Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

TCM Group AGM Information 2020

May 20, 2020

3417_rns_2020-05-20_abfc830e-0e7c-48d6-973f-b309af08c6b6.pdf

AGM Information

Open in viewer

Opens in your device viewer

TCM Group

SELSKABSMEDDELELSE

Nr. 63/2020

Tvis, 20. maj 2020

TCM Group A/S afholder ordinær generalforsamling den 11. juni 2020 kl. 17:00 på selskabets adresse, Skautrupvej 22b, Tvis, 7500 Holstebro.

Indkaldelse til og dagsorden for generalforsamlingen er vedlagt denne meddelelse.

Bestyrelsesformand Sanna Suvanto Harsaae:

"I forbindelse med indkaldelse til generalforsamling i TCM Group d. 11. juni har bestyrelsen efter grundig overvejelse besluttet at indstille til generalforsamlingen, at der ikke udloddes udbytte i 2020. Dette for at sikre tilstrækkelig finansiel styrke i den kommende periode, selvom vi kortsigtet ikke oplever en effekt af Covid-19. På det mellemlange sigt er der en generel usikkerhed om Covid-19 og den potentielle afledte økonomiske effekt heraf.

Såfremt vi gennem perioden frem til næste ordinære generalforsamling fastholder vores finansielle styrke, vil vi vurdere muligheden for en ekstraordinær udbytteudlodning i tillæg til vores udbyttepolitik, som i øvrigt fortsat er gældende."

For yderligere information:

Sanna Suvanto Harsaae, Bestyrelsesformand TCM Group A/S, +45 97 43 52 00

Torben Paulin, CEO TCM Group A/S, +45 21 21 04 64

Om TCM Group

TCM Group er Skandinaviens tredjestørste producent af køkkener og badeværelses- og opbevaringsmøbler. Produktterne er dansk design, produceres i Danmark og er rodfæstet i en stolt tradition for kvalitet og solidt håndværk. TCM Group fører en multibrand-strategi, hvor Svane Køkkenet er det primære brand, mens de øvrige brands er Tvis Køkkener, Nettoline og kitchn. Samlet dækker disse brands hele prisspektret, og de sælges gennem ca. 135 forhandlere i Danmark og resten af Skandinavien. Endvidere sælger TCM Group private labelkøkkenmærker gennem gør det selv-forretninger i Danmark og uafhængige køkkenforretninger i Norge. Yderligere oplysninger fås på hjemmesiden www.tcmgroup.dk.

TCM Group A/S, Skautrupvej 16, DK-7500 Holstebro, Company reg. (CVR) no: 37291269, www.tcmgroup.dk