AI assistant
Tivoli A/S — Proxy Solicitation & Information Statement 2017
Mar 20, 2017
3418_rns_2017-03-20_46cf9f72-56e8-4581-ac6b-d872ee1414b5.pdf
Proxy Solicitation & Information Statement
Open in viewerOpens in your device viewer
TIVOLI
Tivoli A/S – Generalforsamling
Selskabets ordinære generalforsamling afholdes fredag den 21. april 2017 kl. 13:00 i Tivolis Koncertsal, Vesterbrogade 3, 1630 København V. Adgang til Koncertsalen foregår via Tivolis Hovedindgang og Banegårdsindgang.
DAGSORDEN
- Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år.
- Fremlæggelse af årsrapport til godkendelse.
- Beslutning om anvendelse af overskud i henhold til den godkendte årsrapport.
- Forslag fra bestyrelse eller aktionærer.
a) Bestyrelsen foreslår, at bestyrelsen i tiden indtil næste års generalforsamling bemyndiges til inden for 10 % af aktiekapitalen at lade selskabet erhverve egne aktier til den på erhvervelsestidspunktet gældende børskurs med en afvigelse på indtil 10 %.
b) Aktionær Henning Dam Poulsen foreslår, at bestyrelsen opfordres til at undersøge, om der sker forskelsbehandling ved ansættelse af ufaglærte i Tivoli på baggrund af etnicitet eller oprindelse. - Valg af medlemmer til bestyrelsen.
- Valg af revisor.
- Eventuelt.
Dagsordenen og de fuldstændige forslag samt årsrapport er fremlagt til eftersyn for aktionærerne i Tivoli Box Office, Vesterbrogade 3, 1630 København V. Materialet (undtagen årsrapporten) fremsendes til selskabets noterede aktionærer samt alle øvrige aktionærer, der har fremsat begæring herom. Årsrapporten kan downloades på www.tivoli.dk (under "Om Tivoli") samt afhentes i Tivoli Box Office, Vesterbrogade 3, 1630 København V.
Derudover er følgende dokumenter og oplysninger offentliggjort på selskabets hjemmeside under www.tivoli.dk/aktionær: (i) indkaldelsen, (ii) det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen, (iii) de dokumenter, der skal fremlægges på generalforsamlingen herunder revideret årsrapport, (iv) dagsordenen for generalforsamlingen og de fuldstændige forslag og (v) formularer til stemmeafgivelse ved brev og fuldmagt.
Selskabets aktiekapital udgør 57.166.600 kr. fordelt på aktier à 10 kr. Hvert aktiebeløb på 10 kr. giver én stemme. Møde- og stemmeret på generalforsamlingen tilkommer aktionærer, der senest 1 uge før generalforsamlingen har ladet deres aktier notere i ejerbogen eller har rettet henvendelse til selskabet med henblik på indførelse i ejerbogen, og denne henvendelse er modtaget af selskabet. Derudover skal aktionærerne have anmeldt deres deltagelse i generalforsamlingen senest 3 dage før generalforsamlingens afholdelse. Selskabet har udpeget Danske Bank som kontoførende pengeinstitut. Selskabets aktionærer kan herigennem udøve deres finansielle rettigheder.
Aktionærer kan fra mandag den 20. marts 2017 til og med tirsdag den 18. april 2017 kl. 23:59 anmelde deres deltagelse i generalforsamlingen og rekvirere adgangskort og stemmeseddel hos VP Investor Services A/S på tlf. 43 58 88 66 eller på internettet, www.vp.dk/gf. Der kan afgives stemme pr. brev forud for generalforsamlingen ved brug af det materiale, der udsendes til aktionærerne sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen. Afgivelse af brevstemme er ikke betinget af, at aktionæren har rekvireret adgangskort. En brevstemme skal være VP Investor Services A/S i hænde senest tirsdag den 18. april 2017 kl. 23:59.
Tivoli A/S vil som noget nyt sende adgangskort ud via e-mail. Dette kræver, at aktionærens e-mailadresse er registreret på Investorportalen. Det er muligt at registrere sin e-mailadresse ved tilmelding. Efter tilmelding vil man pr. e-mail modtage et adgangskort i PDF. Adgangskortet kan printes eller medbringes på smartphone eller tablet. Skulle man glemme sit adgangskort til generalforsamlingen, kan det genudskrives mod forevisning af legitimation. Stemmesedler udleveres i adgangsregistreringen ved generalforsamlingen. Der er forsat mulighed for at få adgangskort tilsendt pr. post.
Aktionærer kan afgive stemme på generalforsamlingen ved fuldmagt. Fuldmagten skal være skriftlig og dateret. Afgives fuldmagt til tredjemand, skal denne anmelde sin deltagelse og rekvirere adgangskort på samme måde som aktionærer. Afgives fuldmagt til bestyrelsen, skal fuldmagten angå en bestemt generalforsamling med en på forhånd kendt dagsorden.
København, den 20. marts 2017
Bestyrelsen
Tivoli A/S