{0}------------------------------------------------

2025 AL Sydbank-koncernen Årsrapport

{1}------------------------------------------------

{2}------------------------------------------------

Forrentning af materiel egenkapital 12,1 pct.

Basisindtjening 7.174 mio. kr.

Basisomkostninger 3.715 mio. kr.

Bankudlån 140 mia. kr.

Samlet kreditformidling 384 mia. kr.

Udbytte 25 kr. pr. aktie

{3}------------------------------------------------

Dybe rødder – stærk fremtid

2025 blev et afgørende år for os. Et år, hvor vi leverede solide resultater og samtidig tog et historisk skridt ind i fremtiden gennem fusionen af Sydbank – Danmarks Erhvervsbank, Arbejdernes Landsbank – Danskernes Foretrukne Bank og Vestjysk Bank – Danmarks Stærkeste Lokalbank. Denne årsrapport markerer derfor både afslutningen på et stærkt regnskabsår og begyndelsen på en ny fælles æra: AL Sydbank.

Et stærkt år i en tid med forandringer

Det finansielle marked var i 2025 præget af geopolitiske spændinger og fortsat inflationær usikkerhed. Trods dette formåede vi at styrke vores position gennem solid indtjening, stabil kreditkvalitet og effektiv omkostningsstyring.

Resultatet af kerneforretningen er tilfredsstillende og vidner om en organisation, der formår at balancere risikobevidst vækst, disciplineret kapitalstyring og en stigende efterspørgsel fra både private og erhvervskunder. Det er et stærkt fundament at tage med ind i den nye fælles bank.

Fusionen – et strategisk og nødvendigt skridt

Den 27. oktober 2025 offentliggjorde Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank, at bestyrelserne havde indgået en aftale om at fusionere til AL Sydbank.

Baggrunden for fusionen er tydelig: Bankmarkedet har gennemgået en markant strukturel udvikling. Antallet af pengeinstitutter i Danmark er mere end halveret siden 2011, hvor ikke mindst administrative byrder samt regulatoriske krav udfordrer særligt mellemstore banker. I tillæg til dette, og en ikke uvæsentlig faktor, giver størrelse også bedre muligheder for at løfte investeringer i digital udvikling, til glæde for kunderne.

Fusionen er et fremadskuende strategisk valg – rettidig omhu i en sektor i forandring – og blev bakket stærkt op af aktionærerne i alle tre pengeinstitutter.

En samlet bank med national styrke og lokal forankring

Med omkring 1.000.000 privatkunder, 100.000 erhvervskunder og 20.000 foreningskunder er AL Sydbank blandt de største banker i Danmark. Vi har landets stærkeste filialnetværk og en geografisk spændvidde, som gør det muligt at være tæt på kunderne – både i de store byer og i de lokalsamfund, der udgør rygraden i vores forretning.

Hvad betyder fusionen for kunderne

For kunderne betyder fusionen øget styrke og flere muligheder:

Større faglige miljøer giver mere specialiseret rådgivning, og filialer med lidt mere kritisk masse.
Større kapacitet understøtter Danmarks Erhvervsbank og gør os i stand til at håndtere flere og større engagementer.
Større digital kraft øger kvalitet, stabilitet og udviklingstempo.
• Lokal nærhed fastholdes i form af et af landets bredeste filialnetværk.

Vores ambition er klar: At skabe en bank, hvor kunderne oplever stabilitet, høj kvalitet og reel værdiskabelse – uanset hvor i landet de bor, og uanset hvordan de ønsker kontakten med banken.

Hvad betyder fusionen for medarbejderne

Fusionen skaber en større organisation med flere udviklingsmuligheder, flere faglige fællesskaber og nye karriereveje. Den giver også mulighed for at samle kompetencer på tværs og løfte kvaliteten i rådgivningen.

Større robusthed – stærke synergier

Den nye bank forventer årlige synergier på 1,2 mia. kr., primært gennem en fælles IT-platform, der vil muliggøre en mere effektiv drift og reduktion af overlappende funktioner. Disse synergier vil ikke blot styrke indtjeningen, men også give os større investeringsevne i teknologi, herunder i kundevendte løsninger.

En større bank giver også:

bedre modstandskraft i et marked præget af stigende regulatorisk kompleksitet,
lavere enhedsomkostninger,
stærkere risikokapacitet og kapitalstyrke,
mulighed for at konkurrere bredt i hele Danmark.

Samfundsansvar og bæredygtighed

Som AL Sydbank støtter vi op om de vigtige samfundsmæssige dagsordner, herunder sikre ansvarlighed i vores måde at drive bank på, samt bidrage til en bæredygtig udvikling. Vores engagement i det lokale Danmark vil ikke svækkes – tværtimod vokser vores ansvar i takt med vores størrelse.

{4}------------------------------------------------

Vi er en bank, der ønsker at tage et samfundsansvar. Det gør vi bl.a. ved at:

understøtte dansk erhvervsliv,
være aktive i foreninger og lokalsamfund,
bidrage til den grønne omstilling,
tage hånd om de svageste i samfundet ved at tilbyde muligheden for en gratis nemkonto og betalingskort,
investere i kunder, medarbejdere og langsigtede relationer.

Et klart kompas for fremtiden

Med fusionen skaber vi en bank med fælles retning, fælles værdier og fælles ambitioner. 2026 bliver året, hvor AL Sydbank for alvor tager form. Vi går ind i denne nye fase med et stærkt finansielt fundament, en robust organisation og en tydelig retning.

AL Sydbank er en landsdækkende bank med lokal forankring og klare styrkepositioner. En bank, der kender danskerne og virksomhederne. En bank, der kender by og land. En bank, der står stærkere i det danske marked.

Tak for tilliden

På vegne af AL Sydbank vil vi gerne takke alle vores kunder, aktionærer og medarbejdere for jeres tillid og engagement i 2025.

Vi ser frem til at fortsætte udviklingen – som en større, stærkere og mere konkurrencedygtig bank, der fortsat har nærvær, ordentlighed og kundefokus som sit fundament.

Ellen Trane Nørby Bestyrelsesformand

Mark Luscombe Administrerende direktør

{5}------------------------------------------------

{6}------------------------------------------------

Indhold

Dybe rødder – stærk fremtid	4
Ledelsesberetning
Koncernens hoved- og nøgletal	9
Resume	10
Regnskabsberetning	14
Kapitalstyring	24
Risikostyring og intern kontrol vedrørende regnskabsaflæggelse	27
Investor Relations	28
Ide- og forretningsgrundlag	29
Organisation og selskabsledelse	33
Bæredygtighedsrapportering
Bæredygtighedsrapport – indhold	39
Generelle oplysninger	40
E – Miljøoplysninger	48
S – Sociale oplysninger	58
G – Virksomhedsadfærd	66
Bilag – Bæredygtighedsrapportering	70
Årsregnskab
Årsregnskab – indhold	77
Resultatopgørelse	78
Totalindkomstopgørelse	78
Balance	79
Egenkapitalopgørelse	80
Pengestrømsopgørelse	82
Noter	83
Rapportering under taksonomiforordningens artikel 8	154
Påtegninger
Ledelsespåtegning	184
Revisionspåtegning	185
Erklæring på bæredygtighedsrapporteringen	191
Ledelse, organisation mv.
Bestyrelse	194
Direktion	202
Repræsentantskab	206
Lokalråd	208
Organisation	214

{7}------------------------------------------------

{8}------------------------------------------------

Koncernens hoved- og nøgletal

		Indeks
	2025	2024	25/24	2023	2022	2021
Resultatopgørelse (mio. kr.)
Basisindtjening	7.174	7.227	99	7.071	5.194	4.436
Handelsindtjening	256	268	96	275	284	291
Indtjening i alt	7.430	7.495	99	7.346	5.478	4.727
Basisomkostninger	3.715	3.312	112	3.136	3.040	3.177
Basisresultat før nedskrivninger	3.715	4.183	89	4.210	2.438	1.550
Nedskrivninger på udlån mv.	297	595	-	-27	-99	-415
Basisresultat	3.418	3.588	95	4.237	2.537	1.965
Beholdningsresultat	158	73	-	88	-141	-21
Resultat før engangsposter	3.576	3.661	98	4.325	2.396	1.944
Poster med engangskarakter, netto	-1.102	-16	-	-44	9	-180
Resultat før skat	2.474	3.645	68	4.281	2.405	1.764
Skat	581	883	66	939	504	353
Årets resultat	1.893	2.762	69	3.342	1.901	1.411

Udvalgte balanceposter (mia. kr.)
Udlån til amortiseret kostpris	140,3	82,5	170	74,5	73,9	67,0
Udlån til dagsværdi	21,6	23,8	91	16,7	10,4	16,9
Indlån og anden gæld	209,3	116,7	179	111,7	107,5	93,9
Udstedte obligationer til amortiseret kostpris	21,5	11,2	192	11,2	13,2	13,3
Efterstillede kapitalindskud	3,5	2,1	167	1,1	1,1	1,9
Hybrid kernekapital	1,8	0,8	225	0,8	0,8	0,8
Aktionærernes egenkapital	35,8	15,0	239	14,9	13,2	12,4
Aktiver i alt	342,0	193,7	177	185,1	179,3	168,2
Nøgletal pr. aktie (kr. pr. aktie a 10 kr.)
Årets resultat	34,8	50,9		58,8	32,2	23,0
Børskurs ultimo	570,0	380,0		293,6	292,6	206,8
Indre værdi	416,8	291,4		273,9	233,4	212,6

Indre værdi (materiel egenkapital)	314,3	284,4		268,6	227,8	206,7
Børskurs/indre værdi	1,37	1,30		1,07	1,25	0,97
Børskurs/indre værdi (materiel egenkapital)	1,81	1,34		1,09	1,28	1,00
Gennemsnitligt antal aktier i omløb (mio. stk.)	52,3	53,3		56,0	57,5	59,2
Foreslået udbytte	25,00	26,88		30,56	16,77	17,70
Øvrige nøgletal
Egentlig kernekapitalprocent	15,8	17,8		18,9	17,3	17,9
Kernekapitalprocent	17,1	19,0		20,1	18,6	19,3
Kapitalprocent	19,2	21,4		21,1	19,6	22,8
Resultat før skat i pct. af gns. materiel egenkapital	15,9	25,2		30,9	19,4	14,5
Resultat efter skat i pct. af gns. materiel egenkapital	12,1	19,0		24,1	15,2	11,5
Resultat før skat i pct. af gns. egenkapital	14,9	24,6		30,3	18,9	14,1
Resultat efter skat i pct. af gns. egenkapital	11,3	18,6		23,6	14,8	11,2
Basisomkostninger i pct. af indtjening i alt	50,0	44,2		42,7	55,5	67,2
Afkastningsgrad i pct.	0,71	1,46		1,83	1,09	0,84

Renterisiko	1,1	1,2		0,5	1,3	1,6
Valutaposition	0,6	1,2		0,7	1,8	1,1
Valutarisiko	0,0	0,0		0,0	0,0	0,0
Likviditet, LCR i pct.	271	230		223	200	200
Udlån i forhold til indlån	0,6	0,6		0,6	0,6	0,6
Udlån i forhold til egenkapital	3,9	5,5		5,0	5,6	5,4
Årets udlånsvækst	70,0	10,7		0,8	10,3	11,3
Summen af store eksponeringer	72	110		137	147	140
Akkumuleret nedskrivningsprocent	1,5	2,2		2,1	2,1	2,2
Årets nedskrivningsprocent	0,2	0,6		0,0	-0,1	-0,5
Antal heltidsmedarbejdere ultimo	4.180	2.094	200	2.029	2.034	2.077

Ved beregning af nøgletal er hybrid kerne kapital betragtet som en gældsforpligelse, uanset at der regnskabsmæsigt er tale om egenkapital. Der henvises i øvrigt til nøgletalsdefinitioner på side 139. Sammenhængen mellem koncernensresultatmål og resultatopgørelsen efter IFRS fremgår af note 6 og anvendt regnskabspraksis note 1. Sammenligningstal vedrørende tidligere år er ikke tilpasset.

{9}------------------------------------------------

Resumé

AL Sydbanks resultat for 2025 omfatter resultatet fra det tidligere Sydbank frem til fusionen med Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank primo december samt resultatet for den fusionerede enhed AL Sydbank efter fusionen. Balancen er udarbejdet som en konsolideret balance for AL Sydbank pr. 31. december 2025, og inkluderer alle aktiver, passiver og egenkapitalposter for den samlede koncern efter fusionens gennemførelse. Sammenligningstal vedrørende tidligere år er ikke tilpasset.

AL Sydbanks regnskab for 2025 viser et resultat før skat på 2.474 mio. kr. mod 3.645 mio. kr. i 2024. Resultatet før skat forrenter den gennemsnitlige materielle egenkapital med 15,9 pct. p.a.

Resultat før skat viser et fald på 1.171 mio. kr., der primært kan henføres til omkostninger afledt af fusionen mellem Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank på 1.061 mio. kr.

Årets resultat udgør 1.893 mio. kr. mod 2.762 mio. kr. i 2024 og forrenter den gennemsnitlige materielle egenkapital med 12,1 pct. efter skat.

Forrentningen af den gennemsnitlige materielle egenkapital, både før og efter skat, er påvirket af, at resultatopgørelsen i hovedparten af perioden udelukkende omfatter resultatet fra det tidligere Sydbank, mens balancen, herunder egenkapitalen, indgår fuldt konsolideret pr. 31. december 2025. Denne strukturelle forskel mellem opgørelsen af resultatet og den konsoliderede balance medfører, at den beregnede forrentning af den materielle egenkapital bliver lavere, idet kapitalgrundlaget afspejler den samlede fusionerede enhed, mens resultatet kun i begrænset omfang afspejler denne.

I forbindelse med offentliggørelsen af årsrapporten for 2024 var forventningen for 2025 et resultat efter skat i intervallet 2.200-2.600 mio. kr. Koncernen har i oktober 2025 præciseret det forventede resultat for 2025 – fra mellem 2.200-2.600 mio. kr., der var forventningen i januar 2025 – til mellem 2.400-2.600 mio. kr.

Efter godkendelse af fusionen, mellem Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank, har koncernen i december, i forbindelse med valg af datacentral, nedjusteret forventningerne til resultat efter skat til mellem 1.700-1.900 mio. kr. som følge af betaling af udtrædelsesgodtgørelse til BEC.

Fusion mellem Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank

Den 27. oktober 2025 indgik Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank en aftale om at gennemføre en fusion under det fælles navn AL Sydbank. Fusionen blev endeligt gennemført den 5. december 2025. Det samlede købsvederlag udgjorde 21.855 mio. kr.

Fusionen består af Sydbank - Danmarks Erhvervsbank, Arbejdernes Landsbank - Danskernes Foretrukne Bank og Vestjysk Bank - Danmarks Stærkeste Lokalbank og skaber AL Sydbank.

Fusionen skaber én bank med fælles værdisæt, stærk kultur og ét fælles formål om at være en af Danmarks mest veldrevne, effektive og velindtjenende banker.

Sydbank fungerer som den fortsættende juridiske enhed, mens Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank indtræder som tilførte enheder i fusionen.

Resultat 2025

Den samlede basisindtjening falder med 53 mio. kr. til 7.174 mio. kr. Faldet kan primært henføres til lavere nettorenter mv.

Nettorenteindtægterne falder med 459 mio. kr. eller 10 pct. til 3.932 mio. kr. Heraf udgør tilførte enheder 245 mio. kr.

Handelsindtjeningen udgør 256 mio. kr. mod 268 mio. kr. i 2024. Tilførte enheder udgør 8 mio. kr.

Indtjeningen i alt falder 65 mio. kr. til 7.430 mio. kr. Tilførte enheder udgør 491 mio. kr.

Basisomkostningerne stiger med 403 mio. kr. til 3.715 mio. kr., hvor 271 mio. kr. kan henføres til de tilførte enheder.

Nedskrivninger på udlån udgør en udgift på 297 mio. kr. Af nedskrivningerne kan 161 mio. kr. henføres til dag-1-tab på de overtagne eksponeringer. I 2024 udgjorde nedskrivningerne en udgift på 595 mio. kr.

Basisresultatet for 2025 udgør 3.418 mio. kr. – et fald på 170 mio. kr. i forhold til 2024.

{10}------------------------------------------------

Koncernens positionstagning og håndtering af likviditet har under ét givet en indtjening på 158 mio. kr. i 2025 mod 73 mio. kr. i 2024.

Resultat før skat udgør 2.474 mio. kr. mod 3.645 mio. kr. i 2024. Skatten er beregnet til 581 mio. kr. Herefter udgør årets resultat 1.893 mio. kr. mod 2.762 mio. kr. i 2024.

Bankudlån udgør 140,3 mia. kr. ultimo 2025 og stiger med 57,8 mia. kr. i 2025. Heraf kan 56,5 mia. kr. henføres til de tilførte enheder.

Den samlede kreditformidling udgør 384,0 mia. kr. ultimo 2025 og stiger med 195,0 mia. kr. i 2025, svarende til 103 pct. Af stigningen kan 193,0 mia. kr. henføres til fusionen.

Resultatet pr. aktie er 34,8 kr. mod 50,9 kr. i 2024.

Aktionærernes egenkapital er i årets løb forøget med 20.777 mio. kr. til 35.759 mio. kr. Ændringen er sammensat af tilgang fra årets totalindkomst med 1.995 mio. kr., nettokøb af egne aktier på 1.081 mio. kr., udbetalt udbytte på 1.395 mio. kr., tilgang ved fusion på 21.263 mio. kr. samt øvrige egenkapitalreguleringer på -5 mio. kr.

Den egentlige kernekapitalprocent og kapitalprocenten ultimo 2025 er, efter fradrag af foreslået udbytte, opgjort til henholdsvis 15,8 og 19,2, hvor de tilsvarende procenter ultimo 2024 udgjorde 17,8 og 21,4.

Pr. 31. december 2025 er det individuelle solvensbehov opgjort til 9,3 pct. (2024: 9,8 pct.).

SIFI

AL Sydbank er udpeget som SIFI (systemisk vigtigt finansielt institut) i Danmark, og for AL Sydbank gælder der et yderligere bufferkrav for egentlig kernekapital på 1,5 pct. Det er hensigten, at de danske SIFI-kapitalkrav skal være på niveau med kravene i andre sammenlignelige europæiske lande.

Kapitalmål

Koncernens kapitalmålsætninger er en egentlig kernekapitalprocent i niveauet 14,5, en kernekapitalprocent i niveauet 16,0 og en kapitalprocent i niveauet 18,5.

Forslag til udbytte for 2025

Bestyrelsen foreslår, at der udbetales et udbytte på 25 kr. pr. aktie, i alt 2.145 mio. kr., samt at der doneres 18 mio. kr. til Sydbank Fonden.

Der udbetales ikke udbytte af aktierne, der blev erhvervet i det i 2025 gennemførte aktietilbagekøbsprogram på 1.000 mio. kr.

Efter den foreslåede udbyttebetaling vil koncernen fortsat være velkapitaliseret.

Aktietilbagekøb i 2026

Efter udbetaling af det foreslåede udbytte vil kapitalprocenterne fortsat være over kapitalmålsætningerne. Bestyrelsen har derfor besluttet at igangsætte tilbagekøb af aktier for 1.100 mio. kr. i 2026.

Efter den foreslåede udbyttebetaling og aktietilbagekøbet vil koncernen fortsat være velkapitaliseret.

Forventninger til 2026

Der forventes moderat vækst i dansk økonomi.

Resultat efter skat forventes at være i intervallet 3.500- 4.000 mio. kr.

Forventningen til resultatet er baseret på, at Danmarks Nationalbank i 2026 fastholder indskudsbevisrenten på det nuværende niveau.

Forventningerne er forbundet med usikkerhed og afhænger af udviklingen på de finansielle markeder samt de makroøkonomiske forhold, der bl.a. kan påvirke niveauet for nedskrivninger.

{11}------------------------------------------------

AL Sydbanks bestyrelse og observatører, set fra venstre: Pia Wrang, Karsten Dybvad, Janne Burkard Moltke-Leth, Aksel Bjørn Møller, Caroline Søeborg Ahlefeldt-Laurvig-Bille, Søren Holm, Claus Jensen, Christian Riewe, Ellen Trane Nørby, Jacob Møllgaard, Henning Overgaard, Jesper Petersen, Susanne Schou, Carsten Andersen, Jørn Krogh Sørensen, Jon Stefansson, Brian Østergaard Roed og Jarl Oxlund.

{12}------------------------------------------------

AL Sydbanks direktion, set fra venstre: Stig Westergaard, Gry Bandholm, Svend Randers, Mark Luscombe, Jørn Adam Møller, Frank Mortensen og Peter Hupfeld.

{13}------------------------------------------------

Regnskabsberetning

AL Sydbank-koncernen har opnået et resultat før skat på 2.474 mio. kr. mod 3.645 mio. kr. i 2024. Resultatet før skat forrenter den gennemsnitlige materielle egenkapital med 15,9 pct. p.a.

Årets resultat efter skat udgør 1.893 mio. kr. mod 2.762 mio. kr. i 2024 og forrenter den gennemsnitlige materielle egenkapital med 12,1 pct. p.a.

februar 2025 offentliggjorde koncernen forventningen for 2025 til et resultat efter skat i intervallet 2.200-2.600 mio. kr.
oktober 2025 opjusterede koncernen forventningen for 2025 til et resultat efter skat i intervallet 2.400-2.600 mio. kr.
december 2025 ændrede koncernen forventningen til et resultat efter skat i intervallet 1.700-1.900 mio. kr.

Årets resultat på 1.893 mio. kr. ligger indenfor den udmeldte forventning til resultatet på 1.700-1.900 mio. kr.

Regnskabet er karakteriseret ved:

2025

Fald i basisindtjening på 53 mio. kr., svarende til 1 pct., til 7.174 mio. kr.
Fald i handelsindtjening på 12 mio. kr.
Stigning i basisomkostninger på 403 mio. kr., svarende til 12 pct., til 3.715 mio. kr.
Nedskrivninger på udlån udgør en udgift på 297 mio. kr.
Fald i basisresultat på 170 mio. kr. til 3.418 mio. kr.
Beholdningsresultat på 158 mio. kr.
Poster med engangskarakter mv. udgør en udgift på 1.102 mio. kr., primært fusionsrelaterede omkostninger
Bankudlån på 140,3 mia. kr. (2024: 82,5 mia. kr.)
Indlån på 209,3 mia. kr. (2024: 116,7 mia. kr.)
Kapitalprocent på 19,2, heraf egentlig kernekapitalprocent på 15,8
Individuelt solvensbehov på 9,3 pct.
Foreslået udbytte på 25 kr. pr. aktie

4. kvartal

Basisindtjeningen udgør 2.188 mio. kr.
Nedskrivninger på udlån udgør en udgift på 182 mio. kr.
Periodens resultat efter skat udgør -29 mio. kr.

Resultatopgørelse

Koncernen (mio. kr.)	2025	2024
Basisindtjening	7.174	7.227
Handelsindtjening	256	268
Indtjening i alt	7.430	7.495
Basisomkostninger	3.715	3.312
Basisresultat før nedskrivninger	3.715	4.183
Nedskrivninger på udlån mv.	297	595
Basisresultat	3.418	3.588
Beholdningsresultat	158	73
Resultat før engangsposter	3.576	3.661
Poster med engangskarakter, netto	-1.102	-16
Resultat før skat	2.474	3.645
Skat	581	883
Årets resultat	1.893	2.762

Basisindtjening

Den samlede basisindtjening falder med 53 mio. kr. eller 1 pct. til 7.174 mio. kr. Faldet kan primært henføres til lavere nettorenter mv. Tilførte enheder udgør 483 mio. kr.

Nettorenteindtægterne falder med 459 mio. kr. eller 10 pct. til 3.932 mio. kr. Faldet kan primært henføres til effekterne af et faldende renteniveau. Heraf udgør tilførte enheder 245 mio. kr.

Indtægterne fra samarbejdet med Totalkredit udgør netto 543 mio. kr. (2024: 442 mio. kr.) efter tabsmodregning på 9 mio. kr. (2024: 8 mio. kr.). Samarbejdet med DLR Kredit har givet en indtægt på 117 mio. kr. (2024: 127 mio. kr.). Den samlede realkreditindtjening udgør 661 mio. kr. – en stigning på 91 mio. kr. eller 16 pct. i forhold til 2024. Af stigningen kan 64 mio. kr. henføres til fusionen.

Indtjening fra omprioriterings- og lånegebyrer stiger med 22 mio. kr. til 191 mio. kr. – en stigning på 13 pct. i forhold til 2024. Af stigningen kan 15 mio. kr. henføres til fusionen.

Indtjening fra kapitalforvaltning stiger med 69 mio. kr. eller 15 pct. til 523 mio. kr. Stigningen kan henføres til positivt nettoflow i kapital under forvaltning og positiv markedsudvikling. Af stigningen kan 3 mio. kr. henføres til fusionen.

Indtjening fra provisioner mv. investeringsforeninger og pensionspuljer stiger med 95 mio. kr. eller 30 pct. til 410 mio. kr. Af stigningen kan 63 mio. kr. henføres til fusionen.

{14}------------------------------------------------

De øvrige indtjeningskomponenter stiger med 129 mio. kr. – en stigning på 10 pct. i forhold til 2024. Af stigningen kan 94 mio. kr. henføres til fusionen.

Basisindtjening

Koncernen (mio. kr.)	2025	2024
Nettorenter mv.	3.932	4.391
Realkredit	661	570
Betalingsformidling	308	293
Omprioriterings- og lånegebyrer	191	169
Kurtage og agio	526	484
Provisioner mv. investeringsforeninger og pensionspuljer	410	315
Kapitalforvaltning	523	454
Depotgebyrer	117	103
Andre driftsindtægter	506	448
I alt	7.174	7.227

Handelsindtjening

Handelsindtjeningen udgør 256 mio. kr. mod 268 mio. kr. i 2024. Tilførte enheder udgør 8 mio. kr.

Omkostninger og afskrivninger

Koncernens samlede omkostninger og afskrivninger stiger med 1.423 mio. kr. til 4.783 mio. kr. i forhold til 2024.

Omkostninger og afskrivninger

Koncernen (mio. kr.)	2025	2024
Personaleudgifter	2.237	1.920
Øvrige administrationsudgifter	1.446	1.261
Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver	151	145
Andre driftsudgifter	949	34
I alt	4.783	3.360
Fordeler sig således:
Basisomkostninger	3.715	3.312
Beholdningsomkostninger	7	7
Omkostninger med engangskarakter	1.061	41

Basisomkostningerne udgør 3.715 mio. kr. mod 3.312 mio. kr. i 2024 – en stigning på 403 mio. kr. Af stigningen kan 271 mio. kr. henføres til fusionen.

Omkostninger med engangskarakter på 1.061 mio. kr. er realiseret 1.020 mio. kr. højere i forhold til 2024, hvilket kan henføres til omkostninger vedrørende fusionen. For yderligere information om engangsomkostninger henvises til afsnittet herom på side 17.

Koncernen beskæftigede 4.180 medarbejdere (omregnet til heltid) ved udgangen af 2025 mod 2.094 ved udgangen af 2024. Årets stigning på 2.086 medarbejdere kan primært henføres til fusionen.

Antallet af filialer er 140 i Danmark og 3 i Tyskland ved udgangen af 2025 mod 54 filialer i Danmark og 3 i Tyskland i 2024. Tilførte enheder udgør 86 filialer.

Basisresultat før nedskrivninger på udlån

Basisresultat før nedskrivninger på udlån udgør 3.715 mio. kr. – et fald på 468 mio. kr. i forhold til 2024.

Nedskrivninger på udlån mv.

Ledelsesmæssige skøn

Koncernen har pr. 31. december 2025 et ledelsesmæssigt skøn på 500 mio. kr. til afdækning af den makroøkonomiske usikkerhed. Det ledelsesmæssige skøn udgør 400 mio. kr. vedrørende erhvervskunder og 100 mio. kr. vedrørende privatkunder. Det ledelsesmæssige skøn til makroøkonomiske risici dækker bl.a. mulige tab forbundet med en fortsat protektionistisk politik i USA, der potentielt medfører økonomisk tilbagegang i både USA og Europa. En sådan udvikling påvirker også dansk økonomi, hvor især eksportvirksomheder rammes af den lavere internationale efterspørgsel. Det medfører stigende ledighed og generel tilbageholdenhed i privatforbruget, hvilket breder sig til den øvrige økonomi.

I den opgjorte dagsværdi, af de i forbindelse med fusionen overtagne porteføljer, er der indregnet et ledelsesmæssigt skøn på 485 mio. kr. Dette ledelsesmæssige skøn er fastholdt i nettoværdien af overtagne porteføljer. Den samlede reservation til ledelsesmæssige skøn udgør 985 mio. kr.

For yderligere information henvises til den særskilte publikation Kreditrisiko 2025, der er tilgængelig på al-sydbank.dk.

Årets nedskrivninger fordelt på brancher

Koncernen (mio. kr.)	2025	2024
Landbrug m.m.	188	-42
Handel	-17	133
Fast ejendom	16	19
Øvrige erhverv	118	587
Erhverv i alt	305	697
Privat	-8	-102
I alt	297	595

Ultimo 2025 udgør den akkumulerede nedskrivnings- og hensættelsessaldo 2.466 mio. kr. (2024: 2.188 mio. kr.). Herudover er der i dagsværdien vedrørende de overtagne porteføljer fratrukket nedskrivninger mv. på 2.385 mio. kr.

{15}------------------------------------------------

Regnskabsberetning

I 2025 udgør de konstaterede tab 103 mio. kr. (2024: 406 mio. kr.). Af de konstaterede tab er 73 mio. kr. tidligere nedskrevet (2024: 187 mio. kr.).

Der nedskrives for forventede kredittab på alle finansielle aktiver, der måles til amortiseret kostpris, og der hensættes tilsvarende til forventede kredittab på uudnyttede kreditter og finansielle garantier.

Nedskrivning for forventede kredittab afhænger af, hvorvidt kreditrisikoen for et finansielt aktiv er steget betydeligt siden første indregning, og foregår i 3 stadier. De fra Arbejdernes Landsbank, Vestjysk Bank og Alm. Brand Bank overtagne porteføljer i stadie 3 indregnes under "kreditforringet ved første indregning":

Stadie 1 er faciliteter, hvor der ikke er sket en betydelig stigning i kreditrisikoen. Aktivet nedskrives med et beløb, der svarer til det forventede kredittab som følge af den sandsynlige misligholdelse i løbet af de kommende 12 måneder.

Stadie 2 er faciliteter, hvor der er sket en betydelig stigning i kreditrisikoen. Aktivet overgår til stadie 2 og nedskrives med et beløb, der svarer til det forventede kredittab i aktivets levetid.

Stadie 3 er faciliteter, hvor det finansielle aktiv er misligholdt eller på anden måde er kreditforringet.

Kreditforringet ved første indregning er faciliteter, der ved fusionen med Arbejdernes Landsbank-koncernen og overtagelsen af Alm. Brand Bank var kreditforringet. Disse indregnes på overtagelsen til dagsværdien af den overtagne fordring.

Koncernens bankudlån og nedskrivninger pr. 31. december 2025 fordelt på disse stadier fremgår af nedenstående tabel.

Kreditforringede bankudlån – stadie 3 – udgør 1,1 pct. (2024: 1,9 pct.) af de samlede bankudlån før nedskrivninger og 0,4 pct. (2024: 0,6 pct.) af de samlede bankudlån efter nedskrivninger.

Kreditforringede bankudlån fra overtagelsen af Arbejdernes Landsbank koncernen og Alm. Brand Bank – kreditforringet ved første indregning – udgør 1,3 pct. (2024: 0,1 pct.) af de samlede bankudlån før nedskrivninger og 1,3 pct. (2024: 0,1 pct.) af de samlede bankudlån efter nedskrivninger.

Nedskrivningssaldoen vedrørende kreditforringede bankudlån i procent af kreditforringede bankudlån pr. 31. december 2025 udgør 65,4 (2024: 66,3).

Fordeling af bankudlån og nedskrivninger

				Kreditforringet
(Mio. kr.)	Stadie 1	Stadie 2	Stadie 3	ved første indregning	I alt
2025
Bankudlån før nedskrivninger	129.999	8.990	1.608	1.793	142.390
Nedskrivninger	536	535	1.051		2.122
Bankudlån efter nedskrivninger	129.463	8.455	557	1.793	140.268
2025 (pct.)
Nedskrivningssaldo i pct. af bankudlån	0,4	6,0	65,4		2,4
Andel af bankudlån før nedskrivninger	91,3	6,3	1,1	1,3	100,0
Andel af bankudlån efter nedskrivninger	92,3	6,0	0,4	1,3	100,0
2024
Bankudlån før nedskrivninger	74.031	8.855	1.566	99	84.551
Nedskrivninger	380	599	1.038		2.017
Bankudlån efter nedskrivninger	73.651	8.256	528	99	82.534
2024 (pct.)
Nedskrivningssaldo i pct. af bankudlån	0,5	6,8	66,3		2,4
Andel af bankudlån før nedskrivninger	87,5	10,5	1,9	0,1	100,0
Andel af bankudlån efter nedskrivninger	89,3	10,0	0,6	0,1	100,0

{16}------------------------------------------------

Basisresultat

Basisresultatet for 2025 udgør 3.418 mio. kr. – et fald på 170 mio. kr. i forhold til 2024.

Beholdningsresultat

Koncernens positionstagning og håndtering af likviditet har under ét givet en indtjening på 158 mio. kr. i 2025 mod en indtjening på 73 mio. kr. i 2024. Tilførte enheder udgør 45 mio. kr.

Beholdningsresultat

Koncernen (mio. kr.)	2025	2024
Positionstagning	3	10
Likviditetsfremskaffelse og -reserve	84	84
Strategiske positioner	78	-14
Omkostninger	-7	-7
I alt	158	73

Koncernens renterisiko er positiv og vil således medføre et tab ved rentestigninger. I forhold til koncernens beholdninger af obligationer – herunder likviditetsberedskab – vurderes renterisikoen som beskeden.

Poster med engangskarakter, netto

Poster med engangskarakter udgør en udgift på 1.102 mio. kr. mod en udgift i 2024 på 16 mio. kr.

I 2025 sammensættes posten af omkostninger på 41 mio. kr. til udvikling af boligprocessen samt omkostninger vedrørende fusionen, inkl. udtrædelsesgodtgørelsen til BEC, på 1.020 mio. kr. og negative kursreguleringer på aktier på 41 mio. kr.

I 2024 var posten sammensat af omkostninger på 35 mio. kr. til udvikling af boligprocessen og 6 mio. kr. til udvikling af bank-/forsikringspartnerskab. Der er samtidig indtægtsført en værdiregulering vedrørende Fynske Bank på 25 mio. kr. i forbindelse med, at Fynske Bank ultimo 1. kvartal 2024 er blevet et associeret selskab. Hidtil var aktiebesiddelsen indregnet til børskursen. Pr. 31. marts 2024 indregnes aktierne til AL Sydbanks andel af den regnskabsmæssige indre værdi.

Årets resultat

Resultat før skat udgør 2.474 mio. kr. (2024: 3.645 mio. kr.). Skatten udgør 581 mio. kr. (2024: 883 mio. kr.), svarende til en effektiv skatteprocent på 23,5. Årets resultat udgør herefter 1.893 mio. kr. (2024: 2.762 mio. kr.).

Anden totalindkomst

Visse strategiske aktier er – i henhold til IFRS 9 – klassificeret med værdiregulering over anden totalindkomst i koncernregnskabet. Værdireguleringen i 2025 udgør 159 mio. kr. (2024: 85 mio. kr.).

Forrentning

Forrentning af aktionærernes materielle egenkapital før og efter skat udgør henholdsvis 15,9 pct. og 12,1 pct. mod 25,2 pct. og 19,0 pct. i 2024. Resultatet pr. aktie er 34,8 kr. mod 50,9 kr. i 2024.

Modervirksomheden AL Sydbank

Bankens samlede indtægter før omkostninger og nedskrivninger på udlån udgør 7.514 mio. kr. (2024: 7.542 mio. kr.). Indtægterne indeholder det konsoliderede resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder på 74 mio. kr. (2024: 86 mio. kr.).

De samlede omkostninger, inklusive omkostninger med engangskarakter på 1.061 mio. kr. (2024: 16 mio. kr.), udgør 4.550 mio. kr. (2024: 3.219 mio. kr.).

Nedskrivninger på udlån mv. udgør 294 mio. kr. (2024: 595 mio. kr.).

Resultatet før skat udgør 2.670 mio. kr. (2024: 3.728 mio. kr.).

Resultatet efter skat udgør 2.042 mio. kr. (2024: 2.838 mio. kr.).

Dattervirksomheder

Resultat efter skat for dattervirksomhederne udgør 29 mio. kr. (2024: 47 mio. kr.).

Koncernen 4. kvartal 2025

Resultatet for 4. kvartal 2025 er væsentligt påvirket af fusionen med Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank i december 2025.

Kvartalets resultat før skat for koncernen udgør -70 mio. kr. (4. kvartal 2024: 450 mio. kr.). Skatten udgør -41 mio. kr., og periodens resultat -29 mio. kr. (4. kvartal 2024: 366 mio. kr.).

I forhold til 3. kvartal 2025 viser resultat før skat:

Basisindtjening på 2.188 mio. kr. (3. kvt.: 1.651 mio. kr.) – tilførte enheder udgør 483 mio. kr.
Handelsindtjening på 52 mio. kr. (3. kvt.: 77 mio. kr.) – tilførte enheder udgør 8 mio. kr.
Basisomkostninger på 1.139 mio. kr. (3. kvt.: 811 mio. kr.) – tilførte enheder udgør 271 mio. kr.
Nedskrivninger på udlån en udgift på 182 mio. kr. (3. kvt.: udgift på 18 mio. kr.)
dag-1-tab vedrørende tilførte enheder udgør 161 mio. kr.
Beholdningsresultat på 81 mio. kr. (3. kvt.: 38 mio. kr.) – tilførte enheder udgør 45 mio. kr.

{17}------------------------------------------------

Regnskabsberetning

Kvartalsvise resultater

Koncernen (mio. kr.)	4. kvt. 2025	3. kvt. 2025	2. kvt. 2025	1. kvt. 2025	4. kvt. 2024
Basisindtjening	2.188	1.651	1.635	1.700	1.780
Handelsindtjening	52	77	63	64	45
Indtjening i alt	2.240	1.728	1.698	1.764	1.825
Basisomkostninger	1.139	811	884	881	859
Basisresultat før nedskrivninger	1.101	917	814	883	966
Nedskrivninger på udlån mv.	182	18	62	35	508
Basisresultat	919	899	752	848	458
Beholdningsresultat	81	38	15	24	4
Resultat før engangsposter	1.000	937	767	872	462
Poster med engangskarakter, netto	-1.070	-9	-10	-13	-12
Resultat før skat	-70	928	757	859	450
Skat	-41	218	190	214	84
Periodens resultat	-29	710	567	645	366

Balance

Pr. 31. december 2025 udgjorde koncernbalancen 342,0 mia. kr. mod 193,7 mia. kr. ultimo 2024. Tilførte enheder udgør 98,2 mia. kr.

Aktiver

Koncernen – ultimo (mia. kr.)	2025	2024
Tilgodehavender hos kreditinstitutter mv.	33,6	17,2
Udlån til dagsværdi (reverseforretninger)	21,6	23,8
Udlån til amortiseret kostpris (bankudlån)	140,3	82,5
Værdipapirer og kapitalandele mv.	77,1	35,2
Aktiver tilknyttet puljeordninger	48,3	27,0
Andre aktiver mv.	21,1	8,0
I alt	342,0	193,7

Koncernens bankudlån udgør 140,3 mia. kr. pr. 31. december 2025, hvilket er en stigning på 57,8 mia. kr. i forhold til 2024.

Bankudlån

Koncernen – ultimo (mia. kr.)	2025	2024
Erhvervskunder	91,6	68,3
Privatkunder	48,7	14,2
Offentlige myndigheder	0,0	0,0
I alt	140,3	82,5

Bankudlån til erhvervskunder stiger med 23,3 mia. kr., svarende til 34,0 pct. i forhold til 2024. Af tilgangen kan 24,5 mia. kr. henføres til fusionen.

Bankudlån til privatkunder stiger med 34,5 mia. kr., svarende til 243,0 pct. i forhold til 2024, hvoraf 32,0 mia. kr. kan henføres til fusionen.

Kreditfaciliteter til erhvervskunder

Koncernen – ultimo (mia. kr.)	2025	2024
Udnyttede faciliteter = udlån før nedskrivninger	93,3	70,0
Ikke-udnyttede faciliteter	64,0	43,8
I alt	157,3	113,8

Koncernens samlede kreditfaciliteter til erhvervskunder er øget med 43,5 mia. kr. i forhold til 2024. Af tilgangen kan 44,8 mia. kr. henføres til fusionen.

Passiver

Koncernen – ultimo (mia. kr.)	2025	2024
Gæld til kreditinstitutter mv.	5,8	6,1
Indlån og anden gæld	209,3	116,7
Indlån i puljeordninger	48,3	27,0
Udstedte obligationer	21,5	11,2
Andre passiver mv.	14,8	14,4
Hensatte forpligtelser	1,2	0,4
Efterstillede kapitalindskud	3,5	2,1
Egenkapital	37,6	15,8
I alt	342,0	193,7

Koncernens indlån udgør 209,3 mia. kr. Det er en stigning på 92,6 mia. kr. i forhold til 2024, hvoraf 88,0 mia. kr. kan henføres til fusionen.

{18}------------------------------------------------

Kreditformidling

Udover traditionelle bankudlån formidler koncernen realkreditlån fra såvel Totalkredit som DLR Kredit. Koncernens samlede kreditformidling udgøres af bankudlån, prioritetslån fundet hos Totalkredit samt formidlede realkreditlån via henholdsvis Totalkredit og DLR Kredit.

Samlet kreditformidling

Koncernen – ultimo (mia. kr.)	2025	2024
Bankudlån	140,3	82,5
Fundede prioritetslån	2,6	3,5
Formidlede realkreditlån – Totalkredit	200,8	87,3
Formidlede realkreditlån – DLR	40,3	15,7
I alt	384,0	189,0

Koncernens samlede kreditformidling udgør 384,0 mia. kr. – en stigning på 195,0 mia. kr., svarende til 103,2 pct. i forhold til ultimo 2024. Heraf udgør tilførte enheder 193,0 mia. kr.

AL Sydbank-aktien

Antal	2025	2024
Gns. antal aktier i omløb	52.301.754	53.288.904
Antal aktier i omløb ultimo året	85.786.363	51.425.137
Antal udstedte aktier ultimo året	87.962.169	54.588.420

Aktiekapital

I forbindelse med fusionen mellem Sydbank A/S (fortsættende selskab), Arbejdernes Landsbank A/S og Vestjysk Bank A/S er Sydbanks aktiekapital blevet forøget som følge af udstedelse af nye aktier til aktionærerne i de to indskydende selskaber. Fusionen er gennemført med Sydbank som det fortsættende selskab, der herefter videreføres under navnet AL Sydbank A/S.

Som vederlag for overdragelse af aktiver og passiver til Sydbank er der udstedt nye aktier som følger:

Arbejdernes Landsbank A/S' aktionærer har modtaget 33.457.482 aktier i AL Sydbank i forholdet 62,47:1 aktie. Herved udgør de tidligere aktionærer i Arbejdernes Landsbank 39,00 % af den samlede aktiekapital efter fusionens gennemførelse.
Vestjysk Bank A/S' minoritetsaktionærer har modtaget 3.300.227 aktier i AL Sydbank i forholdet 100,52:1 aktie samt et kontantvederlag på DKK 1,78 pr. aktie, svarende til 590 mio. kr. Efter fusionen udgør denne aktionærgruppe 3,85 % af AL Sydbanks samlede aktiekapital.

Aktiekapitalen udgør herefter 879.621.690 kr. ultimo 2025 – en stigning på 333.737.490 kr. i forhold til ultimo 2024.

Den 28. januar 2026 er aktiekapitalen nedsat med nominelt 21.737.530 kr. til 857.884.160 kr. som følge af det i 2025 gennemførte aktietilbagekøbsprogram. Beslutningen om kapitalnedsættelse blev truffet på en ekstraordinær generalforsamling den 4. december 2025.

Antallet af aktier i omløb er, som følge af fusionen steget fra 51.425.137 (94,2 pct.) ved udgangen af 2024 til 85.786.363 (97,5 pct.) ved udgangen af 2025. AL Sydbank-aktiens indre værdi er 416,8 (2024: 291,4). AL Sydbank-aktiens slutkurs var 570,0, og børskurs/indre værdi 1,37 ultimo 2025.

Egenkapital

Pr. 31. december 2025 udgør aktionærernes egenkapital 35.759 mio. kr. – en stigning på 20.777 mio. kr. siden primo året. Ændringen er sammensat af tilgang fra årets totalindkomst med 1.995 mio. kr., nettokøb af egne aktier på 1.081 mio. kr., udbetalt udbytte på 1.395 mio. kr., tilgang ved fusion på 21.263 mio. kr. samt øvrige egenkapitalreguleringer på -5 mio. kr.

Kapitalforhold

Koncernen offentliggjorde 26. februar 2025 et nyt aktietilbagekøbsprogram på 1.350 mio. kr., dog maksimalt 8 mio. aktier. Aktietilbagekøbet foretages som led i en tilpasning og optimering af kapitalstrukturen i overensstemmelse med bankens kapitalmålsætning og kapitalpolitik. Aktietilbagekøbsprogrammet blev igangsat 3. marts 2025 og blev stoppet den 27. oktober 2025 før tid i forbindelse med offentliggørelse af fusionen. Der er i perioden tilbagekøbt 2.172.000 aktier med en transaktionsværdi på 1.000 mio. kr.

Koncernen har 21. maj 2025 udstedt hybrid kernekapital på 1.000 mio. skr. og 250 mio. nkr. Udstedelserne er sket som refinansiering af hybrid kernekapital på 100 mio. euro, som blev indfriet 28. august 2025.

Koncernen har 11. september 2025 udstedt SNP-lån – som Green Bonds – for 500 mio. euro. Koncernen har forpligtet sig til at anvende pengene fra obligationerne på finansiering af udlån, der bidrager til at reducere miljøbelastningen. Udstedelsen er sket som en naturlig refinansiering af SNP-lån på 500 mio. euro, der er indfriet i 10. november 2025.

