Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

TCM Group Interim / Quarterly Report 2020

Feb 24, 2021

3417_rns_2021-02-24_abac3b7c-9305-4fff-b02a-c01d947fc756.pdf

Interim / Quarterly Report

Open in viewer

Opens in your device viewer

TCM Group

TCM Group Ledelsesberetning

Kvartalsrapport Q4 2020 (1. oktober – 31. december)

(Tallene i parentes henviser til den tilsvarende periode i 2019)

Fortsat stærk finansiel performance. Forslag om ekstraordinært udbytte og aktietilbagekøbsprogram.

CEO Torben Paulin:

“2020 var et specielt år for TCM Group. I et år præget af Covid-19 pandemien var TCM i stand til at fortsætte med at vækste omsætningen til DKK 1.025 millioner, en stigning på 1,8%, og med en justeret EBIT på DKK 140 millioner. Overordnet set var omsætningen og EBIT på niveau med vore finansielle forventninger.

Gennem 2020 fortsatte TCM Group med at generere betydelig positiv likviditet på en i forvejen stærk finansiel position fra tidligere år. Som en konsekvens heraf og i lyset af bestyrelsens målsætning for kapitalstruktur, vil bestyrelsen foreslå de følgende foranstaltninger til godkendelse på den forestående ordinære generalforsamling:

  1. Ordinært udbytte for 2020 på DKK 5,50 pr. aktie, svarende til 54% af årets resultat
  2. Ekstraordinært udbytte på DKK 7,50 pr. aktie
  3. Implementeringen af et aktietilbagekøbsprogram på op til DKK 150 millioner

Det ekstraordinære udbytte skal også ses i lyset af den kendsgerning, at der grundet det stigende Covid-19 virusudbrud ikke blev udloddet udbytte i løbet af 2020.

Såfremt generalforsamlingen måtte bakke op om bestyrelsens anbefaling, vil disse foranstaltninger bevæge TCM Group mod en kapitalstruktur i tråd med de af bestyrelsen fastsatte langsigtede retningslinjer.

Resultaterne ville ikke have været muligt uden den dedikerede og fokuserede indsats fra alle vores medarbejdere og forretningspartnere. Vi takker alle for deres beslutsomhed, fleksibilitet og stærke bidrag til få TCM Group og vores brands godt igennem et udfordrende år.

Vi fastholder vores fokus på vækst bl.a. ved at få et stærkere aftryk på det norske marked og øge salget gennem vores online salgskanal, samtidig med at vi tager markedsandele i modne markeder og brands.

For 2021 forventer vi en omsætning i niveauet DKK 1.040-1.100 millioner svarende til en forventet organisk vækst på 4-10% på den fortsættende forretning eksklusive frasalg af Svane-butikken i København, samt EBIT i niveauet DKK 145-160 millioner.”

TCM Group A/S, Skautrupvej 16, DK-7500 Holstebro, CVR nr.: 37291269

Side 1 af 20

I tilfælde af tvivl vedrørende oversættelse, er den engelske version gældende.


TCM Group

Finansielle nøgletal 4. kvartal 2020

  • Omsætningen blev DKK 262,8 millioner (DKK 261,6 millioner) svarende til en omsætningsvækst på 0,5%.
  • Justeret EBITDA DKK 41,6 millioner (DKK 48,5 millioner). Faldet i justeret EBITDA-margin blev primært drevet af en lavere bruttomargin påvirket af en ændring i salgsmix, omkostninger i forbindelse med lancering af nye produkter og yderligere omkostninger i forbindelse med udskiftning af et automatiseret opskæringsanlæg.
  • Justeret EBIT faldt med DKK 7,0 millioner til DKK 36,4 millioner (DKK 43,4 millioner). Justeret EBIT-margin var 12,7% (15,0%).
  • Engangsposter havde en negativ påvirkning på DKK 3,0 millioner på grund af Covid-19 forholdsregler.
  • EBIT faldt DKK 6,0 millioner til DKK 33,4 millioner (DKK 39,4 millioner) svarende til en EBIT-margin på 12,7% (15,0%).
  • Periodens resultat faldt med DKK 4,7 millioner til DKK 25,1 millioner (DKK 29,8 millioner).
  • Frie pengestrømme var DKK 29,9 millioner (DKK 44,7 millioner).
  • Cash conversion ratio var 85,8% (99,9%).

Finansielle nøgletal 2020

  • Omsætningen blev DKK 1.024,6 millioner (DKK 1.006,9 millioner) svarende til en omsætningsvækst på 1,8%.
  • Justeret EBITDA DKK 161,1 millioner (DKK 174,4 millioner). EBITDA-margin var 15,7% (17,3%).
  • Justeret EBIT faldt med DKK 13,9 million til DKK 139,7 millioner (DKK 153,6 millioner). Justeret EBIT-margin var 13,6% (15,3%).
  • Engangsposter havde en negativ påvirkning på DKK 5,0 millioner på grund af Covid-19 forholdsregler.
  • EBIT faldt med DKK 11,9 millioner til DKK 134,7 millioner (DKK 146,6 millioner). EBIT-marginen var 13,1% (14,6).
  • Periodens resultat faldt med DKK 9,1 millioner til DKK 102,2 millioner (DKK 111,3 millioner).
  • Frie pengestrømme var DKK 101,0 millioner (DKK 132,3 millioner).
  • Finansielle forventninger for regnskabsåret 2021 er en omsætning i intervallet DKK 1.040-1.100 millioner og EBIT i intervallet DKK 145-160 millioner.

