Topdanmark — Annual Report 2010

Dec 9, 2011

Årsrapport Topdanmark A/S

Kort om Topdanmark

• y Landsdækkende dansk skade-, livs- og pensionsforsikringsvirksomhed.
• y Danmarks næststørste skadeforsikringsselskab. Omkring hver fjerde indbygger i Danmark, hver sjette erhvervsvirksomhed og næsten halvdelen af alle danske landbrug er forsikret i Topdanmark.
• y Danmarks sjettestørste kommercielle livs- og pensionsforsikringsselskab.
• 20 10 y Fokus på værdiskabelse for aktionærer, kunder og medarbejdere. Udgangspunktet er, at tilfredse kunder og kvalificerede medarbejdere er nøglen til at sikre tilfredse aktionærer.
• y Topdanmark ønsker lønsom vækst i nævnte rækkefølge.
• y Topdanmark har omkring 2.600 medarbejdere og er blandt de finansielle virksomheder i Danmark med højest medarbejdertilfredshed.
• y Forretningsmodellen bygger på effektivitet, risikobaserede priser og et stærkt afsætningsfundament.
• y Blandt Europas mest effektive skadeforsikringsselskaber. En lav omkostningsprocent og en effektiv skadebehandling gør det muligt at kombinere konkurrencedygtige priser til kunderne med et konkurrencedygtigt afkast til aktionærerne.
• y Topdanmark er primært eksponeret mod privat-, landbrugs- og erhvervsmarkedet. Det er markeder med mange, men også relativt små skader. Kombineret med en prissætningsstrategi, der er baseret på de underliggende risici (mikrotarifering) og et omfattende genforsikringsprogram, betyder dette relativt lav volatilitet i indtjeningen.
• y Multidistributionsstrategi, der målretter salg til de enkelte kundesegmenter gennem egne salgskanaler og distributionspartnere som Danske Bank med selvstændige brands.
• y Den robuste forretningsmodel og en relativt begrænset finansiel risiko medfører en høj grad af sikkerhed for overskud selv i år med meget negative finansmarkeder.
• y Topdanmark kanaliserer penge tilbage til aktionærerne i form af tilbagekøb af Topdanmark-aktier. Siden tilbagekøbsprogrammet blev indledt i 1998, er der tilbagekøbt 62 % af de udestående aktier, og fra og med 2000 har det gennemsnitlige buy-back yield ligget på 9 % om året.
• y Topdanmarks vedtægter indeholder ingen restriktioner i form af ejerandel, stemmeret eller andre begrænsninger.

8. marts 2011 Meddelelse nr. 05/2011

Hovedelementerne for 2010

4. kvartal 2010

• Resultat efter skat på 488 mio. kr. mod 337 mio. kr. i 4. kvartal 2009
• Combined ratio forbedret fra 91,1 i 4. kvartal 2009 til 89,2 i 4. kvartal 2010. Eksklusive afløbsgevinster lå combined ratio på 93,2 mod 94,3 i samme periode sidste år
• Præmieindtægten faldt med 0,9 % i skadeforsikring og med 4,1 % i livsforsikring

2010

• Resultat efter skat på 1.168 mio. kr. mod 1.446 mio. kr. i 2009
• I forhold til den seneste modelmæssige resultatprognose på 900-1.000 mio. kr. er det realiserede resultat omkring 200 mio. kr. bedre end forudsat
• Combined ratio steg fra 91,1 til 93,3. Eksklusive afløbsgevinster steg combined ratio fra 93,6 til 95,7. Vejrligsrelaterede skader lå 3,0 pct.point over normalt niveau.
• Præmieindtægten faldt med 1,3 % i skadeforsikring og steg med 5,8 % i livsforsikring
• Det realiserede tilbagekøb af Topdanmark-aktier lå på 833 mio. kr. Tilbagekøbsprogrammet udgjorde 1 mia. kr., hvorfor der er overført 167 mio. kr. til tilbagekøbsprogrammet for 2011

Modelmæssig resultatprognose for 2011

• Den forudsatte combined ratio for 2011 er justeret fra omkring 92 til omkring 91 eksklusive afløbsresultat
• Præmievæksten på skadeforsikring forudsættes fortsat at ligge på 1-2 %
• Den modelmæssige resultatprognose er på 1.100- 1.200 mio. kr. efter skat svarende til et resultat pr. aktie på 80 kr.
• Tilbagekøbsprogrammet ligger på 1.300 mio. kr. svarende til en udlodningsprocent på 11,8 %

På www.topdanmark.dk/ir → Præsentationer præsenterer adm. direktør Christian Sagild i en webcast finansielle highlights og kommenterer forventningerne til fremtiden.

Med udgangspunkt i årsrapporten og webcast afholdes telefonkonference i dag kl. 15:30 (CET), hvor der er mulighed for at stille spørgsmål til adm. direktør Christian Sagild og koncerndirektør Lars Thykier. Telefonkonferencen foregår på engelsk.

Deltag i telefonkonferencen ved at ringe til: UK dial-in-nummer: +44 (0)207 1620 177 US dial-in-nummer: +1 334 323 6203 10-15 minutter før konferencens start, bed om at blive tilsluttet Topdanmarks telefonkonference og oplys reference 889198 eller lyt til direkte transmission af telefonkonferencen.

Eventuelle henvendelser:

Christian Sagild, adm. direktør Direkte telefon: 44 74 44 50

Lars Thykier, koncerndirektør Direkte telefon: 44 74 37 14

Steffen Heegaard, Kommunikations- og IR-direktør Direkte telefon: 44 74 40 17, mobil: 40 25 35 24

Indhold

• Ledelsesberetning
• 1 Hovedelementerne for 2010
• 3 Hoved- og nøgletal
• Fokus på 2010 og forventninger til 2011
• 4 Overskud på 1.168 mio. kr. i 2010
• 5Skadeforsikring
• 11 Livsforsikring
• 14Investeringsaktiviteter
• 17 Moderselskabet m.v.
• 17 Skat
• 18 Økonomiske mål
• 18 Forventninger til 2011
• 21Tilbagekøb af Topdanmark-aktier
• 22 Risikostyring
• 32 Solvens
• 33 Kapitalmodel
• 34 Regnskabsaflæggelsesprocessen
• 36 Corporate Governance
• 40 Aflønningsstruktur
• 42 CSR
• 43 Investor Relations
• 45 Generalforsamling
• 45 Finanskalender
• 46 Selskabsmeddelelser og handelsindberetninger
• 47 Bestyrelse og direktion
• 51 Femårsoversigt koncernen

Årsregnskab - Koncernen

• 52 Resultatopgørelse
• 53 Totalindkomstopgørelse
• 54 Aktiver
• 55 Passiver
• 56 Pengestrømsopgørelse
• 57 Egenkapitalopgørelse
• 58 Noter
• 86 Anvendt regnskabspraksis

95 Årsregnskab - Moderselskabet

• 102 Disclaimer
• 103 Ledelsespåtegning

Revisionspåtegninger

• 104 Intern revisions påtegning
• 105 Den uafhængige revisors påtegning
• 106 Koncernstruktur

Topdanmark A/S Borupvang 4 2750 Ballerup Telefon 44 68 33 11 Telefax 44 68 19 06 CVR-nr. 78040017 E-mail: topdanmark@topdanmark.dk Internet: www.topdanmark.dk

Hoved- og nøgletal

						4. kvt.	4. kvt.
Mio. kr.	2006	2007	2008	2009	2010	2009	2010
Præmieindtægter:
Skadeforsikring	8.805	8.883	8.952	8.665	8.548	2.171	2.153
Livsforsikring	3.154	3.556	3.980	3.208	3.395	866	831
	11.959	12.439	12.932	11.873	11.943	3.037	2.984
Resultater: Skadeforsikring	2.047	1.580	91	1.592	1.092	323	377
Livsforsikring	118	50	-57	292	384	118	190
Moderselskab m.v.	58	27	-58	-21	31	16	38
Resultat før skat	2.223	1.657	-24	1.863	1.506	457	605
Skat	-531	-386	-165	-417	-338	-120	-117
Resultat	1.692	1.271	-189	1.446	1.168	337	488
Egenkapital moderselskabet primo	3.973	4.366	3.716	3.243	4.465	4.259	4.594
Resultat	1.692	1.271	-189	1.446	1.168	337	488
Tilbagekøb af egne aktier	-1.430	-2.026	-371	-376	-892	-156	-210
Aktiebaseret aflønning	136	104	77	150	159	25	28
Andre egenkapitalbevægelser	-5	1	10	2	1	0	0
Egenkapital moderselskabet ultimo	4.366	3.716	3.243	4.465	4.900	4.465	4.900
Udskudt skat af sikkerhedsfonde	-389	-348	-348	-348	-348	-348	-348
Egenkapital koncernen ultimo	3.977	3.368	2.895	4.117	4.553	4.117	4.553
Ansvarlig kapital, moderselskabet*)	4.366	4.118	3.645	4.868	5.305	4.868	5.305
Aktiver i alt, moderselskabet	5.048	4.826	4.819	5.467	5.712	5.467	5.712
Aktiver i alt, koncernen	43.640	44.645	52.035	56.554	57.542	56.554	57.542
Hensættelser til forsikrings
og investeringskontrakter:
Skadeforsikring	12.783	13.314	13.685	14.478	15.139	14.478	15.139
Livsforsikring	23.459	25.093	24.938	28.882	31.166	28.882	31.166
Finansielle nøgletal (moderselskabet)
Resultat efter skat i pct. af egenkapitalen	39,4	31,2	-5,6	36,6	24,1	7,8	10,2
Resultat efter skat pr. aktie (kr.)	90,9	75,0	-12,1	92,2	77,2	21,8	33,5
Resultat efter skat pr. aktie udvandet (kr.)	88,3	73,3	-12,1	91,7	77,0	21,7	33,5
Indre værdi pr. aktie (kr.)	244,0	232,3	207,1	288,1	338,6	288,1	338,6
Tilbagekøb af egne aktier pr. aktie (kr.)	74,6	116,8	23,4	23,8	58,8	10,0	14,4
Børskurs ultimo	934	734	687	703	738	703	738
Gennemsnitligt antal aktier (1.000)	18.612	16.948	15.640	15.688	15.131	15.481	14.561
Gennemsnitligt antal aktier udvandet (1.000)	19.171	17.351	15.640	15.769	15.159	15.565	14.583
Antal aktier ultimo (1.000)	17.896	15.995	15.663	15.496	14.472	15.496	14.472
Nøgletal skadeforsikring
Bruttoerstatningsprocent	67,4	65,9	64,6	73,1	75,5	71,4	68,0
Nettogenforsikringsprocent	4,0	3,9	3,1	3,1	2,4	4,1	4,9
Skadeforløb	71,4	69,8	67,7	76,2	77,9	75,5	72,9
Bruttoomkostningsprocent	14,6	14,5	14,7	14,9	15,4	15,6	16,3
Combined ratio	86,0	84,3	82,4	91,1	93,3	91,1	89,2
Operating ratio	84,8	82,7	80,4	90,1	92,7	90,6	88,9

*) Egen- og lånekapital

Fokus på 2010 og forventninger til 2011

Overskud på 1.168 mio. kr. i 2010

Topdanmarks resultat efter skat for 2010 blev 1.168 mio. kr. mod 1.446 mio. kr. i 2009. Årets resultat svarer til et resultat pr. aktie på 77,2 kr. mod 92,2 kr. i 2009.

Resultatet før skat blev 1.506 mio. kr. mod 1.863 mio. kr. i 2009. Forsikringsteknisk resultat, investeringsafkast,

resultat af livsforsikring og resultatet i moderselskabet Topdanmark A/S var alle bedre end forudsat i den modelmæssige resultatprognose for 2010 i delårsrapporten for 1.-3. kvartal 2010.

Sammenligning mellem realiseret resultat og modelmæssig resultatprognose

	Prognose for 2010 i delårsrapporten for	Realiseret resultat for
Mio. kr.			1.-3. kvartal 2010	2010
Skadeforsikring
- Teknisk resultat	500	-	540	626
- Investeringsafkast efter overførsel til teknisk resultat m.m.	390	-	430	465
Resultat af skadeforsikring	890	-	970	1.092
Livsforsikring	310	-	360	384
Moderselskab m.v.	-10	-	0	31
Resultat før skat	1.190	-	1.330	1.506
Skat	-290	-	-330	-338
Årets resultat	900	-	1.000	1.168

Det forsikringstekniske resultat faldt fra 869 mio. kr. i 2009 til 626 mio. kr. i 2010. Det forsikringstekniske resultat for 2010 var påvirket af vejrligsrelaterede skader, som lå 347 mio. kr. over niveauet for 2009, samt af det lavere renteniveau som i forhold til 2009 havde en negativ resultateffekt på knap 100 mio. kr. Underliggende var der således tale om en forbedring af det forsikringstekniske resultat.

Investeringsafkastet faldt fra 723 mio. kr. i 2009 til 465 mio. kr. i 2010.

Resultatet af livsforsikring steg fra 292 mio. kr. til 384 mio. kr. Størstedelen af forbedringen skyldes, at investeringsafkastet var tilstrækkeligt højt til, at hele skyggekontoen i Liv I på 144 mio. kr. kunne indtægtsføres.

Resultatet i moderselskabet Topdanmark A/S steg fra -21 mio. kr. i 2009 til 31 mio. kr. i 2010. Forbedringen skyldes dels en højere indtjening i datterselskaber uden for forsikringskoncernen og dels indtægtsførsel af en rentegodtgørelse på netto 25 mio. kr. vedrørende skattesager.

Udvikling i resultat før skat

Mio. kr.	2009	2010
Skadeforsikring
- Teknisk resultat	869	626
- Investeringsafkast efter over-
førsel til teknisk resultat m.m.	723	465
Resultat af skadeforsikring	1.592	1.092
Livsforsikring	292	384
Moderselskab m.v.	-21	31
Resultat før skat	1.863	1.506

Resultatforbedring på 151 mio. kr. i 4. kvartal 2010

Resultatet efter skat blev forbedret fra 337 mio. kr. i 4. kvartal 2009 til 488 mio. kr. i 4. kvartal 2010.

Før skat blev resultatet 605 mio. kr. mod 457 mio. kr. i 4. kvartal 2009.

Det forsikringstekniske resultat steg fra 204 mio. kr. i 4. kvartal 2009 til 240 mio. kr. i 4. kvartal 2010. Afløbsgevinster udgjorde 86 mio. kr. mod 67 mio. kr. i 4. kvartal 2009. Det hårde vintervejr i 4. kvartal 2010 påvirkede resultatet med omkring 30 mio. kr., hvilket var på niveau med de vejrrelaterede skader i 4. kvartal 2009.

Investeringsresultatet steg fra 119 mio. kr. til 137 mio. kr. I modsætning til 4. kvartal 2009 kunne risikotillæg og skyggekonto indtægtsføres fuldt ud i Liv I.

Resultatet i moderselskabet m.v. steg fra 16 mio. kr. til 38 mio. kr. som følge af den førnævnte rentegodtgørelse i 4. kvartal 2010 på netto 25 mio. kr.

Udvikling i resultat før skat	4. kvartal	4. kvartal
Mio. kr.	2009	2010
Skadeforsikring
- Teknisk resultat	204	240
- Investeringsafkast efter overførsel
til teknisk resultat m.m.	119	137
Resultat af skadeforsikring	323	377
Livsforsikring	118	190
Moderselskab m.v.	16	38
Resultat før skat	457	605

Skadeforsikring

Det danske skadeforsikringsmarked

Det danske marked for skadeforsikring var i 2010 præget af:

• Fortsat økonomisk afmatning på erhvervs- og industrimarkedet
• Prisforhøjelser på privat- og erhvervsmarkedet
• Fortsat intens konkurrence i den øvre del af markedet for industriforsikringer
• Præmievækst på 1 %
• Atypisk mange vejrligsrelaterede skader
• Fortsat stigende skadeudgifter på arbejdsskadeforsikringer
• Opbremsning i tyveriskader
• Opbremsning i brandskader
• Stabilisering af priserne på bilforsikringer
• Rentefald
• Stigende combined ratio

Den økonomiske afmatning fortsatte ind i 2010 og har skønsmæssigt påvirket præmieindtægten negativt med 2- 3 pct.point som følge af, at de forsikringsbare værdier er faldet (varebiler, varelagre m.v.), og at der er færre i arbejde. Combined ratio vurderes tilsvarende negativt påvirket med omkring 0,5 pct.point.

Hovedparten af forsikringsselskaberne på det danske marked har varslet prisforhøjelser, som har effekt i 2010 og 2011. Prisforhøjelserne er navnlig varslet på hus- og indboforsikringer på grund af de senere års udvikling i tyveri-, brand- og vejrligsskader. Flere selskaber har også hen imod slutningen af året hævet priserne på erhvervsmarkedet. Endelig har en række selskaber varslet forhøjelser på ulykkes-, landbrugs- og sundhedsforsikringer samt på nytegning af ejerskifteforsikringer.

Markedet for industriforsikringer er præget af intens konkurrence, navnlig i forhold til de større og internationale virksomheder. Det skyldes, at en række udenlandske forsikringsselskaber søger at udbygge deres position på det nordiske industrimarked. Navnlig har det medført øget konkurrence på arbejdsskadeforsikringer, som er det største enkeltstående produkt for industrivirksomheder.

Den automatiske prisindeksering på privat- og erhvervsmarkedet lå på 4,1 %, hvilket for alle forsikringsprodukter samlet vurderes at have en effekt på 2,5-3,0 %. Den økonomiske afmatning har forårsaget et stigende antal konkurser og et lavere forsikringsbehov på grund af færre ansatte (arbejdsskadeforsikringer), færre varebiler, mindre varelagre (lavere forsikringssummer) og lavere risikodækninger for driftstab. Den økonomiske afmatning har i 2010 endvidere medført negative præmiereguleringer fra 2009 (tilbagebetaling af præmier) navnlig på arbejdsskadeområdet som følge af færre ansatte end forudsat ved betaling af forsikringspræmien. Hertil kom et øget prispres på industrimarkedet. Trods en begyndende effekt af gennemførte prisforhøjelser har det samlet medført en beskeden fremgang i bruttopræmieindtægten i størrelsesordenen 1 %.

Danmark har været ekstraordinært hårdt ramt af vejrligsrelaterede skader i 2010. Et voldsomt vintervejr i 1. kvartal medførte et betydeligt omfang af snetryksskader. Endvidere var 3. kvartal påvirket af omfattende skybrudsskader. Hertil kom trafik- og frostskader i 4. kvartal, hvor vinteren satte ind meget tidligt. Derimod var 2010 ikke nævneværdigt belastet af stormskader. Samlet vurderes vejrligsskaderne at ligge på omkring 3 mia. kr. brutto. Netto efter genforsikringsdækning vurderes vejrligsskaderne at ligge på omkring 2,5 mia. kr., svarende til en negativ effekt på combined ratio på 5 pct.point, hvilket skønnes at være 3 pct.point over et normalt niveau.

Skadeforløbet på arbejdsskade har været negativt påvirket af en højesteretsdom i 2009 vedrørende omvendt be-

Meddelelse nr. 05/2011 fra Topdanmark A/S

visførelse, en højesteretsdom i 2010 vedrørende deltidsansatte, skattereformen og det faldende renteniveau. Trods disse forhold er konkurrencen på den øvre del af industrisegmentet intensiveret.

Omfanget af tyveriskader er efter en kraftig stigning i perioden 2006-2009 reduceret lidt i 2010, både i antal og gennemsnitsskade. Antallet af indbrud er således faldet med 8 % fra 2009 til 2010. Udviklingen i 2010 er præget af en opbremsning i omfanget af tyveriskader på privatmarkedet og et fald på såvel landbrugs- som erhvervsmarkedet.

Tilsvarende er omfanget af brandskader, efter en stigning i perioden 2006-2009, reduceret lidt i 2010. Udviklingen i 2010 er fordelt med et fald på erhvervsmarkedet og en stigning på privatmarkedet.

Erstatningsprocenten på bilforsikringsområdet har været stigende de senere år på grund af øget konkurrence, men i løbet af 2010 har priserne på bilforsikringsområdet stabiliseret sig. Medvirkende kan være det kraftige vintervejr i 1. og 4. kvartal, der medførte, at antallet af politianmeldte trafikskader i 2010 steg med 8 % i forhold til 2009.

Det lavere renteniveau sammenlignet med 2009 har påvirket combined ratio negativt. Erstatningsreserverne diskonteres til nutidsværdi, hvilket betyder, at et faldende renteniveau medfører en stigende erstatningsprocent. Eksempelvis er renteniveauet for en dansk statsobligation med en nominel rente på 4 %, udløb i 2015 og en varighed på 4 år faldet med 0,8 pct.point, hvilket alt efter porteføljesammensætning har medført en stigning i combined ratio på godt 1 pct.point.

Det vurderes, at combined ratio inklusive afløbsgevinster er steget fra 94 i 2009 til omkring 98 i 2010. Navnlig en række mindre og mellemstore forsikringsselskaber har realiseret en stigende combined ratio og opererer nu med et niveau for combined ratio på over 100.

Resultat af skadeforsikring

Topdanmarks præmieindtægt faldt med 1,3 % i 2010 til 8.548 mio. kr. Tilbagegangen i præmieindtægten på 1,3 % i 2010 er lidt mindre end den forudsatte præmieudvikling på -1,5 % i den modelmæssige resultatprognose for 2010 i delårsrapporten for 1.-3. kvartal 2010.

Den faldende præmieindtægt i 2010 hænger sammen med den økonomiske afmatning og en negativ præmieregulering vedrørende 2009. Topdanmark har en relativt stor eksponering mod mindre og mellemstore erhvervsvirksomheder herunder håndværkere og mindre entreprenører – segmenter, der er særligt hårdt ramt af den økonomiske afmatning.

Som omtalt i delårsrapporterne i 2010 har præmiereguleringer på arbejdsskade-, erhvervsansvars- og løsøreforsikringer hidrørende fra 2009 påvirket præmieindtægten for 2010 negativt svarende til 0,7 pct.point. Samtidig er skadeforløbet for 2010 forøget med 0,4 pct.point som følge af de større præmiereguleringer.

Konkurrencen på den øvre del af industrimarkedet er blevet intensiveret i 2010 navnlig fra udenlandske forsikringsoperatører. Indtrængningsproduktet på industrimarkedet er arbejdsskadeforsikringer, som typisk udgør 20- 30 % af en industrivirksomheds udgifter til forsikringspræmie. Topdanmark prioriterer lønsomhed over volumen, og Topdanmarks afkastkrav har tydeligvis ligget højere end enkelte andre aktørers på markedet for arbejdsskadeforsikringer. Som følge af den økonomiske afmatning (konkurser m.v.) og den øgede konkurrence fra de større og internationale industrivirksomheder har Topdanmark siden 2007 mistet 36 % af præmieindtægten på arbejdsskade. En stor del af den mistede præmieindtægt på arbejdsskade har ligget på industrimarkedet, hvor lønsomheden er meget begrænset. I 2010 faldt præmieindtægterne på arbejdsskade med 150 mio. kr. svarende til en negativ påvirkning af koncernens præmieindtægt i 2010 på 1,8 pct.point.

Topdanmark har gennemført prisforhøjelser med en effekt på 161 mio. kr. i 2010. Topdanmark var blandt de første til at gennemføre prisforhøjelser for erhvervsvirksomheder i løbet af 2010, hvilket medførte en kundeafgang, der var noget større end forventet. Siden har andre forsikringsselskaber fulgt efter med lignende prisforhøjelser, hvilket har forbedret konkurrencesituationen på erhvervsmarkedet. På privatsegmentet har kundeafgangen været begrænset. Nettoeffekten af prisforhøjelserne på præmieindtægten lå på omkring 1,2 pct.point, hvilket svarer til det forudsatte niveau på omkring 1 pct.point.

Fordeling af prisforhøjelser i 2010

Mio. kr.
Privat	69
Erhverv	52
Syge-og ulykkesforsikring	30
Arbejdsløshedsforsikring	10
I alt	161

Skadeforløbet steg fra 76,2 i 2009 til 77,9 i 2010 svarende til en forværring på 1,7 pct.point.

Vinterskaderne i 1. og 4. kvartal udgjorde henholdsvis 300 mio. kr. og 30 mio. kr., i alt 330 mio. kr. Herudover resulterede skybruddene i 3. kvartal i skader for knap 200 mio. kr. (justeret fra 228 mio. kr. i delårsrapporten for 1.-3. kvartal 2010), hvilket efter genforsikring medførte en nettoudgift på 68 mio. kr.

Samlet set beløb udgifterne til vejrligsrelaterede skader, herunder vinter- og skybrudsskader, sig til 410 mio. kr., hvilket er 4,1 pct.point over sidste års niveau. De 410 mio. kr. var 260 mio. kr. mere end det forudsatte normalniveau for vejrligsrelaterede skader for 2010 på 150 mio. kr., som indgik i Topdanmarks modelmæssige resultatprognose for 2010. Vejrligsrelaterede skader ud over det forudsatte normalniveau påvirkede således skadeforløbet med 3,0 pct.point.

Det lavere renteniveau i 2010 forøgede skadeforløbet med 1,1 pct.point.

Afløbsgevinster f.e.r. blev 204 mio. kr. mod 214 mio. kr. i 2009. I forhold til 2009 påvirkede afløbsresultatet skadeforløbet negativt med 0,1 pct.point i 2010.

Afløbsresultater f.e.r.

	4. kvt.	4. kvt.
Mio. kr.	2009	2010	2009	2010
Syge- og ulykke	15	11	91	75
Arbejdsskade	9	-9	19	-15
Motor ansvar og kasko	24	52	115	57
Andet	19	32	-11	87
Afløbsresultat f.e.r., i alt	67	86	214	204
Bem.: Yderligere specifikation af brancher fremgår af note 4.

Prisforhøjelserne på 161 mio. kr. svarer til en forbedring

af skadeforløbet på 1,9 pct.point.

Omfanget af brandskader faldt fra 764 mio. kr. i 2009 til 645 mio. kr. i 2010 svarende til en forbedring af skadeforløbet på 1,4 pct.point. Brandskaderne faldt med 12 % på privatsegmentet og med 17 % på erhvervs- og industrisegmentet.

Tyveriskader faldt fra 536 mio. kr. i 2009 til 460 mio. kr. i 2010, hvilket har forbedret skadeforløbet med 0,9 pct. point. Udviklingen dækker over fald i skadeforløbet på

erhvervs- og industrisegmentet henholdsvis privatsegmentet på 26 % og 7 %.

Omkostningsprocenten steg fra 14,9 til 15,4 primært på grund af den faldende præmieindtægt, men også på grund af øgede omkostninger til Solvens II-forberedelserne.

De samlede udgifter til skader, genforsikring samt salg og administration set i forhold til præmieindtægten (combined ratio) steg fra 91,1 i 2009 til 93,3 i 2010. Eksklusive afløbsgevinster i 4. kvartal 2010 lå combined ratio for 2010 på 94,3. Dette svarer til forudsætningen i delårsrapporten for 1.-3. kvartal 2010, hvori combined ratio eksklusive afløbsgevinster i 4. kvartal 2010 blev forudsat til 94- 95 for hele 2010.

Eksklusive afløbsgevinster steg combined ratio fra 93,6 i 2009 til 95,7 i 2010. Justeret for vejrligsskader ud over et normalniveau svarende til 3,0 pct.point lå combined ratio således underliggende på 92,7 eksklusive afløbsgevinster.

Hovedtal – Skadeforsikring	4. kvartal	4. kvartal
Mio. kr.	2009	2010	2009	2010
Bruttopræmieindtægter	2.171	2.153	8.665	8.548
Forsikringsteknisk rente	12	8	102	58
Erstatninger	-1.550	-1.464	-6.337	-6.456
Omkostninger	-338	-350	-1.295	-1.320
Resultat af afgiven forretning	-91	-106	-266	-204
Teknisk resultat	204	240	869	626
Investeringsafkast efter overførsel til teknisk resultat	115	131	704	445
Andre poster	4	5	19	20
Resultat af skadeforsikring	323	377	1.592	1.092
Afløbsresultat f.e.r.	67	86	214	204
Bruttoerstatningsprocent	71,4	68,0	73,1	75,5
Nettogenforsikringsprocent	4,1	4,9	3,1	2,4
Skadeforløb	75,5	72,9	76,2	77,9
Bruttoomkostningsprocent	15,6	16,3	14,9	15,4
Combined ratio	91,1	89,2	91,1	93,3
Operating ratio	90,6	88,9	90,1	92,7

Udvikling i 4. kvartal

Præmieindtægten i 4. kvartal 2010 var 2.153 mio. kr. og dermed 0,9 % lavere end i samme kvartal året før.

Skadeforløbet blev forbedret fra 75,5 i 4. kvartal 2009 til 72,9 i 4. kvartal 2010. Forbedringen hænger primært sammen med de gennemførte prisforhøjelser, lavere brand- og tyveriskader samt et højere afløbsresultat. Det hårde vintervejr i 4. kvartal 2010 medførte vejrligsrelaterede skader på omkring 30 mio. kr., hvilket var på niveau med de vejrligsrelaterede skader i 4. kvartal 2009. Da der ikke var stormskader i 4. kvartal 2010, lå de 30 mio. kr. under det normalniveau på 50 mio. kr. for vejrligsrelaterede skader i 4. kvartal 2010, som var forudsat i den modelmæssige resultatprognose for 2010 i delårsrapporten for 1.-3. kvartal 2010.

Omkostningsprocenten steg fra 15,6 til 16,3 påvirket af den lavere præmieindtægt, øgede omkostninger til udvikling af nyt it–system og det forhold, at en større andel af feriepengehensættelserne er afsat i 4. kvartal.

Combined ratio blev herefter forbedret fra 91,1 til 89,2. Eksklusive afløbsgevinster blev combined ratio forbedret fra 94,3 til 93,2.

Segmentrapportering

Topdanmark har frem til 1. november 2010 opdelt skadeforretningen i segmenterne: Privat, Erhverv og Industri. Pr. 1. november 2010 blev forretningsområderne Erhverv og Industri organisatorisk lagt sammen. Derfor er den interne ledelsesrapportering og segmentopdeling ændret til Privat henholdsvis Erhverv og Industri. Denne segmentopdeling er regnskabsmæssigt gældende fra og med årsrapporten for 2010 med tilpasning af sammenligningstal for 2009.

Privat

Privat sælger forsikringer til private husstande i Danmark.

Præmieindtægten steg med 1,8 %. til 4.720 mio. kr. i 2010. Væksten i 4. kvartal var 0,6 %. Præmieforhøjelser på hus- og indboforsikringer samt sundhedsforsikringer har forøget præmieindtægten svarende til godt 2 pct.point i 2010.

Fastholdelsesprocenten målt som antal personer, der var kunder både ultimo 2009 og ultimo 2010, lå uændret på 91.

Konkurrencesituationen specielt på bilforsikringsområdet er hård, men aftagende. Præmieindtægten faldt med ca. 2,0 pct.point, og trods det hårde vintervejr i 1. og 4. kvartal blev skadeforløbet kun forværret med 0,3 pct.point i forhold til 2009.

Det forsikringstekniske resultat steg i 2010 med 22 mio. kr. til 470 mio. kr.

Skadeforløbet faldt med 0,5 pct.point til 75,7. Bruttoskadeforløbet på brand/tyveri er forbedret 1,2 pct.point i forhold til sidste år. Afløbsresultatet lå på 173 mio. kr. i 2010, hvilket svarer til en positiv påvirkning af skadeforløbet på 1,3 pct.point i forhold til 2009. Modsat er genforsikringsandelen forbedret med 1,5 pct.point især påvirket af skybrudsskaderne i august.

Omkostningsprocenten faldt fra 15,3 til 15,0.

Combined ratio blev forbedret fra 91,5 til 90,7. Eksklusive afløbsresultatet steg combined ratio fra 93,9 til 94,3.

Privat	4. kvartal	4. kvartal
Mio. kr.	2009	2010	2009	2010
Bruttopræmieindtægter	1.192	1.199	4.638	4.720
Forsikringsteknisk rente	8	5	53	30
Erstatninger	-871	-822	-3.478	-3.585
Omkostninger	-197	-190	-711	-708
Afgiven forretning	-14	-39	-54	12
Teknisk resultat	118	152	448	470
Afløbsresultat f.e.r.	26	62	111	173
Bruttoerstatningsprocent	73,1	68,6	75,0	76,0
Nettogenforsikringsprocent	1,2	3,2	1,2	-0,3
Skadeforløb	74,3	71,8	76,2	75,7
Bruttoomkostningsprocent	16,5	15,9	15,3	15,0
Combined ratio	90,8	87,7	91,5	90,7
Operating ratio	90,2	87,3	90,5	90,1

Erhverv og Industri

Erhverv og Industri udbyder forsikringer til danskbaserede erhvervs-, landbrugs-, og industrivirksomheder.

Præmieindtægten faldt med 4,9 % til 3.849 mio. kr., mens præmietilbagegangen i 4. kvartal blev reduceret til 2,8 %. De mindre og mellemstore erhvervsvirksomheders vanskelige situation har ramt erhvervssegmentet ganske hårdt, idet Topdanmark har en relativ høj markedsandel i dette segment, specielt inden for byggeri og håndværk.

Præmieindtægten faldt især på grund af mistet præmieindtægt på arbejdsskadeforsikring bl.a. som følge af nedgangen i antallet af ansatte i virksomhederne. Den mistede præmieindtægt på arbejdsskade svarer til et fald i præmien på 3,6 pct.point i forhold til 2009. Desuden mærkes afmatningseffekten fortsat på andre områder i form af færre biler, navnlig varevogne, reduceret produktionsapparat, flere konkurser m.v.

De gennemførte prisforhøjelser til de mindre og mellemstore erhvervsvirksomheder har medført en lidt større kundeafgang end forventet.

Det forsikringstekniske resultat faldt i 2010 med 262 mio. kr. til 154 mio. kr. hovedsagelig på grund af den hårde vinter med mange snetryksskader specielt på landbrugsejendomme i 1. kvartal samt skybrudsskader i 3. kvartal.

Skadeforløbet steg med 4,4 pct.point til 80,8 påvirket af vinterskader på ca. 250 mio. kr. (6,5 pct.point). Modsat faldt omfanget af brandskader svarende til 2,2 pct.point. Også tyveriskader er faldet (1,3 pct.point). Afløbsresultatet lå på 31 mio. kr. i 2010 mod 103 mio. kr. i 2009, hvilket påvirkede skadeforløbet negativt med 1,7 pct.point.

Omkostningsprocenten steg 1,4 pct.point til 15,9 påvirket af den faldende præmieindtægt samt øgede investeringer i nyt salgs- og administrationssystem TopBiz.

Combined ratio steg fra 90,9 i 2009 til 96,7 i 2010. Eksklusive afløbsresultatet steg combined ratio fra 93,5 til 97,5.

Erhverv og Industri	4. kvartal	4. kvartal
Mio. kr.	2009	2010	2009 957 4.049 3 49 -2.883 -587 -67 -212 88 416 23 103 71,2 7,0 5,2 76,4 14,5 90,9 89,8	2010
Bruttopræmieindtægter	985			3.849
Forsikringsteknisk rente	4			28
Erstatninger	-685	-647		-2.892
Omkostninger	-142	-160		-613
Afgiven forretning	-77			-217
Teknisk resultat	86			154
Afløbsresultat f.e.r.	41			31
Bruttoerstatningsprocent	69,5	67,5		75,1
Nettogenforsikringsprocent	7,9			5,6
Skadeforløb	77,4	74,5		80,8
Bruttoomkostningsprocent	14,4	16,7		15,9
Combined ratio	91,8	91,2		96,7
Operating ratio	91,4	90,9		96,0

Livsforsikring Det danske livs- og pensions– forsikringsmarked

I 2010 har det danske livs- og pensionsforsikringsmarked været karakteriseret ved:

• En nedgang i de samlede indbetalinger til pensionsopsparing
• En forbedring i situationen på finansmarkederne, som stort set har medført ophævelse af tidligere indførte kursværn hos alle selskaber

Der er gennem de senere år skabt en forståelse hos befolkningen for, at der er behov for selv at spare op til alderdommen og ikke kun basere sig på offentlig forsørgelse via folkepension. Disse behov er afspejlet i de kollektive overenskomster på arbejdsmarkedet, hvor den overenskomstmæssige andel til pensionsbidrag generelt er steget. Dette har i de tidligere år skabt en vækst i pensionsopsparingen i Danmark. Væksten blev dog kraftigt bremset i 2009 i takt med, at eftervirkningerne af finanskrisen begyndte at påvirke befolkningens økonomiske dispositioner. Lysten til fortsat at bruge en del af den disponible indkomst til yderligere pensionsopsparing har siden 2009 været reduceret. Denne manglende lyst er blevet forstærket af, at Folketinget har vedtaget en skattereform, der begrænser fradragsretten for ratepension til maksimalt 100.000 kr., med virkning fra 2010. Skattereformens fjernelse af fradragsretten for ratepensionspræmier ud over 100.000 kr. medførte øget interesse for at benytte den ubegrænsede fradragsret for sidste gang i 2009. Det formodes, at der herved er sket en fremrykning til 2009 af pensionsindbetalinger, der normalt ville være foretaget i 2010.

I foråret 2010 indgik regeringen og Dansk Folkeparti forlig om indførelse af en udligningsskat på 6 % på udbetalinger over 362.800 kr. årligt. Denne udligningsskat har reduceret lysten til yderligere pensionsindbetalinger specielt for kunder med relativ kort tid til pensionsalder.

De fleste større virksomheder har etableret firmapensionsaftaler, hvilket betyder, at konkurrencen er koncentreret om at flytte eksisterende kunder. Mobiliteten på arbejdsmarkedet er en af de drivere, der genererer salg for livs- og pensionsforsikringsbranchen, idet kundernes depoter ofte flyttes til nye pensionsleverandører i forbindelse med jobskifte. Den relativt høje arbejdsløshed og deraf manglende bevægelighed på arbejdsmarkedet har således medført reducerede præmier og indskud for livsog pensionsforsikringsbranchen.

Samlet set vurderes det, at de samlede indbetalinger til pensioner er reduceret med ca. 5 % i 2010.

Resultat af livsforsikring

Topdanmarks resultat af livsforsikring blev et overskud på 384 mio. kr. i 2010 mod et overskud på 292 mio. kr. i 2009.

Resultatet af livsforsikringsaktiviteterne består hovedsageligt af overskuddene fra Liv I og Liv V. Disse overskud er beregnet efter livsforsikringsselskabernes overskudsprincip, jf. www.topdanmark.dk/ir → Forretning → Livsforsikring.

Resultat – Livsforsikring

			2009			2010
Mio. kr.	Liv I	Liv V	Koncern	Liv I	Liv V	Koncern
Investeringsafkast	42	60	102	40	50	91
Risikotillæg	73	52	125	79	51	130
Overført skyggekonto	-73	113	40	144	0	144
Resultat Topdanmark Link			38			33
Resultat Nykredit Liv			0			3
Finansiering Liv Holding			-8			1
Andet			-5			-17
Resultat af livsforsikring			292			384
Skyggekonto ultimo	137	0	137	0	0	0

Kunderne er primært opdelt på to selskaber, Liv I og Liv V. Forsikringer tegnet siden 1. juli 1994 med ydelsesgarantier på 2,5 % og 1,5 % er placeret i Liv I, der samtidig er det selskab, hvor nye kunder indtegnes i gennemsnitsrentemiljøet. For ordninger med markedsrente indtegnes kunderne i Topdanmark Link. Ordninger fra før 1. juli 1994, som indeholder ydelser baseret på en 4,5 % opgørelsesrente, er placeret i Liv V.

Fremgangen i resultatet fra 292 mio. kr. i 2009 til 384 mio. kr. i 2010 skyldes hovedsageligt, at det realiserede resultat i Liv I – i modsætning til 2009 – har været tilstrækkeligt højt til at indtægtsføre såvel årets risikotillæg på 79 mio. kr. som skyggekonto inklusive forrentning på 144 mio. kr. For Liv V har det realiserede resultat været tilstrækkeligt til at indtægtsføre risikotillæg på 51 mio. kr.

Modsat er resultatudviklingen påvirket af, at investeringsafkastet af egenkapitalen faldt fra 102 mio. kr. i 2009 til 91 mio. kr. i 2010. Endvidere er resultatet af Topdanmark Link faldet fra 38 mio. kr. i 2009 til 33 mio. kr. i 2010. Grunden til dette fald er primært, at investeringsafkastet af egenkapitalen har været lavere i 2010.

Afkastet af kundemidler før PAL var 7,1 % i Liv I og 10,5 % i Liv V. Efter fradrag til pensionsafkastskat og ændring i hensættelse til styrkelse af indgåede garantier var nettoafkastet 6,0 % i Liv I og 6,6 % i Liv V.

Egenkapitalens investeringsafkast var i 2010 4,9 % i Liv I og 6,3 % i Liv V. Egenkapitalens investeringsafkast afviger fra afkastet af kundemidler, idet egenkapitalen ikke deltager i afkastet af aktier og afkastet af instrumenter til afdækning af garantiforpligtelser.