Herudover har koncernen indfriet to SNP-lån fra overtagen portefølje i forbindelse med fusionen på henholdsvis 250 mio. skr. og 800 mio. skr. den 9. februar 2026. Koncernen er efter indfrielserne fortsat velkapitaliseret.

{19}------------------------------------------------

Regnskabsberetning

Kapitalen er i forbindelse med fusionen øget med 1,0 mia. kr. vedrørende hybrid kernekaptal, 1,3 mia. kr. vedrørende efterstillet kapital, 7,9 mia. kr. vedrørende SNP-lån samt 2,3 mia. kr. vedrørende seniorgæld.

Risikovægtede eksponeringer

De risikovægtede eksponeringer udgør 138,0 mia. kr. (2024: 65,2 mia. kr.) – en stigning på 72,8 mia. kr. Kreditrisikoen stiger med 51,2 mia. kr. Operationel risiko stiger 8,1 mia. kr. Markedsrisiko stiger 5,5 mia. kr. Andre eksponeringer stiger med 8,0 mia. kr.

Risikovægtede eksponeringer

Koncernen – ultimo (mia. kr.)	2025	2024
Kreditrisiko	91,9	40,7
Markedsrisiko	11,5	6,0
Operationel risiko	20,0	11,9
Andre eksponeringer inkl. CVA	14,6	6,6
I alt	138,0	65,2

Stigningen i de risikovægtede eksponeringer kan i al væsentlighed henføres til fusionen.

Udlån og garantier fra de tilførte enheder bliver behandlet under standardmetoden indtil Finanstilsynet godkender, at porteføljerne kan overgå til IRB metoden. Ansøgnings- og godkendelsesprocessen forventes at tage ca. tre år.

Der henvises til noten om kreditrisiko på side 145 samt den særskilte publikation Kreditrisiko 2025.

Solvens

Koncernen – ultimo (mio. kr.)	2025	2024
Risikovægtede eksponeringer	138.017	65.214
Egentlig kernekapital	21.780	11.635
Kernekapital	23.625	12.381
Kapitalgrundlag	26.490	13.936
Egentlig kernekapitalprocent	15,8	17,8
Kernekapitalprocent	17,1	19,0
Kapitalprocent	19,2	21,4

Egentlig kernekapitalprocent og kapitalprocent ultimo 2025 er opgjort til henholdsvis 15,8 og 19,2, hvor de tilsvarende procenter ultimo 2024 udgjorde 17,8 og 21,4.

Pr. 31. december 2025 er det individuelle solvensbehov opgjort til 9,3 pct. (2024: 9,8 pct.). Solvensbehovet består af et minimumskrav på 8 pct. under søjle I og et kapitaltillæg under søjle II. Ca. 56 pct. af solvensbehovet skal dækkes af egentlig kernekapital, svarende til 5,2 pct. af de risikovægtede eksponeringer.

Kapitalprocenten er reduceret med 2,2 procentpoint, hvilket primært skyldes det gennemførte aktietilbagekøb på 1.000 mio. kr. Den samlede nettoeffekt fra de tilførte enheder bidrager negativt med 0,4 procentpoint.

Modervirksomhedens solvens

Egentlig kernekapitalprocent og kapitalprocent pr. 31. december 2025 er opgjort til henholdsvis 15,6 og 19,0 (2024: 17,8 og 21,2).

Kapitalpolitik

Koncernens kapitalpolitik understøtter til stadighed koncernens strategi og tilgodeser samtidig AL Sydbanks status som SIFI-institut samt fuld indfasning af kapitalreguleringen. Koncernens kapitalmålsætninger er en egentlig kernekapitalprocent i niveauet 14,5, en kernekapitalprocent i niveauet 16,0 og en kapitalprocent i niveauet 18,5. Kapitalmålene er fastsat for at sikre, at koncernen lever op til samtlige kapitalkrav, inklusive bufferkrav.

Der henvises desuden til afsnittet Kapitalstyring på side 24-26.

Udbyttepolitik

Koncernens udbyttepolitik skal bidrage til den langsigtede værdiskabelse for aktionærerne. Målet er, under hensyntagen til vækstplaner og kapitalpolitik, at udbetale 50 pct. af årets resultat efter skat som udbytte.

{20}------------------------------------------------

Krav til subordinerede passiver og nedskrivningsegnede passiver

Finanstilsynet fastsætter én gang årligt krav til omfang af subordinerede passiver og nedskrivningsegnede passiver for danske institutter, herunder AL Sydbank. Pr. 31. december 2025 er kravet til subordinerede passiver og nedskrivningsegnede passiver henholdsvis 26,4 pct. og 24,1 pct. af de risikovægtede eksponeringer og kan opgøres således:

Krav og overdækning

31.12.2025	Subordinerede passiver			Nedskrivnings egnede passiver
Koncernen	Pct.	Mio. kr.	Pct.	Mio. kr.
Risikovægtede eksponeringer		138.017		138.017
Kapitalkrav	26,4	36.436	24,1	33.262

Kapitalgrundlag		26.490		26.490
SNP-lån med restløbetid > 1 år		19.180		19.180
Seniorgæld				2.295
Dækning af kombineret bufferkrav				-9.246
Dækning i alt	33,1	45.670	28,1	38.719
Overdækning	6,7	9.234	4,0	5.457

AL Sydbank-koncernen opfylder kravene pr. 31. december 2025 med en overdækning på 9.234 mio. kr. og 5.457 mio. kr.

Pr. 1. januar 2026 har Finanstilsynet fastsat kravene for AL Sydbank til henholdsvis 25,6 pct. og 23,3 pct. af de risikovægtede eksponeringer, mod henholdsvis 26,4 pct. og 24,1 pct. i 2025. Kravene medfører, at overdækningen er henholdsvis 10.338 mio. kr. og 6.561 mio. kr.

Markedsrisiko

Pr. 31. december 2025 udgør koncernens renterisiko 250 mio. kr. (2024: 150 mio. kr.). Koncernen vil således tabe på en rentestigning.

Koncernen har uændret en meget lav valutakursrisiko samt en fortsat beskeden aktieposition.

Funding og likviditet

Retningslinjerne for opgørelse af Liquidity Coverage Ratio – LCR – foreskriver afløb af forpligtelser under hensyntagen til modpart, størrelse af funding, sikringsforhold og løbetid. De mest stabile indlån favoriseres således i forhold til større indlån, især større indlån fra erhvervsvirksomheder og finansielle modparter.

Koncernens LCR er 271 pct. pr. 31. december 2025 (2024: 230 pct.).

LCR

Koncernen – ultimo (mia. kr.)	2025	2024
Likviditetsbuffer i alt	114,1	61,9
Nettooutflow	42,1	27,0
LCR (pct.)	271	230

Koncernen har opfyldt kravet – på 100 pct. – til LCR hele året og har, som det fremgår, en betydelig overdækning pr. 31. december 2025.

NSFR

Retningslinjerne for opgørelse af Net Stable Funding Ratio – NSFR – foreskriver en tilgængelig stabil finansiering, der overstiger den nødvendige stabile finansiering. Den nødvendige stabile finansiering beregnes med udgangspunkt i aktivernes balanceværdier og stabilitetsgrad, hvor de højeste krav til stabilitetsgrad findes på ikke-likvide aktiver med lang løbetid. Den tilgængelige stabile finansiering beregnes med udgangspunkt i finansieringens balanceværdier og stabilitetsgrad, hvor de højeste stabilitetsgrader findes på egenkapital og finansiering med lang løbetid.

Pr. 31. december 2025 udgør koncernens NSFR 141 pct. (2024: 138 pct.).

NSFR

Koncernen – ultimo (mia. kr.)	2025	2024
Nødvendig stabil finansiering	190,3	100,1
Tilgængelig stabil finansiering	268,6	137,6
NSFR (pct.)	141	138

Koncernen har opfyldt kravet – på 100 pct. – til NSFR i hele året og har en betydelig overdækning pr. 31. december 2025.

{21}------------------------------------------------

Regnskabsberetning

Funding ratio

Koncernen – ultimo (mia. kr.)	2025	2024
Egenkapital og efterstillet kapital	41,1	17,9
SNP-lån med restløbetid > 1 år	19,2	11,2
Seniorgæld	2,3	0
Stabile indlån	201,0	110,8
Stabil funding i alt	263,6	139,9
Bankudlån	140,3	82,5
Funding ratio (pct.)	188	170

Koncernens stabile funding overstiger koncernens udlån med 123,3 mia. kr. pr. 31. december 2025 (2024: 57,4 mia. kr.).

Regnskabsmæssige skøn

De anvendte skøn i relation til usikkerhed ved indregning og måling af aktiver og forpligtelser er baseret på forudsætninger, som ledelsen vurderer som forsvarlige, men som i sagens natur er usikre. De kan således vise sig at være ufuldstændige eller unøjagtige som følge af en anden udvikling end den forventede – det være sig i den omverden, koncernen fungerer i, eller i forhold vedrørende kunder eller forretningsrelationer i øvrigt. For nærmere omtale henvises til note 2.

Rating

Moody's seneste rating af AL Sydbank: Outlook: Stable Long-term deposit: A1 Baseline Credit Assessment Baa1 Senior unsecured: A1 Short-term deposit: P-1

Som følge af fusionen har Moody's ændret outlook fra "positive" til "stable" for AL Sydbank. Bortset herfra har der ikke været ændringer i forhold til ratingen for AL Sydbank primo 2025.

Tilsynsdiamant

Tilsynsdiamanten opstiller en række pejlemærker for, hvad der som udgangspunkt anses som pengeinstitutvirksomhed med forhøjet risiko.

Overskridelser af tilsynsdiamanten medfører reaktioner fra Finanstilsynet.

Pr. 31. december 2025 opfylder såvel koncernen som modervirksomheden alle tilsynsdiamantens pejlemærker.

Tilsynsdiamantens pejlemærker

Koncernen	2025	2024
Summen af 20 største eksponeringer < 175 pct.	72	110
Udlånsvækst < 20 pct. om året*	70	11
Ejendomseksponering < 25 pct.	11	12
Likvidtitetspejlemærke > 100 pct.	269	228

^* Udlånsvæksten på 70 pct. kan henføres til fusionen med Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank.

Gearingsgrad

CRR2-forordningen indeholder et gearingskrav på minimum 3 pct. – defineret som kernekapital i procent af den samlede eksponering.

Koncernens gearingsgrad er 7,4 pct. pr. 31. december 2025 (2024: 6,4 pct.).

SIFI

AL Sydbank er udpeget som SIFI i Danmark, og der gælder et yderligere bufferkrav for egentlig kernekapital på 1,5 pct. Bufferkravet er december 2025 forhøjet fra 1,0 pct. som følge af fusionen. Det er hensigten, at de danske SIFI-kapitalkrav skal være på niveau med kravene i andre sammenlignelige europæiske lande.

EU-regler om genopretning og afvikling

I henhold til lovgivningen skal hvert kreditinstitut opfylde minimumskrav for nedskrivningsegnede passiver (NEP-krav). Pr. 1. januar 2026 har Finanstilsynet fastsat NEP-kravet for AL Sydbank til 23,3 pct. af de risikovægtede eksponeringer. NEP-kravet i 2025 udgjorde 24,1 pct.

Det generelle afviklingsprincip for SIFI'er er, at de skal kunne restruktureres og sendes tilbage på markedet med tilstrækkelig kapitalisering til at sikre markedets tillid. Koncernens NEP-krav beregnes med udgangspunkt i de risikovægtede eksponeringer med en faktor fastsat som summen af 2 gange solvensbehovet tillagt det kombinerede kapitalbufferkrav med undtagelse af den kontracykliske buffer.

{22}------------------------------------------------

Basel IV

Siden Basel-komitéen i 2017 offentliggjorde sine anbefalinger til ændringer vedrørende opgørelse af kapitalkrav – Basel IV – har EU arbejdet på at implementere disse i CRR (forordning) eller CRD (direktiv).

En del af de foreslåede ændringer er allerede implementeret, og i slutningen af maj 2024 blev den resterende del vedtaget med implementering 1. januar 2025. Der er tale om implementering over en længere periode og med væsentlige overgangsregler.

Den del af forordningen, der dækker markedsrisiko, (FRTB), er dog udskudt til 1. januar 2027.

Overgangen til Basel IV forventes på kort sigt at have begrænset effekt på koncernens kapitalkrav pga. overgangsregler.

Sektorspecifik systemisk buffer

Regeringen har aktiveret den sektorspecifikke systemiske buffer for eksponeringer mod ejendomsselskaber med en sats på 7 pct. af eksponeringernes risikovægtede aktiver.

Bufferen omfatter eksponeringer mod ejendomsselskaber, dvs. erhverv i branchen "Gennemførelse af byggeprojekter" samt "Fast ejendom", mens eksponeringer mod "Almene boligselskaber" og "Andelsforeninger" i branchen "Fast ejendom" undtages.

For koncernen medfører det en sektorspecifik systemisk buffer på 0,3 pct. i tillæg til de regulatoriske kapitalkrav.

Aktionærer

AL Sydbank-aktien gav i 2025 et afkast på 57 pct. (2024: 40 pct.) som følge af stigningen i børskursen i løbet af året samt udbetaling af udbytte for 2024.

Bestyrelsen foreslår på generalforsamlingen, at der udbetales et udbytte på 25 kr. pr. aktie, i alt 2.145 mio. kr., samt at der doneres 18 mio. kr. til Sydbank Fonden.

Forventninger til 2026

Der forventes moderat vækst i dansk økonomi.

Resultat efter skat forventes at være i intervallet 3.500- 4.000 mio. kr.

Forventningen til resultatet er baseret på, at Danmarks Nationalbank i 2026 fastholder indskudsbevisrenten på det nuværende niveau.

Forventningerne er forbundet med usikkerhed og afhænger af udviklingen på de finansielle markeder samt de makroøkonomiske forhold, der bl.a. kan påvirke niveauet for nedskrivninger.

{23}------------------------------------------------

Kapitalstyring

Koncernens kapitalstyring sikrer en effektiv kapitalanvendelse i forhold til koncernens overordnede kapitalmål. Koncernens risikoprofil fastlægges under hensyntagen til kapitalmålene, der primært tilgodeser, at der er tilstrækkelig kapital til at dække koncernens vækstforventninger og løbende udsving i de risici, som koncernen påtager sig.

Koncernen anvender interne ratingmodeller til styring af kreditrisici på koncernens erhvervs- og privatkundeporteføljer på eksponeringer, der er registreret på Bankdata. Koncernen anvender den avancerede interne metode for både privatkunder og erhvervskunder, samt den grundlæggende interne metode for store erhvervskunder og finansielle erhvervskunder til opgørelse af koncernens kapitalkrav.

Koncernen anvender standardmetoden permanent til opgørelse af kreditrisiko på eksponeringer mod stater, kreditinstitutter, kunder som alene har leasingaftaler med koncernen, DiBa billån, rene investeringskunder og Coop Bank A/S.

Kreditrisikoen på eksponeringer fra Arbejdernes Landbank og Vestjysk Bank, der er registreret på BEC, opgøres fortsat efter standardmetoden.

Yderligere oplysninger, herunder risikovægtede eksponeringer (RVE), kapitaloplysninger og kapitalprocenter, fremgår af note 3.

Koncernens kapitalstyring har fokus på 4 kapitalstørrelser: minimumskapital, det tilstrækkelige kapitalgrundlag, kapitalkrav inkl. buffere og kapitalgrundlaget.

Minimumskapitalen er den nødvendige kapital i henhold til CRR, og det tilstrækkelige kapitalgrundlag er koncernens opgørelse af den kapital, som er passende til at sikre indskydere mod tab under de gældende konjunkturer. Solvensbehovet er defineret som det tilstrækkelige kapitalgrundlag i procent af de risikovægtede eksponeringer.

Kapitalkravet inkl. buffere beregnes som solvensbehovet med tillæg af det kombinerede bufferkrav, der udgør 6,7 pct. pr. 31. december 2025.

Kapital og solvens samt kapitalkrav

Pct. af risikovægtede eksponeringer	31.12.2025
Kapital og solvens
Egentlig kernekapitalprocent	15,8
Kernekapitalprocent	17,1
Kapitalprocent	19,2
Kapitalkrav (inkl. buffere)*
Samlet kapitalkrav	16,0
Krav til egentlig kernekapital	11,9
- heraf SIFI-buffer	1,5
- heraf kapitalbevaringsbuffer	2,5
- heraf kontracyklisk buffer**	2,4
- heraf sektorspecifik systemisk buffer	0,3
Kapitaloverdækning
Egentlig kernekapital	3,9
Kapitalgrundlag	3,2

^* Det samlede kapitalkrav består af det individuelle solvensbehov og et kombineret bufferkrav. Den kontracykliske buffer fastsættes af Erhvervsministeriet og kan maksimalt udgøre 2,5 pct. Satsen er p.t. opgjort til 2,4 pct.

Udvalgene i koncernens risikoorganisation refererer direkte til direktionen. Udvalgene identificerer, overvåger og vurderer risici indenfor de enkelte risikoområder og sikrer udarbejdelse af modeller og principper for opgørelse af risici. Udvalgene påser, at bankens forretningsområder proaktivt udøver deres forretning og forholder sig til identificerede risici. Udvalgene behandler årligt en risikovurdering for eget område. Koncernens risikoansvarlige er medlem af alle udvalgene, jf. afsnittet om risikostyring på side 144.

Fastsættelsen af det tilstrækkelige kapitalgrundlag foretages med afsæt i Finanstilsynets tilgang (8+). Oplæg til fastsættelsen af det tilstrækkelige kapitalgrundlag udarbejdes af Risiko og behandles i kapitaludvalget. Med udgangspunkt i oplægget drøftes og fastsættes det tilstrækkelige kapitalgrundlag af bestyrelsen.

Oplægget tager udgangspunkt i kapitaldækningsreglerne (søjle I), og der foretages tillæg for risici, som vurderes ikke er tilstrækkeligt dækket under søjle I. Der er ultimo 2025 foretaget tillæg på kreditrisiko, markedsrisiko, operationel risiko og andre eksponeringer.

Modellerne, som anvendes til søjle I-opgørelsen, er nærmere beskrevet i note 3.

^** Den kontracykliske buffer er opgjort som et eksponeringsvægtet gennemsnit af de specifikke satser i de lande, hvor virksomhederne, som eksponeringerne er rettet mod, er hjemmehørende. Satsen for eksponeringer mod virksomheder hjemmehørende i Danmark er 2,5 pct.

{24}------------------------------------------------

Det tilstrækkelige kapitalgrundlag/solvensbehov fordeler sig således:

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag/		Pct. af
solvensbehov	Mio. kr	RVE
Kreditrisiko	7.675	5,5
Markedsrisiko	1.750	1,3
Operationel risiko	2.174	1,6
Andre eksponeringer	1.261	0,9
Tilstrækkeligt kapitalgrundlag/solvensbehov	12.860	9,3

Under andre eksponeringer er blandt andet indregnet materielle aktiver og anlægsaktier.

Kapitalgrundlaget er den faktiske kapital, som koncernen råder over.

Med udgangspunkt i det tilstrækkelige kapitalgrundlag kan koncernens kapitalstruktur specificeres på følgende måde pr. 31. december 2025:

Kapitalstruktur	Mio. kr	Pct. af RVE
Tilstrækkeligt kapitalgrundlag/solvensbehov	12.860	9,3
Kombineret bufferkrav	9.246	6,7
Kapitalkrav inkl. kombineret bufferkrav	22.106	16,0
Overskydende kapital	4.384	3,2
Kapitalgrundlag	26.490	19,2

Bestyrelsen har fastsat interne kapitalmål, der sikrer tilstrækkelig kapital, også under ugunstige makroøkonomiske forhold. Ved fastsættelsen af kapitalmål og den løbende vurdering heraf indgår stresstest som et vigtigt element.

Formålet med stresstest er at vurdere effekten af ugunstige begivenheder på kapitalbehov og indtjening. Der foretages stresstestberegninger, der viser effekten for de kommende 3 år under givne økonomiske scenarier.

Som grundlag for stresstestberegninger har koncernen pr. 31. december 2025 fastlagt følgende makroøkonomiske scenarier:

Basisscenarie, der afspejler koncernens forventninger til udviklingen i økonomien.

Global krise, der afspejler, at dansk økonomi rammes af et tilbageslag i 2026, som forstærkes i 2027, hvor der indtræder en dyb global recession. Faldet i BNP er på niveau med faldet under finanskrisen – samlet 6,5 pct. i perioden. Faldet i BNP kombineret med det høje renteniveau udløser store fald i boligpriser og stigende arbejdsløshed. Der forventes et relativt stort fald i husholdningernes indlån, uændrede udlån i 2026, og herefter fald på 5 pct. i 2027 og 2,5 pct. i 2028. Inflationen forventes at ligge lavt i niveauet 1,1 - 1,2 pct. i 2026 og 2027 for herefter at falde til 0,4 pct. i 2028. Renteniveauet er marginalt faldende i perioden. Aktiekurserne falder med 50 pct. i 2026.

Afmatning på det amerikanske arbejdsmarked, der afspejler, at beskæftigelsen i USA dykker markant. En kombination af lavere efterspørgsel efter arbejdskraft og produktivitetsgevinster opnået via AI dæmper den amerikanske jobvækst. I 2026 tager udviklingen til i styrke og den moderate fremgang i beskæftigelsen vender til et stort fald i den amerikanske beskæftigelse. Da privatforbruget udgør 70 procent af økonomien, giver beskæftigelsesfaldet et stort dyk i amerikansk økonomi. Det spreder sig til en global recession, hvor Fed sænker renten med 2,5 procentpoint på ét år. Det sender de lange renter i Danmark kraftigt ned, men også de korte renter, da ECB må genoptage rentenedsættelserne pga. den globale recession. BNP falder samlet med 3,5 pct. i perioden. Faldet i BNP medfører faldende boligpriser og stigende arbejdsløshed i perioden, hvilket forventes at medføre fald i husholdningernes indlån. Der forventes fald i udlån på 2 pct. i 2026 og herefter fald på 3 pct. i 2027. Inflationen forventes at falde svagt i 2026 for herefter at stige lidt igen i 2027 og 2028. Renteniveauet falder i perioden – pengemarkedsrenten med 210 bp, den 1-årige obligationsrente med 190 bp og den 30-årige obligationsrente med 130 bp. Aktiekurserne falder med 20 pct. i 2026.

Europæisk recession, der afspejler, at den europæiske industri har været i bakgear i mere end 3 år. Særligt den europæiske bilindustri er udfordret af en benhård global konkurrence fra Kina og høje produktionsomkostninger. Fremgang i servicesektoren, drevet af stigende købekraft, lavere renter og stigende turisme, har holdt europæisk økonomi oven vande. Industrirecessionen spreder sig til hele økonomien og medfører recession i europæisk økonomi. Det tvinger ECB til at sænke renten til 0 procent i 2026 og fastholde renteniveauet i 2027. BNP falder samlet med 1,5 pct. i perioden. Faldet i BNP medfører faldende boligpriser og stigende arbejdsløshed i perioden, hvilket forventes at medføre fald i husholdningernes indlån. Der forventes fald i udlån på 2 pct. i 2026 og 2027. Inflationen forventes at falde svagt i 2026 for herefter at stige lidt igen i 2027 og 2028. Renteniveauet falder i perioden –pengemarkedsrenten med 210 bp, den 1-årige obligationsrente med 190 bp og den 30-årige obligationsrente med 200 bp. Aktiekurserne falder med 15 pct. i 2026 og 10 pct. i 2027.

{25}------------------------------------------------

Kapitalstyring

AI boble sprænger, der afspejler, at amerikanske AI-selskaber rammes at store kursfald. Det udløser store fald på det globale aktiemarked i både 2026 og 2027. Samtidig sker opbremsning i de amerikanske teknologivirksomheders investeringer i datacentre, der har været en væsentlig kilde til amerikansk vækst. Da mange investeringer allerede er planlagt rammes BNP først for alvor af fald i 2027 og 2028. Fed sænker renten kraftigt allerede i 2026, hvilket presser de korte renter ned, da ECB også tvinges til at sænkes renten. Amerikanske virksomheders investeringer i datacentre for lånte penge, medfører stress på kreditmarkedet. Bankerne er tilbageholdende med kreditgivning og stor finansiel usikkerhed presser huspriserne mærkbart ned i perioden. Investorerne søger ly i sikre statsobligationer, mens kurserne på realkreditobligationerne falder en del på grund af stress på kreditmarkederne. Det medfører stigende lange realkreditrenter i Danmark, som præger huspriserne negativt. BNP falder samlet med 2,6 pct. i perioden. Faldet i BNP medfører faldende boligpriser og stigende arbejdsløshed i perioden, hvilket forventes at medføre fald i husholdningernes indlån. Der forventes fald i udlån på 2 pct. i 2026 og 2027. Inflationen forventes at falde svagt i 2026 for herefter at stige lidt igen i 2027 og 2028. Renteniveauet falder som udgangspunkt i perioden pengemarkedsrenten med 180 bp og den 1-årige obligationsrente med 160 bp. Den 30-årige obligationsrente stiger dog med 50 bp i perioden. Aktiekurserne falder med 40 pct. i 2026 og 10 pct. i 2027.

Scenarierne og deres relevans vurderes løbende, og ledelsen godkender scenarierne som baggrund for de videre stresstestberegninger.

De gennemførte stresstest viser, at koncernen er tilstrækkeligt kapitaliseret, og at de fastsatte kapitalmål er forsigtige.

I hele 2025 har koncernen til fulde levet op til både eksterne og interne kapitalkrav.

Med afsæt i risikorapporteringen pr. 31. december 2025, herunder koncernens ICAAP og ILAAP, behandler bestyrelsen en samlet risikovurdering, som har til formål at synliggøre koncernens enkelte og samlede risici.

Risikovurderingen indeholder en beskrivelse og vurdering af de risikotyper, som koncernen er udsat for, herunder en vurdering af forretningsmodellens indflydelse på risici og risikoniveau, samt hvilke aktiviteter de enkelte risici er knyttet til.

De væsentligste risikotyper og -vurderinger er:

Kreditrisiko, der er nærmere beskrevet i "Noter Risikostyring" samt i "Kreditrisiko 2025", som er tilgængelig på bankens hjemmeside – al-sydbank.dk/om-os/investor-relations/regnskab.
Markedsrisiko, likviditetsrisiko og operationel risiko, som er nærmere beskrevet i "Noter – Risikostyring".
Stresstest, herunder især konsekvenser for kapital og indtjening, jf. ovenfor.
Koncernens risikoorganisation, som er nærmere beskrevet ovenfor og i "Noter – Risikostyring".
Koncernens samlede kontrolmiljø, herunder compliance, hvidvask, GDPR og IT-sikkerhed, som er nærmere beskrevet i "Ide- og forretningsgrundlag" og "Organisation og selskabsledelse".
Koncernens kapital og sammensætning heraf, jf. ovenfor.
Medarbejderressourcer, herunder en vurdering af kompetencer og antal.
Kommunikation, herunder koncernens evne til at kommunikere internt på en hurtig, effektiv og målrettet måde, koncernens evne til at kommunikere eksternt på en sådan måde, som opfylder lovgivningens og eksterne interessenters forventninger, samt kommunikation via sociale medier.

Risikovurderingen danner grundlag for en vurdering af, hvorvidt politikker og retningslinjer er betryggende i forhold til de forretningsmæssige aktiviteter, organisation og ressourcer samt markedsforhold.

Bestyrelsen har godkendt risikovurderingen og vurderer, at risici og risikostyringen er passende i forhold til forretningsmodel, risikoappetit og kapital.

For yderligere informationer om risici og risikostyringen heraf henvises til "Noter – Risikostyring".

{26}------------------------------------------------

Risikostyring og intern kontrol vedrørende regnskabsaflæggelse

Væsentlige interne kontroller og risikostyringssystemer

AL Sydbanks risikostyring og interne kontroller i forbindelse med regnskabsaflæggelsen er tilrettelagt med henblik på at aflægge:

Et internt regnskab, der giver mulighed for at måle og følge op på koncernens præstation.
Et eksternt regnskab, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, og som er i overensstemmelse med de EU-godkendte internationale regnskabsstandarder (IFRS) og yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede finansielle selskaber.

Koncernens interne kontroller og risikostyringssystemer opdateres løbende og er udformet med henblik på at identificere og eliminere fejl og mangler i regnskabet. De interne kontroller og risikostyringssystemer giver en høj grad af sikkerhed for, at alle væsentlige fejl og mangler opdages og korrigeres.

For regnskabsaflæggelsen 2025 gælder, at risikostyring og interne kontroller baseres på systemer og processer i de fusionerede enheder så medarbejderne der udarbejder regnskabsgrundlag for Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank kan fastholde processer for controlling og analyse. Regnskaberne konsolideres i Bankdatas regnskabssystem og indlæses ligeledes i bankens interne regnskab.

Overordnet kontrolmiljø

Det er direktionens ansvar at opretholde effektive interne kontroller og et risikostyringssystem i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. Direktionen har designet og implementeret kontroller, som anses for nødvendige og effektive i relation til at imødegå de identificerede risici ved regnskabsaflæggelsen.

Risikovurdering

Bestyrelsen og direktionen vurderer løbende de risici, som knytter sig til koncernen, herunder de risici, som påvirker regnskabsaflæggelsen. I årsrapporten er de væsentligste identificerede risici beskrevet i "Regnskabsmæssige skøn og vurderinger" (note 2).

Direktionen og Revisionsudvalget tager løbende stilling til, om der skal igangsættes nye interne kontroller for at imødegå identificerede risici. Revisionsudvalget gennemgår herudover løbende særligt risikofyldte områder.

Der er etableret procedurer, som skal sikre, at AL Sydbank til stadighed overholder relevant lovgivning og andre regulativer i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. Revisionsudvalget orienteres løbende om væsentlige ændringer af lovgivningen.

Overvågning

I forbindelse med udarbejdelsen af årsregnskabet gennemføres analyser og kontrolaktiviteter, som skal sikre, at regnskabsaflæggelsen sker i overensstemmelse med IFRS som beskrevet i "Anvendt regnskabspraksis" (note 1).

{27}------------------------------------------------

Investor Relations

For at understøtte de strategiske mål sikrer koncernen, at interessenter modtager korrekt og fyldestgørende information. Det gøres ved at målrette kommunikationen til investorerne i henhold til best practice og ved at opretholde en høj grad af professionalisme.

Koncernen understøtter og udbygger relationer til investorer og analytikere ved at afholde roadshows i forbindelse med offentliggørelse af regnskaber.

Ledelsen varetager desuden kontakten til analytikere, aktionærer og potentielle investorer på en række seminarer og konferencer, hvor aktuelle forhold vedrørende AL Sydbank præsenteres og diskuteres.

Kontakten med analytikere, aktionærer og potentielle investorer er i 2025 sket ved såvel fysiske som virtuelle møder.

AL Sydbank-aktien

AL Sydbank-aktien er noteret på Nasdaq Copenhagen og indgår i OMX C25-indekset.

AL Sydbank-aktien steg fra kurs 380,0 ultimo 2024 til kurs 570,0 ultimo 2025, svarende til en stigning på 50,0 pct. Tillagt det i 2025 udbetalte udbytte på 26,88 kr. pr. aktie udgjorde afkastet til aktionærerne 57,1 pct. Til sammenligning steg bankindekset 52,5 pct.

AL Sydbank-aktien	2025	2024
Aktiekapital, mio. kr.	880	546
Total markedsværdi, ultimo året, mio. kr.	48.898	19.542
Børskurs, ultimo året	570,0	380,0
Årets resultat pr. aktie, kr.	34,8	50,9
Udbytte pr. aktie, kr.	25,00	26,88
Indre værdi pr. aktie, kr.	416,8	291,4
Børskurs/indre værdi pr. aktie	1,37	1,30

Ved udgangen af 2025 blev AL Sydbank-aktien dækket af 6 analytikere.

Den gennemsnitlige daglige omsætning i AL Sydbank-aktien var 51 mio. kr. i 2025 mod 48 mio. kr. i 2024. Aktien var den 22. mest omsatte på Nasdaq Copenhagen.

januar 2025 = indeks 380,0, dvs. AL Sydbanks aktiekurs

Udbyttepolitik

AL Sydbanks overordnede finansielle målsætning er at give sine aktionærer et konkurrencedygtigt afkast i form af kursstigninger og udbyttebetaling.

Udbyttepolitikken skal bidrage til den langsigtede værdiskabelse for aktionærerne. Målet er, under hensyntagen til vækstplaner og kapitalpolitik, at udbetale 50 pct. af årets resultat efter skat som udbytte.

I 2025 udbetalte AL Sydbank et udbytte på 50 pct., jf. bankens udbyttepolitik, svarende til 26,88 kr. pr. aktie.

I forlængelse af udbetalingen af udbyttet i 2025 har AL Sydbank erhvervet 2.172.000 stk. egne aktier for 1.000 mio. kr. Aktietilbagekøbet er foretaget som led i tilpasningen til koncernens kapitalmål.

Koncernens målsætning er en egentlig kernekapitalprocent i niveauet 14,5 en kernekapitalprocent i niveauet 16,0 og en kapitalprocent i niveauet 18,5.

Bestyrelsen foreslår på generalforsamlingen, at der udbetales et udbytte på 25 kr. pr. aktie, i alt 2.145 mio kr., samt at der doneres 18 mio. kr. til Sydbank Fonden.

På grundlag af et solidt kapitalgrundlag vil der være mulighed for at igangsætte et nyt aktietilbagekøbsprogram på 1.100 mio. kr. med en forventet gennemførelse i perioden primo marts 2026 til ultimo januar 2027, så der samlet udloddes 3.245 mio. kr. til AL Sydbanks aktionærer.

{28}------------------------------------------------

Idé- og forretningsgrundlag

Dybe rødder – stærk fremtid

AL Sydbank er bygget på en unik kombination af styrkepositioner fra de tre tidligere banker – Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank – på tværs af kunder, medarbejdere, aktionærer og samfund.

Fusionen skaber en kapitalstærk, velkonsolideret, effektiv og landsdækkende bank med et fælles værdigrundlag og en klar ambition om at drive en af Danmarks mest veldrevne og velindtjenende banker gennem høj omkostningsdisciplin, skala i driften og værdibaseret rådgivning tæt på kunderne.

AL Sydbank vil være med til at definere den danske banksektor i en tid, hvor øget regulering, konkurrence og digitalisering udfordrer bankernes kundefokus og konkurrencekraft. Sammen bliver vi mere konkurrencedygtige og robuste og kan tilbyde landets stærkeste filialnetværk med en betydende lokal tilstedeværelse.

Den landsdækkende tilstedeværelse skal understøtte flere privat-, erhvervs- og foreningskunder med stærkere lokale kompetencer, mere avancerede løsninger og rådgivning i øjenhøjde.

Forretningsmodellen bygger på langsigtede relationer, høj faglighed og ansvarlighed. Målsætningen er et af markedets højeste afkast på materiel egenkapital og en fortsat aktionærvenlig politik med fokus på stabile resultater. Medarbejderne er centrale for bankens fremtidige udvikling. Derfor prioriteres en fælles kultur, præget af respekt, arbejdsglæde, inklusion og udvikling af nøglekompetencer.

Vi driver en bank med 4 løfter for at kunne indfri ambitionen om at være en af Danmarks mest veldrevne, effektive og velindtjenende banker. Et løfte til kunderne, til medarbejderne, til aktionærerne og til samfundet. Vi vil kendes på værdiskabelsen for vores kunder. Vi vil kendes for, at vi ser dygtige og engagerede medarbejdere som vores vigtigste aktiv. Vi vil kendes for, at vores lønsomhed altid er så god, at vi også i fremtiden er en fri og handlekraftig bank. Og vi vil kendes på, at vi tager samfundsansvar både nationalt og lokalt

{29}------------------------------------------------

Idé- og forretningsgrundlag

AL Sydbanks forretningsmodel

AL Sydbank er en landsdækkende full-service rådgivningsbank, der bygger på relationer mellem mennesker og tilbyder attraktive løsninger til privatkunder, erhvervskunder og foreninger. Den klassiske forretningsmodel for pengeinstitutter handler om at skabe værdi, når korte indlån omdannes til lange udlån med fokus på optimal risikostyring. Det er også grundlaget for AL Sydbanks forretningsmodel.

AL Sydbanks forretningsmodel, består foruden egenproducerede ind- og udlånsprodukter af aktiviteter inden for betalingsformidling, leasing, handel med værdipapirer og kapitalforvaltning samt formidling af produkter inden for realkredit, investeringsprodukter og pensions- og forsikringsprodukter via samarbejdspartnere. På den måde kan bankens kunder tilbydes den bedste portefølje af finansielle produkter og ydelser.

Forretningsmodellen kan illustreres som en række sammenhængende lag, der tilsammen udgør bankens værdikæde.

Værditilbud

Produktion

(IRB, rating, solvens

og kapital)

Råvarer

(Likviditet, LCR)

Egenkapital

Obligations-

udstedelser

Compliance

ΔΙΛΙ

Betalings-

formidling

Sådan fungerer AL Sydbank

Egenkapital

I AL Sydbank driver vi bank med et løfte om at levere konkurrencedygtig forrentning af egenkapitalen samt sikre en god lønsomhed til gavn for aktionærerne. Derfor tilstræber AL Sydbank at have en egenkapitalforrentning, der overstiger kapitalomkostningerne.

Real-

kredit

Råd-

aivning

Data-

reaistrerina

Lov-

overholdelse

Penge-

marked

Formue-

Produktion

sunde bankhåndværk, hvor kunderne kreditvurderes med udgangspunkt i kreditanalyser og ratings. Kreditvurderingen af kunderne er afgørende for bankens kapitalforbrug og dermed også bestemmende for bankens prissætning. Foruden det klassiske og sunde bankhåndværk udgør overholdelse af love og regler en stor del af produktionsaktivite-Pris terne, herunder bekæmpelse af hvidvask. En stor del af Kreditbankens omkostninger analyse er bundet til bankens produktion, hvorfor en kontinuerlig effektivisering af arbejdet er afgø-Indlån Udlån rende for at reducere bankens driftsomkostninger.

AL Sydbanks produktion består i det klassiske og

Råvarer

Bankens likviditet er råvaren, som
anvendes til fremstilling af bankens egenproducerede udlånsprodukter. Likviditeten består
hovedsageligt af indlån, men også af likviditet fremskaffet
via pengemarkedet eller via obligationsudstedelser. Det
er afgørende for bankens konkurrencekraft at kunne fremskaffe likviditet til så konkurrencedygtige priser som muligt,
hvorfor banken tilstræber at være solidt kapitaliseret og
have en sund kreditbog.

Værditilbud

Bankens værditilbud til kunderne skabes gennem værdiskabende rådgivning, opbygning af langvarige relationer samt udbud af relevante produkter og services til konkurrencedygtige priser. AL Sydbank tilstræber en prissætning af bankens produkter og ydelser, som balancerer hensynet mellem tilfredsstillende lønsomhed og ønsket om at være et attraktivt valg for alle kundegrupper.

{30}------------------------------------------------

Bankens kunder

I AL Sydbank bydes alle kunder velkommen med rådgivning, som tager afsæt i kundens individuelle behov. Vi lægger vægt på langsigtede kundeforhold i gode såvel som dårlige tider. At være konkurrencedygtig og tilbyde værdiskabende rådgivning i øjenhøjde handler samtidig om at have fokus, hvor vi er bedst. AL Sydbank ønsker at være særlig attraktiv for kundesegmenterne:

· Mellemstore eller større virksomheder med vækstpotentiale
· Formuende privatkunder
· Privatkunder
· Foreninger

AL Sydbank har ambitioner om at være rygraden i dansk erhvervsliv for de mellemstore og større virksomheder. Banken tilstræber at have en diversificeret erhvervskundeportefølje, herunder med en spredning inden for brancher, som afspejler strukturen i dansk erhvervsliv.

Bankens private banking- og privatkunder er inddelt i særlige kundekoncepter, der sikrer, at banken kan tilbyde rådgivning og produkter, der er tilpasset kundernes individuelle behov og efterspørgsel på produkter. AL Sydbank ønsker at tilbyde alle privatkunder et attraktivt kundeforhold med banken. Det betyder også, at alle privatkunder med Nem-Konto hos os har muligheden for at indsætte og hæve penge i banken omkostningsfrit.

I AL Sydbank vil vi understøtte aktive og stærke lokalsamfund rundt om i landet. Derfor er det en prioritet for banken at bakke op om foreningsdanmark. Det er en ambition fortsat at udvikle bankens tilbud til foreninger.

Lokal forankring

AL Sydbank er afhængig af aktive lokalmiljøer, der giver mulighed for at drive forretning og skabe vækst. Vores forankring i lokalsamfundene er dermed en vigtig del af bankens værdigrundlag og forretningsmodel. Vi lægger vægt på at være tæt på vores kunder i Danmark og Nordtyskland og opbygge langvarige relationer gennem værdiskabende rådgivning og lokalt engagement. Bankens privatkundeforretning er samlet i 5 regioner, mens aktiviteter på erhvervsområdet og privat banking er samlet i 15 geografiske områder. Vores decentrale organisering giver kunderne adgang til specialistkompetencer, sikrer lokal og hurtig beslutningskraft samt effektiv drift og stærk indtjening.

AL Sydbank har landets stærkeste filialnetværk, der fastholder tilstedeværelsen i alle de byer, hvor de tre fusionerede banker i dag har filialer. Som en naturlig konsekvens af fusionen, vil banken på sigt hente synergieffekter ved at optimere filialstrukturen i de byer, hvor de tre fusionerede banker i dag har fælles tilstedeværelse.

AL Sydbank støtter lokalt

AL Sydbank mener, at aktive lokalsamfund er vigtige og tager ansvar for at styrke den lokale udvikling og sammenholdet. Det afspejler vores sponsorater og fondsdonationer. AL Sydbank sponsorerer små og store foreninger, studerende og forbund over hele landet – primært inden for holdsport og breddeidræt. Gennem de almennyttige fonde Sydbank Fonden, Arbejdernes Landsbanks Fond, Trelleborg Fonden, Den Jyske Sparekasses Støttefonde, Jelling Sparekasses Fond, Fonden for Sparekassen Farsø samt Fonden for Sparekassen i Skals donerer AL Sydbank til velgørende kulturelle, folkelige og uddannelsemæssige formål.

{31}------------------------------------------------

Idé- og forretningsgrundlag

Danmarks stærkeste filialnetværk

{32}------------------------------------------------

Organisation og selskabsledelse

AL Sydbanks ledelse forholder sig aktivt til corporate governance. God selskabsledelse anses af AL Sydbanks bestyrelse og direktion som en grundforudsætning for at kunne indfri bankens finansielle og ikke-finansielle målsætninger og opretholde en god dialog og et godt forhold til såvel interne som eksterne interessenter.

Banken forholder sig til anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse. Som SIFI-bank offentliggør AL Sydbank den lovpligtige redegørelse for virksomhedsledelse på bankens hjemmeside. Bestyrelsens samlede stillingtagen til anbefalingerne fremgår af Sydbanks redegørelse vedrørende god selskabsledelse. Læs mere på sydbank. dk/om-os/corporate-governance

AL Sydbanks bestyrelse forholder sig også til Finansrådets ledelseskodeks og følger alle 12 anbefalinger. Bankens samlede stillingtagen til Finansrådets ledelseskodeks kan ses på sydbank.dk/om-os/corporate-governance

AL Sydbanks organisation omkring selskabsledelse varetages af:

· Generalforsamlingen
· Repræsentantskabet
· Bestyrelsen
· Direktionen

Aktionærerne

AL Sydbank anser en god og løbende dialog med aktionærerne for vigtig, så investorer opnår indsigt i bankens strategi, forretningsmodel og resultater. AL Sydbank deltager i investorpræsentationer, investorkonferencer og roadshows, hvor institutionelle investorer har mulighed for at indgå i dialog med ledelsen og få indblik i bankens udvikling. Alle bankens aktionærer har løbende mulighed for at danne sig et fyldestgørende billede af AL Sydbank via bankens hjemmeside al-sydbank.dk. Her kan aktionærerne løbende læse bl.a. selskabsmeddelelser, delårs- og årsrapporter.

Generalforsamlingen

Aktionærernes ret til at stemme udøves på generalforsamlingen. AL Sydbank forholder sig til anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse ved tilrettelæggelsen af bankens generalforsamling. AL Sydbanks vedtægter indeholder bestemmelser om indkaldelse til generalforsamlingen, adgang til at stille forslag samt møde- og stemmeret. Bankens vedtægter kan ses på al-sydbank.dk/om-os/investor-relations/generalforsamling

For at vedtage forslag om vedtægtsændring samt forslag om bankens opløsning og/eller sammenslutning med andre selskaber kræves, at mindst 2/3 af den stemmeberettigede selskabskapital er repræsenteret på generalforsamlingen, samt at forslaget vedtages med mindst 2/3 af både de afgivne stemmer og den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede selskabskapital.

Hvis der på generalforsamlingen ikke er repræsenteret mindst 2/3 af den stemmeberettigede selskabskapital, men forslaget har opnået mindst 2/3 af både de afgivne stemmer og den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede selskabskapital, kan forslaget vedtages på en ny generalforsamling med den nævnte kvalificerede majoritet af de afgivne stemmer. Dette kan ske uden hensyn til, hvor stor en del af den stemmeberettigede selskabskapital der er repræsenteret. Er forslaget til vedtægtsændring fremsat af repræsentantskabet eller bestyrelsen, kan det endeligt vedtages på en enkelt generalforsamling med mindst 2/3 af både de afgivne stemmer og den på generalforsamlingen repræsenterede selskabskapital.

AL Sydbank har en stemmeretsbegrænsning, der betyder, at der for kapitalandele tilhørende samme kapitalejer maksimalt kan afgives stemmer svarende til 15 % af den samlede aktiekapital.

Selskabskapitalen kan efter bestyrelsens nærmere bestemmelse forhøjes ad en eller flere omgange med indtil 59.676.320 kr. Bemyndigelsen gælder indtil 1. marts 2026. Ved udvidelse af selskabskapitalen i henhold til denne bemyndigelse gælder, at forhøjelse kan ske uden fortegningsret for bankens hidtidige kapitalejere, hvis den sker i fri tegning til markedskurs eller ved konvertering af gæld.