Kontakt

For yderligere oplysninger venligst kontakt:

CEO Torben Paulin +45 21210464

CFO Mogens Elbrønd Pedersen +45 97435200

IR Contact - [email protected]

TCM Group A/S, Skautrupvej 16, DK-7500 Holstebro, CVR nr.: 37291269

Side 2 af 20

I tilfælde af tvivl vedrørende oversættelse, er den engelske version gældende.


TCM Group

Hoved- og nøgletaloversigt

DKK-millioner 4. kvartal 2020 4. kvartal 2019 FY 2020 FY 2019
Resultatopgørelse
Nettoomsætning 262,8 261,6 1.024,6 1.006,9
Bruttoresultat 70,4 75,7 272,8 279,6
Resultat før renter, skat, afskrivninger og amortiseringer (EBITDA) 38,6 44,5 156,1 167,4
Justeret EBITDA 41,6 48,5 161,1 174,4
Resultat før renter, skat og amortiseringer (EBITA) 35,3 41,3 142,3 154,1
Justeret EBIT 36,4 43,4 139,7 153,6
Resultat af primær drift (EBIT) 33,4 39,4 134,7 146,6
Resultat før skat 32,2 38,3 130,7 142,4
Periodens resultat 25,1 29,8 102,2 111,3
Balance
Aktiver i alt 929,5 911,1 929,5 911,1
Arbejdskapital (117,0) (108,9) (117,0) (108,9)
Nettorentebærende gæld (42,9) 51,7 (42,9) 51,7
Egenkapital 574,4 472,7 574,4 472,7
Pengestrømme
Frie pengestrømme før virksomhedssammenslutninger 29,9 44,7 101,0 132,3
Cash conversion, % 85,8% 99,9% 85,8% 99,9%
Vækstnøgletal
Vækst i nettoomsætning, % 0,5% 3,9% 1,8% 11,9%
Vækst i bruttoresultat, % (7,1%) (2,9%) (2,4%) 6,4%
Vækst i justeret EBIT, % (16,1%) (2,0%) (9,0%) 9,6%
Vækst i EBIT, % (15,2%) (11,1%) (8,1%) 6,1%
Vækst i periodens resultat, % (15,8%) (10,9%) (8,2%) 7,3%
Marginer
Bruttomargin, % 26,8% 28,9% 26,6% 27,8%
Justeret EBITDA margin, % 15,8% 18,5% 15,7% 17,3%
Justeret EBIT margin, % 13,8% 16,6% 13,6% 15,3%
EBIT-margin, % 12,7% 15,0% 13,1% 14,6%
Andre nøgletal
Soliditetsgrad, % 61,8% 51,9% 61,8% 51,9%
Gearing (0,23) 0,31 (0,23) 0,31
Nettoarbejdskapital i % af omsætningen (11,4%) (10,8%) (11,4%) (10,8%)
Anlægsinvesteringer ekskl. virksomhedskøb i % af omsætningen 6,4% 2,0% 3,0% 1,5%
Aktieinformation
Resultat pr. aktie, ikke-udvandet, DKK 2,51 2,98 10,22 11,13
Resultat pr. aktie, udvandet, DKK 2,51 2,98 10,22 11,13

Der henvises til den konsoliderede årsrapport for 2020 udarbejdet i overensstemmelse med IFRS for definitioner af hoved- og nøgletal

TCM Group A/S, Skautrupvej 16, DK-7500 Holstebro, CVR nr.: 37291269

I tilfælde af tvivl vedrørende oversættelse, er den engelske version gældende.


TCM Group

Business review

I 4. kvartal 2020 steg omsætningen med 0,5% til DKK 262,8 millioner (DKK 261,6 millioner).

TCM Groups primære marked er Danmark, som stod for 92% af koncernens omsætning i 4. kvartal 2020. Det danske køkkenmarked har indtil nu vist robust modstandskraft, og efterspørgslen er opretholdt på trods af den øgede makroøkonomiske usikkerhed efter virusudbruddet. Omsætningen i Danmark steg 0,9% drevet af vækst inden for Nettoline og vores e-handelsplatform kitchn.dk delvist opvejet af et fald i B2C omsætning fra de brandede butikker.

Vores norske forretning har været svagere i kvartalet og har resulteret i et fald på 4,0% sammenholdt med Q4 2019. I 4. kvartal 2020 underskrev vi en aftale med en forhandler om at åbne en ny butik i Oslo, en vigtig milepæl i forhold til at udnytte det væsentlige potentiale, vi ser for Svane Køkkenet i Norge.

I 4. kvartal 2020 blev bruttomarginen negativt påvirket af ændring i salgsmixet (B2B ift. B2C) og yderligere rabatter til understøttelse af lanceringen af de nye køkkenlinjer S12 RAW Limited edition til Svane Køkkenet og Momento til Tvis Køkkener. Derudover var der yderligere omkostninger i vores forsyningskæde i forbindelse med udskiftning af vores automatiserede opskæringsanlæg, som havde en væsentlig indvirkning på produktionsomkostningerne i kvartalet. Det nye anlæg forventes at være i fuld drift i slutningen af 1. kvartal 2021.