Præmieudvikling

Bruttopræmierne steg med 5,8 % til 3.395 mio. kr. i 2010 mod 3.208 mio. kr. i 2009 som følge af stigning i engangspræmierne. Præmiefremgangen var lidt større end forventet i delårsrapporten for 1.-3. kvartal 2010, hvor der blev stillet en præmiefremgang i 2010 på ca. 5 % i udsigt.

De løbende præmier faldt med 4,9 % fra 2.705 mio. kr. i 2009 til 2.572 mio. kr. i 2010. Tilbagegangen i løbende præmier er større end den forventede tilbagegang på 2-3 %, som blev oplyst i delårsrapporten for 1.-3. kvartal 2010.

Engangspræmierne udgjorde 822 mio. kr. i 2010 mod 503 mio. kr. i 2009 svarende til en stigning på 63,5 %. Stigningen i indskud er bl.a. påvirket af, at de fleste livs- og pensionsforsikringsselskaber har ophævet deres kursværn. Dette har forårsaget en øget mobilitet på firmapensionsområdet, hvilket har medført en stigning i overførslen af pensionsdepoter mellem Topdanmark og andre livs- og pensionsforsikringsselskaber.

Præmieindtægten på de markedsrentebaserede pensionsordninger steg samlet med 55,8 %. Løbende præmier udviste en stigning på 17,2 % fra 431 mio. kr. i 2009 til 506 mio. kr. i 2010. Engangspræmier steg med 175,9 % til 381 mio. kr. Andelen af nysalg, der går til markedsrentebaseret opsparing, steg fra 32,5 % i 2009 til 61,8 % i 2010.

Investeringskontrakter med løbende betalinger, hvor indbetalingerne posteres direkte på balancen, faldt fra 78 mio. kr. i 2009 til 53 mio. kr. i 2010 svarende til et fald på 31,4 %. Engangsindbetalinger på investeringskontrakter

faldt fra 86 mio. kr. i 2009 til 69 mio. kr. i 2010, svarende til et fald på 19,0 %.

De samlede indbetalinger til pensionsordninger – inklusive investeringskontrakter – i Topdanmark Livsforsikring er således steget fra 3.372 mio. kr. til 3.518 mio. kr. svarende til 4,3 %.

I 2010 skyldtes 54 mio. kr. af præmieindtægten og 6 mio. kr. af indbetalingerne på investeringskontrakter overførsler fra andre koncernselskaber mod henholdsvis 14 mio. kr. og 2 mio. kr. i 2009.

Præmiefordeling Liv - 2010

Udvikling i bruttopræmier

	4. kvartal	4. kvartal
Mio. kr.	2009	2010	2009	2010
Individuelle ordninger	170	154	397	370
Firmapensioner	359	307	1.479	1.284
Gruppeliv	39	45	398	413
Unit-link	111	136	431	506
Løbende præmier	679	642	2.705	2.572
Individuelle ordninger	13	12	83	61
Firmapensioner	118	78	282	380
Unit-link	56	99	138	381
Engangspræmier	187	189	503	822
Bruttopræmier	866	831	3.208	3.395

Udvikling i 4. kvartal 2010

Resultat af livsforsikring steg fra et overskud på 118 mio. kr. i 4. kvartal 2009 til et overskud på 190 mio. kr. i 4. kvartal 2010. Fremgangen skyldes, at skyggekontoen på

144 mio. kr. i Liv I kunne indtægtsføres. Omvendt faldt investeringsafkast af egenkapitalen med 19 mio. kr. til 6 mio. kr.

Resultat – Livsforsikring

			4. kvartal 2009			4. kvartal 2010
Mio. kr.	Liv I	Liv V	Koncern	Liv I	Liv V	Koncern
Investeringsafkast	10	15	25	8	-2	6
Risikotillæg	19	14	33	20	13	32
Overført skyggekonto	-19	77	58	144	0	144
Resultat Topdanmark Link			6			8
Resultat Nykredit Liv			0			0
Finansiering Liv Holding			-1			2
Andet			-3			-2
Resultat af livsforsikring			118			190

De samlede præmieindtægter faldt i 4. kvartal med 4,1 % til 831 mio. kr., mens de løbende præmier faldt med 5,5 % til 642 mio. kr.

Depotrente i 2011

Den 31. oktober 2008 blev der indgået aftale mellem Økonomi- og Erhvervsministeriet og Forsikring & Pension om finansiel stabilitet på pensionsområdet. Et centralt element i aftalen er, at bonuspolitikken og fastlæggelse af bonusrenter skal tilrettelægges, så selskaberne som udgangspunkt ikke påtager sig forpligtelser ud over de aftalte pensionsgarantier.

Aftalen om finansiel stabilitet er blevet forlænget ultimo 2010. Forlængelsen er ikke tidsbegrænset, da der er enighed om, at aftalen sikrer en hensigtsmæssig overgang til de nye Solvens II-regler på pensionsområdet. Dette har haft indflydelse på beslutningen omkring fastsættelsen af depotrenten for 2011. Depotrenten i Liv I blev 1. maj 2010 forøget fra 2,65 % før PAL til 3,25 % før PAL. Denne sats er fastholdt for 2011. I Liv V er depotrenten forøget fra 3,5 % til 4,35 % før PAL i 2011. Depotrenten er som tidligere år fastsat med forbehold for ændringer, hvis udviklingen på de finansielle markeder viser sig anderledes end forventet.

Fordel for Topdanmark at indirekte omkostninger fremover skal offentliggøres

I forlængelse af branchens arbejde om øget åbenhed og gennemsigtighed skal livs- og pensionsforsikringsselskaberne fra 1. juli 2011 oplyse om årlige omkostninger i procent og årlige omkostninger i kroner. Disse tal skal også indeholde indirekte omkostninger. Det er vurderingen, at

specielt på de såkaldte livscyklusprodukter i markedsrentemiljøet vil det være en konkurrencemæssig fordel for Topdanmark Livsforsikring, idet selskabets indirekte omkostninger er blandt de absolut laveste på markedet.

Investeringsaktiviteter Topdanmark koncernen eksklusive livsforsikring

Resultatet af investeringsvirksomhed i Topdanmark koncernen eksklusive livsforsikring udgjorde 879 mio. kr. i 2010 inklusive kursregulering af hensættelser og indtægter fra associerede virksomheder, men før overførsel til forsikringsteknisk resultat. I 2009 udgjorde det tilsvarende investeringsafkast 1.192 mio. kr.

Afkastet i 2010 var knap 50 mio. kr. større end indeholdt i prognosen for årsresultatet i delårsrapporten for 1.-3. kvartal 2010, som var opgjort efter Topdanmarks standardprognoseforudsætninger (aktier: 7 % p.a., rentebærende fordringer: tre måneders forwardrente plus 2,0 % p.a. af nettobalancen efter fradrag af diskonterede hensættelser). De knap 50 mio. kr. kan primært henføres til værdistigninger på subordinerede CDO-trancher samt pæne aktieafkast i den sidste del af året.

Det er Topdanmarks politik at acceptere et vist niveau af finansiel risiko, hvilket skal ses i sammenhæng med den stærke likviditetsposition og den stabile, høje indtjening fra forsikringsdriften. Topdanmark har bl.a. investeret i aktier, ejendomme og CDO's med henblik på at opnå en forbedring af det gennemsnitlige investeringsafkast. Afkastet for 2010 af de væsentligste aktivkategorier fremgår af omstående tabel.

	2009	2010	Afkast Q4 2009		Afkast Q4 2010			Afkast 2009		Afkast 2010
		mia. kr.	mio. kr.	%	mio. kr.	%	mio. kr.	%	mio. kr.	%
Danske aktier	0,3	0,4	-4	-1,7	27	7,6	74	25,9	72	22,4
Udenlandske aktier	0,9	0,9	54	3,1	72	8,0	283	40,6	112	12,6
Stats- og realkredit
obligationer	10,5	12,3	70	0,6	28	0,2	449	4,7	232	2,0
Kreditobligationer	0,6	0,7	18	5,5	5	0,7	108	18,5	61	8,7
CDO's	0,9	0,7	29	3,1	60	8,8	-10	-1,1	148	22,6
Ejendomme	1,3	1,3	16	1,2	16	1,3	75	6,0	68	5,3
Aktiver vedr. SUL	1,4	1,6	25	1,8	13	0,8	91	6,6	91	5,9
Pengemarked m.m.	3,7	0,8	16	0,6	24	1,3	192	4,0	86	3,5
Rentebærende gæld	-3,6	-2,2	-15	-0,6	-13	-0,6	-123	-3,1	-46	-1,8
	16,0	16,5	209	1,3	232	1,4	1.139	7,3	824	4,8
Kapitalforvaltning			27		24		53		55
Investeringsafkast i alt			236		256		1.192		879
Overført forrentning forsikringshensættelser:
Diskontering			-83		-69		-364		-304
Forsikringsteknisk rente			-12		-8		-102		-58

Investeringsafkast Beholdning 31. dec.

Eksponering i udenlandske aktier er tilpasset ved hjælp af afledte finansielle instrumenter. Ved beregning af afkastprocenter sættes afkastet af finansielle instrumenter i forhold til størrelsen af eksponeringen i det underliggende aktiv. Kursregulering af erstatningshensættelser indgår under stats- og realkreditobligationer, hhv. aktiver vedr. SUL (syge- og ulykkesforsikring).

Ved udgangen af 2010 udgjorde værdien af associerede virksomheder 64 mio. kr. af de samlede investeringer i aktier på 1.211 mio. kr. Aktieeksponeringen udgjorde 733 mio. kr. efter skat, når der ses bort fra associerede virksomheder, og når påvirkningen af afledte finansielle instrumenter indregnes.

Aktieporteføljerne er veldiversificerede og uden større enkeltpositioner. Porteføljerne er sammensat med udgangspunkt i OMXCCAP for danske aktier, som ved udgangen af 2010 udgjorde ca. 35 % af porteføljen, og i MSCI World i originalvaluta for udenlandske aktier.

Koncernen har ingen væsentlig koncentration af kreditrisici på investeringssiden, når der ses bort fra investeringerne i AAA-ratede danske realkreditobligationer, der anses for særligt sikre aktiver i henhold til lov om finansiel virksomhed.

Danske forsikringsselskaber og pensionskasser har siden 31. oktober 2008 opgjort værdien af hensættelserne ved brug af en diskonteringsrente, som findes ved sammenvejning af swaprenten og den optionsjusterede rente på danske realkreditobligationer. Porteføljen består altovervejende af realkreditobligationer af høj kvalitet, og der er således en betydelig grad af sammenhæng mellem investeringsafkast og diskonteringsrente.

Kategorien stats- og realkreditobligationer udgøres primært af danske realkreditobligationer og kursregulering af de forsikringsmæssige hensættelser. Herudover indgår en mindre mængde statsobligationer, covered bonds samt afledte finansielle renteinstrumenter. Covered bonds er AAA-ratede realkreditobligationer, hvor lånets størrelse ikke kan overstige 70 % af værdien af pantet. Falder værdien af pantet så meget, at kravet ikke er opretholdt, stiller det udstedende institut yderligere sikkerhed.

Kreditobligationer med en rating under BBB (340 mio. kr.) udgøres af senior secured banklån og high yieldobligationer, hvoraf en del er konvertible, og ansvarlig bankkapital udstedt af EU-banker (47 mio. kr. tier 1). Kreditobligationer med en rating på BBB og A (336 mio. kr.) udgøres af almindelige og konvertible erhvervsobligationer, policer på livrenter samt ansvarlig bankkapital udstedt af EU-banker (25 mio. kr. tier 1 og 21 mio. kr. tier 2). Kreditobligationer med en rating højere end A (23 mio. kr.) udgøres af erhvervsobligationer.

De underliggende aktiver i CDO's med en rating under AA (628 mio. kr.) består for størstedelens vedkommende af leveraged loans (531 mio. kr.), mens den resterende del især udgøres af CDO's med investment grade investeringer som underliggende aktiv. De underliggende aktiver i CDO's med rating på AA og AAA (91 mio. kr.) består af leveraged loans (87 mio. kr.) og investment grade obligationer m.m. (4 mio. kr.).

CDO's – Afkast og beholdninger

			Koncern ekskl. Liv				Liv
Mio. kr.	Q4 09	Q4 10	2009	2010	Q4 09	Q4 10	2009	2010
Afkast
AAA og AA	2	2	34	7	9	1	75	6
Lavere end AA	27	58	-44	141	44	91	-76	301
Afkast i alt	29	60	-10	148	53	92	-1	307
Renter	17	10	49	66	26	13	83	113
Kursreguleringer	12	50	-59	82	27	79	-84	194
Afkast i alt	29	60	-10	148	53	92	-1	307
Bogført værdi 31. december
AAA og AA			338	91			668	85
Lavere end AA			550	628			918	1.108
Bogført værdi i alt			888	719			1.586	1.193

Tabellen viser koncernens CDO-afkast i 2010 samt beholdningernes markedsværdi pr. ultimo året. Løbetiden for investeringerne i CDO's afhænger af udviklingen i de underliggende aktivers betalinger, der igen er afhængige af udviklingen i den generelle økonomi, og det er derfor ikke muligt at angive en løbetidsfordeling for porteføljen.

Ejendomsporteføljen består hovedsageligt af domicilejendomme (757 mio. kr.), lejeboliger (351 mio. kr.), udlejede kontorejendomme (68 mio. kr.) samt ejendomme udlejet til hoteldrift (112 mio. kr.). Bolig- og hotellejemålene kan opsiges med kort varsel, men genudlejning vurderes at være uproblematisk. Kontorejendommene er udlejet på kontrakter, som er uopsigelige indtil 2015. Porteføljens samlede udlejningsprocent ligger over 99. Ejendommene værdiansættes efter Finanstilsynets regler, dvs. til markedsværdi under hensyntagen til huslejeniveau og løbetid på lejekontrakterne.

Kategorien "Aktiver vedr. SUL" omfatter de til syge- og ulykkeshensættelsernes størrelse svarende investeringer i Topdanmark Livsforsikring. Investeringerne opgøres som en andel af Topdanmark Livsforsikrings samlede investeringer, dog således at aktier og aktieinstrumenter forlods er allokeret til livsforsikringskunderne.

"Pengemarked m.m." består hovedsagelig af pengemarkedsindskud og koncernmellemregninger, mens "Rentebærende gæld" omfatter pengemarkedslån, negativ mellemregningssaldo, ansvarlige lån og udstedt hybridkapital.

Modelpriser

Som en udløber af den finansielle krise ophørte markedsdannelsen på en del af Topdanmarks investeringsaktiver. En regnskabsmæssig regulering til markedspris kunne derfor ikke umiddelbart lade sig gøre på disse aktiver. Topdanmark valgte derfor fra og med 4. kvartal 2008 at anvende mark-to-model-metoden på en del af CDO-porteføljen og andre strukturerede produkter samt på illikvide lån og kreditobligationer. I modellen antages det, at misligholdelsesfrekvensen på lån og kreditobligationer vil udgøre 10 % p.a. til og med 3. kvartal 2011, hvorefter frekvensen gradvist falder til et normalt niveau på 3 % p.a. Recovery-rates antages at udgøre 60 % på seniorgæld og 20 % på efterstillet gæld i 1. kvartal 2011, herefter 30 %. Kalkulationsrenten er 10 % p.a.

Aktiverne optages kun efter mark-to-model, såfremt det ud fra en konkret bedømmelse vurderes, at der stadig ikke findes en robust markedsdannelse for det pågældende aktiv. I takt med bedringen af markedet for kreditter siden begyndelsen af 2. halvår 2009 er en væsentlig del af de investeringsaktiver, der ved udgangen af 2008 var optaget til modelpris, nu igen optaget til observerbar værdi. Det har ikke siden udgangen af 2008 været nødvendigt at værdisætte yderligere aktiver efter mark-tomodel-metoden. I løbet af 4. kvartal 2010 ændrede markedsdannelsen for CDO-equity karakter, og det er nu muligt at optage en betydelig del af de aktiver, der ved udgangen af 3. kvartal 2010 blev værdisat efter mark-tomodel-metoden, til observerbar værdi.

I koncernen eksklusive livsforsikring udgjorde værdien af aktiver opgjort ved hjælp af mark-to-model-metoden 160 mio. kr. ved udgangen af 2010 mod 554 mio. ved udgangen af 2009. Det forventes, at en stor del af de 160 mio. kr. vil kunne optages til observerbar værdi inden udgangen af 2011.

Finansiering

Målsætningen for Topdanmarks kapitalstruktur har hidtil været, at den ansvarlige kapital i form af egenkapital og hybridkapital skal være tilstrækkelig til at sikre den løbende drift. Egenkapital herudover udbetales til aktionærerne via et løbende tilbagekøb af aktier hen over året. Denne tilgang til kapitalstrukturen betyder, at Topdanmark finansierer en del af investeringen i forsikringskoncernen ved lån.

På det foreliggende grundlag vurderes det, at den fremtidige regulering af forsikringssektoren vil medføre, at forsikringsholdingselskaber skal være i besiddelse af solvenskapital af en sådan størrelse, at den som minimum modsvarer solvenskravet i de underliggende koncernselskaber. Topdanmark agter ikke at opbygge unødvendig

kapital i koncernselskaberne, og fremadrettet forventes det derfor at blive sådan, at den ansvarlige kapital i moderselskabet i store træk vil være tilstrækkelig til at finansiere investeringerne i koncernselskaberne. Moderselskabet vil følgelig ikke have behov for nettofinansiering ud over den ansvarlige kapital.

For oplysninger om likviditetsberedskabet henvises til Markedsrisiko i nærværende rapport.

Moderselskabet m.v.

Moderselskabet Topdanmark udøver ikke selvstændig aktivitet. Til resultatet i moderselskabet Topdanmark henregnes resultatet af datterselskaber uden for forsikring (primært Topdanmark Kapitalforvaltning) samt finansieringsomkostninger. Resultatet blev 31 mio. kr. mod -21 mio. kr. i 2009. Forbedringen skyldes dels en højere indtjening i datterselskaber uden for forsikringskoncernen og dels indtægtsførsel af en rentegodtgørelse på netto 25 mio. kr. vedrørende skattesager.

Topdanmark Kapitalforvaltning forvalter koncernens finansielle aktiver og passiver, og resultatet afhænger af den investeringsmæssige performance.

Skat

Skatteudgiften udgjorde 338 mio. kr. af et resultat før skat på 1.506 mio. kr. Når den effektive skatteprocent på 22,5 afviger fra den officielle skattesats på 25, skyldes det primært, at Topdanmark har modregnet aktieavancer i ikkeaktiveret fremført tab på aktier.

Som omtalt i bl.a. årsrapporten for 2009 har SKAT i forbindelse med en ændring af ansættelsen af koncernens skattepligtige indkomst for 2001 anlagt en anden fortolkning af selskabsskattelovens § 13 end den, som Topdanmark har lagt til grund. Sagen har været til behandling i Landsskatteretten, der den 17. juni 2010 har afsagt kendelse til fordel for Topdanmark. Afgørelsen er tiltrådt af SKAT.

Økonomiske mål

Topdanmarks operationelle mål på skadeforsikring er:

Præmievækst

• Væksten i bruttopræmieindtægten skal ligge 1 pct.point over den almindelige indeksering korrigeret for eventuelle prisjusteringer

Omkostningsprocent

• Omkostningsprocenten skal være lavere end det generelle niveau på det danske marked

Indtjening

• En overskudsgrad på 10 %. Det svarer ved det nuværende renteniveau til en combined ratio på omkring 91 ekskl. afløbsresultat

Forventninger til 2011 Forventet udvikling på det danske skadeforsikringsmarked

Det danske marked for skadeforsikring ventes i 2011 at blive præget af:

• Forbedrede makroøkonomiske forhold
• Positiv effekt af prisforhøjelser
• Præmievækst på 3 %
• Reduceret skadeinflation
• Højere rente
• Mere disciplineret marked
• Øgede udgifter til lønsumsafgift, terrorpool og på bilforsikringsområdet
• Udsigt til forbedret combined ratio

Målt på BNP-vækst ventes en fremgang i dansk økonomi i 2011 på omkring 2 %. Den negative effekt på præmieindtægten af den økonomiske afmatning ventes derfor at aftage i 2011.

Hovedparten af forsikringsselskaberne på det danske marked har varslet prisforhøjelser i 2010 og 2011. Forhøjelserne er forskellige fra selskab til selskab, men er navnlig foretaget på hus-, indbo- og erhvervsforsikringer. Den skønsmæssige påvirkning af bruttopræmieindtægten ligger på omkring 1 pct.point.

På privat- og erhvervsmarkedet ligger den automatiske prisindeksering, der skal tage højde for skadeinflation, på 2,6 %. Priserne på industrimarkedet ventes også i 2011 at være under pres på grund af konkurrence fra bl.a. udenlandske forsikringsselskaber. Inklusive effekten af prisforhøjelser skønnes en vækst i præmieindtægten på 3 %.

Skadeinflationen har de senere år ligget over den automatiske indeksering på grund af bl.a. øget omfang af tyveri- og brandskader samt store stigninger i arbejdsløn og pris på materialer. Det vurderes, at skadeinflationen vil falde i 2011. Således forventes den økonomiske afmatning at have gjort det muligt for forsikringsselskaberne at forhandle bedre betingelser for arbejdsløn og materialer. Endvidere har politiet allokeret flere ressourcer til bekæmpelse af den såkaldte borgernære kriminalitet. Skadeinflationen vurderes derfor at falde til et niveau under den automatiske indeksering i 2011.

Forwardrentekurven for eksempelvis 3-måneders- og 10 årsrenter er stigende. Såfremt renteniveauet stiger, vil det være positivt for skadeforsikringsselskaberne. Selskaber, der aflægger regnskab efter danske regnskabsregler, tilbagediskonterer erstatningsreserverne til nutidsværdi, hvilket betyder, at et stigende renteniveau vil medføre en lavere erstatningsprocent. Hvis rentekurven stiger med 1 pct.point vil det medføre et fald i erstatningsprocenten på 1,0-1,5 pct.point.

Der ventes en mere disciplineret konkurrence på det danske marked. Med Gjensidiges køb af Nykredit Forsikring og efterfølgende børsintroduktion i 2010 er de seks største skadeforsikringsselskaber på det danske marked børsnoterede eller ejet af et børsnoteret selskab. Disse seks selskaber repræsenterer en samlet markedsandel på 75 %. Hertil kommer, at de øgede kapitalkrav som følge af Solvens II ventes at medføre et øget fokus på lønsomhed.

En række udefrakommende forhold vil påvirke forsikringssektorens combined ratio negativt i 2011. Det drejer sig om:

• En forøgelse af lønsumsafgiften, som i 2011 stiger fra 9,13 til 10,5 % af lønsummen
• Øgede udgifter til terrorpoolen
• Øgede erstatningsudgifter på bilforsikringsområdet som følge af ændrede regler for registreringsafgiften på totalskadede biler
• Forøgede genforsikringsudgifter til skybrudsdækning for de forsikringsselskaber, der har valgt en sådan genforsikringsdækning

Samlet set vurderes disse forhold at forøge combined ratio i 2011 med omkring 0,5-1,0 pct.point. Hertil kommer udgifter til Solvens II-forberedelserne.

Indregnes de positive effekter, herunder en forudsætning om et normalt niveau for vejrrelaterede skader, færre recessionsrelaterede skader såsom brand- og tyveriskader, effekten af de varslede prisforhøjelser og hensyntagen til

det relativt disciplinerede konkurrencemiljø, forventes det imidlertid samlet set, at selskabernes combined ratios forbedres i forhold til 2010. Forbedringen kan blive yderligere styrket af en eventuel rentestigning.

Forventet udvikling på det danske livs- og pensionsforsikringsmarked

Det danske livs- og pensionsforsikringsmarked ventes i 2011 at blive præget af:

• Kontributionsbekendtgørelsens ikrafttrædelse
• Ophør af forsikringsmægleres mulighed for at modtage provision på små ordninger
• Regler om offentliggørelse af indirekte omkostninger
• Samlede indbetalinger tilbage til 2009-niveau
• Fortsat større lovgivningsmæssige tiltag
• Ny grundlagsrente på 1 %

Finanstilsynet udsendte den 6. april 2010 en ny kontributionsbekendtgørelse, der trådte i kraft den 1. januar 2011. Den nye kontributionsbekendtgørelse præciserer reglerne for fordeling af bonus mellem kunderne. Samtidig stiller bekendtgørelsen større krav om gennemsigtighed i fordelingen af bonus. Bekendtgørelsen medfører et skifte fra en stor grad af solidaritet kunderne imellem til en mindre grad med krav om homogene grupper inden for hvert af elementerne rente, risiko og omkostninger. Bekendtgørelsen gælder for alle bonusberettigede livsforsikringer med klassisk opsparing i gennemsnitsrentemiljøet.

Fra 1. januar 2011 er alle forsikringer opdelt i rente-, risiko- og omkostningsgrupper med ensartede karakteristika. Rentegrupperne må højest have et spænd på 1 pct.point. Hver forsikring vil således tilhøre en rentegruppe, en/flere risikogrupper og en omkostningsgruppe.

Den gamle kontributionsbekendtgørelse behandlede elementerne renter, risiko- og omkostningsresultat under ét i det realiserede resultat. I henhold til den nye kontributionsbekendtgørelse skal det realiserede resultat opdeles på selskabets kontributionsgrupper og således tilfalder de forsikringer, som er tilknyttet grupperne. Er der underskud i en af grupperne, skal disse underskud føres på en skyggekonto, som kun kan indtægtsføres, når der igen kommer overskud i gruppen.

Det er endnu uvist, hvordan implementeringen af den nye kontributionsbekendtgørelse vil påvirke konkurrencesituationen, idet der fremover ikke kan modregnes overskud/underskud mellem rente-, risiko- og omkostningsgrupperne. Underskud på risiko- og omkostningsgrupperne skal fremover føres på en skyggekonto, og dermed bliver det selskabernes egenkapital, der finansierer disse

underskud, indtil der igen er overskud, og skyggekonti kan indtægtsføres.

Der har de senere år været en øget interesse for at tegne pensionsordninger til sikring af velfærden. Denne interesse er et resultat af en stadig stigende levealder i befolkningen og erkendelsen af behovet for selv at spare op til pensionen. Til trods herfor er det forventningen, at eftervirkningerne af den globale finanskrise og deraf følgende stigning i arbejdsløsheden kombineret med, at skattereformen har begrænset fradragsretten for ratepensioner til 100.000 kr., vil medføre, at det samlede livs- og pensionsforsikringsmarked ikke vil opleve samme vækst, som tilfældet har været i årene før 2009. Yderligere har særskatten på 6 % på udbetalinger over 362.800 kr. nedsat lysten til indbetaling til pension hos kunder med relativ kort tid til pensionsalder. Samtidig har de fleste virksomheder og brancheorganisationer allerede indgået aftaler om pensionsordninger. De samlede pensionsindbetalinger i 2011 vurderes at stige med 3-5 %. Fremover forventes det, at stigningstakten i højere grad vil følge lønudviklingen sammenholdt med den stigningstakt, der var før 2009.

Finanstilsynet har den 8. december 2010 udstedt en bekendtgørelse, der pålægger selskaberne at benytte en rente på maksimalt 1 % i selskabernes tegningsgrundlag. Denne nye maksimale grundlagsrente er gældende med virkning fra 1. januar 2011. Al nytegning vil ske på 1 % grundlag.

Topdanmarks modelmæssige resultatprognose for 2011

Topdanmark har ikke tradition for at offentliggøre egentlige resultatforventninger, men oplyser, i hvilket niveau resultatet forventes at ligge, såfremt en række forudsætninger om afkast på de finansielle markeder opfyldes. Afkastet på de finansielle markeder ændrer sig på daglig basis, og Topdanmarks modelmæssige resultatprognose afviger derfor fra de faktiske forventninger allerede på det tidspunkt, hvor resultatprognosen offentliggøres. Topdanmark oplyser derfor supplerende, hvorledes afvigelser fra de forudsætninger, der er anvendt i den modelmæssige resultatprognose, vil påvirke resultatniveauet, jf. Risikoscenarier.

Som det fremgår, er den modelmæssige resultatprognose for investeringsafkastet ikke foretaget ud fra en konkret vurdering af det forventede investeringsafkast frem til årets udløb, men er alene baseret på en langsigtet standardforudsætning for afkast.

Skadeforsikring

I delårsrapporten for 1.-3. kvartal 2010 blev det oplyst, at Topdanmark for 2011 forventer en præmievækst på 1-2 % og en combined ratio på omkring 92.

Præmiefremgangen for 2011 var baseret på følgende forudsætninger:

• At den automatiske indeksering af priserne på privatog erhvervsmarkedet ligger på 2,6 %. Omkring 70 % af Topdanmarks bruttopræmieindtægt er påvirket af denne indeksering, hvorfor nettoeffekten ligger på lidt under 2 %
• At Topdanmark foretager prisforhøjelser, ud over den automatiske indeksering, på 99 mio. kr. svarende til en fremgang i præmierne på 1,1 pct.point. Der må imidlertid forudses en vis afgang af kunder i forbindelse med prisforhøjelserne, hvorfor der netto forudsættes en positiv effekt på præmieindtægten på 0,8 pct.point
• At der i løbet af 2011 vil vise sig en positiv effekt af de tiltag, der er iværksat for at forbedre væksten
• At Topdanmark har solgt porteføljen Nykredit Arbejdsskadeforsikring til Gjensidige pr. 1. januar 2011. Dette svarer til en negativ effekt på præmieindtægten på 0,5 pct.point
• At en stor kunde har opsagt sit kundeforhold hos Topdanmark Livsforsikring og dermed også reduceret bestanden af syge- og ulykkesforsikringer på skadeforsikringssiden. Dette vil ligeledes have en negativ præmieeffekt på 0,5 pct.point
• At der fortsat vil være intens konkurrence i den øvre del af industrimarkedet, navnlig på arbejdsskadeforsikringer
• At nettoreguleringen af præmie for tidligere år ligger omkring nul

Siden offentliggørelsen af delårsrapporten for 1.-3. kvartal 2010 er der ikke indtruffet begivenheder, der ændrer på den forudsatte præmiefremgang i 2011 på 1-2 %.

Forudsætningen i delårsrapporten for 1.-3. kvartal 2010 om en combined ratio for 2011 på omkring 92 var baseret på:

• Prisforhøjelser på 99 mio. kr. ud over den automatiske indeksering vil have fuld effekt på combined ratio svarende til en forbedring af combined ratio for 2011 eksklusive afløbsgevinster på 1,1 pct.point
• Mere effektiv skadebehandling og forbedret indkøbskraft svarende til en effekt på combined ratio på 0,5 pct.point
• Øget lønsumsafgift, øgede udgifter til terrorpoolen og øgede erstatningsudgifter på bilforsikringsområdet som følge af ændrede regler for registreringsafgiften

for totalskadede biler (effekt på combined ratio på 0,5 pct.point)

• Vejrligsrelaterede udgifter på 170 mio. kr.
• Ingen afløbsgevinster/-tab i 2011 i henhold til sædvanlig praksis
• En stigning i omkostningsprocenten fra 15,4 til op mod 16 som følge af stigning i lønsumsafgiften, øgede omkostninger i forbindelse med Solvens IIprojektet og øgede salgsomkostninger (effekt på combined ratio: 0,4 pct.point )

Af de forudsatte normale årlige vejrligsrelaterede udgifter på 170 mio. kr. udgøres de 100 mio. kr. af stormskader, mens de 70 mio. kr. er lyn- og skybrudsskader. Stormsæsonen varer typisk fra november og ind i februar, mens skybrudsskader fortrinsvis ligger i juni, juli og august. Prognoseteknisk vil Topdanmark fremover forudsætte følgende fordeling på de enkelte kvartaler af de normale årlige vejrligsrelaterede skader:

• 1. kvartal: 50 mio. kr.
• 1. kvartal: 25 mio. kr.
• 1. kvartal: 45 mio. kr.
• 1. kvartal. 50 mio. kr.

Siden offentliggørelsen af delårsrapporten for 1.-3. kvartal 2010 har forudsætningerne bag den forudsatte combined ratio for 2011 ændret sig på følgende punkter:

• Rentekurven (opgjort 25. februar 2011) er steget svarende til en forbedring af combined ratio med 0,8 pct.point
• Skadeforløbet er forbedret på bl.a. tyveri og brand svarende til en forbedring af combined ratio på 0,2 pct. point

På denne baggrund justeres den forudsatte combined ratio fra omkring 92 til omkring 91. Samlet forudsættes et resultat af skadeforsikring på 1.140-1.250 mio. kr. før skat.

Livsforsikring

For 2011 forudsættes en tilbagegang i løbende præmier på 0-5 % som følge af, at Topdanmark Livsforsikring har mistet en større pensionskunde primo året. Det er på dette tidspunkt af året ikke meningsfuldt at forudsætte noget om niveauet for engangspræmier.

Den nye kontributionsbekendtgørelse har medført, at de ufordelte midler (kollektivt bonuspotentiale) i Liv I og Liv V pr. 1. januar 2011 er fordelt mellem de enkelte kontributionsgrupper (rente-, risiko- og omkostningsgrupper). Der er i henhold til anmeldelse til Finanstilsynet foretaget en rimelig kontributionsmæssig fordeling af midlerne ud fra en beregningsperiode på fem år. Efter fordelingen frem-

kom der overskud eller nulresultat i alle grupperne, hvor- Moderselskabet m.v. for egenkapitalen ikke skulle finansiere underskud via skyggekonto i åbningsbalancen pr. 1. januar 2011.

Beregningen af risikotillægget er ændret i forhold til tidligere, idet risikotillægget fremover beregnes for hver enkelt kontributionsgruppe ud fra den fastsatte risiko i den enkelte gruppe. Størrelsen af risikotillægget er øget med 0,1 pct.point, idet opdelingen i kontributionsgrupper øger risikoen for, at dele af overskuddet ikke kan indtægtsføres. I den forbindelse er det indregnet i forudsætningerne for 2011, at 25 mio. kr. af det potentielle overskud ikke kan indtægtsføres i regnskabsåret.

Det skal understreges, at en eventuel indtægtsførsel af risikotillæg først vil blive endeligt vurderet i forbindelse med årsrapporten for 2011. Den modelmæssige resultatprognose er særdeles følsom over for udsving i investeringsafkastet i Liv I i den resterende del af året.

Samlet forudsættes et resultat af livsforsikring på 280-310 mio. kr.

Der ventes et modelmæssigt resultat for moderselskabet plus datterselskaber uden for forsikringskoncernen på 10-20 mio. kr.

Skat

Med en selskabsskatteprocent på 25 ventes en skatteudgift på 330-380 mio. kr.

Koncernresultat i alt

Samlet forudsættes en modelmæssig resultatprognose for 2011 på 1.100-1.200 mio. kr. efter skat. Det svarer til et resultat pr. aktie på 80 kr.

Den modelmæssige resultatprognose er under forudsætning af et aktieafkast på 7,0 % p.a. og uændrede valutakurser i forhold til niveauet den 25. februar 2011. Herudover forudsættes det, at afkastet af de rentebærende fordringer, der afdækker de diskonterede hensættelser, netop er tilstrækkeligt til at dække diskontering og kursreguleringer af hensættelserne, mens de resterende rentebærende fordringer forudsættes at give et afkast på 3,73 % (den risikofri rente med et tillæg på 2,0 pct.point).

Resultatprognose 2011		Prognose for 2011
Mio. kr.	2010	25. februar 2011
Skadeforsikring
- Teknisk resultat	626	820	–	870
- Investeringsafkast efter overførsel til teknisk resultat m.m.	465	320	–	380
Resultat af skadeforsikring	1.092	1.140	–	1.250
Livsforsikring	384	280	–	310
Moderselskab m.v.	31	10	–	20
Resultat før skat	1.506	1.430	–	1.580
Skat	-338	-330	–	-380
Årets resultat	1.168	1.100	–	1.200

Tilbagekøb af Topdanmark-aktier

I delårsrapporten for 1.-3. kvartal 2010 blev det oplyst, at tilbagekøbsprogrammet for 2010 blev øget med 100 mio. kr. til 1.000 mio. kr.

Det realiserede tilbagekøb af Topdanmark-aktier for 2010 blev på 833 mio. kr., hvilket lå 167 mio. kr. under det udmeldte tilbagekøbsprogram. Tilbagekøbet i 2010 svarer til en buy-back yield på 8,0 %.

I 2011 er det hensigten at tilbagekøbe Topdanmark-aktier for i alt 1.300 mio. kr. inklusive tilbagekøb på 167 mio. kr., der er overført fra 2010. Tilbagekøbet på de 1.300 mio. kr. forudsætter et overskud på niveau med den modelmæssige resultatprognose på 1.100-1.200 mio. kr. for 2011.

Tilbagekøbsprogrammet for 2011 svarer til en buy-back yield på 11,8 % (beregnet ud fra kursen på Topdanmark– aktien 25. februar 2011).

På nuværende tidspunkt er der i 2011 tilbagekøbt Topdanmark-aktier for 336 mio. kr. Der resterer således 964 mio. kr. af tilbagekøbsprogrammet for 2011.

Topdanmarks aktiekapital udgøres af 15.526.750 stk. Topdanmark-aktier pr. 8. marts 2011. Heraf udgør Topdanmarks beholdning af egne aktier til afdækning af ledelsens aktieoptionsprogram 649.371 stk. aktier. På nu-

værende tidspunkt har Topdanmark herudover en beholdning af egne aktier på 840.654 stk., som er erhvervet med henblik på nedskrivning på den ordinære generalforsamling den 12. april 2011. Såfremt der mod forventning ikke bliver tilbagekøbt yderligere Topdanmark-aktier til nedskrivning inden generalforsamlingen den 12. april 2011, vil antallet af stemmeberettigede aktier udgøre 14.036.725 stk. aktier.

Topdanmark indledte tilbagekøbsprogrammet i 1998 og har siden vedtaget at annullere egne aktier for 8,8 mia. kr., hvilket svarer til, at aktiekapitalen er nedskrevet med 62,3 % Gennemsnitskursen for de aktier, der er nedskrevet, ligger på 345.

Det gennemsnitlige buy-back yield i årene 2000-2010 udgør 9 % om året.

Topdanmark køber ikke egne aktier i perioder, hvor selskabet er insider, og i perioder på tre uger inden offentliggørelsen af et perioderegnskab. Endvidere tilbagekøber Topdanmark ikke egne aktier i en periode på fem bankdage efter hver kvartalsmeddelelse, hvor ledelsen kan realisere aktieoptioner. Nedenstående er en oversigt over, hvilke perioder Topdanmark henholdsvis kan og ikke kan tilbagekøbe egne aktier.

Tilbagekøb af aktier er muligt

16. mar. 2011	–	02. maj 2011
01. jun. 2011	–	01. aug. 2011
31. aug. 2011	–	24. okt. 2011

Tilbagekøb af aktier er ikke muligt

15. feb. 2011	–	15. mar. 2011
03. maj 2011	–	31. maj 2011
02. aug. 2011	–	30. aug. 2011
25. okt. 2011	–	22. nov. 2011

Risikostyring

Det er Topdanmarks politik, at de risici, der følger af selskabets aktiviteter, skal afdækkes eller begrænses til et sådant niveau, at selskabet vil kunne opretholde en normal drift og gennemføre planlagte tiltag selv i tilfælde af en meget ugunstig udvikling.

Det maksimalt acceptable risikoniveau er en funktion af Topdanmarks risikokapacitet. Risikokapaciteten afhænger dels af den aktuelle størrelse af den ansvarlige kapital og dels af størrelsen af det fremtidige overskud. Topdanmark har hidtil kunnet kompensere for forandringer i risikokapacitet ved at justere størrelsen af den ansvarlige kapital eller ved at tilpasse risikoniveauet. Kapitalkravet i henhold til Solvens II forventes imidlertid fastlagt på et højt niveau og med en begrænset hensyntagen til den fremtidige indtjening. Fremadrettet må det derfor forventes, at størrelsen af den ansvarlige kapital vil være mindre anvendelig til styring af risikokapaciteten, idet Solvens II-kravet til ansvarlig kapital typisk vil overstige det niveau, Topdanmark finder nødvendigt.

Topdanmark kunne vælge at udnytte den overskydende ansvarlige kapital til accept af finansiel risiko, men dette er ikke hensigten. Tværtimod har Topdanmark indført mere restriktive rammer for de finansielle positioner med henblik på at sikre, at selskabet med meget stor sandsynlighed vil opnå et samlet overskud selv i tilfælde af et nyt sammenbrud i de finansielle markeder svarende til udviklingen i 2008.

Med henblik på at sikre en stram styring af den samlede risiko opgøres eksponeringerne så ofte som nødvendigt, hvilket alt efter eksponeringens natur kan være dagligt, månedligt eller i enkelte tilfælde sjældnere.

Elementerne i det samlede risikobillede indsamles og aggregeres i den centrale risk management funktion, der har ansvaret for, at data og processer i risikoopgørelser og risikobilleder er af høj kvalitet. Risk management funktionen rapporterer til Risikokomiteen, der har ansvar for SCR-opgørelse (opgørelse af solvenskapitalkrav), intern model, use test, risikorammer, risikopolitikker, standardopgørelse og ORSA (own risk and solvency assessment). Risikokomiteen består af koncernens CFO, en repræsentant fra livsforsikringsselskabets direktion samt cheferne fra de primære risikoområder – Kapitalforvaltning, Statistik, Liv Aktuariat, Koncern Økonomi, Liv Økonomi og Genforsikring. Risikokomiteen rapporterer, anbefaler og indstiller via koncerndirektionen til bestyrelsen.

