AI assistant
Sydbank — M&A Activity 2008
Jan 21, 2008
3387_iss_2008-01-21_77138908-cb3b-4393-aa7e-0368c233b44e.pdf
M&A Activity
Open in viewerOpens in your device viewer
OMX Den Nordiske Børs København London Stock Exchange Bourse de Luxembourg Øvrige interessenter
Fondsbørsmeddelelse nr. 01/08
Dato Direkte tlf.nr. 74 36 20 00
Direktionen
Peberlyk 4 Postboks 1038 6200 Aabenraa
Telefon 74 36 20 50 Telefax 74 36 35 36 [email protected] www.sydbank.dk SWIFT SYBKDK22
Sydbank A/S CVR-nr. DK 12626509, Aabenraa
- januar 2008 [email protected]
Sydbank overtager bankTrelleborg
bankTrelleborg A/S blev tidligere på dagen overført til OMX' observationsliste på grund af "betydelige finansielle problemer", og det oplystes, at der på den baggrund var indgået "en betinget fusionsaftale med et større dansk pengeinstitut".
Det er Sydbank, der overtager bankTrelleborg.
Overtagelsen baseres på en aftale mellem Sydbank A/S og Fonden for bankTrelleborg, der er majoritetsaktionær i bankTrelleborg A/S. Tvangsindløsning af minoritetsaktionærer ventes at ske til kurs 59,3 pr. 20 kr.'s aktie.
Formelle betingelser for fusionens gennemførelse er opfyldt, og nødvendige godkendelser fra myndighederne er tilsagt.
bankTrelleborg har hjemsted i Slagelse og afdelinger i en række købstæder på Sjælland, samt i København, Århus og Odense. Banken har ca. 220 heltidsmedarbejdere. Bankens balance var pr. 3. kvartal 2007 ca. 8 mia. kr. og egenkapitalen 676 mio. kr. Banken har i alt ca. 30.000 kunder – langt de fleste privatkunder bosiddende i Vestsjælland.
Et medlem af bankTrelleborgs bestyrelse vil blive foreslået indvalgt i Sydbanks bestyrelse, og alle bankTrelleborgs aktionærvalgte bestyrelsesmedlemmer vil blive foreslået indvalgt i Sydbanks repræsentantskab. Nuværende medlemmer af bankTrelleborgs aktionærråd vil indtræde i Sydbanks lokalråd for bankens nye region Sjælland.
Sydbank er i forvejen repræsenteret med 10 afdelinger i det storkøbenhavnske og nordsjællandske område. Via overtagelsen af bankTrelleborg kompletteres bankens dækning på Sjælland, og bankens Københavns region vil fremadrettet blive suppleret med en ny region Sjælland med hovedkontor i Slagelse.
Overtagelsen af bankTrelleborg forventes at bidrage med ca. 40 mio. kr. til Sydbanks basisresultat for 2008. Der meldes ud herom i forbindelse med offentliggørelsen af Sydbanks årsresultat den 29. januar 2008.
Venlig hilsen
Carsten Andersen adm. direktør