AI assistant
Topdanmark — Capital/Financing Update 2015
Dec 3, 2015
3388_prs_2015-12-03_d18583a0-26a6-47dd-887b-2ccc730886e2.pdf
Capital/Financing Update
Open in viewerOpens in your device viewer
Topdanmark Forsikring A/S udsteder kapitalbeviser
2. december 2015
Som oplyst i kvartalsmeddelelsen for 3. kvartal 2015 for Topdanmark A/S (selskabsmeddelelse nr. 16/2015) og selskabsmeddelelsen af 30. november 2015 fra Topdanmark Forsikring A/S har Topdanmark Forsikring A/S besluttet at udstede nye kapitalbeviser med bestemmelser i overensstemmelse med kravene under Solvens II.
Tegningen af kapitalbeviser er nu afsluttet med betydelig efterspørgsel. Det er derfor besluttet at øge tegningen af kapitalbeviser fra oprindeligt i størrelsesordenen 750 mio. kr. til 1,35 mia. kr. Herved er låneandelen af Topdanmarks kapitalstruktur på plads inkl. refinansieringen af det ansvarlige lån på 400 mio. kr., der har første indfrielsesdato i juni 2016.
Nogle af Kapitalbevisernes grundlæggende prisfastsættelseskarakteristika blev fastsat efter bookbuilding-processen. Følgende informationer var derfor ikke inkluderet i basisprospektet, der relaterer sig til Kapitalbeviserne dateret 30. november 2015 ("Basisprospektet"), hvorfor de oplyses her:
DKK 500.000.000 2,92 % fast rente til variable rente med forfald 2025
| ISIN kode: | DK0030370028 |
|---|---|
| Samlede hovedstol: | DKK 500.000.000 |
| Forfaldsdag: | 11. december 2025 |
| Udstedelsesdag: | 11. december 2015 |
Rentesats: 2,92 % frem til 2020 og derefter en variabel rente på 3 måneders CIBOR plus marginen på 2,50 %
Det faste kreditspænd: 2,50 % Den effektive rentesats: 2,92 % Nettoudstedelsesprovenu: DKK 498.057.500
DKK 850.000.000 variabel rente med forfald 2026
| ISIN kode: | DK0030369954 |
|---|---|
| Samlede hovedstol: | DKK 850.000.000 |
| Forfaldsdag: | 11. juni 2026 |
| Udstedelsesdag: | 11. december 2015 |
| Marginen: | 2,70 % |
| Det variable kreditspænd: | 2,70 % |
| Nettoudstedelsesprovenu: | DKK 846.751.300 |
Dette dokument beskriver de karakteristika ved Kapitalbeviserne, som først blev fastlagt efter prisfastsættelsen. Denne meddelelse er derfor ikke en opsummering af alle Kapitalbevisernes karakteristika. Kapitalbevisernes karakteristika er beskrevet i Basisprospektet, som skal læses sammen med denne meddelelse. Medmindre omstændighederne kræver andet, skal de begreber, der er defineret i Kapitalbevisernes vilkår og betingelser som beskrevet i Basisprospektet, have samme betydning, når de benyttes i denne meddelelse. Basisprospektet kan downloades via www.topdanmark.com.
Disclaimer
Informationerne i denne selskabsmeddelelse må ikke hverken direkte eller indirekte udgives, offentliggøres eller distribueres i eller til USA, Canada, Japan eller Australien eller nogen anden jurisdiktion, hvor en sådan udgivelse, offentliggørelse eller distribution er ulovlig.
Denne selskabsmeddelelse udgør ikke et tilbud om køb eller salg af værdipapirer i Topdanmark Forsikring A/S i USA, Canada, Japan eller Australien eller i nogen anden jurisdiktion.
Eventuelle henvendelser: Steffen Heegaard, Kommunikations- og IR-direktør Direkte telefon: 4474 4017, Mobiltelefon: 4025 3524
Topdanmark Forsikring A/S Cvr-nr. 78416114 Borupvang 4 2750 Ballerup