Bestyrelsen fastsætter de overordnede risikopolitikker og -rammer. Den interne revision refererer til bestyrelsen og rapporterer til bestyrelsen om bl.a. overholdelse af de udstukne risikopolitikker og -rammer.

Oversigt

Topdanmarks risikostyring relaterer sig til følgende hovedområder:

• Forsikringsrisiko
• Markedsrisiko
• Kreditrisiko
• Operationel risiko

Forsikringsrisiko Acceptpolitik

Topdanmarks acceptpolitik tager udgangspunkt i, at selskabet ønsker overskud på såvel produktniveau som kundeniveau. Fastsættelsen af produktpriser sker ud fra relevante risikokriterier og omkostninger ved administrationen af det pågældende produkt.

Topdanmarks prissætning er tilpasset de enkelte markeder og kundetyper. På privat- og erhvervsmarkedet er priserne i det store og hele tarifbaserede. For de større erhvervs- og industrikunder fastsættes priserne noget mere individuelt.

Opfølgningspolitik

For at sikre overskud på både produkt- og kundeniveau følger Topdanmark systematisk op på udviklingen i de enkelte kundebestande.

For større individuelt indtegnede kunder på industri- og erhvervsmarkedet sker opfølgningen via kundevurderingssystemer, der vurderer kundernes historiske lønsomhed.

Hovedtariffer reestimeres mindst hvert tredje år, og eksempelvis reestimeres motor- og arbejdsskadetarifferne hvert år.

Hensættelserne beregnes som hovedregel på månedsbasis på alle områder, og udviklingstendenser i skadeniveauer vurderes månedligt og følges op af prisjusteringer om nødvendigt. Eksempelvis blev priserne på hus- og indboforsikring justeret i 2009 og 2010 samt på ejerskifteforsikring i 2011 på baggrund af den utilfredsstillende udvikling på tyveri-, brand- og rørskader.

De administrative systemer udbygges løbende for at opnå en mere fintmasket dataindsamling. Dette sker med henblik på at kunne identificere trends i skadeniveauet på et tidligere tidspunkt samt indsamle oplysninger om, hvordan de forskellige typer skader er sammensat. Et eksempel herpå er det nye skadesystem, som blev taget i brug i

Meddelelse nr. 05/2011 fra Topdanmark A/S

side 23 af 106

2007, og som nu omfatter al skadebehandling i Topdanmark.

Skadebehandling

For at sikre en ensartet og effektiv skadebehandling har Topdanmark samlet skadebehandlingen for alle typer af skader i en enhed.

Formålet med skadebehandlingen er at få kunderne til at føle sig godt hjulpet, samtidig med at der foregår en effektiv styring og kontrol af erstatningsudgifterne.

Topdanmark arbejder kontinuerligt på målrettet at effektivisere skadebehandlingsprocesserne under de tre hovedoverskrifter:

• Hurtighed
• Bedre skadeindkøb
• Kvalitet

Hurtighed

Det er vigtigt hurtigt at skabe det fulde overblik over en skades omfang, igangsætte eventuelle skadebegrænsende aktiviteter og/eller begynde behandling. Hurtig skadebehandling giver på samme tid reducerede erstatningsudgifter og gode kundeoplevelser.

Skadeafdelingen opererer typisk med dag til dag-ekspedition i forbindelse med skadeanmeldelser og øvrig behandling for at sikre, at skaden ikke udvikler sig. Mere simple anmeldelser behandles straks over telefonen. Der foretages løbende målinger af ekspeditionstider.

Bedre skadeindkøb

Skadeafdelingens indkøbskraft i form af erstatning for varer og køb af tjenesteydelser udmønter sig i økonomiske fordele for kunder og aktionærer.

Ansvaret for alle samarbejds- og indkøbsaftaler er centraliseret i én indkøbsfunktion for at sikre størst mulig rabat, kvalitet og sikkerhed i levering af varer og ydelser. Der er bl.a. indgået samarbejdsaftaler med Falck, Falck Health Care, Scalepoint og Bygma samt en række håndværkere, autoværksteder og skadeservicefirmaer.

Kvalitet

Der er udarbejdet forretningsgange for alle væsentlige skadeprocesser. Forretningsgangene sikrer, at skader behandles på en ensartet og kontrolleret måde. Forretningsgangene er suppleret med regler for skademedarbejdernes faglige og økonomiske kompetencer.

Den faglige skadebehandling kvalitetskontrolleres ved en løbende undersøgelse af tilfældigt udvalgte sager. Eksempelvis undersøges, om dækning, skadeårsag og reserveafsættelse er korrekt, om regresmuligheder er undersøgt, og om der er opkrævet selvrisiko, moms m.v.

Skadebehandlingen understøttes af nyt skadesystem

Topdanmark har implementeret et nyt skadebehandlingssystem, der bl.a. understøtter den faglige korrekthed. Målinger viser, at kvaliteten er steget væsentligt.

Skadeorganisationen er i gang med at implementere Lean/Trim i flere afdelinger, hvilket allerede har vist en positiv effekt på ekspeditionstider, kvalitet i skadebehandling og medarbejdertilfredshed.

Kundetilfredsheden med telefon- og internetkontakt måles dagligt, og der følges straks op på utilfredse kunder.

Beredskabsplan

Topdanmark har en beredskabsplan, der skal sikre en hurtig, korrekt og målrettet indsats ved en større begivenhed såsom storm, orkan, skybrud og oversvømmelser. Beredskabet består af flere niveauer, således at skadeberedskabet kan skaleres afhængig af hændelsens størrelse. Der er udpeget beredskabshjælpere i hele Topdanmark, der løbende får deres skadebehandlingsviden opdateret, og der afholdes beredskabsøvelser to gange om året for at træne og forbedre beredskabet.

Hensættelsesrisiko

Præmiehensættelser

Risikoen vedrørende præmiehensættelser er især relevant inden for ejerskifteforsikring. Her dækker forsikringen typisk en 10-årig periode, hvor hele betalingen for den 10 årige dækningsperiode foretages, når ejerskifteforsikringen tegnes.

Topdanmark baserer hensættelsesniveauet på ejerskifteforsikring på statistiske analyser af skadeanmeldelsesmønstret i forhold til tegningstidspunktet.

Erstatningshensættelser

Traditionelt opdeles forsikringsklasserne i korthalede brancher, dvs. brancher, hvor der går kort tid, fra skaderne anmeldes, til de afsluttes, og langhalede brancher, dvs. brancher, hvor der går lang tid, fra skaderne anmeldes, til de afsluttes.

Eksempler på korthalede brancher er bygningsforsikring, løsøreforsikring og motorkaskoforsikring. De langhalede brancher er relaterede til person- og ansvarsskader såsom arbejdsskadeforsikring, erhvervsansvarsforsikring, ulykkesforsikring og motoransvarsforsikring.

Fordelingen af Topdanmarks samlede erstatningshensættelser fremgår af nedenstående grafik.

vedr. arbejdsskade 25 %

Hensættelsesrisikoen på de langhalede brancher er betydelig i forhold til hensættelsesrisikoen på de korthalede brancher, hvilket skyldes den meget lange afviklingstid for skaderne. Det er ikke usædvanligt, at skader på langhalede brancher først afsluttes 3 - 5 år, efter at de er anmeldt, og i sjældne tilfælde kan der gå helt op til 10 - 15 år, efter at de er anmeldt.

I den lange afviklingstid kan erstatningsniveauerne blive påvirket i væsentlig grad af ændringer i lovgivning, domstolspraksis eller tilkendelsespraksis hos eksempelvis Arbejdsskadestyrelsen, der tilkender mén- og erhvervsevnetabserstatninger på alle alvorlige arbejdsskader.

Tilkendelsespraksis hos Arbejdsskadestyrelsen har også en vis effekt på erstatningsniveauerne inden for ulykkesforsikring og personskadeerstatningerne på motor-, ansvars- og erhvervsansvarsforsikring.

Hensættelsesrisikoen udgøres væsentligst af den almindelige beregningsusikkerhed samt skadeinflation, dvs. et forhøjet erstatningsniveau på baggrund af, at den årlige udvikling i erstatningen pr. forsikring stiger mere end den generelle pristalsudvikling eller som følge af ændret domspraksis/lovgivning.

Hensættelsernes tilstrækkelighed testes på væsentlige brancher ved også at beregne hensættelserne ved hjælp af alternative modeller. Erstatningsniveauerne sammenholdes herefter med informationer fra eksterne kilder, primært statistisk materiale fra Arbejdsskadestyrelsen og Vejsektoren/Vejdirektoratet.

Aktuarfunktionen har en løbende dialog med skadeafdelingerne omkring ændringer i lovgivnings-, domstols- og tilkendelsespraksis og afsmitningen af sådanne ændringer på forretningsgangene for fastsættelse af individuelle hensættelser.

Genforsikring

Topdanmark har en restriktiv acceptpolitik med hensyn til valg af genforsikringsselskaber. Fortrinsvis anvender Topdanmark genforsikringsselskaber, der som minimum har en rating på A- hos S&P. Såfremt genforsikringsselskabet ikke har en S&P-rating, anvendes den tilsvarende minimumrating fra AM Best.

Vejrlig

På stormområdet dækker genforsikringskontrakterne stormskader op til 5,1 mia. kr., hvoraf selvbehold udgør 100 mio. kr. Begivenheder som snetryk, tøbrud og skybrud er omfattet af samme kontrakt som stormdækningen. Topdanmark skal dog betale en genikrafttrædelsespræmie, der forholdsmæssigt svarer til den del af genforsikringsprogrammet, der er opbrugt.

I tilfælde af endnu en storm inden for samme år indeholder Topdanmarks genforsikringskontrakt en yderligere stormdækning på 5,1 mia. kr., hvoraf selvbehold udgør 100 mio. kr.

Ved en eventuel tredje eller fjerde storm har Topdanmark en dækning på 807,5 mio. kr., hvoraf selvbehold udgør 20 mio. kr. Det meste af dækningen på tredje og fjerde storm er betinget af, at dækningen ikke tidligere er ramt af to enkelte storme, der hver overstiger 3,8 mia. kr.

Topdanmark har en genforsikringsdækning, som træder i kraft, såfremt de akkumulerede årlige skybrudsskader overstiger 50 mio. kr. Dækningen er på 100 mio. kr. Akkumulering af de enkelte skybrud forudsætter, at den enkelte begivenhed overstiger 10 mio. kr.

Brand

På brandområdet har Topdanmark et proportionalt genforsikringsprogram med et maksimalt selvbehold pr. skade på en virksomhed på 25 mio. kr.

Terrordækning

Frem til udgangen af 2001 var terrordækning inkluderet i genforsikringsdækningen. Som følge af terrorhandlingerne den 11. september 2001 har terrordækningen fået særlig fokus fra genforsikringsselskabernes side. Generelt er terror dækket af genforsikringskontrakterne, men der er visse begrænsninger dels i dækningsomfang ved terrorhandlinger, dels ved antallet af begivenheder, der dækkes.

Der er pr. 31. marts 2010 etableret en statslig garantiordning på 15 mia. kr. for terrorskader, som indeholder et element af NBCR (nuklear, biologisk, kemisk, radiologisk). Det er Terrorforsikringsrådet, som beslutter, om der er tale om en NBCR-begivenhed eller ej. Den statslige garantiordning dækker efter en markedsskade/markeds– selvbehold på 5 mia. kr. De danske skadeforsikringsselskaber har pr. 1. januar 2011 etableret en terrorpool til beskyttelse af markedsselvbeholdet, hvor de enkelte selskabers andel i terrorpoolen er baseret på de respektive selskabers markedsandel på skadeforsikringsmarkedet.

For arbejdsskade er det blevet vedtaget at ændre arbejdsskadesikringsloven, således at dækningen for arbejdsskader forårsaget af alle former for terror er overtaget af staten, dog med undtagelse af skader, der rammer personer, hvis arbejde er at forhindre, forebygge eller afværge terrorhandlinger, eller redningspersonel, som bliver indsat i forbindelse med en terrorbegivenhed. Det samme gælder for personer udsendt til at arbejde i lande, hvor der er en særlig risiko for terror.

Kumulrisiko

Kumulrisiko opdeles i kendt og ukendt kumulrisiko.

Ved kendt kumulrisiko forstås, at det er erkendt på forhånd, at flere forsikringstagere kan blive ramt af samme begivenhed. Kendt kumulrisiko opstår eksempelvis, når Topdanmark forsikrer flere forretninger i et indkøbscenter. I tilfælde af brand er det forventeligt, at flere forsikrede vil blive ramt samtidig.

Ved ukendt kumulrisiko forstås, at flere forsikringstagere kan blive ramt af en og samme begivenhed, uden at der forlods tages højde for den fælles risiko. Et eksempel på dette er eksplosionen i en fyrværkerifabrik i Seest i 2004, hvor mange privat-, erhvervs- og industrikunder ganske uventet blev ramt af en og samme begivenhed.

Topdanmarks selvbehold vedrørende kendt kumulrisiko på privatområdet er 15 mio. kr. ved den første skade og/eller begivenhed og 5 mio. kr. ved den anden skade. Ved en eventuel tredje skade og fremefter er selvbeholdet 15 mio. kr. På erhvervs- og industriområdet er det maksimale selvbehold 25 mio. kr. Selvbeholdet i forbindelse med ukendt kumulrisiko udgør maksimalt 50 mio. kr.

Arbejdsulykke og erhvervssygdomme

Arbejdsulykke er en obligatorisk forsikring, som arbejdsgiverne betaler til gennem tegning af arbejdsskadeforsikringer i landets forsikringsselskaber. På arbejdsskadeområdet dækker genforsikringsselskaberne op til 1 mia. kr. med et selvbehold på 30 mio. kr.

Forsikring mod erhvervssygdomme tegnes ikke gennem forsikringsselskaber, men alene gennem den offentlige institution AES. AES hviler økonomisk i sig selv og finansieres gennem obligatoriske bidrag fra arbejdsgiverne.

Stormflod og stormfald

Skader forårsaget af stormflod (oversvømmelser), oversvømmelser fra søer og åer og gentilplantning af skov i forbindelse med storme er ikke dækket af danske forsikringsselskaber. Skader af denne karakter dækkes af Stormflodsfonden. Det er en offentlig fond, der skal hvile i sig selv. Fonden er finansieret ved, at forsikringsselskaberne årligt opkræver 30 kr. pr. brandforsikring.

Krig, jordskælv og atomskader

Danske forsikringsselskaber dækker ikke skader, som direkte eller indirekte er en følge af:

• Krig, krigslignende handlinger, neutralitetskrænkelse, borgerkrig, oprør eller borgerlige uroligheder
• Jordskælv eller andre naturkatastrofer
• Udløsning af atomenergi eller radioaktive kræfter, medmindre skaden er sket i forbindelse med kernereaktioner anvendt til særligt industrielt, medicinsk eller videnskabeligt formål

Markedsrisiko

Markedsrisiko er risikoen for tab, fordi markedsværdien af koncernens aktiver og passiver og off-balance-forretninger ændrer sig på grund af ændringer i markedsforholdene. Under markedsrisiko hører rente-, aktie-, ejendoms-, valuta-, inflations- og likviditetsrisiko.

Rammerne for de finansielle risici fastlægges af Topdanmarks bestyrelse. De praktiske investerings-, finansierings- og risikotilpasningsprocesser håndteres af Topdanmark Kapitalforvaltning. Overholdelse af rammer kontrolleres på daglig basis. Resultatet af kontrollerne rapporteres til bestyrelsen.

Renterisiko

Topdanmarks erstatningshensættelser opgøres efter diskontering med Finanstilsynets aktuelle justerede diskonteringssatser. Den heraf følgende rentefølsomhed tilpasses ved investering i rentebærende fordringer, således at den fælles rentefølsomhed for aktiver og passiver nedbringes til det ønskede niveau. Ved opgørelsen af rentefølsomhed indgår koncernens gæld efter de samme principper, som aktiverne opgøres efter.

Rentefølsomheden opgøres som værdiændringen ved en parallelforskydning af rentekurven med 1 pct.point uden hensyn til konveksitet.

Aktierisiko

Topdanmark er eksponeret for aktierisiko i kraft af såvel direkte investeringer som investeringer via afledte instrumenter. Aktierisikoen opgøres som det tab, der ville opstå, såfremt alle aktier faldt med 10 %.

Ejendomsrisiko

Topdanmark er eksponeret for ejendomsrisiko i kraft af investeringer i ejendomme udlejet til erhverv og bolig. Ejendomsrisikoen opgøres som det tab, der ville opstå, såfremt alle ejendomme faldt med 10 %.

Valutarisiko

Topdanmarks valutarisiko hidrører praktisk talt alene fra investeringssiden. Valutarisikoen tilpasses ved anvendelse af afledte finansielle instrumenter. Risikoen opgøres efter value-at-risk metoden som størrelsen af det tab, der med en sandsynlighed på 97,5 % ikke vil blive overskredet.

Inflationsrisiko

Den fremtidige inflation indgår implicit i en række af de modeller, Topdanmark anvender til opgørelse af hensættelserne. En forventning om højere fremtidig inflation vil generelt indregnes i hensættelserne med en vis forsinkelse, hvor resultatet samtidig vil blive påvirket af en højere fremtidig indeksering af præmierne. Årets resultat vil således kun blive marginalt påvirket af en ændring i forventningerne til den fremtidige inflation. Forsigtigt kan det dog anslås, at erstatningshensættelserne ud over arbejdsskade- og syge- og ulykkesforsikring umiddelbart vil skulle forøges med i størrelsesordenen 35 mio. kr., såfremt forventningerne til den fremtidige årlige stigning i inflationen øges med 1 % p.a.

Arbejdsskade- og syge- og ulykkesforsikring adskiller sig fra de generelle principper ved indregning af inflation. Hensættelserne til arbejdsskade er direkte bundet op på forventningerne til den fremtidige udvikling i løntallet, og hensættelserne til syge- og ulykkesforsikring er direkte bundet op på udviklingen i nettoprisindekset.

Med henblik på at reducere inflationsrisikoen på arbejdsskade- og syge- og ulykkesforsikring har Topdanmark indgået inflationsswaps og købt indeksobligationer, der afdækker en stor del af de forventede cash flows, såfremt reallønsudviklingen er stabil. En eventuel ændring i den forventede fremtidige inflation vil således have en forholdsvis begrænset effekt på resultatet af arbejdsskadeog syge- og ulykkesforsikring.

Likviditetsrisiko

Moderselskabet Topdanmark udstedte nominelt 55 mio. EUR hybridkapital i 2007 (kapitalbeviser). Hybridkapitalen har ingen endelig løbetid og anses i kapitalstyringssammenhæng for ækvivalent med egenkapital. Topdanmarks fremmedfinansiering herudover udgøres hovedsagelig af kortvarige pengemarkedslån, typisk med en løbetid på en måned eller mindre. Den udestående gæld nedbringes efter udbetaling af udbytte fra datterselskaber. Herudover sker tilbagebetalingen ved optagelse af nye tilsvarende lån. Med henblik på at sikre et tilstrækkeligt likviditetsberedskab i situationer, hvor muligheden for at udnytte denne finansieringskilde måtte være reduceret, har Topdanmark betalt for at sikre en uigenkaldelig ret til at optage lån på normale vilkår. Den erhvervede låneret omfatter to lån: et lån på op til 250 mio. kr. med udløb senest i 2012 og et lån på op til 500 mio. kr. med udløb senest i 2013.

Passiverne i koncernens forsikringsselskaber består fortrinsvis af forsikringsmæssige hensættelser, hvor den tilknyttede betalingsforpligtelse honoreres gennem cash flow fra driften.

Topdanmark Forsikring har i juni 2010 indfriet et ansvarligt lån på 250 mio. kr. og udstedt et nyt ansvarligt lån på 350 mio. kr. med udløb i 2018. Topdanmark Forsikring har ret til at opsige lånet i 2015.

Alle forsikringsselskaber i koncernen kan optage pengemarkedslån i forbindelse med den daglige likviditetsstyring. Disse lån har typisk en løbetid på mindre end en måned. Såvel det ansvarlige lån udstedt af Topdanmark Forsikring som eventuelle udestående pengemarkedslån vil blive tilbagebetalt over driften.

Herudover opretholder koncernen et betydeligt likviditetsberedskab i form af likvide obligationer af høj kvalitet.

Risiko ved investering i livsforsikringskoncernen

Målsætning og risikoprofil for de kunder, der sparer op i livsforsikringsselskaberne er væsensforskellig fra målsætning og risikoprofil for Topdanmarks investering i livsforsikringskoncernens egenkapital.

Fra og med 4. kvartal 2004 har Topdanmark derfor gennemført en separat investeringspolitik for henholdsvis kundernes midler, livsforsikringshensættelserne, og aktionærernes midler, livsforsikringskoncernens egenkapital og hensættelserne til syge- og ulykkesforsikringer. Herved sikres en hensigtsmæssig fordeling af risiko og afkast.

Bonuspotentialer

En del af kundernes opsparede værdier udgøres af henholdsvis kollektive og individuelle bonuspotentialer. Det kollektive bonuspotentiale er en ufordelt reserve, der fungerer som buffer ved udsving i værdien af kundernes andel af aktiver og passiver. Det kollektive bonuspotentiale udgjorde 117 mio. kr. i Liv I ultimo 2010 og 437 mio. kr. i Liv V. Hvis de negative udsving overstiger værdien af det kollektive bonuspotentiale, vil de individuelle bonuspotentialer blive påvirket. De individuelle bonuspotentialer kan lidt simplificeret udtrykkes som forskellen mellem kundens depot og markedsværdien af det tilsagn, kunden har optjent på opgørelsestidspunktet. Såfremt markedsværdien af kundernes andel af aktiverne er mindre end kundernes depoter, vil de individuelle bonuspotentialer blive reduceret. De individuelle bonuspotentialer fungerer dermed også som buffer ved udsving i kundernes andel af værdien af aktiver og passiver. En stor del af de individuelle bonuspotentialer i Liv I kan anvendes, før egenkapitalen i Liv I bliver påvirket. I Liv V vil negative udsving, som overstiger værdien af det kollektive bonuspotentiale, blive delvist dækket af en reduktion af de individuelle bonuspotentialer. Den resterende del skal dækkes af egenkapitalen. De individuelle bonuspotentialer udgjorde 4.132 mio. kr. i Liv I ultimo 2010 og 128 mio. kr. i Liv V. Dermed repræsenterer de individuelle bonuspotentialer en væsentlig beskyttelse af egenkapitalen.

Finanstilsynet udsendte den 6. april 2010 en ny kontributionsbekendtgørelse, der trådte i kraft den 1. januar 2011. Den nye bekendtgørelse medførte, at alle forsikringer fremover skal opdeles i rente-, risiko- og omkostningsgrupper med ensartede karakteristika. Rentegrupperne må højst dække et interval på 1 pct.point. Hver forsikring vil således tilhøre en rentegruppe, en/flere risikogrupper og en omkostningsgruppe.

Den gamle kontributionsbekendtgørelse behandlede elementerne renter, risiko- og omkostningsresultat under ét i det realiserede resultat, og der kunne dermed ske modregning af underskud i én gruppe med overskud i en anden. Den nye kontributionsbekendtgørelse medførte, at det realiserede resultat opdeles på selskabets kontributionsgrupper, og således tilfalder de forsikringer, som er tilknyttet grupperne. Er der underskud i en af grupperne, skal disse underskud føres på en skyggekonto, som kun kan indtægtsføres, når der igen kommer overskud i gruppen. Aktionærerne kan fremover ikke indtægtsføre risikotillæg, så længe der er skyggekonto. Dette betyder isoleret set en større risiko for ejerne.

Bekendtgørelsen gælder for alle bonusberettigede livsforsikringer med klassisk opsparing i gennemsnitsrentemiljøet.

Afdækning - ydelsesgarantier

Koncernen har garanteret, at de forsikrede vil oppebære en ydelse baseret på en opgørelsesrente på 1,0 %, 1,5 %, 2,5 % eller 4,5 % alt efter, hvornår forsikringen er tegnet. Disse ydelsesgarantier udgør en risiko ved en negativ udvikling på de finansielle markeder.

Topdanmark ændrede allerede med virkning fra 1998 bonusregulativet, således at bonus, som tilskrives den enkelte police, medgår til dækning af de samlede ydelsesgarantier frem til udløb. Tidligere blev bonus anvendt til årlig opskrivning af garantierne.

I januar 2004 blev alle policer, hvori der indgår ydelsesgarantier på 4,5 %, overført til et nystiftet selskab (Liv V). Investeringspolitikken i dette selskab har fokus på at sikre selskabets evne til at honorere garantierne. Aktieandelen er lav, og renterisikoen på passivsiden er i det væsentlige afdækket.

Risiko ved forøget levetid

Topdanmarks bedste skøn vedrørende dødelighed, som anvendes ved opgørelse af livsforsikringshensættelserne, udtrykker selskabets vurdering af den nuværende faktiske dødelighed samt selskabets forventning til den fremtidige levetidsforbedring. Der anvendes en dødelighed, hvor levetiden er højere med op til 5 år for mænd og 6,6 år for kvinder i forhold til forudsætningerne i det tidligere anvendte G82 beregningsgrundlag. En forøgelse af levetiden i forhold til nuværende bedste skøn vil forøge livsforsikringshensættelserne. Denne forøgelse dækkes af kollektive og individuelle bonuspotentialer som beskrevet ovenfor. En betydelig ændring af dødelighedsforudsætninger ultimo 2010 svarende til en reduktion af dødelighedsintensiteten på 20 % vil resultere i en reduktion af det kollektive bonuspotentiale på ca. 40 mio. kr. i Liv I og ca. 140 mio. kr. i Liv V.

Finanstilsynet offentliggjorde den 9. december 2010 et benchmark for levetidsforudsætninger, som livs- og pensionsforsikringsselskaberne som hovedregel skal benytte i reserveafsættelsen. Topdanmark har tidligere styrket levetidsforudsætningerne og lever komfortabelt op til Finanstilsynets krav.

Kreditrisiko

Kreditrisiko er risikoen for tab som følge af, at en eller flere modparter helt eller delvist misligholder deres betalingsforpligtelser.

Topdanmark er udsat for kreditrisiko fra såvel forsikringssom investeringsvirksomheden. På forsikringssiden er genforsikringsselskabernes betalingsevne den vigtigste risikofaktor. Topdanmark minimerer denne risiko ved spredning og fortrinsvis at købe dækning hos genforsikringsselskaber, der som minimum har en rating på A-. Således er tæt på 100 % af dækningen på stormområdet placeret hos genforsikringsselskaber med rating på minimum A-.

På investeringssiden risikerer Topdanmark at lide tab, hvis obligations- eller lånedebitorer eller modparter på finansielle kontrakter ikke honorerer deres forpligtelser. Risikoen på obligations- og lånedebitorer begrænses, dels i kraft af at størstedelen af investeringerne sker i obligationer af høj kreditkvalitet, dels i kraft af at den resterende del af porteføljen er veldiversificeret såvel geografisk som på debitortype og dermed ikke særlig eksponeret for koncentrationsrisici. Modpartsrisikoen på finansielle kontrakter begrænses dels gennem et restriktivt valg af modparter, dels i kraft af krav om sikkerhedsstillelse når værdien af finansielle kontrakter overstiger den tildelte ramme. Rammens størrelse afhænger af modpartens kreditkvalitet og af kontraktens løbetid.

CDO's

CDO's er en fællesbetegnelse for en klasse af selvstændige juridiske enheder, der er stiftet med henblik på at investere i en portefølje af rentebærende aktiver og fordele afkastet i overensstemmelse med investorernes risikoappetit.

CDO'ens aktiver finansieres af investorerne i låne- og equitytrancherne. Den øverste tranche har en AAA-rating, de mellemliggende trancher har ratings, der typisk aftager til BB, mens den (eller de) nederste trancher ikke rates. De ratede trancher modtager en rente, der som oftest er fastsat til LIBOR plus en marginal. Den nederste tranche, der benævnes equity- eller subtranchen, modtager residualafkastet, når de trancher, der ligger højere, har fået det lovede afkast.

Afkastet af aktiverne fordeles løbende til investorerne efter deres plads i subordineringsrækkefølgen, det såkaldte vandfald. Vedtægterne i CDO'erne angiver et sæt af regler og tests, der afgør, hvor langt ned i subordineringsrækkefølgen afkastet skal fordeles. Er alle tests overholdt, vil afkastet blive fordelt på samtlige trancher.

Er der tests, der ikke er overholdt, vil afkastet alene tilgå de i vedtægterne specificerede trancher. Testene vil normalt omfatte forhold som overdækning, ratingkvalitet, diversifikation og likviditetssikkerhed.

Investorerne i den øverste tranche vil først blive ramt af tab, hvis disse er så store, at de underliggende trancher mister deres værdi. Investorer i den øverste CDO-tranche har således en langt lavere risiko end investorer i den underliggende portefølje. Risikoprofilen kan sammenlignes med en investering i det underliggende aktiv, hvor der er stillet kontant sikkerhed til dækning af eventuelle tab. Denne beskyttelse er ganske stor: I en typisk CDO med banklån som underliggende aktiv (CLO) vil AAA-tranchen således først blive ramt, når de samlede tab efter salg af pant og sikkerheder overstiger mellem en tredjedel og en fjerdedel af porteføljeværdien.

For investorer i subtranchen forholder det sig modsat, idet subtranchen står først til at betale de tab, der ikke kan rummes i indtjeningen. Først når den nederste tranche er gået tabt, vil tabene bevæge sig op i subordineringsrækkefølgen. Subtranchen står dog ikke uden beskyttelse. Tabene på porteføljen kommer ikke med det samme, og cash flowet til subtranchen vil normalt være højt i de første år af CDO'ens levetid. Udvikler de underliggende aktiver sig negativt, vil cash flowet til subtranchen blive indstillet i en kortere eller længere periode eller eventuelt helt ophøre, men inden det sker, vil en god del af den oprindelige investering være kommet tilbage i form af løbende ydelser.

Risikoen tilpasses gennem anvendelsen af finansielle instrumenter.

Operationel risiko

Operationel risiko er en betegnelse for alle de risici for økonomiske tab, som en virksomhed er udsat for ud over kreditrisiko, markedsrisiko og likviditetsrisiko. Den omfatter uforudsete begivenheders indtræden, som påvirker virksomheden negativt, f.eks. fejl i interne processer, menneskelige fejl, systemfejl, nedbrud af it-systemer eller tab som følge af eksterne begivenheder.

Topdanmark udvikler løbende it-systemer, forretningsgange og procedurer. Ansvaret for risikostyringen i denne forbindelse ligger hos de ansvarlige forretningsenheder. Projekter skal udarbejde en risikovurdering med risici, mulige konsekvenser og tiltag til begrænsning af disse risici. Nye it-systemer sættes først i produktion efter en omfattende test.

Topdanmarks it-sikkerhedspolitik revideres årligt af direktionen og godkendes af bestyrelsen.

Forretningsgange og procedurer i alle kritiske områder gennemgås løbende af revisionen med henblik på vurdering af risici og anbefalinger til begrænsning af den enkelte risiko.

IT-følsomhed

Strategien for Topdanmarks it-beredskabsplan er godkendt af bestyrelsen. It-beredskabsplanen indeholder bl.a. planer for retablering af it-miljøet i tilfælde af nedbrud.

Topdanmarks forretningskritiske systemer kan være utilgængelige i 24 timer, uden at det giver større forretningsmæssige problemer.

For at mindske sandsynligheden for nedbrud i it-systemerne og for at begrænse varigheden af eventuelle nedbrud er der foretaget investeringer i bl.a. nødstrømsanlæg med dieselgenerator, diskspejling, alarmanlæg og automatisk brandslukningsudstyr. Kritisk it-udstyr er dubleret og anbragt i to maskinstuer, der er fysisk adskilt med 300 meters afstand.

Der foretages periodiske tests af, om Topdanmarks kritiske it-systemer kan kompromitteres udefra, og hvorvidt itsystemerne indeholder sårbarheder, der skal udbedres. Disse tests foretages af en ekstern virksomhed, der har speciel kompetence på området. Udførelse af og resultater fra disse tests drøftes og prioriteres i Topdanmarks itsikkerhedsudvalg.

Det er målet, at tilgængeligheden af Topdanmarks hovedsystemer ikke må være dårligere end 99,5 %. Gennem de sidste mange år har tilgængeligheden af de centrale applikationer været bedre end dette mål.

Risikoscenarier

Koncernens risikoforhold er illustreret i omstående tabel. Tabellen illustrerer Topdanmark koncernens risikoforhold under de angivne forudsætninger for de væsentligste risikofaktorer. De angivne forudsætninger er ikke et udtryk for Topdanmarks risikoforventninger, men skal blot ses som eksempler, der bl.a. kan anvendes til at opdatere Topdanmarks resultatprognosemodel.

I kolonnen "Samlet resultateffekt i koncernen" samt de to efterfølgende kolonner er det forudsat, at bonusreserverne og de individuelle bonuspotentialer i livsforsikringskoncernen kan modstå negative udsving på de beskrevne niveauer, idet det samlede kollektive bonuspotentiale ultimo 2010 udgjorde 554 mio. kr. (2009: 184 mio. kr.) og de individuelle bonuspotentialer 4.260 mio. kr.

Hvis alle begivenhederne i tabellen sker på én gang, vil tabene i stort omfang kunne dækkes af kollektive og individuelle bonuspotentialer. Den samlede effekt for Topdanmark vil herefter være et tab på 592,0 mio. kr. (2009: 525,4 mio. kr.) svarende til 12,1 % (2009: 11,8 %) af moderselskabets egenkapital.

Risikoforhold ved forskellige scenarier

- tallene er efter skat og pensionsafkastskat

				Samlet	Ændring i	Ændring i
	Risiko- scenario	Livsfor- sikrings- koncernen mio. kr.	Resten af Topdanmark koncernen mio. kr.	resultat- effekt i koncernen mio. kr.	modersel- skabets egenkapital (%)	indre værdi pr. aktie (kr.)
31. december 2009
Rentebærende fordringer	a	-369,6	-319,1	-370,7	-8,3	-23,9
Erstatningshensættelser	a	74,8	276,5	288,2	6,5	18,6
Indeksobligationer	b	-61,8	-11,9	-20,0	-0,4	-1,3
Valuta	c	-14,0	-6,9	-8,9	-0,2	-0,6
Aktier	d	-311,6	-84,5	-85,6	-1,9	-5,5
CDO's < AA	e	-78,4	-41,2	-52,1	-1,2	-3,4
Ejendomme	f	-362,2	-97,3	-141,3	-3,2	-9,1
Omkostninger	g	-2,8	-10,3	-11,7	-0,3	-0,8
Erstatninger brutto	h		-51,4	-51,4	-1,2	-3,3
Genforsikringsandel	h		3,1	3,1	0,1	0,2
Stormkatastrofer f.e.r.	i		-75,0	-75,0	-1,7	-4,8
31. december 2010
Rentebærende fordringer	a	-461,5	-368,7	-448,1	-9,1	-31,0
Erstatningshensættelser	a	87,6	292,9	310,3	6,3	21,4
Indeksobligationer	b	-56,5	-12,1	-21,0	-0,4	-1,5
Valuta	c	-27,5	-4,8	-9,5	-0,2	-0,7
Aktier	d	-384,5	-71,3	-73,3	-1,5	-5,1
CDO's < AA	e	-94,2	-47,1	-62,5	-1,3	-4,3
Ejendomme	f	-387,1	-98,6	-156,4	-3,2	-10,8
Omkostninger	g	-2,5	-10,6	-11,9	-0,2	-0,8
Erstatninger brutto	h		-47,7	-47,7	-1,0	-3,3
Genforsikringsandel	h		2,9	2,9	0,1	0,2
Stormkatastrofer f.e.r.	i		-75,0	-75,0	-1,5	-5,2

a: Den effektive rente stiger med 1 pct.point

b: Kursværdien falder med 5%

• c: Årligt valutakurstab med en sandsynlighed på 2,5% eller mindre
• d: Tab på aktiebeholdningerne på 10%

e: Tab på CDO´s med rating under AA på 10%

f: Fald i ejendommenes markedsværdi på 10%

g: Stigning i omkostningerne på 1%

h: Stigning i erstatningerne på 1%

i: Stormkatastrofe med skader f.e.r. 100 mio. kr.

Ovenstående scenarier angiver en "her og nu-effekt" af de nævnte hændelser.

På et års sigt vil ikke mindst en renteændring give anledning til en kompenserende ændring i det løbende afkast, således at nettoeffekten på et års sigt bliver mindre end den umiddelbare effekt.

Forholdet kan illustreres på følgende måde:

En parallelforskydning opad af nulkuponrentestrukturen på 1 pct.point vil samlet for investeringsaktiver og eksisterende hensættelser i Topdanmark koncernen eksklusive livsforsikring medføre følgende umiddelbare resultatpåvirkning:

	Efter
Mio. kr.	skat
Kursreg. af investeringsaktiver	-369
Kursreg. af erstatningshensættelser	293
Engangseffekt af rentestigning	-76

Imidlertid vil den højere rente også betyde, at Topdanmark får et bedre afkast af rentebærende fordringer og en lavere erstatningsprocent.

Antages det, at rentekurven forskydes opad med 1 pct.point fra den ene dag til den anden, uden at inflationen ændrer sig, kan første års effekt af rentestigningen illustreres som følger:

side 31 af 106

	Efter
Mio. kr.	skat
Merafkast af rentebærende fordringer 1,2 pct.point fald i erstatningsprocent	30 82
1 års effekt af rentestigning Engangseffekt af rentestigning	112 -76
Resultateffekt i alt	36

Solvens

Danske forsikringsselskaber er ud over de europæiske solvensregler underlagt en række danske regler. For 2010 var der tre solvensopgørelser, som skulle indberettes til Finanstilsynet:

• Individuelt solvensbehov
• De gældende europæiske solvensregler Solvens I
• Trafiklys

De gældende europæiske solvensregler og trafiklysene har været kendt og anvendt i en årrække, mens individuelt solvensbehov blev indberettet første gang i forbindelse med 2007-regnskabet.

Trafiklysene er en dansk scenarieopgørelse, som bl.a. omfatter samtidige begivenheder som et fald i aktiekurser på 12 %, en ugunstig renteændring på 0,7 % og et fald i ejendomspriserne på 8 %, som selskaberne kapitalmæssigt skal kunne klare for at kunne leve op til et grønt trafiklys. Opgørelse af trafiklys er ændret i oktober 2008, idet de gule lys er suspenderet. Ved udgangen af 2010 var alle Topdanmarks forsikringsselskaber i grønt lys.

Nye europæiske solvensregler i form af Solvens II er under udarbejdelse og forventes indført pr. 1. januar 2013.

Moderselskabet Topdanmark og koncernen har igennem 2010 overholdt de gældende solvenskrav.

Individuelt solvensbehov

Individuelt solvensbehov består af to hovedelementer. Det ene element er en talmæssig indberetning til Finanstilsynet af behov for solvenskapital samt en opgørelse af kapitalelementer, som kan dække behovet for solvenskapital. Det andet element er en skriftlig dokumentation af, at selskaberne har styr på deres risici via metoder til identificering og kvantificering af risici, risikoafdækninger, forretningsgange m.m.

Finanstilsynets vejledning om individuelt solvensbehov foreskriver ikke nogle bestemte metoder, som skal anvendes til risiko- eller kapitalopgørelserne. Selskaberne skal selv vælge opgørelsesmetoder, men skal forholde sig til alle væsentlige risici.

Topdanmark anser individuelt solvensbehov for en overgangsløsning før indførelsen af de forventede principper i Solvens II. Ved opgørelsen af det individuelle solvensbehov har Topdanmark derfor valgt at tage udgangspunkt i modellen for EU's Solvens II's seneste prøveberegning QIS5, der forventes at ligne den fremtidige Solvens IIstandard. På enkelte punkter anvender Topdanmark dog andre metoder for at få en mere tilpasset, individuel risikoopgørelse. De væsentligste tilvalg af andre metoder er:

• For skadeforsikringsrisici anvendes en intern model med stokastisk simulering af risiciene
• For livsforsikringsselskaberne har Topdanmark fulgt de anbefalinger, som Finanstilsynet er kommet med som supplement til QIS5-modellen

Solvens II

Solvens II tilstræber at bygge på markedsværdier og reelle risikoopgørelser, men Solvens II er fælles for alle EU lande og vil derfor ikke give et retvisende billede for alle risikoelementer i alle selskaber. Der er derfor mulighed for, at selskaber kan udvikle deres egen Solvens II-risikomodel helt eller delvist, idet Finanstilsynet dog skal godkende, at modellen anvendes til Solvens II-opgørelsen af kapitalkrav. Topdanmark anvender en egenudviklet model til opgørelse af skadeforsikringsrisikoen. Den foreliggende model er grundlag for indregning af skaderisici i Topdanmarks opgørelse af individuelt solvensbehov. Topdanmark vurderer løbende, om den interne model skal udbygges med flere risikoelementer.