Bestyrelsen blev på den ordinære generalforsamling 20. marts 2025 bemyndiget til at erhverve aktier for samlet op til 10 pct. af bankens aktiekapital. Erhvervelsen af aktier skal ske til en pris, der ikke afviger mere end 10 pct. fra den på Nasdaq Copenhagen noterede kurs på erhvervelsestidspunktet. Bemyndigelsen er gældende indtil næste ordinære generalforsamling i marts 2026.

Repræsentantskabet

Bankens repræsentantskab vælges af generalforsamlingen. Generalforsamlingen fastsætter det samlede antal repræsentantskabsmedlemmer og fordeling på geografiske områder efter bestyrelsens indstilling. Repræsentantskabet og generalforsamlingen vælger bestyrelsens medlemmer og fastsætter disses honorarer.

{33}------------------------------------------------

Organisation og selskabsledelse

Repræsentantskabet har pligt til at virke for bankens trivsel samt efter bedste evne at repræsentere banken og bistå bestyrelsen og direktionen.

Repræsentantskabets medlemmer vælges for 3 år ad gangen. Genvalg kan finde sted.

Bestyrelsen

Bestyrelsen i AL Sydbank består af 14 medlemmer. 4 er medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer og 10 bestyrelsesmedlemmer er uafhængige og valgt i forbindelse med den ekstraordinære generalforsamling om fusion mellem Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank. Herudover består bestyrelsen af 4 observatører. Efter det ordinære repræsentantskabsmøde i 2026 vil bestyrelsen bestå af 18 medlemmer, hvoraf 6 er medarbejderrepræsentanter og 12 er valgt direkte eller indirekte af kapitalejere. Af de 12 bestyrelsesmedlemmer, som er valgt direkte eller indirekte af kapitalejere, er 4 valgt af generalforsamlingen og 8 er valgt af repræsentantskabet. De repræsentantskabsvalgte bestyrelsesmedlemmer vælges for 1 år ad gangen. Genvalg kan finde sted. Hvis antallet af repræsentantskabsvalgte bestyrelsesmedlemmer kommer under 6, skal repræsentantskabet snarest supplere antallet til mindst 6.

Banken har ingen aldersbegrænsning for bestyrelsesmedlemmer i vedtægterne. Et repræsentantskabsvalgt bestyrelsesmedlem kan højst være bestyrelsesmedlem i 12 år.

Bestyrelsen har fokus på at besidde og dække de nødvendige kvalifikationer og kompetencer. Det gælder både de generelle lovpligtige, sektorspecifikke og andre faglige kompetencer. I forbindelse med etableringen af den nye bank pågår arbejdet med at fastlægge de nærmere ramme for bestyrelsens kvalifikations- og kompetencesammensætnin, herunder blandt andet besiddelse af grundlæggende compliance- og risikokendskab, samt erfaring med bæredygtighed blandt bestyrelsens medlemmer..

Bestyrelsen kommer årligt til at foretage en selvevaluering, hvor bestyrelsens arbejde og resultater bliver vurderet. Ved evalueringen fastlægges ud fra bankens forretningsmodel, hvilke kompetencer der er behov for i bestyrelsens arbejde. I forlængelse heraf vurderes, hvilke kompetencer der er til stede med henblik på at identificere behov for at tilføre bestyrelsen yderligere kompetencer.

Evalueringen skal foretages af Nomineringsudvalget og hvert 3. år med ekstern bistand. Konklusionerne af Nomineringsudvalgets arbejde forelægges til drøftelse i den samlede bestyrelse.

Bestyrelsen holdt i 2025 (i perioden 4.12.2025-31.12.2025) 3 møder. Bestyrelsens øvrige ledelseshverv fremgår af side 194-200 og er en del af ledelsesberetningen.

Bestyrelsens selvevaluering

Bestyrelsesudvalg

AL Sydbanks bestyrelse har nedsat 6 udvalg, der fører tilsyn med særlige områder eller forbereder sager, som efterfølgende behandles i den samlede bestyrelse:

· Revisionsudvalg
· Nomineringsudvalg
· Risikoudvalg
· Digitaliseringsudvalg
· Lønudvalg
· ESG-udvalg

Fusionen medfører en overgangsperiode, hvor ikke alle styringsdokumenter er endeligt formaliseret. Arbejdet med at udarbejde kommissorier for bestyrelsesudvalgene er

igangsat, men vil først blive endeligt vedtaget efter offentliggørelsen af årsrapporten. Indtil da varetages udvalgenes opgaver i overensstemmelse med gældende lovgivning og bestyrelsens fastlagte rammer.

Revisionsudvalget

Tidl. koncerndirektør Søren Holm er af bestyrelsen udpeget som det bestyrelsesmedlem, der besidder særlige kvalifikationer indenfor regnskab og revision. Søren Holm har særlige kompetencer inden for blandt andet økonomistyring, regnskab, risiko og kreditstyring, ESG, revision og governance.

{34}------------------------------------------------

Før fusionen bestod Sydbanks Revisionsudvalg af tidl. koncerndirektør Søren Holm (formand), selvstændig konsulent og professionelt bestyrelsesmedlem Ellen Trane Nørby, direktør Gitte Poulsen og erhvervsrådgiver Carsten Andersen.

Efter fusionen består AL Sydbanks Revisionsudvalg af tidl. koncerndirektør Søren Holm (formand), forbundsformand Claus Jensen, selvstændig konsulent og professionelt bestyrelsesmed Ellen Trane Nørby og erhvervsrådgiver Carsten Andersen.

Sydbanks Revisionsudvalg holdt i perioden 1.1.2025- 4.12.2025 7 møder.

AL Sydbanks Revisionsudvalg holdt i prioden 4.12.2025- 31.12.2025 1 møde.

Revisionsudvalget refererer til bestyrelsen og holder minimum 4 møder om året.

Risikoudvalget

Før fusionen bestod Sydbanks Risikoudvalg af Chief Credit Risk Officer Brian Østergaard Roed (formand), adm. direktør Janne Moltke-Leth, advokat Jon Stefansson og afdelingdirektør Pia Wrang.

Efter fusionen består AL Sydbanks Risikoudvalg af Chief Credit Risk Officer Brian Østergaard Roed (formand), forbundsformand Henning Overgaard, adm. direktør Janne Moltke-Leth og afdelingsdirektør Pia Wrang.

Sydbanks Risikoudvalg holdt i perioden 1.1.2025-4.12.2025 4 møder.

AL Sydbanks Risikoudvalg holdt i perioden 4.12.2025- 31.12.2025 0 møder.

Revisionsudvalget refererer til bestyrelsen og holder minimum 4 møder om året.

Lønudvalget

Før fusionen bestod Sydbanks Lønudvalg af advokat Jon Stefansson (formand), tidl. koncerndirektør Søren Holm og kreditchef Jørn Krogh Sørensen.

Efter fusionen består AL Sydbanks Lønudvalg af advokat Jon Stefansson (formand), tidl. koncerndirektør Søren Holm, advokat Chrsitian Riewe og kreditchef Jørn Krogh Sørensen.

Sydbanks Lønudvalg holdt i perioden 1.1.2025-4.12.2025 4 møder.

AL Sydbanks Lønudvalg holdt i perioden 4.12.2025- 31.12.2025 0 møder.

Lønudvalget refererer til bestyrelsen og holder minimum 1 møde om året.

Nomineringsudvalget

Før fusionen bestod Sydbanks Nomineringsudvalg af adm. direktør Janne Moltke-Leth (formand), professionelt bestyrelsesmedlem Susanne Schou og selvstændig konsulent og professionelt bestyrelsesmedlem Ellen Trane Nørby.

Efter fusionen består AL Sydbanks Nomineringsudvalg af adm. direktør Janne Moltke-Leth (formand), forbundsformand Claus Jensen, advokat Christian Riewe, selvstændig konsulent og professionelt bestyrelsesmedlem Ellen Trane Nørby og professionelt bestyrelsesmedlem Susanne Schou.

Sydbanks Nomineringsudvalg holdt i perioden 1.1.2025- 4.12.2025 7 møder.

AL Sydbanks Nomineringsudvalg holdt i perioden 4.12.2025-31.12.2025 0 møder.

Nomineringsudvalget refererer til bestyrelsen og holder minimum 1 møde om året.

Digitaliseringsudvalget

Før fusionen bestod Sydbanks Digitaliseringsudvalg af professionelt bestyrelsesmedlem Susanne Schou (formand), Chief Information Officer Aksel Bjørn Møller, kredsformand Jarl Oxlund og direktør Gitte Poulsen.

Efter fusionen består AL Sydbanks Digitaliseringsudvalg af professionelt bestyrelsesmedlem Susannne Schou (formand), Investment Director Caroline Søeborg Ahlefeldt, Chief Credit Risk Officer Brian Østergaard Roed og kredsformand Jarl Oxlund.

Sydbanks Digitaliseringsudvalgt holdt i perioden 1.1.2025- 4.12.2025 4 møder.

AL Sydbanks Digitaliseringsudvalg holdt i perioden 4.12.2025-31.12.2025 0 møder.

Digitaliseringsudvalget refererer til bestyrelsen og holder minimum 4 møder om året.

ESG-udvalget

AL Sydbanks ESG-udvalg er etableret i forbindelse med fusionen. ESG-udvalget består af Investment Direktor Caroline Søeborg Ahlefeldt (formand), advokat Jon Stefansson, professionelt bestyrelsesmedlem Susanne Schou og forbundsformand Henning Overgaard.

AL Sydbanks ESG-udvalg holdt i perioden 4.12.2025- 31.12.2025 0 møder.

ESG-udvalget refererer til bestyrelsen og holder minimum 4 møder om året.

{35}------------------------------------------------

Organisation og selskabsledelse

Mødedeltagelse/antal møder for bestyrelsesmedlemmer i det tidligere Sydbank og AL Sydbank

2025		Bestyrelse		Revisionsudvalg	Risikoudvalg	Lønudvalg	Nominerings udvalg	Digitaliserings udvalg	ESG-udvalg
	Tidligere Sydbank	AL Sydbank	Tidligere Sydbank	AL Sydbank	Tidligere Sydbank	Tidligere Sydbank	Tidligere Sydbank	Tidligere Sydbank	AL Sydbank
Ellen Trane Nørby	30/30	3/3	7/7	1/1			6/6
Søren Holm	30/30	3/3	7/7	1/1		4/4
Janne Moltke-Leth	30/30	3/3			4/4		7/7
Susanne Schou	30/30	3/3					7/7	4/4
Jon Stefansson	29/30	3/3			4/4	5/5
Brian Østergaard Roed - indtrådt 2025	25/25	3/3			3/3
Aksel Bjørn Møller - indtrådt og udtrådt 2025	24/25							4/4
Lars Mikkelgaard-Jensen - udtrådt 2025	5/5						1/1
Henrik Hoffmann - udtrådt 2025	4/5				1/1
Gitte Poulsen - udtrådt 2025	30/30		7/7			1/1		4/4
Carsten Andersen	30/30	3/3	7/7	1/1
Jarl Oxlund	30/30	3/3						4/4
Jørn Krogh Sørensen	30/30	3/3				5/5
Pia Wrang	30/30	3/3			4/4
Claus Jensen - indtrådt 2025		3/3		1/1
Caroline Søeborg Ahlefeldt - indtrådt 2025		3/3
Henning Overgaard - indtrådt 2025		3/3
Christian Riewe - indtrådt 2025		3/3

Mødeoverblikket indeholder både informationer om mødeaktivitet og mødedeltagelse i bestyrelsen for det tidligere Sydbank i perioden 1.1.2025-4.12.2025 og AL Sydbank i perioden 4.12.2025-31.12.2025.

Direktionen

Direktionen ansættes af bestyrelsen og består af 7 medlemmer: administrerende direktør Mark Luscombe, viceadministrerende direktør Frank Mortensen, CFO Jørn Adam Møller, CRO Stig Westergaard, bankdirektør Gry Bandholm, bankdirektør Svend Randers og bankdirektør Peter Hupfeld.

Direktionen udgør den øverste daglige ledelse i banken, der arbejder efter de retningslinjer og instrukser, bestyrelsen har givet direktionen. Arbejdsfordelingen mellem bestyrelsen og direktionen er beskrevet i forretningsordenen for bestyrelsen.

Direktionen deltager uden stemmeret i repræsentantskabets og bestyrelsens møder.

Se mere på al-sydbank.dk/om-os/organisation

Direktionens øvrige ledelseshverv fremgår af side 202- 205.

Ledelsesaflønning

Bankens lønpolitik fastlægges af bankens bestyrelse og beskriver bankens holdninger til aflønning og anvendelse af variable løndele. Der skal vedtages en lønpolitik for AL Sydbank på bankens første ordinære generalforsamling i 2026. Indtil generalforsamlingen er AL Sydbank omfattet af Sydbanks lønpolitik godkendt ved seneste ordinære generalforsamling den 20. marts 2025. Lønnen til bankens ledelse udgøres af en fast løn, der i sig selv skal have en størrelse, der sikrer, at fokus og incitament er til stede, og de ønskede resultater opnås.

Lønpolitikken skal sikre passende rammer for at kunne tiltrække, motivere og fastholde bankens ledelse og medarbejdere. Bestyrelsen har ansvaret for at foretage eventuelle og nødvendige tilpasninger af lønpolitikken og derefter forelægge den reviderede lønpolitik til beslutning for generalforsamlingen ved enhver væsentlig ændring eller minimum hvert fjerde år.

Bestyrelsen aflønnes med et fast basishonorar, der vurderes årligt. Det årlige basishonorar for bestyrelsen i AL Sydbank blev vedtaget på bankens ekstraordinære generalforsamling den 4. december 2025. Bestyrelsen er ikke omfattet af bonusordninger, og bæredygtighedsrelaterede hensyn indgår ikke som en faktor i aflønningen af bestyrelsen.

Bestyrelsen fastsætter inden for rammerne af lønpolitikken den samlede løn til direktionen, herunder også eventuelle fratrædelsesvilkår. Direktionen aflønnes med fast bruttoløn, der vurderes årligt. I den årlige vurdering af direktionens aflønning indgår bl.a. bankens samlede resultater,

{36}------------------------------------------------

kundernes tilfredshed samt opnåede resultater set over en længere periode. De fastsatte KPI'er indgår ligeledes. KPI´erne kan indeholde både økonomiske og ikke-økonomiske mål, herunder mål fastsat inden for rammerne af politikken for ESG. Klimarelaterede hensyn har ikke indgået i vurderingen af direktionens aflønning i 2025. Der er ikke for direktionen aftalt en fast bonusordning.

Aflønning af bestyrelsen og direktionen fremgår af årsrapportens noteoplysninger samt af en årlig vederlagsrapport, der forelægges generalforsamlingen til en vejledende afstemning.

Se mere på sydbank.dk/om-os/corporate-governance

Bankens risikostyring og compliance

Det er et centralt element i bankens forretningsmodel at påtage sig risici, hvorfor det vigtigste for banken er at kunne måle og styre disse risici. AL Sydbank har en centraliseret risikostyring.

Bankens fag- og forretningsområder er ansvarlige for at etablere, efterleve og kontrollere foranstaltninger, der er egnede til at opdage og mindske risikoen for bankens manglende overholdelse af gældende lovgivning, markedsstandarder eller interne regelsæt.

Compliance og Risiko er uafhængige områder i banken med direkte reference til direktionen, der overvåger og vurderer om metoderne og procedurerne samt de foranstaltninger, der træffes for at afhjælpe eventuelle mangler, er effektive. Ud fra en risikobaseret tilgang foretages kontroller i både Compliance og Risiko, så uhensigtsmæssig adfærd kan opdages og påtales.

Risikostyring

AL Sydbank har en formel risikoorganisation, der består af en række risikoudvalg samt en risikoansvarlig med direkte reference til direktionen. Den risikoansvarlige overvåger, at risikostyringen i koncernen sker på betryggende vis og opfylder interne og eksterne krav, herunder krav i bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. Risikoudvalgene ledes af et medlem af direktionen med den risikoansvarlige som fast medlem.

Risikoudvalgene identificerer, overvåger og vurderer risici indenfor de enkelte risikoområder og vurderer løbende de modeller og principper, der anvendes til styring af risici. Udvalgene påser, at risikostyring i koncernen sker i overensstemmelse med de af bestyrelsen vedtagne politikker og retningslinjer.

For yderligere uddybning henvises til "Noter – Risikostyring" på side 144.

Compliance

Compliance arbejder for via kontroller, vurderinger og rådgivning at minimere bankens compliancerisici, hvorved forstås risikoen for økonomiske tab, omdømmetab eller myndighedssanktioner som følge af manglende overholdelse af regler. For hver kontrol og vurdering Compliance gennemfører, rapporteres konklusionen til fagområdets ledere, som er ansvarlige for at udbedre eventuelle konstaterede fejl eller mangler, herunder tilrette mangelfulde systemer og procedurer. Compliance følger op på, om behørige tiltag er iværksat. Compliance rapporterer kvartalsvis til bankens bestyrelse og direktion om sine væsentligste aktiviteter.

AL Sydbank har etableret et Complianceudvalg på tværs af banken, som drøfter aktuelle compliancerisici samt tiltag til implementering af lovgivningsmæssige krav. Bankens risikoansvarlige direktionsmedlem er formand for udvalget. Udvalget består derudover af centrale områdedirektører (eller disses repræsentanter) samt bankens Data Protection Officer, DPO.

Intern revision

Bankens interne revision, der fungerer uafhængigt af den daglige ledelse med direkte reference til bestyrelsen, foretager revision med fokus på de væsentligste områder af bankens compliance- og risikostyring, herunder at der er forretningsgange og interne kontroller på de væsentligste aktivitetsområder, samt at disse er tilrettelagt og fungerer på betryggende vis. Formålet er at opnå en objektiv og uafhængig vurdering af tilstrækkeligheden, effektiviteten og kvaliteten af AL Sydbanks interne kontroller.

Herudover tilser intern revision, at koncernen har en god administrativ og regnskabsmæssig praksis, at ledelsens krav om sikkerhed og kontrol er indarbejdet i forretningsgange og efterleves, og at der er betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på IT-området.

{37}------------------------------------------------

{38}------------------------------------------------

Bæredygtighedsrapportering

Generelle oplysninger

Tre fusionerede banker – én rapport	40
Udarbejdelse af bæredygtighedsrapport	40
Arbejdet med ESG	41
Væsentlighedsvurdering	43
E – Miljøoplysninger
Udlån	48
Investeringer	51
Miljøaftryk fra egen drift	53
Regnskabspraksis for miljøoplysninger	54
Rapportering under EU-taksonomien	154
S – Sociale oplysninger
Dialog med kunder og samfund	58
Menneskerettigheder	58
Databehandling og informationssikkerhed	58
Styrkelse af digital infrastruktur	60
Kampen mod kriminalitet	60
Forbrugerbeskyttelse og produktstyring	60
AL Sydbanks ansatte	61
Regnskabspraksis for sociale oplysninger	64
G – Virksomhedsadfærd
En ordentlig bank	66
Antikorruption og bestikkelse	68
Bilag – Bæredygtighedsrapportering
Bilag	70

{39}------------------------------------------------

Generelle oplysninger

Tre fusionerede banker – én rapport

AL Sydbank har gennemgået og sammenholdt væsentlighedsvurderinger fra det tidligere Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank og vurderet påvirkninger, risici og muligheder i kontekst af AL Sydbank. Tilgangen til den konsoliderede væsentlighedsvurdering er nærmere beskrevet i afsnittet om væsentlighedsvurderingen. Rapportering på politikker, handlinger og mål sker på basis af materiale fra det tidligere Sydbank, mens kvantitative opgørelser for regnskabsåret sker på grundlag af konsoliderede data fra de fusionerede banker. Samtidig er regnskabspraksis til brug for de kvantitative opgørelser gennemgået og ensrettet hvor muligt. Udgangspunktet for regnskabspraksis er, at det tidligere Sydbank indgår med alle årets 12 måneder, mens det tidligere Arbejdernes Landsbank-koncernen indgår med december måned. For kerneforretningsområderne udlån og investeringer indgår data fra de tre fusionerede banker for alle årets 12 måneder. Sammenligningstal indgår som udgangspunkt i opgørelserne med historiske data fra det tidligere Sydbank. AL Sydbanks bæredygtighedsrapportering for 2025 er ikke sammenlignelig med de tre fusionerede bankers tidligere rapporteringer.

Udarbejdelse af bæredygtighedsrapportering

AL Sydbanks bæredygtighedsrapportering omfatter hele AL Sydbank-koncernen, medmindre andet er angivet. AL Sydbank-koncernen afgrænses på samme måde som i det finansielle regnskab og omfatter derfor AL Sydbank A/S og de konsoliderede dattervirksomheder. En koncernoversigt findes i note 44.

Bankens bæredygtighedsrapportering dækker foruden bankens egen drift også relevant information om bankens væsentligste samarbejdspartnere, såsom realkreditinstitutter og investeringsforeninger, og leverandører samt værdikædeaktiviteter. Værdikædeaktiviteter inkluderer bl.a. aktiviteter forbundet med lån og kreditter til bankens kunder og formidling af pensions- og forsikringsprodukter samt aktiviteter forbundet med investeringer i selskaber og lande i bankens investeringsunivers.

I bilag placeret fra side 70 og frem findes indholdsfortegnelse over inkluderede oplysningskrav og underliggende datapunkter, overblik over rapportering inkluderet i bæredygtighedsrapporteringen via henvisninger, centrale elementer af due diligence samt overblik over rapportering på datapunkter under anden EU-lovgivning.

Bankens bæredygtighedsrapportering er en del af ledelsesberetningen.

Ansvar og kontrol

Ansvaret for udarbejdelse og koordinering af bæredygtighedsrapporteringen samt efterlevelse af kravene herom er forankret i afdelingen Koncern ESG. Områderne Compliance og Risiko overvåger og vurderer løbende, om bankens processer og metoder er effektive til at overholde interne og eksterne krav, herunder krav til bæredygtighedsrapportering.

Compliance har senest foretaget en risikovurdering af bankens bæredygtighedsrapportering i 2025, der viste lav sandsynlighed for regelbrud. Compliance vurderer, at rammerne for bæredygtighedsrapportering og rapportering i henhold til taksonomiforordningen er veletablerede og fastholdt skriftligt i relevante, interne retningslinjer. I de tilfælde, hvor compliancefunktionen i forbindelse med sine kontroller og vurderinger konstaterer fejl eller mangler i forhold til efterlevelse af eksterne og interne regler, rapporteres disse til de fagansvarlige på de relevante områder, der skal udbedre fejl og mangler indenfor givne tidsfrister. Compliance rapporterer kvartalsvis til bankens bestyrelse og direktion om sine væsentligste aktiviteter.

Bankens interne revision kan udføre arbejdshandlinger som grundlag for erklæringen om bæredygtighedsrapportering, mens bestyrelsens Revisionsudvalg har til opgave at overvåge bæredygtighedsrapportering i årsrapporten, herunder opgørelsesmetoder, kontroller og processer, og afgive anbefalinger til bestyrelsen. Revisionsudvalget skal vurdere hensigtsmæssigheden af de valgte opgørelsesmetoder på de væsentligste områder samt vurdere de væsentligste skøn.

Internationale tilslutninger

For at styrke arbejdet med ESG har AL Sydbank tilsluttet sig en række internationale initiativer og principper, der også medfører årlige rapporteringsforpligtelser for banken. Disse rapporteringer findes på tilslutningernes hjemmesider.

AL Sydbank har siden 2020 været medlem af FN's Global Compact, der er verdens største initiativ for ansvarlighed i erhvervslivet og sætter en global standard for virksomheders fremdrift, rapportering og kommunikation om bæredygtighed. Banken har derfor forpligtet sig til at overholde de 10 principper i FN's Global Compact. Principperne er baseret på internationale konventioner og aftaler, og de er i overensstemmelse med OECD's retningslinjer, FN's Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv, FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne, ILO's Erklæring om Grundlæggende Arbejdstagerrettigheder, Rio-deklarationen samt FN-konventionen mod korruption.

{40}------------------------------------------------

I 2020 tilsluttede AL Sydbank sig FN's principper for ansvarlig bankdrift, der definerer rammerne for bæredygtig bankdrift. Tilsluttede banker bestræber sig på at tilpasse deres forretningsaktiviteter og arbejde med bæredygtighed til FN's verdensmål for bæredygtig udvikling og Parisaftalens mål om en begrænset global temperaturstigning på under 2 grader og helst under 1,5 grader celsius.

AL Sydbank har i 2010 tilsluttet sig FN's principper for ansvarlige investeringer, der forpligter banken til at overholde de 6 principper for ansvarlige investeringer og tage højde for bæredygtighedsfaktorer som fx menneskerettigheder, miljøhensyn, ordentlige sociale forhold, god selskabsledelse samt solide institutioner i vores overordnede investeringsproces.

Arbejdet med ESG

De fire løfter bag AL Sydbank slår fast, at samfundsansvar – lokalt og nationalt – er en grundsten i den nye bank. AL Sydbanks koncernretning for ESG sætter rammen omkring ESG-arbejdet og indeholder 35 underliggende punkter, som konkretiserer arbejdet med ESG. Herudover har banken opsat målsætninger inden for 5 områder, hvor vi vurderer, at vi kan gøre en forskel. AL Sydbank ønsker at sikre et tilstrækkeligt højt vidensniveau blandt medarbejderne indenfor ESG. Derfor arbejder banken løbende med at udvikle og forbedre vidensniveauet, og to

strategiske projekter har haft som opgave i 2025 at klæde vores rådgivere bedre på til at håndtere ESG i kundedialogen. Herudover arbejder vi løbende på at forbedre vores datagrundlag og datatilgængelighed i forhold til ESG for at sikre den datakvalitet, der kræves af en voksende regulering, markedet, vores kunder og vores interne behov.

Organisering

AL Sydbanks organisering omkring ESG er illustreret i diagrammet på næste side. Bestyrelsen er ansvarlig for bankens strategi for ESG samt godkender målene på området. Bestyrelsen forholder sig mindst en gang årligt til status på opfyldelse af målene og modtager rapportering herpå fra relevante fag- og forretningsområder. Bestyrelsen påser desuden årligt, hvorvidt politik for ESG efterleves. Bestyrelsen skal på baggrund af bankens forretningsmodel og sin årlige risikovurdering vedtage relevante politikker og planer. Politikkerne skal i det omfang, det er relevant, indeholde retningslinjer for de risici, der udspringer af ESG-forhold, banken vælger at påtage sig. I forbindelse med fusionen, er der oprettet et ESG-udvalg, som skal understøtte ESG-arbejdet i bestyrelsen. ESG-udvalgets rolle vil blive fastlagt i løbet af 2026.

Direktionen har ansvaret for bankens arbejde med ESG og modtager orientering fra bankens fag-og forretningsområder gennem deltagelse i forskellige organer, herunder ESG-komitéen.

{41}------------------------------------------------

Generelle oplysninger

ESG-komitéen består af mindst ét direktionsmedlem, relevante områdedirektører og udvalgte ESG-specialister. Arbejdet i AL Sydbanks ESG-komité tager udgangspunkt i forslag til aktiviteter, som sker på baggrund af bankens koncernretning for ESG, lovkrav, interne målsætninger og forslag fra interessenter. Komitéen sikrer dialog og sparring om målene indenfor de 5 fokusområder samt prioriterer igangsættelsen af aktiviteter indenfor ESG. Herudover har banken 2 fora for kerneforretningen: ESG i Kredit og ESG i Investering, herunder Responsible Investment-komitéen (RI-komitéen). Disse fora har til formål at sikre forankring, orientering og integration af ESG på henholdsvis kreditområdet og Wealth Management-områderne. Det daglige arbejde med ESG foregår i bankens fag- og forretningsområder, der har kontroller og procedurer til at håndtere bankens påvirkninger, risici og muligheder. Kontroller og procedurer beskrives nærmere i de underliggende afsnit vedrørende miljøoplysninger, sociale oplysninger og virksomhedsadfærd. Arbejdet med ESG favner bredt, og derfor er der nedsat en ESG-arbejdsgruppe med fokus på sparring og videndeling på tværs af bankens områder. I arbejdsgruppen deltager medarbejdere, der til dagligt arbejder med ESG. Koordinering af det daglige arbejde, herunder opfyldelse af bankens lovoverholdelse og rapporteringsforpligtelser, foregår i afdelingen Koncern ESG.

Ledelsens rolle relateret til virksomhedsadfærd

AL Sydbanks bestyrelse sætter den overordnede retning for bankens virksomhedsadfærd ved minimum en årlig ajourføring og godkendelse af de relevante politikker. Bestyrelsen fører tilsyn med, at politik for sund virksomhedskultur efterleves og fungerer efter hensigten samt sikrer overensstemmelse mellem denne politik og bankens øvrige politikker. Som en del af ajourføringen af politikken, vurderer bestyrelsen, om politikken er betryggende. I vurderingen indgår bankens aktiviteter, organisation og ressourcer samt de markedsforhold, bankens aktiviteter drives under. Bestyrelsesformanden redegør for gennemførelsen og efterlevelsen af politikken i beretningen på bankens ordinære generalforsamling ved at gennemgå overordnede fokusområder og tiltag, der er gennemført for at imødegå risici, som påvirker kulturen i negativ retning.

Direktionen sikrer, at der minimum kvartalsvis rapporteres om bankens virksomhedskultur til bestyrelsen, herunder om bl.a. hvidvask, compliance, databeskyttelse og risiko.

Derudover rapporteres resultatet af den årlige medarbejderengagementsundersøgelse til bestyrelsen. AL Sydbank har udpeget et risikoansvarligt direktionsmedlem, der er med til at sikre, at den øvrige ledelse i banken har fokus på en sund

AL Sydbanks ESG-organisering

{42}------------------------------------------------

Bankens governancegrundlag	Anvendelsesområde	Tilgængelig
Adfærdskodeks	Ledelse og medarbejdere samt samarbejdspartnere og leverandører	Ekstern
Arbejdsmiljøhåndbog	Medarbejdere	Intern
Interessentpolitik	Ledelse og medarbejdere	Ekstern
IT-sikkerhedspolitik	Medarbejdere	Intern
Kreditpolitik	Kunder, hvortil banken har udlånsaktiviteter	Intern
Lønpolitik	Ledelse og medarbejdere	Ekstern
Mangfoldighedspolitik	Bestyrelsen	Ekstern
Personalepolitik	Medarbejdere	Intern
Persondatapolitik for AL Sydbank	Ledelse og medarbejdere	Intern
Politik for ansvarlige investeringer og aktivt ejerskab	Enhver investeringsaktivitet udført af AL Sydbank enten i form af bankens investering for egne eller kunders midler i direkte mandat, samt for bankens investeringsrådgivning af institutionelle kunder	Ekstern
Politik for antikorruption og bestikkelse	Medarbejdere	Ekstern
Politik for dataetik	Alle data, som banken indsamler, opbevarer og behandler	Ekstern
Politik for det underrepræsenterede køn	Bestyrelse og de øvrige ledelsesniveauer	Ekstern
Politik for ESG	Medarbejdere i AL Sydbank-koncernen	Ekstern
Politik for forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering samt brud på sanktioner	Medarbejdere	Ekstern
Politik for håndtering af interessekonflikter	Kundeforhold – herunder erhvervskundeforhold – og samtlige aktiviteter i banken i forbindelse med levering af produkter og tjenesteydelser til kunder	Ekstern
Politik for sund virksomhedskultur	Ledelse og medarbejdere	Ekstern
Skattepolitik	Bankens egne, kunders og forretningsforbindelsers skatteforhold	Ekstern

virksomhedskultur. Det risikoansvarlige direktionsmedlem er også udpeget som hvidvaskansvarlig i bankens direktion og er derfor formand for bankens Hvidvaskudvalg.

Governancegrundlag

Bankens politikker og forretningsgange sikrer et grundlag for god governance vedrørende bæredygtige dispositioner i relation til både miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold. Interne politikker og forretningsgange er tilgængelige for bankens medarbejdere på bankens intranet, mens eksterne politikker er tilgængelige for vores interessenter på bankens hjemmeside. Et udpluk af bankens governancegrundlag findes i tabellen herover.

Bestyrelsen er ansvarlig for implementering samt mindst en årlig ajourføring og godkendelse af politikkerne herover med undtagelse af arbejdsmiljøhåndbogen, som HR er ansvarlig for at ajourføre.

Væsentlighedsvurdering

Som en vigtig forudsætning for AL Sydbanks bæredygtighedsrapportering har banken foretaget en (dobbelt) væsentlighedsvurdering med udgangspunkt i de krav og metoder, der fremgår af European Sustainability Reporting Standards (ESRS).

Efter fusionen er alle væsentlige påvirkninger, risici og muligheder fra de tidligere bankers individuelle væsentlighedsvurderinger samlet i ét overblik for at sikre fuldstændighed og kontrol over konsolideringen. Nogle påvirkninger, risici og muligheder er identiske og dermed videreført mens en væsentlig del af de positive påvirkninger er udgået, da de er karakteriseret som mitigerende foranstaltninger på identificerede negative påvirkninger.

AL Sydbanks væsentlighedsvurdering tager afsæt i bankens forretningsmodel inden for udlån og investeringer og herudover områder som miljøaftrykket af intern drift, arbejdsforhold og ordentlighed. Vurderingen viser, at forhold omkring standarderne ESRS E2, E3, E4 og E5 samt S2 ikke er væsentlige.

Finansielt perspektiv

(Risici og muligheder)

Påvirkningsperspektiv (Positiv og negativ påvirkning)

{43}------------------------------------------------

Generelle oplysninger

Væsentlighedsvurderingen omfatter de geografiske områder, hvor vi driver bank. Danske forhold vurderes at være ens på tværs af hele landet, og der skelnes derfor ikke mellem geografiske områder inden for Danmark, mens afvigelser i forhold til nordtyske forhold noteres.

Bankens væsentligste værdikædeaktører er inddraget i vurderingen. Inddragelsen er primært begrænset til værdikædens første lag, med undtagelse af direkte krav om vurdering af værdikædens næste lag.

Til brug for væsentlighedsvurderingen, har banken indenfor udvalgte fokusområder anvendt materiale og data, der giver en mere objektiv indsigt i bankens påvirkninger, risici og muligheder. Til vurdering af bankens udlån har vi anvendt den seneste CO2 e-opgørelse for bankens udlån sammenholdt med et udlånsoverblik fordelt på kundesegmenter og brancher samt interne analyser af ESG-risici indenfor bankens fokusbrancher. Til vurderingen af bankens investeringer har vi foretaget en påvirkningsanalyse med udgangspunkt i UNEP FI's Portfolio Impact Analysis Tool for Banks beriget med data fra bankens investeringspuljer. AL Sydbanks arbejde med energioptimering i egen drift har medført viden om og indsigt i bankens egen påvirkning på miljøet.

I 2025 har banken udført endnu en klimastresstest af de fysiske risici og transitionsrisici, der kan ramme banken via udlånsporteføljen på kort, mellem og lang sigt. Klimastresstesten, som også blev udført i 2024, omfatter udlån til erhverv og pantsatte ejendomme, hvilket vurderes at være retvisende for de mest anseelige klimarelaterede kreditrisici. For fysiske risici er stresstesten udført med udgangspunkt i relevante risici med data fra fx DMI og omfatter derfor oversvømmelser fra kraftig regn og stigende vandstand. Her er anvendt IPCC-scenariet RCP8.5, der repræsenterer et "business as usual"-udledningsscenarie. For transitionsrisici er stresstesten udført med udgangspunkt i et scenarie, der forudsætter en øget CO2 -beskatning, der også er repræsentativ for andre typer af transitionsrisici. Her er anvendt et "Divergent Net Zero-scenarie" fra NGFS, som er kompatibelt med Parisaftalens mål. AL Sydbank arbejder på løbende at styrke og videreudvikle klimastresstesten. Resultaterne fra klimastresstesten bidrager til at styrke bankens forståelse af klimarelaterede risici og transitionsrisici, og resultaterne har ikke givet anledning til yderligere risikomitigerende tiltag.

Væsentlighedsvurderingen foretages ud fra en række identificerede påvirkninger, risici og muligheder, der kan kategoriseres inden for ESG-emnerne oplistet i ESRS 1, AR 16. I forbindelse med opdateringen af væsentlighedsvurderingen i 2025 er alle identificerede påvirkninger, risici og muligheder blevet revurderet ud fra både et påvirkningsperspektiv og et finansielt perspektiv.

Påvirkningsperspektivet vurderes ud fra en bruttotilgang i overensstemmelse med EFRAG IG1 Materiality Assessment Implementation Guidance, pkt. 162 og 228. Bruttotilgangen betyder, at en positiv påvirkning ikke kan udligne en negative påvirkning, og at påvirkningen vurderes forud for foretagelsen af mitigerende handlinger.

Det finansielle perspektiv er vurderingen af virksomhedens udvikling, finansielle resultater, pengestrømme, kapitalomkostninger eller adgang til finansiering i form af enten risici eller muligheder. Det finansielle perspektiv vurderes ud fra en nettotilgang. Nettotilgangen betyder, at identificerede risici og/eller muligheder vurderes efter foretagelsen af mitigerende handlinger.

Hver enkelt påvirkning, risiko og mulighed får tildelt en score, og væsentligheden afhænger af, hvorvidt scoren overstiger den fastsatte tærskelværdi. Herudover tages kvalitative betragtninger med i vurderingen. Metoden til vurdering af risici følger herudover samme metode som bankens øvrige risikovurderinger i den generelle risikostyring.

Godkendelse af væsentlighedsvurdering

Proces og metode til væsentlighedsvurderingen er løbende afstemt med Complianceudvalget, Intern Revision og bestyrelsens Revisionsudvalg.

Afdelingen Koncern ESG orienterer direktionen, Revisionsudvalget og den samlede bestyrelse om bankens væsentlige påvirkninger, risici og muligheder, efter den årlige væsentlighedsvurdering er godkendt i bankens ESG-komité.

Processer og metode for AL Sydbanks væsentlighedsvurdering gennemgås og, hvis nødvendigt, opdateres årligt forud for en ny rapportering.

Interessentanalyse

Til at validere resultatet af væsentlighedsvurderingen inddrager AL Sydbank forventninger og anbefalinger fra bankens væsentligste interessenter ved hjælp af en interessentanalyse. Interessentanalysen giver et indblik i, hvilke påvirkninger, risici og muligheder, banken forventes og anbefales at have fokus på. Det analyserede materiale er valgt med tanke på dets videnskabelige troværdighed.

Interessentanalysen viser, at interessenterne særligt har fokus på bankens påvirkning på klimaforandringerne gennem udlån og investeringer (E), emner relateret til bankens medarbejdere (S) samt etik, god governance og ordentlighed (G).

{44}------------------------------------------------

AL Sydbank har inddraget medarbejdere med relevant faglig viden i væsentlighedsvurderingen for at sikre en retvisende vurdering. Medarbejderne har i nogle tilfælde også fungeret som proxy for eksterne interessenter som fx kunder, leverandører og samarbejdspartnere. AL Sydbank vil arbejde mod en mere direkte interessentinddragelse af eksterne interessenter.

Bankens væsentligste interessenter	Beskrivelse af dialog og samarbejde	Formålet med dialog og samarbejde	Anvendelse af resultatet
Kunder	Vi følger sektormålinger af kundetilfred sheden, ligesom vi foretager egne målinger. Målinger af erhvervskundernes tilfredshed foretages årligt af Aalund, mens Private Banking-kundernes tilfredshed må-es halvårligt i samarbejde med EPSI, og privatkundernes tilfredshed undersøges 4 gange årligt via egne målinger i samarbejde med EPSI. Banken følger herudover EPSI's årlige sektormåling af privatkundenes tilfredshed.	AL Sydbank ønsker at opbygge langvarige relationer til sine kunder og vil være kendt for værdiskabende rådgivning.	Ansvaret for bankens egne kundetilfred shedsmålinger er forankret i forretning sområderne omkring Privat og Erhverv. Målingerne rapporteres til bankens ledelse. Resultatet giver banken mulighed for at følge udviklingen og handle på de tilbage meldinger, kunderne løbende giver os.
Investorer og aktionærer	Aktiviteter, der rettes imod investorer og aktionærer, kommunikeres via selskab smeddelelser, løbende skriftlig og elektron isk information samt via en aktiv og åben dialog med aktieinvestorer, analytikere og formidlere af nyhedsstof om banken, herunder medier og presse.	AL Sydbank vil til enhver tid gøre korrekt og fyldestgørende information om bankens forhold tilgængelig for aktiemarkedsinter essenter, også i forhold til eksterne ratings af banken, herunder ESG-ratings.	Vi giver markedet mulighed for på et oplyst grundlag at vurdere AL Sydbank-aktien og dens fremtidige udvikling. Dialogen giver banken mulighed for at få indsigt i forvent ningerne til os, og vi kan agere herefter.
Medarbejdere	Banken arbejder løbende på at være en arbejdsplads med en sund virksomhedskul tur med et godt og sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Hvert år gennemføres en medarbejderengagementsundersøgelse, som blandt andet afdækker, om banken har en sund kultur og et godt arbejdsmiljø.	Dygtige og engagerede medarbejdere er vigtige for at sikre fortsat succes og værdiskabelse for både AL Sydbank og bankens kunder.	Resultatet af medarbejderengagementsun dersøgelsen præsenteres for ledelse og medarbejdere. På baggrund af resul taterne vurderer ledelsen, om tiltag skal iværksættes, og de enkelte afdelinger aftal er opfølgende aktiviteter, hvis undersøgels en giver anledning hertil.
Interesse organisationer, politiske beslut ningstagere og myndigheder	AL Sydbank er medlem af en række interesseorganisationer, der overordnet set varetager bankens og sektorens interesser overfor politiske beslutningstagere og myndigheder. AL Sydbank er åben og transparent, og vi samarbejder med offent lige myndigheder.	AL Sydbank ønsker en professionel og løbende dialog med relevante interesseor ganisationer, politiske beslutningstagere og myndigheder.	Henvendelser fra interesseorganisationer, politiske beslutningstagere og myndigheder behandles i relevante interne fora, herunder på bestyrelses- og direktionsmøder. Samarbejdet med interesseorganisatio-ner giver banken mulighed for bl.a. at bidrage til en lovgivning, der kan håndteres effektivt i praksis og finde løsninger, der bidrager til samfundet.
Lokalsamfund og foreningsdan mark	Dialog er en naturlig del af bankens ønske om at være en aktiv deltager i det omgivende samfund, hvori vi driver bank. AL Sydbank opnår kendskab til og drøfter løbende tiltag og aktiviteter for det omgivende samfund i samarbejde med bl.a. AL Sydbanks Lokalråd, lokale netværk og interesseorganisationer.	AL Sydbank ønsker at være en aktiv deltager i det omgivende samfund samt understøtte det lokale foreningsliv med finansieringsmuligheder. Vi er op mærksomme på vores rolle, som del af samfundets finansielle infrastruktur, og vi er bevidste om bankens betydning for samfundet og vigtigheden af, at banken er robust og veldrevet – både i opgangstider og nedgangstider for samfundsøkonomien.	Der er en gensidig afhængighed mellem samfundet og AL Sydbank. Samfundet er afhængigt af bankernes infra-struktur, herunder finansierings- og investering smuligheder samt rådgivning og betalinger. AL Sydbank er afhængig af aktive lokalmiljøer, der giver mulighed for at drive forretning og skabe vækst.

{45}------------------------------------------------

Generelle oplysninger

Resultat

Resultatet af AL Sydbanks væsentlighedsvurdering for regnskabsåret 2025 viser, at følgende rapporteringsstandarder er væsentlige:

· ESRS E1 Klimaforandringer
· ESRS S1 Egen arbejdsstyrke
· ESRS S3 Det berørte samfund
· ESRS S4 Forbrugere og slutbrugere
· ESRS G1 Virksomhedsadfærd

Resultatet består primært af væsentlige påvirkninger, hvoraf de fleste er aktuelle. Bankens væsentlige, potentielle påvirkninger forventes indenfor en kort tidshorisont. Risici og muligheder er identificeret, og én risiko er vurderet væsentlig. Optimal risikostyring er en del af bankens forretningsmodel og medvirker derfor til, at de øvrige identificerede risici ikke er væsentlige. Banken har for nuværende identificeret en væsentlig finansiel ESG-risko hos vores kunder, der over en længere tidshorisont afspejler sig i stigende forretningsrisici hos AL Sydbank. Vi ser positivt på de forretningsmuligheder, der findes og som forventes at opstå som følge af den bæredygtige omstilling af samfundet, fx grøn finansiering.

AL Sydbank står stærkt til fremtiden. Banken er solid og velkapitaliseret. Kreditbogen er sund, og banken har et højt complianceniveau.

AL Sydbank vil også i fremtiden drive en ordentlig bank. Vi går ikke på kompromis med vores risikoprofil eller forretningsmæssige standarder. AL Sydbank arbejder løbende på at forbedre bankens klimastresstest og anvendelsen af resultaterne.