Ved udgangen af 4. kvartal 2020 var det samlede antal Svane- og Tvis-brandede butikker 69 (68). Vi fortsætter vores fokus med at tilføje nye brandede butikker til vores forretning, primært nye Svane Køkkenet-butikker i Norge og nye Tvis Køkkener- og Nettoline-butikker i Danmark. Nettoline har omdannet de fleste af sine danske forhandlere til Nettoline butikskonceptet, og derfor betragter vi nu disse butikker som brandede i lighed med Svane og Tvis-butikkerne. I løbet af 4. kvartal 2020 åbnede Nettoline en ny butik i Skive, Danmark. Ved udgangen af 4. kvartal 2020 havde Nettoline 21 brandede butikker i Danmark, hvilket bragte det samlede antal brandede butikker i TCM Group op på 90.

I løbet af 2021 åbner en ny Svane Køkkenet-butik i Oslo, Norge. Tvis Køkkener åbner en ny butik i Roskilde, Danmark i løbet af 2021. Derudover åbner Nettoline i løbet af 1. kvartal 2021 to nye brandede butikker i Køge og Fjerritslev, Danmark.

I løbet af 4. kvartal 2020 lancerede Tvis Køkkener det nye køkken Momento herunder lanceringen af det nye Pocket-greb, mens fokus inden for Svane Køkkenet var den nye S12 RAW Limited edition køkkenlinie. S12 RAW Limited edition er baseret på kompromisløst design med fuldt fineret ramme og træfronter med et råt og mørkt look.

Samlede antal medarbejdere ved udgangen af 4. kvartal 2020 var 496 (493).

TCM Group A/S, Skautrupvej 16, DK-7500 Holstebro, CVR nr.: 37291269

Side 4 af 20

I tilfælde af tvivl vedrørende oversættelse, er den engelske version gældende.


TCM Group

Udbytte og aktietilbagekøbsprogram

Bestyrelsen anbefaler følgende til beslutning på den ordinære generalforsamling:

  1. Et ordinært udbytte på DKK 5,50 pr. aktie (i alt DKK 55 millioner), svarende til 54% af årets resultat
  2. Et ekstraordinært udbytte på DKK 7,50 pr. aktie (i alt DKK 75 millioner)
  3. Implementeringen af et aktietilbagekøbsprogram på op til DKK 150 millioner

Begivenheder efter balancedagen

Datterselskabet, der ejer og driver Svane-butikken i København, er solgt med virkning fra 5. januar 2021. Aktiver og passiver i selskabet præsenteres i balancen som aktiver og passiver bestemt til salg.

Der er udover ovennævnte ikke indtruffet begivenheder af betydning for det konsoliderede delårsregnskab efter rapporteringsperioden.

Finansielle mål

Baseret på en antagelse om, at der ikke kommer yderligere udvidelse af restriktioner i Danmark, forventer vi en nettoomsætning i intervallet DKK 1.040-1.100 millioner og EBIT i intervallet DKK 145-160 millioner.

Udsagn om fremtiden

Denne kvartalsrapport indeholder udtalelser om fremtiden, herunder udtalelser om TCM Group’s fremtidige driftsresultater, økonomiske stilling, pengestrømme, forretningsstrategi og fremtidige målsætninger. Udtalelserne er baseret på forventninger eller forudsigelser, som ledelsen anser for at være rimelige på tidspunktet for offentliggørelsen af denne kvartalsrapport. Udsagn om fremtiden er forbundet med risici og usikkerhed samt en række faktorer, hvoraf mange vil være udenfor TCM Group’s kontrol. Dette kan medføre, at den faktiske udvikling og det faktiske resultat afviger væsentligt fra forventningerne i årsrapporten. Uden at være udtømmende omfatter sådanne faktorer generelle økonomiske og forretningsmæssige forhold, herunder markeds-, konkurrence- og leverandørforhold samt finansielle og lovgivnings forhold.

Betydelige risici i koncernen

TCM Group er udsat for strategiske, operationelle og finansielle risici, hvilket er beskrevet i ledelsesberetningen og note 2 i Årsrapporten for 2020 udarbejdet i overensstemmelse med IFRS.

Covid-19 situationen og den mulige risiko for, at dette fører til en makroøkonomisk lavkonjunktur, er en betydelig risiko, som kan påvirke TCM Group’s finansielle resultater.

TCM Group A/S, Skautrupvej 16, DK-7500 Holstebro, CVR nr.: 37291269

Side 5 af 20

I tilfælde af tvivl vedrørende oversættelse, er den engelske version gældende.


TCM Group

Regnskabsberetning

Nettoomsætning

I 4. kvartal 2020 steg nettoomsætningen med 0,5% til DKK 262,8 millioner (DKK 261,6 millioner).

Nettoomsætningen i Danmark i 4. kvartal 2020 var DKK 241,0 millioner (DKK 238,9 millioner) med organisk vækst på 0,9%. Den organiske vækst blev drevet af væksten i Nettoline og vores e-handelsplatform kitchn.dk delvist opvejet af et fald i B2C-omsætningen gennem de brandede butikker. Nettoomsætningen i andre lande i 4. kvartal 2020 faldt 4,0% til DKK 21,8 millioner (DKK 22,7 millioner).

