Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Tivoli A/S Earnings Release 2021

Jul 2, 2021

3418_rns_2021-07-02_8eb6d7d0-3737-4b67-a448-166aa77dbc52.html

Earnings Release

Open in viewer

Opens in your device viewer

Tivoli opdaterer sine forventninger til resultat for 2021 efter usikkerhed om kompensation

Tivoli opdaterer sine forventninger til resultat for 2021 efter usikkerhed om kompensation

Den 16. april 2021 suspenderede Tivoli sine oprindelige resultatforventninger pga. væsentlig usikkerhed omkring kompensationsomfang for faste omkostninger i forhold til støtteloft jf. fondsbørsmeddelelse nr. 4, som følge af nye og reviderede bekendtgørelser fra myndighederne, offentliggjort april 2021. ​

De oprindelige forventninger til 2021 var en omsætning i niveauet 600-700 mio. kr., hvilket er ca. 40% under det normale niveau og et underskud før skat i niveauet 75-100 mio. kr. ​

Nye bekendtgørelser (BEK nr. 1123 og BEK nr. 1124) fastslår, at kompensation som følge af manglende turister undtages af EU’s støtteloft (foreløbig fra den 29. oktober 2020 til den 20. april 2021). Herudover har EU netop godkendt, at kompensation vedrørende nedlukningen fra den 9. december 2020 ligeledes undtages af støtteloftet. Dette gør, at Tivolis ledelse nu kan sandsynliggøre en kompensation for faste omkostninger vedrørende disse forhold. Tivoli er fortsat i dialog med myndighederne omkring opgørelsen af kompensation for faste omkostninger generelt, herunder fortolkning af EU’s støtteloft.​

I forhold til de oprindelige forventninger, så er genåbningen langsommere end forventet - med fortsatte væsentlige restriktioner, hvilket reducerer Tivolis forventede aktivitetsniveau i 2021. Dette opvejes dog af effektiviseringer og omkostningsbesparelser

På baggrund af ovenstående, så forventer Tivoli nu en omsætning i niveauet 600 mio. kr. Tivolis resultatforventninger er uændrede i forhold til de oprindelige forventninger og er fortsat et underskud før skat i niveauet 75-100 mio. kr. ​

Der er fortsat stor usikkerhed omkring kompensationen for faste omkostninger, Tivolis aktivitetsniveau og resultatforventninger pga. COVID-19 (jf. omtale i årsrapporten for 2020 og kvartalsrapporten for perioden 1. januar – 31. marts 2021). 

Med venlig hilsen

Tom Knutzen                        Susanne Mørch Koch

Bestyrelsesformand           Adm. direktør

Kontaktperson: Pressechef, Torben Plank tlf. 22237440 / [email protected]

Vedhæftet fil