{46}------------------------------------------------

ESRS	Resultat Væsentlige påvirkninger, risici og muligheder	Påvirkning, risiko eller mulighed?	Placering i værdikæden	Tidshori- sont*
	Aktuel udledning af $\mathrm{CO}_2$ e i egen drift. Vi har dog mitigerende foranstaltninger til at mindske $\mathrm{CO}_2$ e-udledningen, fx el-biler og reduktionsmålsætning.	Aktuel negativ påvirkning	Egen drift	Kort
	Indirekte CO ₂ e-udledning gennem selskaber og lande i vores investeringsunivers samt bankens kunder.	Aktuel negativ påvirkning	Downstream	Kort
E1 Klimaforandringer	Indirekte CO ₂ e-udledning gennem bankens kunder.	Aktuel negativ påvirkning	Downstream	Kort
Klimaforandringer	CO ₂ e-udledning af bankens investeringer af egenbeholdningen.	Aktuel negativ påvirkning	Downstream	Kort
	Stigende ESG-risici hos bankens kunder over en længere tidshorisont afspejler sig i stigende forretningsrisici hos AL Sydbank.	Risiko	Downstream	Mellem
	Udlån til erhvervskunder, der ikke er fuldt tilpassede til ESG-dagsor- denen medfører en negativ påvirkning på klimatilpasning.	Aktuel negativ påvirkning	Downstream	Kort
	Der er risiko for en negativ påvirkning på privatlivet fx ved hacking og databrud på medarbejderdata.	Potentiel negativ påvirkning	Egen drift	Kort
S1	Da vi har ansatte, er der en iboende risiko for en negativ påvirkning i form af arbejdsskader.	Aktuel negativ påvirkning	Egen drift	Kort
Egen arbejdsstyrke	God overenskomst sammenlignet med det danske arbejdsmarked.	overenskomst sammenlignet med det danske arbejdsmarked. Aktuel positiv påvirkning		Kort
	Da vi har ansatte, er der en iboende risiko for en negativ påvirkning i form af ubevidst diskrimination.	Potentiel negativ påvirkning	Egen drift	Kort
00	Finansiering af lokale klubber og foreninger.	Aktuel positiv påvirkning	Egen drift	Kort
S3 Berørte samfund	Med til at opretholde sanktioner, indberetning af mistænkelige transaktioner og betalingsinfrastruktur. (Fokus på beskyttelse af samfund mod kriminalitet)	Aktuel positiv påvirkning	Egen drift	Kort
	Potentiel negativ påvirkning på privatlivet fx ved hacking.	Potentiel negativ påvirkning	Egen drift	Kort
	Regulering og understøttelse til beskyttelse af privatliv.	Aktuel positiv påvirkning	Egen drift	Kort
S4 Forbrugere og slutbrugere	Digitalisering af tjenester fremmedgør kunder, der ikke har digitale kompetencer.	Potentiel negativ påvirkning	Egen drift	Kort
·	Brugere af Netbanken og betalingsmidler kan potentielt blive svindlet.	Potentiel negativ påvirkning	Egen drift	Kort
	Uddannelse af kunder i IT-sikkerhed og finansiel dannelse via samarbejder, hjemmeside, Pengeugen og årlige orienteringsbreve.	Aktuel positiv påvirkning	Egen drift	Kort
	Det er reguleret og forventet af os, at vi beskytter whistleblowers.	Aktuel positiv påvirkning	Egen drift	Kort
G1 Virksomhedsadfærd	Potentiel negativ påvirkning ift. korruption og bestikkelse fx væsentlige gaver fra kunder/samarbejdspartnere.	Potentiel negativ påvirkning	Egen drift	Kort
	Sund virksomhedskultur er et prioriteret tiltag.	Aktuel positiv påvirkning	Egen drift	Kort

^*Tidshorisonter brugt i væsentlighedsvurderingen er i overensstemmelse med Corporate Sustainability Reporting Directive. Tidshorisonterne er defineret ved at "Kortsigtet" omfatter rapporteringsperioden, "Mellemsigtet" dækker perioden fra afslutning af rapporteringsperioden og op til 5 år og "Langsigtet" er mere end 5 år frem.

{47}------------------------------------------------

E – Miljøoplysninger

AL Sydbank er en service- og rådgivningsvirksomhed, og CO2 e-udledningen fra bankens eget forbrug og interne drift er derfor minimal, når man sammenligner med CO2 e-udledningen fra bankens kerneforretning, der udgøres af udlån og investeringer.

Det er derfor kundernes grønne omstilling, der er væsentlig i forhold til bankens samlede påvirkning. Vi tilpasser derfor forretningsprocesser og dialog med kunderne for at skabe transparens og gennemsigtighed, ligesom vi stiller produkter og rådgivning til rådighed for at understøtte

kundernes omstilling. Vi optimerer naturligvis også de processer, der driver omstillingen af bankens egen drift. AL Sydbanks arbejde med den grønne omstilling i både kerneforretning og egen drift beskrives i dette afsnit og i bankens transitionsplan.

Som en følge af fusionen har AL Sydbank endnu ikke fastsat samlede miljømål for koncernen, men de fusionerede banker har haft deres respektive miljømål. En oversigt over det tidligere Sydbanks miljømål, herunder reduktionsmål, findes i tabellen herunder.

Tidligere Sydbanks miljømål	Mål	Referenceår	Reference værdi	Enhed	Status i 2025
Ansvarlig finansiering
El- og varmeproduktion	Reduktion på 50 pct. i 2030	2022	4,5	tCO2 e/mio. kr.	Reduktion på 16,4 pct.
Landbrug	Reduktion på 40-50 pct. i 2030	2022	41,0	tCO2e/mio. kr	Reduktion på 9,0 pct.
Vejtransport	Reduktion på 30 pct. i 2030	2022	64,9	tCO2e/mio. kr	Reduktion på 24,0 pct.
Ejerboliger	Reduktion på 65 pct. i 2030	2022	1,7	tCO2e/mio. kr	Reduktion på 51,1 pct.
Privatbiler (lån til elbiler)	Lån til elbiler udgør 55 pct. af nye billån i 2030	Indeværende regnskabsår	-	Andelen af nye billån til elbiler	Elbillån udgør 83,4 pct. af nye billån
Grøn finansiering	Udlånt 10 mia. kr. til grøn finansiering i 2027	2020	0	mia. kr.	11,1 mia. kr.
Ansvarlige investeringer
Aktier og virksomhedsobligationer	Reduktion på 25-35 pct. i 2025 og 50-70 pct. i 2030	2020	11,0	tCO2e/mio. kr	Reduktion på 43,7 pct.
Ansvarligt klima- og miljøaftryk
Egen drift (scope 1 og 2)	Reduktion på 75 pct. i 2030	2019	2.712	tCO2 e	Reduktion på 59,3 pct.

Udlån

AL Sydbank vil gennem ordentlighed og systematiske arbejdsgange fastholde en velfungerende og solid bank, der arbejder ansvarligt med finansiering til bankens kunder. Bankens fornuftige tilgang til kredit understøtter en høj kreditkvalitet. God rådgivning samt kreditværdighedsvurdering skal sikre, at kunder vil kunne afvikle gæld uden at blive sat i en uholdbar økonomisk situation.

Grøn finansiering

AL Sydbank vil bidrage til at finansiere den grønne omstilling. Banken udsteder derfor grønne obligationer, der giver os mulighed for at understøtte kundernes øgede finansieringsbehov i relation til deres grønne omstilling. En omstilling, der er medvirkende til at nedbringe kundernes CO2 e-udledning.

AL Sydbank har udstedt grønne obligationer for i alt 2,0 mia. euro. I forbindelse med de grønne udstedelser har AL Sydbank forpligtet sig til, at provenuet fra den enkelte udstedelse skal være allokeret til grøn finansiering senest 36 måneder efter udstedelsen. AL Sydbank rapporterer årligt om allokeringen af provenuet fra de grønne obligationsudstedelser i en Impact and Allocation Report, der findes på bankens hjemmeside.

{48}------------------------------------------------

AL Sydbanks Green Bond Framework blev udarbejdet i 2022 og definerer, hvad vi betragter som grøn finansiering. Frameworket er opdateret i 2024 og indeholder 3 grønne låneformål: vedvarende energi, grønt byggeri og bæredygtig transport. AL Sydbank har 4 låneprodukter til bankens erhvervs- og privatkunder, der kan kategoriseres som grøn finansiering i overensstemmelse med frameworket: grønne lån og grøn byggekredit til bankens erhvervskunder samt energilån til energioptimering af boliger og elbillån til bankens privatkunder. Banken arbejder løbende med udvikling af eksisterende og nye låneprodukter til bankens kunder, ligesom vi fortsat arbejder med ESG-uddannelse målrettet rådgiverne.

AL Sydbank har i 2025 indfriet målsætningen om at udlåne 10 mia. kr. til grøn finansiering i perioden 2020-2027. Ved udgangen af 2025 udgjorde det samlede grønne udlån for det tidligere Sydbank 11,1 mia. kr. AL Sydbank har derfor en ambition om at fastsætte et nyt mål for grønne udlån i 2026 som led i den fortsatte indsats for at understøtte kundernes grønne omstilling.

Datakvalitet og datatilgængelighed er væsentlige elementer i arbejdet med ansvarlig finansiering. Kreditvurderingen skal foretages på et retvisende datagrundlag, og derfor investerer vi i og arbejder løbende med at forbedre dataindsamling fra bankens kunder. Identificering af grøn finansiering kræver oplysninger om låneformål, og banken arbejder derfor løbende på at forbedre IT-understøttelse til indsamling og registrering af ESG-data.

ESG i kreditvurderingen

Integrationen af ESG i kreditvurderingen af bankens kunder er forankret i bankens kreditpolitik, som finder anvendelse på bankens udlånsaktiviteter. Politikken sætter retningslinjer for tilgangen til kundernes miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold og fremhæver, at AL Sydbank bør have en forsigtig tilgang til kunder, hvis aktiver, forretningsmodel eller fremtidige indtjening er særligt udsat for ESG-risici.

ESG-risici indgår som en integreret del af kreditvurderingen af bankens erhvervskunder – både ved bevilling af nye engagementer og mindst en gang årligt i forbindelse med det årlige forretningsmøde. Banken opnår indsigt i erhvervskunders ESG-risici på baggrund af en spørgeramme med ESG-spørgsmål sammenholdt med bankens branchekendskab og analyser. Herigennem bliver banken klogere på bl.a. kundernes CO2 e-udledninger samt sociale og ledelsesmæssige aspekter, der er vigtige konkurrenceparametre for bankens erhvervskunder. For bankens privatkunder indgår vurderingen af ESG-risici primært i tilknytning til værdivurderingen af fast ejendom ved at tage højde for ejendommens energimærkning og risici for klimapåvirkning.

AL Sydbank har valgt, at nogle ESG-forhold er så alvorlige, at vi i forbindelse med kreditgivning ikke vil finansiere virksomheder, der:

· ikke har en forsvarlig håndtering af farligt affald
· ikke har fornødne tilladelser til aktiviteter, der kræver offentlige udstedte miljøgodkendelser
· ikke overholder menneskerettighederne i henhold til FN's menneskerettighedskonvention
· anvender børnearbejde i strid med FN's børnekonvention.

Reduktionsmål for CO2 e-aftrykket fra bankens udlån

En væsentlig del af bankens CO2 e-udledning stammer fra bankens udlån. For at kunne nedbringe CO2 e-udledningen både i banken og i samfundet, har det tidligere Sydbank i 2023 udarbejdet et sæt reduktionsmål, der omfatter udvalgte brancher og områder i bankens udlånsportefølje: brancherne el- og varmeproduktion, landbrug og vejtransport samt ejerboliger og privatbiler.

Vi har en ambition om, at AL Sydbanks reduktionsmål afspejler den virkelighed, vores kunder møder, og målene er fastsat ud fra en tilgang om, at vi vil bakke op om vores kunders grønne omstilling. Vi forventer, at bankens kunder samlet set vil følge den generelle grønne omstilling i Danmark. AL Sydbank vil derfor være med til at understøtte den omstilling ved at finansiere vores kunders grønnere livsførelse eller en mere bæredygtige forretningsmodel. Brancher og områder i reduktionsmålene er valgt på baggrund af sammensætningen af bankens udlånsportefølje og kreditpolitikkens opmærksomhed på kunder, der er særligt udsatte for ESG-risici. De udvalgte brancher og områder bidrager med den største CO2 e-udledning i udlånsporteføljen, sammenholdt med at de udgør en væsentlig del af bankens samlede udlån og har politisk bevågenhed.

Reduktionsmålene afspejler politiske mål og Energistyrelsens klimafremskrivninger og er fastsat ud fra forventninger til sektoren og politiske aftaler, der skal sørge for at

{49}------------------------------------------------

E – Miljøoplysninger

Danmark lykkes med 70 pct. reduktion af CO2 e-udledningen i 2030. Målene tager således afsæt i den regulering og de nye teknologiske tiltag, der forventes at understøtte den grønne omstilling hos kunderne, men banken har ikke evidens for, at målene er videnskabeligt baseret eller er i overensstemmelse med Parisaftalens mål, og reduktionsmålene er ikke eksternt valideret. Grundet ændringer i AL Sydbanks lånebog fra år til år, opgøres reduktionsmålene som intensitetsmål (tCO2 e/mio. kr. i udlån) og ikke i absolutte måltal. Banken har valgt denne opgørelsesmetode for at sikre et retvisende sammenligningsgrundlag i udviklingen for reduktionsmålene fra år til år.

I 2025 er der en gunstig udvikling i reduktionsmålene rettet mod bankens privatkunder, da udledningsintensiteten for ejerboliger falder, og målet for privatbiler allerede er indfriet i 2024. Vi vil ikke kræve mere af bilejerne end de politiske målsætninger, der allerede er fastsat, og derfor fastholdes målsætningen på elbillån til trods for den tidlige indfrielse. Udledningsintensiteten for transportsektoren samt landbruget falder, og banken er dermed på vej til at kunne indfri målene for disse 2 brancher. For el- og varmeproduktion

observeres en stigning i udledningsintensiteten. Udledningsintensiteten for de 3 udvalgte brancher opgøres på baggrund af et sektorgennemsnit fra Danmarks Statistik. Udviklingen i reduktionsmålene kan derfor tilskrives den samlede udvikling for de 3 brancher i Danmark, der bygger på eksterne faktorer, der er udenfor AL Sydbanks kontrol. Selvom udviklingen skyldes eksterne faktorer, arbejder vi målrettet med at nedbringe udledningsintensiteten for udlån til vores kunder i de 3 brancher. Herudover arbejder vi løbende med forbedringer i opgørelsen af data, så vi i mindre grad anvender sektorgennemsnit, men i stedet kan få et indblik i konkret udvikling hos vores kunder.

CO2 e-aftryk fra bankens udlån

AL Sydbank følger anbefalingerne fra Forum for Bæredygtig Finans om at opgøre CO2 e-aftrykket fra bankens udlån. Erhvervsudlån udgør en overvejende del af AL Sydbanks udlån. Erhvervsudlån er forbundet med et væsentligt højere CO2 e-aftryk pr. udlånskrone sammenlignet med udlån til private. Den samlede CO2 e-udledning fra AL Sydbanks udlån udgør 679.689 ton pr. 31. december 2025 og svarer til en udledningsintensitet på 5,2 ton pr. 1 mio. kr.

{50}------------------------------------------------

CO2 e-aftrykket fra udlån 2025 (20241 )	Udlån (mio. kr.)	CO2 e-udledninger (t) af udlån	CO2 e-aftryk pr. 1 mio. kr. udlån
Privat - udlån
Privat – bil	9.021 (2.186)	60.668,6 (21.361,6)	6,7 (9,8)
Privat – bolig	28.806 (5.619)	22.549,7 (5.449,8)	0,8 (1,0)
Privat i alt	37.827 (7.805)	82.918,3 (26.811,4)	2,2 (3,4)
Erhverv - udlån
Heraf landbrug	4.907 (-)	160.491,6 (-)	32,7 (-)
Heraf transport	1.107 (-)	49.153,3 (-)	44,4 (-)
Heraf el- og varmeproduktion	3.606 (-)	9.040,9 (-)	2,5 (-)
Resterende brancher	83.816 (-)	378.084,6 (-)	4,5 (-)
Erhverv i alt	93.436 (68.394)	596.770,3 (481.670,4)	6,4 (7,0)
Udlån, hvorpå CO2 e-aftryk kan beregnes	131.264 (76.199)	679.688,6 (508.481,8)	5,2 (6,6)
Udlån, hvorpå CO2 e-aftryk ikke kan bregnes	11.126 (6.335)
Udlån i alt 2	142.390 (84.551)
Andel af udlån, hvorpå CO2 e-aftryk kan beregnes (pct.)	92 (92)

Sammenligningstal fra 2024 er indsat fra Sydbanks årsrapport 2024

Investeringer

AL Sydbank ønsker, at vores investeringer skal skabe værdi for vores kunder. Vi ønsker samtidig at investere ansvarligt og bidrage til en bæredygtig samfundsudvikling. Vi har derfor etableret en investeringsproces, der skal sikre, at vores investeringsbeslutninger tager højde for alle relevante risici, herunder bæredygtighedsrisici.

Ansvarlige investeringer og aktivt ejerskab

Vores proces for ansvarlige investeringer er forankret i aktivt ejerskab, som vi anser for at være den bedst mulige metode til at bidrage til en mere bæredygtig samfundsudvikling, samtidig med, at vi sikrer vores kunder det bedst mulige risikojusterede afkast.

AL Sydbanks politik for ansvarlige investeringer og aktivt ejerskab indeholder bankens generelle principper for udøvelse af aktivt ejerskab, herunder især det konkrete arbejde med ansvarlige investeringer og håndtering af bæredygtighedsrisici. Bæredygtighedsrisici, herunder klimarisici, håndteres på samme måde som de finansielle risici i investeringsprocessen. For at begrænse investeringernes påvirkning på klimaet, arbejder vi for, at vores kunders formue gradvist investeres i selskaber og aktiviteter, der er i overensstemmelse med Parisaftalens mål, ligesom banken har mål og tiltag for at begrænse CO2 e-aftrykket fra bankens investeringer.

AL Sydbank ønsker at udøve en målrettet indsats overfor brud på bredt anerkendte internationale konventioner og normer. Hensigten er at påvirke selskaberne i investeringsporteføljen til at udvise en mere ansvarlig adfærd og herigennem mindske investeringernes bæredygtighedsrisici. Banken screener løbende selskaberne i vores investeringsportefølje for brud på internationale normer med fokus på de 10 principper i FN's Global Compact. Hvis vi bliver bekendt med alvorlige forhold, som indikerer et potentielt brud på et eller flere af disse principper, vil vi altid indlede en dialog med selskabet gennem vores samarbejdspartner. Ved at gå sammen med andre investorer i dialogprocessen øger vi vores muligheder for at få selskaberne til at adressere de kritikpunkter, som har bragt dem på kant med et eller flere af principperne i FN's Global Compact.

Afgivelse af stemmer på selskabernes generalforsamling er en vigtig del af vores samlede interaktion med de selskaber, hvor vi udøver aktivt ejerskab, fordi selskabers ledelse ofte er påvirkelig overfor ejernes holdninger og krav. AL Sydbanks politik for ansvarlige investeringer og aktivt ejerskab indeholder principper for stemmeafgivelse i det aktive ejerskab, og det fremgår bl.a., at banken i udgangspunktet stemmer for forslag, der tilskynder ledelsen til at fremme selskabets klimatransition, herunder også reduktion af selskabets miljømæssige eller sociale bæredygtighedsrisici.

Svarende til "Bankudlån før nedskrivninger" i det finansielle regnskab

{51}------------------------------------------------

E – Miljøoplysninger

Vi mener grundlæggende, at frasalg af forurenende selskaber i strategisk vigtige industrier, fx cement- eller stålindustrien, ikke vil bidrage effektivt til den bæredygtige omstilling. Til gengæld er vi bevidste om, at et værktøj som aktivt ejerskab i form af dialog samt stemmeafgivelse på generalforsamlinger kan bidrage til, at selskaber udvikler en mere bæredygtig forretningsmodel og fx bliver i stand til at reducere deres CO2 e-udledning. Frasalg kan dog komme på tale, hvis selskaber ikke ønsker at indgå i dialog eller, hvis dialogprocessen ikke fører til ønskede ændringer.

I nogle tilfælde kan eksklusion af selskaber og lande være en nødvendig følge for at sikre en ansvarlig investeringsproces. Eksklusion benyttes på de selskaber, der anses for at være uforenelige med AL Sydbanks principper for ansvarlige investeringer og aktivt ejerskab. En eksklusionsliste med begrundelser findes på bankens hjemmeside. Fx er selskaber med mere end 5 pct. omsætning fra termisk kul eller oliesand, der er industrier med et væsentligt CO2 e-aftryk, ekskluderet fra bankens investeringsunivers.

Reduktionsmål for CO2 e-aftrykket fra bankens investeringer

CO2 e-udledning er den største identificerede, enkeltstående, negative påvirkning knyttet til investeringsporteføljen. Det fremgår af bankens politik for ansvarlige investeringer og aktivt ejerskab, at banken vil tage ansvar for vores fælles fremtid samt arbejde for, at vores kunders formue gradvist skal være investeret i selskaber og aktiviteter, der er i overensstemmelse med Parisaftalens mål. Effekten af bankens arbejde med aktivt ejerskab og ansvarlige investeringer – både i forhold til kundernes investeringer samt investeringer af egenbeholdningen – kan primært måles i CO2 e. AL Sydbank følger lige nu reduktionsmålet fastsat af det tidligere Sydbank. Sydbank havde et reduktionsmål for investeringsporteføljen på et 50-70 pct. lavere CO2 e-aftryk i 2030 i forhold til 2020, herunder et delmål om et 25-35 pct. lavere CO2 e-aftryk fra investeringsporteføljen i 2025. Opgørelsen for Sydbank-porteføljen 2025 viser, at banken er i mål med delmålet og på rette spor i forhold til reduktionsmålet for 2030. For at sikre markedskonformitet, følger AL Sydbank brancheorganisationen Finans Danmarks oprindelige klimamål for investeringsfonde, der tager afsæt i national lovgivning, EU-lovgivning og internationale standarder samt understøtter Parisaftalens mål. Referenceåret ultimo 2020 vurderes derfor også at være sektorrepræsentativt, da det er fastsat af Finans Danmark, og det er det første år, der indeholder dækkende data for branchen.

Reduktionsmålet omfatter investeringer i børsnoterede aktier og virksomhedsobligationer i AL Sydbanks investeringspuljer – aktivklasser, der udgør en betydelige del af bankens samlede CO2 e-udledning. Reduktionsmålet dækker en bred og diversificeret portefølje, og vi forventer derfor, at fremtidige udviklinger i bl.a. regulering og teknologier indenfor enkelte lande eller brancher ikke vil påvirke vores evne til at reducere CO2 e-udledningen fra den samlede portefølje.

Sideløbende med reduktionsmålet arbejder AL Sydbank kontinuerligt på at kunne inkludere flere aktivklasser i bankens opgørelse af CO2 e-aftrykket fra investeringerne. Investeringer i danske realkreditobligationer indgår derfor i opgørelsen af CO2 e-aftrykket, selvom aktivklassen ikke indgår i reduktionsmålet.

Status på målsætning: Ændring i udledning pr. investeret mio. DKK i forhold til niveauet ultimo 2020 (pct.)

Grafen illustrerer udviklingen på målsætningen i forhold til data fra det tidligere Sydbank. Grafen kan ikke sammenlignes med tidligere år, da opgørelsen er konverteret til udledning pr. investeret mio. DKK. Udsving i udviklingen af CO2e-aftrykket understreger, at flere interne og eksterne faktorer kan påvirke stigning og fald i CO2e-aftrykket, fx ændringer i porteføljesammensætning og udviklinger i finansielle markeder.

Aktivt ejerskab og screening er løbende med til at understøtte den kontinuerlige reduktion af CO2 e, der er nødvendig for at nå bankens reduktionsmål for investeringer. Reduktionsmålets udvikling og udviklingen i bankens CO2 e-aftryk fra investeringer følges kvartalsvist i bankens Responsible Investment-komité. Banken følger desuden udviklingen af tiltag og beregningsmetoder i sektoren for at sikre, at vi forbliver markedskonforme.

Datakvalitet og datagrundlag er væsentlige elementer i arbejdet med ansvarlige investeringer. Inddragelse af ESG i investeringsprocessen kræver indsigt i og evaluering af data. Banken allokerer derfor ressourcer til indkøb af data og systemer samt til bearbejdningen af data, så data benyttes korrekt.

{52}------------------------------------------------

CO,e-aftryk fra bankens investeringer

AL Sydbank følger anbefalingerne fra Forum for Bæredygtig Finans om at opgøre CO₂e-aftrykket fra bankens investeringer. CO₂e-udledninger fra investeringerne indgår i bankens samlede CO₂e-regnskab under scope 3, kategori 15, og beregnes med udgangspunkt i Finans Danmarks CO₂-model for den finansielle sektor og den prioriterede liste over datakvalitet. Investeringer omfatter i denne sammenhæng investeringer på kundernes vegne, som indgår i bankens balance og egenbeholdning samt udledninger igennem AL Sydbanks ejerandel af Bankdata.

CO ₂ e fra inve	esteringer 20	25 (2024¹)
Investerings- element	Forretnings- omfang (mio. kr.)	Forretnings- omfang hvorpå CO ₂ e kan beregnes (pct.)	CO ₂ e- udledninger (tCO ₂ e)	CO ₂ e-aftryk (tCO ₂ e/invest- eret mio. kr.)
Investeringer på kunders vegne	44.473 (22.911)	87,9 (85,9)	249.055 (88.893)	5,9 (3,9)
Investeringer af egen- beholdning	69.944 (-)	89,6 (-)	142.806 (-)	2,6 (-)
Investeringer i Bankdata			98 (-)

^<sup>1 Sammenligningstal fra 2024 er indsat fra Sydbanks årsrapport 2024

Miljøaftryk fra egen drift

Miljøpåvirkningen fra AL Sydbanks egen drift er meget begrænset, hvis man sammenligner med påvirkningen fra bankens kerneforretning – udlån og investeringer. Vi ser dog arbejdet med bankens eget aftryk på miljøet, herunder klimaaftrykket, som en del af det at drive en ansvarlig bank – og derfor arbejder vi med omstilling af vores egen drift.

AL Sydbanks arbejde med eget klimaaftryk er forankret i bankens adfærdskodeks samt politik for ESG, som bl.a. angiver, at banken i alle dele af forretningen vil agere respektfuldt overfor klimaet og gøre en positiv forskel for at nå både egne, nationale og globale klimamål. Vi energioptimerer løbende for at reducere bankens energiforbrug, og vi prioriterer transparent rapportering på vores forbrug. Arbejdet med klimaaftrykket i egen drift er operationaliseret i interne forretningsgange.

Reduktionsmål for CO₂e-udledningen fra egen drift

For at efterleve bankens adfærdskodeks og politik for ESG om at gøre en positiv forskel for klimaet samt for at nå nationale og globale klimamål, har banken fastsat et reduktionsmål for egen drift. Målet er en 75 pct. CO₂e-reduktion fra egen drift (scope 1 og scope 2) i 2030 i forhold til CO₂e-udledningen i 2019. Status på målet opgøres efter det tidligere Sydbanks forbrugsdata og dækker de direkte udledninger fra egne og lejede bygninger samt transport i Sydbanks biler og den indirekte CO₂e-udledning fra forbrug af indkøbt energi, der bliver brugt til at producere el, fjernvarme og fjernkøling – aktiviteter i bankens scope 1 og 2. Referenceåret er 2019, der vurderes som et repræsentativt og normalt år uden påvirkninger fra store enkeltstående begivenheder.

Reduktionsmålet er fastlagt ud fra effekten af bankens energioptimerende projekter og under hensyntagen til, hvad vi forventer er muligt at opnå. Banken har ikke evidens for, at reduktionsmålet er videnskabeligt baseret eller eksternt valideret, men med målet på egen drift bidrager banken til, at Danmark kan nå sit 2030-mål som fastsat i klimaloven samtidig med, at vi arbejder aktivt med Parisaftalens mål.

AL Sydbank har arbejdet med energioptimering i en årrække og har derfor allerede foretaget en lang række tiltag, der bidrager til en reduktion i bankens CO₂e-udledning. For at nå målet, er banken dog afhængig af faktorer udenfor AL Sydbanks kontrol, herunder udviklingen af emissionsfaktorer, der fastlægges på nationalt plan.

Bankens energiforbrug

AL Sydbanks reduktionsmål nødvendiggør indsigt i bankens energiforbrug. Siden 2004 har banken anvendt et automatiseret energistyringsværktøj, der time for time overvåger forbruget. Værktøjet har tilknyttede alarmer, som giver varsel ved konstant højt forbrug eller udsving i data. Værktøjet muliggør, at bankens CO₂e-udledning kan beregnes efter Greenhouse Gas-protokollen.

{53}------------------------------------------------

E – Miljøoplysninger

Bankens samlede CO2 e-udledning

Transparent rapportering på AL Sydbanks CO² e-udledning prioriteres højt, og derfor er CO2 e-regnskabet baseret på Greenhouse Gas-protokollen.

AL Sydbanks CO2 e-regnskab for 2025 viser for bankens egen drift en samlet udledning på 1.204 ton CO2 e ud fra en lokationsbaseret opgørelse.

AL Sydbanks egne udledninger i scope 1 og 2 udgør mindre end 0,1 pct. af de samlede CO2 e-udledninger. Det er derfor aktiviteterne i kerneforretningen, herunder leasing, udlån og investeringer, der er væsentlige i forhold til arbejdet med ESG.

Bankens samlede CO2 e-udledninger giver en udledningsintensitet på 158,54 tCO2 e/mio. kr. (lokationsbaseret) og 158,47 tCO2 e/mio. kr. (markedsbaseret). Den høje intensitet skyldes, at beregningen baseres på opgørelser fra både koncernens balance, hvor Arbejdernes Landsbank-koncernen indgår for hele året, og på opgørelser fra resultatopgørelsen, hvor Arbejdernes Landsbank-koncernen alene indgår for december måned.

Energiforbrug og -miks (MWh)	2025	20241
Fossilt energiforbrug
Brændstofforbrug fra råolie og olieprodukter	903	1.220
Brændstofforbrug fra naturgas	296	62
Forbrug af købt eller erhvervet elektricitet, varme, damp og køling fra fossile kilder	2.180	1.866
Samlet fossilt energiforbrug	3.379	3.148
Fossile kilders andel af det samlede energiforbrug (pct.)	26	25
Vedvarende energiforbrug
Brændstofforbrug fra vedvarende energikilder, herunder biomasse	211	181
Forbrug af købt eller erhvervet elektricitet, varme, damp
og køling fra vedvarende energikilder	9.060	9.057
Forbrug af egenproduceret vedvarende energi, der ikke er brændsel	438	378
Samlet forbrug af vedvarende energi	9.709	9.616
Vedvarende kilders andel af det samlede energiforbrug (pct.)	74	75
Samlet energiforbrug	13.088	12.764

¹ Sammenligningstal fra 2024 er indsat fra Sydbanks årsrapport 2024

CO2e-regnskab (tons)	2025	20241
Scope 1 CO2 e-udledninger
Scope 1 CO2 e-udledninger, brutto	303	322
Scope 2 CO2 e-udledninger
Scope 2 CO2 e-udledninger, lokationsbaseret, brutto	901	850
Scope 2 CO2 e-udledninger, markedsbaseret, brutto	447	371
Væsentlige scope 3 CO2 e-udledninger
15 Investeringer – Bankdata	98	115
15 Investeringer – udlån	679.689	401.433
15 Investeringer – investeringer på kunders vegne	249.055	88.893
15 Investeringer – egenbeholdning	142.806
Samlede CO2 e-udledninger
Samlede CO2 e-udledninger – lokationsbaseret	1.072.851	598.662
Samlede CO2 e-udledninger – markedsbaseret	1.072.397	598.183

¹ Sammenligningstal fra 2024 er indsat fra Sydbanks årsrapport 2024

Regnskabspraksis for miljøoplysninger

Regnskabspraksis og datakvalitet i kerneforretningen

For kerneforretningsområderne udlån og investeringer indgår data fra de tre fusionerede banker for alle årets 12 måneder.

Når AL Sydbank beregner CO2 e-aftryk fra bankens kerneforretning, anvendes tredjepartsdata, og derfor er det særligt relevant for banken at vurdere kvaliteten af disse data. Anderledes forholder det sig for beregninger af CO2 e-udledning fra AL Sydbanks egen drift, hvor banken som udgangspunkt anvender egne data.

AL Sydbank ønsker, at både finansiering af og investering i den bæredygtige omstilling sker på et oplyst grundlag. Vi arbejder derfor kontinuerligt med at forbedre datakvalitet. AL Sydbanks rapportering af CO2 e-aftryk fra bankens udlån og investeringer tager udgangspunkt i den seneste udgave af Finans Danmarks CO2 -model for den finansielle sektor. Finans Danmarks CO2 -model arbejder med en prioriteret liste over datakvalitet, som tager udgangspunkt i Partnership for Carbon Accounting Financials (PCAF). AL Sydbank anvender altid bedst tilgængelige data ud fra den prioriterede liste i CO2 -modellen.

I tabellen fremgår datakvalitetsscoren for data, som CO2 e-aftrykket beregnes på baggrund af, hvor 1 er den højeste score (den faktiske udledning er kendt, fx ved data rapporteret direkte fra tredjeparten), og 5 er den laveste score (udledning er alene baseret på estimater).

{54}------------------------------------------------

Datakvalitetsscore for udlån og investeringer (pct.)	Score 1	Score 2	Score 3	Score 4	Score 5	Vægtet datakvalitetsscore
Privat – bolig	-	-	61,2	38,2	18,8	3,6
Privat – bil	-	53,3	-	46,7	-	2,9
Erhverv – udlån	0,2	-	-	58,8	41,0	4,4
Udlån i alt	0,2	3,7	13,4	49,4	33,3	4,1
Investeringer						3,1

Regnskabspraksis - Udlån

Bankens CO₂e-udledninger på udlån indgår i bankens samlede CO₂e-regnskab under scope 3 og beregnes med udgangspunkt i Finans Danmarks CO₂-model for den finansielle sektor og den prioriterede liste over datakvalitet. Kategoriseringen i Finans Danmarks CO₂-model dækker dog ikke alle bankens udlån, og kombineret med databegrænsninger er der således en andel af vores udlån, hvorpå vi ikke kan beregne et CO₂e-aftryk. AL Sydbank opgør derfor særskilt den andel af bankens udlån, hvorpå det ikke er muligt at beregne CO₂e-aftryk.

Der beregnes CO₂e-aftryk fra udlån til bankens erhvervskunder, privatbiler og bolig. For det tidligere Arbejdernes Landsbank-koncern er CO₂e beregnet på bruttoudlån, mens CO₂e er beregnet på nettoudlån i det tidligere Sydbank, hvilket vil blive ensrettet i 2026.

Erhverv

CO₂e-aftrykket fra erhvervsudlån beregnes ud fra den prioriterede liste i Finans Danmarks CO₂-model, og vi beregner CO₂e-aftrykket fra hver enkelt erhvervskunde, der har en registreret branchekode. Beregningerne er baseret på tilgængelige data.

Beregningen af $\rm CO_2$ e-aftrykket fra erhvervsudlån er primært afhængig af udlånssammensætningen og de branchegennemsnit, som udarbejdes af Danmarks Statistik.

Privatbiler

CO₂e-aftrykket fra biler beregnes med udgangspunkt i bilens brændselsmotor i de tilfælde, hvor AL Sydbank har pant i bilen. Hvis AL Sydbank ikke har pant i bilen, benytter vi en gennemsnitsbetragtning af den danske bilpark fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE). Udledninger fra bilfinansiering omfatter både udlån og leasing.

$\mathrm{CO}_2\mathrm{e}$ -aftrykket beregnes på baggrund af lånets størrelse ved oprettelse og af bilens købsværdi. I de tilfælde, hvor AL Sydbank ikke har pant i bilen, kan vi ikke opgøre bilens købsværdi. I sådanne tilfælde beregnes købsprisen konservativt som 125 pct. af lånets størrelse ved oprettelse, eftersom privatkunderne som minimum selv skal betale 20 pct. af bilens købsværdi.

Bolig

${
m CO}_2{
m e}$ -aftrykket fra boliger beregnes efter den prioriterede liste i den seneste version af Finans Danmarks ${
m CO}_2{
m -}$ model. ${
m CO}_2{
m e}$ -aftrykket beregnes på baggrund af AL Sydbanks eget datagrundlag og anvendte estimater i relation til boligers udledning leveret af e-nettet. Banken medtager andelen af udledning for hvert banklån svarende til loan-to-value (LTV). I 2025 opgørelsen har det tidligere Sydbank ikke inkluderet andelsboliglån, mens lån til andelsboliger er medtaget under boliger for det tidligere Arbejdernes Landsbank-koncern.

Opgørelse af den andel af udlånet, hvorpå CO₂e-aftrykket ikke kan beregnes

CO₂e-aftrykket beregnes for alt erhvervsudlån, der har en registreret branchekode. AL Sydbank kan ikke beregne CO₂e-aftrykket på den del af det tidligere Sydbanks privatudlån, der går til andelsboliger. Derudover kan AL Sydbank ikke beregne CO₂e-aftryk for boliger udenfor Danmark, biler der ikke er indregistreret i Danmark samt udlån til private, som ikke går til bil, bolig eller har sikkerhed i bolig. Udlån, hvorpå der ikke beregnes CO₂e-aftryk, udgør 13.511 mio. kr. Det er i overensstemmelse med Finans Danmarks CO₂-model, at der ikke beregnes CO₂e-aftryk for hele bankens udlån, idet det ikke er muligt at opgøre CO₂e-aftryk for alle aktivklasser. I overensstemmelse med Finans Danmarks anbefalinger offentliggør banken, hvilke aktivklasser der er omfattet af beregningerne.

Regnskabspraksis - Investeringer

CO₂e-aftrykket fra bankens investeringsportefølje beregnes med udgangspunkt i Finans Danmarks seneste CO₂-model for den finansielle sektor og med tilgængelige data, der ligger højest på den prioriterede liste over datakvalitet udarbejdet af Finans Danmark med udgangspunkt i Partnership for Carbon Accounting Financials. Finans Danmarks CO₂-model er valgt, for at bakke op om sammenligneligheden på tværs af sektoren.

I opgørelsen af CO₂e-udledningerne fra investeringer medtager vi vores investeringer i aktier, virksomhedsobligationer og danske realkreditobligationer, som er en del af AL Sydbanks puljeordninger og egenbeholdning. Vi

{55}------------------------------------------------

E - Miljøoplysninger

medtager i beregningerne både vores direkte investeringer og de investeringer, vi har foretaget igennem indeksfonde og exchange traded funds (ETF). Vores investeringer i skibskredit, statsobligationer og alternativer er ikke medtaget i beregningerne. Investeringsporteføljens $CO_2$ e-aftryk er et øjebliksbillede ved regnskabsperiodens afslutning. Beregningsgrundlaget for opgørelsen er afstemt med den finansielle opgørelse af de aktiver tilknyttet puljeordningerne og egenbeholdningen, hvorpå det er muligt at beregne et $CO_2$ e-aftryk.

Ifølge Finans Danmarks CO₂-model skal vi opgøre CO₂e-udledninger på aktier og virksomhedsobligationer ud fra vores ejerandel i de enkelte selskaber beregnet med udgangspunkt i nøgletallet Enterprise Value Including Cash (EVIC). Dette nøgletal sikrer, at den samlede udledning af CO₂e bliver fordelt forholdsmæssigt mellem aktieog gældsinvestorerne i den enkelte virksomhed. Danske realkreditobligationer skal opgøres ud fra vores ejerandel i de enkelte udstedelser beregnet ud fra udstedelsens samlede CO₂e-udledning.

Vi anvender CO₂e-data fra vores dataleverandører, MSCI Solutions, Scanrate og CMP, i beregningen af investeringernes CO₂e-aftryk. I opgørelsen af CO₂e-udledningerne for 2025 har vi CO₂e-data tilgængelig for 97,2 pct. af de 88,9 pct. af investeringsporteføljen, hvorpå vi kan beregne CO₂e-udledning. Vi har opregnet datadækningen til 100 pct. ved at skalere den kendte CO₂e-udledning i de enkelte aktivklasser.

Regnskabspraksis - Miljøaftryk fra egen drift

Bankens energiforbrug og samlede ${\rm CO_2e}$ -udledning (med undtagelse af udlån og investeringer) vedrører bankens egen drift.

Forbruget dækker AL Sydbanks hovedsæde samt filialer, der enten er ejet eller lejet af banken. For bygninger eller arealer, som banken har solgt eller ikke længere lejer medregnes forbruget frem til salg af ejendomme eller ophør af lejemålet. Forbrug relateret til Coop Bank A/S medregnes ud fra en fordelingsnøgle. Elforbruget ved arealer med hæveautomater, der ikke er tilknyttet en filial, medregnes ikke, da forbruget udgør mindre end 1 pct. af det samlede elforbrug. Ferieboliger og lejligheder medtages ikke, da forbruget ikke anses for forretningsrelateret.

Energiforbrug

Energiforbruget består af brændstof til biler, natur- eller biogas, elektricitet, fjernkøling og fjernvarme. AL Sydbank indhenter data om firmabilernes forbrug af el, benzin og diesel fra bankens brændstofleverandører.

Til brug for opgørelsen af vedvarende energiforbrug indgår andelen af biogas i det danske naturgasnet fra Evida. Vi har indgået kontrakt om at købe biogas til det tidligere Sydbanks filialer i Ballerup, Juelsminde og Køge.

Den vedvarende energi relateret til elektricitet er beregnet på baggrund af indkøbt vindmøllestrøm og elektricitet produceret af bankens solcelleanlæg. Vi modtager certifikater på, at den indkøbte strøm er baseret på vedvarende energi og at disse dækker det samlede energiforbrug fra ejede og lejede lokationer i det tidligere Sydbank og det tidligere Arbejdernes Landsbank. Det forbrug der ikke er dækket af klimacertifikater fordeles mellem fossile og vedvarende energikilder med udgangspunkt i energinets markedsbaserede miljødeklaration.

For andelen af vedvarende energi relateret til fjernvarmeforbrug i det tidligere Sydbank anvendes opgørelser i henhold til Energistyrelsens energistatistik. I det tidligere Arbejdernes Landsbank anvendes Hofor's miljødeklaration til fordelingen mellem fossile og vedvarende energikilder, mens der for det tidligere Vestjysk Bank anvendes miljødeklarationer fra de fire primære leverandører af fjernvarme.

Opgørelsesmetode

AL Sydbank opgør CO₂e-regnskab på scope 1 og scope 2 i henhold til Greenhouse Gas-protokollens retningslinjer. CO₂e-regnskabet opgøres efter en lokationsbaseret metode. Scope 2 opgøres derudover også efter en markedsbaseret metode.

CO₂e-udledningen beregnes ved at gange energiforbruget med en emissionsfaktor.

Scope 1 omfatter direkte udledninger fra kilder ejet eller kontrolleret af AL Sydbank, herunder udledning fra varme, gas samt kørsel i bankens biler. Til beregningen anvendes emissionsfaktorer fra nationale myndigheder og Department for Environment, Food & Rural Affairs (DEFRA).

Scope 2 dækker indirekte udledninger fra den energi, AL Sydbank køber fra en tredjepart til bankens eget forbrug, dvs. elektricitet, fjernvarme og fjernkøling. Emissionsfaktorer fra nationale myndigheder anvendes til den lokationsbaserede metode. Den markedsbaserede metode tager højde for bankens leverandører og aftaler, og for fjernvarme anvendes derfor miljødeklarationer fra de specifikke fjernvarmeværker. For elektricitet tages der højde for klimacertifikater, som dækker en del af bankens forbrug. For den del der ikke er dækket af klimacertifikater, anvendes den markedsbaserede miljødeklaration fra energinet. Forbrug af elektricitet og varme aflæses på forbrugsmålere i bygninger. En mindre del af forbruget estimeres.

{56}------------------------------------------------

Scope 3 omfatter indirekte udledninger, der ikke stammer fra kilder ejet direkte af AL Sydbank, men som stammer fra bankens aktiviteter. Scope 3-emissionerne opdeles i 15 kategorier. I bankens samlede CO2 e-regnskab indgår kategori 15 i relation til bankens udlån og investeringer samt det indirekte energiforbrug fra ejerandel i Bankdata. Det indirekte energiforbrug fra Bankdata medregnes ift. AL Sydbanks ejerandel og estimeres på baggrund af oplysninger fra Bankdata om elektricitet og varmeforbrug.

CO2 e-udledningen fra udlån og investeringer udgør størstedelen af AL Sydbanks scope 3-emissioner. Opgørelsesmetoden for udlån og investeringer er beskrevet i afsnittene om regnskabspraksis for udlån samt investeringer.

Scope 3-kategorierne 1-14 indgår ikke i bankens samlede CO2 e-regnskab, da kategorierne ud fra en samlet betragtning ikke er væsentlige for AL Sydbank. Bankens udledningsintensitet af de samlede CO2 e-udledninger beregnes ved at dividere bankens samlede CO2 e-aftryk (hhv. lokationsbaseret og markedsbaseret) med bankens nettorente- og gebyrindtægter som opgjort i det finansielle regnskab.

Rapportering under EU-taksonomien

AL Sydbanks rapportering under taksonomiforordningens artikel 8 findes på side 154 og er en del af bæredygtighedsrapporteringen og ledelsesberetningen.

{57}------------------------------------------------

S – Sociale oplysninger

AL Sydbank arbejder med sociale forhold både i relation til medarbejdere, kunder og det omgivende samfund. Bankens påvirkning på sociale forhold i relation til kunder og samfundet håndteres som en løbende proces i flere af bankens områder, hvor vi konstant følger og tester effektiviteten af politikker og mål, og derfor har banken ikke opsat specifikke mål for påvirkningen. AL Sydbank er en fusion af tre banker, hvor medarbejderengagement betyder meget både for medarbejderne, kunderne og banken. Derfor er der opsat mål om et godt medarbejderengagement som vi følger op på årligt.

Dialog med kunder og samfund

AL Sydbank baserer sine beslutninger på dialog med væsentlige interessenter, herunder bankens kunder. Bankens interessentpolitik fastlægger et sæt overordnede retningslinjer for måden hvorpå, vi har til hensigt at opretholde og udvikle værdiskabende relationer til bankens interessenter, herunder kunder og det omgivende samfund. Finansiering af foreninger er et fokuspunkt for banken, som via sine foreningskunder, opnår en tæt tilknytning til det lokale foreningsliv.

Dialog er en naturlig del af bankens ønske om at være en aktiv deltager i det omgivende samfund - både i de lokale samfund hvor vi driver bank, i den offentlige debat samt i vores rolle som leverandør af kritisk infrastruktur. AL Sydbank opnår kendskab til og drøfter løbende tiltag og aktiviteter for det omgivende samfund i samarbejde med bl.a. interesseorganisationen Finans Danmark samt AL Sydbanks Lokalråd, hvor medlemmerne skal have en tilknytning til lokalområdet og agere som sparringpartner for områdets ledelse. Finans Danmark udgiver løbende analyser og rapporter med fokus på at dokumentere og øge kendskabet til, hvordan den finansielle sektor spiller sammen med det øvrige samfund. AL Sydbanks administrerende direktør er en del af Finans Danmarks bestyrelse.