Nettoomsætningen for 2020 steg 1,8% til DKK 1.024,6 millioner (DKK 1.006,9 millioner). Nettoomsætningen i Danmark for 2020 steg 2,5% til DKK 941,6 millioner (DKK 918,6 millioner). Nettoomsætningen i andre lande for 2020 faldt 6,1% til DKK 83,0 millioner (DKK 88,4 millioner).

Bruttoresultat

Bruttoresultatet var i 4. kvartal 2020 DKK 70,4 millioner (DKK 75,7 millioner), svarende til en bruttomargin på 26,8% (28,9%). Den lavere bruttomargin var primært drevet af en ændring i salgsmix, omkostninger i forbindelse med nye produktlanceringer og yderligere omkostninger i forbindelse med udskiftning af et automatiseret opskæringsanlæg.

Bruttoresultatet for 2020 blev DKK 272,8 millioner (DKK 279,6 millioner) svarende til en bruttomargin på 26,6% (27,8%).

Driftsomkostninger

Driftsomkostninger i 4. kvartal 2020 var DKK 34,0 millioner (DKK 32,3 millioner). Driftsomkostninger udgjorde 12,9% af nettoomsætningen (12,4%). Stigningen i driftsomkostninger skyldtes primært højere marketingudgifter i forbindelse med de nye produktlanceringer S12 RAW Limited edition til Svane Køkkenet og Momento til Tvis Køkkener samt øget aktivitetsniveau inden for vores e-handelsplatform kitchn.dk.

Driftsomkostninger for 2020 var DKK 133,1 millioner (DKK 126,1 millioner). Driftsomkostninger udgjorde 13,0% af nettoomsætningen (12,5%).

Justeret EBITDA

Justeret EBITDA i 4. kvartal 2020 var DKK 41,6 millioner (DKK 48,5 millioner), svarende til en EBITDA margin på 15,8% (18,5%). Faldet i EBITDA skyldtes primært det lavere bruttoresultat.

Justeret EBITDA for 2020 var DKK 161,1 millioner (DKK 174,4 millioner), svarende til en EBITDA margin på 15,7% (17,3%).

TCM Group A/S, Skautrupvej 16, DK-7500 Holstebro, CVR nr.: 37291269

Side 6 af 20

I tilfælde af tvivl vedrørende oversættelse, er den engelske version gældende.


TCM Group

Justeret EBIT

Justeret EBIT i 4. kvartal 2020 var DKK 36,4 millioner (DKK 43,4 millioner) svarende til en justeret EBIT-margin på 13,8% (16,6%).

Justeret EBIT for 2020 var DKK 139,7 millioner (DKK 153,6 millioner) svarende til en justeret EBIT-margin på 13,6% (15,3%).

Engangsposter

TCM Group præsenterer engangsposter separat for at sikre sammenlignelighed. Engangsposter består af særlige indtægter og udgifter af engangskarakter.

I 4. kvartal 2020 udgjorde omkostninger relateret til Covid-19 forholdsregler DKK 3,0 millioner. Disse omkostninger betragtes af natur som engangsomkostninger, og da posten er steget til et væsentligt niveau, præsenteres omkostningerne i forbindelse med Covid-19-forholdsregler som engangsposter. Omkostninger relateret til Covid-19-forholdsregler i tidligere kvartaler (DKK 1,0 millioner i 2. kvartal og DKK 1,0 millioner i 3. kvartal) blev hidtil betragtet som uvæsentlige, men er medtaget i engangsposter med tilbagevirkende kraft.

4. kvartal 12 måneder
Engangsposter, DKK millioner 2020 2019 2020 2019
Omkostninger relateret til Covid-19 3,0 0,0 5,0 0,0
Omkostninger relateret til maskinnedbrud efter et lynnedslag 0,0 4,0 0,0 7,0
Total 3,0 4,0 5,0 7,0

EBIT

EBIT i 4. kvartal 2020 faldt til DKK 33,4 millioner (DKK 39,4 millioner). Faldet skyldes primært faldet i EBITDA. Afskrivninger og amortiseringer var på niveau med 4. kvartal 2019. EBIT 4. kvartal 2020 indeholdt engangsposter på DKK 3,0 millioner (DKK 4,0 millioner).

EBIT for 2020 faldt til DKK 134,7 millioner (DKK 146,6 millioner). Faldet skyldes primært faldet i EBITDA. Afskrivninger og amortiseringer steg med DKK 0,5 millioner sammenlignet med 2019. EBIT for 2020 indeholdt engangsomkostninger på DKK 5,0 millioner (DKK 7,0 millioner).

Periodens resultat

Periodens resultat for 2020 faldt til DKK 25,1 millioner (DKK 29,3 millioner). Finansielle indtægter og udgifter var DKK 0,1 millioner højere i Q4 2020 end 4. kvartal 2019.

Periodens resultat for 2020 faldt til DKK 102,2 millioner (DKK 111,3 millioner). Ændring i de finansielle omkostninger påvirkede periodens resultat positivt med DKK 0,2 millioner på grund af lavere gæld.

TCM Group A/S, Skautrupvej 16, DK-7500 Holstebro, CVR nr.: 37291269

Side 7 af 20

I tilfælde af tvivl vedrørende oversættelse, er den engelske version gældende.


