AI assistant
TCM Group — Proxy Solicitation & Information Statement 2020
Mar 9, 2020
3417_rns_2020-03-09_b5efd17c-5f7d-409e-99b8-213706067292.pdf
Proxy Solicitation & Information Statement
Open in viewerOpens in your device viewer
TCM Group
ORDINÆR GENERALFORSAMLING I TCM GROUP A/S
Selskabets ordinære generalforsamling afholdes den 31. marts 2020 kl. 17:00 på selskabets adresse, Skautrupvej 22b, Tvis, 7500 Holstebro, med følgende dagsorden:
- Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår.
- Godkendelse af den reviderede årsrapport.
- Godkendelse af vederlagspolitik og bestyrelsens honorar.
Bestyrelsen indstiller i overensstemmelse med vederlagspolitikken i øvrigt, at det ordinære årlige bestyrelseshonorar for regnskabsåret 2020 forbliver uændret på DKK 250.000. Formandens honorar ændres fra 2 gange ordinært bestyrelseshonorar til 2.5 gange ordinært bestyrelseshonorar. Næstformandens honorar ændres fra ordinært bestyrelseshonorar til 1.5 gange ordinært bestyrelseshonorar. Honorar til medlemmer af revisionsudvalget, nomineringskomite og vederlagskomite fremgår af bilag 1, Vederlagspolitik.
- Anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport.
Bestyrelsen foreslår udbytteudbetaling på DKK 5,25 pr. aktie svarende til 47% af periodens resultat. Det foreslåede udbytte er i overensstemmelse med selskabets udbyttepolitik.
- Valg af bestyrelsesmedlemmer.
Sanna Mari Suvanto-Harsaae, Anders Tormod Skole-Sørensen, Carsten Bjerg, Søren Mygind Eskildsen og Danny Feltmann Espersen foreslås genvalgt.
Vedrørende bestyrelsens kompetencer, herunder øvrige ledelseshverv, henvises til årsrapportens afsnit "Direktion og bestyrelse".
- Valg af revisor(er).
Deloitte, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, foreslås genvalgt i overensstemmelse med revisionsudvalgets indstilling. Revisionsudvalget er ikke blevet påvirket af tredjeparter og har ikke været underlagt nogen aftale med en tredjepart, som begrænser generalforsamlingens valg til visse revisorer eller revisionsfirmaer.
- Eventuelle forslag fra bestyrelsen og/eller aktionærerne.
Bestyrelsen har fremsat følgende forslag:
- Eventuelt.
TCM Group
Dagsorden mv.
Dagsorden indeholdende forslagenes fulde ordlyd vil være tilgængelig på selskabets hjemmeside – www.tcmgroup.dk – fra den 11. marts 2020. Årsrapport for 2019 omfattende beretning, resultatopgørelse og balance, og revisionspåtegning findes ligeledes på selskabets hjemmeside.
Senest tre uger før generalforsamlingen vil følgende oplysninger være tilgængelige for aktionærerne på selskabets hjemmeside:
- Indkaldelsen inklusive dagsordenen og de fuldstændige forslag.
- Det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen.
- De dokumenter, der skal fremlægges på generalforsamlingen.
- De formularer, der skal anvendes ved stemmeafgivelse ved fuldmagt og ved stemmeafgivelse pr. brev.
Registreringsdato
En aktionær's ret til at deltage i generalforsamlingen og afgive stemme på sine aktier fastsættes i forhold til de aktier, som aktionæren besidder den 24. marts 2020 (registreringsdatoen). De aktier, den enkelte aktionær besidder, opgøres på registreringsdatoen på baggrund af aktionærens ejerforhold som noteret i ejerbogen samt i henhold til meddelelser om ejerforhold, som selskabet har modtaget med henblik på indføring i ejerbogen, men som endnu ikke er indført i denne.
Anmeldelsesfrist for deltagelse
Adgang til generalforsamlingen er betinget af, at aktionæren senest den 25. marts 2020 kl. 23:59 har løst adgangskort. Adgangskort rekvireres hos VP Investor Services A/S pr. telefon 43 58 88 93, via e-mail til: [email protected] eller ved at returnere tilmeldingsblanketten til VP Investor Services A/S, Weidekampsgade 14, 2300 København S.
Selskabet vil, såfremt man ønsker det, sende adgangskort ud via e-mail. Dette kræver, at aktionærens e-mailadresse er registreret i ejerbogen, jf. www.tcmgroup.dk, og er dette ikke allerede tilfældet, er der mulighed for ved tilmeldingen at angive sin e-mailadresse på tilmeldingsblanketten. Efter tilmelding vil man pr. e-mail modtage et adgangskort med stemmesedler i PDF. Adgangskortet skal på forlangende forevises på generalforsamlingen.
Skulle man ikke have en e-mailadresse, er der fortsat mulighed for at få adgangskort tilsendt pr. post.
Fuldmagt
Fuldmagtblanketten skal være VP Investor Services A/S i hænde senest tirsdag den 25. marts 2020 kl. 23:59 via e-mail til [email protected]. Alternativt kan fuldmagsblanketten endvidere downloades fra www.tcmgroup.dk, printes og sendes inden samme frist med almindelig post til VP Investor Services A/S, Weidekampsgade 14, 2300 København S.
Brevstemme
Brevstemmeblanketten skal være VP Investor Services A/S i hænde senest onsdag den 30. marts 2020 kl. 16:00 via e-mail til [email protected]. Brevstemmeblanketten kan endvidere downloades fra www.tcmgroup.dk, printes og sendes inden samme frist med almindelig post til VP Investor Services A/S, Weidekampsgade 14, 2300 København S.
TCM Group
Spørgeret
På generalforsamlingen vil ledelsen besvare spørgsmål fra aktionærerne om forhold af betydning for bedømmelsen af årsrapporten, selskabets stilling og andre spørgsmål til behandling på generalforsamlingen.
Aktiekapitalens størrelse og stemmeret
Selskabets aktiekapital udgør DKK 1.000.000 fordelt på aktier à DKK 0,1. Hver aktie af DKK 0,1 giver én stemme på generalforsamlingen, jf. vedtægternes pkt. 9.1.
Bestyrelsen for TCM Group A/S