Det fremgår af Topdanmarks delårsrapport for 1. halvår og delårsrapporten for 1.-3. kvartal 2010, at Topdanmark agter at opbygge en solvenskapital på i alt 4.500 mio. kr. inden 2012 (før afsættelse af solvenskapital til vækst). Den nødvendige solvenskapital forudsættes at bestå af egenkapital (3.850 mio. kr.), hybridkapital (400 mio. kr.) og ansvarlige lån (250 mio. kr.), jf. www.topdanmark.dk/ir → Corp. Gov. → Værdiskabelse → Kapitalmodel. Det fremgår også, at såfremt kapitalkravet bliver højere end forventet, vil forskellen blive dækket ved udstedelse af supplerende lånekapital. Topdanmark indfriede i juni 2010 et ansvarligt lån på 250 mio. kr. og udstedte et nyt ansvarligt lån på 350 mio. kr. Differencen på 100 mio. kr. betragtes som et sikkerhedstillæg i forhold til det forventede kapitalkrav.

Efter Topdanmarks deltagelse i QIS5 er det fortsat Topdanmarks opfattelse, at en solvenskapital på 4.500 mio. kr. (før afsættelse af solvenskapital til vækst) vil være tilstrækkelig ved overgangen til Solvens II, såfremt den interne model bliver godkendt.

Topdanmark har tidligere anslået, at kravet til solvenskapital vil forøges med i størrelsesordenen 1 mia. kr., såfremt Topdanmark ikke får godkendt den interne model til opgørelse af skadeforsikringsrisici, men i stedet skal anvende standardmodellen. På baggrund af QIS5-beregningerne er det vurderingen, at kapitalkravet kun vil blive forøget med 600-800 mio. kr., såfremt kapitalkravet beregnes på grundlag af standardmodellen. Topdanmark forventer fortsat, at den interne model godkendes, men anser det for rigtigt at forøge det nuværende sikkerhedstillæg på 100 mio. kr. for det tilfælde, at forventningerne ikke opfyldes. Med henblik på at sikre en tilstrækkelig solvenskapital også i denne situation agter Topdanmark at udstede yderligere supplerende lånekapital inden 2013.

Principperne i Solvens II om risikostyringens og risikobegrænsningens betydning for størrelsen af solvenskapitalkravet forventes at ligne principperne i individuelt solvensbehov. Principperne tilstræber at fremme en god risikostyring og en høj grad af risikobegrænsning, idet kravet til solvenskapitalens størrelse vokser med dårlig risikostyring og mindre risikobegrænsning. Topdanmarks nuværende risikospredning, risikostyring, risikobegrænsninger og risikomålinger giver allerede i dag udgangspunkt for et relativt lavt solvenskrav under individuelt solvensbehov. Topdanmark føler sig derfor rustet til at møde de krav, som forventes i Solvens II i 2013.

EU regelsættet om Solvens II er opdelt i tre niveauer. Niveau 1 er et direktiv, som blev vedtaget i 2009. Niveau 2 reguleringen, primært i form af forordninger, foreligger i udkast, til hvilke der kan forventes en del ændringer og med vedtagelse i EU inden udgangen af 2011. Niveau 3 reguleringen i form af vejledninger forventes i endelig form i første halvdel af 2012. Det betyder, at det samlede regelsæt først vil være tilgængeligt i løbet at første halvår 2012.

Topdanmark er allerede i løbende dialog med Finanstilsynet om Topdanmarks egen model til opgørelse af skadeforsikringsrisikoen med henblik på at få denne godkendt som partiel intern model under Solvens II i forbindelse med opgørelse af kapitalkrav. Topdanmark vil fortsætte denne dialog frem til godkendelse inden 1. januar 2013. Ansøgning om anvendelse af Topdanmarks egen model til opgørelse af skadeforsikringsrisiko vil blive indsendt i foråret 2012.

Topdanmark forbereder sig på Solvens II gennem et projekt med reference til selskabets CFO og med deltagelse af medarbejdere fra bl.a. Skade Aktuariat, Liv Aktuariat, Kapitalforvaltning samt økonomi- og complianceafdelinger. De vigtigste tre dele af dette projekt er at forberede

den nye eksterne rapportering til Finanstilsynet og til offentliggørelse på hjemmesiden, at tilrette Topdanmarks egen risikomodel for skadeforsikringsrisici samt at tilrette dataprocesser og opgørelsesmetoder i livsforsikringsforretningen, hvor bl.a. kontributionsregler og rentegrupper er komplicerende elementer.

Rammerne for Solvens II tegner sig, men der er mange enkeltelementer, der fortsat skal afklares, og parametre, der skal kalibreres, inden regelsættet foreligger i sin endelige form. Topdanmark vil fortsætte med at følge udviklingen og løbende indrette sig efter forventningerne til det kommende regelsæt. Topdanmark vil i god tid gennemføre de tiltag, som er nødvendige for at opfylde regelsættet, inden dette træder i kraft i januar 2013.

Forventningerne til de beløbsmæssige konsekvenser af Solvens II er indregnet i Topdanmarks kapitalmodel.

Kapitalmodel

Overordnet set er det Topdanmarks opfattelse, at ansvarlig kapital i form af egenkapital eller egenkapitalsubstitutter som hybrid kapital eller ansvarlige lån er velegnet til at beskytte mod variationer i resultatet af den almindelige drift. Prisen på denne type kapital er imidlertid så høj, at ansvarlig kapital er uegnet til at dække risikoen i forbindelse med sjældent forekommende enkeltbegivenheder. Denne type risiko bør derfor overføres til andre risikobærere gennem anvendelse af genforsikring eller finansielle instrumenter.

Under normale omstændigheder vil Topdanmarks drift generere et ganske stabilt cash flow. Som beskyttelse mod sjældent forekommende enkeltbegivenheder er der etableret en omfattende genforsikringsdækning af katastroferisici. Ved katastrofer forstås såvel større enkeltstående begivenheder som en kombination af enkeltbegivenheder, der kunne true Topdanmarks mulighed for at opretholde aktiviteten ved det valgte egenkapitalniveau. Herudover har Topdanmark investeret i finansielle instrumenter, der reducerer risikoen ved store fald i aktiemarkederne, og i instrumenter, der beskytter livsforsikringskoncernen mod de negative konsekvenser af store rentefald, jf. Risikostyring.

Samtidig ser Topdanmark det ikke som en naturlig opgave at administrere aktionærernes midler ud over, hvad der er nødvendigt for at understøtte den primære drift, ligesom det er Topdanmarks vurdering, at størstedelen af selskabets aktionærer vil opnå en skattemæssig fordel ved at eje værdipapirer direkte frem for indirekte via egenkapital i Topdanmark.

På denne baggrund ønsker Topdanmark at føre en politik, hvor egenkapitalen holdes på et forholdsvis lavt niveau, således at egenkapital ud over, hvad der på et konservativt vurderingsgrundlag må anses for tilstrækkeligt til at understøtte den underliggende forretning, udloddes til aktionærerne.

Topdanmark er imidlertid underlagt offentlig regulering og vil dermed skulle leve op til de kapitalkrav, der følger af Solvens II. I udgangspunktet var Solvens II tænkt som en risikobaseret regulering, men bl.a. i forlængelse af finanskrisen er der foreslået en del ekstra buffere og krav, der ikke står i forhold til den faktiske risiko. Herunder rammes Topdanmark i særlig grad af det forhold, at solvenskravet kun i begrænset omfang reguleres med lønsomheden, hvilket har som konsekvens, at kapitalkravet til Topdanmark ikke er meget mindre, end kapitalkravet til et tilsvarende selskab med en væsentlig ringere lønsomhed og deraf følgende højere risiko.

Den eksternt bestemte forsigtighed i forlængelse af finanskrisen tvinger Topdanmark til at arbejde med en solvenskapital, der er større, end risikoen tilsiger. Med dette udgangspunkt må det nødvendigvis være Topdanmarks opgave at opfylde de regulatoriske krav på den mest muligt omkostningseffektive måde gennem sammensætningen af tier 1, tier 2 og tier 3 solvenskapital. Dette fører umiddelbart til, at en meget stor del af finansieringen bør ske i form af tier 2 og tier 3 solvenskapital, men det er Topdanmarks opfattelse, at usikkerheden i forbindelse med refinansieringen af en sådan supplerende kapital nødvendiggør en vis forsigtighed.

På denne baggrund har Topdanmark besluttet sig for en kapitalmodel med et ganske højt egenkapitalelement. Det er Topdanmarks forventning, at der i modellen er afsat tilstrækkelig solvenskapital til at dække de kapitalkrav, der vil opstå i forbindelse med implementeringen af Solvens II. Samtidig er egenkapitalandelen af solvenskapitalen så stor, at eventuelle yderligere regulatoriske krav til solvenskapital vil kunne dækkes alene gennem udstedelse af yderligere supplerende kapital.

På www.topdanmark.dk/ir → Corp. Gov. → Værdi–

skabelse → Kapitalmodel er der supplerende information om bl.a. Topdanmarks kapitalstrukturmodel og model for beregning af tilbagekøbspotentiale.

Topdanmarks bestyrelse har en vedtægtsbestemt bemyndigelse til at udvide selskabets aktiekapital, optage konvertible lån og/eller udstede tegningsoptioner. Udstedelserne kan ske med eller uden fortegningsret for selskabets aktionærer. Bemyndigelserne er begrænset til i

alt 250.000 stk. aktier. Bemyndigelserne udløber den 15. april 2013.

Bestyrelsen er herudover bemyndiget til at udstede op til i alt 100.000 stk. medarbejderaktier. Denne bemyndigelse udløber ligeledes den 15. april 2013.

Bestyrelsen er endelig bemyndiget til, indtil selskabets ordinære generalforsamling 2015, at erhverve egne aktier til eje eller pant for op til 15 % af aktiekapitalen. Aktierne kan erhverves til minimum kurs 10,5 og maksimum markedskursen plus 10 %. Der er tale om en stående bemyndigelse, der forudsat generalforsamlingens godkendelse fornyes løbende.

Ultimo 2010 udgjorde Topdanmarks samlede aktiekapital 170.869.530 kr. fordelt på 17.086.953 aktier a 10 kr. svarende til 17.086.953 stemmerettigheder. Efter gennemførelse af kapitalnedsættelse vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling den 23. november 2010 er aktiekapitalen nu nedskrevet til 155.267.500 kr. fordelt på 15.526.750 aktier a 10 kr. svarende til 15.526.750 stemmerettigheder. På regnskabsaflæggelsestidspunktet udgør Topdanmarks beholdning af egne aktier 1.490.025 stk. aktier svarende til 9,6 % af aktiekapitalen. Heraf er 649.371 stk. Topdanmark-aktier til afdækning af ledelsens aktieoptionsprogram.

Regnskabsaflæggelsesprocessen

Bestyrelsen og direktionen har det overordnede ansvar for Topdanmark koncernens risikostyring og kontrolorganisation i forbindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen, herunder overholdelse af relevant lovgivning og anden regulering i relation til regnskabsaflæggelsen.

Kontrolmiljø

Bestyrelsen har vedtaget en arbejdsplan, der sikrer, at bestyrelsen mindst én gang årligt vurderer koncernens:

• Organisation
• Planer og budgetter
• Risiko for besvigelser
• Tilstedeværelsen af interne regler og retningslinjer

Bestyrelsen og direktionen har vedtaget politikker, manualer, procedurer m.v. inden for væsentlige områder i forbindelse med regnskabsaflæggelsen.

Direktionen overvåger løbende overholdelse af relevant lovgivning og andre forskrifter og bestemmelser i forbindelse med regnskabsaflæggelsen og rapporterer løbende herom til bestyrelsen.

Bestyrelsen i Topdanmark har nedsat et revisionsudvalg, og bestyrelsen i Topdanmark Forsikring har nedsat et fælles revisionsudvalg for de virksomheder i Topdanmark Forsikring koncernen, som har pligt til at oprette revisionsudvalg. Der er personsammenfald mellem de to revisionsudvalg.

For revisionsudvalgene er vedtaget arbejdsplaner, der bl.a. omfatter følgende:

• Overvågning af regnskabsaflæggelsesprocessen, herunder løbende gennemgang og vurdering af årsog perioderapporter, afslutningsplaner for periodeafslutninger, regnskabsfunktionens organisering og kompetencer samt væsentlig regnskabspraksis og regnskabsmæssige skøn
• Overvågning af effektiviteten i interne risikostyringsog kontrolsystemer, herunder gennemgå og vurdere systemer for identifikation, prioritering og imødegåelse af finansielle og operationelle risici, procedurer for forebyggelse af besvigelser, herunder regnskabsmanipulation, interne kontroller i relation til pålideligheden af regnskabsaflæggelsen og overholdelse af relevant lovgivning

Selskabet har herudover en intern revision, der refererer og rapporterer til bestyrelsen, og som i overensstemmelse med en af bestyrelsen vedtaget revisionsplan stikprøvevis reviderer forretningsgange og interne kontroller på væsentlige og risikofyldte områder herunder årsrapporten og regnskabsaflæggelsen.

Risikovurdering

Via bestyrelsens arbejdsplan sikres, at bestyrelsen, revisionsudvalget og direktionen mindst én gang årligt foretager en overordnet vurdering af risici i forbindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen. I den forbindelse vurderer bestyrelsen konkret Topdanmark koncernens organisation for så vidt angår:

• Risikomåling og risikostyring
• Regnskabs- og budgetorganisation
• Intern kontrol
• Prokuraregler
• Funktionsadskillelse eller kompenserende foranstaltninger
• It-organisation og it-sikkerhed
• Outsourcing

Bestyrelsen tager som led i risikovurderingen årligt stilling til risikoen for besvigelser. Bestyrelsen gennemfører i denne forbindelse:

• Drøftelse af ledelsens eventuelle incitament/motiv for regnskabsmanipulation eller anden besvigelse
• Drøftelse af ledelsesrapporteringen med henblik på at forebygge/identificere og reagere på regnskabsmanipulation

Den daglige risikostyring varetages på segmentniveau og af stabe ud fra risikorammer udstukket af direktionen og godkendt af bestyrelsen.

Risikostyringen koordineres af en risikokomité bestående af de ansvarlige for de primære risikoområder. Risikokomitéen rapporterer til direktionen, og direktionen rapporterer videre til bestyrelsen.

Kontrolaktiviteter

Kontrolaktiviteterne er baseret på risikovurderingen. Formålet er at sikre, at de politikker, manualer og procedurer m.v., der er fastlagt af bestyrelsen og direktionen, overholdes, og at fejl og mangler forhindres/opdages og rettes i tide.

Regnskabsafdelingen er ansvarlig for udarbejdelse af periode- og årsrapporter. De væsentligste bidragsydere er:

• Skade- og livsforsikringsaktuariater (forsikringsmæssige hensættelser),
• Kapitalforvaltning (finansielle aktiver og finansielle forpligtelser)
• Økonomifunktionerne (omkostningsopgørelser og fordelinger m.v.)

Koncernens to økonomifunktioner, Liv-økonomi og Koncern-økonomi står for udarbejdelse af intern regnskabsrapportering, resultatprognoser m.v. og er ansvarlige for kontrollen af regnskaberne, herunder afstemning til interne regnskaber og afvigelsesrapportering i forhold til prognoser.

Direktion og Koncern-økonomi afholder kvartalsvise prognosemøder med hvert enkelt segment og forretningsområde for at gennemgå bestandsudvikling, resultat for den forløbne periode samt prognose for året.

Ledelsesberetningen udarbejdes af Investor Relations (IR) på baggrund af informationer fra en række afdelinger såsom Regnskab, Økonomifunktionerne, Kapitalforvaltning og forretningssegmenterne.

Års- og kvartalsrapporter bliver inden offentliggørelse gennemgået på et direktions-/revisionsmøde, hvori også IR og Regnskab deltager.

Information og Kommunikation

Risikostyringen og de interne kontroller omkring regnskabsaflæggelsen er tilrettelagt med henblik på aflæggelsen af en årsrapport, der lever op til International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede finansielle virksomheder, som er fastlagt af Nasdaq OMX, Copenhagen og i lov om finansiel virksomhed.

Som følge af det løbende arbejde med udviklingen i reglerne for regnskabsaflæggelse (primært IFRS og regnskabsbekendtgørelsen) foretager Regnskab planlægning og tiltag for kommende årsrapporter såvel som en løbende opdatering af anvendt regnskabspraksis, regnskabsopstillinger og noter (bl.a. ved anvendelse af detaljerede tjeklister).

Overvågning

Koncernens interne kontroller og risikostyringssystemer opdateres løbende og er etableret med henblik på at eliminere fejl og mangler i regnskabet. De interne kontroller og risikostyringssystemer kan ikke give absolut sikkerhed for, at alle væsentlige fejl og mangler opdages og korrigeres.

Intern revision foretager sammen med ekstern revision en gennemgang af bogføring, regnskabsopstillinger samt årsrapporten i sin helhed og har herunder særligt fokus på de væsentligste risikoelementer.

Intern revisions løbende revisionsmæssige gennemgange dokumenteres via revisionsprotokoller, management letters og i en revisionsdatabase, hvor der løbende følges op på afgivne anbefalinger.

Corporate Governance

Topdanmark har en praktisk tilgang til Corporate Governance og anser det ikke for tilstrækkeligt at overholde et sæt akademiske regler for bestyrelse og direktion. God Selskabsledelse drejer sig om at understøtte treenigheden mellem aktionærer, kunder og medarbejdere.

Dette gøres bl.a. ved at indarbejde og fastholde en ansvarlig virksomhedskultur og god ledelse på alle niveauer i organisationen. Topdanmark har en decentral organisationsstruktur baseret på rammestyring. I dagligdagen understøttes en ensartet adfærd af et sæt ledelsesmæssige og kundevendte værdier, jf. www.topdanmark.dk/ir → Corp. Gov. → Ledelsesprincipper.

Bestyrelsen har gennem flere år haft fokus på Corporate Governance og har løbende tilpasset selskabets vedtægter m.v. til principperne for god Corporate Governance.

Topdanmarks beslutningsog kontrolstruktur

Generalforsamlingen

Generalforsamlingen er Topdanmarks øverste besluttende myndighed. Alle navnenoterede aktionærer inviteres pr. brev med en frist på ca. fire uger til den årlige ordinære generalforsamling. Generalforsamlingen indkaldes i overensstemmelse med selskabslovens regler med et varsel på mellem tre og fem uger.

Alle aktionærer har ret til at deltage og stemme på generalforsamlingen. Aktionærer, der ikke har mulighed for at deltage på generalforsamlingen, kan via fuldmagt eller brevstemme stemme for eller imod de enkelte punkter på dagsordenen. Fuldmagten gælder kun til én generalforsamling.

Aktionærer kan sende spørgsmål, som ønskes besvaret på generalforsamlingen, via e-mail eller almindeligt brev.

Der er kun én aktieklasse, og hver aktie giver ret til én stemme.

Beslutninger på generalforsamlingen træffes ved simpel stemmeflerhed, medmindre selskabsloven eller vedtægterne kræver særlig majoritet eller repræsentation. Ifølge vedtægterne er beslutning om vedtægtsændring kun gyldig, såfremt den tiltrædes af mindst 2/3 af såvel de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede kapital. Vedtægterne indeholder ingen stemmeretsbegrænsninger.

Generalforsamlingen webtransmitteres simultant med dens fysiske afholdelse.

Bestyrelsen

Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen og Topdanmark koncernens medarbejdere og er selskabets øverste ledelse. Bestyrelsen fastlægger selskabets formål, mål og strategier og træffer afgørelser om forhold af stor betydning eller af usædvanlig art.

Bestyrelsen fører tilsyn og påser, at selskabet ledes på forsvarlig måde og i overensstemmelse med lovgivning og vedtægter. Bestyrelsen deltager ikke i den daglige ledelse af selskabet.

Der afholdes seks til syv ordinære bestyrelsesmøder om året. Hertil kommer et årligt bestyrelsesseminar, hvor fremadrettede temaer som selskabets strategi behandles.

Topdanmarks bestyrelse består af ni medlemmer: Seks generalforsamlingsvalgte medlemmer og tre medlemmer valgt af medarbejderne i henhold til selskabsloven.

Antallet af medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer skal ifølge selskabsloven udgøre mindst halvdelen af de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer. De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer har samme rettigheder, pligter og ansvar som de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer.

Valgbare som generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer er aktionærer, der ikke er tilknyttet selskabet via ansættelsesforhold eller har ansættelse i et konkurrerende selskab.

Aldersgrænsen er 70 år, og valgperioden for generalforsamlingsvalgte medlemmer er ét år, mens valgperioden for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i henhold til lovgivningen er fire år.

Bestyrelsesmedlemmerne vælges individuelt, og ingen bestyrelsesmedlemmer er udpeget af enkeltaktionærer. Over halvdelen af bestyrelsens generalforsamlingsvalgte medlemmer opfylder Komitéen for god Selskabsledelses definition af uafhængighed.

Topdanmark har ikke fastlagt generelle, faste rekrutteringskriterier. Det er selskabets opfattelse, at man ved at fastsætte meget præcise krav til bestyrelsesmedlemmerne risikerer at forhindre valg af åbenlyst kvalificerede bestyrelseskandidater, der ikke overholder kravene 100 %. Topdanmark ønsker i stedet at tage konkret stilling til den enkelte bestyrelseskandidat ud fra en helhedsbetragtning af kandidatens kvalifikationer vurderet i forhold til selskabets aktuelle behov og sammensætning af den øvrige bestyrelse. Det er selskabets vurdering, at bestyrelsen i en virksomhed som Topdanmark tilsammen bør have kompetencer inden for regnskab, økonomi, finansiering, forsikringsdrift, reassurance, landbrug/industri, afsætning og markedsføring. Topdanmarks bestyrelse besidder med sin nuværende sammensætning alle disse kompetencer.

Topdanmarks nuværende bestyrelse er præget af mangfoldighed på mange områder herunder bl.a. faglig baggrund og uddannelse, køn og alder. Bestyrelsens medlemmer har erfaring fra både finanssektoren, industrisektoren og landbrugssektoren, nationalt såvel som internationalt. Det er bestyrelsens vurdering, at den med sin sammensætning er i stand til at vurdere en given problemstilling fra mange forskellige vinkler, hvilket erfaringer fra det daglige bestyrelsesarbejde bekræfter. Læs mere om de enkelte bestyrelsesmedlemmers baggrund og kompetencer på www.topdanmark.dk/ir →Corp. Gov. → Organisation → Bestyrelsen og under "Bestyrelse og Direktion" i nærværende årsrapport.

To ud af bestyrelsens ni medlemmer er kvinder. Heraf er en valgt af generalforsamlingen og en af medarbejderne. Andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer har været stabil siden 2004.

Bestyrelsen foretager efter behov evaluering af bestyrelsesarbejdet og af samarbejdet med direktionen. Dette foregår uden direktionens medvirken. På denne baggrund foretager bestyrelsen selvevaluering på det årlige bestyrelsesseminar. Selvevaluering indgår i forretningsordenen og i bestyrelsens arbejdsplan. Bestyrelsen foretager ligeledes evaluering af samarbejdet mellem bestyrelse og direktion på det årlige bestyrelsesseminar.

Revisionsudvalg

I henhold til § 31 i revisorloven har bestyrelsen i Topdanmark nedsat et revisionsudvalg. I henhold til § 6, stk. 1 i bekendtgørelse om revisionsudvalg i virksomheder samt koncerner, der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet, har bestyrelsen i Topdanmark Forsikring i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 2, stk. 4, nedsat et fælles revisionsudvalg for de virksomheder i Topdanmark Forsikring koncernen, som har pligt til at oprette revisionsudvalg i henhold til bekendtgørelsen. Der er personsammenfald mellem de to revisionsudvalg.

Som medlemmer af revisionsudvalget har bestyrelsen valgt bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen, næstformand Anders Knutsen og bestyrelsesmedlem Annette Sadolin. Bestyrelsen har valgt Michael Pram Rasmussen til formand for revisionsudvalget.

Som adm. direktør i Topdanmark indtil 2006 kan Michael Pram Rasmussen ikke opfattes som uafhængig. Anders Knutsen og Annette Sadolin opfylder derimod begge alle uafhængighedskriterier i såvel EU-henstilling 2005/162/EF som i Komitéen for god Selskabsledelses "Anbefalinger for god Selskabsledelse", april 2010.

Som følge af deres mangeårige virke i ledelsen af børsnoterede og finansielle virksomheder besidder alle tre medlemmer af revisionsudvalget efter bestyrelsens opfattelse de nødvendige regnskabsmæssige kvalifikationer til at varetage revisionsudvalgshvervet. Med hensyn til de to uafhængige revisionsudvalgsmedlemmer skal særligt fremhæves:

• Anders Knutsen er uddannet cand. oecon. og har som formand, næstformand og adm. direktør i en række danske børsnoterede selskaber, heraf flere OMXC20-selskaber, i en lang årrække beskæftiget sig med regnskabsudarbejdelse og -aflæggelse i henhold til de til enhver tid gældende internationale og danske regnskabs- og revisionsstandarder. I perioden 2006 til medio 2008 var Anders Knutsen formand for revisionskomitéen i Sonaptic LTD, en mindre engelsk kapitalfondsejet virksomhed, der aflagde regnskab efter IFRS. Anders Knutsen var tillige bestyrelsesformand i dette selskab, indtil det blev solgt medio 2008
• Annette Sadolin er uddannet cand. jur. og har ligesom Anders Knutsen erfaring med regnskabsudarbejdelse og -aflæggelse fra bestyrelsesposter i en række danske og udenlandske selskaber, hvoraf en del er børsnoterede. Annette Sadolin er bl.a. medlem af revisionskomitéen i det børsnoterede, svenske selskab Ratos AB. Dette selskab aflægger med visse tillempninger regnskab efter IFRS. Annette Sadolin

var i en længere årrække, indtil hun lod sig pensionere i 2003, ansat i General Electric Company Employers Reinsurance Corporation. Fra 1996 til 2003 var Annette Sadolin medlem af Board of Management i GE Frankona Rückversicherungs-Aktiengesellschaft og var i forbindelse hermed i flere år bestyrelsesformand for GE-koncernens engelske selskab. I disse år fik Annette Sadolin en specifik erfaring i aflæggelse af regnskab efter IFRS

Det er på baggrund af ovenstående bestyrelsens klare vurdering, at såvel Anders Knutsen som Annette Sadolin besidder kvalifikationer og erfaring, der gør dem i stand til at foretage en selvstændig vurdering af, om Topdanmark koncernens regnskabsaflæggelse, interne kontrol, risikostyring og lovpligtige revision er tilrettelagt og gennemført på en hensigtsmæssig måde set i forhold til dens størrelse og kompleksitet.

Bestyrelsen anser derfor både Anders Knutsen som Annette Sadolin for uafhængige medlemmer med kvalifikationer inden for regnskabsvæsen.

Revisionsudvalget holder minimum fire møder om året. På www.topdanmark.dk/ir → Corp. Gov. → Interne kontroller → Revision → Revisionsudvalg kan man finde forretningsorden for revisionsudvalget i Topdanmark A/S og for det fælles revisionsudvalg i Topdanmark Forsikring koncernen.

Aflønningsudvalg

Bestyrelsen vil i overensstemmelse med nye bestemmelser i lov om finansiel virksomhed nedsætte et aflønningsudvalg i forbindelse med Topdanmarks ordinære generalforsamling 2011.

Komitéen for god Selskabsledelses anbefalinger for god Corporate Governance

Den første Nørby-rapport "Nørby-udvalgets rapport om Corporate Governance i Danmark" udkom ultimo 2001. Bestyrelsen har siden da forholdt sig konkret til de enkelte anbefalinger i Nørby-udvalgets rapport, og Topdanmark har i al væsentlighed levet op til rapportens anbefalinger.

Den 8. april 2010 offentliggjorde Komitéen for god Selskabsledelse nye anbefalinger for god Corporate Governance i Danmark. Anbefalingerne er offentligt tilgængelige på Komitéen for god Selskabsledelses hjemmeside, http://www.corporategovernance.dk.

I henhold til § 131 i bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser er Topdanmark forpligtet til i årsrapporten at give

en redegørelse for, hvorledes selskabet forholder sig til anbefalingerne. Redegørelsen skal ske under iagttagelse af det princip om "comply or explain" - "følg eller forklar" -, der er vedtaget på EU-niveau og følger af punkt 4.3 i Nasdaq OMX Copenhagen's regler for udstedere af aktier.

Det er bestyrelsens vurdering, at Topdanmark opfylder alle de anbefalinger, der har betydning og relevans for en virksomhed som Topdanmark.

Topdanmark overholder ikke fuldt ud følgende anbefalinger:

• Det anbefales, at årsrapporten indeholder følgende oplysninger om medlemmerne af det øverste ledelsesorgan:
• … Det antal aktier, optioner, warrants og lignende i selskabet og de med selskabet koncernforbundne selskaber, som medlemmet ejer, samt de ændringer i medlemmets beholdning af de nævnte værdipapirer, som er indtrådt i løbet af regnskabsåret.

Topdanmark oplyser på hjemmesiden om besiddelser af aktier, optioner m.v. på gruppeniveau, dvs. for den samlede bestyrelse, for den samlede direktion etc., jf. også note 45.

Herudover oplyser Topdanmark løbende, i overensstemmelse med værdipapirhandelslovens regler herom, om bestyrelses- og direktionsmedlemmers transaktioner vedrørende Topdanmark-aktier, -optioner m.v. De handelsmeddelelser, der offentliggøres i den forbindelse, gemmes og kan læses på Topdanmarks hjemmeside. Bestyrelsen finder ikke, at der herudover er behov for at oplyse særskilt om de enkelte bestyrelsesmedlemmers beholdning af og handel med aktier, optioner m.v. i årsrapporten. Bestyrelsen finder ikke, at oplysning på individniveau i årsrapporten tilfører markedet ny, relevant information.

• Det anbefales, at det ved sammensætningen af revisionsudvalget sikres:
• At formanden for det øverste ledelsesorgan ikke er formand for revisionsudvalget. …

Bestyrelsen i Topdanmark har på trods af nærværende anbefaling genvalgt bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen som formand for revisionsudvalget. Bestyrelsen finder det naturligt og hensigtsmæssigt, at bestyrelsesformanden, bl.a. for at sikre sammenhæng med arbejdet i bestyrelsen, også i revisionsudvalget varetager opgaverne forbundet med tilrettelæggelse og formel ledelse af møderne.

Revisionsudvalgets tre medlemmer modtager det samme baggrundsmateriale forud for og i forbindelse med revisionsudvalgsmøderne og deltager i øvrigt på lige fod i møderne. Formandens stemme er ikke udslagsgivende og revisionsudvalgets medlemmer modtager det samme honorar for varetagelse af revisionsudvalgsopgaverne.

Topdanmark ser ingen begrundelse for, hvorfor bestyrelsesformanden ikke skulle kunne være formand for revisionsudvalget, og savner og har, uden held, efterlyst en begrundelse for denne bestemmelse i Anbefalingerne for god selskabsledelse, april 2010.

• Det anbefales, at det øverste ledelsesorgan nedsætter et nomineringsudvalg, som har mindst følgende forberedende opgaver:
• Beskrive de kvalifikationer, der kræves i de to ledelsesorganer og til en given post, og angive hvilken tid der skønnes at måtte afsættes til varetagelse af posten samt vurdere den kompetence, viden og erfaring, der findes i de to ledelsesorganer.
• Årligt vurdere ledelsesorganernes struktur, størrelse, sammensætning og resultater samt anbefale det øverste ledelsesorgan eventuelle ændringer.
• Årligt vurdere de enkelte ledelsesmedlemmers kompetence, viden og erfaring samt rapportere til det øverste ledelsesorgan herom.
• Overveje forslag fra relevante personer, herunder aktionærer og medlemmer af ledelsesorganerne, til kandidater til ledelsesposter.
• Indstille til det øverste ledelsesorgan forslag til kandidater til ledelsesorganerne.

Topdanmark har valgt at have en lille og handlekraftig bestyrelse. Topdanmark har bl.a. som følge heraf valgt ikke at nedsætte et selvstændigt nomineringsudvalg, men i stedet at lade den samlede bestyrelse varetage de opgaver, der i andre selskaber varetages af et nomineringsudvalg. Dette er ikke i strid med Anbefalingerne om god selskabsledelse, der fremhæver, at et ledelsesudvalgs funktioner kan varetages af den samlede bestyrelse.

Det er Topdanmarks opfattelse, at en udbredt anvendelse af bestyrelsesudvalg på trods af, at det i anbefalingerne fremhæves, at ansvar og indsigt ikke må fragå den samlede bestyrelse, kan være med til

at udvande bestyrelsesarbejdet. Anvendelse af bestyrelsesudvalg flytter indsigt og viden fra bestyrelsen uden at fratage den ansvaret. En øget anvendelse af bestyrelsesudvalg kan resultere i øget bureaukrati og i, at en stor del af bestyrelsens og ikke mindst bestyrelsesformandens arbejde vil bestå i at modtage rapporteringer fra de forskellige udvalg frem for selv at behandle og forholde sig til de bestyrelsesrelevante opgaver og problemstillinger.

Anbefalingen virker ikke velbegrundet, særligt ikke når henses til, at det i øvrigt fremgår af anbefalingerne, at nomineringsudvalgets opgaver kan varetages af det samlede ledelsesorgan.

Topdanmarks bestyrelse forholder sig løbende og i hvert fald i forbindelse med den årlige selvevaluering og evaluering af samarbejdet mellem bestyrelse og direktion til:

• De kvalifikationer der kræves til Topdanmarks ledelsesorganer og til en given post, hvilken tid der skønnes at måtte afsættes til varetagelse af en given post samt den tilstedeværende kompetence, viden og erfaring i Topdanmarks ledelsesorganer.
• Ledelsesorganernes struktur, størrelse, sammensætning og resultater.
• De enkelte ledelsesmedlemmers kompetence, viden og erfaring.
• Eventuelle forslag til kandidater til ledelsesorganer i Topdanmark.

• Det anbefales, at der i års-/koncernregnskabet gives oplysning om det samlede vederlag, hvert enkelt medlem af det øverste ledelsesorgan og direktionen modtager fra selskabet og andre selskaber i koncernen, og at der redegøres for sammenhængen med vederlagspolitikken.

Topdanmark oplyser i årsrapporten om principperne for og størrelsen af kontant løn henholdsvis optioner på gruppeniveau for bestyrelsen og direktionen. Oplysningerne fremgår ligeledes af selskabets hjemmeside.

Oplysninger om de enkelte direktørers vederlag er af fortrolig karakter. Topdanmark mener ikke, markedet vil blive tilført yderligere relevant information ved offentliggørelse af disse oplysninger på individniveau. Fra og med årsrapporten for 2011 vil Topdanmark ifølge lov om finansiel virksomhed være forpligtet til at oplyse om bestyrelsens og direktionens vederlag på individniveau. Topdanmark vil naturligvis over-

holde de til enhver tid gældende oplysningsforpligtelser.

På www.topdanmark.dk/ir → Corp. Gov. → Lovgivning, vedtægter og regler → Anbefalinger kan man finde supplerende Information om Topdanmarks initiativer i relation til god selskabsledelse og en gennemgang af Topdanmarks holdning til hvert enkelt punkt i Komitéen for god Selskabsledelses "Anbefalinger for god selskabsledelse, april 2010". Informationerne opdateres løbende.

Aflønningsstruktur

Topdanmarks aflønningspolitik er tilrettelagt med henblik på at optimere den langsigtede værdiskabelse på koncernniveau. Generalforsamlingen har vedtaget overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning i overensstemmelse med selskabslovens regler herom.

Topdanmark offentliggør oplysninger om grundløn og incitamentsaflønning på gruppeniveau, dvs. for den samlede bestyrelse og den samlede direktion. Topdanmark mener ikke, at markedet vil blive tilført yderligere relevant information ved offentliggørelse af oplysninger på individniveau.

Aflønningen til direktion og en række forretningsområdeog stabschefer er baseret på en fast grundløn, som, afhængigt af den enkeltes forventede bidrag til værdiskabelsen i Topdanmark i tildelingsåret, har været suppleret med retten til at købe optioner. Fra og med 2011 er aflønningen til direktionen, en række forretningsområde- og stabschefer samt "væsentlige risikotagere" baseret på en fast grundløn, hvoraf 10 % udbetales i form af aktieoptioner. Der er aftalt individuelle pensionsordninger med de enkelte direktionsmedlemmer. Selskabets forpligtelser i denne forbindelse er 100 % afdækket i Topdanmark Livsforsikring. Der udbetales ikke individuel bonusløn.

Aktiekursen afspejler den forventede værdiskabelse på koncernniveau. Bl.a. derfor er det Topdanmarks opfattelse, at aktieeoptioner i højere grad end tildeling af individuel bonusløn tilskynder de enkelte ledere til at træffe beslutninger, der styrker værdiskabelsen mest muligt ud fra en helhedsvurdering.

Ud over det revolverende optionsprogram, der sigter på direktion og en række forretningsområde- og stabschefer, kan direktionen tildele et antal optioner til medarbejdere, der det pågældende tildelingsår forventes at yde en særlig indsats eller på anden måde bidrage ekstraordinært til værdiskabelsen i selskabet. Disse optioner tildeles vederlagsfrit.

Medarbejderaktier

For at sikre at alle medarbejdere har fokus på værdiskabende aktiviteter, har Topdanmark i 2010 udstedt medarbejderaktier. Tildelingen er sket i forbindelse med en samtidig reduktion af den kontante løn.

Udstedelse af medarbejderaktier sker ikke i henhold til en løbende offentliggjort plan for uddeling, men vedtages og tilrettelægges konkret fra gang til gang af bestyrelsen.

I 2010 blev der tildelt 48.248 stk. gratis medarbejderaktier og solgt 35.550 stk. medarbejderaktier til favørkurs.

Omkostningerne i forbindelse med udstedelsen af medarbejderaktier lå i 2010 på 46 mio. kr., som blev kompenseret af en tilsvarende lønnedgang. Omkostningerne er opgjort til dagsværdi i henhold til IFRS 2 om aktiebaseret aflønning.

Optioner

For 2011 er der udstedt 42.546 aktieoptioner til direktion og en række ledende medarbejdere. Strikekursen på 808 er bestemt som 110 % af kursen på Topdanmark-aktien den 30. december 2010 (gennemsnit af alle handler), og tildelingen er baseret på egenbetaling.

Ud over det revolverende program er der for 2011 udstedt 20.225 aktieoptioner til en kreds af andre ledende medarbejdere, der forventes at yde en særlig indsats eller på anden måde bidrage ekstraordinært til værdiskabelsen i selskabet. Disse optioner tildeles vederlagsfrit.

Fordeling af udstedte aktieoptioner siden 2007 Ledende

	Direktion	medarbejdere	I alt
2007	36.571	113.429	150.000
Markedsværdi af tildeling i mio. kr.	5	16	21
2008	39.224	110.776	150.000
Markedsværdi af tildeling i mio. kr.	4	13	17
2009	36.676	113.324	150.000
Markedsværdi af tildeling i mio. kr.	4	11	15
2010	37.300	112.700	150.000
Markedsværdi af tildeling i mio. kr.	4	12	16
2011	13.222	49.549	62.771
Markedsværdi af tildeling i mio. kr.	1	6	7

Optionerne for 2011 kan tidligst udnyttes efter offentliggørelsen af årsresultatet for 2013 i 2014 og senest efter offentliggørelsen af årsresultatet for 2015 i 2016. I den mellemliggende periode kan optionerne udnyttes indtil tre bankdage efter Topdanmarks offentliggørelse af års- og delårsrapporter.

Omkostningerne til optionerne er ved tildelingen beregnet til 7 mio. kr. for 2011.

Omkostningen er opgjort ved hjælp af Black & Scholesmodellen under forudsætning af en aktiekurs på 734,73, en rente svarende til nulkuponrenten beregnet ud fra swapkurven den 30. december 2010, en fremtidig volatilitet på 22 % p.a., en selskabsskattesats på 25 %. og et udnyttelsesmønster som ved Topdanmarks tidligere tildelinger af aktieoptioner, jf. IFRS 2 om aktiebaseret aflønning.

Ved udgangen af 2010 udgjorde direktionens eksponering i optioner 0,9 % af aktiekapitalen.

På www.topdanmark.dk/ir → Corp. Gov. →

Aflønningsstruktur er der supplerende informationer om Topdanmarks optionsprogram.

Fratrædelsesgodtgørelser

For at sikre fuld loyalitet, fokus og arbejdsindsats for Topdanmark i perioden frem til en eventuel overtagelse har Topdanmark indgået aftale med direktionen og fire øvrige medlemmer af ledergruppen, hvorefter disse under visse betingelser modtager kompensation i form af forlænget opsigelsesvarsel og forhøjet fratrædelsesgodtgørelse, hvis de fratræder eller afskediges, eller deres stilling nedlægges som følge af, at Topdanmark overtages af eller fusioneres med et selskab uden for koncernen, eller som følge af at en eller flere ejere overtager kontrollen

med Topdanmark. Kompensation kan maksimalt udgøre to års løn.