TCM Group

Frie pengestrømme

Frie pengestrømme i 4. kvartal 2020 var DKK 29,9 millioner (DKK 44,7 millioner). Faldet i frie pengestrømme i 4. kvartal 2020 sammenlignet med 4. kvartal 2019 var primært drevet af investeringer på DKK 17,2 millioner (DKK 5,5 millioner). Udløbet af de forlængede betalingsfrister for moms og personlige indkomstskatter, der var en del af regeringens hjælpepakker, påvirkede pengestrømmene negativt i 4. kvartal med ca. DKK 8 millioner. Pengestrømmene vil i 2021 blive negativt påvirket med i alt DKK 15 millioner i forbindelse med udløbet af de udvidede kreditter.

Frie pengestrømme for 2020 var DKK 101,0 millioner (DKK 132,3 millioner). Investeringer i 2020 var DKK 31,0 millioner (DKK 15,3 millioner).

Arbejdskapital

Arbejdskapital ved udgangen af 4. kvartal 2020 var DKK -117,0 millioner (DKK -108,9 millioner). Arbejdskapitalen ved udgangen af 4. kvartal 2020 udgjorde -11,4% af nettoomsætningen (-10,8%).

Ultimo 4. kvartal
DKK millioner 2020 2019
Varelagre 49,8 40,2
Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser samt andre tilgodehavender 47,1 42,2
Leverandørgæld og anden gæld (213,8) (191,3)
Arbejdskapital (117,0) (108,9)
I % af nettoomsætning (11,4%) (10,8%)

Varelagre steg med DKK 9,6 millioner, hvilket primært var drevet af opbygning af bufferlager for at sikre høj leveringssikkerhed. Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser samt andre tilgodehavender steg med DKK 4,9 millioner. Andre tilgodehavender pr. 31. december 2020 præsenteret ovenfor er eksklusive værdien af DKK 5,9 millioner, som relaterer sig til fremlejekontrakter som følge af implementeringen af IFRS 16. Dette er ekskluderet i opgørelsen af arbejdskapitalen. Stigningen i leverandørgæld og anden gæld på DKK 22,5 millioner skyldes primært forlængede betalingsfrister i forbindelse med regeringens hjælpepakker på ca. DKK 15 millioner pr. 31. december 2020.

Nettorentebærende gæld

Nettorentebærende gæld udgjorde DKK -42,9 millioner (tilgodehavende) ved udgangen af 4. kvartal 2020 (DKK 51,7 millioner). Nettorentebærende gæld faldt med DKK 43,2 millioner i 4. kvartal 2020. Implementeringen af IFRS 16 resulterede i en øgning af nettorentebærende gæld på DKK 34,5 millioner ved udgangen af 4. kvartal 2020 sammenlignet med DKK 39,6 millioner sidste år.

TCM Group A/S, Skautrupvej 16, DK-7500 Holstebro, CVR nr.: 37291269

Side 8 af 20

I tilfælde af tvivl vedrørende oversættelse, er den engelske version gældende.


TCM Group

Egenkapital

Egenkapitalen ved udgangen af 4. kvartal 2020 udgjorde DKK 574,4 millioner (DKK 472,7 millioner). Egenkapitalen steg med DKK 24,5 millioner i 4. kvartal 2020.

Soliditetsgraden var 61,8% ved udgangen af 4. kvartal 2020 (51,9%). Soliditetsgraden var negativt påvirket af implementeringen af IFRS 16 med 2,3%-point (2,4%-point).

Bestyrelsen anbefaler til beslutning på den ordinære generalforsamling d. 13. april 2021 en udlodning af ordinært udbytte på DKK 55 millioner samt et ekstraordinært udbytte på DKK 75 millioner. Derudover anbefaler bestyrelsen til beslutning på generalforsamlingen, at der implementeres et aktietilbagekøbsprogram på op til DKK 150 millioner.

TCM Group A/S, Skautrupvej 16, DK-7500 Holstebro, CVR nr.: 37291269

Side 9 af 20

I tilfælde af tvivl vedrørende oversættelse, er den engelske version gældende.


TCM Group

Yderligere information

Finanskalender

Regnskabsåret dækker perioden 1. januar – 31. december, og de nedenstående datoer er blevet fastlagt for regnskabsåret 2020 og 2021:

  1. marts 2021
  2. april 2021
  3. maj 2021
  4. august 2021
  5. november 2021
  6. februar 2022
  7. april 2022

Frist for indsendelse aktionærforslag til generalforsamling
Ordinær generalforsamling
Delårsrapport 1. kvartal 2021
Delårsrapport 2. kvartal Q2 2021
Delårsrapport 3. kvartal 2021
Delårsrapport 4. kvartal og Årsrapport 2021
Ordinær generalforsamling

Præsentation

Delårsrapporten bliver præsenteret onsdag den 24. februar kl. 9:30 CET i en telekonference, der kan følges på TCM Groups websted eller på https://edge.media-server.com/mmc/p/sq94wu4q.

For at deltage i telekonferencen og dermed have mulighed for at stille spørgsmål, skal du ringe til et af følgende numre:

Confirmation Code: 9697988

Denmark ... +45 327 28042
United Kingdom ... +44 (0) 8445718892
Sverige ... +46 (0) 850692180

Om TCM Group A/S

TCM Group er den 3. største køkkenproducent i Skandinavien med hovedparten af aktiviteten i Danmark. TCM Group sælger køkken-, bad- og garderobeløsninger.