I AL Sydbank gør vi meget for at lytte og yde rådgivning, der tager udgangspunkt i kundernes ønsker, planer og behov. Alligevel kan der opstå situationer, hvor kunderne ikke er tilfredse med banken. Bankens kunder er derfor altid velkomne til at kontakte deres rådgiver eller ledelsen i den lokale filial ved eventuel utilfredshed med bankens behandling af kunden. Bankens kunder kan også klage til den juridiske direktør, som er klageansvarlig. Banken håndterer klager fra nuværende og tidligere kunder hurtigt og ordentligt. Privatkunder har også klagemuligheder hos det finansielle ankenævn og via EU-Kommissionens online klageportal. Eventuelle klager indgår i den kvartalsvise rapportering om bankens operationelle risici, som behandles i direktionen, Risikoudvalget og bestyrelsen.

Oplever kunder eller samfundet generelt bekymringer eller behov, kan disse formidles til banken direkte via telefon eller mail. Vi har etableret lovpligtige klageadgange for bankens interessenter, herunder en whistleblowerordning. Vi forventer derudover af vores samarbejdspartnere, at de overholder gældende lovgivning, herunder også de lovpligtige klageadgange. Banken modtager henvendelser via de lovpligtige klageadgange, hvilket er en indikator for, at samfundet kender til og har tillid til klageadgangene.

Tillidsskabende kommunikation som et strategisk projekt

I områderne Kolding og Sønderjylland er der igangsat et strategisk projekt med fokus på tillidsskabende kommunikation. Her får rådgiverne ekstra træning i kundekontakt med henblik på at styrke relationen til kunderne og sikre en rådgivning, der bygger på tillid, forståelse og nærvær.

Menneskerettigheder

Alle mennesker skal behandles respektfuldt og i en ordentlig tone, uanset om vi indgår i eller afviser forretninger med kunder eller forretningsforbindelser. Det gælder både medarbejdere, kunder, leverandører, samarbejdspartnere og andre relationer. AL Sydbank respekterer og overholder menneskerettigheder. Banken accepterer ikke diskrimination på baggrund af bl.a. køn, etnisk baggrund, seksuel orientering, religion eller alder ligesom, at vi ikke tolerer chikane og mobning, hvilket er nedskrevet i bankens adfærdskodeks samt politik for ESG.

Banken er ikke bekendt med for regnskabsåret 2025 at have medvirket til alvorlige brud på menneskerettigheder og hændelser i relation til medarbejdere, kunder eller samfundet generelt.

Databehandling og informationssikkerhed

Digitalisering og IT er en væsentlig del af AL Sydbanks forretningsmodel. Vi arbejder løbende på at sikre, at vi efterlever gældende regler for informationssikkerhed og databeskyttelse. Vores kunder og medarbejdere skal kunne stole på, at vi behandler data og oplysninger fortroligt, forsvarligt og sikkert. Banken investerer i teknologi og infrastruktur, der hjælper med at implementere effektive løsninger, fx til beskyttelse af privatliv. Databehandling og opbevaring af personoplysninger er en forudsætning for både AL Sydbanks bankdrift og håndtering af medarbejderdata. Databehandling medfører risiko for krænkelse af

{58}------------------------------------------------

privatlivet, og derfor har banken flere foranstaltninger, der skal sikre korrekt databehandling og IT-beskyttelse, så bankens forretning dynamisk bliver tilpasset kunderne og en mere digitaliseret hverdag. AL Sydbanks persondataog IT-sikkerhedspolitikker skal med sine underliggende handlinger og forpligtelser sikre korrekt databehandling og informationssikkerhed.

Databeskyttelse

AL Sydbanks GDPR-afdeling analyserer bankens behandlingsaktiviteter med henblik på hele tiden at forbedre og optimere vores processer for at undgå fejl. Afdelingen står for den daglige drift til bl.a. beskyttelse og overholdelse af vores kunders rettigheder. På bankens hjemmeside oplyser vi, hvordan AL Sydbank behandler personoplysninger. AL Sydbank har udpeget en Data Protection Officer (DPO), som er tilknyttet området Compliance. DPO'ens opgaver er at kontrollere og vurdere bankens efterlevelse af de persondataretlige regler, herunder at stå til rådighed for banken i forhold til rådgivning på persondataområdet. Derudover har DPO'en rollen som kontaktperson for både Datatilsynet og de personer, AL Sydbank har registreret oplysninger om. AL Sydbanks DPO rapporterer kvartalsvist til bestyrelsen og direktionen. Rapporterne og det aktuelle risikobillede i forhold til databeskyttelsesreglerne behandles i Complianceudvalget, så bankens foranstaltninger kan forbedres. Datatilsynet fører tilsyn med bl.a. AL Sydbanks foranstaltninger for at nedbringe antallet af brud på persondatasikkerheden. Datatilsynet har senest i 2023 konstateret, at bankens procedurer og processer i relation til databrud er passende og i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen.

Coop Bank A/S står som en selvstændig enhed under AL Sydbank-koncernen og varetager derfor selv efterlevelse af databeskyttelsesreglerne.

IT-sikkerhed

IT-sikkerhed er en vigtig strategisk prioritet for AL Sydbank, og banken bruger betydelige ressourcer på området. Vi bidrager til Nordic Financial Computer Emergency Response Team (NFCERT), som på tværs af de nordiske lande bekæmper cyberkriminalitet, specifikt i finanssektoren. Flere betydelige poster i NFCERT er besat af AL Sydbank-specialister på IT-sikkerhedsområdet.

I AL Sydbank håndterer vi cyber- og informationssikkerhed på en måde, der skal sikre, at vi efterlever lovgivningen og implementerer anbefalede foranstaltninger. AL Sydbanks interne politik for sikkerhed under informations- og kommunikationsteknologi (IKT-sikkerhedspolitik) fastsætter rammerne for arbejdet med de risici, der skal håndteres for at have et højt og passende niveau af sikkerhed samt høj

driftsstabilitet. Politikken understøtter AL Sydbanks arbejde med at beskytte data, sikre optimal drift af AL Sydbanks IKT-systemer, minimere risikoen for IKT-hændelser samt sikre, at AL Sydbanks kunder kan have tillid til, at informationer håndteres og opbevares forsvarligt.

AL Sydbank deltager i Nationalbankens Threat Intelligence Based Ethical Red-teaming (TIBER-DK), som er et testforløb, der skal afprøve de essentielle dele af den finansielle infrastruktur, inklusiv trusselsbaserede test. Arbejdet har til formål at øge den finansielle sektors cyberrobusthed og fremme den finansielle stabilitet. Herudover styrker vi løbende den operationelle cybersikkerhed, hvor vi har fokus på at forhindre, at fjendtligsindede får adgang til vores systemer. De væsentligste risici for IT-nedbrud og cyberkriminalitet minimeres gennem efterlevelse af AL Sydbanks interne politikker på området, og AL Sydbanks IT-sikkerhedspolitik fastlægger bankens og medarbejdernes ansvar vedrørende IT-sikkerhed.

For at være godt rustet mod et eventuelt brud på kundernes privatliv, har AL Sydbank operationelle beredskabsplaner, der skal sikre en hurtigt, effektiv og korrekt håndtering af brud på IT-sikkerheden eller persondatasikkerheden. Banken har gennem sin deltagelse i Nationalbankens initiativ Finansielt Sektorforum for Operationel Robusthed (FSOR) et kriseberedskab for cyberangreb på sektorniveau, der supplerer banken eget kriseberedskab.

Eventuelle brud på IT-sikkerheden rapporteres til bankens IT-risikoudvalg og efterfølgende til bestyrelsen. Læringen fra hændelsen sammen med løbende test bruges til at forbedre de tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger.

Politik for dataetik

AL Sydbanks politik for dataetik beskriver AL Sydbanks tilgang til god dataetik og de principper, der er gældende for, hvordan AL Sydbank behandler data etisk forsvarligt, gennemsigtigt og mindsker diskrimination i forhold til kunder og medarbejdere. Det daglige arbejde med dataetik foregår i bankens fag og forretningsområder, og arbejdet med dataetik er operationaliseret gennem interne politikker og forretningsgange. Vi sørger løbende for at forbedre vores databehandling, og herudover samarbejder vi med de relevante myndigheder på området.

AL Sydbank er underlagt persondataforordningen, og derfor må banken ikke uden lovlig behandlingshjemmel indhente oplysninger om race, etnisk oprindelse, farve, seksuel orientering, kønsidentitet, handicap, religion, politisk anskuelse, national udvinding eller social oprindelse.

{59}------------------------------------------------

S – Sociale oplysninger

Styrkelse af digital infrastruktur

AL Sydbank er en af Danmarks største banker og har status som systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI), hvilket er et signal om bankens vigtighed for det danske samfunds finansielle infrastruktur. AL Sydbank har afsat mange ressourcer til arbejdet med sikring af den finansielle stabilitet samt opretholdelsen af en sikker og robust betalingsinfrastruktur, men banken kan ikke løfte opgaven alene. Vi er derfor afhængige af samarbejdet med både den finansielle sektor og myndighederne. Som medlem af Finans Danmark bidrager AL Sydbank sammen med landets øvrige pengeinstitutter til at fremme og styrke den digitale infrastruktur i Danmark. AL Sydbank deltager i styregruppen om sektorprogrammet for fremtidens betalingsinfrastruktur under Finans Danmarks bestyrelse, der skal sikre en fortsat modernisering af den danske finansielle betalingsinfrastruktur og clearing.

Kampen mod kriminalitet

Bankerne er med til at sikre og opretholde en sikker og robust betalingsinfrastruktur i Danmark, og AL Sydbank har derfor en afdeling for svindel, der overvåger og stopper mistænkelige transaktioner, behandler sager om netbank og kortmisbrug samt leverer oplysninger i forbindelse med sager om bedrageri og anden kriminalitet.

Hvidvask og terrorfinansiering

AL Sydbank anvender transaktionsovervågning i bestræbelserne på at identificere transaktioner vedrørende hvidvask og terrorfinansiering, der kan være en trussel for den finansielle stabilitet i samfundet. Desuden foretages screeninger af udenlandske transaktioner mod gældende sanktionslister fra EU, FN, OFSI og OFAC. Bankens øvrige arbejde med og politik for hvidvask og terrorfinansiering er nærmere beskrevet i afsnit G – Virksomhedsadfærd. AL Sydbanks complianceansvarlige skal kontrollere og vurdere, om bankens foranstaltninger på hvidvaskområdet er effektive, ligesom bankens interne revision skal kontrollere, om foranstaltningerne er tilrettelagt og fungerer på betryggende vis.

AL Sydbank deltager i det Operative Danske Informations- og efterretnings Netværk (ODIN), der er et samarbejde mellem en række offentlige myndigheder og private aktører omfattet af hvidvaskloven. ODIN skal forebygge og bekæmpe alvorlig og kompleks hvidvask, terrorfinansiering og fjernovergreb. Samarbejdet styrker både myndighedernes og bankens arbejde med at bekæmpe økonomisk og organiseret kriminalitet.

Indsats mod IT-svindel

It-svindlere udnytter alle muligheder for at franarre bankens kunder penge, og AL Sydbank gør derfor en stor indsats for at beskytte vores kunder og samfundet mod IT-svindlere. Både i medierne og på vores egne digitale kanaler og platforme orienterer vi løbende om risikoen for svindel og giver gode råd til, hvordan man undgår svindel. AL Sydbank har i 2023 etableret værktøjet sikkerklikker.dk for at ruste kunder og den brede befolkning mod IT-svindel. AL Sydbank afholder løbende "Stop svindlerne"-arrangementer, hvor deltagerne hører om, hvordan man kan sikre sig imod økonomisk svindel.

Herudover deltager AL Sydbank i Finans Danmarks Svindel Task Force, der skal finde løsninger til at komme et skridt foran i bekæmpelsen af den omfattende kriminalitet og ruste samfundet til at modstå den. Arbejdet med initiativerne i Task Forcen har foregået gennem hele 2025, og vil fortsætte i 2026.

Forbrugerbeskyttelse og produktstyring

AL Sydbank vil sikre, at vores kunder træffer deres valg på et oplyst grundlag og opnår den beskyttelse, de som forbrugere har krav på. Gennem indsigter i den enkelte kundes økonomi, arbejder banken på eget initiativ med at kommunikere relevante og fordelagtige produkter til kunderne. AL Sydbank har en række politikker, der skal sikre en ordentlig behandling af alle bankens kunder i forhold til de produkter og services, banken tilbyder. Forbrugerbeskyttelseselementer er indarbejdet i både bankens politikker og procedurer. AL Sydbank bygger på relationer mellem mennesker, og her spiller tillid en stor rolle. Derfor har banken produktgodkendelsesprocedurer og product governance-foranstaltninger, så vi ikke anbefaler problematiske produkter til vores kunder. Løbende uddannelse og test i produktkendskab er med til at understøtte foranstaltningerne på området.

Digitalisering

Når verden generelt bliver mere og mere digitaliseret, kan digitaliseringen af tjenester virke fremmedgørende for nogle kundegrupper. AL Sydbank er opmærksom på den negative påvirkning, digitalisering kan have på disse kunder. Vi ønsker at være en tilgængelig bank for alle, og derfor har banken tiltag til forskellige kundebehov. I 2025 har vi fx oprettet en solsikkelinje, hvor kunderne bliver mødt af en medarbejder, der er forberedt på, at kunden har et særligt behov. Vi har også udviklet vores digitale platforme, så de i højere grad tager højde for synshæmmede eller hørehæmmede. Bankens arbejde med fremtidige digitale løsninger sker i henhold til lov om tilgængelighed, der skal understøtte inklusion og service – også for digitalt udfordrede kunder.

{60}------------------------------------------------

Direktionen godkender i overensstemmelse med lovgivningen alle nye produkter og væsentlige ændringer af eksisterende produkter. Grundlaget for godkendelsen er en beskrivelse af produktet og dets karakteristika ledsaget af en risikovurdering, som er udarbejdet af fagområderne Compliance og Risiko samt øvrige relevante aktører. Hvis risikovurderingen tilsiger det, foretages eventuelle nødvendige tilpasninger af produktet før lancering. Bankens detailprodukter, herunder indlåns- og udlånsprodukter, er underlagt løbende monitorering, der skal sikre opfølgning i forhold til både udviklingen i produkternes karakteristika og distribution til kunderne.

AL Sydbank er underlagt MiFID II's product governance-regler. Det betyder, at de investeringsprodukter, banken tilbyder, skal have en defineret og afgrænset målgruppe. Løbende interne kontroller og overvågning foretages af bankens Produktstyringskomité og har til formål at sikre, at banken tilbyder de rette produkter til de rette målgrupper, samt at produkterne fortsat opfylder kundernes behov. Hvis et produkt ikke længere opfylder kundernes ønsker eller behov, iværksættes nødvendige foranstaltninger.

Privatøkonomi på tavlen i Pengeugen

Læring om penge er vigtig i alle aldre. Derfor deltager vi i Pengeugen, der er arrangeret af interesseorganisationen Finans Danmark. I løbet af denne uge underviser AL Sydbank-medarbejdere i privatøkonomi på folkeskoler i hele landet. I 2025 havde undervisningen også fokus på privatøkonomi under temaet "Styr på dine penge".

AL Sydbanks ansatte

AL Sydbank vil tilbyde bankens medarbejdere et sundt og attraktivt arbejdsmiljø samt arbejdsforhold, der giver plads til faglig udvikling og dygtiggørelse.

Dialog med medarbejdere

Dygtige og engagerede medarbejdere er bankens vigtigste aktiv. Derfor spørger vi hvert år medarbejderne om deres engagement og arbejdsglæde i en engagementsundersøgelse, hvor en stor undersøgelse foretages hvert andet år, og mindre undersøgelser foretages i de år, hvor den store undersøgelse ikke finder sted. Undersøgelserne bidrager til, at vi kan udvikle os som arbejdsplads. AL Sydbank er en fusion af tre banker, hvor medarbejderengagement er i fokus. Vi vil fortsat arbejde på at fastholde et højt medarbejderengagement, og grafikken på næste side indeholder derfor en status på det tidligere Sydbanks mål om et medarbejderengagement i øverste kvartil sammenlignet med den finansielle sektor i Danmark for det pågældende år. Da målet er godkendt af bestyrelsen, har medarbejderne indirekte været involveret i fastsættelsen af målet via de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Hvis medarbejderengagementsundersøgelsen viser plads til forbedring, udarbejdes handlinger til at imødekomme forbedringspunkterne, som både leder og HR følger op på.

Talentudvikling

I AL Sydbank har vi i 2025 arbejdet målrettet med at kortlægge medarbejdernes kompetencer og fastlægge et fundament for talentudvikling. Formålet er at skabe et solidt grundlag for individuel udvikling og karrierefremdrift for de medarbejdere, der ønsker det, samtidig med, at banken får et bedre overblik over de samlede ressourcer og kompetencer, der er til rådighed. Kortlægningen skal understøtte en mere strategisk tilgang til kompetenceudvikling, sikre optimal udnyttelse af interne ressourcer og bidrage til at fastholde og tiltrække talent. Initiativet er en del af bankens overordnede indsats for at styrke medarbejdertrivsel, engagement og sikre bankens efterfølgerplanlægning.

AL Sydbank indgår i dialog med medarbejderne gennem både medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer og bankens samarbejdsudvalg. Samarbejdsudvalget består af både repræsentanter fra ledelsen og repræsentanter fra medarbejderne. Bankens administrerende direktør er

		Mand		Kvinde		Andet		Ikke oplyst		I alt
Bankens medarbejdere 20251	Antal	FTE	Antal	FTE	Antal	FTE	Antal	FTE	Antal	FTE
(20242 )	personer		personer		personer		personer		personer
	1.298	1.182,3	1.233	1.084,3					2.531	2.267
Antal ansatte	(1.084)	(1.077)	(1.060)	(1.010)					(2.144)	(2.087)
	1.286	1.171,6	1.212	1.064,8					2.498	2.236
Antal fastansatte	(1.074)	(1.068)	(1.041)	(994)					(2.115)	(2.062)
Antal midlertidigt ansatte		11 (9) 10,8 (9)	22 (19)	19,7 (16)					33 (28)	31 (25)
Antal ansatte uden garanterede timer	108 (96)		102 (89)						209 (185)

¹ I det gennemsnitlige antal beskæftigede indregnes medarbejdere fra Arbejdernes Landsbank-koncernen kun med en måned.

² Sammenligningstal fra 2024 er indsat fra Sydbanks årsrapport 2024.

Medarbejderomsætning	2025	20241
Antal fratrådte ansatte	378 personer	273 FTE'er
Medarbejderomsætningshastighed (pct.)	14,94	13,1

¹ Sammenligningstal fra 2024 er indsat fra Sydbanks årsrapport 2024

{61}------------------------------------------------

S – Sociale oplysninger

formand for samarbejdsudvalget, og Finansforbundet AL Sydbank Kreds udpeger repræsentanterne for medarbejderne. Samarbejdsudvalget afholder 6 ordinære møder årligt samt ekstraordinære møder efter behov. Det er henholdsvis bestyrelsens formand og samarbejdsudvalgets formand, der sikrer involveringen af medarbejdere i relevante beslutningsprocesser.

AL Sydbank undersøger og vurderer løbende effektiviteten af foranstaltninger og initiativer med formålet at sikre gode forhold for medarbejderne. Derfor indsamler HR regelmæssigt feedback fra medarbejderne gennem både evalueringer fra nærmeste leder og den årlige medarbejderengagementsundersøgelse. Nøgletal kan herudover bidrage til at måle effektiviteten af foranstaltninger og initiativer, fx sygefravær, medarbejderengagementsscore og produktivitet. Nøgletal sammenlignes med branchestandarder for at identificere områder med forbedringspotentiale og forstå, hvordan banken klarer sig i forhold til sammenlignelige pengeinstitutter. Omkostninger til foranstaltninger og initiativer gennemgås for at sikre, at de leverer værdi til både medarbejdere og banken som helhed. Samarbejdsudvalget vurderer løbende, om tiltag skal iværksættes på

Grafikken viser resultaterne af det tidligere Sydbanks medarbejderengagementsundersøgelser, hvor målet er, at resultatet skal være i øverste kvartil sammenlignet med den finansielle sektor i Danmark.

baggrund af den indhentede feedback og nøgletallene. AL Sydbank træner ledere og HR-partnere i at håndtere bekymringer og forhold fra medarbejdere proaktivt og tidligt i et forløb, hvilket medfører et meget lavt antal indberettede klager og bekymringer. I 2025 har banken ikke modtaget klager vedrørende diskrimination.

Trivsel og tryghed for medarbejderne

AL Sydbank tror på, at en proaktiv indsats er afgørende for at sikre, at medarbejderne kan udføre deres arbejde sikkert og trygt hver dag. Banken afsætter flere personaleressourcer til at identificere, overvåge og adressere væsentlige påvirkninger i forhold til at sikre et sikkert og trygt arbejdsmiljø.

Bankens intranet indeholder information, der fastlægger retningslinjer, procedurer og bedste praksis for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen med minimale risici for fysiske ulykker. Informationen tjener som et værdifuldt redskab til at sikre, at arbejdsmiljøet opfylder de lovgivningsmæssige krav og interne standarder. Bankens arbejdsmiljøorganisering omfatter alle ansatte og indeholder procedurer til identifikation, vurdering og styring af risici relateret til arbejdsulykker, og banken har klare ansvarsfordelinger og rapporteringsmekanismer for at sikre en effektiv styring af sikkerhedsforhold og en kontinuerlig forbedring af arbejdsmiljøet. Herudover prioriterer bankens arbejdsmiljøudvalg forebyggelse af arbejdsulykker gennem løbende træning, opmærksomhed på risici og løbende evaluering af bankens arbejdsmiljøpraksis.

AL Sydbanks medarbejdere er karakteriseret ved primært at være kontoransatte, og der er derfor minimal risiko for fysiske arbejdsskader.

AL Sydbank har en forpligtelse til og intern proces for foretagelse af arbejdspladsvurderinger for at sikre de bedst mulige betingelser mod arbejdsskader. Herudover indeholder arbejdsmiljøhåndbogen en beskrivelse af forskellige hjælpemidler til medarbejdere med særlige behov. Hjælpemidler inkluderer bl.a. systemunderstøttelse til ordblinde, specialstole/skamler, skærmbriller, særlig belysning, specialmus og specialskærme.

Arbejdsskader	2025	20241
Antal arbejdsskader	21	10

1 Sammenligningstal fra 2024 er indsat fra Sydbanks årsrapport 2024

Klageadgange samt løbende opdatering og opfølgning på bankens politikker og forretningsgange sikrer forebyggelse og mitigerende foranstaltninger mod diskrimination. Det kan dog ikke udelukkes, at uacceptabel adfærd finder sted. Enkelte konflikter og ubehagelige konfrontationer opstår desværre mellem enkelte medarbejdere og kunder, der ikke har fået indfriet deres forventninger. Sådanne konfrontationer kan påvirke medarbejdernes fysiske og psykiske velbefindende – i nogle tilfælde så voldsomt, at følgerne vurderes som en arbejdsskade. Ubehagelige kundeoplevelser kan forekomme både fysisk og digitalt og

{62}------------------------------------------------

vil typisk være individuelle, konkrete tilfælde. Banken har fra indberetningerne erfaret, at kundevendte funktioner har større risiko for ubehagelige kundeoplevelser. Derfor tilbydes særlig rådgivning og støtte til medarbejdere udsat for særligt psykisk pres i kundevendte funktioner. En erhvervspsykolog har i 2025 været tilknyttet som foranstaltning i bankens fraud-afdeling for at træne de ansatte i kollegial supervision.

Arbejdsmiljøorganisationen opfordrer alle medarbejdere til at indberette ubehagelige kundeoplevelser og arbejdsskader, og arbejdsmiljøchefen monitorer og følger op på indberetningerne. Derudover kan medarbejderne indberette bekymringer og behov via bankens whistleblowerordning, samarbejdsudvalget, tillidsrepræsentanter, HR-partnere, områdedirektør eller egen leder. Whistleblowerordningen er beskrevet i afsnit G – Virksomhedsadfærd. AL Sydbanks store medarbejderengagementsundersøgelse spørger medarbejderne, om de er trygge ved at reagere via de forskellige indberetningsmuligheder, og her giver medarbejderne spørgsmålet en score på 88 ud af 100, hvilket indikerer, at der er generel tryghed i forhold til indberetningsmulighederne. Spørgsmålet indgår ikke i den mindre engagementsundersøgelse, som foretages hvert andet år, og derfor har vi ikke en opdateret score for 2025. Arbejdstagerrepræsentanter, der på vegne af medarbejderne udtrykker bekymringer og behov, er derudover særligt beskyttet mod ansættelsesretlige sanktioner under overenskomsten mellem Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

AL Sydbanks politik for sund virksomhedskultur skal medvirke til at skabe et støttende og inkluderende arbejdsmiljø, der prioriterer medarbejdernes velbefindende og arbejdsglæde. AL Sydbank har herudover en personalepolitik, som er udformet med henblik på at sikre, at medarbejderne trives og føler sig trygge i deres roller.

Livsfaser og skjulte handicap

I 2025 har banken haft et særligt fokus på at understøtte medarbejdernes trivsel gennem forskellige livsfaser og individuelle behov. Målrettede træningsforløb er tilbudt til kvinder i overgangsalderen, og AL Sydbank er blevet en del af Solsikkeprogrammet – en international ordning, der gør det lettere for personer med usynlige handicap at signalere behov for ekstra hensyn.

Diversitet

AL Sydbank tror på, at diversitet blandt ledere og medarbejdere skaber de bedste resultater. For så vidt angår bestyrelsen er der udarbejdet en mangfoldighedspolitik, der udover at beskrive de kvalifikationer og kompetencer, som bestyrelsen kollektivt skal besidde, har til formål at fremme en tilstrækkelig diversitet blandt bestyrelsens medlemmer - både i relation til alder, køn, uddannelses- og erhvervsmæssig baggrund og erfaring.

For at øge andelen af det underpræsenterede køn i bestyrelse, direktion og hos områdedirektørerne har de tre fusionerede banker politikker med måltal for det underrepræsenterede køn. AL Sydbanks overordnede mål er at opnå en ligelig kønsfordeling blandt alle ledere, og i 2025 har vi opfyldt delmålet om, at det underrepræsenterede køn skal udgøre minimum 35 pct. af alle ansatte i lederjob i 2025. Opfyldelsen af delmålet er i tråd med bankens overordnede politik for diversitet og inklusion samtidig med, at resultat afspejler en målrettet indsats for at fremme lige muligheder og skabe en mere balanceret ledelsesstruktur.

Banken har yderligere fastsat en målsætning om, at det underrepræsenterede køn som minimum skal udgøre 40 pct. I tillæg til det overordnede mål gælder et samlet mål for direktionen og områdedirektørgruppen, hvor det underrepræsenterede køn skal udgøre minimum 35 pct. i 2027.

Kønsdiversitet i det øverste ledelsesorgan og de øvrige ledelsesniveauer	2025	20241
Øverste ledelsesorgan
Antal medlemmer i bestyrelsen (kvinder/mænd)	10 (4/6)	8 (4/4)
Underrepræsenterede køn i bestyrelsen (pct.)	40	50
Måltal (pct.)	40	40
Årstal for opfyldelse af måltal	2025	2024
Øvrige ledelsesniveauer
Antal medlemmer i direktionen (kvinder/mænd)	7 (1/6)	3 (0/3)
Antal ansatte i områdedirektørgruppen (kvinder/mænd)	48 (12/36)	38 (6/32)
Underrepræsenterede køn i direktionen og områdedirektørgruppen (pct.)	23,6	15,8
Måltal (pct.)	35	30
Årstal for opfyldelse af måltal	2027	2027

¹ Sammenligningstal fra 2024 er indsat fra Sydbanks årsrapport 2024

{63}------------------------------------------------

S – Sociale oplysninger

Banken arbejder for fremgang på målene. Målene for en mere ligelig kønsfordeling blandt ledere søges opnået både i forbindelse med rekruttering af nye ledere og ved en bredere understøttelse af eksisterende medarbejderes udvikling. Forøgelse af andelen af det underrepræsenterede køn i bankens øvrige ledelsesniveauer skal understøttes ved, at bankens mål og initiativer vedrørende kønsmæssig ligestilling i ledelseslagene er klare og transparente, og medarbejdere bliver inspireret til at blive en del af bankens ledelse og tilbydes mulighed for at udvikle faglige og personlige kompetencer gennem deltagelse i kurser og personlige udviklingsforløb. Alle køn skal deltage ligeligt i disse tilbud, og der skal være klare og transparente processer ved rekruttering af ledere, som inddrager mål om at øge andelen af det underrepræsenterede køn. Herudover skal en fordomsfri kultur i banken hjælpe til, at den enkelte medarbejder kan udnytte sine kompetencer bedst muligt uanset køn.

AL Sydbank følger anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse om, at bestyrelsen årligt drøfter aktiviteter for at sikre mangfoldighed. Det tilstræbes løbende, at det underrepræsenterede køn udgør minimum 40 pct. af de repræsentantskabsvalgte bestyrelsesmedlemmer. Der er ligelig kønsfordeling i bestyrelsen.

Bankens medarbejdere er aldersmæssigt fordelt således, at 761 ansatte er under 30 år, 2.129 ansatte er mellem 30- 50 år, og 1.647 ansatte er over 50 år.

Løn og personalefordele

Medarbejdernes løn- og arbejdsvilkår fastsættes i overensstemmelse med gældende overenskomster. Alle bankens danske medarbejdere med undtagelse af direktionen er omfattet af overenskomster mellem Finansforbundet og Finans Danmark/Arbejdsgiver, mens alle bankens tyske medarbejdere med en fast arbejdstid er dækket af den tyske overenskomst for den private banksektor.

Løn og vederlag	2025	20241
Lønforskel mellem mænd og kvinder (pct.)	18,3	20,2
Vederlagsratio mellem højestlønnede og median lønnen (gange)	15,5	15,7

Sammenligningstallene for 2024 vedrører alene Sydbank og er genberegnet ud fra datagrundlaget til Sydbanks 2024 årsrapport på grund af identificerede fejl i tidligere beregninger.

AL Sydbank har iværksat en række initiativer med det primære formål at skabe personalefordele udover de traditionelle arbejdsvilkår. Udover sundhedsforsikring, tandforsikring, ferietillæg, 5 feriefridage og 5 omsorgsdage tilbyder AL Sydbank også mulighed for op til 5 barnets sygedage i træk. Herudover tilbyder AL Sydbank også gunstige vilkår for medarbejdernes bankengagement og forsikringsmuligheder.

AL Sydbank ønsker ikke at forskelsbehandle på løn. Vi fokuserer på at fastsætte løn i forhold til jobindhold og medarbejdernes kompetencer, hvilket gør sig gældende både for Danmark og Tyskland. Medarbejderne i AL Sydbank er lønnet efter den gældende overenskomst, der vurderes at fastsætte en fair og passende løn. AL Sydbank har forskellige faggrupper, hvor det ene køn er overrepræsenteret. Overrepræsentationen af køn på forskellige faggrupper og stillinger har betydning for, hvordan lønforskellen ser ud i AL Sydbank.

Regnskabspraksis for sociale oplysninger

Regnskabspraksis – AL Sydbanks ansatte

Ansatte i bankens egen arbejdsstyrke omfatter ansatte i AL Sydbank-koncernen, herunder AL Sydbank Finans, Syd Fund Management, Syd Administration og Coop Bank.

Bankens egen arbejdsstyrke består af ansatte, der får aftalt løn fra banken og har et gyldigt medarbejderadgangskort til banken. Dette inkluderer fastansatte, midlertidigt ansatte (bl.a. vikarer) samt ansatte uden garanterede timer (bl.a. studentermedhjælpere og ungarbejdere).

Overblik over bankens medarbejdere

Antal ansatte, herunder antal fastansatte og midlertidigt ansatte, opgøres i både antal personer og full-time equivalent (FTE). FTE er gennemsnitlige antal beskæftigede omregnet til heltidsbeskæftigede i regnskabsperioden og udregnes ud fra antal ansatte ultimo for hver enkelt af regnskabsårets 12 måneder. Antal FTE'er findes ligeledes i det finansielle regnskab, se side 102.

Antal personer opgøres som et gennemsnit for regnskabsperioden og beregnes som antal ansatte pr. måned / antal måneder. Opgørelsen af antal personer omfatter alle ansatte, herunder timelønnede. Opdelingen af antal ansatte fordelt på køn sker med udgangspunkt i CPR-nummer. I det samlede antal ansatte medtages ikke fritstillede medarbejdere, medarbejdere på orlov uden løn, tidligere medarbejderes pensionsforpligtelser, medarbejdere på rådighedstjeneste og parlamentariske udvalg. Ansatte uden garanterede timer betegnes i banken som timelønnede ansatte. Da antallet af timelønnede varierer meget over året, opgøres ansatte uden garanterede timer

{64}------------------------------------------------

på et gennemsnit af antal timelønnede for hver enkelt af regnskabsårets 12 måneder.

Medarbejderomsætning beregnes på følgende måde: Fratrådte antal ansatte / gennemsnitligt antal ansatte * 100 for regnskabsperioden.

Arbejdsskader

Alle former for fysiske skader, der er sket på arbejdspladsen eller i forbindelse med arbejdets udførelse, skal anmeldes som arbejdsskade. Tilsvarende skal tilfælde af vold, trusler og røverier, hvor medarbejderen gennemgår psykologisk efterbearbejdning, anmeldes som en arbejdsskade. Sikringschefen vurderer, om den indberettede hændelse udgør en arbejdsskade, som skal registreres. De registrerede arbejdsskader indgår i opgørelsen.

Diversitet

I opgørelsen af AL Sydbanks øverste ledelsesorgan (bestyrelsen) indgår alene de repræsentantskabsvalgte medlemmer. Kønsdiversitet i AL Sydbanks øverste ledelsesorgan og de øvrige ledelsesniveauer (direktionen og områdedirektørgruppen) opgøres ultimo regnskabsperioden. Kvinder og mænd bliver defineret ud fra CPR-nummer. Antallet af medarbejdere fordelt på alder opgøres som koncernens samlede antal ansatte ultimo december fordelt på aldersintervaller og bliver defineret ud fra CPR-nummer. Aldersfordelingen af bankens medarbejdere inkluderer ikke fritstillede medarbejdere, medarbejdere på orlov uden løn, tidligere medarbejderes pensionsforpligtelser, medarbejdere på rådighedstjeneste og parlamentariske udvalg.

Løn og vederlag

Lønforskellen mellem mænd og kvinder opgøres som forskellen mellem gennemsnitslønnen for mænd og kvinder udtrykt i procent af gennemsnitslønnen for mænd. Der tages udgangspunkt i medarbejderens bruttoløn, som opgøres som et gennemsnit pr. måned og et samlet gennemsnit i rapporteringsperioden beregnes. Alle lønninger er omregnet til bruttotimeløn for fuld tid.

Den samlede årlige vederlagsratio opgøres som vederlaget til den højest betalte person divideret med medianen af det samlede årlige vederlag for alle ansatte undtagen den højest betalte person. Vederlaget opgøres som summen af udbetalte lønninger, udbetalte kompensationer og fri bil. Data trækkes fra lønsystemet, hvor alle bruttolønninger og pensionsbetalinger fremgår. Kun ansatte pr. 31. december 2025 indgår i opgørelsen.

{65}------------------------------------------------

G – virksomhedsadfærd

AL Sydbank indtager en vigtig rolle i samfundet som landsdækkende full-service erhvervs- og rådgivningsbank. Den rolle vil vi varetage på bedst mulig vis.

En ordentlig bank

AL Sydbank vil opfattes som en kompetent og ordentlig bank, der overholder lovgivningen og tager hensyn til principper for ansvarlig virksomhedsdrift.

Sund virksomhedskultur og adfærdskodeks

AL Sydbanks virksomhedsadfærd og -kultur favner bredt og rammesættes af en række politikker i banken.

AL Sydbanks politik for sund virksomhedskultur er udarbejdet for at sikre og fastholde en sund virksomhedskultur. Politikken sætter de overordnede rammer for, hvordan vi sikrer en sund virksomhedskultur gennem risikobevidsthed, hensigtsmæssig adfærd og åben kommunikation. Herudover indeholder AL Sydbanks intranet retningslinjer til medarbejdere for, hvordan de skal agere, hvis de bliver bekendt med ulovligheder eller uregelmæssigheder på arbejdspladsen.

En sund virksomhedskultur kræver både løbende opmærksomhed og indsatser på tværs af hele organisationen. Direktionen sikrer, at politik for sund virksomhedskultur bliver en del af AL Sydbanks daglige drift og efterleves af medarbejderne, og at rapportering sker kvartalsvis til bestyrelsen. Bestyrelsen fører tilsyn med, at politikken efterleves og fungerer efter hensigten. Den årlige medarbejderengagementsundersøgelse måler på forhold, der understøtter den sunde virksomhedskultur i banken.

Digitale læringsmoduler med relevante, aktuelle emner og lovgivning gennemføres løbende, og HR følger op på gennemførelsesprocenten. Derudover igangsættes løbende interne kampagner med udgangspunkt i bankens politikker, herunder politik for sund virksomhedskultur, for at fastholde fokus på både AL Sydbanks politikker og den sunde kultur i banken. Forud for ansættelsen modtager nye medarbejdere politik for sund virksomhedskultur, hvor de skal bekræfte med deres underskrift, at de har læst politikken. Herudover deltager nye medarbejdere i et introforløb, hvor de bl.a. bliver gjort bekendt med AL Sydbank som arbejdsplads, lovgivning, øvrige politikker, forretningsgange, arbejdsbeskrivelser og sund virksomhedskultur.

AL Sydbanks adfærdskodeks fastlægger et sæt overordnede retningslinjer for bankens forretningsmæssige adfærd. Adfærdskodekset fortæller bankens interessenter, hvad de kan forvente af AL Sydbank, og hvad AL Sydbank forventer af sine samarbejdspartnere og leverandører. Adfærdskodekset understreger, at bankens adfærd skal være karakteriseret ved ansvarlighed, ordentlighed og respekt for mennesker. Manglende overholdelse af bankens politikker og forretningsgange kan få ansættelses- og erstatningsretlige konsekvenser for banken, bankens ledelse eller medarbejdere.

Kulturarbejde: Hvad kan vi gøre for dig?

AL Sydbank er en service- og rådgivningsvirksomhed, og kultur og adfærd er vigtig, fordi vi derigennem kan adskille os fra vores konkurrenter, som tilbyder de samme produkter som os. Vi har derfor i 2025 fortsat arbejdet fra 2024 med AL Sydbanks kultur og grundfortælling ved kulturarbejde internt i banken med titlen "Hvad kan vi gøre for dig?". Arbejdet består af workshops og løbende præsentation af dilemmaer på bankens intranet, der har til formål at få medarbejderne til at reflektere over og gå i dialog om, hvordan vi agerer i forhold til bankens værdier. Netop dialogen om kultur skal gøre medarbejderne mere bevidste om deres adfærd.

I 2025 er tiltaget Frokost med direktionen introduceret, hvor bankens direktionsmedlemmer mødes med alle medarbejdere under 30 år til en uformel frokost. Formålet er at skabe en direkte dialog og give direktionen indsigt i de yngre medarbejderes perspektiver, behov og idéer.

Whistleblowerordning og mistanke om lovovertrædelser

AL Sydbank ønsker at fremme et miljø med åben kommunikation. Ledelsen forventer, at medarbejderne har en konstruktiv, kritisk holdning i forbindelse med varetagelsen af deres arbejde, og at de straks kontakter nærmeste leder, hvis de får kendskab til eller mistanke om lovovertrædelser. Hvis en medarbejder ikke ønsker at drøfte et problem med nærmeste leder, er medarbejderen altid velkommen til at rette henvendelse til en leder i et andet område. På hvidvask- og markedsmisbrugsområdet håndteres mistanke om medarbejderes lovovertrædelser hurtigt og med flere øjne på sagen, så der foretages en korrekt og objektiv vurdering af medarbejderen. Hvis medarbejderen underrettes vedrørende mistanke om lovovertrædelser, bliver bankens HR-direktør orienteret og vurderer, om underretningen får ansættelsesretlige konsekvenser for medarbejderen.

I overensstemmelse med EU's regler om whistleblowerordninger har banken oprettet en ordning, som kan anvendes af både medarbejdere og bankens interessenter til indberetning af mistanke om alvorlige eller gentagne overtrædelser af gældende lovgivning eller bankens interne retningslinjer. Ordningen skal bruges til at få forhold frem i lyset, som ellers ikke ville være kommet til bankens kendskab, og skal ses som et supplement til sædvanlige rapporteringskanaler, som fx den direkte og daglige kom

{66}------------------------------------------------

munikation på arbejdspladsen om fejl og utilfredsstillende forhold. Alle indberetninger behandles strengt fortroligt og i overensstemmelse med den til enhver tid gældende persondatalovgivning. Whistleblowerordningen håndteres indledningsvist af en tredjepart – Advokatfirmaet Poul Schmith – som screener indberetninger, hvorefter disse sendes til behandling hos bankens compliancedirektør. Formanden for bestyrelsens Revisionsudvalg orienteres om indberetningerne og behandlingen heraf. Indberetninger via AL Sydbanks whistleblowerordning kan enten være anonyme eller med angivelse af navn og kontaktoplysninger. AL Sydbank beskytter indberettere i overensstemmelse med lov om beskyttelse af whistleblowere. Repressalier mod medarbejdere, som indberetter om kendskab til eller mistanke om lovovertrædelser, eller som anvender bankens whistleblowerordning, accepteres ikke.

Nye medarbejdere gøres bekendt med bankens whistleblowerordning både i politik for sund virksomhedskultur, der sendes til medarbejderen forud for ansættelsen, samt i det digitale læringsmodul om comp liance, der en del af medarbejderens introforløb.

Uddannelser, der understøtter en ordentlig bank

Bankens medarbejdere gennemfører løbende en række forskellige uddannelser, der understøtter en ordentlig bank, herunder uddannelse i virksomhedsadfærd. Det tidligere Sydbank havde et mål om, at mindst 95 pct. af medarbejderne har gennemført de 5 interne læringsmoduler, der understøtter en ordentlig bank. Tabellen viser for det tidligere Sydbank gennemførelsesprocenten for hvert enkelt læringsmodul.

Direktionen er også omfattet af læringsmodulerne. Bestyrelsen er alene omfattet af uddannelsen om forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering og har i tillæg hertil 2 årlige uddannelsesdage i relevante emner vedrørende AL Sydbank.

Læringsmodul	Baggrund og formål	Medarbejder gruppe	Gennem førelses procent
Forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering	Bankens medarbejdere skal med passende intervaller gennemføre uddannelse i gældende regler om forebyggelse af hvidvask- og terrorfinansiering. Uddannelsen tilrettelægges efter jobfunktion og skal sikre, at bankens medarbejdere har en forståelse for risici samt kendskab til de pligter, den enkelte har i forbindelse med varetagelsen af sit job.	Alle relevante medarbejdere	97,6
Håndtering af persondata	Bankens medarbejdere skal med passende intervaller gennemføre obligatorisk uddan nelse i reglerne om behandling af personoplysninger samt tilhørende interne retning slinjer. Uddannelsen skal sikre, at bankens medarbejdere har forståelse for reglerne samt kendskab til de pligter både banken, men også den enkelte medarbejder har i forbindelse med varetagelsen af sit job.	Alle relevante medarbejdere	99,1
Cyber- og informations sikkerhed	For at styrke bankens cyberrobusthed skal bankens medarbejdere årligt gennemføre obligatorisk awarenesstræning for at opnå forståelse for samt blive klædt på til at identificere trusler og sårbarheder i relation til anvendelse af informationsteknologi. I tillæg hertil modtager medarbejdere med særlige ansvarsområder eller rettigheder mere målrettet træning.	Alle medarbejdere	99,4
Compliance i AL Sydbank	Bankens medarbejdere skal med passende intervaller gennemføre obligatorisk uddannelse i complianceforhold og lovgivning. Complianceuddannelsen behandler temaer som bl.a. tavshedspligt, sund virksomhedskultur, konkurrenceret, håndtering af interessekonflikter, herunder retningslinjer for modtagelser af gaver, samt data- og dokumenthåndtering.	Alle medarbejdere	99,6
ESG	Bankens medarbejdere skal med passende intervaller gennemføre obligatorisk uddan nelse i ESG. Uddannelsen giver en grundlæggende viden om ESG og giver medarbe jderne indsigt i, hvorfor og hvordan AL Sydbank arbejder med ESG. I tillæg hertil, har banken målrettet uddannelse til udvalgte medarbejdergrupper, hvor specifik viden er relevant.	Alle medarbejdere	98,0

Gennemførelsesprocenten beregnes som antallet af medarbejdere, der har gennemført uddannelsen holdt op imod antallet af medarbejdere, der har haft mulighed for og pligt til at gennemføre uddannelsen. Det betyder, at medarbejdere med længerevarende fravær, fratrådte/fritstillede medarbejdere, medarbejdere, som endnu ikke er tiltrådt, samt medarbejdere, der ikke er omfattet af målgruppen for den specifikke uddannelse, ikke indgår i beregningen af gennemførelsesprocenter.

Bankens HR-afdeling har en opfølgningsprocedure på uddannelserne, som er beskrevet i en intern forretningsgang. Data til opfølgningen trækkes 2 gange om året – medio maj og medio november – fra bankens læringssystem, Videnbarometer®.

{67}------------------------------------------------

G – virksomhedsadfærd

Antikorruption og bestikkelse

AL Sydbanks politik for antikorruption og bestikkelse tydeliggør AL Sydbanks holdning og afstandtagen til korruption og bestikkelse og fastlægger de overordnede retningslinjer for, hvordan AL Sydbank arbejder med bekæmpelse af korruption og bestikkelse.

AL Sydbank tager afstand fra enhver form for korruption og bestikkelse, og banken accepterer ikke forekomsten heraf hverken i forhold til offentlige myndigheder, forretningsforbindelser, samarbejdspartnere eller i øvrigt.

Det danske samfund er kendetegnet ved en meget lav forekomst af korruption og bestikkelse. Da AL Sydbanks primære forretningsområde er Danmark, vil forekomsten af korruption og bestikkelse derfor også formodes at være lav i relation til banken. Risikoen for korruption og bestikkelse kan imidlertid aldrig udelukkes, og derfor har banken iværksat en række indsatser, der skal sikre, at medarbejdere ikke udsættes for eller benytter sig af korruption eller bestikkelse. Ligeledes er der opstillet en række foranstaltninger, som skal sikre, at AL Sydbanks kunder ikke misbruger banken til at modtage og/eller hvidvaske penge fra korruption eller bestikkelse.