CSR

Folketinget vedtog i 2008 en lov, som pålagde de 1.100 største virksomheder i Danmark at redegøre for deres CSR-politik, aktiviteter og resultater. De følgende afsnit er således Topdanmarks lovpligtige redegørelse om samfundsansvar. Topdanmark udgiver også en frivillig rapport, hvor koncernens CSR-initiativer er beskrevet yderligere. Rapporten vil blive offentliggjort på topdanmark.dk/ir.

Baggrund

CSR indgår i Topdanmarks model for værdiskabelse. Topdanmark ønsker at minimere ikke-forsikringsmæssige risici, der kan have negativ indflydelse på Topdanmarks aktiekurs. Denne holdning betød, at der i 2010 blev iværksat en proces med henblik på at identificere CSRrelaterede risici og muligheder.

Topdanmark vil skabe værdi gennem en løbende optimering af de forhold, der påvirker diskonteringsrenten og fremtidigt cash flow

Topdanmarks politik for ansvarlighed

Det er Topdanmarks hensigt at være ansvarlig og skabe værdi for såvel koncernens primære interessenter – aktionærer, kunder og medarbejdere – og for samfundet ved at håndtere sociale og miljømæssige udfordringer i overensstemmelse med internationalt anerkendte principper for samfundsansvar, herunder principperne i UN Global Compact.

Målsætninger

Målet for arbejdet med ansvarlighed i Topdanmark er at optræde ansvarligt og bidrage til værdiskabelsen gennem Topdanmarks produkter og serviceydelser. Det indebærer bl.a., at Topdanmark

• Driver en effektiv og ansvarlig forsikringsvirksomhed
• Fokuserer på skadeforebyggelse
• Er en arbejdsplads, som kan tiltrække og fastholde dygtige og kvalificerede medarbejdere
• Inddrager sociale og miljømæssige hensyn i investerings- og indkøbsspørgsmål

Global Compact

I 2010 besluttede Topdanmark at tilslutte sig UN Global Compact. I forlængelse heraf har Topdanmark bl.a. påbegyndt et arbejde omkring socialt ansvarlige investeringer og formuleret en indkøbspolitik.

Medarbejdere

Topdanmark gennemfører hvert andet år en trivselsundersøgelse blandt samtlige medarbejdere. Da den sidste blev gennemført i 2009 var besvarelsesprocenten på 96 %. Resultatet af undersøgelsen var, at medarbejdertrivslen i Topdanmark lå over gennemsnittet i den finansielle sektor i Danmark.

Topdanmark tilbyder alle medarbejdere et årligt sundhedstjek. I 2010 deltog 1.727 medarbejdere. For at støtte medarbejdernes sundhed tilbyder Topdanmark bl.a.:

• En kantineordning, der følger Ernæringsrådets anbefalinger
• Sundhedssikring til medarbejderne
• Adgang til fitnesscenter

Samfund

Frem for kun at fokusere på økonomisk dækning, når skadebegivenheden er indtruffet, fokuserer Topdanmark også på skadeforebyggelse. For Topdanmark er forebyggelse et centralt element i arbejdet med ansvarlighed. Derfor er der i løbet af 2010 nedsat et skadeforebyggelsesudvalg, som i løbet af 2011 skal organisere og prioritere arbejdet med forebyggelse.

Ansvarlige investeringer

I 2010 etablerede Topdanmark et samarbejde med et screeningsbureau for at inddrage hensyn til samfunds– og miljømæssige betragtninger i Topdanmarks investeringspolitik. I 2010 blev samarbejdet organiseret, og fra januar 2011 er det praktiske arbejde med screening af Topdanmarks investeringer igangsat.

En ansvarlig indkøbspolitik

I forlængelse af Topdanmarks tilslutning til UN Global Compact er der i 2010 formuleret en indkøbspolitik, der skal tilstræbe, at leverandører og samarbejdspartnere overholder bredt anerkendte, internationale konventioner – herunder UN Global Compact. Topdanmarks konkrete krav og forventninger vil blive implementeret løbende ved kontraktfornyelser med nye og nuværende samarbejdspartnere.

Miljø

Topdanmark er et forsikringsselskab, og miljøbelastningen af den daglige drift er relativt beskeden. Alligevel tilstræber Topdanmark at reducere det miljømæssige fodaftryk. Topdanmark ser både på de miljømæssige konsekvenser af den daglige drift og på de indirekte effekter igennem indkøb og investeringer. Derfor

• Fokuserer Topdanmark på ressourceforbrug
• Stiller Topdanmark miljøkrav til leverandører og samarbejdspartnere

Ressourceforbrug

Fra 2009 har Topdanmark indberettet sin CO2-udledning til Carbon Disclosure Project. Carbon Disclosure Project giver point til de indsendte besvarelser. I 2009 opnåede Topdanmark en score på 56 point, som i 2010 blev forbedret til 62 point.

Et af de konkrete initiativer, som vil reducere CO2-udledningen i de kommende år, er en investering i belysning og ventilation i Topdanmarks hovedkontor. Investeringen forventes at reducere Topdanmarks årlige CO2-udledning med 525 tons svarende til godt 7 % af Topdanmarks CO2 udledning.

I 2010 har Topdanmark gennemgået alt it-udstyr med henblik på at fremme it-løsninger, der både kan reducere energiforbruget og nedbringe CO2-udledningen.

Investor Relations

Topdanmark ønsker at informere investorer, analytikere og andre interessenter åbent og fyldestgørende om koncernens forhold i overensstemmelse med lovgivningsmæssige krav, Corporate Governance-standarder og anbefalinger fra relevante organisationer.

Topdanmark prioriterer Investor Relations (IR) højt for i videst muligt omfang at sikre:

• At de værdiskabende aktiviteter bliver afspejlet i en fair kurs på Topdanmark-aktien
• At likviditeten i Topdanmark-aktien er høj, så den ikke bliver handlet med en rabat på grund af manglende likviditet
• At der opnås et højt kendskab og tillid til Topdanmark-aktien
• At der gennem en ensartet og konsistent informationsstrøm er en lav volatilitet i Topdanmark-

aktien, hvilket er med til at mindske kapitalomkostningerne

Topdanmark søger at være aktiv og opsøgende over for investorer i ind- og udland ved brug af informationskanaler som:

• Investormøder
• Telefonmøder
• Telefonkonferencer
• Webcast
• Investerings- og forsikringskonferencer

Den daglige omsætning i Topdanmark-aktien på alle handelsplatforme lå i 2010 på 62 mio. kr. i forhold til 44 mio. kr. i 2009. På Nasdaq OMX Copenhagen lå den daglige omsætning på 55 mio. kr. i 2010 mod 42 mio. kr. i 2009. Nye handelsplatforme så som Chi-X, BATS Europe, Turquoise og Burgundy udgjorde 8 % af omsætningen i Topdanmark-aktien i 2010.

De børsmæglerselskaber med størst omsætning i Topdanmark-aktien på Nasdaq OMX Copenhagen fordeler sig således.

Mest aktive børsmæglere på
Nasdaq OMX Copenhagen i 2010	%
Danske Bank	21
Credit Suisse	8
SEB Enskilda	7
Svenska Handelsbanken	6
Morgan Stanley	5
Deutsche Bank	5
Carnegie	5
Nordea	4
UBS	3
Citadel	3

Topdanmark følges af 19 aktieanalytikere. På

Topdanmarks investorsite www.topdanmark.dk/ir →Aktien → Analyser er det muligt at følge aktieanalytikernes anbefalinger af Topdanmark-aktien.

Aktionærstruktur pr. ultimo februar 2011 Følgende aktionærer ejer mere end 5 % af aktiekapitalen:

Aktionær	Ejerandel i pct. ultimo 2010
If Barks Väg, Solna 10680 Stockholm Sverige	11,7
ATP, FMP, DP ATP-Huset Kongens Vænge 8 3400 Hillerød	6,3

Generalforsamling

Årets generalforsamling afholdes tirsdag den 12. april 2011 kl. 15:00 på:

Radisson Blu Scandinavia Hotel Amager Boulevard 70 2300 København S

Samtlige generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer er på valg og foreslås genvalgt.

Bestyrelsen foreslår valg af: Anders Knutsen Jens Maaløe Michael Pram Rasmussen Annette Sadolin Søren Thorup Sørensen Knud J. Vest

Dagsordenen for generalforsamlingen vil blive offentliggjort medio marts 2011.

Finanskalender

Ordinær generalforsamling	12.04.2011
Delårsrapport 1. kvartal 2011	24.05.2011
Halvårsrapport 2011	23.08.2011
Delårsrapport 1.-3. kvartal 2011	15.11.2011

Oversigt over offentliggjorte selskabsmeddelelser og handelsindberetninger Selskabsmeddelelser

Topdanmark sender selskabsmeddelelser til Nasdaq OMX, Copenhagen med information om væsentlige og relevante begivenheder i koncernen, som kan påvirke kursen på Topdanmark-aktien. Selskabsmeddelelserne sendes derudover til pressen, aktieanalytikere, investorer og andre interesserede.

Selskabsmeddelelserne bliver vist på http://www.topdanmark.dk/ir → Selskabsmeddelelser

2011

• 28.02. 04/2011: Aktiekapital og stemmerettigheder i Topdanmark
• 24.02. 03/2011: Topdanmarks beholdning af egne aktier er under 10 %
• 24.02. 02/2011: Nedskrivning af Topdanmark-aktier
• 03.01. 01/2011: Udstedelse af optioner

2010

• 30.12. 23/2010: Aktiekapital og stemmerettigheder i Topdanmark
• 17.12. 22/2010: Topdanmark øger beholdning af egne aktier
• 08.12. 21/2010: Topdanmarks kapitalmarkedsdag 2010
• 07.12: 20/2010: Topdanmark har været offer for URL-hacking
• 01.12. 19/2010: Udnyttelse af tegningsoptioner
• 29.11. 18/2010: Forløb af salg af medarbejderaktier
• 23.11. 17/2010: Ekstraordinær generalforsamling i Topdanmark 23. november 2010
• 23.11. 16/2010: Topdanmarks delårsrapport for 1. 3. kvartal 2010
• 02.11. 15/2010: Storaktionærmeddelelse i henhold til værdipapirhandelslovens § 29
• 29.10. 14/2010: Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Topdanmark Tilbagekøbt Topdanmark-aktier for 732 mio. kr.
• 30.09. 13/2010: Aktiekapital og stemmerettigheder i Topdanmark
• 28.09. 12/2010: Medarbejderaktier
• 02.09. 11/2010: Udnyttelse af tegningsoptioner
• 25.08. 10/2010: Topdanmarks halvårsrapport for 2010
• 21.06. 09/2010: Topdanmark øger beholdning af egne aktier
• 17.06. Topdanmark Forsikring A/S udsteder kapitalbeviser
• 07.06. Topdanmark Forsikring A/S Indfrielse af kapitalbeviser
• 31.05. 08/2010: Udnyttelse af tegningsoptioner
• 27.05. Topdanmark Forsikring A/S Indfrielse af kapitalbeviser
• 20.05. 07/2010: Topdanmarks delårsrapport for 1. kvartal 2010
• 20.04. 06/2010: Ordinær generalforsamling i Topdanmark 20. april 2010
• 31.03. 05/2010: Aktiekapital og stemmerettigheder i Topdanmark
• 23.03. 04/2010: Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Topdanmark
• 17.03. 03/2010: Udnyttelse af tegningsoptioner
• 09.03. 02/2010: Topdanmarks årsrapport 2009
• 04.01. 01/2010: Udstedelse af optioner

Handelsindberetninger

2011

03.01. 01/2011: Insideres handel med Topdanmark-aktier

2010

• 21.12. 06/2010: Insideres handel med Topdanmark-aktier
• 29.11. 05/2010: Insideres handel med Topdanmark-aktier
• 15.06. 04/2010: Insideres handel med Topdanmark-aktier
• 26.03. 03/2010: Insideres handel med Topdanmark-aktier
• 17.03. 02/2010: Insideres handel med Topdanmark-aktier
• 04.01. 01/2010: Insideres handel med Topdanmark-aktier

Bestyrelse og direktion Bestyrelse

Formand Michael Pram Rasmussen*, ***

Fødselsdato:	14.01.1955
Indtrådt i Topdanmarks bestyrelse:	2006
Nuværende beskæftigelse:	Bestyrelsesformand
Tidligere ansættelse:	1979-1982: Nye Danske Lloyd A/S
	1982-1984: Baltica Forsikring A/S
	1984-1986: Underdirektør, Baltica Forsikring A/S
	1986-1988: Vicedirektør, Baltica forsikring A/S
	1988-1995: Koncerndirektør, Baltica Forsikring A/S
	1995-1996: Koncerndirektør, Tryg-Baltica Forsikring A/S
	1996-2006: Adm. direktør, Topdanmark A/S og Topdanmark Forsikring A/S
Uddannelse:	Cand. jur.
Ledelses- og tillidshverv:	Medlem af bestyrelsen i:
	• A.P. Møller-Mærsk A/S (formand)
	og et datterselskab
	• Coloplast A/S (formand)
	• Semler Holding A/S (formand)
	• Louisiana Museum for Moderne Kunst
Uafhængighed:	Michael Pram Rasmussen har inden for de seneste fem år været medlem af sel
	skabets direktion og opfylder dermed ikke Komitéen for god Selskabsledelses
	definition af uafhængighed

Næstformand Anders Knutsen*, ***

Fødselsdato:	04.05.1947
Indtrådt i Topdanmarks bestyrelse:	1999
Nuværende beskæftigelse:	Bestyrelsesformand
Tidligere ansættelse:	1977-1983: Fabrikschef, Bang & Olufsen A/S
	1983-1986: Produktionsdirektør, Alcatel Danmark A/S
	1986-1991: Teknisk direktør, Bang & Olufsen A/S
	1991-2001: Adm. direktør, Bang & Olufsen Holding A/S
Uddannelse:	Cand. oecon.
Ledelses- og tillidshverv:	Medlem af bestyrelsen i:
	• Rossini Caviar A/S (formand)
	• Copenhagen Business School (formand)
	• Hersild & Heggov A/S (formand)
	• Fritz Hansen A/S
	• Augustinus Fabrikker A/S
	• kk-group A/S
	• Pure Mobility A/S
Uafhængighed:	Anders Knutsen opfylder Komitéen for god Selskabsledelses definition af uafhængighed

Ole Døssing Christensen**

Fødselsdato:	1952
Indtrådt i Topdanmarks bestyrelse:	1999
Nuværende beskæftigelse:	Assurandør

Charlotte Hougaard**
Fødselsdato:	1964
Indtrådt i Topdanmarks bestyrelse:	2007
Nuværende beskæftigelse:	Systemudvikler
Jens Maaløe*
Fødselsdato:	10.01.1955
Indtrådt i Topdanmarks bestyrelse:	2003
Nuværende beskæftigelse:	Adm. direktør, Terma A/S
Tidligere ansættelse:	1983-1990: Udviklingschef/salgschef, NKT Elektronik A/S
	1991-1993: Adm. direktør, NKT Dedicom A/S
	1994-1995: Direktør, DSC Communications A/S
	1995-1997: Regionsdirektør, Tele Danmark A/S
	1997-2002: Adm. direktør, NetTest Danmark as
Uddannelse	Cand.polyt. DTU
	Lic. Tech., speciale: radarteknologi og optisk kommunikation
Ledelses- og tillidshverv:	Medlem af bestyrelsen i:
	• Dansk Industris Forsknings- og uddannelsesudvalg (formand)
	• NKT A/S
	• Ingeniørhøjskolen i Århus
	• Danmarks Eksportråd
	• Forretningsudvalget og Hovedbestyrelsen i Dansk Industri
	• FAD (Forsvars- og Aerospaceindustrien i Danmark)
	• PA (Provinsindustriens Arbejdsgiverforening)
Uafhængighed:	Jens Maaløe opfylder Komitéen for god Selskabsledelses definition af
	uafhængighed
Per Mathiesen**
Fødselsdato:	1966
Indtrådt i Topdanmarks bestyrelse:	2007
Nuværende beskæftigelse:	Sagsbehandler
Annette Sadolin*, ***
Fødselsdato:	04.01.1947
Indtrådt i Topdanmarks bestyrelse:	2004
Nuværende beskæftigelse:	Efter 2003 udelukkende bestyrelsesposter
Tidligere ansættelse:	1980-1986: Ledelsesassistent og senere divisional manager, Baltica Re/Baltica- Nordisk Re
	1986-1989: Ass. general manager, Baltica-Nordisk Re
	1989-1993: Deputy general manager, Employers Reinsurance International,
	Copenhagen
	1993-1996: CEO, Employers Reinsurance International, Copenhagen
	1996-2003: Medlem af Board of Management, GE Frankona
	Rückversicherungs-Aktiengesellschaft, München
Uddannelse:	Cand. jur.
	Post Graduate studier ved Columbia University, New York
	General Electric Six Sigma GB Certificeret

Ledelses- og tillidshverv: Medlem af bestyrelsen i:

• DSB • DSV A/S • Ratos AB

uafhængighed

• Lindab International AB • Skodsborg Kurhotel & Spa A/S Uafhængighed: Annette Sadolin opfylder Komitéen for god Selskabsledelses definition af

Søren Thorup Sørensen*
Fødselsdato:	29.09.1965
Indtrådt i Topdanmarks bestyrelse:	2010
Nuværende beskæftigelse:	Adm. direktør, KIRKBI A/S
Tidligere ansættelse:	1987-2006: KPMG Danmark og UK
	2006-2009: Group CFO og medlem af Group Executive Board, A.P. Møller- Mærsk A/S
Uddannelse:	Cand.Merc.Aud., Copenhagen Business School, Denmark
	Statsautoriseret revisor
	Advanced Management Programme, Harvard Business School, USA
Ledelses- og tillidshverv:	Medlem af bestyrelsen i:
	TDC A/S
	10 datterselskaber af KIRKBI A/S, herunder LEGO A/S
	Koldingvej 2, Billund A/S
	KIRKBI AG
	Merlin Entertainments Ltd.
Uafhængighed:	Søren Thorup Sørensen opfylder Komitéen for god Selskabsledelses definition af uafhængighed

Knud J. Vest*
Fødselsdato:	06.07.1946
Indtrådt i Topdanmarks bestyrelse:	1994
Nuværende beskæftigelse:	Pelsdyravler, gårdejer
Uddannelse:	Landmand
Ledelses- og tillidshverv:	Medlem af bestyrelsen i:
	• EFBA (formand)
	• Danish Agro
	• Dansk Pelsdyravlerforening/Danske Pelsauktioner
	Medlem af:
	• Landbrug og Fødevarers Virksomhedsbestyrelse
	• Landbrug og Fødevarers Fællesbestyrelse
Uafhængighed:	Knud J. Vest har været medlem af bestyrelsen i mere end 12 år og opfylder
	dermed ikke Komitéen for god Selskabsledelses definition af uafhængighed

* Generalforsamlingsvalgt

** Medarbejdervalgt

*** Medlem af Revisionsudvalget i Topdanmark

Direktion

Christian Sagild

Adm. direktør i Topdanmark A/S Født 1959, ansat 1996, medlem af Topdanmarks direktion 1.1.2006

Ansvarsområder:

• Livsforsikring
• HR
• IT
• Koncernudvikling
• Kommunikation, IR, CSR
• Koncernsekretariat og -jura

Medlem af bestyrelsen i:

• Forsikring & Pension
• Bornholms Brandforsikring A/S
• Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Kim Bruhn-Petersen

Koncerndirektør i Topdanmark A/S Født 1956, ansat 1989, medlem af Topdanmarks direktion 1.1.2006

Ansvarsområder:

• Privat
• Erhverv og Industri
• Marketing
• Skadeadministration

Medlem af bestyrelsen i:

• Forsikringsakademiet A/S
• Bornholms Brandforsikring A/S

Lars Thykier

Koncerndirektør i Topdanmark A/S Født 1955, ansat 1986, medlem af Topdanmarks direktion 1.6.2009

Ansvarsområder:

• Kapitalforvaltning
• Økonomi
• Regnskab
• Statistik
• Genforsikring
• Skat
• Kredit

Direktionshverv efter lov om finansiel virksomhed § 80 fremgår af årsrapporten for Topdanmark Forsikring A/S

Femårsoversigt • koncernen

Mio. kr.	2006	2007	2008	2009	2010
SKADEFORSIKRING
Bruttopræmieindtægter*	8.860	8.955	9.029	8.707	8.622
Forsikringsteknisk rente	126	181	222	102	58
Bruttoerstatningsudgifter	-5.912	-5.840	-5.770	-6.324	-6.444
Bonus og præmierabatter	-55	-72	-77	-42	-74
Forsikringsmæssige driftsomkostninger, i alt	-1.230	-1.278	-1.308	-1.272	-1.298
Resultat af afgiven forretning	-352	-345	-272	-266	-204
TEKNISK RESULTAT AF SKADEFORSIKRING	1.437	1.601	1.824	905	660
LIVSFORSIKRING
Bruttopræmier	3.154	3.556	3.980	3.208	3.395
Overført investeringsafkast f.e.r.	1.358	191	-2.143	2.443	2.233
Forsikringsydelser	-1.648	-1.908	-2.038	-1.423	-2.875
Ændring i livsforsikringshensættelser	-1.926	-1.418	-1.223	-2.829	-900
Bonus	-391	421	1.766	-118	-369
Ændring i hensættelser for unit-linked kontrakter	-250	-529	-61	-851	-968
Forsikringsmæssige driftsomkostninger, i alt	-257	-290	-320	-305	-302
Resultat af afgiven forretning	1	-2	-2	-2	0
TEKNISK RESULTAT AF LIVSFORSIKRING	41	21	-41	123	214
Resultat af investeringsvirksomhed
efter overførsel til tekniske resultater	775	67	-1.765	878	668
Andre indtægter	7	7	6	5	11
Andre omkostninger	-37	-39	-48	-48	-47
RESULTAT FØR SKAT	2.223	1.657	-24	1.863	1.506
Skat	-531	-386	-165	-417	-338
ÅRETS RESULTAT	1.692	1.271	-189	1.446	1.168
Afløbsresultat f.e.r.	34	324	506	214	204
Hensættelser til forsikrings- og investeringskontrakter:
Skadeforsikring	12.783	13.314	13.685	14.478	15.139
Livsforsikring	23.459	25.093	24.938	28.882	31.166
Forsikringsaktiver, i alt	706	669	651	656	768
Egenkapital, i alt	3.977	3.368	2.895	4.117	4.553
Aktiver, i alt	43.640	44.645	52.035	56.554	57.542
Bruttoerstatningsprocent	67,4	65,9	64,6	73,1	75,5
Nettogenforsikringsprocent	4,0	3,9	3,1	3,1	2,4
Skadeforløb	71,4	69,8	67,7	76,2	77,9
Bruttoomkostningsprocent	14,6	14,5	14,7	14,9	15,4
Combined ratio	86,0	84,3	82,4	91,1	93,3
Operating ratio	84,8	82,7	80,4	90,1	92,7
Relativt afløbsresultat i procent	0,4	3,4	5,0	2,1	1,8
Egenkapitalforrentning i procent	43,6	34,2	-6,3	40,1	26,0
Solvensprocent	71,1	58,0	32,7	71,0	75,1

* Før fradrag af bonus og præmierabatter

Resultatopgørelse • koncernen

Mio. kr.	Note	2009	2010
SKADEFORSIKRING
Bruttopræmier	1	8.671	8.661
Afgivne forsikringspræmier Ændring i bruttopræmiehensættelser Ændring i genforsikringsandel af præmiehensættelser	1	-624 36 -28	-644 -39 -8
Præmieindtægter f.e.r.		8.055	7.971
Forsikringsteknisk rente f.e.r.	2	102	58
Udbetalte bruttoerstatninger Modtaget genforsikringsdækning Ændring i bruttoerstatningshensættelser Ændring i genforsikringsandel af erstatningshensættelser		-6.250 321 -74 -5	-6.351 260 -93 107
Erstatningsudgifter f.e.r.	3	-6.008	-6.077
Bonus og præmierabatter		-42	-74
Erhvervelsesomkostninger Administrationsomkostninger Provisioner og gevinstandele fra genforsikringsselskaber		-738 -534 70	-748 -550 80
Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e.r. i alt TEKNISK RESULTAT AF SKADEFORSIKRING	4	-1.202 905	-1.218 660
LIVSFORSIKRING Bruttopræmier Afgivne forsikringspræmier	5	3.208 -10	3.395 -7
Præmier f.e.r.		3.198	3.388
Overført investeringsafkast f.e.r.		2.443	2.233
Udbetalte ydelser Modtaget genforsikringsdækning Ændring i erstatningshensættelser	6	-1.428 6 5	-2.866 4 -9
Forsikringsydelser f.e.r.		-1.417	-2.871
Ændring i livsforsikringshensættelser Ændring i genforsikringsandel Ændring i livsforsikringshensættelser f.e.r.	7	-2.829 1 -2.828	-900 3 -897
Bonus		-118	-369
Ændring i hensættelser for unit-linked kontrakter		-851	-968
Erhvervelsesomkostninger Administrationsomkostninger Provisioner og gevinstandele fra genforsikringsselskaber		-125 -180 1	-120 -181 0
Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e.r. i alt TEKNISK RESULTAT AF LIVSFORSIKRING		-304 123	-301 214

Resultatopgørelse • koncernen

Mio. kr.	Note	2009	2010
IKKE-FORSIKRINGSTEKNISK VIRKSOMHED
Teknisk resultat af skadeforsikring		905	660
Teknisk resultat af livsforsikring		123	214
Indtægter fra associerede virksomheder		-11	59
Indtægter af investeringsejendomme	8	255	229
Renteindtægter og udbytter m.v.		2.048	1.908
Kursreguleringer	9	2.159	1.532
Renteudgifter		-224	-81
Omkostninger i.f.m. investeringsvirksomhed		-45	-41
Investeringsafkast, i alt		4.182	3.607
Forsikringsteknisk rente overført til skadeforsikringsvirksomhed		-466	-362
Pensionsafkastskat	10	-395	-344
Investeringsafkast overført til livsforsikringsvirksomhed		-2.443	-2.233
Andre indtægter		5	1 1
Andre omkostninger	11	-48	-47
RESULTAT FØR SKAT		1.863	1.506
Skat	12	-417	-338
ÅRETS RESULTAT		1.446	1.168
Resultat pr. aktie (kr.)	13	92,2	77,2
Resultat pr. aktie udvandet (kr.)	13	91,7	77,0

Totalindkomstopgørelse • koncernen

Årets resultat	1.446	1.168
Opskrivning af domicilejendomme	3	1
Skat	-1	0
Anden totalindkomst	2	1
ÅRETS TOTALINDKOMST	1.448	1.169

Aktiver • koncernen

Mio. kr.	Note	2009	2010
IMMATERIELLE AKTIVER	14	729	768
Driftsmidler		178	148
Domicilejendomme		739	757
MATERIELLE AKTIVER, I ALT	15	917	905
Investeringsejendomme	16	4.086	4.046
Kapitalandele i associerede virksomheder	17	339	388
Udlån til associerede virksomheder	18	460	762
Investeringer i associerede virksomheder, i alt		799	1.151
Kapitalandele		5.445	6.309
Obligationer		31.820	36.833
Pantesikrede udlån		18	11
Andre udlån		2	2
Indlån i kreditinstitutter		6.830	1.011
Afledte finansielle instrumenter		639	785
Andre finansielle investeringsaktiver, i alt		44.754	44.951
INVESTERINGSAKTIVER, I ALT		49.639	50.147
INVESTERINGSAKTIVER TILKNYTTET UNIT-LINKED KONTRAKTER	19	2.486	3.264
Genforsikringsandele af præmiehensættelser	20	73	65
Genforsikringsandele af livsforsikringshensættelser		32	36
Genforsikringsandele af erstatningshensættelser	21	551	667
Genforsikringsandele af hensættelser, i alt		656	768
Tilgodehavender hos forsikringstagere		407	417
Tilgodehavender hos forsikringsvirksomheder		193	184
Tilgodehavender hos associerede virksomheder		9	18
Andre tilgodehavender		100	101
TILGODEHAVENDER, I ALT		1.365	1.487
Aktuelle skatteaktiver		260	58
Udskudte skatteaktiver	22	40	19
Likvide beholdninger		259	194
Øvrige		227	49
ANDRE AKTIVER, I ALT		786	320
Tilgodehavende renter samt optjent leje		435	501
Andre periodeafgrænsningsposter		197	150
PERIODEAFGRÆNSNINGSPOSTER, I ALT		632	651
AKTIVER, I ALT		56.554	57.542

Passiver • koncernen

Mio. kr.	Note	2009	2010
Aktiekapital		169	171
Opskrivningshenlæggelser		15	16
Sikkerhedsfond		1.104	1.104
Andre henlæggelser		16	20
Reserver, i alt		1.120	1.124
Overført overskud		2.813	3.241
EGENKAPITAL, I ALT		4.117	4.553
ANSVARLIG LÅNEKAPITAL	23	653	752
Præmiehensættelser	24	2.601	2.646
Garanterede ydelser		13.797	16.601
Bonuspotentiale på fremtidige præmier		7.298	5.831
Bonuspotentiale på fripoliceydelser		4.696	4.260
Livsforsikringshensættelser, i alt	25	25.791	26.692
Erstatningshensættelser	26	11.863	12.459
Kollektivt bonuspotentiale		184	554
Hensættelser til bonus og præmierabatter		100	128
Hensættelser til unit-linked kontrakter	27	2.821	3.826
HENSÆTTELSER TIL FORSIKRINGS- OG
INVESTERINGSKONTRAKTER, I ALT		43.360	46.305
Pensioner og lignende forpligtelser	28	46	42
Udskudte skatteforpligtelser	22	249	94
Udskudt skat af sikkerhedsfonde		348	348
HENSATTE FORPLIGTELSER, I ALT		643	485
GENFORSIKRINGSDEPOTER		68	90
Gæld i forbindelse med direkte forsikring		104	69
Gæld i forbindelse med genforsikring		19	59
Obligationslån		70	71
Gæld til kreditinstitutter		6.575	3.840
Gæld til associerede virksomheder		0	11
Aktuelle skatteforpligtelser		0	5
Afledte finansielle instrumenter		115	167
Anden gæld		743	1.052
GÆLD, I ALT		7.626	5.274
PERIODEAFGRÆNSNINGSPOSTER		87	85
PASSIVER, I ALT		56.554	57.542

Pengestrømsopgørelse • koncernen

Mio. kr.	2009	2010
Pengestrømme fra driften
Bruttopræmier	8.572	8.588
Erstatninger	-6.262	-6.227
Omkostninger	-1.083	-1.197
Afgiven forretning	-297	-258
Pengestrømme fra skadeforsikring	930	905
Bruttopræmier	3.229	3.366
Forsikringsydelser	-1.413	-2.891
Omkostninger	-304	-282
Afgiven forretning	23	19
Pengestrømme fra livsforsikring	1.535	212
Pengestrømme fra forsikringsvirksomhed, i alt	2.465	1.117
Ind- og udbetalinger vedrørende investeringskontrakter	132	37
Renteindtægter og udbytter m.v.	2.395	2.065
Renteudgifter m.v.	-317	-108
Pensionsafkastskat	-121	181
Selskabsskat	-259	-261
Andre indtægter og omkostninger	-39	-28
Pengestrømme fra driften, i alt	4.256	3.003
Investeringer
Kapitalandele i associerede virksomheder	2	10
Ejendomme	26	20
Driftsmidler og immaterielle aktiver	-217	-160
Kapitalandele	-344	199
Obligationer	-3.179	-4.172
Udlån	3	7
Afledte finansielle instrumenter	288	-656
Investeringsaktiver tilknyttet unit-linked kontrakter	-1.116	-396
Mellemværender associerede virksomheder	-184	-300
Investeringer, i alt	-4.721	-5.448
Finansiering
Tilbagekøb af egne aktier	-376	-892
Aktiebaseret aflønning	105	94
Medarbejderobligationer	26	0
Ansvarlig lånekapital	0	98
Gæld til kreditinstitutter	-1.216	-2.735
Finansiering, i alt	-1.461	-3.434
Ændring i likvider	-1.926	-5.880
Likvider primo	9.001	7.089
Kursregulering af likvider	14	-4
Likvider ultimo	7.089	1.205
Likvider består af følgende regnskabsposter:
Likvide beholdninger	259	194
Indlån i kreditinstitutter	6.830	1.011
	7.089	1.205

De fleste af koncernens selskaber er selskaber underlagt gældende lovgivning for forsikringsvirksomhed, hvorfor udlån og placering af penge i et vist omfang er begrænset.

Egenkapitalopgørelse • koncernen

Mio. kr.

2009	Aktie- kapital	Opskriv- ningshen- læggelser hedsfond	Sikker-	Andre henlæg-	Overført gelser overskud	I alt
Egenkapital ultimo foregående år	167	13	1.104	13	1.598	2.895
Årets resultat Anden totalindkomst Årets totalindkomst		2 2	0 0	3 0 3	1.443 0 1.443	1.446 2 1.448
Tilbagekøb af egne aktier Salg af medarbejderaktier Udstedelse af aktieoptioner Udnyttelse af aktieoptioner Pensionsafkastskat Skat	2				-376 26 15 103 1 3	-376 26 15 105 1 3
Øvrige transaktioner	2				-228	-226
Egenkapital 31. december 2009	169	15	1.104	16	2.813	4.117
2010
Egenkapital ultimo foregående år	169	15	1.104	16	2.812	4.117
Årets resultat Anden totalindkomst Årets totalindkomst		1 1	0 0	4 0 4	1.164 0 1.164	1.168 1 1.169
Tilbagekøb af egne aktier Salg af medarbejderaktier Udstedelse af aktieoptioner Udnyttelse af aktieoptioner Skat	2				-892 46 16 92 3	-892 46 16 94 3
Øvrige transaktioner	2				-735	-733
Egenkapital 31. december 2010	171	16	1.104	20	3.241	4.553

Segmentoplysninger
Bruttopræmieindtægter - skade	1
Forsikringsteknisk rente f.e.r. - skade	2
Erstatningsudgifter f.e.r. - skade	3
Teknisk resultat - skade	4
Bruttopræmier - liv	5
Udbetalte ydelser - liv	6
Ændring i livsforsikringshensættelser	7
Indtægter af investeringsejendomme	8
Kursreguleringer	9
Pensionsafkastskat	10
Andre omkostninger	11
Skat	12
Resultat pr. aktie	13
Immaterielle aktiver	14
Materielle aktiver	15
Investeringsejendomme	16
Kapitalandele i associerede virksomheder	17
Udlån til associerede virksomheder	18
Investeringsaktiver tilknyttet unit-linked kontrakter	19
Genforsikringsandele af præmiehensættelser	20
Genforsikringsandele af erstatningshensættelser	21
Udskudt skat	22
Ansvarlig lånekapital	23
Præmiehensættelser	24
Livsforsikringshensættelser	25
Erstatningshensættelser	26
Hensættelser til unit-linked kontrakter	27
Pensioner og lignende forpligtelser	28
Omkostninger	29
Personaleomkostninger	30
Revisionshonorar	31
Finansielle aktiver	32
Finansielle forpligtelser	33
Afvikling af aktiver og forpligtelser	34
Specifikation af aktiver og disses afkast - livsforsikring	35
Kapitalandele procentvis fordelt på brancher og
regioner - livsforsikring	36
Resultat af livsforsikring	37
Følsomhedsoplysninger	38
Leasing	39
Solvens	40
Antal aktier	41
Egne aktier	42
Kreditrisiko	43
Likviditetsrisiko	44
Nærtstående parter	45
Sikkerhedsstillelser	46
Eventualforpligtelser	47
Øvrige noteoplysninger	48
Selskabsoversigt	49
Anvendt regnskabspraksis	50

Segmentoplysninger resultatopgørelsen

		Erhverv
		og				Moder
Mio. kr.	Privat	Industri	Elim.	Skade	Liv	m.v.	Elim.	Koncern
2009
Skadeforsikring
Bruttopræmieindtægter	4.638	4.049	-22	8.665				8.665
Forsikringsteknisk rente*	53	49	0	102				102
Erstatninger	-3.478	-2.883	24	-6.337			13	-6.324
Omkostninger	-711	-587	3	-1.295			23	-1.272
Resultat af afgiven forretning	-54	-212	0	-266				-266
Teknisk resultat af skade	448	416	5	869			36	905
Livsforsikring
Bruttopræmier					3.208			3.208
Overført investeringsafkast Ydelser og ændring i hensættelser					2.443 -5.221			2.443 -5.221
Omkostninger					-310		5	-305
Resultat af afgiven forretning					-2			-2
Teknisk resultat af liv					118		5	123
Investeringsafkast i alt				1.170	2.978	22	12	4.182
Pensionsafkastskat					-395			-395
Overført til teknisk resultat				-466	-2.443			-2.909
Investeringsafkast				704	140	22	12	878
Andre poster				19	34	-43	-53	-43
Resultat før skat				1.592	292	-21	0	1.863
Skat								-417
Resultat								1.446
2010
Skadeforsikring
Bruttopræmieindtægter	4.720	3.849	-21	8.548				8.548
Forsikringsteknisk rente*	30	28	0	58				58
Erstatninger	-3.585	-2.892	22	-6.456			12	-6.444
Omkostninger	-708	-613	2	-1.320			22	-1.298
Resultat af afgiven forretning	12	-217	0	-204				-204
Teknisk resultat af skade	470	154	3	626			34	660
Livsforsikring
Bruttopræmier					3.395			3.395
Overført investeringsafkast					2.233			2.233
Ydelser og ændring i hensættelser					-5.113			-5.113
Omkostninger					-306		5	-302
Resultat af afgiven forretning Teknisk resultat af liv					0 209		5	0 214
Investeringsafkast i alt				807	2.711	71	17	3.607
Pensionsafkastskat Overført til teknisk resultat				-362	-344 -2.233			-344 -2.595
Investeringsafkast				445	134	71	17	668
Andre poster				20	41	-41	-56	-36
Resultat før skat Skat				1.092	384	31	0	1.506 -338
Resultat								1.168
Ned- og afskrivninger:
2009	62	53		115	1	0		116
2010	82	65		147	0	0		147

*Efter diskontering 304 mio. kr. (2009: 364 mio. kr.)

Segmentoplysninger balancen

			Moder
Mio. kr.	Skade	Liv	m.v.	Elim.	Koncern
2009
Immaterielle aktiver	729	0	0		729
Materielle aktiver	908	5	4		917
Investeringsejendomme	412	3.528	146		4.086
Udlån til tilknyttede virksomheder	300	0	0	-300	0
Kapitalandele i associerede virksomheder	56	283	0		339
Udlån til associerede virksomheder	0	460	0		460
Andre finansielle investeringsaktiver	15.552	29.199	3		44.754
Investeringsaktiver tilknyttet unit-linked kontrakter	0	2.486	0		2.486
Genforsikringsandele af hensættelser	624	32	0		656
Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder	1.255	2	32	-1.289	0
Andre aktiver	958	881	288		2.127
Aktiver i alt	20.794	36.876	473	-1.589	56.554
Ansvarlig lånekapital	250	300	403	-300	653
Hensættelser til forsikrings- og investeringskontrakter i alt	14.478	28.882	0		43.360
Gæld til tilknyttede virksomheder	4	953	332	-1.289	0
Andre forpligtelser	4.170	4.103	151		8.424
Forpligtelser i alt	18.902	34.238	886	-1.589	52.437
Køb af materielle og immaterielle aktiver	247	3	1		251
Resultat af associerede virksomheder	5	-16	0		-11
2010
Immaterielle aktiver	768	0	0		768
Materielle aktiver	895	5	5		905
Investeringsejendomme	412	3.487	146		4.046
Udlån til tilknyttede virksomheder	300	0	0	-300	0
Kapitalandele i associerede virksomheder	64	324	0		388
Udlån til associerede virksomheder	0	762	0		762
Andre finansielle investeringsaktiver	15.246	29.703	2		44.951
Investeringsaktiver tilknyttet unit-linked kontrakter	0	3.264	0		3.264
Genforsikringsandele af hensættelser	732	36	0		768
Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder	468	5	28	-502	0
Andre aktiver	949	674	67		1.690
Aktiver i alt	19.835	38.262	247	-802	57.542
Ansvarlig lånekapital	348	300	404	-300	752
Hensættelser til forsikrings- og investeringskontrakter i alt	15.139	31.166	0		46.305
Gæld til tilknyttede virksomheder	8	338	155	-502	0
Andre forpligtelser	2.589	3.248	97		5.933
Forpligtelser i alt	18.083	35.052	656	-802	52.990
Køb af materielle og immaterielle aktiver Resultat af associerede virksomheder	173 8	3 52	1 0		177 59

Forsikringsmæssige hensættelser f.e.r. vedr. syge- og ulykkesforsikring administreret i liv indgår under skadeforsikring med 1.577 mio. kr. (2009: 1.369 mio. kr.). Da Topdanmark Livsforsikring ikke har allokeret aktiver specifikt til syge- og ulykkesforsikring, indgår aktiver, som modsvarer disse forpligtelser, under livsforsikring.