Produktionen er insourcet og mere end 90% er produceret til en specifik kundeordre. Fabrikkerne er placeret i Danmark med to fabrikker i Tvis og en i Aulum begge i nærheden af Holstebro.

TCM Group følger en multi-brand strategi, hvor det største brand er Svane Køkkenet suppleret af Tvis Køkkener, Nettoline, kitchn.dk samt private label. Samlet dækker disse brands hele prisspektret. Produktterne sælges primært gennem et netværk af franchisebutikker eller selvstændige forhandlere.

TCM Group A/S, Skautrupvej 16, DK-7500 Holstebro, CVR nr.: 37291269
Side 10 af 20
I tilfælde af tvivl vedrørende oversættelse, er den engelske version gældende.


TCM Group

Selskabsinformation

TCM Group A/S
Skautrupvej 16
DK-7500 Holstebro, Denmark
CVR-nr.: 37 29 12 69
Telefon: +45 97435200
Internet: investor-da.tcmgroup.dk
E-mail: [email protected]

TCM Group A/S, Skautrupvej 16, DK-7500 Holstebro, CVR nr.: 37291269
Side 11 af 20
I tilfælde af tvivl vedrørende oversættelse, er den engelske version gældende.


TCM Group

Koncernregnskab

Koncernens resultatopgørelse

4. kvartal 12 måneder
DKK millioner Noter 2020 2019 2020 2019
Nettoomsætning 2 262,8 261,6 1.024,6 1.006,9
Produktionsomkostninger (192,5) (185,9) (751,8) (727,3)
Bruttoresultat 70,4 75,7 272,8 279,6
Distributionsomkostninger (20,6) (19,2) (78,4) (73,5)
Administrationsomkostninger (13,4) (13,2) (54,7) (52,6)
Andre driftsindtægter (0,0) 0,1 (0,0) 0,1
Resultat af primær drift før engangsposter 36,4 43,4 139,7 153,6
Engangsposter 3 (3,0) (4,0) (5,0) (7,0)
Resultat af primær drift 33,4 39,4 134,7 146,6
Finansielle indtægter 0,1 0,4 0,3 0,5
Finansielle omkostninger (1,3) (1,5) (4,3) (4,7)
Resultat før skat 32,2 38,3 130,7 142,4
Skat i perioden (7,0) (8,4) (28,5) (31,0)
Periodens resultat 25,1 29,8 102,2 111,3
Resultat pr. aktie, ikke udvandet, DKK 2,51 2,98 10,22 11,13
Resultat pr. aktie, udvandet, DKK 2,51 2,98 10,22 11,13

TCM Group A/S, Skautrupvej 16, DK-7500 Holstebro, CVR nr.: 37291269

I tilfælde af tvivl vedrørende oversættelse, er den engelske version gældende.


TCM
Group

Koncernens totalindkomstopgørelse

4. kvartal 12 måneder
DKK millioner 2020 2019 2020 2019
Periodens resultat 25,1 29,8 102,2 111,3
Anden totalindkomst
Poster der kan reklassificeres til periodens resultat
Dagsværdiregulering af finansielle instrumenter indgået til sikring af valuta før skat (0,8) 0,0 (0,8) 0,0
Skat af dagsværdiregulering af finansielle instrumenter indgået til sikring af valuta 0,2 0,0 0,2 0,0
Dagsværdiregulering af finansielle instrumenter indgået til sikring af pengestrømme før skat 0,0 0,0 0,0 0,1
Skat af dagsværdiregulering af finansielle instrumenter indgået til sikring af pengestrømme 0,0 0,0 0,0 0,0
Anden totalindkomst (0,6) 0,0 (0,6) 0,1
Periodens totalindkomst 24,5 29,8 101,6 111,4

TCM Group A/S, Skautrupvej 16, DK-7500 Holstebro, CVR nr.: 37291269
Side 13 af 20
I tilfælde af tvivl vedrørende oversættelse, er den engelske version gældende.


TCM Group

Koncernens balance

Ultimo
DKK millioner Noter 2019 2019
AKTIVER
Immaterielle aktiver
Goodwill 369,8 369,8
Brand 172,0 172,0
Andre immaterielle anlægsaktiver 1,7 9,2
543,5 551,0
Materielle aktiver
Grunde og bygninger 87,1 86,5
Materielle aktiver under opførelse og forudbetaling 11,9 0,0
Produktionsanlæg og maskiner 27,7 19,4
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 6,6 5,1
133,3 111,0
Finansielle aktiver 13,2 19,1
Langfristede aktiver 689,9 681,1
Varebeholdninger 48,3 40,2
Tilgodehavender
Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 24,4 22,3
Tilgodehavende selskabsskat 5,0 2,5
Andre tilgodehavender 23,7 23,2
Periodeafgrænsningsposter 0,4 2,5
53,6 50,4
Likvide beholdninger 125,9 139,4
Aktiver bestemt for salg 11,8 0,0
Kortfristede aktiver 239,5 230,0
Aktiver i alt 929,5 911,1

TCM Group A/S, Skautrupvej 16, DK-7500 Holstebro, CVR nr.: 37291269

Side 14 af 20

I tilfælde af tvivl vedrørende oversættelse, er den engelske version gældende.


