AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

TCM Group

Earnings Release Jan 18, 2022

3417_iss_2022-01-18_5f283dc4-10e2-4af7-b1b3-96d77f0c3b3c.pdf

Earnings Release

Open in Viewer

Opens in native device viewer

SELSKABSMEDDELELSE

Nr. 125/2022

Tvis, 18. januar 2022

TCM Group offentliggør foreløbigt resultat for 2021, som viser omsætning som forventet, men lavere indtjening end forventet.

Den foreløbige opgørelse af resultatet for 2021 viser en samlet omsætning på DKK 1.108 millioner, hvilket ligger inden for selskabets senest udmeldte forventninger på en omsætning mellem DKK 1.090 og 1.120 millioner. Som følge af de fortsat stigende råvarepriser, udfordringer i forsyningskæden og heraf afledte ændringer i omsætningens sammensætning, viser den foreløbige opgørelse en indtjening (Justeret EBIT) på DKK 138 millioner. Dette ligger under de senest udmeldte forventninger på et resultat mellem DKK 148 og 160 millioner.

CEO Torben Paulin udtaler:

"2021 har været det mest udfordrende år i min tid i træ- og møbelbranchen. Jeg er på denne baggrund tilfreds med, at vi i samarbejde med vore partnere har været i stand til at realisere en organisk vækst i TCM Group's omsætning på over 10% og dermed leve op til vore forventninger.

Desværre må jeg konstatere, at vi på indtjeningssiden ikke har været i stand til at lande et resultat på linje med vore forventninger. Stigende råvarepriser og en ekstremt ustabil forsyningssituation har kostet på bundlinjen, og de foreløbige tal viser, at TCM Group i 2021 har leveret et resultat, som er på niveau med sidste år, men under vores tidligere udmeldte forventning.

I løbet af fjerde kvartal af 2021 blev der introduceret tilpasninger af selskabets salgspriser med henblik på at afdække de fortsatte stigninger i råvarepriserne, men den positive effekt heraf kommer med en vis forsinkelse. En forsinkelse som øges yderligere, når mange kunder udskyder leveringstidspunktet af deres ordrer."

I løbet af fjerde kvartal oplevede TCM Group en forværring af den ustabile forsyningssituation som har præget hele 2021, og specifikt blev kvartalet præget af en situation, hvor selskabets margin blev negativt påvirket af såvel stigende råvarepriser som en indtjeningsmæssigt negativ udvikling i omsætningens sammensætning.

Selskabet har i fjerde kvartal af 2021 oplevet kunder, der har udskudt leveringen af høj margin ordrer. Den herved tabte omsætning er blevet kompenseret af en indtjeningsmæssigt svagere omsætning af varer fra 3. partsleverandører.

TCM Group forventer fortsat at offentliggøre selskabets endelige årsrapport for 2021 d. 25. februar 2022.

For yderligere information:

Torben Paulin, CEO TCM Group A/S +45 21 21 04 64

Om TCM Group

TCM Group er Skandinaviens tredjestørste producent af køkkener, badeværelses- og opbevaringsmøbler. Produkterne er designet og produceret i Danmark og er rodfæstet i en stolt tradition for kvalitet og solidt håndværk. TCM Group fører en multibrand-strategi, hvor Svane Køkkenet er det primære brand, mens de øvrige brands er Tvis Køkkener og Nettoline. Samlet dækker disse brands hele prisspektret, og de sælges gennem ca. 140 forhandlere i Danmark og resten af Skandinavien. TCM Group sælger desuden køkkener som private label gennem byggemarkedskæder i Danmark og uafhængige køkkenforretninger i Norge. TCM Group er leverandør til den 45% ejede e-commerce køkkenvirksomhed Celebert, som opererer gennem de forskellige brands kitchn.dk, billigskabe.dk, Celebert og Just Wood. Yderligere oplysninger fås på hjemmesiden www.tcmgroup.dk.

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.