Mio. kr.					2009	2010
Note 1. Bruttopræmieindtægter - skade
Bruttopræmier					8.671	8.661
Ændring i bruttopræmiehensættelser					36	-39
Bruttopræmieindtægter					8.707	8.622
Bruttopræmieindtægter direkte forretning fordelt efter risikoens beliggenhed:
Danmark					8.701	8.616
Andre EU-lande					5	5
Øvrige lande					1	1
					8.707	8.622
Note 2. Forsikringsteknisk rente f.e.r. - skade
Beregnet rente Diskontering (løbetidsforkortelse) af forsikringsmæssige hensættelser					466	362
og genforsikringsandele						-304
Forsikringsteknisk rente f.e.r.					-364 102	58
Note 3. Erstatningsudgifter f.e.r. - skade
Afløbsresultat:
Bruttoforretning					231	258
Afgiven forretning					-17	-54
Afløbsresultat f.e.r. (gevinst)					214	204
Afløbsresultatet er forklaret i beretningen.
I erstatningsudgifter indgår værdiregulering af inflationsswaps, der afdækker inflations
risikoen vedrørende arbejdsskadeforsikring samt syge- og ulykkesforsikring					107	-44
Note 4. Teknisk resultat - skade	2009	2010	2009	2010	2009	2010
		Syge og ulykke		Arbejdsskade		Motoransvar
Bruttopræmier	1.164	1.176	891	748	880	850
Bruttopræmieindtægter	1.164	1.176	916	765	893	857
Bruttoerstatningsudgifter	-717	-788	-766	-648	-642	-682
Bonus og præmierabatter	-17	-38	-8	-6	-2	-2
Bruttodriftsomkostninger	-130	-136	-125	-118	-117	-118
Resultat af afgiven forretning	-8	-13	-5	-10	-3	-1
Forsikringsteknisk rente f.e.r.	12	7	13	7	10	6
Forsikringsteknisk resultat	304	207	25	-11	139	59
Bruttoerstatningsprocent	62,8	69,4	84,6	85,6	72,2	80,0
Combined ratio	75,0	82,7	99,1	102,7	85,9	94,1
Afløbsresultat f.e.r.	91	75	19	-15	116	74
Erstatningshensættelser f.e.r.	2.223	2.432	5.153	5.370	1.732	1.748
Antal af erstatninger (1.000)	20	21	12	11	24	27
Gennemsnitlig erstatning (1.000 kr.)	41	41	65	60	32	28
Erstatningsfrekvens	21	22	198	181	40	47

Mio. kr.

Note 4. Teknisk resultat - skade - fortsat	2009	2010	2009	2010	2009	2010
				Sø, luftfart		Brand og løsøre
		Motor kasko		og transport		privat
Bruttopræmier	1.518	1.501	59	52	1.617	1.764
Bruttopræmieindtægter	1.515	1.502	57	52	1.606	1.715
Bruttoerstatningsudgifter	-870	-961	-13	-21	-1.513	-1.465
Bonus og præmierabatter	-3	-4	0	0	-3	-3
Bruttodriftsomkostninger	-218	-222	-11	-11	-262	-276
Resultat af afgiven forretning	-6	-6	-13	-10	-50	36
Forsikringsteknisk rente f.e.r.	17	10	1	0	21	13
Forsikringsteknisk resultat	435	319	21	10	-201	21
Bruttoerstatningsprocent	57,7	64,3	22,8	41,0	94,6	85,7
Combined ratio	72,8	79,8	64,9	80,8	114,3	100,0
Afløbsresultat f.e.r.	-1	-17	10	7	-119	30
Erstatningshensættelser f.e.r.	111	166	25	25	649	587
Antal af erstatninger (1.000)	102	93	1	1	117	116
Gennemsnitlig erstatning (1.000 kr.)	9	10	27	30	12	13
Erstatningsfrekvens	207	194	103	112	164	166
		Brand og løsøre
		erhverv		Ejerskifteforsikring		Ansvar
Bruttopræmie r	1.626	1.638	52	69	354	321
Bruttopræmieindtægter	1.641	1.642	73	64	359	321
Bruttoerstatningsudgifter	-1.144	-1.188	-83	-84	-226	-259
Bonus og præmierabatter	-9	-8	0	0	-2	-1
Bruttodriftsomkostninger	-296	-301	-14	-12	-56	-55
Resultat af afgiven forretning	-189	-189	0	0	1	-8
Forsikringsteknisk rente f.e.r.	15	9	4	1	3	2
Forsikringsteknisk resultat	18	-35	-20	-31	79	1
Bruttoerstatningsprocent	70,2	72,9	113,7	130,6	63,3	81,1
Combined ratio	100,2	103,1	132,9	149,7	79,0	100,9
Afløbsresultat f.e.r.	44	36	1	-6	14	-9
Erstatningshensættelser f.e.r.	567	606	99	100	523	531
Antal af erstatninger (1.000)	32	30	3	3	7	7
Gennemsnitlig erstatning (1.000 kr.)	38	42	29	24	32	36
Erstatningsfrekvens	174	167	51	57	87	86
				Anden direkte
				forsikring		I alt
Bruttopræmier			510	542	8.671	8.661
Bruttopræmieindtægter			483	528	8.707	8.622
Bruttoerstatningsudgifter			-350	-348	-6.324	-6.444
Bonus og præmierabatter			2	-10	-42	-74
Bruttodriftsomkostninger			-43	-49	-1.272	-1.298
Resultat af afgiven forretning			7	-5	-266	-204
Forsikringsteknisk rente f.e.r.			6	3	102	58
Forsikringsteknisk resultat			105	119	905	660
Bruttoerstatningsprocent			73,3	68,0	73,1	75,5
Combined ratio			81,4	78,8	91,1	93,3
Afløbsresultat f.e.r.			39	27	214	204
Erstatningshensættelser f.e.r.			144	133	11.226	11.697
Antal af erstatninger (1.000)			97	112	415	422
Gennemsnitlig erstatning (1.000 kr.)			4	3	16	16
Erstatningsfrekvens			166	193	111	115
Erstatningsfrekvens er angivet i promille. Erstatningsprocent og combined ratio er regnet før eliminering af intern husleje.

Mio. kr.	2009	2010
Note 5. Bruttopræmier - liv
Individuelt tegnede forsikringer	415	393
Forsikringer tegnet som led i et ansættelsesforhold	1.892	1.766
Gruppeliv	398	413
Løbende præmier	2.705	2.572
Individuelt tegnede forsikringer	87	98
Forsikringer tegnet som led i et ansættelsesforhold	416	724
Engangspræmier	503	822
Bruttopræmier	3.208	3.395
Bruttopræmier, direkte forretning, fordelt efter forsikringstagers bopæl:
Danmark	3.175	3.361
Andre EU-lande	25	27
Øvrige lande	8	7
	3.208	3.395
Af bruttopræmier udgør præmier vedrørende unit-linked kontrakter uden ret til bonus Investeringsrisikoen bæres af forsikringstager.	570	887
Alle øvrige bruttopræmier vedrører bonusberettigede forsikringskontrakter.
Antal forsikrede ultimo (1.000 stk.):
Individuelt tegnede forsikringer	64	61
Forsikringer tegnet som led i et ansættelsesforhold	98	99
Gruppeliv	198	193
Note 6. Udbetalte ydelser - liv
Forsikringssummer ved død	130	124
Forsikringssummer ved udløb	288	245
Pensions- og renteydelser	512	538
Tilbagekøb	325	1.753
Kontant udbetalte bonusbeløb Udbetalte ydelser	173 1.428	205 2.866
Note 7. Ændring i livsforsikringshensættelser
Garanterede ydelser	302	2.804
Bonuspotentiale på fremtidige præmier	874	-1.468
Bonuspotentiale på fripoliceydelser	1.653	-436
Ændring i livsforsikringshensættelser	2.829	900
Note 8. Indtægter af investeringsejendomme
Lejeindtægter	300	279
Driftsudgifter fra udlejede ejendomme	-32	-35
Driftsudgifter fra ikke udlejede ejendomme	-2	-4
Bruttoresultat	266	241
Administrationsomkostninger	-11	-11
Indtægter af investeringsejendomme	255	229

Mio. kr.	2009	2010
Note 9. Kursreguleringer
Handelsbeholdning:
Kapitalandele	1.245	1.061
Investeringsforeningsandele	0	3
Obligationer	670	840
Afledte finansielle instrumenter	53	-622
Handelsbeholdning, i alt	1.968	1.281
Klassificeret til dagsværdi:
Indlån i kreditinstitutter Investeringsaktiver tilknyttet unit-linked kontrakter:	14	2
Kapitalandele	276	257
Investeringsforeningsandele	148	113
Obligationer	54	67
Afledte finansielle instrumenter	0	-54
Klassificeret til dagsværdi, i alt	492	385
Kursregulering af finansielle aktiver og forpligtelser optaget
til dagsværdi og værdireguleret over resultatopgørelsen	2.460	1.666
Heraf værdiregulering af inflationsswaps overført til erstatninger	-107	44
Investeringsejendomme	88	-3
Præmiehensættelser	0	-2
Erstatningshensættelser	-279	-231
Genforsikringsandele af erstatningshensættelser	10	2
Likvide beholdninger	-13	-6
Øvrige	0	62
Kursreguleringer	2.159	1.532
Note 10. Pensionsafkastskat Friholdt for afgift (%)	2,7	2,6
Note 11. Andre omkostninger
Holdingomkostninger Andet	31 17	32 15
Andre omkostninger	48	47
Note 12. Skat
Aktuel skat	245	435
Ændring i udskudt skat	120	-134
Regulering vedr. tidligere år	50	25
Skat i udenlandske selskaber	0	8
Årets skat	415	335
Skat ført på egenkapitalen	2	3
Skat	417	338
Beregnet skat af årets resultat (25%)	466	376
Skatteeffekt af:
Ikke skattepligtigt afkast af kapitalandele m.m.	-69	-44
Ikke fradragsberettigede udgifter / ikke skattepligtige indtægter	2	0
Regulering vedr. tidligere år	18	5
	417	338
Effektiv skatteprocent	22,4	22,5

Mio. kr.	2009	2010
Note 13. Resultat pr. aktie
Årets resultat	1.446	1.168
Gennemsnitligt antal aktier (1.000) Udvandende optioner (1.000)	15.688 81	15.131 28
Gennemsnitligt antal aktier udvandet (1.000)	15.769	15.159
Resultat pr. aktie, kr.	92,2	77,2
Resultat pr. aktie udvandet, kr.	91,7	77,0

Note 14. Immaterielle aktiver

2009	Goodwill	IT software	Færdig udviklings-	gjorte Udviklings projekter projekter u/opførelse	I alt
Kostpris primo	453	111	140	51	755
Tilgang ved køb	0	4	0	161	165
Overført	0	0	151	-151	0
Kostpris ultimo	453	115	291	61	920
Ned- og afskrivninger primo	-12	-84	-49	0	-145
Årets afskrivninger	0	-15	-31	0	-46
Ned- og afskrivninger ultimo	-12	-99	-80	0	-191
Immaterielle aktiver 2009	441	16	211	61	729
2010
Kostpris primo	453	115	290	62	920
Tilgang ved køb	0	41	0	75	116
Overført	0	0	21	-21	0
Kostpris ultimo	453	156	311	116	1.037
Ned- og afskrivninger primo	-12	-99	-80	0	-191
Årets afskrivninger	0	-18	-60	0	-78
Ned- og afskrivninger ultimo	-12	-117	-140	0	-269
Immaterielle aktiver 2010	441	40	171	116	768
Forventet afskrivningsperiode		3 år	5 år

Under færdiggjorte udviklingsprojekter indgår første etaper af koncernens nye skadesystem TopPro. Afskrivninger på immaterielle aktiver indgår hovedsageligt under erstatningsudgifter og forsikringsmæssige driftsomkostninger.

Goodwill og udviklingsprojekter under opførelse testes for værdiforringelse ultimo regnskabsåret. Den tilbagediskonterede værdi af fremtidige pengestrømme sammenholdes med den regnskabsmæssige værdi. De fremtidige cashflows er baseret på 3 års forventet teknisk resultat samt en terminalværdi af segment privat, hvortil goodwill og udviklingsprojekter under opførelse er henført. Tilbagediskonteringssatsen er 12% før skat (2009: 12%) svarende til 9% efter skat (2009: 9%).

Mio. kr.

Note 15. Materielle aktiver

		Domicil
2009	Drifts- midler	ejen domme	I alt
Kostpris/omvurderet værdi primo	521	737	1.258
Tilgang i årets løb, herunder forbedringer	86	0	86
Afgang i årets løb	-64	0	-64
Værdiregulering ført på egenkapitalen	0	3	3
Værdiregulering ført i resultatopgørelsen	0	-1	-1
Kostpris/omvurderet værdi ultimo	543	739	1.282
Ned- og afskrivninger primo	-331	0	-331
Årets afskrivninger	-69	-1	-70
Overført ved omvurdering	0	1	1
Årets tilbageførsel af de samlede af- og nedskrivninger på aktiver,
der i året er afhændet eller udgået af driften	35	0	35
Ned- og afskrivninger ultimo	-365	0	-365
Materielle aktiver 2009	178	739	917
2010
Kostpris/omvurderet værdi primo	542	739	1.282
Tilgang i årets løb, herunder forbedringer	43	18	61
Afgang i årets løb	-28	0	-28
Værdiregulering ført på egenkapitalen	0	1	1
Værdiregulering ført i resultatopgørelsen	0	-1	-1
Kostpris/omvurderet værdi ultimo	557	757	1.314
Ned- og afskrivninger primo	-365	0	-365
Årets afskrivninger	-68	-1	-69
Overført ved omvurdering	0	1	1
Årets tilbageførsel af de samlede af- og nedskrivninger på aktiver,
der i året er afhændet eller udgået af driften	23	0	23
Ned- og afskrivninger ultimo	-409	0	-409
Materielle aktiver 2010	148	757	905
Forventet afskrivningsperiode	5 år	50 år
		2009	2010
Ved fastsættelse af domicilejendommenes værdi er anvendt et gennemsnitligt
afkastkrav på:		5,7%	5,7%
Kostpris for domicilejendomme, som optages til omvurderet værdi udgør		618	635
I driftsmidler indgår finansielt leasede aktiver med		16	11
Note 16. Investeringsejendomme
Dagsværdi primo		4.024	4.086
Tilgang i årets løb - forbedringer		1	0
Afgang i årets løb		-24	-38
Årets værdiregulering til dagsværdi		85	-3
Investeringsejendomme		4.086	4.046
Erhverv		3.162	3.160
Bolig (inkl. blandet bolig/erhverv)		924	886
		4.086	4.046
Ved fastsættelse af ejendommenes værdi er anvendt gennemsnitlige afkastkrav på:
Erhverv		6,3%	6,1%
Bolig (inkl. blandet bolig/erhverv)		4,8%	4,6%

Mio. kr.					2009	2010
Note 17. Kapitalandele i associerede virksomheder
Regnskabsmæssig værdi primo					352	339
Afgang					-2	0
Andel af resultat					-11	59
Modtaget udbytte					0	-10
Kapitalandele i associerede virksomheder					339	388
	Ejerandel	Egen-		Forplig
2009	i pct.	kapital	Aktiver	telser	Indtægter	Resultat
Bornholms Brandforsikring A/S, Rønne	27	72	174	102	92	5
Captiveselskaber, Luxembourg	10-68	72	371	299	170	1
EjendomsSelskabet af Januar 2002 A/S,
København	25	498	812	314	30	-99
Dantop Ejendomme ApS, København	50	284	290	6	10	-10
Det Tyske Ejendomsselskab P/S, Ballerup	50	32	805	773	-	27
		958	2.452	1.494	302	-76
2010
Bornholms Brandforsikring A/S, Rønne	27	90	188	98	96	17
Captiveselskaber, Luxembourg	10-68	75	367	292	168	-1
EjendomsSelskabet af Januar 2002 A/S,
København	25	531	845	315	30	32
Dantop Ejendomme ApS, København	50	276	281	6	9	12
Det Tyske Ejendomsselskab P/S, Ballerup	50	107	1.484	1.377	-	75
		1.079	3.166	2.087	304	136

Trods ejerandele op til 68% har koncernen alene betydelig og ikke bestemmende indflydelse.

Bornholms Brandforsikring A/S er indregnet på baggrund af seneste regnskabsinformation pr. 30. september. Regnskabsoplysninger er anført ifølge selskabernes seneste årsrapporter.

Gennemsnitlig effektiv rente	0,8%	0,3%
Note 19. Investeringsaktiver tilknyttet unit-linked kontrakter

Kapitalandele	1.226	1.649
Investeringsforeningsandele	567	774
Obligationer	693	838
Afledte finansielle instrumenter	0	4
Investeringsaktiver tilknyttet unit-linked kontrakter	2.486	3.264
Til kunderne henføres afkast af ovenstående aktiver samt afledte finansielle instrumenter.

Note 20. Genforsikringsandele af præmiehensættelser

Genforsikringsandele primo	85	73
Afgivne forsikringspræmier	624	644
Optjente genforsikringspræmier	-652	-651
Andre ændringer	16	0
Genforsikringsandele af præmiehensættelser ultimo	73	65

Mio. kr.		2009	2010
Note 21. Genforsikringsandele af erstatningshensættelser
Skadeforsikring:
Genforsikringsandele primo		534	551
Refunderede erstatninger vedr. tidligere år		-202	-163
Ændring i forventet indtægt vedr. tidligere år		-17	-54
Refunderede erstatninger vedr. indeværende år		-119	-98
Forventet indtægt vedr. indeværende år		333	421
Diskontering (løbetidsforkortelse)		12	7
Kursregulering		10	2
Genforsikringsandele af erstatningshensættelser ultimo		551	667
Note 22. Udskudt skat	2008	2009	2010
Obligationer m.v.	-120	-170	0
Ejendomme	-51	-57	-62
Driftsmidler	-7	-38	-35
Hensatte forpligtelser	13	12	11
Hensættelser	-45	-34	0
Fradragsbegrænsning	189	98	11
Rentefradragsbegrænsning	43	0	0
Udskudt pensionsafkastskat	-116	-28	0
Andet	5	8	1
Udskudt skat	-89	-209	-75
Indregnet som:
Udskudte skatteaktiver	73	40	19
Udskudte skatteforpligtelser	-162	-249	-94
Årets ændring		-120	134
Ikke-aktiveret fremførelsesberettiget saldo for tab på aktier		576	408

Note 23. Ansvarlig lånekapital

Topdanmark A/S har i 2007 udstedt 55 mio. EUR hybrid kernekapital.

Lånet er stående uden endelig udløbsdato, men kan, med Finanstilsynets tilladelse, opsiges af debitor fra den 15. september 2017 til kurs pari. Lånet er variabelt forrentet med en sats, der bestemmes som EURIBOR 3 mdr. + 1,90%, aktuelt 2,926% (2009: 2,614%). Fra den 15. september 2017 med EURIBOR 3 mdr. + 2,90%.

Andel af lånet, som indregnes i basiskapitalen	403	404
Årets renteudgifter	15	11

Topdanmark Forsikring A/S har i 2010 udstedt ansvarligt lån på 350 mio. kr. Omkostningen ved lånets optagelse udgør 3 mio. kr.

Lånet er stående med udløb den 18. juni 2018, men kan, med Finanstilsynets tilladelse, opsiges af debitor fra den 18. juni 2015. Lånet forrentes med 7,15% p.a. og i perioden fra og med 18. juni 2015 til, men eksklusive, den 18. juni 2018 med CIBOR 3 mdr. + 6,25%.

Andel af lånet, som indregnes i basiskapitalen Årets renteudgifter	241 13
I 2010 førtidsindfriede selskabet et stående lån på 250 mio. kr.
Rentesatsen ultimo 2009 var 2,548% p.a. og renteudgifter for året udgjorde 10 mio. kr.
Ultimo 2009 blev 235 mio. kr. af lånet indregnet i basiskapitalen.

Mio. kr.			2009	2010
Note 24. Præmiehensættelser
Præmiehensættelser primo			2.637	2.601
Bruttopræmier			8.671	8.661
Optjente præmier			-8.707	-8.622
Diskontering			0	4
Kursregulering			0	2
Præmiehensættelser ultimo			2.601	2.646
Note 25. Livsforsikringshensættelser
Livsforsikringshensættelser primo			22.962	25.791
Akkumuleret værdiregulering primo			732	-392
Retrospektive hensættelser primo			23.694	25.399
Bruttopræmier			2.638	2.508
Rentetilskrivning			638	739
Forsikringsydelser			-1.353	-2.623
Omkostningstillæg efter tilskrivning af omkostningsbonus			-199	-204
Risikogevinst efter tilskrivning af risikobonus			-77	-58
Andet Retrospektive hensættelser ultimo			58 25.399	60 25.821
Akkumuleret værdiregulering ultimo			392	870
Livsforsikringshensættelser ultimo			25.791	26.692
Garanterede ydelser			13.797	16.601
Bonuspotentiale på fremtidige præmier			7.298	5.831
Bonuspotentiale på fripoliceydelser			4.696	4.260
Livsforsikringshensættelser			25.791	26.692
I forbindelse med fordeling af realiseret resultat i Topdanmark Livsforsikring A/S
er bonuspotentiale på fripoliceydelser reduceret med			185	0
Da livsforsikringshensættelserne pr. forsikring ikke må være lavere end
den garanterede tilbagekøbsværdi, er garanterede ydelser forhøjet med Tillæggene er opgjort uden indregning af tilbagekøbssandsynligheder.			77	72
Delbestande fordelt på grundlagsrenter		Garan		Bonuspotentiale på
	Grundlags	terede	fremtidige	fripolice
2009	rente	ydelser	præmier	ydelser
Topdanmark Livsforsikring A/S	0%	161	0	0
	1%	37	0	0
	2%	1.680	6.437	3.684
	3%	2.887	578	1.022
Anvendt bonuspotentiale på fripoliceydelser	3,49% 2%	17 0	0 0	2 -134
Anvendt bonuspotentiale på fripoliceydelser	3%	0	0	-51
		4.782	7.015	4.523
Topdanmark Livsforsikring V A/S	0%	30	0	0
	2%	362	6	21
	3%	35	2	3
	5/3/2 eller højere	7.819	275	149
		8.246	283	173
Gruppeliv		180	0	0

U74-livrenter 562 0 0 Andet 27 0 0 2009 i alt 13.797 7.298 4.696

Mio. kr.

Note 25. Livsforsikringshensættelser - fortsat

Delbestande fordelt på grundlagsrenter		Garan		Bonuspotentiale på
	Grundlags	terede	fremtidige	fripolice
2010	rente	ydelser	præmier	ydelser
Topdanmark Livsforsikring A/S	0%	123	0	0
	1%	37	0	0
	2%	4.048	5.171	3.292
	3%	3.162	445	839
	3,49%	18	0	1
		7.388	5.616	4.132
Topdanmark Livsforsikring V A/S	0%	27	0	0
	1%	3	0	0
	2%	437	5	19
	3%	41	1	3
	5/3/2 eller højere	7.893	209	106
		8.400	215	128
Gruppeliv		240	0	0
U74-livrenter		531	0	0
Andet		43	0	0
2010 i alt		16.601	5.831	4.260

I hensættelserne indgår et risikotillæg, svarende til hvad en uafhængig erhverver af virksomhedens bestand af livsforsikringer ville forlange for at påtage sig risikoen for udsving i de forventede betalinger. Det samlede risikotillæg er fastsat skønsmæssigt ved en reduktion på fem pct. i den anvendte rentestruktur.

Note 26. Erstatningshensættelser	2009	2010
Skadeforsikring:
Brutto
Hensættelser primo	10.940	11.777
Betalte erstatninger vedr. tidligere år Ændring i forventet skadeudgift vedr. tidligere år	-3.045 -231	-3.015 -258
Betalte erstatninger vedr. indeværende år Forventet skadeudgift vedr. indeværende år	-3.205 6.556	-3.336 6.702
Inflationsswaps	107	-44
Diskontering (løbetidsforkortelse) Kursregulering	376 279	307 231
Hensættelser ultimo brutto	11.777	12.364
For egen regning
Hensættelser primo	10.406	11.226
Betalte erstatninger vedr. tidligere år	-2.843	-2.852
Ændring i forventet skadeudgift vedr. tidligere år	-214	-204
Betalte erstatninger vedr. indeværende år	-3.086	-3.239
Forventet skadeudgift vedr. indeværende år	6.223	6.281
Inflationsswaps	107	-44
Diskontering (løbetidsforkortelse)	364	300
Kursregulering	269	229
Skadeforsikring f.e.r. ultimo	11.226	11.697
Livsforsikring Erstatningshensættelser f.e.r.	86 11.312	95 11.792
Hensættelser vedr. arbejdsskadeforsikring f.e.r.	5.153	5.370
Gennemsnitlig afviklingstid	7 år	7 år
Syge- og ulykkesforsikring f.e.r. administreret af liv	1.314	1.495
Gennemsnitlig afviklingstid	14 år	14 år

Mio. kr.

Note 26. Erstatningshensættelser - fortsat

Udvikling i erstatningsforpligtelser fordelt på skadeår

Brutto	2010	2009	2008	2007	2006	2005	2004	2003	2002	2001	I alt
Slutning af året	6.814	6.730	6.559	6.400	6.122	7.079	5.888	4.831	4.769	4.436
1 år senere		6.526	6.753	6.426	5.934	6.776	5.677	4.946	4.798	4.381
2 år senere			6.769	6.473	5.778	6.612	5.574	4.906	4.870	4.407
3 år senere				6.492	5.682	6.538	5.611	4.982	5.064	4.491
4 år senere					5.718	6.465	5.652	4.987	5.144	4.637
5 år senere						6.499	5.638	4.994	5.154	4.687
6 år senere							5.656	4.933	5.149	4.664
7 år senere								4.986	5.153	4.686
8 år senere									5.170	4.686
9 år senere										4.715	59.344
Udbetalt inkl. inflationsswaps	3.336	4.644	4.995	5.187	4.857	5.849	5.077	4.636	4.909	4.486	47.976
Hensættelser ultimo før diskontering	3.478	1.882	1.774	1.305	861	650	578	350	261	229	11.368
Nedsættelse for diskontering	-80	-46	-27	-15	-8	-6	-4	-1	-1	0	-187
	3.397	1.836	1.747	1.291	853	644	575	349	261	229	11.181
Hensættelse ultimo vedr. tidligere år											1.183
Bruttohensættelser ultimo 2010 - skadeforsikring											12.364

For egen regning

Slutning af året 1 år senere 2 år senere 3 år senere 4 år senere 5 år senere 6 år senere 7 år senere 8 år senere	6.385	6.389 6.191	6.227 6.429 6.467	6.073 6.096 6.148 6.168	5.813 5.651 5.505 5.407 5.451	5.733 5.455 5.321 5.252 5.192 5.226	5.316 5.057 4.936 4.949 4.983 4.962 4.981	4.508 4.611 4.561 4.634 4.638 4.643 4.584 4.635	4.326 4.362 4.426 4.587 4.659 4.662 4.655 4.657 4.687	3.957 3.901 3.943 4.025 4.176 4.227 4.205 4.225 4.223
9 år senere										4.252	54.444
Udbetalt inkl. inflationsswaps	3.239	4.444	4.750	4.886	4.610	4.609	4.458	4.289	4.430	4.028	43.743
Hensættelser ultimo før diskontering	3.146	1.746	1.717	1.282	841	617	523	347	257	224	10.701
Nedsættelse for diskontering	-74	-43	-25	-14	-7	-5	-3	-1	-1	0	-173
	3.072	1.704	1.692	1.268	834	613	520	346	257	223	10.528
Hensættelser ultimo vedr. tidligere år											1.169
Hensættelser f.e.r. ultimo 2010 - skadeforsikring											11.697
Afstemning: Erstatningshensættelser Heraf livsforsikring Genforsikringsandele af hensættelser											12.459 -95 -667
Hensættelser f.e.r. ultimo 2010 - skadeforsikring											11.697
Udviklingen i de forventede betalinger f.e.r. sammensætter sig således:
Oprindeligt opgjort erstatningsudgift	6.380	6.361	6.148	6.068	5.807	5.714	5.264	4.496	4.303	3.949	54.491
Afviklingstab/gevinst(-)		-264	98	-130	-530	-629	-482	-124	203	115	-1.745
Skadebehandling primo 2004 m.m. Diskontering/kursregulering arbejds								127	37	27	191
skade og syge- og ulykkesforsikring	5	94	221	230	174	142	200	136	144	160	1.507
	6.385	6.191	6.467	6.168	5.451	5.226	4.981	4.635	4.687	4.252	54.444

Tabellen viser den historiske udvikling i den vurderede endelige forpligtelse (summen af udbetalinger og hensættelser) for det enkelte skadeår fra 2001. Væsentlige dele af de viste forpligtelser er opgjort uden diskontering, hvorved udsving på grund af ændringer i diskonteringsrenter og -metoder efter overgangen til IFRS i vidt omfang elimineres. Arbejdsskade og syge/ulykke administreret af liv indgår dog med diskonterede størrelser.

Skadebehandlingsomkostninger for skadeårene 2001-2003 indregnes i den løbende udvikling med de beløb, der blev hensat i åbningsbalancen primo 2004 ved overgangen til IFRS.

Mio. kr.

Note 27. Hensættelser til unit-linked kontrakter

	Forsikrings- Investerings
2009	kontrakter	kontrakter	I alt
Bruttohensættelser primo	1.398	422	1.820
Retrospektive hensættelser primo	1.398	422	1.820
Bruttopræmier	570	163	733
Afkast	286	128	414
Forsikringsydelser	-70	-13	-83
Omkostningstillæg efter tilskrivning af omkostningsbonus	-26	-7	-33
Risikogevinst efter tilskrivning af risikobonus	-1	0	-1
Præmiefritagelser overført til livsforsikringshensættelser	-12	0	-12
Andet	-17	0	-17
Retrospektive hensættelser ultimo	2.128	693	2.821
Hensættelser til unit-linked kontrakter 2009	2.128	693	2.821
2010
Bruttohensættelser primo	2.128	693	2.821
Retrospektive hensættelser primo	2.128	693	2.821
Bruttopræmier	887	123	1.010
Afkast	279	107	385
Forsikringsydelser	-253	-86	-338
Omkostningstillæg efter tilskrivning af omkostningsbonus	-32	-8	-39
Risikogevinst efter tilskrivning af risikobonus	1	0	1
Præmiefritagelser overført til livsforsikringshensættelser	-14	0	-14
Retrospektive hensættelser ultimo	2.997	829	3.826
Hensættelser til unit-linked kontrakter 2010	2.997	829	3.826
Koncernen har 3.660 kunder med investeringskontrakter mod 3.136 i 2009.
Kontrakterne er tegnet uden garanti.
Note 28. Pensioner og lignende forpligtelser		2009	2010
Fratrædelsesgodtgørelser		22	18
Jubilæumsgratialer		21	21
Øvrige pensionsforpligtelser		3	3
Pensioner og lignende forpligtelser		46	42
Øvrige pensionsforpligtelser afdækker pensionstilsagn til tidligere direktører og -enker. Hensættelsen er opgjort
på G82-grundlaget med en styrkelse.

Note 29. Omkostninger

Omkostninger fordelt efter art:
Provisioner - skadeforsikring	257	249
Provisioner - livsforsikring	66	61
Personaleomkostninger (ekskl. provisioner)	1.456	1.555
Andre personaleomkostninger	119	111
Kontorhold, lokaler m.v.	176	173
IT drift og vedligehold	130	132
Ned- og afskrivninger	116	147
Øvrige omkostninger	107	112
Omkostninger, i alt	2.427	2.541

Mio. kr.					2009	2010
Note 29. Omkostninger - fortsat
Omkostningerne indgår i følgende regnskabsposter:
Skadeforsikring:
Erhvervelsesomkostninger					738	748
Administrationsomkostninger					534	550
Erstatninger (skadebehandling og taksering)					712	803
					1.984	2.101
Livsforsikring:
Erhvervelsesomkostninger Administrationsomkostninger					125 180	120 181
					305	302
Indtægter af investeringsejendomme (administration og drift)					45	50
Omkostninger i.f.m. investeringsvirksomhed					45	41
Andre omkostninger					48	47
Omkostninger, i alt					2.427	2.541
Note 30. Personaleomkostninger
Løn					1.174	1.271
Pension					205	210
Udgifter til social sikring Lønsumsafgift					38 129	36 137
Aktieoptioner					11	12
Medarbejderaktier og -obligationer					62	45
					1.619	1.710
Gennemsnitligt antal fuldtidsansatte medarbejdere					2.523	2.472
Bestyrelse
Bestyrelseshonorar for 2010 udgør 4.275 tkr. (2009: 3.781 tkr.), hvoraf 225 tkr. (2009: 206 tkr.) vedrører hverv i datterselskaber.
Direktion
Løn og vederlag					11	11
Medarbejderaktier og -obligationer					1	1
Aktieoptioner					4	4
					16	16
Aktieoptioner
Topdanmarks aktieoptionsprogram omfatter direktion og ledende medarbejdere. Strikekursen fastsættes som
110% af børskursen ultimo året før. Udnyttelsen kan ske 3 - 5 år efter tildeling.
Programmet afregnes med aktier (egenkapitalinstrumenter).
Nedenstående oversigt er kategoriseret ud fra optionsejernes aktuelle status.
				Ledende med
Antal optioner i alt (1.000)		Strikekurs Bestyrelse	Direktion	arbejdere	Fratrådte	I alt
2009
Udestående optioner primo		56	179	494	171	900
Tildelt	762	0	37	113	0	150
Overførsel		0	-45	-69	114	0
Udnyttet		-38	-38	-114	-92	-282
Fortabte		0	0	0	-1	-1
Udestående optioner ultimo 2009		18	133	424	192	767
Gns. strikekurs ultimo 2009		608	756	757	688

Mio. kr.

Note 30. Personaleomkostninger - fortsat

					Ledende med
Antal optioner i alt (1.000)			Strikekurs Bestyrelse	Direktion	arbejdere	Fratrådte	I alt
2010
Udestående optioner primo			18	133	424	192	767
Tildelt		776	0	37	113	0	150
Overførsel			0	0	-29	29	0
Udnyttet			-18	-15	-79	-69	-180
	Udestående optioner ultimo 2010		0	155	429	152	737
Gns. strikekurs ultimo 2010				787	805	789
Pr. tildeling:	Udnyttelsesperiode
2006	-marts 2011	608	0	31	55	54	140
2007	-marts 2012	1.033	0	26	81	40	148
2008	marts 2011-marts 2013	802	0	28	88	33	149
2009	marts 2012-marts 2014	762	0	33	98	19	150
2010	marts 2013-marts 2015	776	0	37	108	5	150
	Udestående optioner ultimo 2010		0	155	429	152	737
	Gns. strikekurs for udnyttede optioner 2009	370	478	376	309	396
	Gns. strikekurs for udnyttede optioner 2010	518	608	478	503	522
Dagsværdi af tildeling 2009				4	11		15
Dagsværdi af tildeling 2010				4	12		16
Dagsværdi ultimo 2009			2	11	37	20	70
Dagsværdi ultimo 2010			0	12	31	11	54

Dagsværdi af årets tildeling er opgjort ved hjælp af Black & Scholes-modellen under forudsætning af en aktiekurs på 705,72 kr. (2009: 692,31 kr.), en rente svarende til nulkuponrenten beregnet ud fra swapkurven ultimo året inden, en fremtidig volatilitet på 22% (2009: 22%) p.a., en selskabsskattesats på 25% (2009: 25%) og et udnyttelsesmønster som ved Topdanmarks tidligere tildelinger af aktieoptioner. Volatiliteten opgøres med udgangspunkt i tidligere års volatilitet, som fortsat er udtryk for ledelsens bedste skøn over den fremtidige volatilitet.

Medarbejderaktier

Topdanmark har i 2010 udstedt 83.798 stk. medarbejderaktier (2009: 47.395 stk.) mod en samtidig reduktion af den kontante løn. Omkostningerne er opgjort til 46 mio. kr. (2009: 26 mio. kr.) i henhold til IFRS 2.

Medarbejderobligationer

Topdanmark har i 2009 udstedt nom. 29 mio. kr. medarbejderobligationer i forbindelse med en samtidig reduktion af den kontante løn. Kursværdi og statsafgift udgør 37 mio. kr. Der er ikke udstedt medarbejderobligationer i 2010.

Fratrædelsesgodtgørelser

Fratrædelsesgodtgørelser er beskrevet i ledelsesberetningens afsnit om aflønningsstruktur.

Note 31. Revisionshonorar	2009	2010
Honorar til generalforsamlingsvalgt revision
Deloitte: Honorar for lovpligtig revision af årsregnskabet	5	5
Honorar for andre erklæringsopgaver med sikkerhed	0	0
Honorar for andre ydelser end revision	0	0
	5	5
Koncernens interne revisionsafdeling udfører den overvejende del af revisionen.

Mio. kr.	2009	2010
Note 32. Finansielle aktiver
Finansielle aktiver til dagsværdi værdireguleret over resultatopgørelsen
Handelsbeholdning:
Kapitalandele	5.445	6.309
Obligationer	31.820	36.833
Pantesikrede og andre udlån	20	13
Afledte finansielle instrumenter	639	785
	37.924	43.939
Klassificeret til dagsværdi:
Indlån i kreditinstitutter	6.830	1.011
Investeringsaktiver tilknyttet unit-linked kontrakter	2.486	3.264
	9.316	4.276
Finansielle aktiver til dagsværdi værdireguleret over resultatopgørelsen, i alt	47.240	48.215
Lån og tilgodehavender til amortiseret kostpris
Udlån til associerede virksomheder	460	762
Tilgodehavender hos forsikringstagere	407	417
Tilgodehavender hos forsikringsvirksomheder	193	184
Andre tilgodehavender	100	101
Likvide beholdninger	259	194
Øvrige	236	67
	1.655	1.725
Finansielle aktiver, i alt	48.895	49.940

Regnskabsmæssig værdi af lån og tilgodehavender til amortiseret kostpris svarer tilnærmelsesvis til dagsværdi.

Mia. kr.

2009 Finansielle aktiver optaget til dagsværdi	Noterede priser	Observer- bare input	Ikke observer bare input	I alt
Handelsbeholdning: Skadeforsikring: Kapitalandele	0,8	0,4	0,0	1,2
Statsobligationer Realkreditobligationer CDO's Kreditter* Andet Obligationer	0,4 8,0 0,0 0,4 8,8	2,1 0,5 0,1 0,1 2,8	0,4 0,1 0,5	0,4 10,1 0,9 0,6 0,1 12,1
Pantesikrede og andre udlån Afledte finansielle instrumenter		0,0 0,0		0,0 0,0
Livsforsikring: Kapitalandele Statsobligationer Realkreditobligationer CDO's Kreditter* Andet	3,4 0,2 12,7 1,0	0,9 3,1 0,7 0,9 0,1	0,9 0,1	4,3 0,2 15,8 1,6 2,0 0,1
Obligationer Afledte finansielle instrumenter	13,9	4,8 0,6	1,0	19,7 0,6

Mia. kr.

Note 32. Finansielle aktiver - fortsat

			Ikke
2009	Noterede	Observer-	observer
Finansielle aktiver optaget til dagsværdi	priser	bare input	bare input	I alt
Klassificeret til dagsværdi:
Skadeforsikring: Indlån i kreditinstitutter		2,3		2,3
Livsforsikring:
Indlån i kreditinstitutter		4,5		4,5
Kapitalandele	1,2	0,0		1,2
investeringsforeningsandele	0,6			0,6
Obligationer Afledte finansielle instrumenter	0,5	0,1 0,0	0,1	0,7 0,0
Investeringsaktiver tilknyttet unit-linked kontrakter:	2,3	0,1	0,1	2,5
Finansielle aktiver til dagsværdi, i alt	29,2	16,4	1,6	47,2
2010
Finansielle aktiver optaget til dagsværdi
Handelsbeholdning:
Skadeforsikring:
Kapitalandele Statsobligationer	0,8 0,5	0,3		1,1 0,5
Realkreditobligationer	9,6	2,2		11,9
CDO's		0,6	0,2	0,7
Kreditter* Andet	0,3	0,2 0,1	0,0	0,5 0,1
Obligationer	10,4	3,1	0,2	13,7
Pantesikrede og andre udlån		0,0		0,0
Afledte finansielle instrumenter		0,0		0,0
Livsforsikring:
Kapitalandele	4,2	1,0		5,2
Statsobligationer	0,5	0,0		0,5
Realkreditobligationer CDO's	14,8	4,3 0,9	0,3	19,2 1,2
Kreditter*	1,1	1,2	0,0	2,2
Andet		0,1		0,1
Obligationer	16,4	6,5	0,3	23,2
Afledte finansielle instrumenter		0,8		0,8
Klassificeret til dagsværdi:
Skadeforsikring: Indlån i kreditinstitutter		0,4		0,4
Livsforsikring:
Indlån i kreditinstitutter		0,6		0,6
Kapitalandele	1,6	0,0	0,0	1,6
Investeringsforeningsandele	0,8	0,0	0,0	0,8
Obligationer Afledte finansielle instrumenter	0,4 0,0	0,3 0,0	0,1 0,0	0,8 0,0
Investeringsaktiver tilknyttet unit-linked kontrakter:	2,8	0,4	0,1	3,3
Finansielle aktiver til dagsværdi, i alt	34,6	13,0	0,6	48,2
*) Beløbet under observerbare input i livsforsikring indeholder en eksponering på 0,2 mia. kr., som er afdækket

af en total return swap med skadeforsikring.