TCM Group

Koncernens balance

DKK millioner Noter Ultimo
2020 2019
PASSIVER
Aktiekapital 1,0 1,0
Reserve for sikringstransaktioner (0,6) 0,0
Overført resultat 444,0 419,2
Foreslået udbytte for regnskabsåret 130,0 52,5
Egenkapital i alt 574,4 472,7
Udskudte skatteforpligtelser 53,2 53,5
Prioritetsgæld 30,6 33,4
Bankgæld 9,7 97,6
Leasinggæld 24,1 30,3
Anden gæld 24,2 12,3
Langfristede forpligtelser 141,8 227,2
Prioritetsgæld 2,8 2,8
Bankgæld 9,9 18,8
Leasinggæld 10,9 10,6
Modtagne forudbetalinger fra kunder 0,0 4,6
Leverandørgæld 125,4 128,6
Anden gæld 55,2 45,7
Passiver bestemt for salg 9,0 0,0
Kortfristede forpligtelser 213,3 211,1
Passiver i alt 929,5 911,1

TCM Group A/S, Skautrupvej 16, DK-7500 Holstebro, CVR nr.: 37291269

Side 15 af 20

I tilfælde af tvivl vedrørende oversættelse, er den engelske version gældende.


TCM Group

Koncernens egenkapitalopgørelse

Aktie-kapital DKK m Reserve for sikrings-transaktioner DKK m Overført resultat DKK m Foreslået udbytte DKK m Egenkapital i alt DKK m
Egenkapital pr. 01.01.2019 1,0 (0,1) 360,4 47,5 408,8
Periodens resultat 0,0 0,0 58,8 52,5 111,3
Anden totalindkomst 0,0 0,1 0,0 0,0 0,1
Periodens totalindkomst 0,0 0,1 58,8 52,5 111,4
Udbetalt udbytte 0,0 0,0 0,0 (47,5) (47,5)
Egenkapital pr. 31.12.2019 1,0 0,0 419,2 52,5 472,7
Egenkapital pr. 01.01.2020 1,0 0,0 419,2 52,5 472,7
Tilbageført foreslået udbytte* 0,0 0,0 52,5 (52,5) 0,0
Periodens resultat 0,0 0,0 (27,7) 130,0 102,3
Anden totalindkomst 0,0 (0,6) 0,0 0,0 (0,6)
Periodens totalindkomst 0,0 (0,6) (27,7) 130,0 101,7
Egenkapital pr. 31.12.2020 1,0 (0,6) 444,0 130,0 574,4

*På generalforsamlingen den 11. juni 2020, blev det besluttet ikke at udlodde udbytte vedrørende regnskabsåret 2019.

TCM Group A/S, Skautrupvej 16, DK-7500 Holstebro, CVR nr.: 37291269

Side 16 af 20

I tilfælde af tvivl vedrørende oversættelse, er den engelske version gældende.


TCM Group

Koncernens pengestrømsopgørelse

4. kvartal 12 måneder
DKK millioner Note 2020 2019 2020
Driftsaktiviteter
Resultat af primær drift 33,4 39,4 134,7
Af- og nedskrivninger 5,2 5,1 21,3
Betalt selskabsskat (25,3) (30,5) (31,2)
Ændring i arbejdskapital 33,8 36,1 7,4
Pengestrømme vedrørende primær drift 47,1 50,2 132,2
Investeringsaktiviteter
Køb af anlægsaktiver (17,2) (5,5) (31,0)
Salg af anlægsaktiver 0,0 0,0 (0,2)
Salg af virksomhed 0,0 0,0 0,0
Pengestrømme vedrørende investeringer (17,2) (5,5) (31,2)
Finansieringsaktiviteter
Betaling af renter m.m. (0,7) (1,0) (3,3)
Afdrag på lån (98,2) (23,7) (100,3)
Afdrag på leasinggæld (1,4) (1,3) (5,1)
Udbetalt udbytte 0,0 0,0 0,0
Pengestrømme vedrørende finansiering (100,3) (26,0) (108,7)
Ændring i likvider (70,4) 18,7 (7,7)
Likvide beholdninger ved periodens begyndelse 202,1 120,7 139,4
Ændring i likvider i perioden (70,4) 18,7 (7,7)
Likvide beholdninger ved periodens slutning 131,7 139,4 131,7
Specifikation:
Likvide beholdninger ved periodens slutning 125,9 139,4 125,9
Likvide beholdninger aktiver bestemt for salg 5,8 0,0 5,8
Likvide beholdninger ved periodens slutning 131,7 139,4 131,7

TCM Group A/S, Skautrupvej 16, DK-7500 Holstebro, CVR nr.: 37291269

Side 17 af 20

I tilfælde af tvivl vedrørende oversættelse, er den engelske version gældende.


TCM Group

Noter til koncernens kvartalsregnskab

1. Anvendt regnskabspraksis

Denne kvartalsrapport er aflagt i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som er godkendt af EU ("IFRS") og yderligere krav ifølge årsregnskabsloven for børsnoterede virksomheder. TCM Group har anvendt de samme regnskabsprincipper i denne kvartalsrapport på dansk som er anvendt i den officielle årsrapport for 2020 på engelsk, hvorfor der henvises til note 1 i denne for anvendt regnskabspraksis og definitioner af hoved- og nøgletal på side 45-53 og 72.