Da alle bankens medarbejdere kan risikere at udsætte sig selv eller andre for korruption og bestikkelse, gennemfører alle medarbejdere med passende intervaller obligatorisk uddannelse i udvalgte emner indenfor korruption og bestikkelse. Tilsvarende gælder eksterne konsulenter, hvor det skønnes nødvendigt. Uddannelsen sker gennem de 2 digitale læringsmoduler vedrørende forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering samt compliance, som beskrevet ovenfor.

Foruden de sædvanlige rapporteringskanaler og bankens whistleblowerordning har AL Sydbank en effektiv organisering om risikostyring og interne kontrolfunktioner for at forebygge og opdage manglende overholdelse af lovgivning og interne regler. Organiseringen omkring risikostyring er nærmere beskrevet i afsnittet Organisation og selskabsledelse under overskrifterne "Bankens risikostyring og Compliance" og "Intern revision".

Interessekonflikter og gaver

Vi lægger stor vægt på at yde værdiskabende rådgivning til vores kunder, og vi har derfor indført en række foranstaltninger, der skal sikre, at fokus er på at varetage vores kunders interesser bedst muligt. I nogle tilfælde kan der være konflikt mellem interesser. AL Sydbanks politik for håndtering af interessekonflikter beskriver de foranstaltninger, der overordnet er truffet i banken med henblik på forebyggelse og håndtering af interessekonflikter.

Banken opfordrer medarbejderne til at udvise stor forsigtighed, når de får tilbudt gaver, samt at de kontakter nærmeste leder eller Compliance, hvis der opstår tvivl om håndtering af gaver eller interessekonflikter.

Hvidvask og terrorfinansiering

For at sikre en fokuseret og effektiv indsats mod hvidvask og terrorfinansiering har AL Sydbank skabt en stærk governance, en robust risikostyring og et konstruktivt samarbejde med interessenter og myndigheder med henblik på at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering. Banken deltager i relevante samarbejdsfora i regi af den finansielle sektor, herunder Finans Danmark, med henblik på at opnå viden om mistænkelige transaktioner og økonomisk kriminalitet. AL Sydbanks politik for forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering samt brud på sanktioner danner de overordnede rammer for den rapportering samt de procedurer, forretningsgange, arbejdsbeskrivelser og kontroller, der skal minimere bankens risiko for at blive misbrugt til hvidvask og terrorfinansiering. Politikken ledsages desuden af et internt tillæg med bankens risikotolerance på området.

Bankens Hvidvaskudvalg drøfter bankens arbejde med bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering og består, udover bankens hvidvaskansvarlige direktionsmedlem, af områdedirektører (eller en af dem udpeget repræsentant) for afdelinger, som har arbejdsopgaver på hvidvaskområdet. Afdelingen AML Risikostyring, der ledes af den risikoansvarlige på hvidvaskområdet, rapporterer løbende til det hvidvaskansvarlige direktionsmedlem, Hvidvaskudvalget og bestyrelsen, herunder også når nye risici identificeres. Rapporteringen inkluderer derudover bl.a. den generelle status i banken og i samfundet. AML Risikostyring, de enkelte forretningsområder samt centrale kontrolenheder foretager også en række kontroller af, om banken følger både gældende lovgivning og forretningsgange. Afdelingen KYC Support sikrer, at tilstrækkelige foranstaltninger bliver gennemført til håndtering af de risici, AML Risikostyring har identificeret og vurderet.

AL Sydbank udarbejder som minimum hvert år en risikovurdering, hvor hvidvask- og terrorfinansieringsrisici identificeres og vurderes, så banken har et samlet overblik over, hvor banken kan blive misbrugt. Det er på baggrund af konklusionerne i risikovurderingen, at politikken for forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering samt brud på sanktioner er blevet vedtaget og ajourføres.

{68}------------------------------------------------

{69}------------------------------------------------

Bilag – Bæredygtighedsrapportering

Indhold i bæredygtighedsrapporteringen

Generelle oplysninger Udarbejdelse af bæredygtighedsrapportering ESRS 2 BP-1 pkt. 5a, 5bi, 5c ESRS 2 GOV-5 pkt. 36a, 36b, 36c, 36d, 36e Ansvar og kontrol ESRS 2 IRO-1 pkt. 53e ESRS 2 BP-2 pkt. 15 ESRS S1-1 pkt. 20, 20a, 21 Internationale tilslutninger ESRS S3-1 pkt. 16, 16a, 17 ESRS S4-1 pkt. 16, 16a, 17 ESRS 2 SBM-1 pkt. 40e, 40f, 40g Arbejdet med ESG og bæredygtighed ESRS 2 SBM-3 pkt. 48b ESRS 2 GOV-1 pkt. 22a, 22cii, 22ciii, 22d, 23b Organisering ESRS 2 GOV-2 pkt. 26a, 26b ESRS 2 SBM-3 pkt. 48f ESRS G1.GOV-1 pkt. 5a Ledelsens roller relateret til virksomhedsadfærd ESRS G1-3 pkt. 18c MDR-P pkt. 65c Governancegrundlag G1-GOV-1 pkt. 5a ESRS 2 IRO-1 pkt. 53a, 53b, 53bi, 53bii, 53biv, 53c, 53ci, 53cii, 53ciii, 53g ESRS E1.IRO-1 pkt. 20a, 20b, 20c, 21, AR9, AR11a, AR11b AR11d, AR12a, AR 12c ESRS E2.IRO-1 ESRS E3.IRO-1 Væsentlighedsvurdering ESRS E4.IRO-1 ESRS E5.IRO-1 pkt. 11a ESRS G1.IRO-1 ESRS 2 IRO-2 pkt. 59 ESRS 2 GOV-2 pkt. 26a, 26c Godkendelse af væsentlighedsvurdering ESRS 2 IRO-1 pkt. 53d, 53h ESRS 2 SBM-2 pkt. 45ai, 45aii. 45aiii, 45aiv, 45av, 45b, 45d ESRS S1.SBM-2 pkt. 12 ESRS S1.SBM-3 pkt. 13a ESRS S3.SBM-2 pkt. 7 ESRS S3.SBM-3 pkt. 8aii, 9, 9a Interessentanalyse ESRS S4.SBM-2 pkt. 8 ESRS S4.SBM-3 pkt. 10 ESRS 2 IRO-1 pkt. 53biii ESRS S1-2 pkt. 27 ESRS S3-2 pkt. 21a ESRS S4-2 pkt. 20a, 20b, 20c ESRS 2 SBM-3 pkt. 48a, 48ci, 48cii, 48ciii, 48civ, 48d, 48f, 48h Resultat ESRS E1.SBM-3 pkt. 19 E – Miljøoplysninger Udlån ESRS E1-6 pkt. 47, AR39b ESRS E1-2 pkt. 24 Grøn finansiering ESRS E1-3 pkt. 28, AR21 ESG i kreditvurderingen ESRS E1-2 pkt. 24, 25a, 25b, 25c, 25d, 25e Reduktionsmål for CO2e-aftrykket fra bankens udlån ESRS E1-4 pkt. 33, 34b, 34e, 34f, AR25a CO2e-aftrykket fra bankens udlån ESRS E1-6 pkt. 51, AR46d	Indhold i bæredygtighedsrapporteringen	Opfyldte lovkrav

{70}------------------------------------------------

Indhold i bæredygtighedsrapporteringen – fortsat

Indhold i bæredygtighedsrapporteringen	Opfyldte lovkrav
Generelle oplysninger
Investeringer
Ansvarlige investeringer og aktivt ejerskab	ESRS E1-2 pkt. 24, 25a, 25e ESRS E1-3 pkt. 29a
Reduktionsmål for CO2e-aftrykket fra bankens investeringer	ESRS E1-3 pkt. AR21 ESRS E1-4 pkt. 33, 34a, 34b, 34e, 34f, AR25a
CO2e-aftrykket fra bankens investeringer	ESRS E1-6 pkt. 51, AR46d
Miljøaftryk fra egen drift	ESRS E1-2 pkt. 24, 25, 25a ESRS E1-4 pkt. 33
Reduktionsmål for CO2e-udledningen fra egen drift	ESRS E1-3 pkt. 29b ESRS E1-4 pkt. 34a, 34b, 34e, 34f, AR25a, AR30c
Bankens energiforbrug	ESRS E1-5 pkt. 37, 37a, 37ci, 37cii, 37ciii, AR34
Bankens samlede CO2e-udledning	ESRS E1-6 pkt. 44, 48a, 49a, 49b, 51, 52, 52a, 52b, 53, 54, AR46d
Regnskabspraksis for miljøoplysninger	ESRS 2 BP-2 pkt. 10-14
Regnskabspraksis og datakvalitet i kerneforretningen	ESRS E1-6 pkt. AR46g
Regnskabspraksis – Udlån	ESRS E1-6 pkt. 47, AR39b, 51, AR46d
Regnskabspraksis - Investeringer	ESRS E1-6 pkt. AR39b
Regnskabspraksis – Miljøaftryk fra egen drift	ESRS E1-6 pkt. 39b, AR45d, AR46i, AR46h, 55, AR55
Rapportering under taksonomiforordningens art. 8	Taksonomiforordningens artikel 8
S – Sociale oplysninger
Dialog med kunder og samfund	ESRS S3-1 pkt. 14, 16b og 16c ESRS S3-2 pkt. 21a, 21b, ESRS S3-3 pkt. 27b, 27c, 27d, 28 ESRS S4-1 pkt. 16b ESRS S4-2 pkt. 20 ESRS S4-3 pkt. 25b, 25c, 25d, 26
Menneskerettigheder	ESRS S1-1 pkt. 20, 20a, 24a, 24b ESRS S3-1 pkt. 14, 16, 16a ESRS S3-4 pkt. 36 ESRS S4-1 pkt. 16, 16a
Databehandling og informationssikkerhed	ESRS S3.SBM-3 pkt. 9c ESRS S4.SBM-3 pkt. 9a, 10a(i)-(iv), 10c ESRS S1-1 pkt. 20c ESRS S1-4 pkt. 41, 43 ESRS S4-1 pkt. 16 ESRS S4-4 pkt. 31
Databeskyttelse	ESRS S4-3 pkt. 25a
It-sikkerhed	ESRS S1-1 pkt. 19 ESRS S3-1 pkt. 16c ESRS S4-1 pkt. 16c ESRS S4-3 pkt. 25a ESRS S4-4 pkt. 31a, 31b, 31c, 31d, 32a, 35

{71}------------------------------------------------

Bilag – Bæredygtighedsrapportering

Indhold i bæredygtighedsrapporteringen – fortsat

Indhold i bæredygtighedsrapporteringen	Opfyldte lovkrav
Generelle oplysninger
Politik for dataetik	ESRS S1-1 pkt. 24a ESRS S1-4 pkt. 41 ESRS S4-1 pkt. 14, 16 ESRS S4-4 pkt. 31c Bekendtgørelsen om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber § 154 (politik for dataetik)
Styrkelse af digital infrastruktur	ESRS S3.SBM-3 pkt. 8a(i) ESRS S3-4 pkt. 32c, 38
Kampen mod kriminalitet	ESRS S3.SBM-3 pkt. 8a(i), 9c ESRS S4-4 pkt. 31a, 32b, 34
Hvidvask og terrorfinansiering	ESRS S3-1 pkt. 14 ESRS S3-4 pkt. 30, 32c, 32d ESRS G1-1 pkt. 7 ESRS G1-3 pkt. 18a
Indsats mod IT-svindel	ESRS S3-4 pkt. 30, 32c ESRS S4-4 pkt. 31a
Forbrugerbeskyttelse og produktstyring	ESRS S3-4 pkt. 32c ESRS S4.SBM-3 pkt. 10a(i)-(iv), 10b, 10c ESRS S4-1 pkt. 15 ESRS S4-4 pkt. 31, 31a, 34
AL Sydbanks ansatte
Dialog med medarbejdere	ESRS S1-1 pkt. 20b ESRS S1-2 pkt. 27a, 27b, 27c ESRS S1-4 pkt. 38a, 38b, 38d, 39 ESRS S1-5 pkt. 47c, 46, 47a, 47b ESRS S1-6 pkt. 50a, 50c ESRS S1-17 pkt. 103a, 103b
Trivsel og tryghed for medarbejdere	ESRS S1.SBM-3 pkt. 14a, 14b, 14c, 15 ESRS S1-1 pkt. 19, 23, 24c, 24d ESRS S1-3 pkt. 32a, 32b, 32c, 32d, 33 ESRS S1-4 pkt. 37, 38a, 43 ESRS S1-14 pkt. 88a, 88c
Diversitet	ESRS GOV-1 pkt. 21d ESRS S1-1 pkt. 19 ESRS S1-9 pkt. 66a og 66b Bekendtgørelsen om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber § 150, stk. 1, nr. 8 (mangfoldighedspolitik) og § 152 (det underrepræsenterede køn)
Løn og personalefordele	ESRS S1.SBM-3 pkt. 14c ESRS S1-4 pkt. 38c ESRS S1-8 pkt. 60a, 60b ESRS S1-10 pkt. 69 ESRS S1-16 pkt. 97a, 97b
Regnskabspraksis for sociale oplysninger
Regnskabspraksis - AL Sydbanks ansatte	ESRS 2 BP-2 pkt. 10-14 ESRS S1-6 pkt. 50b, 50d, 50di, 50dii, 50e, 50f ESRS S1-8 pkt. 60a, 60b ESRS S1-9 pkt. AR71 ESRS S1-16 pkt. 97a, 97b, 97c ESRS S1 SBM-3 pkt. 14, 14a

{72}------------------------------------------------

Indhold i bæredygtighedsrapporteringen – fortsat

Indhold i bæredygtighedsrapporteringen	Opfyldte lovkrav
Generelle oplysninger
G – Virksomhedsadfærd
En ordentlig bank
Sund virksomhedskultur	ESRS G1-1 pkt. 7, 9 ESRS G1-3 pkt. 20
Whistleblowerordning og mistanke om lovovertrædelser	ESRS S1-3 pkt. 32c, 32e ESRS S3-3 pkt. 28 ESRS G1-1 pkt. 10a, 10c, 10e
Uddannelser, der understøtter en ordentlig bank	ESRS G1-1 pkt. 10g ESRS G1-3 pkt. 21c
Antikorruption og bestikkelse	ESRS G1-1 pkt. 7, 10h ESRS G1-3 pkt. 18a, 21a, 21c
Interessekonflikter og gaver	ESRS G1-1 pkt. 7 ESRS G1-3 pkt. 18a
Hvidvask og terrorfinansiering	ESRS S3-1 pkt. 14 ESRS S3-4 pkt. 30, 32c, 32d ESRS G1-1 pkt.7 ESRS G1-3 pkt. 18a
Bilag – Bæredygtighedsrapportering	ESRS 2 IRO-2 pkt. 56 ESRS 2 BP-2 pkt. 15, 16 ESRS 2 GOV-4

Nedenstående tabel viser afsnit i den øvrige del af ledelsesberetningen, der er inkluderet i bæredygtighedsrapporteringen via henvisninger.

Inkluderet i bæredygtighedsrapporteringen via henvisninger

Inkluderet i bæredygtighedsrapporteringen via henvisning	Opfyldte lovkrav
Idé- og forretningsgrundlag
AL Sydbanks forretningsmodel	ESRS 2 SBM-1 pkt. 40ai, 42a og 42b
AL Sydbanks værdikæde	ESRS 2 SBM-1 pkt. 42c
Bankens kunder	ESRS 2 SBM-1 pkt. 40aii ESRS S4.SBM-3 pkt. 10a
Lokal forankring	ESRS 2 SBM-1 pkt. 40aii og 40aiii ESRS S3-4 pkt. 30
Bankens værditilbud
Organisation og selskabsledelse
Bestyrelsen	ESRS 2 GOV-1 pkt. 21a, 21b, 21c, 21e, 23 og 23a ESRS G1.GOV-1 pkt. 5b
Bestyrelsesudvalg	ESRS 2 GOV-1 pkt. 22b
Direktionen	ESRS 2 GOV-1 pkt. 21a
Ledelsesaflønning	ESRS 2 GOV-3 ESRS E1.GOV-3
Bankens risikostyring og compliance	ESRS G1-3 pkt. 18b
Intern revision	ESRS G1-3 pkt. 18b

{73}------------------------------------------------

Bilag – Bæredygtighedsrapportering

Centrale elementer af due diligence

Centrale elementer af due diligence	Placering i bæredygtighedsrapporteringen
Indarbejdelse af due diligence i ledelse, strategi og forretningsmodel	Generelle oplysninger, "Organisering", side 41 og "Godkendelse af væsentlighedsvurdering", side 44 Organisation og selskabsledelse, "Ledelsesaflønning", side 36 Generelle oplysninger, "Arbejdet med ESG", side 41-43 og "Væsentlighedsvurdering", side 43-46, herunder "Resultat", side 46
Samarbejde med berørte interessenter	Generelle oplysninger, "Organisering", side 41 Generelle oplysninger, "Godkendelse af væsentlighedsvurdering", side 44 Generelle oplysninger, "Væsentlighedsvurdering", side 43,herunder også "Interessentanalyse", side 45 S, "Dialog med kunder og samfund", side 58 S, "Dialog med medarbejdere", side 61
Identifikation og vurdering af negative påvirkning på mennesker og miljø	Generelle oplysninger, "Væsentlighedsvurdering", side 43, herunder de underliggende afsnit
Handlinger til afhjælpning af disse negative påvirkninger	E, "Grøn finansiering", side 48-49, og "ESG i kreditgivningen", side 49 E, "Ansvarlige investeringer og aktivt ejerskab", side 51-52 S, "Databehandling og informationssikkerhed", side 58, herunder de underliggende afsnit S, "Kampen mod kriminalitet", side 60, herunder de underliggende afsnit S, "Forbrugerbeskyttelse og produktstyring", side 60, herunder de underliggende afsnit S, afsnit "AL Sydbanks ansatte", side 61, herunder de underliggende afsnit
Måling på effektiviteten af handlingerne	E, tabel "Tidligere Sydbanks miljømål", side 48 S, "Dialog med medarbejdere", side 61 G, "Uddannelser, der understøtter en ordentlig bank", side 67

Rapportering på datapunkter fra anden EU-lovgivning

Rapportering på datapunkter			Benchmark	EU
fra anden EU-lovgivning	SFDR	Søjle III	forordningen	klimaloven	Placering i bæredygtighedsrapporteringen
ESRS 2 GOV-1 pkt. 21d	X		X		"Diversitet", side 65
ESRS 2 GOV-1 pkt. 21e			X		"Bestyrelsen", side 34
ESRS 2 GOV-4 pkt. 30	X				Tabel "Centrale elementer af due diligence", side 74
ESRS 2 SBM-1 pkt. 40di	X	X	X		Ikke-væsentlig
ESRS 2 SBM-1 pkt. 40dii	X		X		Ikke-væsentlig
ESRS 2 SBM-1 pkt. 40diii	X		X		Ikke-væsentlig
ESRS 2 SBM-1 pkt. 40div			X		Ikke-væsentlig
ESRS E1-1 pkt. 14				X	"E-Miljøoplysninger", side 48
ESRS E1-1 pkt. 16g		X	X		Ikke-væsentlig
ESRS E1-4 pkt. 34	X	X	X		"E-Miljøoplysninger", side 48
ESRS E1-5 pkt. 38	X				Ikke-væsentlig
ESRS E1-5 pkt. 37	X				"Bankens energiforbrug", side 54
ESRS E1-5 pkt. 40-43	X				Ikke-væsentlig
ESRS E1-6 pkt. 44	X	X	X		"Bankens samlede CO2e-udledninger", side 54
ESRS E1-6 pkt. 53-55	X	X	X		"Bankens samlede CO2e-udledninger", side 54
ESRS E1-7 pkt. 56				X	Ikke-væsentlig
ESRS E1-9 pkt. 66			X		Ikke-væsentlig
ESRS E1-9 pkt. 66c		X			Ikke-væsentlig
ESRS E1-9 pkt. 67c		X			Ikke-væsentlig
ESRS E1-9 pkt. 69			X		Ikke-væsentlig
ESRS E2-4 pkt. 28	X				Ikke-væsentlig
ESRS E3-1 pkt. 9	X				Ikke-væsentlig

{74}------------------------------------------------

Rapportering på datapunkter fra anden EU-lovgivning – fortsat

Rapportering på datapunkter fra anden EU-lovgivning	SFDR	Benchmark forordningen	Placering i bæredygtighedsrapporteringen
ESRS E3-1 pkt. 13	X		Ikke-væsentlig
ESRS E3-1 pkt. 14	X		Ikke-væsentlig
ESRS E3-4 pkt. 28c	X		Ikke-væsentlig
ESRS E3-4 pkt. 29	X		Ikke-væsentlig
ESRS 2 IRO-1.E4 pkt. 16ai	X		Ikke-væsentlig
ESRS 2 IRO-1.E4 pkt. 16b	X		Ikke-væsentlig
ESRS 2 IRO-1.E4 pkt. 16c	X		Ikke-væsentlig
ESRS E4-2 pkt. 24b	X		Ikke-væsentlig
ESRS E4-2 pkt. 24c	X		Ikke-væsentlig
ESRS E4-2 pkt. 24d	X		Ikke-væsentlig
ESRS E5-5 pkt. 37d	X		Ikke-væsentlig
ESRS E5-5 pkt. 39	X		Ikke-væsentlig
ESRS 2 SBM-3.S1 pkt. 14f	X		Ikke-væsentlig
ESRS 2 SBM-3.S1 pkt. 14g	X		Ikke-væsentlig
ESRS S1-1 pkt. 20	X		"Menneskerettigheder", side 58
ESRS S1-1 pkt. 21		X	"Internationale tilslutninger", side 40
ESRS S1-1 pkt. 22	X		Ikke-væsentlig
ESRS S1-1 pkt. 23	X		"Trivsel og tryghed for medarbejderne", side 62
ESRS S1-3 pkt. 32c	X		"Trivsel og tryghed for medarbejderne", side 62
ESRS S1-14 pkt. 88b	X	X	Ikke-væsentlig
ESRS S1-14 pkt. 88c	X	X	"Trivsel og tryghed for medarbejderne", side 62
ESRS S1-14 pkt. 88e	X		Ikke-væsentlig
ESRS S1-16 pkt. 97a	X	X	"Løn og personalefordele", side 64
ESRS S1-16 pkt. 97b	X		"Løn og personalefordele", side 64
ESRS S1-17 pkt. 103a	X		Ikke-væsentlig
ESRS S1-17 pkt. 104a	X	X	Ikke-væsentlig
ESRS 2 SBM-3.S2 pkt. 11b	X		Ikke-væsentlig
ESRS S2-1 pkt. 17	X		Ikke-væsentlig
ESRS S2-1 pkt. 18	X		Ikke-væsentlig
ESRS S2-1 pkt. 19	X	X	Ikke-væsentlig
ESRS S2-1 pkt. 19		X	Ikke-væsentlig
ESRS S2-4 pkt. 36	X		Ikke-væsentlig
ESRS S3-1 pkt. 16	X		"Menneskerettigheder", side 58
ESRS S3-1 pkt. 17	X	X	"Internationale tilslutninger", side 40
ESRS S3-4 pkt. 36	X		"Menneskerettigheder", side 58
ESRS S4-1 pkt. 16	X		"Menneskerettigheder", side 58
ESRS S4-1 pkt. 17	X	X	"Internationale tilslutninger", side 40
ESRS S4-4 pkt. 35	X		Ikke-væsentlig
ESRS G1-1 pkt. 10b	X		Ikke-væsentlig
ESRS G1-1 pkt. 10d	X		Ikke-væsentlig
ESRS G1-4 pkt. 24a	X	X	Ikke-væsentlig
ESRS G1-4 pkt. 24b	X		Ikke-væsentlig

{75}------------------------------------------------

{76}------------------------------------------------

Årsregnskab

Resultatopgørelse	78
Totalindkomstopgørelse	78
Balance	79
Egenkapitalopgørelse	80
Pengestrømsopgørelse	82

	1 Anvendt regnskabspraksis	83
	2 Regnskabsmæssige skøn og vurderinger	93
	3 Solvens	95
	4 Gearingsgrad	96
	5 Segmentoplysninger	96
	6 Sammenhæng mellem koncernens resultatmål og resultatopgørelsen efter IFRS	98
	7 Renteindtægter	99
	8 Renteudgifter	100
	9 Udbytte af aktier	100
	10 Gebyrer og provisionsindtægter	100
	11 Kursreguleringer	101
	12 Andre driftsindtægter og andre driftsudgifter	101
	13 Udgifter til personale og administration	102
	14 Nedskrivninger på udlån mv.	104
	15 Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder	105
	16 Skat	105
	17 Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker	106
	18 Udlån	107
	19 Obligationer til dagsværdi	116
	20 Aktier mv.	116
	21 Kapitalandele i associerede virksomheder mv.	116
	22 Kapitalandele i tilknyttede virksomheder mv.	117
	23 Aktiver tilknyttet puljeordninger	117
	24 Immaterielle aktiver	118
	25 Domicil- og investeringsejendomme	119
	26 Øvrige materielle aktiver	120
	27 Andre aktiver	120
	28 Gæld til kreditinstitutter og centralbanker	120

	29 Indlån og anden gæld	121
	30 Udstedte obligationer til amortiseret kostpris	121
	31 Andre passiver	121
	32 Hensatte forpligtelser	121
	33 Efterstillede kapitalindskud	122
	34 Egne kapitalandele	123
	35 Eventualforpligtelser og andre forpligtende aftaler	124
	36 Dagsværdisikring af renterisici (makrohedge)	125
	37 Sikkerhedsstillelse	126
	38 Nærtstående parter	127
	39 Oplysning om dagsværdi	129
	40 Restløbetid af finansielle forpligtelser
	– kontraktligt forfald	133
	41 Aktivitet pr. land	133
	42 Hoved- og nøgletal	134
	43 Begivenheder indtruffet efter balancedagen	135
	44 Koncernoversigt	136
	45 Store aktionærer	136
	46 Sammenhæng ml. koncernens resultat og egenkapital iht. IFRS og Finanstilsynets regnskabsbekendtgørelse	136
	47 Fusion	137
	Nøgletals- og resultatsmålsdefinitioner for koncernen	139
	Afledte finansielle instrumenter	140
	Risikostyring	144
	Kreditrisiko	145
	Markedsrisiko	148
	Likviditetsrisiko	150
	Operationel risiko	152
	Cyber- og informationssikkerhed	152
	Kapitalgrundlag	153

{77}------------------------------------------------

Resultatopgørelse

	AL Sydbank-koncernen			AL Sydbank A/S
				2024
				5.156
				1.656
				6.812
				2.578
	3.888	4.308	3.761	4.234
				128
				2.541
				280
	6.767	6.803	6.499	6.623
11	709	714	909	798
12	35	31	32	35
13	3.683	3.181	3.466	3.055
	151	145	136	130
12	949	34	948	34
14	311	595	294	595
15	57	52	74	86
	2.474	3.645	2.670	3.728
				890
	1.893	2.762	2.042	2.838
			61 2.042	39 2.838

			2.145	1.377
			61	39
				18
				1.404
				2.838

	34,8	50,9	28,9	52,8
	34,8	50,9	28,9	52,8

	25,00	26,88	25,00	26,88
	Note 7 8 9 10 10 16	2025 4.308 1.201 5.509 1.621 166 3.120 407 581	2024 5.228 1.663 6.891 2.583 105 2.731 341 883	2025 4.159 1.201 5.360 1.599 182 2.887 331 628 1.981 18 -182 2.042

Anden totalindkomst efter skat 173 114 14 29 Årets totalindkomst 2.066 2.876 2.056 2.867

{78}------------------------------------------------

Balance

			AL Sydbank-koncernen	AL Sydbank A/S
Mio. kr.	Note	2025	2024	2025	2024
Aktiver
Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker		19.468	3.349	17.117	1.249
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker	17	14.119	13.873	14.077	13.725
Udlån til dagsværdi	18	21.648	23.842	21.648	23.842
Udlån til amortiseret kostpris	18	140.268	82.534	139.361	81.827
Obligationer til dagsværdi	19	70.447	31.780	70.447	31.780
Aktier mv.	20	5.037	3.004	5.037	3.004
Kapitalandele i associerede virksomheder mv.	21	1.613	433	1.613	433
Kapitalandele i tilknyttede virksomheder mv.	22	-	-	1.760	535
Aktiver tilknyttet puljeordninger	23	48.297	27.005	48.297	27.005
Immaterielle aktiver	24	9.127	421	9.022	305
Investeringsejendomme	25	620	-	12	-
Domicilejendomme	25	2.457	1.122	1.475	896
Domicilejendomme (leasing)		287	104	285	102
Grunde og bygninger i alt		3.364	1.226	1.772	998
Øvrige materielle aktiver	26	271	79	204	78
Aktuelle skatteaktiver		792	309	766	335
Udskudte skatteaktiver	16	10	13	10	13
Andre aktiver	27	6.522	5.725	5.858	5.222
Periodeafgrænsningsposter		967	76	951	71
Aktiver i alt		341.950	193.669	337.940	190.422
Passiver
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker	28	5.768	6.113	5.608	6.039
Indlån og anden gæld	29	209.345	116.672	206.349	113.780
Indlån i puljeordninger		48.297	27.005	48.297	27.005
Udstedte obligationer til amortiseret kostpris	30	21.474	11.175	21.474	11.175
Aktuelle skatteforpligtelser		-	10	-	10
Andre passiver	31	14.669	14.394	14.052	14.257
Periodeafgrænsningsposter		86	16	29	16
Gæld i alt		299.639	175.385	295.809	172.282

Hensatte forpligtelser	32	1.199	358	1.137	331
Efterstillede kapitalindskud	33	3.465	2.142	3.390	2.067
Egenkapital
Aktiekapital		880	546	880	546
Opskrivningshenlæggelser		177	163	177	163
Andre reserver:
Vedtægtsmæssige reserver		1.172	435	1.172	435
Reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode		125	56	0	56
Overført overskud		31.242	12.387	31.367	12.387
Foreslået udbytte mv.		2.163	1.395	2.163	1.395
Aktionærer i AL Sydbank A/S		35.759	14.982	35.759	14.982
Indehavere af hybrid kernekapital		1.845	760	1.845	760
Minoritetsaktionærer		43	42	-	-
Egenkapital i alt		37.647	15.784	37.604	15.742
Passiver i alt		341.950	193.669	337.940	190.422

{79}------------------------------------------------

Egenkapitalopgørelse

AL Sydbank-koncernen

								AL Sy	upalik-ki	oncernen
Mio. kr.		skapitař* Opski	urings Vedtags	de leseret es	of steel of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the state of the st	ge gr. is	idet mi.	ister Hybrid	ritat* zi	ister fish
	AKÜ	skap Obsk	Trings Vedtægs	de bre light	pskr. Over	ort ud fores	objete my. Akilor	. Syd! Hybrid	akaoitat* Minor	ters, Fost
Egenkapital primo 2025	546	163	435	56	12.387	1.395	14.982	760	42	15.784
Periodens resultat			13	69	-423	2.163	1.822	61	10	1.893
Anden totalindkomst		14			159		173			173
Årets totalindkomst	-	14	13	69	-264	2.163	1.995	61	10	2.066
Transaktioner med ejere
Køb af egne aktier					-2.353		-2.353			-2.353
Salg af egne aktier					1.272		1.272			1.272
Udstedelse af hybrid kernekapital							-	850		850
Transaktions omkostinger					-8		-8			-8
Indfrielse af hybrid kernekapital							-	-747		-747
Nedsættelse af aktiekapital	-34				34		-			-
Betalte renter af hybrid kernekapital							-	-64		-64
Valutakursregulering					-1		-1	-2		-3
Tilgang ved fusion	368		724		20.171		21.263	987		22.250
Udbetalt udbytte mv.						-1.395	-1.395		-9	-1.404
Udbytte, egne aktier					4		4			4
Transaktioner med ejere i alt	334	-	724	-	19.119	-1.395	18.782	1.024	-9	19.797
Egenkapital ultimo 2025	880	177	1.172	125	31.242	2.163	35.759	1.845	43	37.647
Egenkapital primo 2024	565	134	429	3	12.133	1.686	14.950	759	39	15.748
Egonicapital primo 2024	000	104	720		12.100	1.000	14.000	700	00	10.740
Periodens resultat			6	53	1.260	1.395	2.714	39	9	2.762
Anden totalindkomst		29			85		114			114
Årets totalindkomst	-	29	6	53	1.345	1.395	2.828	39	9	2.876
Transaktioner med ejere
Køb af egne aktier					-2.195		-2.195			-2.195
Salg af egne aktier					1.080		1.080			1.080
Nedsættelse af aktiekapital	-19				19		-			-
Betalte renter af hybrid kernekapital							-	-39		-39
Valutakursregulering					-1		-1	1		-
Udbetalt udbytte mv.						-1.686	-1.686		-6	-1.692
Udbytte, egne aktier					6		6			6
Transaktioner med ejere i alt	-19	-	-	-	-1.091	-1.686	-2.796	-38	-6	-2.840
Egenkapital ultimo 2024	546	163	435	56	12.387	1.395	14.982	760	42	15.784

Vedtægtsmæssige reserver primo består af bunden sparekassereserve i henhold til vedtægternes §4. Vedtægtsmæssige reserver fra tilførte enheder består af bunden sparekasse-

reserve på 724 mio. Kr. som stammer fra Vestjyske Banks fusion med Den Jyske Sparekasse.

Hybrid kernekapital er uden forfald. Betaling af renter og tilbagebetaling af hovedstol er frivillig. Derfor behandles hybrid kernekapital regnskabsmæssigt som egenkapital.

AL Sydbank førtidsindfriede 28. august 2025 hybrid kernekapital på 100 mio. euro. AL Sydbank udstedte 21. maj 2025 hybrid kernekapital på,

^- skr. 1.000 mio. kr. med mulighed for førtidsindfrielse fra 21. maj 2030. Udstedelsen forrentes med 3mStibor + margin på 3,30 pct. frem til udløb - nkr. 250 mio. kr. med mulighed for førtidsindfrielse fra 21. maj 2030. Udstedelsen forrentes med 3mStibor + margin på 3,35 pct. frem til udløb - nkr. 250 mio. kr. med mulighed for førtidsindfrielse fra 21. maj 2030. Udstedelsen forrentes med 3mStibor + margin på 3,35 pct. frem til udløb. Tilgang på hybrid kernekapital fra tilførte enheder består af 5 udstedelser på i alt 850 mio. kr.

**** Den 28. januar 2026 er aktiekapitalen nedsat med nominelt 21.737.530 kr. til 857.884.160 kr. som følge af det i 2025 gennemførte aktietilbagekøbsprogram. Beslutningen om kapitalnedsættelse blev truffet på en ekstraordinær generalforsamling den 4. december 2025.

{80}------------------------------------------------

AL Sydbank A/S

									AL Oyub
Mio. kr.				.š./.	of ster ster over	ge S			۵/
			intings between the second	s teseres to	oski. dis net	.*. /	inet a.	nærer ant Al	s inetaritati toeri
		exapito ex	1800s. legtaci	de Seguro	is reigis up	iort Lore	slotte m. Atio	us Appropria	io kapit gen
	b _t	il. He	Was .	lind	o o	iort ud for	storte mi Artic		sti. \ \'.'g

Egenkapital primo 2025	546	163	435	56	12.387	1.395	14.982	760	15.742
Periodens resultat			13	-56	-139	2.163	1.981	61	2.042
Anden totalindkomst		14					14		14
Årets totalindkomst	-	14	13	-56	-139	2.163	1.995	61	2.056
Transaktioner med ejere
Køb af egne aktier					-2.353		-2.353		-2.353
Salg af egne aktier					1.272		1.272		1.272
Udstedelse af hybrid kernekapital							-	850	850
Transaktions omkostinger					-8		-8		-8
Indfrielse af hybrid kernekapital							-	-747	-747
Nedsættelse af aktiekapital	-34				34		-		-
Betalte renter af hybrid kernekapital							-	-64	-64
Valutakursregulering					-1		-1	-2	-3
Tilgang ved fusion	368		724		20.171		21.263	987	22.250
Udbetalt udbytte mv.						-1.395	-1.395		-1.395
Udbytte, egne aktier					4		4		4
Transaktioner med ejere i alt	334	-	724	-	19.119	-1.395	18.782	1.024	19.806
Egenkapital ultimo 2025	880	177	1.172	0	31.367	2.163	35.759	1.845	37.604

Egenkapital primo 2024	565	134	429	3	12.133	1.686	14.950	759	15.709
Periodens resultat			6	53	1.345	1.395	2.799	39	2.838
Anden totalindkomst		29	0	- 33	1.040	1.000	2.799	33	2.030
Årets totalindkomst		29	6	53	1.345	1.395	2.828	39	2.867
A Coto totalii altoniot					11010		2.020
Transaktioner med ejere
Køb af egne aktier					-2.195		-2.195		-2.195
Salg af egne aktier					1.080		1.080		1.080
Nedsættelse af aktiekapital	-19				19		-		-
Betalte renter af hybrid kernekapital							-	-39	-39
Valutakursregulering					-1		-1	1	-
Udbetalt udbytte mv.						-1.686	-1.686		-1.686
Udbytte egne aktier					6		6		6
Transaktioner med ejere i alt	-19	-	-	-	-1.091	-1.686	-2.796	-38	-2.834
Egenkapital ultimo 2024	546	163	435	56	12.387	1.395	14.982	760	15.742

Aktiekapitalen består ultimo 2025 af 879.621.690 aktier med en pålydende værdi a 10 kr. eller i alt 879,6 mio. kr. Banken har kun én aktieklasse, idet alle aktier besidder samme rettigheder.

{81}------------------------------------------------

Pengestrømopgørelse

	AL Sydbank-koncernen
--	----------------------

Mio. kr.	Note	2025	2024
Driftsaktivitet
Årets resultat før skat		2.474	3.645
Betalte skatter		-527	-887
Regulering for ikke-kontante driftsposter:
Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder		57	47
Afskrivning på immaterielle og materielle aktiver		122	111
Nedskrivninger på udlån/garantier	14	311	595
Andre ikke-kontante driftsposter		843	273

Ændring i driftskapital:
Kreditinstitutter og centralbanker		134	5.868
Handelsbeholdning		1.410	2.975
Andre finansielle instrumenter til dagsværdi		-173	77
Udlån		-996	-14.449
Indlån		4.656	1.916
Øvrige aktiver/passiver		-1.795	-1.081
Pengestrømme fra driftsaktivitet		6.516	-910
Investeringsaktivitet
Køb af kapitalandele i associerede virksomheder		0	-7
Salg af kapitalandele i associerede virksomheder		4	14

Køb af anlægsaktier		-	-6
Salg af anlægsaktier Køb af Coop Bank A/S		43 -	28 -347

Tilgang ved fusion	47	12.485	-
Køb/salg af kapitalandele i dattervirksomheder Køb af materielle aktiver		0 -84	- -94
Salg af materielle aktiver		42	3
Pengestrømme fra investeringsaktivitet		12.490	-409

Finansieringsaktivitet
Køb og salg af egne kapitalandele		-1.083	-1.115
Udbytte/udlodning		-1.390	-1.680
Optagelse af efterstillede kapitalindskud	33	842	1.529
Indfrielse af efterstillede kapitalindskud	33	-746	-560
Udstedelse af obligationer		3.732	3.731
Indfrielse af obligationer		-3.730	-3.728
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet		-2.375	-1.823
Årets pengestrømme		16.631	-3.142
Likvider primo		3.762	6.904
Årets pengestrømme (ændring i året)		16.631	-3.142
Likvider ultimo		20.393	3.762

Likvider ultimo
Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker		19.468	3.349
Fuldt ud sikre og likvide anfordringstilgodehavender i kreditinstitutter og forsikringsselskaber		925	413
Likvider ultimo		20.393	3.762

{82}------------------------------------------------

Note 1 Anvendt regnskabspraksis

Generelt

Koncernregnskabet for AL Sydbank aflægges efter de internationale regnskabsstandarder (IFRS) som godkendt af EU. Årsregnskabet for modervirksomheden AL Sydbank A/S aflægges efter lov om finansiel virksomhed, herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.

Koncernregnskabet aflægges herudover i overensstemmelse med yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede finansielle selskaber.

Ændringer af anvendt regnskabspraksis

Med virkning fra 1. januar 2025 er følgende ændringer til IFRS standarder implementeret:

• Ændring til IAS 21 vedr. omregning af valutaer, der ikke frit kan omveksles

Ændringerne har ikke påvirket indregning og måling i koncernregnskabet og årsregnskabet og dermed heller ikke resultat pr. aktie.

Anvendt regnskabspraksis er herudover uændret i forhold til sidste år.

Generelt om indregning og måling

Indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes. Omkostninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening, indregnes i resultatopgørelsen. Værdireguleringer af finansielle aktiver, finansielle forpligtelser og afledte finansielle instrumenter indregnes i resultatopgørelsen bortset fra værdireguleringer af afledte finansielle instrumenter, der er indgået til valutakurssikring af nettoinvesteringer i udenlandske tilknyttede og associerede virksomheder. Sidstnævnte værdireguleringer indregnes i anden totalindkomst.

Køb og salg af finansielle instrumenter indregnes på afregningsdatoen.

Væsentlige indregnings- og målingsprincipper

Koncernregnskab

Koncernregnskabet omfatter modervirksomheden AL Sydbank A/S samt dattervirksomheder, hvori AL Sydbank A/S har bestemmende indflydelse på de økonomiske og driftsmæssige beslutninger. I regnskabets koncernoversigt note 44 fremgår de virksomheder, hvis regnskaber konsolideres.

Koncernregnskabet er udarbejdet ved sammenlægning af modervirksomhedens og de enkelte dattervirksomheders regnskabsposter opgjort efter koncernens regnskabspraksis, elimineret for koncerninterne indtægter, omkostninger, aktiebesiddelser, mellemværender og udbytter samt realiserede og urealiserede fortjenester ved transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder.

Virksomhedsovertagelser

Tilkøbte virksomheder indregnes i koncernregnskabet fra overtagelsestidspunktet. Sammenligningstal korrigeres ikke for tilkøbte virksomheder.

Overtagelsestidspunktet er det tidspunkt, hvor koncernen opnår kontrol over den overtagne virksomhed.

På overtagelsestidspunktet måles tilkøbte virksomheders identificerbare aktiver, forpligtelser og eventualforpligtelser til dagsværdi efter overtagelsesmetoden. Identificerbare immaterielle aktiver indregnes, hvis de kan udskilles eller udspringer fra en kontraktlig ret. Der indregnes udskudt skat af de foretagne omvurderinger.

Hvis købsvederlaget overstiger dagsværdien af nettoaktiverne i den overtagne virksomhed, indregnes forskelsbeløbet som goodwill. Goodwill afskrives ikke, men testes minimum årligt for nedskrivningsbehov. Ved overtagelsen henføres goodwill til de pengestrømsfrembringende enheder, der efterfølgende danner grundlag for nedskrivningstest.

Omkostninger, der ikke er direkte henførbare til udstedelse af aktier ved overtagelsen, indregnes i resultatopgørelsen ved afholdelsen eller periodiseres over løbetiden.

Hvis der på overtagelsestidspunktet er usikkerhed om identifikation eller måling af overtagne aktiver, forpligtelser eller eventualforpligtelser eller fastlæggelsen af købsvederlaget, sker første indregning på baggrund af foreløbigt opgjorte værdier. Hvis det efterfølgende viser sig, at identifikation eller måling af købsvederlaget, overtagne aktiver, forpligtelser eller eventualforpligtelser var forkert ved første indregning, reguleres opgørelsen med tilbagevirkende kraft, herunder goodwill, indtil 12 måneder efter overtagelsen, og sammenligningstal tilpasses. Herefter reguleres overtagelsesbalancen ikke. Ændringer i skøn over betingede købsvederlag indregnes i årets resultat.

Solgte virksomheder konsolideres frem til overdragelsestidspunktet.

{83}------------------------------------------------

Note 1 Anvendt regnskabspraksis - fortsat

Omregning af fremmed valuta

Koncernregnskabet præsenteres i danske kroner, der er modervirksomhedens funktionelle valuta. Transaktioner i fremmed valuta omregnes til valutakursen på transaktionstidspunktet. Mellemværender i fremmed valuta omregnes til balancedagens kurs.

Modregning

Koncernen modregner alene aktiver og forpligtelser, når koncernen har en juridisk ret til at modregne de indregnede beløb og samtidig har til hensigt at nettoafregne eller realisere aktivet og indfri forpligtelsen samtidig.

Indtægtskriterier

Indtægter og udgifter, herunder renteindtægter og renteudgifter, periodiseres over de perioder, de vedrører, og indregnes i resultatopgørelsen med de beløb, der vedrører regnskabsperioden. Provisioner vedrørende garantier indtægtsføres over garantiernes løbetid. Indtægter ved gennemførelsen af en given transaktion, herunder fondsgebyrer og betalingsformidlingsgebyrer, indtægtsføres, når transaktionen er gennemført.

Koncernens gebyrer opdeles i følgende kategorier:

1. Gebyrer, der er en integreret del af den effektive rente
1. Gebyrer, der er opnået, når en ydelse er leveret
1. Gebyrer, der er opnået ved effektuering af en bestemt handling

Gebyrer, der er en integreret del af den effektive rente, indtægtsføres over lånenes forventede løbetid og indgår under renteindtægter, jf. note 7.

Gebyrer omfattet af pkt. 2 og 3 indtægtsføres, når henholdsvis ydelsen er leveret, eller når handlingen er sket. Gebyrerne er specificeret i note 10.

Lånesagsgebyrer, der fremgår af note 10, vedrører primært formidlede realkreditlån.

Finansielle aktiver og forpligtelser

Dagsværdimåling

Koncernen anvender dagsværdibegrebet i forbindelse med visse oplysningskrav samt indregning af finansielle instrumenter.

Dagsværdien defineres som den pris, der kan opnås ved at sælge et aktiv eller som skal betales for at overdrage en forpligtelse i en almindelig transaktion mellem markedsdeltagere. Dagsværdien er en markedsbaseret og ikke en virksomhedsspecifik værdiansættelse. Virksomheden anvender de forudsætninger, som markedsdeltagerne ville gøre brug af ved prisfastsættelsen af aktivet eller forpligtelsen ud fra eksisterende markedsforhold, herunder forudsætninger vedrørende risici. Der tages således ikke hensyn til virksomhedens hensigt med at eje aktivet eller afvikle forpligtelsen, når dagsværdien opgøres.