Mio. kr.

Note 32. Finansielle aktiver - fortsat

Måling af dagsværdi

Opgørelsen til dagsværdi er baseret på de noterede priser, der fremkommer i forbindelse med omsætning i aktive markeder. Findes der et aktivt marked for børsnoterede obligationer, måles som udgangspunkt til lukkekursen på balancedagen. Er der ikke noteret en lukkekurs, anvendes en anden offentlig kurs, der må antages bedst at svare hertil. For noterede papirer, hvor lukkekursen ikke afspejler dagsværdien, anvendes vurderingsteknikker eller andre observerbare oplysninger til fastlæggelse af dagsværdien.

Når der ikke findes et aktivt marked for et finansielt instrument, anvendes så vidt muligt valueringsteknikker, hvor input er baseret på observerbare markedsdata. Afhængigt af aktivets eller passivets karakter kan der være tale om beregning ud fra grundlæggende parametre som rente, valutakurser og volatilitet eller ved sammenligning med handelspriser for tilsvarende instrumenter.

I de tilfælde, hvor der efter Topdanmarks opfattelse ikke kan ansættes en værdi på baggrund af observerbare markedsdata, har Topdanmark beregnet en værdi ud fra forudsætninger, der som udgangspunkt er ens for alle lån og kreditobligationer uanset om de ejes direkte eller som underliggende aktiv i CDO's.

Forudsætninger:

	Andelen af lån og kreditobligationer, der misligholdes:	Recovery:
Q1 2011 - Q3 2011	10% p.a.	Senior gæld		60%
Q4 2011 - Q1 2012	5% p.a.	Subordineret gæld, mezz	Q1 2011	20%
Herefter	3% p.a.		herefter	30%

Diskonteringsrenten er 10% uden hensyn til valuta.

Porteføljen screenes for aktiver, hvor risikoen for tab synes høj i forhold til modelværdierne. Disse aktiver tillægges en lavere værdi efter Topdanmarks skøn. I enkelte tilfælde, hvor det er åbenbart, at forudsætningerne fører til for lav værdi, kan Topdanmark også justere værdiansættelsen opad.

En følsomhedsbetragtning af værdisætningen kan illustreres ved at sammenligne den aktuelle værdisætning med en værdisætning baseret på en gentagelse af det oprindelige 2008 scenario, hvilket vil betyde recovery som beskrevet ovenfor i standardforudsætningerne og følgende forudsætninger for misligholdelse:

Q1 2011 - Q4 2013	10% p.a.
Q1 2014 - Q4 2014	5% p.a.
Herefter	3% p.a.

En værdisætning baseret på dette scenario vil i koncernen eksklusive livsforsikring føre til et tab på ca. 14 mio. kr. (i 2009 blev følsomhedsbetragtningen udarbejdet efter anden metode og er ikke direkte sammenlignelig).

Mia. kr.	2009	2010
Obligationer målt ud fra ikke observerbare input
Beholdning primo	3,2	1,6
Gevinster og tab	-0,1	0,3
Afdrag og indfrielser	-0,1	0,0
Overførsler til anden kategori	-1,4	-1,3
Beholdning ultimo	1,6	0,6
Gevinster og tab vedr. obligationer i behold ultimo, der indgår i kursreguleringer	-0,2	0,0

Koncernselskaber har indgået aftale om udlån af aktier mod sikkerhedsstillelse. Den regnskabsmæssige værdi af udlånte aktier udgør 2.014 mio. kr. (2009: 1.749 mio. kr.). Dagsværdi af obligationer modtaget som sikkerhed for udlånet udgør 3.097 mio. kr. (2009: 1.959 mio. kr.).

Note 33. Finansielle forpligtelser
Finansielle forpligtelser til dagsværdi værdireguleret over resultatopgørelsen
Handelsbeholdning: Afledte finansielle instrumenter	115	167
Klassificeret til dagsværdi:
Gæld til kreditinstitutter	6.575	3.840
Finansielle forpligtelser til dagsværdi værdireguleret over resultatopgørelsen, i alt	6.690	4.007

Mio. kr.	2009	2010
Note 33. Finansielle forpligtelser - fortsat
Finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris
Ansvarlig lånekapital	653	752
Genforsikringsdepoter	68	90
Gæld i forbindelse med direkte forsikring	104	69
Gæld i forbindelse med genforsikring	19	59
Obligationslån	70	71
Gæld til associerede virksomheder	0	11
Aktuelle skatteforpligtelser	0	5
Anden gæld	743	1.052
Finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris, i alt	1.657	2.108
Finansielle forpligtelser, i alt	8.347	6.115
bortset fra hybrid kernekapital (404 mio. kr.), som formodes at have en dagsværdi væsentligt under nominel værdi. Finansielle forpligtelser med forfald efter mere end 5 år: Ansvarlig lånekapital	403	404
Obligationslån	26	0
Gæld til kreditinstitutter	6	6
Finansielle forpligtelser optaget til dagsværdi		Observerbare input
Handelsbeholdning: Afledte finansielle instrumenter:
Koncern excl. liv	31	78
Livsforsikring	84	89
Afledte finansielle instrumenter, i alt	115	167
Klassificeret til dagsværdi: Gæld til kreditinstitutter:
Koncern excl. liv	2.970	1.413
Livsforsikring	3.605	2.427
Gæld til kreditinstitutter, i alt	6.575	3.840
Finansielle forpligtelser til dagsværdi, i alt	6.690	4.007

Note 34. Afvikling af aktiver og forpligtelser

Med undtagelse af materielle og immaterielle aktiver, investeringsejendomme, investeringer i associerede virksomheder samt CDO's forventes alle øvrige aktiver i al væsentlighed afviklet inden for et år. Den forventede afvikling af CDO's er nærmere omtalt i ledelsesberetningens afsnit om CDO's.

Følgende væsentlige forpligtelser forventes afviklet mere end 12 måneder efter balancedagen:

Ansvarlig lånekapital	653	752
Præmiehensættelser	149	157
Garanterede ydelser	12.567	14.870
Bonuspotentiale på fremtidige præmier	6.737	5.244
Bonuspotentiale på fripoliceydelser	4.334	3.830
Erstatningshensættelser	8.435	9.334
Kollektivt bonuspotentiale	184	554
Hensættelser til unit-linked kontrakter	2.544	3.426
Udskudt skat af sikkerhedsfonde	348	348
	35.951	38.516

Mio. kr.

Note 35. Specifikation af aktiver og disses afkast - livsforsikring

	Regnskabsmæssig værdi		Nettoinve-	Afkast i
	Primo	Ultimo	stering	procent *
Grunde og bygninger, der er direkte ejet	3.528	3.487	-37	5,7
Ejendomsaktieselskaber	743	1.087	292	5,4
Grunde og bygninger i alt	4.271	4.574	255	5,6
Børsnoterede danske kapitalandele	1.357	1.554	-182	25,4
Unoterede danske kapitalandele	85	63	-35	29,8
Børsnoterede udenlandske kapitalandele	2.351	2.938	207	9,7
Unoterede udenlandske kapitalandele	524	608	-73	15,3
Øvrige kapitalandele i alt	4.317	5.162	-83	14,9
Statsobligationer (Zone A)	250	520	263	4,8
Realkreditobligationer	14.346	17.819	3.276	4,9
Indeksobligationer	1.460	1.328	-187	6,4
Kreditobligationer investment grade	1.841	1.290	-427	6,7
Kreditobligationer non investment grade
samt emerging markets obligationer	1.875	2.211	-104	25,2
Andre obligationer	4	0	-4	2,0
Obligationer i alt	19.776	23.168	2.817	6,5
Øvrige finansielle investeringsaktiver	4.622	727	-3.864	0,6
Afledte finansielle instrumenter til sikring af
nettoændringen af aktiver og forpligtelser**	589	720	0

* Afkast p.a. før pensionsafkastskat og selskabsskat.

** Liv V har investeret i renteoptioner - EURO CMS-floors med en strike-rente på 5% - til dækning af ydelsesgarantierne.

Ved beregningen af afkastprocenterne sættes afkastet af afledte finansielle instrumenter i forhold til størrelsen af eksponeringen i det underliggende aktiv.

Eksponeringen i udenlandske kapitalandele er tilpasset ved hjælp af afledte finansielle instrumenter. Ultimoeksponering i udenlandske kapitalandele efter indregning af finansielle instrumenter udgør 3.864 mio. kr. (2009: 3.494 mio. kr.).

2010	Danmark	Øvrige Europa	Nord- amerika	Japan	Øvrige fjernøsten	Øvrige lande	Ikke fordelt	I alt
Energi	0	2	4	0	0	0	0	6
Materialer	1	3	1	0	0	0	0	5
Industri	8	3	3	1	0	0	0	15
Forbrugsgoder	1	2	2	1	0	0	0	6
Konsumentvarer	4	2	3	0	0	0	0	9
Sundhedspleje	7	2	2	0	0	0	0	12
Finans	8	4	3	1	0	0	0	16
IT	0	1	5	0	1	0	0	7
Telekommunikation	1	2	1	0	0	0	0	3
Forsyning	0	1	0	0	0	0	0	1
Ikke fordelt	1	3	0	0	0	5	12	20
I alt	31	24	24	3	1	5	12	100

Note 36. Kapitalandele procentvis fordelt på brancher og regioner - livsforsikring

Oversigt over selskabernes kapitalandele kan rekvireres ved henvendelse.

Mio. kr.

Note 37. Resultat af livsforsikring

Resultatdannelsen for livsforsikringsselskaber med porteføljer af forsikringer med ret til bonus (Topdanmark Livsforsikring A/S, Liv I og Topdanmark Livsforsikring V A/S, Liv V) reguleres af lov om finansiel virksomhed, der stiller krav til delingen af årets realiserede resultat (resultat før bonus) mellem på den ene side forsikringstagerne og på den anden side selskabernes ejere. Risikotillæg og andel af omkostningsresultat vedrørende erhvervelse tilfalder kun egenkapitalen i det omfang, beløbene kan rummes i det realiserede resultat udover investeringsafkastet.

Risikotillægget udgør i Liv I 0,5% og i Liv V 0,65% af de gennemsnitlige retrospektive hensættelser.

			2009			2010
	Liv I	Liv V	I alt	Liv I	Liv V	I alt
Realiseret resultat	1.682	391	2.073	1.181	441	1.622
Allokeret til:
Forsikringstagerne	1.485	166	1.651	737	339	1.077
Syge/ulykke	117		117	146		146
Egenkapital	80	225	305	298	101	399
Resultatet sammensættes således:
Investeringsafkast	42	60	102	40	50	91
Risikotillæg	79	52	131	85	51	136
Andel af omkostningsresultat	-6	0	-6	-6	0	-6
Overført til/fra skyggekonto	-73	113	40	144	0	144
Resultat før skat Topdanmark Link	38		38	33		33
Resultat før skat Nykredit Liv	-		-	3		3
Egenkapitalens andel af realiseret resultat	80	225	305	298	101	399
Finansieringsomkostninger Liv Holding			-8			1
Andet			-5			-17
Resultat af livsforsikring			292			384
			2009			2010
	Liv I	Liv V	I alt	Liv I	Liv V	I alt
Skyggekonto primo	60	104	164	137	0	137
Forrentning	4	9	13	7	0	7
Henlagt/anvendt	73	-113	-40	-144	0	-144
Skyggekonto ultimo	137	0	137	0	0	0
Note 38. Følsomhedsoplysninger					2009	2010
Skadeforsikring
Hændelse					Påvirkning af egenkapitalen
Rentestigning på 0,7-1,0 pct.point					-53	-86
Rentefald på 0,7-1,0 pct.point					27	59
Aktiekursfald på 12%					-133	-140
Ejendomsprisfald på 8%					-100	-94
Valutakursrisiko (VaR 99,0%)					-16	-13

Tab på modparter på 8% -217 -197

Mio. kr.

Note 38. Følsomhedsoplysninger - fortsat

Livsforsikring

2009 Hændelse	Minimum påvirkning af	Maksimum påvirkning af kollektivt basiskapitalen bonuspotentiale	Maksimum påvirkning af bonuspotentiale på fripoliceydelser før ændring i anvendt bonus- potentiale på fripoliceydelser		Maksimum påvirkning af anvendt bonuspotentiale på fripolice ydelser
Rentestigning på 0,7-1,0 pct.point	-41	-78		1.018	-133
Rentefald på 0,7-1,0 pct.point	40	112		-1.068	111
Aktiekursfald på 12%	-1	-100		0	-349
Ejendomsprisfald på 8%	-39	-82		0	-158
Valutakursrisiko (VaR 99,0%)	-1	-1		0	-6
Tab på modparter på 8%	-35	-127		0	-174
Fald i dødelighedsintensiteten på 10%	-3	-67		-3	-19
Stigning i dødelighedsintensiteten på 10%	3	61		3	17
Stigning i invalideintensiteten på 10%	0	-13		-8	-3
2010 Hændelse
Rentestigning på 0,7-1,0 pct.point	-58	-183		1.072	-25
Rentefald på 0,7-1,0 pct.point	57	174		-1.143	0
Aktiekursfald på 12%	0	-232		0	-304
Ejendomsprisfald på 8%	-51	-195		0	-52
Valutakursrisiko (VaR 99,0%)	-2	-9		0	0
Tab på modparter på 8%	-43	-232		0	-52
Fald i dødelighedsintensiteten på 10%	-4	-92		-7	0
Stigning i dødelighedsintensiteten på 10% Stigning i invalideintensiteten på 10%	3 0	-83 -17		6 -7	0 0
Note 39. Leasing
Finansiel leasingaftale vedrørende main-frame cpu:		Minimums- leasing-		Nutids-	Regnskabs mæssige
2009		ydelse	Rente	værdi	forpligtelser
0-1 år		6	0		6
1-5 år		10	0		10
		16	0		16 16
2010
0-1 år		5	0		5
1-5 år		7	0		7
		12	0		12 11
Operationelle leasingkontrakter:
2009
0-1 år		20	0		20
1-5 år		16	1		15
		36	1		35
2010

Mio. kr.	2009	2010
Note 40. Solvens
Egenkapital efter danske regler *	4.465	4.900
Udskudte skatteaktiver	-1	-1
Hybrid kernekapital	403	404
Kapitalkrav i forsikringsselskaber - 50%	-1.535	-1.549
Kernekapital	3.332	3.754
Kapitalkrav i forsikringsselskaber - 50%	-1.535	-1.549
Basiskapital	1.797	2.205
Vægtede poster	2.531	2.935
Kernekapital i procent af vægtede poster	131,6	127,9
Solvensprocent	71,0	75,1
Solvenskrav (%)	8,0	8,0

* Før hensættelse af udskudt skat på sikkerhedsfonde.

Solvens opgøres i henhold til reglerne for finansielle holdingvirksomheder. Der henvises i øvrigt til afsnittet om solvens i ledelsesberetningen.

Note 41. Antal aktier

Afstemning af antal aktier (1.000 stk.)
Udstedte aktier primo	16.686	16.907
Egne aktier primo	-1.023	-1.411
Antal aktier primo	15.663	15.496
Tilbagekøbte aktier	-506	-1.288
Udstedte aktier	221	180
Afhændede aktier	118	84
Udstedte aktier ultimo	16.907	17.087
Egne aktier ultimo	-1.411	-2.615
Antal aktier ultimo	15.496	14.472

Note 42. Egne aktier

	Antal aktier 1.000 stk.	Nominel mio. kr.	Andel af værdi aktiekapital i pct.	Køb/salg mio. kr.
Beholdning primo 2009	1.023	10	6,1
Køb i 2009	506	5	3,0	380
Salg	-118	-1	0,7	-39
Beholdning ultimo 2009	1.411	14	8,3
Køb i 2010	1.288	13	7,5	891
Salg	-84	-1	0,5	-58
Beholdning ultimo 2010	2.615	26	15,3
Heraf udgør aktier til afdækning af optionsprogrammet 587 t.stk. (2009: 767 t.stk.)

Mio. kr.

Note 43. Kreditrisiko

2009 excl. Liv Liv Koncern Finansielle aktiver, som måles til dagsværdi: Obligationer 12.043 19.777 31.820 Pantesikrede og andre udlån 18 2 20 Indlån i kreditinstitutter 2.333 4.497 6.830 Afledte finansielle instrumenter 33 606 639 Optjente ikke forfaldne renter 189 246 435 14.616 25.128 39.744 Genforsikringsandele: Livsforsikringshensættelser 0 32 32 Erstatningshensættelser 551 0 551 551 32 583 Finansielle aktiver, som måles til amortiseret kostpris: Udlån til associerede virksomheder 0 460 460 Tilgodehavender hos forsikringstagere 238 169 407 Tilgodehavender hos forsikringsvirksomheder 192 1 193 Andre tilgodehavender 76 24 100 Aktuelle skatteaktiver 260 0 260 Likvide beholdninger 85 174 259 Øvrige 40 196 236 891 1.024 1.915 Maksimal kreditrisiko 2009 16.058 26.184 42.242 2010 Finansielle aktiver, som måles til dagsværdi: Obligationer 13.665 23.168 36.833 Pantesikrede og andre udlån 11 2 13 Indlån i kreditinstitutter 397 614 1.011 Afledte finansielle instrumenter 28 757 785 Optjente ikke forfaldne renter 206 296 501 14.307 24.836 39.143 Genforsikringsandele: Livsforsikringshensættelser 0 36 36 Erstatningshensættelser 581 87 667 581 122 703 Finansielle aktiver, som måles til amortiseret kostpris: Udlån til associerede virksomheder 0 762 762 Tilgodehavender hos forsikringstagere 261 156 417 Tilgodehavender hos forsikringsvirksomheder 183 0 184 Andre tilgodehavender 77 23 101 Aktuelle skatteaktiver 58 0 58 Likvide beholdninger 44 149 194 Øvrige 62 5 67 686 1.096 1.783 Maksimal kreditrisiko 2010 15.573 26.055 41.628 2009 2010 Koncernen har modtaget kontant marginbetaling som sikkerhed for urealiserede gevinster på afledte finansielle instrumenter 462 675 Nedskrivningskonto tilgodehavender forsikringstagere og forsikringsvirksomheder: Primo 67 69 Årets ændring 2 5 Ultimo 69 74 Der henvises til omtalen af kreditrisiko i beretningen.	Koncern

Mio. kr.

Note 44. Likviditetsrisiko

Udiskonterede forventede cashflows for koncernens væsentligste forpligtelser:
-------------------------------------------------------------------------------	--	--

	Regnskabs mæssig
	værdi	1 år	2-6 år	7-16 år	17-26 år	27-36 år	> 36 år
2009
Erstatningshensættelser	11.863	3.785	5.702	2.727	1.019	533	71
Livsforsikringshensættelser	25.791	-174	-2.088	2.810	12.552	15.904	8.628
2010
Erstatningshensættelser	12.459	3.938	5.980	3.093	1.296	584	102
Livsforsikringshensættelser	26.692	250	-1.213	3.757	12.412	14.531	7.708
Fremtidige cashflows for livsforsikring vil afvige fra de forventede som følge af observerede forsikringsbegiven

heder og tilbagekøb m.v.

Der henvises til omtalen af likviditetsrisiko i beretningen.

Note 45. Nærtstående parter	2009	2010
Koncernen har ingen nærtstående parter med bestemmende indflydelse.
Nærtstående parter med betydelig indflydelse omfatter bestyrelse og direktion samt disse personers relaterede familiemedlemmer.
Vederlag til bestyrelse og direktion fremgår af noten personaleomkostninger.
Bestyrelsens beholdning af aktier i Topdanmark A/S udgør i stk. Bestyrelsens beholdning af 4% Topdanmark obligationer udløb 2012, nom. tkr. Bestyrelsens beholdning af 4% Topdanmark obligationer udløb 2013, nom. tkr. Bestyrelsens beholdning af 2% Topdanmark obligationer udløb 2014, nom. tkr.	5.131 50 103 101	6.251 50 103 101
Direktionens beholdning af aktier i Topdanmark A/S udgør i stk. Direktionens beholdning af 4% Topdanmark obligationer udløb 2012, nom. tkr. Direktionens beholdning af 4% Topdanmark obligationer udløb 2013, nom. tkr. Direktionens beholdning af 2% Topdanmark obligationer udløb 2014, nom. tkr.	28.260 218 455 691	37.691 218 455 691
Associerede virksomheder:
Afgivne præmier Modtagne provisioner Refunderede erstatninger	151 -2 -111	145 -6 -76
Samhandel foregår på markedsbaserede vilkår.
Ejerandele fremgår af balancen og specificeres i noten kapitalandele i associerede virksomheder.
Mellemværender fremgår af balancen.
Note 46. Sikkerhedsstillelser
Til sikkerhed for de forsikringsmæssige hensættelser er registreret aktiver til bogført værdi	51.621	55.084
Obligationer stillet til sikkerhed for lån efter standard repokontrakter på danske realkredit- og statsobligationer	6.006	3.065
Øvrige sikkerhedsstillelser	126	18

Mio. kr.	2009	2010
Note 47. Eventualforpligtelser
Afledte finansielle instrumenter: Køb af aktiver på termin Salg af aktiver på termin	23.303 23.722	19.860 16.681
Momsreguleringsforpligtelser Andre forpligtelser	62 14	47 10
Kapitaltilsagn afgivet til lånefonde og private equity fonde	188	250
Koncernen deltager i forskellige forsikringstekniske samarbejder og hæfter solidarisk for forsikringsmæssige forpligtelser i denne forbindelse.
Selskaberne hæfter tillige solidarisk for A-skat og lønsumsafgift m.m. og moms, som påhviler de fælles registrerede selskaber.

Note 48. Øvrige noteoplysninger

Femårsoversigt i henhold til §91a i Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser indgår som sidste side i ledelsesberetningen.

Note 49. Selskabsoversigt

Virksomhedens navn	Hjemsted	Aktivitet
Topdanmark A/S	Ballerup	Holding
Skade:
Topdanmark Forsikring A/S	Ballerup	Forsikring
Danske Forsikring A/S	Ballerup	Forsikring
TDP.0007 A/S	Ballerup	Ejendom
Topdanmark EDB A/S	Ballerup	Interne edb-ydelser
Komplementarselskabet TDE.700 ApS	Ballerup	Investering
E. & G. Business Holding A/S	Ballerup	Holding
Topdanmark Holding S.A.	Luxembourg	Holding
Risk & Insurance Services S.A.	Luxembourg	Administration
TDLII.0087 A/S	Ballerup	Investering
TDF.0141 ApS	Ballerup	Investering
Liv:
Topdanmark Liv Holding A/S	Ballerup	Holding
Topdanmark Livsforsikring A/S	Ballerup	Forsikring
Topdanmark Livsforsikring V A/S	Ballerup	Forsikring
Topdanmark Link Livsforsikring A/S	Ballerup	Forsikring
Topdanmark Livsforsikring II A/S	Ballerup	Forsikring
Topdanmark Livsforsikring III A/S	Ballerup	Forsikring
Nykredit Livsforsikring A/S	Ballerup	Forsikring
TDLII.0018 ApS	Ballerup	Holding
Topdanmark Ejendom A/S	Ballerup	Ejendom
TDE.200 ApS	Ballerup	Ejendom
TDE.201 ApS	Ballerup	Ejendom
TDE.700 P/S	Ballerup	Ejendom
Øvrige selskaber:
Topdanmark Kapitalforvaltning A/S	Ballerup	Kapitalforvaltning
Topdanmark Invest A/S	Ballerup	Investering
Hotel Kongens Ege ApS	Ballerup	Ejendom
Topdanmark Ejendomsadministration A/S	Ballerup	Ejendom
TDLII.0132 ApS	Ballerup	Investering
TD.0151 ApS	Ballerup	Investering
TDL.0139 ApS	Ballerup	Investering
web-postkassen.dk ApS	Ballerup	Consumerservice
Alle selskaber er 100% ejet.

Et antal ejendomsselskaber er fusioneret i regnskabsåret.

Note 50. Anvendt regnskabspraksis

Topdanmark koncernens årsrapport for 2010 er aflagt i henhold til International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede finansielle virksomheder, som er fastlagt af Nasdaq OMX, Copenhagen og i lov om finansiel virksomhed. Årsrapporten opfylder samtidig International Financial Reporting Standards udstedt af International Accounting Standards Board (IASB).

Topdanmark har i 2010 foretaget en organisatorisk sammenlægning af erhvervs- og industriforretningen. Topdanmarks forretningssegmenter udgøres herefter af Privat, Erhverv og Industri samt Livsforsikring.

Topdanmark har førtidsimplementeret ændring til IAS 1 Præsentation af årsregnskabet. Præsentation af totalindkomst og egenkapitalopgørelse er tilpasset.

Sammenligningstal er tilpasset.

Anvendt regnskabspraksis er herudover uændret fra årsrapporten 2009.

Ny regnskabsregulering

IASB har udsendt et antal standarder, tillæg og fortolkningsbidrag, som endnu ikke er i trådt i kraft.

Finanstilsynet har ajourført regnskabsbekendtgørelsen med ikrafttrædelse i 2011 og mulighed for hel eller delvis implementering i 2010. Topdanmark koncernen har i 2010 implementeret § 125.

De kommende regelændringer forventes ikke at påvirke Topdanmark koncernens regnskabspraksis væsentligt.

Regnskabsmæssige skøn og vurderinger

Ved udarbejdelsen af Topdanmarks regnskab er anvendt skøn og vurderinger, som påvirker størrelsen af aktiver og forpligtelser og dermed resultatet i indeværende og kommende år.

De områder, hvor skøn og vurderinger har den væsentligste betydning for regnskabet er:

• Erstatningshensættelser
• Dagsværdi af finansielle instrumenter

Erstatningshensættelser

Hensættelsesrisikoen på især brancher med lang afviklingstid, såsom arbejdsskade-, erhvervsansvars-, ulykkes- og motoransvarsforsikring, er betydelig.

I afviklingsperioden kan erstatningsniveauerne blive påvirket i væsentlig grad af ændret lovgivning, domstolspraksis eller tilkendelsespraksis hos eksempelvis Arbejdsskadestyrelsen.

De seneste års afløbsresultater fremgår af femårsoversigten. Endvidere fremgår udviklingen i erstatningshensættelserne fordelt på skadeår af noten vedrørende erstatningshensættelser. Der henvises i øvrigt til omtalen i ledelsesberetningen.

Dagsværdi af finansielle instrumenter

Målingen af finansielle aktiver kan som oftest baseres på noterede priser eller observerbare markedsdata, men i nogle tilfælde er det nødvendigt at anvende værdiansættelsesmodeller, hvor væsentlige input er baseret på skøn. Specielt bemærkes, at Topdanmark ved opgørelsen af dagsværdien på finansielle instrumenter har vurderet, at dele af markederne for strukturerede kreditprodukter (f.eks. CDO'er) ikke kan karakteriseres som aktive i henhold til definitionen i IAS 39, og at værdiansættelsen af disse typer aktiver derfor er baseret på valueringsteknikker, modeller og skøn.

Der henvises i øvrigt til omtalen i ledelsesberetningen samt note 32 om finansielle aktiver og note 33 om finansielle forpligtelser, der måles til dagsværdi.

Generelt Koncernregnskabet

Koncernregnskabet omfatter moderselskabet Topdanmark A/S og alle virksomheder, som kontrolleres af moderselskabet. Moderselskabet anses for at have kontrol ved direkte eller indirekte ejerskab af mere end 50 % af stemmerettighederne, eller når moderselskabet på anden måde kan udøve eller udøver bestemmende indflydelse.

Opstilling af resultatopgørelse og balance følger Finanstilsynets regnskabsbekendtgørelse for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, som er forenelig med IFRS.

Konsolidering

Koncernregnskabet udarbejdes ved sammenlægning af ensartede poster i moderselskabets og dattervirksomhedernes regnskaber. Dattervirksomheder anvender samme regnskabspraksis som moderselskabet.

Ejendomme, ejet af dattervirksomheder og benyttet af koncernen, reklassificeres fra investeringsejendomme til domicilejendomme.

Koncerninterne indtægter og omkostninger, aktiebesiddelser, mellemværender og udbytter samt fortjeneste og tab ved interne transaktioner elimineres.

Erhvervede virksomheder indgår i konsolideringen fra det tidspunkt, hvor kontrol over virksomheden opnås, og afhændede virksomheder indgår, til kontrollen afgives.

Indregning og måling

Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde koncernen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når koncernen har en retlig eller faktisk forpligtelse som følge af en tidligere begivenhed, og når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå koncernen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige tab og risici, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterer på balancedagen.

I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de indtjenes. I resultatopgørelsen indregnes ligeledes alle omkostninger, der kan henføres til regnskabsåret, herunder af- og nedskrivninger.

Finansielle instrumenter måles ved første indregning til dagsværdi på afregningsdatoen. Ændringer i værdien mellem handelsdato og afregningsdato indgår i balancen under afledte finansielle instrumenter. Direkte omkostninger forbundet med erhvervelsen eller udstedelsen af finansielle instrumenter, der måles til dagsværdi med indregning af dagsværdireguleringer i resultatopgørelsen, udgiftsføres under omkostninger ved investeringsvirksomhed i takt med, at de afholdes. Finansielle instrumenter, som efter første indregning måles til amortiseret kostpris, indregnes dog til dagsværdi reguleret for direkte omkostninger forbundet med erhvervelsen eller udstedelsen af det finansielle instrument.

Ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger samt ægte købsog tilbagesalgsforretninger (repo-/reverse-forretninger) indregnes og måles som lån mod sikkerhed.

Forsikrings- og investeringskontrakter – klassifikation

Topdanmark koncernen udsteder kontrakter, som overfører forsikringsrisiko, investeringsrisiko eller begge dele.

En forsikringskontrakt er en kontrakt, hvorefter forsikringsvirksomheden påtager sig betydelig forsikringsrisiko fra forsikringstageren ved at indvillige i at kompensere forsikringstageren, hvis en specificeret uvis fremtidig begivenhed har en ugunstig virkning for forsikringstageren. Forsikringsrisikoen i skadeforsikring anses altid for betydelig. I livsforsikring anses forsikringsrisikoen for betydelig, når der er tilvalgt invalidedækning, herunder præmiefritagelse, eller dødsdækning ud over reservesikring.

En investeringskontrakt er en kontrakt, der ikke indeholder tilstrækkelig forsikringsrisiko til at kunne klassificeres som en forsikringskontrakt. Er investeringskontrakten udstedt med ret til bonus, behandles denne som en forsikringskontrakt. Betalinger vedrørende investeringskontrakter uden ret til bonus indregnes direkte på balancen.

Valuta

Koncernselskabernes funktionelle valuta er som altovervejende hovedregel DKK, ligesom præsentationsvalutaen for årsrapporten er DKK.

Transaktioner i anden valuta end DKK omregnes ved første indregning til transaktionsdagens kurs. Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til lukkekursen på balancedagen. Omregningsforskelle føres i resultatopgørelsen under kursreguleringer.

Driftsposter i udenlandske virksomheder, der aflægger regnskab i en anden funktionel valuta end DKK, omregnes til gennemsnitlige kurser, mens balanceposter omregnes til lukkekursen på balancedagen. Omregningsforskelle indregnes på egenkapitalens reserve for valutaomregning af udenlandske virksomheder.

Kursdifferencer ved omregning af udenlandske associerede virksomheder indregnes på egenkapitalen.

Omkostninger

Omkostninger indregnes i koncernens funktionsopdelte resultatopgørelse under erstatninger (skadebehandling), erhvervelses- og administrationsomkostninger, investeringsafkast samt andre omkostninger. Omkostninger, der ikke direkte kan henføres til en funktion, fordeles som udgangspunkt proportionalt ud fra størrelsen af de direkte henførte omkostninger.

Aktiebaseret aflønning

Aktieoptioner

Direktion og ledende medarbejdere er omfattet af et aktieoptionsprogram.

Dagsværdien på tildelingstidspunktet med fradrag af provenu ved tegningen indregnes som personale-omkostninger i resultatopgørelsen med modpost på egenkapitalen. Dagsværdien måles efter Black & Scholes-modellen og i øvrigt i henhold til IFRS 2 om aktiebaseret aflønning.

Optionerne afregnes med egne aktier. Provenuet føres på egenkapitalen. Dagsværdien opgjort på tildelingstidspunktet og betalinger ved udnyttelse føres på egenkapitalen.

Medarbejderaktier

Dagsværdien på tildelingstidspunktet med fradrag af det modtagne provenu indregnes som personaleomkostninger i resultatopgørelsen med modpost på egenkapitalen. Dagsværdien måles i henhold til IFRS 2 under hensyntagen til de særlige vilkår, der gælder for udstedelse af medarbejderaktier.

Resultatdannelse i livsforsikring

Resultatdannelsen for livsforsikringsselskaber med porteføljer af forsikringer med ret til bonus (Topdanmark Livsforsikring og Topdanmark Livsforsikring V) reguleres af lov om finansiel virksomhed, hvori der stilles krav til fordelingen af årets realiserede resultat (resultat før bonus) mellem forsikringstagere og aktionærer. Opgørelsen af resultat af livsforsikring fremgår af en note.

Segmentoplysninger

Topdanmark Forsikring opdeler skadeforsikrings-forretningen i forretningssegmenterne:

Privat, der består af forsikringer til private husstande solgt gennem Topdanmarks egne salgskanaler og distributionspartnere.

Erhverv og Industri, der består af forsikringer til erhvervs- og industrivirksomheder, solgt gennem Topdanmarks salgsorganisation og samarbejdspartnere samt captive-baserede forsikringer.

Ledelsesrapportering på dette segmentniveau består alene af en rapportering af forsikringsteknisk resultat og omfatter ingen rapportering af aktiver eller forpligtelser.

Livsforsikring anses for et selvstændigt forretningssegment.

Indregning og måling i segmentrapporteringen følger samme regnskabspraksis som i koncernen.

Topdanmark driver alene forsikringsvirksomhed i Danmark og giver derfor ikke særlige geografiske segmentoplysninger.

Nøgletal

Finansielle nøgletal beregnes i henhold til Finansanalytikerforeningens nøgletalsvejledning fra 2010. Resultat pr. aktie og resultat pr. aktie udvandet opgøres i henhold til IAS 33 Indtjening pr. aktie. Nøgletal for skadeforsikring følger Finanstilsynets regnskabsbekendtgørelse. Beregningsgrundlaget, som opgøres før eliminering af koncernintern husleje, fremgår af segmentoplysningerne. Der opgøres ikke konsoliderede nøgletal for livsforsikring, idet Topdanmark ikke anser det for retvisende at præsentere nøgletal baseret på en sammenlægning af vidt forskellige porteføljer. I erkendelse af at forskellige porteføljer har forskellige interesser, har Topdanmark etableret en porteføljebaseret struktur af livsforsikringsselskaber, der bl.a. tilbyder forskellige investeringsstrategier til forskellige kundegrupper. Alle selskaber præsenterer nøgletal i egne årsrapporter, hvortil der henvises.

Pengestrømsopgørelse

Pengestrømsopgørelsen for koncernen præsenteres efter den direkte metode og viser pengestrømme fra drift, investeringer og finansiering samt koncernens likvider ved regnskabsårets begyndelse og slutning. Under investeringsaktiviteter indgår endvidere betalinger i forbindelse med køb og salg af investeringsaktiver samt immaterielle og materielle aktiver. Pengestrømme fra finansiering omfatter kapitalforhøjelser og -nedsættelser, herunder køb og salg af egne aktier. Endvidere indgår optagelse af lån og afdrag på rentebærende gæld. Likvider omfatter likvide beholdninger samt indlån i kreditinstitutter.

Resultatopgørelsen Præmieindtægter

Bruttopræmier i skadeforsikring omfatter årets forfaldne og estimerede præmier for direkte og indirekte tegnede forsikringskontrakter, for hvilke risikoperioden er påbegyndt inden regnskabsårets udgang. Præmier vedrørende egne risici indgår ikke. Præmieindtægter for egen regning (f.e.r.) er årets bruttopræmier reguleret for ændring i præmiehensættelserne og efter fradrag af genforsikringens andel, hvilket som hovedregel svarer til en indregning af præmieindtægterne i overensstemmelse med risikofordelingen over dækningsperioden.

I livsforsikring udgøres præmier f.e.r. af årets forfaldne præmier og indskud med fradrag af genforsikringens andel for alle forsikringskontrakter samt investeringskontrakter med ret til bonus.

Forsikringsteknisk rente f.e.r. i skadeforsikring

Til forsikringsteknisk resultat af skadeforsikring henføres en forrentning af de forsikringsmæssige hensættelser f.e.r. Hensættelserne forrentes med satser på rentestrukturen svarende til forventede afviklingstidspunkter. I renteindtægten modregnes diskonteringsudgiften ved den løbende opskrivning af hensættelsernes nutidsværdi frem til det forventede afviklingstidspunkt. For diskonterede hensættelser, primært erstatningshensættelserne f.e.r., beregnes rente og diskontering ud fra samme principper. Renteindtægt og udgift ved diskontering udligner således hinanden. For ikke-diskonterede hensættelser, primært præmiehensættelserne f.e.r., beregnes renten af de gennemsnitlige hensættelser med den rentesats på rentestrukturen, der svarer til den gennemsnitlige vægtede afviklingstid.

Rentestrukturen opgøres af det danske Finanstilsyn som en sammenvejning af swaprenter og optionsjusterede realkreditrenter. Rentestrukturen offentliggøres som "den justerede rentekurve" på Finanstilsynets hjemmeside. For forsikringer underlagt pensionsafkastbeskatning reduceres de enkelte renter i rentestrukturen med skattesatsen på 15 %.

Overført investeringsafkast f.e.r. i livsforsikring

Investeringsafkastet opgøres som det samlede investeringsafkast i livsforsikringskoncernen med fradrag af en forholdsmæssigt opgjort andel vedrørende syge- og ulykkesforsikring samt den del af investeringsafkastet, der tilfalder egenkapitalen i henhold til de principper for resultatdannelse, der er anmeldt til Finanstilsynet.

Erstatningsudgifter og forsikringsydelser

Erstatningsudgifter f.e.r. i skadeforsikring omfatter årets udbetalte erstatninger reguleret for ændring i erstatningshensættelser og efter fradrag af genforsikringens andel. Erstatningsudgifterne omfatter således kendte og forventede erstatningsudgifter vedrørende året samt reguleringer af tidligere års foretagne hensættelser. Endvidere indgår direkte og indirekte omkostninger forbundet med skadebehandlingen. Den del af ændringen i erstatningshensættelserne, der kan henføres til diskontering og kursregulering, indgår dog under henholdsvis forsikringsteknisk rente f.e.r. og kursreguleringer. Topdanmark har indgået swaps, der delvis afdækker hensættelser til arbejdsskade og løbende ydelser i syge- og ulykkesforsikring mod ændringer i de fremtidige løn- og pristal forudsat en stabil vækst i erstatningsudbetalingernes realværdi. Værdiregulering af disse swaps indgår under erstatningsudgifter.

I livsforsikring omfatter forsikringsydelser f.e.r., ud over udbetalinger som følge af en forsikringsbegivenhed, udbetalte beløb ved tilbagekøb samt kontant udbetalte bonusbeløb.

Bonus og præmierabatter

Under bonus og præmierabatter opføres de præmiebeløb, der er tilbagebetalt eller skal tilbagebetales til forsikringstagere, når størrelsen af tilbagebetalingen fastlægges på grundlag af skadeforløbet i regnskabsåret på den enkelte forsikringskontrakt eller en bestand af forsikringskontrakter ud fra kriterier, der er fastlagt før regnskabsårets begyndelse eller ved forsikringskontrakternes tegning.

Forsikringsmæssige driftsomkostninger

Den andel af de forsikringsmæssige driftsomkostninger, der direkte eller indirekte kan henføres til erhvervelse og fornyelse af forsikringsbestandene, opføres under erhvervelsesomkostninger. Tegningsprovisioner indregnes som hovedregel på tidspunktet for forsikringernes ikrafttræden. Administrationsomkostninger er øvrige periodiserede udgifter vedrørende forsikringsbestandenes administration, der kan henføres til regnskabsåret. Modtagne provisioner fra genforsikringsselskaber periodiseres over forsikringernes dækningsperiode.

Investeringsvirksomhed

Indtægter fra associerede virksomheder indeholder andel af associerede virksomheders resultat efter skat opgjort i henhold til koncernens regnskabspraksis. Indtægter af investeringsejendomme udgøres af ejendommenes driftsresultat eksklusive renteudgifter og værdireguleringer, som opføres under de hertil bestemte poster. Renter og udbytter m.v. indeholder de i regnskabsåret indtjente renter og modtagne udbytter m.v. Under kursreguleringer indgår realiserede og urealiserede gevinster og tab på investeringsaktiver samt ændring i erstatningshensættelser f.e.r. som følge af ændring i rentestrukturen. Endvidere indgår valutakursreguleringer og realiserede gevinster og tab på domicilejendomme. Administrationsomkostninger ved investeringsvirksomhed omfatter omkostninger ved formueforvaltning, herunder transaktionsomkostninger.