Konsekvenser af nye IFRS-standarder

TCM Group har implementeret alle nye eller ændrede regnskabsstandarder og fortolkninger, som er godkendt af EU og gældende pr. 1. januar 2020.

Implementering af standarderne og ændringerne har ikke haft en betydelig effekt på koncernens årsrapport og forventes ligeledes ikke at have en betydelig fremtidig effekt.

2. Nettoomsætning og segmentoplysninger

Koncernens forretningsaktivitet styres igennem et enkelt driftssegment, som er at producere og sælge køkkener, badeværelser og garderobe. Resultatet af driftssegmentet overvåges af koncernens ledelse for at evaluere det og tildele ressourcer.

4. kvartal 12 måneder
Geografiske områder, DKK millioner 2020 2019 2020 2019
Danmark 241,0 238,9 941,6 918,6
Andre lande 21,8 22,7 83,0 88,4
262,8 261,6 1.024,6 1.006,9

Nettoomsætning består af salg af varer og tjenesteydelser.

3. Engangsposter

4. kvartal 12 måneder
Engangsposter, DKK millioner 2020 2019 2020 2019
Omkostninger relateret til Covid-19 3,0 0,0 5,0 0,0
Omkostninger relateret til maskinnedbrud efter et lynnedslag 0,0 4,0 0,0 7,0
Total 3,0 4,0 5,0 7,0

4. Transaktioner med nærtstående parter

Ud over vederlag til direktion og bestyrelse, har der ikke været transaktioner med nærtstående parter.

TCM Group A/S, Skautrupvej 16, DK-7500 Holstebro, CVR nr.: 37291269

Side 18 af 20

I tilfælde af tvivl vedrørende oversættelse, er den engelske version gældende.


TCM Group

Ledelsespåtegning

Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og godkendt kvartalsrapporten for TCM Group A/S for perioden 1. januar 2020 – 31. december 2020.

Kvartalsregnskabet, som ikke er revideret eller reviewet af selskabets revisor, aflægges i overensstemmelse med IAS 34 'Præsentation af delårsregnskaber' som er godkendt af EU og yderligere krav i Årsregnskabsloven.

Det er vores opfattelse, at kvartalsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2020 samt af resultatet af koncernens aktiviteter og pengestrømme for perioden 1. januar 2020 til 31. december 2020.

Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i koncernens aktiviteter og økonomiske forhold, periodens resultat og for koncernens finansielle stilling som helhed og en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som koncernen står overfor.

Tvis, 24. februar 2021

Direktion

Torben Paulin
CEO

Mogens Elbrønd Pedersen
CFO

Bestyrelse

Sanna Mari Suvanto-Harsaae
Formand

Anders Tormod Skole-Sørensen
Næstformand

Søren Mygind Eskildsen

Carsten Bjerg

Danny Feltmann Espersen

TCM Group A/S, Skautrupvej 16, DK-7500 Holstebro, CVR nr.: 37291269

Side 19 af 20

I tilfælde af tvivl vedrørende oversættelse, er den engelske version gældende.


TCM Group

Supplerende finansielle oplysninger

Kvartalsoversigt

DKK-millioner 4. kvartal 2019 1. kvartal 2020 2. kvartal 2020 3. kvartal 2020 4. kvartal 2020
Resultatopgørelse
Nettoomsætning 261,6 254,2 260,2 247,4 262,8
Bruttoresultat 75,7 65,3 72,3 64,9 70,4
Resultat før renter, skat, afskrivninger og amortiseringer (EBITDA) 44,5 35,0 44,9 37,6 38,6
Justeret EBITDA 48,5 35,0 45,9 38,6 41,6
Resultat før renter, skat og amortiseringer (EBITA) 41,3 31,6 41,5 34,0 35,3
Justeret EBIT 43,4 29,7 40,6 33,1 36,4
Resultat af primær drift (EBIT) 39,4 29,7 39,6 32,1 33,4
Resultat før skat 38,3 28,9 38,7 31,0 32,2
Periodens resultat 29,8 22,6 30,1 24,4 25,1
Balance
Aktiver i alt 911,1 915,2 989,2 1.020,7 929,5
Arbejdskapital (108,9) (61,3) (89,0) (82,4) (117,0)
Nettorentebærende gæld 51,7 76,7 18,9 0,3 (42,9)
Egenkapital 472,7 495,3 525,5 549,8 574,4
Pengestrømme
Frie pengestrømme før virksomhedssammenslutninger 44,7 (22,4) 68,6 25,0 29,9
Marginer
Bruttomargin, % 28,9% 25,7% 27,8% 26,2% 26,8%
Justeret EBITDA margin, % 18,5% 13,8% 17,3% 15,2% 13,8%
Justeret EBIT margin, % 16,6% 11,7% 15,6% 13,4% 13,8%
EBIT-margin, % 15,0% 11,7% 15,2% 13,0% 12,7%
Andre nøgletal
Soliditetsgrad, % 51,9% 54,1% 53,1% 53,9% 61,8%

TCM Group A/S, Skautrupvej 16, DK-7500 Holstebro, CVR nr.: 37291269

Side 20 af 20

I tilfælde af tvivl vedrørende oversættelse, er den engelske version gældende.