Dagsværdiansættelsen tager udgangspunkt i det primære marked. Hvis et primært marked ikke eksisterer, tages udgangspunkt i det mest fordelagtige marked, der er det marked, der maksimerer prisen på aktivet eller forpligtelsen fratrukket transaktionsomkostninger.

Dagsværdiansættelsen baseres i videst muligt omfang på markedsværdier på aktive markeder eller alternativt på værdier, der er udledt af observerbare markedsinformationer.

I det omfang sådanne observationer ikke er til stede eller ikke kan anvendes uden væsentlige modifikationer, anvendes anerkendte værdiansættelsesmetoder og rimelige skøn som grundlag for dagsværdien.

Generelle bestemmelser om indregning og måling

Finansielle aktiver klassificeres på basis af koncernens forretningsmodel og de kontraktlige pengestrømmes karakteristika for de enkelte finansielle aktiver. Baseret herpå sker målingen efter et af følgende principper:

Amortiseret kostpris
Dagsværdi med værdiregulering over anden totalindkomst (FVOCI)
Dagsværdi med værdiregulering over resultatopgørelsen (FVPL)

Koncernens finansielle aktiver måles til amortiseret kostpris, hvis de besiddes med et forretningsmæssigt formål om at modtage aktivernes kontraktlige pengestrømme ("hold-to-collect"), og hvis de kontraktlige pengestrømme fra de finansielle aktiver udelukkende består af betaling af hovedstol og renter på det udestående beløb.

Bortset fra visse strategiske aktiebesiddelser måles koncernens øvrige finansielle aktiver til FVPL, herunder finansielle aktiver, der besiddes med et andet forretningsmæssigt formål, eksempelvis finansielle aktiver, der styres på dagsværdibasis eller indgår i handelsporteføljen, og finansielle aktiver, hvor de kontraktlige pengestrømme fra de finansielle aktiver ikke udelukkende består af betaling af hovedstol og renter på det udestående beløb.

{84}------------------------------------------------

Note 1 Anvendt regnskabspraksis - fortsat

Visse af koncernens strategiske aktiebesiddelser måles til FVOCI. Udbytter af sådanne aktiebesiddelser indregnes i resultatopgørelsen, mens både urealiserede og realiserede kursreguleringer indregnes i anden totalindkomst og således ikke påvirker resultatopgørelsen.

Vurdering af forretningsmodellen

Koncernens forretningssegmenter omfatter Bankaktiviteter, der har en "hold-to-collect"-forretningsmodel. De finansielle aktiver består primært af udlån. Markets har en forretningsmodel, der hverken er baseret på "hold-to-collect" eller "hold-to-collect and sell", og de finansielle aktiver skal derfor indregnes til dagsværdi med værdiregulering over resultatopgørelsen. Aktiverne omfatter obligationer, aktier, repoforretninger og udlån til dagsværdi (reverseforretninger). Visse af disse finansielle aktiver indgår i porteføljer med et handelsmønster, som falder ind under definitionen af "held for trading", mens andre porteføljer styres på dagsværdibasis.

Vurdering af kontraktlige pengestrømmes karakteristika (udelukkende betaling af hovedstol og renter på udeståendet)

Klassifikationen af de finansielle aktiver, der indgår i porteføljer, som enten er "hold-to-collect" eller "hold-to-collect and sell", vurderes ud fra, om de kontraktlige pengestrømme fra det finansielle aktiv udelukkende består af betaling af hovedstol og renter på det udestående beløb. Hovedstolen afspejler dagsværdien ved første indregning og efterfølgende ændringer, eksempelvis som følge af afdrag. Rentebetalinger må kun afspejle godtgørelse for den tidsmæssige værdi af penge, for kreditrisikoen og for andre grundlæggende udlånsrisici samt en marginal, der er forenelig med basale lånevilkår.

Repo-/reverseforretninger

Solgte værdipapirer, hvor der samtidig med salget er indgået aftale om tilbagekøb, forbliver på balancen. Det modtagne vederlag opføres som gæld, og forskellen mellem salgs- og købssum indregnes i resultatopgørelsen over løbetiden som renter. Afkastet af værdipapirerne indregnes i resultatopgørelsen.

Købte værdipapirer, hvor der samtidig med købet er indgået aftale om tilbagesalg, indregnes ikke i balancen, og afkastet af værdipapirerne medtages ikke i resultatopgørelsen. Det afgivne vederlag indregnes som tilgodehavende, og forskellen mellem købs- og salgssum indregnes i resultatopgørelsen over løbetiden som renter.

Repo-/reverseforretninger indregnes og måles til dagsværdi, idet de anses som en integreret del af handelsbeholdningen og indgår i den løbende risikostyring og avanceopgørelse herpå.

Overdragelse af udlån

Koncernen overdrager visse udlån med pant i fast ejendom til et realkreditinstitut under reglerne om fælles funding i lov om finansiel virksomhed. Fra overdragelsestidspunktet indgår udlånene ikke længere i koncernens balance, idet koncernen har overdraget kontrollen og en vis andel af risici og fordele vedrørende udlånene til realkreditinstituttet.

Koncernen afgiver garanti for en del af risikoen på udlånene og modtager garantiprovision herfor. Endvidere modtager koncernen gebyrindtægter fra realkreditinstituttet for løbende servicering af de overdragne udlån.

Tilgodehavender og udlån

Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker samt udlån indregnes ved første indregning til dagsværdi med tillæg af transaktionsomkostninger og med fradrag af modtagne gebyrer og provisioner, der knytter sig til etableringen.

Tilgodehavender hos kreditinstitutter mv. og udlån, der ikke er reverseforretninger, måles efterfølgende til amortiseret kostpris med fradrag af nedskrivninger til imødegåelse af forventede tab.

Tilgodehavender hos kreditinstitutter mv. og udlån til amortiseret kostpris vurderes alle for indikationer for kreditforringelse.

Model for nedskrivning for forventede kredittab

Der nedskrives for forventede kredittab på alle finansielle aktiver, der måles til amortiseret kostpris, og der hensættes tilsvarende til forventede kredittab på lånetilsagn og finansielle garantier. For finansielle aktiver indregnet til amortiseret kostpris indregnes nedskrivningen for forventede kredittab i resultatopgørelsen og reduceres i værdien af aktivet i balancen. Hensættelser på lånetilsagn og finansielle garantier indregnes som en forpligtelse.

Nedskrivningsmodellen indebærer, at der nedskrives på alle eksponeringer baseret på en "expected loss"-model. Modellen indebærer, at en eksponering på tidspunktet for første indregning nedskrives med et beløb, svarende til det forventede kredittab indenfor 12 måneder (stadie 1). Nedskrivning for forventede kredittab afhænger efterfølgende

{85}------------------------------------------------

Note 1 Anvendt regnskabspraksis - fortsat

af, hvorvidt kreditrisikoen på et finansielt aktiv (facilitet) er steget betydeligt siden første indregning, og foregår i 3 stadier:

Stadie 3 er faciliteter, hvor det finansielle aktiv er misligholdt eller på anden måde er kreditforringet. Til forskel fra stadie 1 og 2 indregnes renteindtægter alene baseret på aktivets nedskrevne værdi.

Kreditforringet ved første indregning er faciliteter, der ved overtagelsen var kreditforringet. Disse indregnes ved overtagelsen til dagsværdien (netto) af den overtagne fordring. Den efterfølgende måling sker ved indfrielse helt eller delvist og indtægtsføres over resultatopgørelsen under kursreguleringer.

Placering i stadier og opgørelse af det forventede kredittab er baseret på koncernens ratingmodeller og kreditstyring. Beregningen af forventede tab for eksponeringer i stadie 1 og 2 foretages på baggrund af modeller, mens beregningen for eksponeringer i stadie 3 samt svage stadie 2-eksponeringer foretages på baggrund af en individuel vurdering.

Modelberegningen foretages på baggrund af koncernens ratingmodel, der har været en del af grundlaget for kreditstyring i mange år, ligesom den er suppleret med makroøkonomiske faktorer, der justerer de beregnede PD-værdier (sandsynligheden for misligholdelse).

Modellen for private baserer sig primært på kontoadfærd (restancer og overtræk). Baseret på disse data og statistiske sammenhænge heri klassificeres kunderne efter sandsynligheden for, at de misligholder (PD) deres forpligtelser overfor koncernen indenfor det kommende år.

Modellen for erhverv baserer sig udover kontoadfærd på regnskabsdata, finansiel adfærd samt kreditmedarbejderens og/eller erhvervsrådgiverens bedømmelse af kundens aktuelle styrkeprofil samt en branchevurdering.

Vurderingen af, hvorvidt kreditrisikoen er steget betydeligt siden første indregning, foretages ved at vurdere ændringer i risikoen for misligholdelse over det finansielle aktivs

resterende levetid frem for at vurdere stigningen i det forventede kredittab. En facilitet overgår fra stadie 1 til stadie 2, når der observeres følgende stigning i PD:

For faciliteter med PD under 1 pct. ved etablering: en stigning i facilitetens 12-måneders PD på minimum 0,5 procentpoint og en fordobling af facilitetens levetids-PD siden etablering.
For faciliteter med PD over 1 pct. ved etablering: en stigning i facilitetens 12-måneders PD på minimum 2 procentpoint eller en fordobling af facilitetens levetids-PD.

Derudover medfører følgende forhold indplacering i stadie 2:

Faciliteter, der har været forfaldne i mere end 30 dage.
Lempelser i lånevilkår og hvor der ikke forventes tab i det mest sandsynlige scenarie.
2-årig karensperiode for faciliteter med lempede vilkår overholdes uden overtræk.

Eksponeringer vedrørende kunder, hvis betalingsevne udviser betydelige svaghedstegn, bliver indplaceret i svag stadie 2.

Risikoopfølgning overvåger gennem analyser og stikprøver på centralt hold eksponeringernes bonitet, registreringer, nedskrivningsberegninger samt efterlevelsen af politikker og forretningsgange generelt. Risikoopfølgning vurderer, om koncernens ratingmodeller ud fra en kreditfaglig ekspertvurdering klassificerer eksponeringerne korrekt.

Ved genforhandling overfører koncernen ikke eksponeringer tilbage til stadie 1, uanset om de kontraktlige pengestrømme er genforhandlet til et niveau, som afspejler risikoen på kunden. I denne forbindelse anses en eksponering for at være en ny eksponering, hvorfor genforhandling ikke medfører indregning af gevinst eller tab.

Det forventede kredittab beregnes for hver enkelt facilitet på grundlag af EAD (eksponeringsværdien ved misligholdelse) multipliceret med PD (sandsynligheden for misligholdelse) samt LGD (tab ved misligholdelse).

Eksponeringer, der er misligholdt (default), jf. nedenstående definition, eller hvor eksponeringen er flyttet til den centrale afdeling for nødlidende engagementer eller har en tabssandsynlighed større end 50 pct., er kreditforringede og placeres i stadie 3.

Det forventede kredittab over det finansielle aktivs levetid dækker facilitetens forventede resterende levetid. For de fleste faciliteter er den forventede levetid afgrænset til den resterende kontraktlige løbetid. For faciliteter, der omfatter

{86}------------------------------------------------

Note 1 Anvendt regnskabspraksis - fortsat

både et lån og et uudnyttet lånetilsagn, og hvor der er en kontraktlig ret til at kræve førtidig indfrielse og annullering af det uudnyttede lånetilsagn, er koncernens eksponering overfor kredittab ikke begrænset til den kontraktlige varslingsperiode. For sådanne faciliteter antages den forventede levetid at svare til den periode, hvor koncernen forventer at være eksponeret overfor kredittab. Den forventede levetid er fastsat på baggrund af de pågældende instrumenters erfaringsmæssige historiske løbetider. Faciliteter, hvor den forventede levetid er længere end den resterende kontraktlige løbetid, omfatter eksempelvis kreditkort, overtræksfaciliteter og visse revolverende kreditfaciliteter. Beregningen af det forventede tab afspejler ledelsens aktuelle forventninger. Der udarbejdes scenarier: basis, upturn og downturn, herunder en vurdering af sandsynligheden for hvert scenarie. Ledelsens gennemgang af scenarierne kan medføre, at der foretages ændringer i scenarierne eller sandsynlighedsvægtningen.

I tillæg til de beregnede nedskrivninger til dækning af forventede kredittab på eksponeringsniveau foretager ledelsen en række skøn over faktorer, som kan forventes at påvirke de fremtidige tab på de eksponeringer, som findes på balancedagen, herunder eksempelvis forventninger til makroøkonomiske forhold, brancheudvikling eller særligt risikofyldte porteføljer. Der indregnes justeringer til de beregnede nedskrivninger på basis heraf.

Herudover har koncernen indregnet et ledelsesmæssigt skøn, der er beskrevet i note 2 side 94.

Misligholdelse (default)

Den definition af misligholdelse, der anvendes ved målingen af forventede kredittab og ved vurderingen af, hvorvidt et aktiv skal overgå til et andet stadie, svarer til den definition, der anvendes til interne risikostyringsformål, og er tilpasset kapitalkravsforordningen (CRR). Det betyder, at de eksponeringer, som til regulatoriske formål anses for at være misligholdt, altid placeres i stadie 3 med undtagelse af eksponeringer, der er i default som følge af karens. Dette gælder både for antal dage med væsentlig beløb i restance (90 dage) og for vurdering af faktorer, der med overvejende sandsynlighed vil føre til manglende betaling og dermed medføre misligholdelse efter de regulatoriske regler.

I koncernens ratingsystem er kunder default, hvis mindst én af følgende situationer er indtruffet:

Der er afskrevet på kunden
Kunden har mindst én rentenulstillet kreditfacilitet
Der er foretaget nedskrivning/hensættelse på kunden, og

et tab må anses for mest sandsynligt

Engagementet bliver behandlet som nødlidende
Engagementet har uafbrudt været i væsentligt overtræk i mere end 90 dage
Der er ydet krisebetinget omlægning
Engagementer, der er default, bliver placeret i stadie 3.

Sikkerheder

Sikkerheder måles med udgangspunkt i en forsigtig opgjort dagsværdi i forbindelse med beregninger af nedskrivninger.

Afskrivningspolitik

Det er koncernens praksis, at en fordring afskrives regnskabsmæssigt, når retskravet er mistet, eller sandsynligheden for inddrivelse er meget lav. Hovedprincipperne for tabsafskrivning er som følger:

For privatkunder foretages der hel eller delvis afskrivning, når håndteringen af kundeforholdet overgår til koncernens inkassoafdeling.
For erhvervskunder foretages der hel eller delvis afskrivning i forbindelse med en forestående konkurs, rekonstruktion eller påbegyndt realisation af sikkerhedsstillelser.

Fordringer, som er afskrevet regnskabsmæssigt, men hvor retskravet er opretholdt, oplyses i noterne.

Leasing (leasinggiver)

Leasingaktiver i forbindelse med finansielle leasingaftaler, hvor koncernen er leasinggiver, indregnes under udlån til nettoinvesteringen i leasingkontrakterne med fradrag af amortisering (afdrag), som beregnes efter annuitetsprincippet over leasingperioden.

Indtægter fra leasingaktiverne indregnes på baggrund af den aftalte effektive rente i leasingkontrakterne og indgår i resultatopgørelsen under "Renteindtægter". Fortjeneste ved salg af leasingaktiver føres under "Andre driftsindtægter".

Leasingkontrakter (leasingtager)

Et leasingaktiv og en leasingforpligtelse indregnes i balancen, når koncernen i henhold til en indgået leasingaftale vedrørende et specifikt identificerbart aktiv får stillet leasingaktivet til rådighed i leasingperioden, og når koncernen opnår ret til stort set alle de økonomiske fordele fra brugen af det identificerede aktiv og retten til at bestemme over brugen af det identificerede aktiv i leasingperioden.

Leasingforpligtelser måles ved første indregning til nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser tilbagediskonteret

{87}------------------------------------------------

Note 1 Anvendt regnskabspraksis - fortsat

med en alternativ lånerente. Følgende leasingbetalinger indregnes som en del af leasingforpligtelsen:

Faste betalinger.
Variable betalinger, som ændrer sig i takt med ændringer i et indeks eller en rente.
Skyldige betalinger under en restværdigaranti.
Udnyttelsesprisen for købsoptioner, som koncernen med høj sandsynlighed forventer at udnytte.
Betalinger omfattet af en forlængelsesoption, som koncernen med høj sandsynlighed forventer at udnytte.
Bod relateret til en opsigelsesoption, medmindre koncernen med høj sandsynlighed ikke forventer at udnytte optionen.

Leasingforpligtelsen måles til amortiseret kostpris under den effektive rentemetode. Leasingforpligtelsen genberegnes, når der er ændringer i de underliggende kontraktlige pengestrømme som følge af ændringer i et indeks eller en rente, hvis der er ændringer i koncernens estimat af en restværdigaranti, eller hvis koncernen ændrer sin vurdering af, om en købs-, forlængelses- eller opsigelsesoption med rimelig sandsynlighed forventes udnyttet.

Leasingaktivet måles ved første indregning til kostpris, hvilket svarer til værdien af leasingforpligtelsen korrigeret for forudbetalte leasingbetalinger med tillæg af direkte relaterede omkostninger og estimerede omkostninger til nedrivning, istandsættelse eller lignende og fratrukket modtagne rabatter eller andre typer af incitamentsbetalinger fra leasinggiver.

Efterfølgende måles leasingaktivet til kostpris fratrukket akkumulerede af- og nedskrivninger. Leasingaktivet afskrives over den korteste af leasingperioden og leasingaktivets brugstid. Afskrivningerne indregnes lineært i resultatopgørelsen.

Leasingaktivet justeres for ændringer i leasingforpligtelsen som følge af ændringer i vilkårene i leasingaftalen eller ændringer i kontraktlige pengestrømme i takt med ændringer i et indeks eller en rente.

Leasingaktiver afskrives lineært over den forventede leje-/ leasingperiode, der udgør 4-13 år.

Koncernen præsenterer leasingaktiver og leasingforpligtelser særskilt i balancen.

Koncernen har valgt at undlade at indregne leasingaktiver med lav værdi og kortfristede leasingaftaler i balancen. I stedet indregnes leasingydelser vedrørende disse leasingaftaler lineært i resultatopgørelsen.

Obligationer og aktier mv.

Obligationer og aktier mv. indregnes og måles til dagsværdi. For aktier, der ikke indgår i handelsbeholdningen, er muligheden for måling til dagsværdi med indregning af ændringer i resultatopgørelsen tilsvarende anvendt, bortset fra visse strategiske aktiebesiddelser, som måles til FVOCI.

Dagsværdien er det beløb, som et finansielt aktiv kan handles til mellem uafhængige parter. I et aktivt marked udtrykkes dagsværdien i form af noterede priser. Alternativt udtrykkes den i form af en modelberegnet værdi, baseret på anerkendte modeller og observerbare markedsdata, som svarer hertil. Dagsværdien af unoterede aktier og andre kapitalandele beregnes på baggrund af tilgængelige oplysninger om handler og under hensyntagen til eventuelle ejeraftaler mv. Alternativt beregnes den på baggrund af en diskontering af forventede betalingsstrømme.

Kapitalandele i associerede virksomheder

Associerede virksomheder er virksomheder, i hvilke koncernen besidder kapitalandele og har en betydelig, men ikke bestemmende indflydelse. Kapitalandele i associerede virksomheder indregnes og måles efter den indre værdis metode.

Den forholdsmæssige andel af de enkelte virksomheders resultat efter skat medtages i posten "Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder".

Afledte finansielle instrumenter og regnskabsmæssig sikring

Afledte finansielle instrumenter indregnes og måles til dagsværdi (markedsværdi). Positive markedsværdier indregnes under "Andre aktiver". Negative markedsværdier indregnes under "Andre passiver".

Kursregulering af afledte finansielle instrumenter, som er indgået med henblik på at afdække renterisikoen på fastforrentede udlån, medfører umiddelbart asymmetri i regnskabet, idet fastforrentede udlån måles til amortiseret kostpris. Asymmetrien elimineres ved anvendelse af makro-hedgereglerne i IAS 39 (dagsværdisikring) som en dynamisk sikring med daglig opdatering. Den opgjorte ændring i dagsværdien af de udlån, der er effektivt sikret, indgår i balancen under "Andre aktiver" eller under "Andre passiver" og indregnes i resultatopgørelsen under Kursreguleringer".

Puljeaktiviteter

Samtlige puljeaktiver og -indlån indregnes i separate balanceposter. Afkast af puljeaktiver og fordeling til puljedel-

{88}------------------------------------------------

Note 1 Anvendt regnskabspraksis - fortsat

tagere føres under posten "Kursreguleringer". De aktiver, som puljedeltagernes opsparing er placeret i, værdiansættes til dagsværdi.

Beholdningen af aktier og obligationer udstedt af koncernen er reduceret i henholdsvis egenkapitalen og udstedte obligationer. "Indlån i puljeordninger" kan derfor overstige "Aktiver tilknyttet puljeordninger".

Immaterielle aktiver

Immaterielle aktiver vedrører værdien af kunderelationer erhvervet i forbindelse med virksomhedsovertagelser samt goodwill.

Værdien af de erhvervede kunderelationer måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Værdien af de erhvervede kunderelationer afskrives over den forventede levetid på 5-15 år.

Goodwill indregnes ved første indregning i balancen til kostpris. Efterfølgende måles goodwill til kostpris med fradrag af akkumulerede nedskrivninger. Der foretages ikke amortisering af goodwill. Goodwill testes årligt for nedskrivningsbehov og nedskrives til genindvindingsværdi over resultatopgørelsen, hvis den regnskabsmæssige værdi er højere. Genindvindingsværdien opgøres som nutidsværdien af de forventede fremtidige nettopengestrømme fra den aktivitet, som goodwill er knyttet til. Fastlæggelsen af pengestrømsfrembringende enheder følger den ledelsesmæssige struktur og interne økonomistyring. Ledelsen vurderer det laveste niveau for pengestrømsfrembringende enheder, hvortil den regnskabsmæssige værdi af goodwill kan allokeres. Den endelige allokering af goodwill til relevante enheder forventes gennemført i løbet af 2026.

Nedskrivninger på goodwill tilbageføres ikke.

Domicilejendomme

Domicilejendomme er ejendomme, som koncernen overvejende selv benytter til bankdrift.

Domicilejendomme indregnes ved anskaffelse til kostpris og måles efterfølgende til omvurderet værdi, svarende til dagsværdien på omvurderingsdagen med fradrag af af- og nedskrivninger. Omvurderinger gennemføres med tilstrækkelig regelmæssighed, så den regnskabsmæssige værdi ikke afviger væsentligt fra den værdi, som ville blive fastsat ved anvendelse af dagsværdien på balancedagen.

En nedgang i den regnskabsmæssige værdi ved omvurdering af domicilejendomme omkostningsføres, medmindre der er tale om tilbageførsel af tidligere foretagne opskrivninger. En stigning ved omvurdering af domicilejendomme indregnes i anden totalindkomst og overføres til opskrivningshenlæggelser under egenkapitalen, bortset fra tilbageførsler af tidligere indregnede nedskrivninger af den pågældende ejendom. Domicilejendomme afskrives lineært over den forventede brugstid på 50 år under hensyntagen til den forventede scrapværdi ved brugstidens udløb.

Ved den løbende måling af grunde og bygninger ansættes den enkelte ejendoms værdi på basis af afkastmetoden.

Grundforudsætningerne, afkast og afkastprocent er vurderet af eksterne vurderingsmænd.

Af- og nedskrivninger indregnes i resultatopgørelsen under "Af- og nedskrivninger på materielle aktiver".

Øvrige materielle aktiver

Øvrige materielle aktiver omfatter primært IT-udstyr, inventar og indretning af lejede lokaler, som måles til kostpris med fradrag af af- og nedskrivninger. Afskrivninger foretages lineært over den forventede brugstid, typisk 3-5 år. Indretning af lejede lokaler afskrives over lejekontraktens løbetid. Af- og nedskrivninger indregnes i resultatopgørelsen under "Af- og nedskrivninger på materielle aktiver".

Andre aktiver

Posten omfatter aktiver, der ikke er indregnet under øvrige aktivposter, blandt andet positive markedsværdier af spotforretninger og afledte finansielle instrumenter, afgivet kontant sikkerhedsstillelse i forbindelse med CSA-aftaler samt tilgodehavende renter.

Udbytte

Foreslået udbytte indregnes som en forpligtelse på tidspunktet for vedtagelse på den ordinære generalforsamling. Udbytte, som foreslås udbetalt for året, vises som en særskilt post under egenkapitalen indtil vedtagelsen.

Hybrid kernekapital

Hybrid kernekapital, der er uden forfald og med frivillig tilbagebetaling af renter og hovedstol, indregnes regnskabsmæssigt i egenkapitalen. Tilsvarende betragtes de til udstedelsen knyttede renteudgifter regnskabsmæssigt som udbytte. Renter fragår egenkapitalen på betalingstidspunktet (beslutningstidspunktet).

Egne aktier

Anskaffelses- og afståelsessummer i forbindelse med koncernens køb og salg af AL Sydbank-aktier indregnes direkte i egenkapitalen.

{89}------------------------------------------------

Note 1 Anvendt regnskabspraksis - fortsat

Andre passiver

Posten omfatter blandt andet negative markedsværdier af spotforretninger og afledte finansielle instrumenter, modtaget kontant sikkerhedsstillelse i forbindelse med CSA-aftaler, negative beholdninger i forbindelse med reverseforretninger, skyldige renter samt hensatte personaleforpligtelser.

Negative beholdninger i forbindelse med reverseforretninger opstår, når koncernen videresælger aktiver modtaget som sikkerhed i forbindelse med reverseforretninger. Disse modtagne aktiver føres ikke i balancen, hvorfor et videresalg medfører en negativ beholdning.

Lønninger, lønsumsafgift, udgifter til social sikring samt betalt fravær indregnes i det regnskabsår, hvor koncernens medarbejdere har udført den tilknyttede arbejdsydelse. Omkostninger vedrørende koncernens langfristede personaleydelser periodiseres, så de følger arbejdsydelserne udført af de pågældende medarbejdere. Pensionsbidrag indbetales løbende på medarbejdernes pensionsordninger og omkostningsføres i resultatopgørelsen.

Medarbejderaktier

Når koncernens medarbejdere gives mulighed for at tegne aktier til en kurs, som er lavere end markedskursen, indregnes favørelementet fra tildelingstidspunktet som en omkostning under personaleomkostninger. Modposten hertil indregnes direkte i egenkapitalen som en ejertransaktion. Favørelementet omkostningsføres løbende over perioden fra tildeling til retserhvervelse med forskellen mellem dagsværdien og tegningskursen for de tildelte aktier eller tegningsretter.

Hensatte forpligtelser

Hensatte forpligtelser omfatter blandt andet hensættelser til tab på garantier, hensættelser på tabsgivende kontrakter samt retssager mv. Finansielle garantier indregnes første gang til dagsværdi, der typisk svarer til den modtagne garantipræmie.

Efterfølgende måles garantier til den højeste værdi af henholdsvis den modtagne garantipræmie amortiseret over garantiperioden og en eventuel hensættelse til forventet tab.

Der indregnes en hensættelse vedrørende en ikke-finansiel garanti eller tabsgivende kontrakt, hvis det er sandsynligt, at garantien eller kontrakten vil blive effektueret, og hvis forpligtelsens størrelse kan opgøres pålideligt. Hensatte forpligtelser baseres på ledelsens bedste skøn over

forpligtelsernes størrelse. Ved måling af hensatte forpligtelser foretages tilbagediskontering, hvor det er væsentligt.

Finansielle forpligtelser

Indlån, udstedte obligationer, efterstillede kapitalindskud og gæld til kreditinstitutter mv. indregnes ved lånoptagelse til dagsværdi med fradrag af afholdte transaktionsomkostninger.

Efterfølgende sker måling af indlån, udstedte obligationer, efterstillede kapitalindskud og gæld til kreditinstitutter mv., der ikke er repoforretninger, til amortiseret kostpris ved anvendelse af den effektive rentemetode, således at forskellen mellem nettoprovenu og nominel værdi indregnes i resultatopgørelsen under "Renteudgifter" over låneperioden.

Øvrige forpligtelser måles til nettorealisationsværdi.

Aktiver i midlertidig besiddelse

Aktiver i midlertidig besiddelse omfatter materielle aktiver og afhændelsesgrupper, som besiddes bestemt for salg, herunder aktiver eller selskaber som er overtaget i forbindelse med nødlidende eksponeringer.

Aktiver klassificeres som i midlertidig besiddelse, når deres regnskabsmæssige værdi primært vil blive genindvundet gennem salg indenfor 12 måneder i henhold til en formel plan. Aktiver eller afhændelsesgrupper, der er i midlertidig besiddelse, måles til den laveste værdi af henholdsvis den regnskabsmæssige værdi og dagsværdien med fradrag af salgsomkostninger. Der afskrives og amortiseres ikke på aktiver fra det tidspunkt, hvor de klassificeres som i midlertidig besiddelse.

Tab ved værdiforringelse, som opstår ved den første klassifikation som aktiver i midlertidig besiddelse, og gevinster eller tab ved efterfølgende måling til laveste værdi af henholdsvis den regnskabsmæssige værdi og dagsværdien med fradrag af salgsomkostninger indregnes i resultatopgørelsen under de poster, de vedrører.

Garantiordning

Bidrag til Garantiformuen og Afviklingsformuen, herunder til dækning af tab i forbindelse med pengeinstitutters afvikling eller konkurs, medtages under "Andre driftsudgifter".

Skatter

Banken er sambeskattet med de danske koncernselskaber.

{90}------------------------------------------------

Note 1 Anvendt regnskabspraksis - fortsat

AL Sydbank A/S er udpeget som administrationsselskab for sambeskatningsenheden. Selskabsskat af sambeskatningsindkomsten fordeles fuldt ud ved betaling af sambeskatningsbidrag mellem de danske koncernselskaber. Årets skat, der omfatter skat af årets skattepligtige indkomst, regulering af udskudt skat samt regulering af tidligere års skatter, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, i anden totalindkomst med den andel, der relaterer sig hertil, og direkte i egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer direkte i egenkapitalen.

Aktuelle skatteforpligtelser og aktuelle skatteaktiver indregnes i balancen som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst reguleret for skat af tidligere års skattepligtige indkomster samt for betalte acontoskatter.

Udskudt skat indregnes på grundlag af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssige og skattemæssige værdier i de enkelte koncernselskabers balancer samt fremfør bare skattemæssige underskud, der forventes at kunne udnyttes. Udskudt skat måles på grundlag af de skatteregler og skattesatser, der med balancedagens lovgivning vil være gældende, når den udskudte skat forventes udløst som aktuel skat.

Pengestrømsopgørelse

Pengestrømsopgørelsen viser pengestrømme opdelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet samt likvider ved årets begyndelse og slutning. Pengestrømsopgørelsen præsenteres efter den indirekte metode med udgangspunkt i resultat før skat.

Likviditetsvirkningen af køb og salg af virksomheder vises separat under pengestrømme fra investeringsaktivitet. I pengestrømsopgørelsen indregnes pengestrømme vedrørende købte virksomheder fra overtagelsestidspunktet, og pengestrømme vedrørende solgte virksomheder indregnes frem til overdragelsestidspunktet.

Pengestrømme fra drift opgøres som årets resultat før skat reguleret for ikke-kontante driftsposter, betalte skatter samt ændring i driftskapital.

Pengestrømme fra investeringer omfatter køb og salg af materielle og immaterielle aktiver samt kapitalandele i associerede virksomheder.

Pengestrømme fra finansiering omfatter betalt udbytte samt bevægelser i egenkapital, efterstillede kapitalindskud og udstedte obligationer.

Likvider omfatter kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker, fuldt ud sikre og likvide anfordringstilgodehavender i kreditinstitutter og forsikringsselskaber samt ubelånte indlånsbeviser.

Segmentoplysninger

Koncernen er organiseret i en række forretningsområder og centrale fællesfunktioner. Segmenterne er opdelt ud fra forskelle i produkter og serviceydelser og omfatter Bankaktiviteter, kapitalforvaltning, Markets, Finans og Øvrige. Forretningsområderne er nærmere omtalt i note 5.

Sammenhængen mellem resultatopgørelsen efter IFRS og koncernens resultatmål er vist i note 6.

Segmentoplysningerne for forretningsområderne følger koncernens regnskabspraksis for så vidt angår indregning og måling. Transaktioner mellem segmenter afregnes til markedspris. Centralt afholdte omkostninger allokeres til forretningsområderne ud fra en vurdering af den forholdsmæssige andel af det samlede aktivitetsniveau. Til brug for koncernens interne økonomistyring, jf. de i note

5 anførte segmentoplysninger, anvendes nedenstående resultatmål.

Basisindtjening

Basisindtjening indeholder indtjening på kunder, der serviceres i koncernens filialnet, herunder renter, kurtager, provisioner fra investeringsforeninger, depotgebyrer og kapitalforvaltningshonorarer.

Handelsindtjening

Handelsindtjening indeholder alene indtjening på kunder med tilhør i Markets, samt indtjening på flow og marketmaking i værdipapirer og andre finansielle instrumenter, samt positionstagning i forbindelse hermed.

Basisresultat før nedskrivninger

Basisresultat før nedskrivninger på udlån mv. udgøres af basisindtjening og handelsindtjening fratrukket omkostninger, der vedrører disse aktiviteter.

Nedskrivninger på udlån mv.

Nedskrivninger på udlån mv. udgøres af nedskrivninger på bankudlån, hensættelser på garantier samt kreditværdijustering på afledte finansielle instrumenter.

Basisresultat

Basisresultat udgøres af basisindtjening og handelsindtjening fratrukket omkostninger og nedskrivninger på udlån mv., der vedrører disse aktiviteter.

{91}------------------------------------------------

Note 1 Anvendt regnskabspraksis - fortsat

Beholdningsresultat

Beholdningsresultat udgøres af afkastet af den beholdning af aktier, obligationer, afledte finansielle instrumenter og kapitalandele, der styres af Finans, der er en del af forretningsområdet Markets.

Beholdningsresultatet er opgjort efter udgifter til fundingog administrative omkostninger.

Poster med engangskarakter, netto

Poster med engangskarakter, netto, dækker over indtægter og omkostninger, der ikke vedrører bankens løbende kerneforretning, og som ikke forventes at gentage sig. Det kan eksempelvis omfatte særlige udviklingsprojekter, omkostninger eller gevinster af engangskarakter, integrationsog omstruktureringsomkostninger, samt øvrige poster, der ikke er direkte relateret til den ordinære bankdrift. Netto angiver forskellen mellem sådanne engangsposter på indtægtssiden og udgiftssiden.

Kommende standarder og fortolkningsbidrag

International Accounting Standards Board (IASB) har udsendt følgende nye regnskabsstandarder og fortolkningsbidrag (IFRIC), der ikke er obligatoriske for koncernen ved udarbejdelsen af årsregnskabet for 2025. Disse omfatter:

Ændring til IFRS 9 og IFRS 7 vedr. klassifikation og måling af finansielle aktiver
IFRS 18, Præsentation af årsregnskaber (erstatter IAS 1)

Koncernen forventer først at implementere de nye regnskabsstandarder og fortolkningsbidrag, når de bliver obligatoriske. Nye/ændrede standarder og fortolkningsbidrag forventes ikke at få væsentlig indflydelse på koncernens regnskabsaflæggelse.

Modervirksomhedens regnskabspraksis

Årsregnskabet for modervirksomheden aflægges efter lov om finansiel virksomhed og Finanstilsynets regnskabsbekendtgørelse. Den anvendte regnskabspraksis i årsregnskabet for modervirksomheden er den samme som for koncernregnskabet bortset fra:

• Strategiske aktiebesiddelser, som i årsregnskabet for modervirksomheden værdireguleres over resultatopgørelsen, mens de i koncernregnskabet værdireguleres over anden totalindkomst. Forskellen skyldes, at Finanstilsynets regnskabsbekendtgørelse ikke på dette punkt er forenelig med IFRS. Forholdet har ingen indvirkning på balancen og egenkapitalen, mens indvirkning på årets resultat er specificeret i note 46.

• Modervirksomhedens leje af ejendomme af dattervirksomheder, der i overensstemmelse med Finanstilsynets regnskabsbekendtgørelse ikke behandles efter principperne i IFRS 16, men fortsat behandles efter principperne i IAS 17. Dette skyldes, at modervirksomheden finansierer ejendommene fuldt ud, og anvendelse af IFRS 16 dermed ville medføre en dobbelt indregning af ejendommene i modervirksomhedens balance.

Tilknyttede virksomheder er virksomheder, i hvilke modervirksomheden har bestemmende indflydelse. Kapitalandele i tilknyttede virksomheder indregnes og måles efter den indre værdis metode. Den forholdsmæssige andel af de enkelte virksomheders resultat efter skat føres under posten "Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder".

Rapportering i henhold til ESEF-forordningen

Årsrapporten for AL Sydbank udarbejdes i henhold til ESEF-forordningen (EU-Kommissionens delegerede forordning 2019/815 om det digitale fælles elektroniske rapporteringsformat ESEF).

Årsrapporten rapporteres i XHTML-format med en iXBRL- tagging af koncernregnskabet inkl. noter. ESEF-forordningen kræver anvendelse af det særlige digitale rapporteringsformat for årsrapporter for børsnoterede virksomheder, og fastsætter de generelle regler for årsrapportens format og mere specifikke regler om tagging af koncernregnskabet inkl. noter.

Kombinationen af XHTML-formatet og iXBRL-tagging gør det muligt at læse koncernregnskabet maskinelt, samt forbedrer sammenligneligheden af regnskabsoplysninger. Koncernregnskabet inkl. noter er opmærket i iXBRL ved brug af ESEF-taksonomien, der er en del af ESEF-forordningen.

Årsrapporten består af XHTML-dokumentet sammen med de tekniske filer, der alle er inkluderet i ZIP-filen ALSydbank-2025-12-31-da.zip.

{92}------------------------------------------------

Note 1 Anvendt regnskabspraksis - fortsat

Nøgledefinitioner

XHTML (eXtensible HyperText Markup Language) er et sprog, som bruges til at strukturere og markere indhold i dokumenter, der kan vises i en standard webbrowser.

iXBRL-tagging er skjulte informationer, der er indeholdt i kildekoden i XHTML-dokumentet og muliggør en konvertering af informationen til en maskinlæsbar XBRL-data.

ESEF-data
Virksomhedens domicil	Danmark
Navn på koncernens øverste modervirk somhed	AL Sydbank A/S (noteret på Nasdaq Copenhagen)
Beskrivelse af virksomhedens drift og primære aktiviteter	Finansiel virksomhed, bankdrift
Indregistreringsland	Danmark
Hovedforretningssted	Danmark
Redegørelse for ændring af navn på regnskabsaflæggende virksomhed	Navneændring fra Sydbank A/S til AL Sydbank A/S ifm. fusion
Virksomhedens juridiske form	A/S
Navn på regnskabsaflæggende virksomhed	AL Sydbank A/S
Modervirksomhedens navn	AL Sydbank A/S (noteret på Nasdaq Copenhagen)
Virksomhedens hjemsted	Peberlyk 4 6200 Aabenraa

Note 2 Regnskabsmæssige skøn og vurderinger

Ledelsens anvendte skøn og vurderinger er baseret på forudsætninger, som ledelsen anser for forsvarlige, men som i sagens natur er usikre og uforudsigelige. Forudsætningerne kan være ufuldstændige eller unøjagtige, og uventede fremtidige begivenheder eller omstændigheder kan opstå. At foretage skøn og vurderinger er derfor i sagens natur vanskeligt, og når disse desuden involverer kundeforhold og øvrige modparter, vil de være forbundet med usikkerhed. Det kan være nødvendigt at ændre tidligere foretagne skøn som følge af ændringer i de forhold, der lå til grund for de tidligere skøn, eller på grund af ny viden eller efterfølgende begivenheder.

De områder, hvor kritiske skøn og vurderinger har den væsentligste effekt på regnskabet, er:

Måling af udlån og garantier mv., herunder især det ledelsesmæssige skøn til makroøkonomiske risici.
Dagsværdi af unoterede finansielle instrumenter.
Virksomhedsovertagelse

Måling af udlån og garantier mv.

Nedskrivninger af udlån og hensættelser til tab på garantier og uudnyttede kredittilsagn foretages for at tage hensyn til de forventede tab ved indgåelsen samt eventuel kreditforringelse efter første indregning. Opgørelsen af nedskrivninger til forventede tab er forbundet med en række skøn, herunder på hvilke udlån eller porteføljer af udlån, der er indtruffet kreditforringelse samt opgørelse af det forventede tab.

Vurdering af graden af kreditforringelse af eksponeringer indebærer en række skøn, og er dermed forbundet med usikkerhed.

Opgørelsen af forventede tab på eksponeringsniveau er i vid udstrækning baseret på risikoregistreringer, modeller og historiske erfaringer, men indeholder også en række skøn over risici og forventet udvikling i den enkelte eksponering, herunder fremtidig betalingsevne og værdi af sikkerheder, som især omfatter pant i ejendomme. I perioder med usikre konjunkturforhold eller væsentlige demografiske eller strukturelle forandringer er usikkerheden øget. Dette afspejler sig i behovet for ledelsesmæssige justeringer, som i sagens natur er forbundet med usikkerhed. Koncernens modeller til beregning af nedskrivninger på eksponeringer i stadie 1 og 2 indeholder forventninger til konjunkturudvikling. Forventningerne til konjunkturudviklingen baserer sig på skøn over sandsynligheden for forskellige udfald af den økonomiske vækst. Forventningerne udmønter sig i en fastsættelse af sandsynligheden for scenarierne basis, upturn og downturn.

Sandsynligheden for downturn-scenariet er pr. 31. december 2025 fastsat til 95 pct., der er uændret sammenholdt med 31. december 2024.

Nedskrivninger på eksponeringer i stadie 3 og den svage del af stadie 2 baserer sig på individuelle vurderinger, hvori indgår forventninger til fremtidige ændringer i sikkerhedsværdier mv.

I tillæg til de beregnede nedskrivninger vurderer ledelsen, hvorvidt der er behov for tillæg til nedskrivninger vedrørende udsatte brancher, kundesegmenter eller andre forhold, som vurderes endnu ikke at være afspejlet i bankens registreringer.

{93}------------------------------------------------

Note 2 Regnskabsmæssige skøn og vurderinger - fortsat

Pr. 31. december 2024 udgjorde det ledelsesmæssige skøn til afdækning af den makroøkonomiske usikkerhed 500 mio. kr. Det ledelsesmæssige skøn udgjorde 400 mio. kr. vedrørende erhvervskunder og 100 mio. kr. vedrørende privatkunder.

Pr. 31. december 2025 er det ledelsesmæssige skøn til afdækning af den makroøkonomiske usikkerhed fortsat 500 mio. kr., hvor 400 mio. kr. er vedrørende erhvervskunder og 100 mio. kr. vedrørende privatkunder.

Det ledelsesmæssige skøn til makroøkonomiske risici dækker bl.a. mulige tab forbundet med en fortsat protektionistisk politik i USA, der potentielt medfører økonomisk tilbagegang i både USA og Europa. En sådan udvikling påvirker også dansk økonomi, hvor især eksportvirksomheder rammes af den lavere internationale efterspørgsel. Det medfører stigende ledighed og generel tilbageholdenhed i privatforbruget, hvilket breder sig til den øvrige økonomi.

I den opgjorte dagsværdi, af de i forbindelse med fusionen overtagende porteføljer, er der indregnet et ledelsesmæssigt skøn på 485 mio. kr. Dette ledelsesmæssige skøn er fastholdt i nettoværdien af overtagne porteføljer. Den samlede reservation til ledelsesmæssige skøn udgør 985 mio. kr.

Der henvises til noterne om risikostyring for en nærmere beskrivelse af nedskrivninger af udlån. Udlån udgør 47 pct. af koncernens aktiver ultimo 2025.

Hensættelser til tab på finansielle garantier og uudnyttede kredittilsagn, som afgives i forbindelse med kundeengagementer, foretages efter samme principper som ved nedskrivning af udlån og indebærer samme usikkerheder.

Dagsværdi af finansielle instrumenter

Koncernen måler en række finansielle instrumenter til dagsværdi, herunder alle afledte finansielle instrumenter samt aktier og obligationer.

Vurderinger udøves i forbindelse med fastsættelse af dagsværdien af finansielle instrumenter på følgende områder:

Valg af værdiansættelsesmetode.
Fastsættelse af, hvornår tilgængelige noterede priser ikke repræsenterer dagsværdien.
Opgørelse af dagsværdireguleringer for at tage højde for relevante risikofaktorer såsom kredit-, model- og likviditetsrisiko.
Vurdering af, hvilke markedsparametre der skal iagttages.
For unoterede aktier skønnes over fremtidige pengestrømme og forrentningskrav.

De ledelsesmæssige skøn baseres på en vurdering, der er i overensstemmelse med koncernens regnskabspraksis og almindeligt anerkendte værdiansættelsesmetoder.

Koncernen har som led i sin drift erhvervet strategiske kapitalandele. Strategiske kapitalandele måles til dagsværdi på baggrund af tilgængelige oplysninger om handler med den pågældende virksomheds kapitalandele eller alternativt på baggrund af en værdiansættelsesmodel baseret på anerkendte metoder og aktuelle markedsdata, herunder inddragelse af en vurdering af den forventede fremtidige indtjening og pengestrømme. Værdiansættelsen vil ligeledes være påvirket af medejerskab, samhandel og aktionæroverenskomster/ejeraftaler mv.

For finansielle instrumenter, hvor værdiansættelsen kun i mindre omfang bygger på observerbare markedsdata, er værdiansættelsen påvirket af skøn. Dette er for eksempel tilfældet for unoterede aktier og for visse obligationer, hvor der ikke er et aktivt marked. Værdiansættelsen af illikvide obligationer er påvirket af antagelsen om det relevante kreditspænd.

Der henvises til omtale i note 1 Anvendt regnskabspraksis og i note 39 Oplysning om dagsværdi for en nærmere beskrivelse. Finansielle instrumenter værdiansat ud fra ikke-observerbare input udgør 3.714 mio. kr., svarende til 1,1 pct. af koncernens aktiver ultimo 2025.