Pensionsafkastskat

I pensionsafkastskat indgår den afkastskat, der hviler på det afkast i livsforsikring, som indgår i resultatopgørelsen, uanset om skatten er aktuel eller først skal betales i senere perioder. Pensionsafkastskat af egenkapitalposter føres på egenkapitalen.

Andre indtægter og omkostninger

Øvrige indtægter og omkostninger, der ikke kan henføres til administration af forsikringsbestande eller investeringsaktiver, indgår under andre indtægter og omkostninger.

Skat

Årets skat, der består af årets aktuelle selskabsskat og ændring i udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, og på egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer på egenkapitalen. Ved beregning af årets aktuelle skat anvendes de på balancedagen gældende skattesatser og -regler. Topdanmark A/S er sambeskattet med alle danske selskaber i koncernen. Som administrationsselskab for sambeskatningen afregner Topdanmark A/S alle betalinger af selskabsskat med skattemyndighederne.

Den aktuelle danske selskabsskat fordeles ved afregning af sambeskatningsbidrag mellem de sambeskattede selskaber i forhold til disses skattepligtige indkomster. I tilknytning hertil modtager selskaber med skattemæssigt underskud sambeskatningsbidrag fra selskaber, der har kunnet anvende dette underskud til nedsættelse af eget skattemæssigt overskud.

Aktiver

Immaterielle aktiver

Goodwill vedrører virksomhedsovertagelser før 2004 og indregnes til den regnskabsmæssige værdi ved overgangen til IFRS. Goodwill afskrives ikke, men testes ultimo regnskabsåret for værdiforringelse og nedskrives til genindvindingsværdien, hvis denne er lavere end regnskabsmæssig værdi.

Erhvervede softwarelicenser måles til kostpris og afskrives lineært over den forventede brugstid på højst tre år. Udviklingsprojekter, der er klart definerede og identificerbare, måles til kostpris i form af medgåede eksterne omkostninger og afskrives over den forventede brugstid på højst fem år. Ved indikation på værdiforringelse nedskrives den regnskabsmæssige værdi til en eventuelt lavere genindvindingsværdi.

Immaterielle aktiver under opførelse testes ultimo regnskabsåret for værdiforringelse og nedskrives til genindvindingsværdien, hvis denne er lavere end regnskabsmæssig værdi.

Materielle aktiver Driftsmidler

Driftsmidler måles til kostpris med fradrag af lineære afskrivninger og eventuelle nedskrivninger. De lineære afskrivninger beregnes på baggrund af forventet brugstid og restværdi, der årligt revurderes. Ved indikation på værdiforringelse nedskrives den regnskabsmæssige værdi til en eventuelt lavere genindvindingsværdi.

Leasingkontrakter vedrørende driftsmidler, hvor selskabet har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten (finansiel leasing), indregnes i balancen til laveste værdi af dagsværdi og nutidsværdi af de fremtidige leasingydelser. Finansielt leasede aktiver behandles herefter som øvrige driftsmidler. Driftsmidler omfatter it-udstyr, inventar og biler samt forbedring af lejede lokaler. Driftsmidler afskrives over forventede brugstider på op til fem år.

Domicilejendomme

Domicilejendomme er ejendomme, som benyttes i koncernens egen drift. Ejendommene måles til omvurderet værdi, som er dagsværdien på omvurderingstidspunktet med fradrag af efterfølgende akkumulerede afskrivninger. Ejendommene vurderes årligt af koncernens egne vurderingsmænd. Ejendommene afskrives lineært ved den forventede brugstid på 50 år. Der afskrives ikke på grunde. Dagsværdien ved omvurdering af domicilejendomme fastsættes efter samme principper som for investeringsejendomme. Opskrivninger indregnes på egenkapitalen, medmindre opskrivningen er tilbageførsel af tidligere foretaget nedskrivning. Nedskrivninger føres i resultatopgørelsen, medmindre nedskrivningen er en tilbageførsel af tidligere foretaget opskrivning på egenkapitalen.

Investeringsejendomme

Investeringsejendomme måles ved første indregning til kostpris og efterfølgende til dagsværdi. For den enkelte ejendom er der på grundlag af et forventet fremtidigt driftsafkast og en afkastprocent (krav til forrentning) opgjort en kalkuleret værdi. Denne værdi reguleres for særlige forhold, som midlertidigt påvirker ejendommens indtjening, og der tages hensyn til ejendommens vedligeholdelsesstand. Afkastprocenten er fastsat under hensyntagen til de gældende markedsforhold for de enkelte ejendomstyper og under hensyntagen til beliggenhed, anvendelse, lejekontrakter m.v. Ejendommene vurderes årligt af koncernens egne vurderingsmænd.

Associerede virksomheder

Kapitalandele i associerede virksomheder måles til den regnskabsmæssige indre værdi opgjort efter koncernens regnskabspraksis. Associerede virksomheder er virksomheder, som ikke er dattervirksomheder, og hvori koncernen udøver en betydelig indflydelse gennem væsentlig aktiebesiddelse og repræsentation i virksomhedens bestyrelse.

Finansielle aktiver

Finansielle aktiver klassificeres på tidspunktet for første indregning som:

• Finansielle aktiver, som måles til dagsværdi med værdiregulering over resultatopgørelsen eller
• Lån og tilgodehavender, som måles til amortiseret kostpris

Finansielle aktiver til dagsværdi med værdiregulering over resultatopgørelsen er finansielle aktiver, som enten indgår i en handelsbeholdning, er afledte finansielle instrumenter, eller som ved første indregning henføres til denne klasse, fordi aktiverne styres og måles på dagsværdibasis, eller fordi regnskabsmæssig inkonsistens herved undgås eller væsentligt reduceres.

Alle finansielle aktiver, der indregnes under "Andre finansielle investeringsaktiver" og "Investeringsaktiver tilknyttet unit-linked kontrakter" måles til dagsværdi med værdiregulering over resultatopgørelsen.

Måling af dagsværdi

Opgørelsen til dagsværdi er baseret på de noterede priser, der fremkommer i forbindelse med omsætning i aktive markeder. Findes der et aktivt marked for børsnoterede kapitalandele, obligationer, afledte instrumenter m.m., måles som udgangspunkt til lukkekursen på balancedagen. Er der ikke noteret en lukkekurs, anvendes en anden offentlig kurs, der må antages bedst at svare hertil. For noterede papirer, hvor lukkekursen ikke afspejler dagsværdien, anvendes valueringsteknikker eller andre observerbare oplysninger til fastlæggelse af dagsværdien.

Når der ikke findes et aktivt marked for et finansielt instrument, anvendes så vidt muligt valueringsteknikker, hvor input er baseret på observerbare markedsdata. Afhængigt af aktivets eller passivets karakter kan der være tale om beregning ud fra grundlæggende parametre som rente, valutakurser og volatilitet eller ved sammenligning med handelspriser for tilsvarende instrumenter.

I visse tilfælde kan værdiansættelsen ikke alene baseres på observerbare markedsdata. I disse tilfælde anvendes værdiansættelsesmodeller, der kan indebære skøn over såvel fremtidige forhold som karakteren af den aktuelle markedssituation.

Tilgodehavender, som måles til amortiseret kostpris

Tilgodehavender måles ved første indregning til dagsværdi og efterfølgende til amortiseret kostpris. Tilgodehavender fra finansielle leasingkontrakter indregnes til nettoinvesteringen i leasingaftalen. Tilgodehavenderne vurderes løbende for værdiforringelse og nedskrives til en eventuelt lavere genindvindingsværdi. Nedskrivninger foretages som udgangspunkt kollektivt ud fra forfaldsstatus. Individuel nedskrivning af tilgodehavendet og overførsel fra konto for kollektive nedskrivninger foretages, når tilgodehavendet ved sagsbehandling vurderes uerholdeligt.

Genforsikringsandele

Genforsikrings andel af præmiehensættelserne udgøres af den del af betalte genforsikringspræmier efter fradrag af modtagne provisioner, der ud fra risikoens fordeling over dækningsperioden kan henføres til perioden efter regnskabsårets udgang.

Genforsikrings andel af erstatningshensættelserne er opgjort til de beløb, som i henhold til indgåede genforsikringskontrakter kan forventes modtaget fra genforsikringsselskaber. De forventede fremtidige betalinger tilbagediskonteres med en rentestruktur. Andelene vurderes løbende for værdiforringelse og nedskrives til en eventuelt lavere genindvindingsværdi.

Passiver Egenkapital Opskrivningshenlæggelser

Gevinster ved opskrivning af domicilejendomme henlægges til opskrivningshenlæggelser efter fradrag af pensionsafkastskat, selskabsskat og bonus. Reserven opløses ved eventuel tilbageførsel af foretagne opskrivninger, eller hvis ejendommene afhændes.

Sikkerhedsfondshenlæggelser

Sikkerhedsfonde er særlige henlæggelser under egenkapitalen, som frem til 1989 blev foretaget til solvensdækning og var skattemæssigt fradragsberettigede.

Sikkerhedsfondene kan alene anvendes til styrkelse af de forsikringsmæssige hensættelser eller på anden måde til fordel for de forsikrede og kun med Finanstilsynets tilladelse.

Andre henlæggelser

Andre henlæggelser består af reserve efter indre værdis metode vedrørende skadeforsikring.

Ansvarlig lånekapital

Ansvarlig lånekapital måles ved første indregning til dagsværdi med fradrag af transaktionsomkostninger og måles efterfølgende til amortiseret kostpris.

Hensættelser til forsikrings- og investeringskontrakter

Præmiehensættelser

Præmiehensættelser udgøres af den forholdsmæssige del af de opkrævede præmier, der ud fra risikoens fordeling over dækningsperioden kan henføres til perioden efter regnskabsårets udgang. Præmiehensættelserne skal dække fremtidige betalinger for endnu ikke indtrufne forsikringsbegivenheder i den resterende risikoperiode samt administration af de indgåede forsikringskontrakter og opgøres derfor mindst til nutidsværdien af disse beløb opgjort pr. branche. Der foretages løbende en vurdering af hensættelsernes tilstrækkelighed ud fra aktuelle forventninger til de fremtidige pengestrømme.

Livsforsikringshensættelser

Livsforsikringshensættelserne måles til dagsværdi. Forpligtelserne opgøres således på et markedsværdigrundlag uafhængigt af det oprindelige tegningsgrundlag. Dagsværdien af livsforsikringshensættelserne er fastsat ud fra realistiske forventninger om fremtidige præmie- og ydelsesbetalinger samt administrationsomkostninger for de indgåede kontrakter. De fremtidige ind- og udbetalinger er fastsat ud fra antagelser om dødsfald, invaliditet og reaktivering. Døds- og invaliderisikoen afhænger af alder, køn og helbred for den enkelte forsikrede og er fastsat på baggrund af selskabets erfaringer. For alle forsikringer i Topdanmark Livsforsikring og Topdanmark Livsforsikring V er anvendt en dødelighed, hvor levetiden er højere med op til 5 år for mænd og op til 6,6 år for kvinder i forhold til forudsætningerne i G82-grundlaget. For bestanden af livrenter i Topdanmark Livsforsikring II forudsættes en reduceret dødelighed svarende til 55 % af G82 for kvinder og 85 % for mænd. G82 er det tegningsgrundlag, som branchen udviklede i 1980-erne.

Invaliderisikoen er fastsat til 90 % af G82, og der er herved taget hensyn til såvel invaliditet som reaktivering. Hensættelser til allerede indtrufne skader opgøres ud fra en egenudviklet statistisk model, der bygger på sammenhængen mellem mulighed for reaktivering og den tid, der er forløbet, siden skaden indtraf. I hensættelserne indregnes beløb til dækning af forventede omkostninger ved den fremtidige administration af de indgåede forsikringskontrakter. Omkostningerne er opgjort med en årlig pristalsregulering på 2 %.

Nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger er beregnet på grundlag af en rentestruktur. Rentestrukturen opgøres af det danske Finanstilsyn som en sammenvejning af swaprenter og optionsjusterede realkreditrenter. Rentestrukturen offentliggøres som "den justerede rentekurve" på Finanstilsynets hjemmeside. For forsikringer underlagt pensionsafkastbeskatning reduceres de enkelte renter i rentestrukturen med skattesatsen på 15 %.

I hensættelserne indgår et risikotillæg svarende til, hvad en uafhængig erhverver af virksomhedens bestand af livsforsikringer ville forlange for at påtage sig risikoen for udsving i de forventede betalinger. Det samlede risikotillæg er fastsat skønsmæssigt ved en reduktion i den anvendte rentestruktur på 5 %.

Forpligtelserne opdeles i balancen i følgende poster:

Garanterede ydelser

Summen af selskabets forpligtelser for de enkelte forsikringer beregnet ud fra de aftalte præmier og ydelser med et tillæg til administration måles til nutidsværdi under garanterede ydelser. Under garanterede ydelser medtages endvidere hensættelser vedrørende gruppeliv samt hensættelser til indtrufne, endnu ikke anmeldte skader (IBNR).

Bonuspotentiale på fremtidige præmier

Nutidsværdien af selskabets forpligtelser ved omskrivning af hver enkelt forsikring til fripolice betegnes den garanterede fripoliceydelse. Bonuspotentiale på fremtidige præmier udgøres af det beløb for hver enkelt police, hvormed den garanterede fripoliceydelse overstiger den garanterede ydelse.

Bonuspotentiale på fripoliceydelser

I det omfang den enkelte forsikrings opsparing (retrospektive hensættelse) med fradrag af forventet fremtidigt omkostningsoverskud overstiger den garanterede fripoliceydelse, måles beløbet under bonuspotentiale på fripoliceydelser. Bonuspotentiale på fripoliceydelser kan anvendes til dækning af den del af negative realiserede resultater, som henføres til bonusberettigede forsikringskontrakter, og som ikke kan dækkes af kollektivt bonuspotentiale.

Erstatningshensættelser

Erstatningshensættelserne skal dække fremtidige betalinger for allerede indtrufne forsikringsbegivenheder samt administration heraf.

Hensættelserne opgøres branchevis dels ved en sag for sag vurdering (individuelle hensættelser), dels ved hjælp af statistiske metoder (kollektive samt IBNR- og IBNERhensættelser). Individuelle vurderinger foretages for skader over et fastsat beløb afhængig af branche, og hensættelser til mindre skader beregnes kollektivt. IBNRhensættelser skal dække udgifter til efteranmeldte store skader. IBNER-hensættelser skal dække individuelt vurderede skader, som har været utilstrækkeligt oplyst. Til beregning af de kollektive hensættelser benyttes de Vylders kredibilitetsmetode tilpasset de enkelte branchegrupper. IBNR- og IBNER-hensættelserne opgøres ved hjælp af internt udviklede modeller. Skader i landbrugsog erhvervsbrancherne vurderes individuelt. Hertil kommer IBNR- og IBNER-hensættelser. I privatbrancherne opgøres skader under 100 t.kr. kollektivt, mens større

skader samt alle skader på ejerskifteforsikringer vurderes individuelt. Hertil kommer IBNR- og IBNER-hensættelser. I motor- og ulykkesbrancherne omfattes alle skader af den kollektive hensættelse. For personansvarsskader på motor foretages herudover en individuel vurdering af store skader og skader af ældre dato.

Hensættelserne opgøres under hensyntagen til inflation. Den fremtidige inflation indgår implicit i en række af de statistiske modeller som gennemsnittet af den faktiske inflation i den anvendte historikperiode. En forventning om højere fremtidig inflation vil således generelt indregnes i hensættelserne med en vis forsinkelse.

Erstatningshensættelserne i arbejdsskadeforsikring udgøres af hensættelser for løbende ydelser og anden erstatningshensættelse. Vurderingen af de fremtidige løbende ydelser baseres på aktuelle ydelser med indregning af den forventede løntalsudvikling fastsat som forward inflationsraterne med et tillæg på 1,16 % p.a. og en dødelighed svarende til G82 med månedlige aldersnedskrivninger. Arbejdsskadeerstatninger vil ofte blive udbetalt som den kapitaliserede værdi af en løbende ydelse. Kapitaliseringsrenten på kapitaliseringstidspunktet skal beregnes som et glidende gennemsnit af de seneste fem års rente på toneangivende realkreditobligationer reduceret for skat. Kapitaliseringsrenten opgøres som forward swaprenterne med et tillæg på 0,85 % p.a. og et fradrag for skat svarende til bundskattesatsen.

På grund af de mere ustabile forhold, der har gjort sig gældende omkring erhvervsevnetabserstatninger gennem en årrække, benyttes en egenudviklet model, der tager højde for den enkelte skades udviklingstrin. Ydelserne indregnes med den forventede løntalsudvikling.

Topdanmark har indgået swaps, der delvist afdækker hensættelser til arbejdsskade og løbende ydelser i sygeog ulykkesforsikring mod ændringer i de fremtidige lønog pristal forudsat en stabil vækst i erstatningsudbetalingernes realværdi. Værdiregulering af disse swaps indgår under erstatningsudgifter.

I erstatningshensættelserne indgår de beløb, der forventes at medgå til dækning af direkte og indirekte omkostninger i forbindelse med afvikling af forpligtelserne.

Alle hensættelser måles til nutidsværdi ved diskontering af de forventede fremtidige betalinger med rentestrukturen. Den del af ændringen i erstatningshensættelserne, der kan henføres til ændringer i rentestrukturen, indgår i resultatopgørelsen under kursreguleringer.

Der foretages løbende en vurdering af hensættelsernes tilstrækkelighed ud fra aktuelle forventninger til de fremtidige pengestrømme.

Erstatningshensættelser i livsforsikring omfatter forfaldne, endnu ikke betalte forsikringsydelser.

Hensættelser til bonus og præmierabatter

Hensættelser til bonus og præmierabatter er beløb, der tilfalder forsikringstagerne som følge af et gunstigt skadeforløb.

Kollektivt bonuspotentiale

Kollektivt bonuspotentiale anvendes til udjævning af de enkelte års bonustildeling. Således vil der i år, hvor det investeringsmæssige og forsikringsmæssige resultat er bedre end den lovede bonus, blive henlagt til kollektivt bonuspotentiale, mens der i år, hvor resultatet ikke kan finansiere den lovede bonus, vil blive overført midler fra kollektivt bonuspotentiale. Kollektivt bonuspotentiale kan kun nedbringes ved overførsel til en anden post under de forsikringsmæssige hensættelser eller med negative realiserede resultater, der måtte være fordelt til de bonusberettigede forsikringskontrakter.

Hensættelser til unit-linked kontrakter

Hensættelser til unit-linked kontrakter måles til dagsværdi i overensstemmelse med værdien af de aktiver, der er knyttet til kontrakterne, jf. dagsværdimuligheden i IAS 39 om undgåelse eller væsentlig reduktion af en regnskabsmæssig inkonsistens.

Andre forpligtelser

Hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser

Hensættelser til jubilæumsgratialer og godtgørelser ved pensionering opbygges løbende hen over ansættelsesperioden. Forpligtelsen opgøres under hensyntagen til forventet afgang baseret på virksomhedens erfaringer. Forpligtelsen måles til nutidsværdi ved diskontering af de forventede fremtidige betalinger med rentestrukturen.

Selskabsskat og udskudt skat

Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat, inklusive sambeskatningsbidrag, indregnes i balancen som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst reguleret for skat af tidligere års skattepligtige indkomster samt for betalte acontoskatter. Udskudt skat hensættes efter den balanceorienterede gældsmetode af midlertidige forskelle mellem regnskabs- og skattemæssig værdi af aktiver og forpligtelser. Der indregnes ikke udskudt skat af kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder, hvor koncernen tidsmæssigt kontrollerer tilbageførslen af den midlertidige forskel, og det er sandsynligt, at den midlertidige forskel ikke vil blive tilbageført

inden for en overskuelig fremtid. Udskudt skat opgøres med udgangspunkt i den planlagte anvendelse af det enkelte aktiv og afvikling af den enkelte forpligtelse med de skattesatser, der forventes at gælde, når den udskudte skat forventes udløst som aktuel skat, baseret på de på balancedagen gældende skattesatser og -regler.

Udskudt skat på sikkerhedsfonde omfatter udskudt skat på ubeskattede henlæggelser til sikkerhedsfonde under egenkapitalen. Sikkerhedsfonde vil blive beskattet i andele af 10 %, for hver gang de forsikringsmæssige hensættelser f.e.r. falder 10 pct.point i forhold til niveauet ultimo 1994. Et fald til 10 % under 1994-niveauet anses ikke for muligt i en situation, hvor Topdanmark Forsikring, i hvilket selskab henlæggelserne er foretaget, fortsætter sin drift, og beskatning vil således kun kunne ske, hvis forsikringsbestanden overdrages, eller selskabet ophører med at drive forsikringsvirksomhed.

Genforsikringsdepoter

Genforsikringsdepoter omfatter modtagne beløb fra genforsikringsselskaber, som henstår til dækning af genforsikringsselskabernes forpligtelser over for selskabet.

Gæld

Gæld til kreditinstitutter og afledte finansielle instrumenter måles til dagsværdi, jf. dagsværdimuligheden i IAS 39 om undgåelse eller væsentlig reduktion af en regnskabsmæssig inkonsistens. Dagsværdien af gæld til kreditinstitutter svarer sædvanligvis til nominel værdi. Dagsværdien af afledte finansielle instrumenter opgøres efter samme praksis, som gælder for finansielle aktiver.

Øvrige gældsposter, herunder medarbejderobligationer, måles til amortiseret kostpris.

Andre forhold

Alle beløb i rapporten oplyses som udgangspunkt i hele mio. kr. Beløbene er afrundet, og der kan som følge heraf være mindre forskelle mellem summen af afrundede beløb og anførte totaler.

Resultatopgørelse • moderselskabet

Mio. kr.	Note	2009	2010
Indtægter fra tilknyttede virksomheder	1	1.519	1.184
Renteindtægter og udbytter m.v.		3	24
Kursreguleringer	2	1	-1
Renteudgifter		-43	-19
Omkostninger i.f.m. investeringsvirksomhed		-1	0
Investeringsafkast, i alt		1.479	1.189
Andre omkostninger	3	-31	-32
RESULTAT FØR SKAT		1.448	1.157
Skat	4	-2	11
ÅRETS RESULTAT		1.446	1.168
Forslag til disponering af årets resultat:

Overført til reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode	1.519	1.184
Overført til overført overskud	-73	-16
	1.446	1.168

Balance • moderselskabet

Mio. kr.	Note	2009	2010
Aktiver
Driftsmidler	5	4	4
MATERIELLE AKTIVER, I ALT		4	4
Kapitalandele i tilknyttede virksomheder	6	5.126	5.567
Investeringer i tilknyttede virksomheder, i alt		5.126	5.567
Obligationer		2	2
Andre finansielle investeringsaktiver, i alt		2	2
INVESTERINGSAKTIVER, I ALT		5.128	5.568
Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder		70	77
TILGODEHAVENDER, I ALT		70	77
Aktuelle skatteaktiver		260	58
Udskudte skatteaktiver	7	1	1
Likvide beholdninger		4	3
ANDRE AKTIVER, I ALT		265	62
AKTIVER, I ALT		5.467	5.712

Passiver

Aktiekapital	8	169	171
Andre henlæggelser		1.411	1.845
Reserver, i alt		1.411	1.845
Overført overskud		2.885	2.884
EGENKAPITAL, I ALT		4.465	4.900
ANSVARLIG L ÅNEKAPITAL	9	403	404
Obligationslån		70	71
Gæld til kreditinstitutter		64	0
Gæld til tilknyttede virksomheder		462	327
Anden gæld		3	1 0
GÆLD, I ALT		599	407
PASSIVER, I ALT		5.467	5.712
Personaleomkostninger	10
Solvens	11
Egne aktier	12
Nærtstående parter	13
Øvrige noteoplysninger	14
Anvendt regnskabspraksis	15

Egenkapitalopgørelse • moderselskabet

Mio. kr.

	Aktie- kapital	Andre hen- læggelser	Overført overskud	I alt
2009
Egenkapital ultimo foregående år	167	709	2.367	3.243
Årets resultat		1.519	-73	1.446
Udbytte modtaget fra dattervirksomheder Andre kapitalbevægelser i dattervirksomheder Tilbagekøb af egne aktier Salg af medarbejderaktier Udstedelse af aktieoptioner Udnyttelse af aktieoptioner Egenkapital 31. december 2009	2 169	-829 12 1.411	829 8 -376 26 15 89 2.885	0 20 -376 26 15 91 4.465
2010
Egenkapital ultimo foregående år	169	1.411	2.885	4.465
Årets resultat		1.184	-16	1.168
Udbytte modtaget fra dattervirksomheder Andre kapitalbevægelser i dattervirksomheder Tilbagekøb af egne aktier Salg af medarbejderaktier Udstedelse af aktieoptioner Udnyttelse af aktieoptioner	2	-740 -9	740 14 -892 46 16 92	0 5 -892 46 16 94
Egenkapital 31. december 2010	171	1.845	2.884	4.900

Noter • moderselskabet

Mio. kr.	2009	2010
Note 1. Indtægter fra tilknyttede virksomheder
Topdanmark Forsikring A/S	1.483	1.130
Tilpasning	-1	10
web-postkassen.dk ApS	-9	-7
Topdanmark Invest A/S	6	9
Topdanmark Kapitalforvaltning A/S	40	41
TD.0151 ApS Tilpasning	-7 7	0 0
Indtægter fra tilknyttede virksomheder	1.519	1.184
Note 2. Kursreguleringer
Afledte finansielle instrumenter	1	0
Ansvarlig lånekapital	0	-1
Kursreguleringer	1	-1
Note 3. Andre omkostninger
Holdingomkostninger	31	32
Andre omkostninger	31	32
Note 4. Skat
Aktuel skat	-59	-12
Ændring i udskudt skat	43	0
Regulering vedr. tidligere år	18	1
Skat	2	-11
Resultat før skat ekskl. indtægter fra tilknyttede virksomheder	-71	-27
Beregnet skat 25%	-18	-7
Skatteeffekt af:
Ikke fradragsberettigede udgifter og ikke skattepligtige indtægter	0	-6
Regulering vedr. tidligere år	20	1
	2	-11
Effektiv skatteprocent	-3,5	40,8
Note 5. Driftsmidler
Kostpris primo	6	5
Tilgang i årets løb, herunder forbedringer	1	1
Afgang i årets løb	-2	0
Kostpris ultimo	5	5
Ned- og afskrivninger primo Årets tilbageførsel af de samlede af- og nedskrivninger på aktiver,	-2	-1
der i året er afhændet eller udgået af driften	1	0

Ned- og afskrivninger ultimo -1 -1 Driftsmidler 4 4

Noter • moderselskabet

Mio. kr.		2009	2010
Note 6. Kapitalandele i tilknyttede virksomheder
Topdanmark Forsikring A/S Topdanmark Kapitalforvaltning A/S TD.0151 ApS (investering) Topdanmark Invest A/S (investering) web-postkassen.dk ApS (consumerservice)		4.877 51 31 167 -2	5.308 52 31 175 0
Heraf virksomheder med negativ indre værdi Kapitalandele i tilknyttede virksomheder		5.124 2 5.126	5.567 0 5.567
De tilknyttede virksomheder har hjemsted i Ballerup.
Note 7. Udskudte skatteaktiver	2008	2009	2010
Rentefradragsbegrænsning Andet Udskudte skatteaktiver	43 1 44	0 1 1	0 1 1
Årets ændring		-43	0
Note 8. Aktiekapital
Kroner Aktiekapital 1. januar Kapitalforhøjelse Aktiekapital		166.859.030 2.205.900 169.064.930	169.064.930 1.804.600 170.869.530
Selskabets aktiekapital består af 17.086.953 (2009: 16.906.493) stk. aktier, der har en pålydende værdi af 10 kr. pr. stk. Ingen aktier har særlige rettigheder, og alle aktier er frit omsættelige. Alle aktier har én stemme.
Note 9. Ansvarlig lånekapital Topdanmark A/S har i 2007 udstedt 55 mio. EUR hybrid kernekapital.
Lånet er stående uden endelig udløbsdato, men kan, med Finanstilsynets tilladelse, opsiges af debitor fra den 15. september 2017 til kurs pari. Lånet er variabelt forrentet med en sats, der bestemmes som EURIBOR 3 mdr.+1,90%, aktuelt 2,926% (2009: 2,614%). Fra den 15. september 2017 med EURIBOR 3 mdr.+2,90%.
Andel af lånet, som indregnes i basiskapitalen Årets renteudgifter		403 15	404 11
Note 10. Personaleomkostninger
Direktion
Løn og vederlag Medarbejderaktier og -obligationer Aktieoptioner		11 1 4	11 1 4
Det oplyste vederlag til direktionen omfatter det samlede vederlag til den anmeldte direktion. Dele af vederlaget afholdes af andre selskaber i koncernen.		16	16
Bestyrelse
Bestyrelseshonorar for 2010 udgør 4.275 tkr. (2009: 3.781 tkr.),

hvoraf 225 tkr. (2009: 206 tkr.) vedrører hverv i datterselskaber.

Aktieoptioner

Topdanmarks aktieoptionsprogram omfatter direktion og ledende medarbejdere. Strikekursen fastsættes som 110% af børskursen ultimo året før. Udnyttelsen kan ske 3 - 5 år efter tildeling.

Programmet afregnes med aktier (egenkapitalinstrumenter).

Koncernens samlede optionsprogram fremgår af koncern-noten personaleomkostninger.

Noter • moderselskabet

Mio. kr.	2009	2010
Note 11. Solvens
Egenkapital	4.465	4.900
Udskudt skatteaktiv	-1	-1
Hybrid kernekapital	403	404
Kapitalkrav i forsikringsselskaber - 50%	-1.535	-1.549
Kernekapital	3.332	3.754
Kapitalkrav i forsikringsselskaber - 50%	-1.535	-1.549
Basiskapital	1.797	2.205
Vægtede poster	2.617	3.025
Kernekapital i procent af vægtede poster	127,3	124,1
Solvensprocent	68,7	72,9
Solvenskrav (%)	8,0	8,0
Solvens opgøres i henhold til reglerne for finansielle holdingvirksomheder.

Note 12. Egne aktier

Moderselskabet	Antal aktier 1.000 stk.	Nominel værdi mio. kr.	Andel af aktiekapital i pct.	Køb/salg mio. kr.
Beholdning primo 2009	961	10	5,8
Køb i 2009	533	5	3,2	394
Salg	-83	-1	0,5	-19
Beholdning ultimo 2009	1.411	14	8,3
Køb i 2010	1.288	13	7,5	892
Salg	-84	-1	0,5	-58
Beholdning ultimo 2010	2.615	26	15,3
Dattervirksomheder
Beholdning primo 2009	61	1	0,3
Køb i 2009	35	0	0,2	18
Salg	-96	-1	-0,2	-60
Beholdning ultimo 2009	0	0	0,0

Note 13. Nærtstående parter

Topdanmark A/S har ingen nærtstående parter med bestemmende indflydelse.

Nærtstående parter med betydelig indflydelse omfatter bestyrelse og direktion samt disse personers relaterede familiemedlemmer.

Vederlag til bestyrelse og direktion fremgår af note 10 personaleomkostninger.

Bestyrelsens beholdning af aktier i Topdanmark A/S i stk.	5.131	6.251
Bestyrelsens beholdning af 4% Topdanmark obligationer udløb 2012, nom. tkr.	50	50
Bestyrelsens beholdning af 4% Topdanmark obligationer udløb 2013, nom. tkr.	103	103
Bestyrelsens beholdning af 2% Topdanmark obligationer udløb 2014, nom. tkr.	101	101
Direktionens beholdning af aktier i Topdanmark A/S i stk.	28.260	37.691
Direktionens beholdning af 4% Topdanmark obligationer udløb 2012, nom. tkr.	218	218
Direktionens beholdning af 4% Topdanmark obligationer udløb 2013, nom. tkr.	455	455
Direktionens beholdning af 2% Topdanmark obligationer udløb 2014, nom. tkr.	691	691

Noter • moderselskabet

Mio. kr.	2009	2010
Note 13. Nærtstående parter - fortsat
Tilknyttede virksomheder:
Omkostninger i.f.m. investeringsvirksomhed Betalte omkostninger	1 23	0 23
Modtagne udbytter Kapitalindskud	829 7	740 9
Renteudgifter	5	2
Omkostninger i.f.m. investeringsvirksomhed afregnes på markedsbaserede vilkår.

Andre omkostninger afregnes på omkostningsdækkende basis.

Gennemsnitlig effektiv rente af løbende mellemværender udgør 0,55% (2009: 1,79%)

Ejerandele fremgår af balancen og specificeres i noten kapitalandele i tilknyttede virksomheder. Mellemværender fremgår af balancen.

Note 14. Øvrige noteoplysninger

Femårsoversigt i henhold til §91a i Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser er en del af hoved- og nøgletal side 3. Risikooplysninger i henhold til § 91b indgår i ledelsesberetningen for koncernen i afsnittet "Risikostyring".

Note 15. Anvendt regnskabspraksis

Årsregnskabet for moderselskabet Topdanmark A/S er aflagt i henhold til lov om finansiel virksomhed, herunder Finanstilsynets bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser.

Finanstilsynet har ajourført regnskabsbekendtgørelsen med ikrafttrædelse i 2011 og mulighed for hel eller delvis implementering i 2010. Topdanmark har i 2010 implementeret bestemmelsen i §108.

Anvendt regnskabspraksis er herudover uændret fra årsrapporten 2009.

Forskelle til koncernens regnskabspraksis

Selskabets anvendte regnskabspraksis for indregning og måling er i overensstemmelse med koncernens regnskabspraksis med følgende undtagelser:

Kapitalandele i tilknyttede virksomheder indregnes og måles til indre værdi. Hvis indre værdi overstiger kapitalandelens genindvindingsværdi, nedskrives til denne lavere værdi. Andele af tilknyttede virksomheders resultat efter skat indregnes i resultatopgørelsen under indtægter fra tilknyttede virksomheder med fradrag af eventuelle nedskrivninger. Andele af tilknyttede virksomheders egenkapitalbevægelser indregnes direkte på egenkapitalen.

Tilknyttede virksomheders indre værdi opgøres uden hensættelser til udskudt skat af sikkerhedsfonde, medmindre det er sandsynligt, at der inden for en overskuelig periode indtræffer en situation, der vil udløse beskatning af midlerne i sikkerhedsfondene.

Andre forhold

Alle beløb i rapporten oplyses som udgangspunkt i hele mio. kr. Beløbene er afrundet, og der kan som følge heraf være mindre forskelle mellem summen af afrundede beløb og anførte totaler.

Disclaimer

Denne årsrapport indeholder udtalelser om fremtidige forhold. Sådanne udsagn er usikre og forbundet med risici af såvel generel som specifik karakter.

Mange faktorer kan forårsage, at den faktiske udvikling afviger væsentligt fra de forventninger og forudsætninger, som indeholdes i årsrapporten. Sådanne faktorer kan f.eks. være konjunkturudviklinger, udviklingen i de finansielle markeder, den økonomiske indvirkning af ikke-forudsete begivenheder som f.eks. terrorhandlinger eller ekstraordinære vejrmæssige forhold, ændring i danske og EU-mæssige regler, konkurrencefaktorer i forsikringsbranchen og udviklingen i genforsikringsmarkedet. Se endvidere Risikostyring.

Ovenstående angivelse af risikofaktorer er ikke udtømmende. Investorer og andre, der måtte basere beslutninger vedrørende Topdanmark på udsagn om fremtiden, bør foretage egne omhyggelige overvejelser om disse forhold samt usikkerhedsmomenter i øvrigt.

Topdanmarks udsagn om fremtiden er i øvrigt alene baseret på information, der var kendt på tidspunktet for udarbejdelsen af årsrapporten.

Ledelsespåtegning

Vi har dags dato aflagt årsrapporten for 1. januar-31. december 2010 for Topdanmark A/S.

Koncernregnskabet er aflagt i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU, og årsregnskabet for moderselskabet er aflagt i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber. Årsrapporten er herudover udarbejdet i overensstemmelse med yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede finansielle selskaber.

Ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i koncernen og moderselskabets aktiviteter og økonomiske forhold samt af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som koncernen og moderselskabet kan påvirkes af.

Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede af koncernens og moderselskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2010 samt af resultatet af koncernens og moderselskabets aktiviteter og koncernens pengestrømme for regnskabsåret 1. januar-31. december 2010.

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.

Ballerup, den 8. marts 2011

Direktion:

Christian Sagild (Adm. direktør)	Kim Bruhn-Petersen	Lars Thykier
Bestyrelse:
Michael Pram Rasmussen (Formand)	Anders Knutsen (Næstformand)	Ole Døssing Christensen
Charlotte Hougaard	Jens Maaløe	Per Mathiesen
Annette Sadolin	Søren Thorup Sørensen	Knud J. Vest

Revisionspåtegninger

Intern revisions påtegning

Vi har revideret koncernregnskabet og årsregnskabet for Topdanmark A/S for regnskabsåret 1. januar-31. december 2010 omfattende resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter, herunder anvendt regnskabspraksis, samt ledelsesberetning for såvel koncernen som moderselskabet samt totalindkomstopgørelse og pengestrømsopgørelse for koncernen. Koncernregnskabet aflægges efter International Financial Reporting Standards som godkendt af EU, og årsregnskabet for moderselskabet samt ledelsesberetningen aflægges efter lov om finansiel virksomhed. Koncernregnskabet og årsregnskabet aflægges herudover i overensstemmelse med yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede finansielle selskaber.

Selskabets ledelse har ansvaret for årsrapporten. Vores ansvar er på grundlag af vores revision at udtrykke en konklusion om årsrapporten.

Den udførte revision

Revisionen er udført på grundlag af Finanstilsynets bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder mv. samt finansielle koncerner og i overensstemmelse med danske og internationale revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at koncernregnskabet, årsregnskabet og ledelsesberetningen ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Vi har deltaget i revisionen af de væsentlige og risikofyldte områder.

En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i koncernregnskabet, årsregnskabet og ledelsesberetningen. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i koncernregnskabet, årsregnskabet og ledelsesberetningen, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for virksomhedens udarbejdelse og aflæggelse af et koncernregnskab og et årsregnskab, der giver et retvisende billede, samt for udarbejdelse af en ledelsesberetning, der indeholder en retvisende redegørelse, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af koncernregnskabet, årsregnskabet og ledelsesberetningen.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet giver et retvisende billede af koncernens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2010 samt af resultatet af koncernens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar-31. december 2010 i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede finansielle selskaber.

Det er endvidere vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af moderselskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2010 samt af resultatet af moderselskabets aktiviteter for regnskabsåret 1. januar-31. december 2010 i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed og yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede finansielle selskaber.

Herudover er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed.

Ballerup, den 8. marts 2011

Leif Zilmer Revisionschef

Den uafhængige revisors påtegning Til aktionærerne i Topdanmark A/S

Vi har revideret koncernregnskabet og årsregnskabet for Topdanmark A/S for regnskabsåret 1. januar-31. december 2010 omfattende resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter, herunder anvendt regnskabspraksis, samt ledelsesberetningen for såvel koncernen som moderselskabet samt totalindkomstopgørelse og pengestrømsopgørelse for koncernen. Koncernregnskabet aflægges efter International Financial Reporting Standards som godkendt af EU, og årsregnskabet for moderselskabet samt ledelsesberetningen aflægges efter lov om finansiel virksomhed. Koncernregnskabet og årsregnskabet aflægges herudover i overensstemmelse med yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede finansielle selskaber.

Ledelsens ansvar for koncernregnskabet, årsregnskabet og ledelsesberetningen

Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et koncernregnskab og et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU, for så vidt angår koncernregnskabet, lov om finansiel virksomhed for så vidt angår moderselskabsregnskabet samt yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede finansielle selskaber, og en ledelsesberetning, der indeholder en retvisende redegørelse i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge et koncernregnskab, et årsregnskab og en ledelsesberetning uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne.

Revisors ansvar og den udførte revision

Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om koncernregnskabet, årsregnskabet og ledelsesberetningen på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske og internationale revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at koncernregnskabet, årsregnskabet og ledelsesberetningen ikke indeholder væsentlig fejlinformation.

En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i koncernregnskabet, årsregnskabet og ledelsesberetningen. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i koncernregnskabet, årsregnskabet og ledelsesberetningen, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for virksomhedens udarbejdelse og aflæggelse af et koncernregnskab og et årsregnskab, der giver et retvisende billede, samt for udarbejdelse af en ledelsesberetning, der indeholder en retvisende redegørelse, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af koncernregnskabet, årsregnskabet og ledelsesberetningen.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet giver et retvisende billede af koncernens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2010 samt af resultatet af koncernens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar-31. december 2010 i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede finansielle selskaber.

Det er endvidere vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af moderselskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2010 samt af resultatet af moderselskabets aktiviteter for regnskabsåret 1. januar-31. december 2010 i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed og yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede finansielle selskaber.

Herudover er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed.

København, den 8. marts 2011

Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

Erik Holst Jørgensen Martin Faarborg Statsautoriseret revisor Statsautoriseret revisor

Koncernstruktur