Virksomhedsovertagelse

I forbindelse med fusionen med Arbejdernes Landsbankkoncernen er der foretaget en vurdering af dagsværdien af de overtagne aktiver og forpligtelser i overensstemmelse med reglerne herfor.

Omkostninger, der er relateret til overtagelsen, men som det er vurderet ikke er direkte henførbare til udstedelse af aktier, er udgiftsført i resultatopgørelsen.

Værdien af de overtagne kunderelationer mv. (immaterielt aktiv) samt udlån, lånetilsagn og garantier er i væsentligt omfang baseret på skøn og beregninger, idet der ikke findes markedspriser for disse aktiver.

Opgørelsen af dagsværdier har medført indregning af værdi af kunderelationer.

Der henvises til note 47 for en specifikation af de overtagne aktiver og forpligtelser samt yderligere oplysninger om overtagelsen. Bortset fra almindelig skønsmæssig usikkerhed har der ikke været særlige vanskeligheder forbundet med opgørelsen af dagsværdier på overtagelsestidspunktet.

{94}------------------------------------------------

Note 3 Solvens

Koncernen anvender følgende metoder ved opgørelse af solvens:

Kreditrisiko uden for handelsbeholdningen, privatkunder	Avancerede interne ratingbaserede metode og standardmetoden
Kreditrisiko uden for handelsbeholdningen, erhvervskunder	Avancerede interne ratingbaserede metode og standardmetoden
Kreditrisiko uden for handelsbeholdningen, store erhvervskunder og finansielle erhvervskunder	Grundlæggende interne ratingbaserede metode og standardmetoden
Kreditrisiko uden for handelsbeholdningen, finansielle modparter	Standardmetoden
Modpartsrisiko	SACCR-metoden
Værdifastsættelse af sikkerhedsstillelser	Den udbyggede metode
Markedsrisiko	Standardmetoden
Operationel risiko	Standardindikatormetoden
Kreditværdijustering	BA-CVA (basismetoden)

Koncernens beholdning af anlægsaktier består primært af strategiske sektoraktier mv. og indgår ved koncernens solvensopgørelse under andre eksponeringer inkl. kreditværdijustering.

Der anvendes forskellige typer af sikkerhedsstillelse med henblik på at reducere risikoen på koncernens udlånsportefølje. De væsentligste sikkerhedsstillelser udgøres af pantsætninger, kautioner og garantier.

Pantsætninger omfatter indlånskonti og finansielle aktiver i form af obligationer og aktier. Koncernen sikrer, at det pantsatte er adskilt fra kundernes råderet, og at pantet er juridisk gyldigt. Værdiansættelsen sikres via kravene i den udbyggede metode i henhold til EU's forordning nr. 575/2013 samt direktiv 2013/36/EU om krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR/CRD IV), som reducerer værdien af sikkerhedsstillelse ud fra udsteder, løbetid og omsættelighed.

Koncernen har indgået nettingaftaler med alle væsentlige modparter.

		AL Sydbank-koncernen
Mio. kr.	2025	2024
Egentlig kernekapitalprocent	15,8	17,8
Kernekapitalprocent	17,1	19,0
Kapitalprocent	19,2	21,4
Kapitalgrundlaget er sammensat således
Egenkapital, aktionærer i AL Sydbank A/S	35.759	14.982
Kapitalfradrag ud fra forsigtighedsprincip	-109	-78
Faktiske eller eventuelle forpligtelser til køb af egne aktier	-35	-114
Foreslået udbytte	-2.163	-1.395
Immaterielle aktiver og aktiverede udskudte skatteaktiver	-8.761	-329
Væsentlige investeringer i den finansielle sektor	-2.306	-1.356
Utilstrækkelig dækning af misligholdte eksponeringer	-605	-75
Egentlig kernekapital	21.780	11.635
Hybrid kernekapital - egenkapital	1.845	746
Kernekapital	23.625	12.381
Supplerende kapital	2.905	1.582
Instrumenter i enheder i den finansielle sektor, hvor instituttet har væsentlige investeringer	-40	-28
Kapitalgrundlag	26.490	13.936

{95}------------------------------------------------

Note 3 Solvens – fortsat AL Sydbank-koncernen

AL S	/dban	k-kor	cernen

Mio. kr.	2025	2024
Kreditrisiko	91.853	40.721
Markedsrisiko	11.539	6.023
Operationel risiko	19.975	11.934
Andre eksponeringer, inkl. kreditværdijustering	14.650	6.536
Risikovægtede eksponeringer	138.017	65.214
Kapitalkrav efter søjle I, 8 pct.	11.041	5.217

Note 4 Gearingsgrad		AL Sydbank-koncernen
	2025	2024	2025	2024
Eksponering til beregning af gearingsgrad
Aktiver i alt	341.950	193.669	337.940	190.422
Heraf puljeaktiver	-48.297	-27.005	-48.297	-27.005
Korrektion derivater m.m.	5.674	3.072	7.404	3.072
Garantier mv.	26.139	16.154	26.100	16.096
Uudnyttede kredittilsagn mv.	5.092	11.154	4.482	11.122
Øvrige reguleringer	-9.594	-2.286	-11.345	-2.702
I alt	320.964	194.758	316.284	191.005
Kernekapital – fuldt indfaset	23.625	12.381	23.368	12.124
Gearingsgrad, pct. – fuldt indfaset	7,4	6,4	7,4	6,3

Note 5 Segmentoplysninger

Forretningssegmenter

Koncernens segmentregnskab opdeles resultatmæssigt i forretningsområderne Bankaktiviteter, Kapitalforvaltning, Markets, Finans og Øvrige.

Bankaktiviteter betjener alle typer af privat- og erhvervskunder.

Kapitalforvaltning indeholder primært bankens rådgivningsindtjening fra kunder og investeringsforeninger. Markets indeholder handelsindtjeningen samt en andel af indtjeningen fra kunder med decentralt tilhør, beregnet med udgangspunkt i markedsprisen herfor. Andelen er således Bankaktiviteters betaling for Markets faciliteter, herunder rådgivning og administration.

Finans indeholder koncernens afkast af positioner, som varetages af Treasury, herunder likviditetsdisponering. Øvrige omfatter poster med engangskarakter, omkostninger til direktion m.m. samt afkast af strategiske aktiebesiddelser, der ikke kan henføres til Bankaktiviteter eller Markets.

Transaktioner mellem segmenter afregnes på markedsprisniveau. Centralt afholdte omkostninger allokeres til forretningsområderne ud fra en vurdering af den forholdsmæssige andel af det samlede aktivitetsniveau.

Overskudslikviditet afregnes primært til korte pengemarkedsrenter, mens øvrige mellemværender afregnes til markedspriser.

{96}------------------------------------------------

Note 5 Segmentoplysninger – fortsat AL Sydbank-koncernen

Mio. kr.	Bank aktiviteter	Kapital forvaltning	Markets	Finans	Øvrige	I alt
Forretningssegmenter 2025
Basisindtjening*	6.521	525	128	-	-	7.174
Handelsindtjening	-	-	256	-	-	256
Indtjening i alt	6.521	525	384	-	-	7.430
Basisomkostninger	3.269	157	202	-	87	3.715
Nedskrivninger på udlån mv.	297	-	-	-	-	297
Basisresultat	2.955	368	182	-	-87	3.418
Beholdningsresultat	77	-	-	81	-	158
Resultat før engangsposter	3.032	368	182	81	-87	3.576
Poster med engangskarakter, netto	-1.102	-	-	-	-	-1.102
Resultat før skat	1.930	368	182	81	-87	2.474
Af- og nedskrivninger på materielle aktiver	145	1	4	-	1	151
Heltidsmedarbejdere ultimo	4.009	41	103	4	23	4.180
Forretningssegmenter 2024
Basisindtjening*	6.654	457	116	-	-	7.227
Handelsindtjening	-	-	268	-	-	268
Indtjening i alt	6.654	457	384	-	-	7.495
Basisomkostninger	2.917	139	181	-	75	3.312
Nedskrivninger på udlån mv.	595	-	-	-	-	595
Basisresultat	3.142	318	203	-	-75	3.588
Beholdningsresultat	-14	-	-	87	-	73
Resultat før engangsposter	3.128	318	203	87	-75	3.661
Poster med engangskarakter, netto	-16	-	-	-	-	-16
Resultat før skat	3.112	318	203	87	-75	3.645
Af- og nedskrivninger på materielle aktiver	134	3	7	-	1
						145
Heltidsmedarbejdere ultimo	1.928	41	101	4	20	2.094

^* se specifikation på side 15.

AL Sydbank-koncernens interne rapportering foretages ikke med udgangspunkt i produkter og tjenesteydelser. Fordeling af renteindtægter samt gebyrer og provisionsindtægter fremgår af note 7,8 og 10.

Note 5 Segmentoplysninger – fortsat AL Sydbank-koncernen

Mio. kr.		2025		2024
	Indtjening i alt	Aktiver	Indtjening i alt	Aktiver
Geografiske segmenter
Danmark	7.072	14.333	7.109	2.112
Udlandet	358	42	386	47
I alt	7.430	14.375	7.495	2.159

Indtægter fra eksterne kunder er fordelt ud fra kundernes organisatoriske tilhørsforhold i AL Sydbank-koncernen. Aktiver omfatter alene immaterielle aktiver, grunde og bygninger, øvrige materielle aktiver samt kapitalandele i associerede virksomheder og er fordelt på baggrund af aktivernes placering.

Den geografiske fordeling af koncernens indtægter og aktiver skal oplyses i henhold til IFRS og afspejler ikke den ledelsesmæssige opdeling af koncernen. Det er ledelsens opfattelse, at opdelingen på forretningssegmenter giver en mere meningsfyldt beskrivelse af koncernens aktiviteter.

{97}------------------------------------------------

Note 6 Sammenhæng mellem koncernens resultatmål og resultatopgørelsen efter IFRS AL Sydbank-koncernen

Note 6 Sammenhæng mellem koncernens resultatmål og resultatopgørelsen efter IFRS							AL Sydbank-koncernen
Mio. kr.	Basis indtjening	Handels indtjening	Basis omkost ninger	Nedskriv ninger på udlån mv.	Basis resultat	Behold nings resultat	Poster med engangs karakter, netto	Resultat før skat
2025
Nettorente- og gebyrindtægter	6.702	57			6.759	8		6.767
Kursreguleringer	380	199	-	14	593	157	-41	709
Andre driftsindtægter	35				35			35
Resultat af finansielle poster	7.117	256	-	14	7.387	165	-41	7.511
Udgifter til personale og administration			-3.557		-3.557	-7	-119	-3.683
Af- og nedskrivninger på (im)materielle aktiver			-151		-151			-151
Andre driftsudgifter			-7		-7		-942	-949
Nedskrivninger på udlån mv.				-311	-311			-311
Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder	57				57			57
Resultat før skat	7.174	256	-3.715	-297	3.418	158	-1.102	2.474
2024
Nettorente- og gebyrindtægter	6.711	100			6.811	-8		6.803
Kursreguleringer	433	168			601	88	25	714
Andre driftsindtægter	31				31			31
Resultat af finansielle poster	7.175	268	-	-	7.443	80	25	7.548
Udgifter til personale og administration			-3.133		-3.133	-7	-41	-3.181
Af- og nedskrivninger på (im)materielle aktiver			-145		-145			-145
Andre driftsudgifter			-34		-34			-34
Nedskrivninger på udlån mv.				-595	-595			-595
Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder	52				52			52
Resultat før skat	7.227	268	-3.312	-595	3.588	73	-16	3.645

{98}------------------------------------------------

Note 7 Renteindtægter		AL Sydbank-koncernen
Mio. kr.	2025	2024	2025	2024
Renteindtægter opgjort efter effektive rentes metode
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker	527	886	493	862
Udlån og andre tilgodehavender	3.754	4.338	3.639	4.290
Øvrige renteindtægter	27	4	27	4
I alt	4.308	5.228	4.159	5.156
Andre renteindtægter
Reverse med kreditinstitutter og centralbanker	36	95	36	95
Reverse udlån	456	680	456	680
Obligationer	536	827	536	820
Afledte finansielle instrumenter i alt	173	61	173	61
heraf:
Valutakontrakter	82	74	82	74
Rentekontrakter	91	-13	91	-13
I alt	1.201	1.663	1.201	1.656
Renteindtægter i alt	5.509	6.891	5.360	6.812
Dagsværdi, klassificeret ved første indregning	492	775	492	775
Dagsværdi, besiddet med handel for øje	709	888	709	881
Aktiver indregnet til amortiseret kostpris	4.308	5.228	4.159	5.156
I alt	5.509	6.891	5.360	6.812

Koncernens likviditetsberedskab består primært af danske realkreditobligationer. Renterisikoen på disse positioner er reduceret via afledte finansielle instrumenter. Som en konsekvens heraf påvirkes koncernens eksterne resultatopgørelse på renteindtægter, kursregulering af obligationer og kursregulering af afledte finansielle instrumenter. Det samme er tilfældet for koncernens positionstagning i såvel obligationer som aktier. Fordelingen mellem disse resultatposter giver ikke noget selvstændigt billede af indtjeningen og skal derfor ses under ét, hvilket er tilfældet i segmentoplysningerne - note 5 - samt i koncernens regnskabsberetning, hvor der samtidig tages højde for funding af positionerne.

{99}------------------------------------------------

Note 8 Renteudgifter		AL Sydbank-koncernen		AL Sydbank A/S
Mio. kr.	2025	2024	2025	2024
Repo med kreditinstitutter og centralbanker	37	94	37	94
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker	66	76	66	76
Repoindlån	28	67	28	67
Indlån og anden gæld	926	1.785	910	1.783
Udstedte obligationer	439	445	439	445
Efterstillede kapitalindskud	112	109	107	106
Øvrige renteudgifter	13	7	12	7
I alt	1.621	2.583	1.599	2.578
Dagsværdi, klassificeret ved første indregning	65	161	65	161
Forpligtelser indregnet til amortiseret kostpris	1.556	2.422	1.534	2.417
I alt	1.621	2.583	1.599	2.578
Dagsværdi, besiddet med handel for øje I alt	- 166	- 105	16 182	23 128
Note 10 Gebyrer og provisionsindtægter
Værdipapirhandel og depoter	942	834	733	655
Rådgivningsprovision, kapitalforvaltning	533	469	533	469
Betalingsformidling	505	417	486	408
Lånesagsgebyrer	259	194	255	194
Garantiprovision	171	164	171	164
Indtjening vedrørende fundede prioritetslån	78	51	78	51
Øvrige gebyrer og provisioner	632	602	631	600
Modtagne gebyrer og provisionsindtægter i alt	3.120	2.731	2.887	2.541
Afgivne gebyrer, kapitalforvaltning	9	12	9	12
Øvrige afgivne gebyrer og provisionsudgifter	398	329	322	268
Afgivne gebyrer og provisionsudgifter i alt	407	341	331	280

Bortset fra garantiprovision, der er indregnet i henhold til IFRS 9, er alle gebyrer og provisionsindtægter indregnet i henhold til IFRS 15. Tabsmodregningen vedrørende formidlede realkreditudlån udgør 9 mio. kr. (2024: 8 mio. kr.) og er fragået i den modtagne provision, der indgår under øvrige gebyrer og provisioner.

Gebyrer og provisionsindtægter, netto 2.713 2.390 2.556 2.261

{100}------------------------------------------------

Note 11 Kursreguleringer		AL Sydbank-koncernen		AL Sydbank A/S
Mio. kr.	2025	2024	2025	2024
Andre udlån og tilgodehavender til dagsværdi	35	34	35	34
Obligationer	142	261	142	259
Aktier mv.	171	184	371	270
Valuta	304	287	304	287
Afledte finansielle instrumenter	51	-52	51	-52
Aktiver tilknyttet puljeordninger	1.566	2.790	1.566	2.790
Indlån i puljeordninger	-1.566	-2.790	-1.566	-2.790
Øvrige aktiver/forpligtelser	6	0	6	0
I alt	709	714	909	798
Dagsværdi, besiddet med handel for øje, handelsbeholdning	580	560	709	558
Dagsværdi, klassificeret ved første indregning, anlægsaktier (FVPL)	129	154	200	240
I alt	709	714	909	798

Note 12 Andre driftsindtægter og andre driftsudgifter

Andre driftsindtægter
Lejeindtægter fast ejendom	16	14	15	15
Øvrige driftsindtægter	19	17	17	20
I alt	35	31	32	35
Andre driftsudgifter
Integrationsomkostninger ifm. fusion*	942	-	942	-
Tab ved salg af maskiner og inventar	8	-	7	-
Indskydergarantiordning mv.	-1	34	-1	34
I alt	949	34	948	34

^* Indholder primært udtrædelsesgodtgørelse til BEC.

{101}------------------------------------------------

Note 13 Udgifter til personale og administration		AL Sydbank-koncernen	AL Sydbank A/S
Mio. kr.	2025	2024	2025	2024
Lønninger og vederlag til
Direktion	24	23	24	23
Bestyrelse	8	8	8	8
Repræsentantskab	4	4	4	4
I alt	36	35	36	35
Personaleudgifter
Lønninger	1.762	1.506	1.657	1.433
Pensioner	192	164	180	157
Udgifter til social sikring	12	8	12	8
Lønsumsafgift	235	207	217	196
I alt	2.201	1.885	2.066	1.794
Øvrige administrationsudgifter
It	996	866	933	839
Husleje mv.	101	116	119	124
Markedsføring og repræsentation	125	120	93	100
Øvrige omkostninger	224	159	219	163
I alt	1.446	1.261	1.364	1.226
I alt	3.683	3.181	3.466	3.055
Revisionshonorar
Lovpligtig revision	4,8	2,9	4,3	2,4
Andre erklæringer med sikkerhed	2,5	1,5	2,0	1,3
Skatterådgivning	0,7	0,3	0,5	0,3
Honorar for andre ydelser	0,7	0,5	0,7	0,5
I alt	8,7	5,2	7,5	4,5

Ydelser fra bankens uafhængige revisor udover den lovpligtige revision omfatter lovpligtige erklæringer vedrørende bæredygtighedsrapport, fusion mv. samt øvrige krævede erklæringer. Skatterådgivning vedrører general rådgivning vedrørende skat, moms og afgifter. Andre ydelser vedrører primært rådgivning vedrørende it forhold og comfort letters ved obligationsudstedelse.

Udover honorar til den uafhængige revisor er der afholdt udgifter til driften af koncernens interne revision.

Antal beskæftigede

Det gennemsnitlige antal beskæftigede omregnet
til heltidsbeskæftigede (FTE)*	2.267	2.087	2.116	1.985

^* I det gennemsnitlige antal beskæftigede indregnes medarbejdere fra Arbejdernes Landsbank-koncernen kun med en måned.

{102}------------------------------------------------

Note 13 Udgifter til personale og administration – fortsat		AL Sydbank-koncernen		AL Sydbank A/S
1.000 kr.	2025	2024	2025	2024
Bestyrelseshonorar
Bestyrelseshonorar	6.018	5.938	6.018	5.948
Udvalgshonorar*	2.098	1.890	2.098	1.890
I alt	8.116	7.828	8.116	7.838
* Heraf udvalgshonorar:
Revisionsudvalg	517	502	517	502
Risikoudvalg	517	502	517	502
Lønudvalg	199	192	199	192
Nomineringsudvalg	375	298	375	298
Digitaliseringsudvalg	490	396	490	396

AL Sydbanks bestyrelse aflønnes med et fast honorar. Ud over det faste honorar ydes et fast udvalgshonorar til medlemmerne af bestyrelsens udvalg. Bestyrelsens aflønning reguleres svarende til den regulering, der finder sted i den mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Finansforundet indgåede overenskomst.

	AL Sydbank-koncernen			AL Sydbank A/S
Mio. kr.	2025	2024	2025	2024
Direktionens vederlæggelse
Fast løn	24,6	23,2	24,6	23,2
Variabel løn	0,0	0,0	0,0	0,0
Goder i form af fri bil mv.	0,6	1,0	0,6	1,0
Heraf modtagne honorarer i forbindelse med bestyrelsesposter	-0,7	-0,5	-0,7	-0,5
Koncernens udgift	24,5	23,7	24,5	23,7

Fratrædelsesgodtgørelse mv. til tidligere AL-direktionsmedlemmer, medtages ikke da de ikke har været en del af direktionen for AL Sydbank. Der henvises til vederlagsrapporten.

Bestyrelsen og direktionens vederlæggelse for 2025 fremgår af bankens hjemmeside: sydbank.dk/om-os/corporate-governance.

Ved den årlige vurdering af direktionens aflønning laves en vurdering af markedsniveauet. Direktionens aflønning reguleres derudover svarende til den regulering, der finder sted i den mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Finansforbundet indgåede overenskomst.

Koncernens udgift indeholder en egen indbetalt pension.

Direktionens fratrædelsesvilkår

Der er et opsigelsesvarsel på henholdsvis 6 og 12 måneder for direktør og banken. Ved fratrædelse foranlediget af banken er direktøren berettiget til at modtage en fratrædelsesgodtgørelse, svarende til 12 måneders løn.

Bankens aflønningspolitik fremgår af bankens hjemmeside sydbank.dk/om-os/corporate-governance.

{103}------------------------------------------------

Note 13 Udgifter til personale og administration	AL Sydbank-koncernen		AL Sydbank A/S
Mio. kr.	2025	2024	2025	2024
Vederlag til væsentlige risikotagere
Fast løn	49,1	47,6	43,8	44,2
Variabel løn	0,0	0,2	0,0	0,2
I alt	49,1	47,8	43,8	44,4
Antal heltidsmedarbejdere (gns.)	26,6	27,3	24,6	25,8
Vederlag til væsentlige kontrolfunktioner
Fast løn	18,0	16,9	18,0	16,9
Variabel løn	0,1	0,1	0,1	0,1
I alt	18,1	17,0	18,1	17,0
Antal heltidsmedarbejdere (gns.)	12,5	12,3	12,5	12,3

Væsentlige risikotagere og kontrolfunktioner modtager kun variabel løn under bagatelgrænsen, jf. aflønningsbekendtgørelsen. I tillæg til ovenstående modtager væsentlige risikotagere og kontrolfunktioner goder i form af fri bil, telefon mv., jf. koncernens lønpolitik.

Note 14 Nedskrivninger på udlån mv.

Nedskrivninger på udlån indregnet i resultatopgørelsen
Nedskrivninger og hensættelser	337	441	322	443
Tabsbogført	30	219	28	217
Indgået på tidligere afskrevne fordringer	56	65	56	65
Nedskrivninger på udlån mv.	311	595	294	595
Nedskrivnings- og hensættelsessaldo ultimo (korrektivkonto)
Stadie 1	356	136	333	130
Stadie 2	427	511	424	507
Stadie 3	1.175	1.039	1.702	1.361
Ledelsesmæssige skøn	508	502	500	500
Nedskrivnings- og hensættelsessaldo ultimo	2.466	2.188	2.959	2.498
Nedskrivninger og hensættelser
Nedskrivnings- og hensættelsessaldo primo	2.188	1.899	2.498	2.195
Nye nedskrivninger og hensættelser i perioden, netto	351	439	528	484
Tilgang vedr. overtagen portefølje	-	37	-	-
Tidligere nedskrevet, nu endeligt tabt	73	187	67	181
Nedskrivnings- og hensættelsessaldo ultimo	2.466	2.188	2.959	2.498
Nedskrivninger på udlån	2.122	2.017	2.619	2.327
Hensættelser på uudnyttede kreditrammer	150	57	146	57
Hensættelser på garantier	194	114	194	114
Nedskrivnings- og hensættelsessaldo ultimo	2.466	2.188	2.959	2.498

Årets tabsbogførte udlån, hvor retskravet er opretholdt, udgør 62 mio. kr. ultimo 2025 (2024: 263 mio. kr.). Af nedskrivninger på udlån mv. på 311 mio. kr. udgør dag-1-tab i forbindelse med overtagende porteføljer ved fusionen 161 mio. kr.

{104}------------------------------------------------

Note 15 Resultat af kapitalandele i assicierede og tilknyttede virksomheder	AL Sydbank-koncernen		AL Sydbank A/S
Mio. kr.	2025	2024	2025	2024
Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder mv.	57	52	57	52
Resultat af kapitalandele i tilknyttede virksomheder	-	-	17	34
I alt	57	52	74	86
Note 16 Skat
Beregnet skat af årets indkomst	163	644	220	649
Udskudt skat	427	234	417	236
Efterregulering af tidligere års beregnet skat	-9	5	-9	5
I alt	581	883	628	890
Heraf skat i Tyskland	70	75	70	75
Effektiv skatteprocent
AL Sydbanks aktuelle skatteprocent	22,0	22,0	22,0	22,0
Særskat for finansielle virksomheder	4,0	4,0	4,0	4,0
Permanente afvigelser	-2,1	-1,9	-2,1	-2,2
Regulering af tidligere års skatter og udskudte skatter	-0,4	0,1	-0,4	0,1
Effektiv skatteprocent	23,5	24,2	23,5	23,9
Heraf effektiv skatteprocent i Tyskland	30,9	30,9	30,9	30,9
Udskudt skat
Udskudt skat primo	168	-94	142	-94
Tilgang ved fusion	131	-	109	-
Tilgang ved erhvervelse af Coop Bank A/S	-	28	-	-
Årets udskudte skat indregnet i årets resultat	427	234	417	236
Udskudt skat ultimo, netto	726	168	668	142
Udskudte skatteaktiver	10	13	10	13
Udskudte skatteforpligtelser	736	181	678	155
Udskudt skat ultimo, netto	726	168	668	142

{105}------------------------------------------------

Note 16 Skat – fortsat AL Sydbank-koncernen AL Sydbank A/S

Mio. kr.				2025				2024
	Primo	Tilgang ved Fusion	Indregnet i årets resultat	Ultimo	Primo	Tilgang ved erhvervelsse af Coop Bank	Indregnet i årets resultat	Ultimo
Specifikation af udskudt skat
Udlån til amortiseret kostpris (inkl. IFRS 9-regulering)	126	46	163	335	-75	-3	204	126
Aktier	-3	0	0	-3	0		-3	-3
Grunde og bygninger	5	-3	5	7	4		1	5
Materielle aktiver	-28	3	1	-24	-25		-3	-28
Immaterielle aktiver	93	-11	237	319	61	31	1	93
Øvrige aktiver	29	-5	22	46	-8		37	29
Udstedte obligationer og efterstillet kapital	-3	-64	-2	-69	-3		0	-3
Hensatte forpligtelser	-2	-8	-7	-17	-2		0	-2
Øvrige passiver	-49	173	8	132	-46		-3	-49
Udskudt skat ultimo, netto	168	131	427	726	-94	28	234	168

I overensstemmelse med bankens skattepolitik benytter AL Sydbank sig af skatteincitamenter, når bankens adfærd er i tråd med Folketingets ønsker. I 2024 har det omfattet følgende skatteincitamenter: -Afskrivning af driftsmidler på forhøjet afskrivningsgrundlag efter afskrivningslovens § 5 D og § 5 E.

Koncernen er omfattet af reglerne om global minimumbeskatning (Pillar II), som er indført i Danmark med virkning fra 1. januar 2024. I henhold til Pillar II reglerne, vil koncernen være forpligtet til at betale en Pillar II skat, hvis den effektive skattesats opgjort i henhold til Pillar II regler for hver enkelt jurisdiktion er under 15 %.

I en overgangsperiode for 2024-2026 er det muligt at benytte simplificerede regler, hvor hvis en af disse 3 simplificerede tests kan opfyldes, medfører at Pillar II skatten for året kan ansættes til nul.

Koncernen har udarbejdet en analyse for FY 2025, som viser at koncernen forventer at kunne opfylde mindst 1 af de 3 simplificerede tests og Pillar II skatten dermed vil kunne ansættes til nul. Som følge heraf er der ikke indregnet nogen Pillar II skat i FY 2025 regnskabet.

Koncernen har ikke indregnet udskudt skat i relation til Pillar II i overensstemmelse med den obligatoriske undtagelse i IAS 12.

Ordentlighed på skatteområdet

Vi tager vores ansvar i relation til skatteindberetninger og -indbetalinger alvorligt, da skatteindbetalingerne er grundlaget for vores velfærdssamfund, og skatteområdet har høj væsentlighed både for bankens interessenter og bankens forretning. Det er vigtigt for AL Sydbank, at vores skattemæssige dispositioner kan forklares og forsvares i forhold til vores interessenter. AL Sydbank har derfor bl.a. ikke aktiviteter i lande, der er omfattet af EU's eller OECD's liste over skattelylande.

AL Sydbank samarbejder og er i løbende dialog med Skattestyrelsen, bl.a. via Tax Governance-samarbejdet for at sikre ordentlighed i bankens arbejde på skatteområdet.

AL Sydbank har en skattepolitik, der sætter rammerne for bankens adfærd på skatteområdet for så vidt angår egne, kunders og forretningsforbindelsers forhold. Bestyrelsen har ansvaret for skattepolitikken.

Note 17 Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker	AL Sydbank-koncernen			AL Sydbank A/S
Mio. kr.	2025	2024	2025	2024
Tilgodehavender på opsigelse hos centralbanker	11.023	10.747	11.023	10.747
Tilgodehavender hos kreditinstitutter	3.096	3.126	3.054	2.978
I alt	14.119	13.873	14.077	13.725
Anfordring	793	560	751	412
Til og med 3 måneder	12.946	13.313	12.946	13.313
Over 3 måneder og til og med 1 år	-	-	-	-
Over 1 år og til og med 5 år	25	-	25	-
Over 5 år	355	-	355	-
I alt	14.119	13.873	14.077	13.725
Heraf udgør reverseforretninger	1.282	2.363	1.282	2.363

{106}------------------------------------------------

Note 18 Udlån		AL Sydbank-koncernen
Mio. kr.	2025	2024	2025	2024
Anfordring	34.557	25.422	41.246	25.662
Til og med 3 måneder	29.888	25.113	25.192	25.007
Over 3 måneder og til og med 1 år	33.447	30.042	32.946	30.111
Over 1 år og til og med 5 år	30.350	16.647	28.232	15.956
Over 5 år	33.674	9.152	33.393	8.933
I alt	161.916	106.376	161.009	105.669
Udlån til dagsværdi – reverseforretninger	21.648	23.842	21.648	23.842
Udlån til amortiseret kostpris – bankudlån	140.268	82.534	139.361	81.827
I alt	161.916	106.376	161.009	105.669
Udlån og garantidebitorer fordelt på sektorer og brancher, pct.
Bygge og anlæg	2,4	2,8	2,0	2,8
Energiforsyning mv.	3,3	4,1	3,3	4,1
Fast ejendom	9,5	9,2	9,8	9,3
Finansiering og forsikring	19,0	28,5	23,4	28,3
Handel	10,1	14,0	9,6	14,4
Hoteller og restauranter	0,4	0,3	0,4	0,3
Industri og råstofindvinding	6,0	7,4	5,9	7,3
Information og kommunikation	0,3	0,3	0,3	0,3
Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri	3,5	3,0	3,6	3,1
Transport	1,7	2,2	1,7	2,2
Øvrige erhverv	9,0	9,3	8,5	9,2
Erhverv i alt	65,2	81,1	68,5	81,3
Offentlige myndigheder	0,0	0,0	0,0	0,0
Privat	34,8	18,9	31,5	18,7
I alt	100,0	100,0	100,0	100,0
Modtagne sikkerheder og typer heraf
Udlån til dagsværdi	21.648	23.842	21.648	23.842
Udlån til amortiseret kostpris	140.268	82.534	139.362	81.596
Garantier	26.139	16.154	26.100	16.096
Regnskabsmæssig krediteksponering	188.055	122.530	187.110	121.534
Sikkerhedsværdi	118.725	71.342	108.410	71.176
Blanko i alt	69.330	51.188	78.700	50.358
Typer af sikkerheder
Fast ejendom	44.687	12.773	44.552	12.689
Finansielt pant	29.907	31.121	29.907	31.121
Leasingaktiver, pantebreve m.m.	7.587	7.109	7.590	7.113
Virksomhedspant, driftsmidler m.m.	24.004	11.595	17.076	11.509
Garantier/kautioner	1.649	1.424	1.649	1.424
Andre sikkerheder	5.175	649	1.920	649
Anvendte sikkerheder i alt	113.009	64.671	102.694	64.505
Specielt sikrede forretninger (kreditforeningsgarantier)	5.716	6.671	5.716	6.671
I alt	118.725	71.342	108.410	71.176

I tilfælde af, at koncernen gør brug af sikkerheder, som ikke umiddelbart kan konverteres til likvide beholdninger, er det koncernens politik at få afhændet sådanne aktiver hurtigst muligt.

Der er i 2025 tilbagetaget udstyr i forbindelse med nødlidende engagementer for 29 mio. kr. (2024: 34 mio. kr.).

Der sker løbende vurdering af og afskrivning på leasingaktiverne. Dette medfører, at der i perioder med faldende priser på leasingaktiver sker en reduktion i de beregnede sikkerheder for koncernens leasingaktiviteter.

{107}------------------------------------------------

Note 18 Udlån – fortsat							AL Sydbank-koncernen
Mio. kr.				2025				2024
	Udlån	Garantier	Sikker hedsværdi	Blanko	Udlån	Garantier	Sikker hedsværdi	Blanko
Sikkerhedernes fordeling på ratingklasser
Ratingklasse
1	23.800	5.431	21.015	8.216	22.193	5.728	20.487	7.434
2	23.949	5.187	12.359	16.777	25.086	5.325	12.180	18.231
3	26.069	2.001	21.679	6.391	27.264	1.999	22.544	6.719
4	16.255	1.032	6.802	10.485	16.869	1.190	7.267	10.792
5	7.793	660	4.396	4.057	6.832	570	3.135	4.267
6	2.703	138	1.640	1.201	2.501	121	1.510	1.112
7	2.122	182	1.015	1.289	2.163	177	1.278	1.062
8	322	86	138	270	418	39	264	193
9	943	121	713	351	1.313	164	948	529
Default	1.608	141	771	978	1.566	169	706	1.029
Ikke-ratet/STD*	58.474	11.160	48.197	21.437	2.188	672	1.023	1.837
I alt	164.038	26.139	118.725	71.452	108.393	16.154	71.342	53.205
Nedskrivninger på udlån	2.122			2.122	2.017			2.017
I alt	161.916	26.139	118.725	69.330	106.376	16.154	71.342	51.188
Stadie 1	151.111	25.250	111.432	64.833	97.493	15.303	65.753	47.043
Stadie 2	8.455	557	4.616	4.396	8.256	668	4.799	4.125
Stadie 3	557	147	603	101	528	183	691	20
Kreditforringet ved første indregning	1.793	185	2.074	0	99	-	99	-
I alt	161.916	26.139	118.725	69.330	106.376	16.154	71.342	51.188

^* Bonitetskategorier vedrørende porteføljer fra tilførte enheder fremgår af note 47.

Koncernens kreditrisici omfatter udover udlån og garantier også kredittilsagn. Yderligere specifikationer af garantier og uigenkaldelige kredittilsagn fremgår af note 35.

AL Sydbank-koncernen

Mio. kr.			2025			2024
	Privat	Erhverv	I alt	Privat	Erhverv	I alt
Forfaldne, men ikke værdiforringede fordringer*
0-30 dage	110	118	228	43	131	174
31-60 dage	6	3	9	-	-	-
61-90 dage	1	-	1	-	-	-
I alt	117	121	238	43	131	174

Ratingklasse
1	17	-	17	16	11	27
2	7	11	18	5	25	30
3	6	10	16	8	17	25
4	4	12	16	3	22	25
5	1	12	13	2	35	37
6	0	4	4	0	5	5
7	1	4	5	0	10	10
8	2	0	2	2	1	3
9	1	3	4	1	5	6
Ikke-ratet/STD	78	65	143	6	0	6
I alt	117	121	238	43	131	174

^* Restancebeløb vedrørende udlån mv., der ikke er individuelt nedskrevet. Udlån og tilgodehavender, der er forfaldne ud over 90 dage, behandles som værdiforringede.

{108}------------------------------------------------

Note 18 Udlån – fortsat AL Sydbank-koncernen

Mio. kr.					2025	2024
	Stadie 1	Stadie 2	Stadie 3	Kreditforringet ved første indregning*	I alt	I alt
Udlån, garantier og korrektivkonto fordelt på stadier
Udlån før nedskrivninger	129.999	8.990	1.608	1.793	142.390	84.551
Garantier	25.250	557	332		26.139	16.154
Udlån og garantier i alt	155.249	9.547	1.940	1.793	168.529	100.705
Pct.	92,1	5,7	1,1	1,1	100,0	100,0
Nedskrivninger på udlån	536	535	1.051		2.122	2.017
Hensættelser på uudnyttede kreditrammer	75	30	45		150	57
Hensættelser på garantier*	15	19	160		194	114
Korrektivkonto i alt	626	584	1.256	-	2.466	2.188
Korrektivkonto primo	405	656	1.127		2.188	1.899
Nye nedskrivninger og hensættelser i perioden, netto	221	-72	202		351	439
Tidligere nedskrevet, nu endeligt tabt	-	-	73		73	187
Korrektivkonto, erhvervelse af Coop Bank	-	-	-		-	37
Korrektivkonto i alt, ultimo	626	584	1.256	-	2.466	2.188
Nedskrivninger i pct. af udlån	0,4	6,0	65,4		1,5	2,4
Hensættelser i pct. af garantier	0,1	3,4	48,2		0,7	0,7
Korrektivkonto i pct. af udlån og garantier	0,4	6,1	64,7		1,5	2,2
Udlån før nedskrivninger	129.999	8.990	1.608	1.793	142.390	84.551
Nedskrivninger på udlån	536	535	1.051		2.122	2.017
Udlån efter nedskrivninger	129.463	8.455	557	1.793	140.268	82.534
Pct.	92,3	6,0	0,4	1,3	100,0	100,0

^* Udlån før nedskrivninger, der indregnes som kreditforringet ved første indregning, udgør i alt 2.997 mio. kr.

Koncernens modeller til beregning af nedskrivninger på eksponeringer på stadie 1 og 2 indeholder en forventning til konjunkturudviklingen. Forventningen til konjunkturudviklingen baserer sig på skøn over sandsynligheden for forskellige udfald af den økonomiske vækst. Der henvises til note 2 regnskabsmæssige vurderinger side 93 for nærmere beskrivelse heraf.

I tillæg til individuelt beregnede nedskrivninger er der indregnet ledelsesmæssige skøn på 500 mio. kr. ultimo 2025 (2024: 500 mio. kr.) til afdækning af den makroøkonomiske usikkerhed.

{109}------------------------------------------------

Note 18 Udlån – fortsat AL Sydbank-koncernen

Mio. kr.		Udlån og garantier		Nedskrivnings- og	Periodens nedskriv		Periodens tab
				hensættelsessaldo	ninger på udlån mv.
Bygge og anlæg	2025 4.558	2024 3.075	2025 140	2024 106	2025 44	2024 -11	2025 14	2024 25
Energiforsyning mv.	6.393	5.284	282	262	16	451	0	200
Fast ejendom	18.024	11.792	121	101	16	41	1	3
Finansiering og forsikring	14.196	11.255	172	155	11	26	2	4
Handel	19.525	17.662	478	501	-17	133	9	128
Hoteller og restaturanter	729	373	35	31	0	-4	0	2
Industri og råstofindvinding	11.662	9.345	411	301	25	58	12	7
Information og kommunikation	533	410	10	31	4	2	27	1
Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri	6.674	3.819	166	161	188	-42	9	7
Transport	3.302	2.709	43	39	3	13	2	1
Øvrige erhverv	17.167	11.538	239	180	29	30	5	4
Erhverv i alt	102.763	77.262	2.097	1.868	319	697	81	382
Offentlige myndigheder	54	26	1
Privat	65.712	23.417	368	320	-8	-102	22	24
I alt	168.529	100.705	2.466	2.188	311	595	103	406

Bygge og anlæg
Bygge- og anlægsvirksomhed, special	1.820	1.869	124	87	48	0	14	25
Opførelse af bygninger	1.123	603	7	15	-7	-13	0	0
Bygge og anlæg i øvrigt	1.615	603	9	4	3	2	0	0
I alt	4.558	3.075	140	106	44	-11	14	25

Fast ejendom
Almennyttige boligselskaber	7.194	6.795	2	3	0	1	0	0
Udlejning af erhvervsejendomme	8.877	2.887	72	47	14	11	0	0
Udlejning af boligejendomme	333	715	2	9	-2	3	0	0
Gennemførelse af byggeprojekter	439	448	31	25	7	22	1	2
Fast ejendom i øvrigt	1.181	947	14	17	-3	4	0	1
I alt	18.024	11.792	121	101	16	41	1	3

Finansiering og forsikring
Holdingselskaber	8.592	6.472	118	100	14	14	2	0
Finansieringsselskaber	5.604	4.783	54	55	-3	12	0	4
I alt	14.196	11.255	172	155	11	26	2	4

{110}------------------------------------------------

Note 18 Udlån – fortsat AL Sydbank-koncernen

Note 18 Udlån – fortsat Mio. kr.		Udlån og garantier	Nedskrivnings- og		Periodens nedskriv		AL Sydbank-koncernen	Periodens tab
			hensættelsessaldo		ninger på udlån mv.
	2025	2024	2025	2024	2025	2024	2025	2024

Handel
Detailhandel	2.122	1.803	91	68	26	17	5	1
Handel med biler og motorcykler	3.807	3.085	44	63	-17	-7	0	5
Engroshandel, andre maskiner	1.598	1.769	88	93	-3	64	0	2
Engroshandel, nærings- og nydelsesmidler	2.564	2.171	53	73	-22	0	0	0
Engroshandel, husholdningsartikler	4.358	3.990	124	118	8	17	4	118
Engroshandel, landbrugsråvarer og dyr	1.491	1.608	14	34	-18	-1	0	0
Anden specialiseret engroshandel	2.167	2.220	43	28	15	40	0	0
Handel i øvrigt	1.418	1.016	21	24	-6	3	0	2
I alt	19.525	17.662	478	501	-17	133	9	128
Industri og råstofindvinding
Råstofindvinding	571	279	4	1	6	-1	4	0
Fremstilling af tekstiler og beklædning	1.486	661	12	8	4	1	0	0
Fremstilling og reparation af maskiner og udstyr	1.475	1.728	25	36	1	6	1	0
Fremstilling af fødevarer	2.796	2.468	32	64	-37	5	0	2
Jern og metalvareindustri, ekskl. maskiner og udstyr	1.050	1.172	126	79	42	9	2	0
Industri i øvrigt	4.284	3.037	212	113	9	38	5	5
I alt	11.662	9.345	411	301	25	58	12	7

Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri
Svinebrug	1.149	510	18	14	-1	-22	0	0
Kvægbrug	1.673	998	77	77	8	18	9	1
Planteavl	1.587	1.321	19	22	-11	-34	0	5
Landbrug i øvrigt	2.265	990	52	48	192	-4	0	1
I alt	6.674	3.819	166	161	188	-42	9	7
Transport
Landtransport	939	1.000	9	22	-12	6	2	1
Skibsfart	358	394	0	0	0	0	0	0
Luftfart	157	188	3	2	1	-1	0	0
Transport i øvrigt	1.848	1.127	31	15	14	8	0	0
I alt	3.302	2.709	43	39	3	13	2	1
Øvrige erhverv
Udlejning og leasing	7.274	4.773	74	32	16	10	0	0
Hovedsæders virksomhed	2.690	2.472	13	14	-1	0	0	0
Liberale erhverv	1.975	1.563	55	45	12	9	2	3
Øvrige erhverv i øvrigt	5.228	2.730	97	89	2	11	3	1
I alt	17.167	11.538	239	180	29	30	5	4

{111}------------------------------------------------

Note 18 Udlån – fortsat					AL Sydbank-koncernen
Mio. kr.					2025	2024
				Kreditforringet
	Stadie 1	Stadie 2	Stadie 3	ved første indregning	I alt	I alt
Udlån før nedskrivninger
Ratingklasse
1	17.931				17.931	15.442
2	22.468				22.468	23.481
3	11.771				11.771	11.778
4	14.552	1.703			16.255	16.869
5	5.524	2.269			7.793	6.832
6	1.090	1.613			2.703	2.501
7	88	2.034			2.122	2.163
8	4	318			322	418
9		943			943	1.313
Default			1.608		1.608	1.566
Ikke-ratet/STD	56.571	110		1.793	58.474	2.188
I alt	129.999	8.990	1.608	1.793	142.390	84.551

Nedskrivninger på udlån
Ratingklasse
1	3				3	5
2	16				16	17
3	81				81	81
4	92	20			112	108
5	83	34			117	117
6	65	45			110	108
7	17	84			101	99
8		36			36	42
9		286			286	365
Default			1.051		1.051	1.038
Ikke-ratet/STD	179	30			209	37
I alt	536	535	1.051	-	2.122	2.017

Udlån efter nedskrivninger
Ratingklasse
1	17.928				17.928	15.437
2	22.452				22.452	23.464
3	11.690				11.690	11.697
4	14.460	1.683			16.143	16.761
5	5.441	2.235			7.676	6.715
6	1.025	1.568			2.593	2.393
7	71	1.950			2.021	2.064
8 9	4	282 657			286 657	376 948
Default			557		557	528
Ikke-ratet/STD	56.392	80		1.793	58.265	2.151
I alt	129.463	8.455	557	1.793	140.268	82.534

{112}------------------------------------------------

Mio. kr.					2025	2024
				Kreditforringet ved første
	Stadie 1	Stadie 2	Stadie 3	indregning	I alt	I alt
Udlån før nedskrivninger
Primo	74.031	8.855	1.566	99	84.551	76.273
Flytning mellem stadier
Tilgang vedr. overtagen portefølje	54.784			1.677	56.461	1.289
Flytning til stadie 1	1.983	-1.970	-13		-	-
Flytning til stadie 2	-4.299	4.413	-114		-	-
Flytning til stadie 3	-64	-434	498		-	-
Nye eksponeringer	18.614	742	115		19.471	19.234
Indfriede eksponeringer	-13.344	-1.813	-196		-15.353	-14.044
Ændring i saldi	-1.706	-803	-147	17	-2.639	2.205
Tabsafskrivninger			-101		-101	-406
Ultimo	129.999	8.990	1.608	1.793	142.390	84.551
Nedskrivninger på udlån
Primo	380	599	1.038	-	2.017	1.738

Flytning mellem stadier
Tilgang vedr. overtagen portefølje	161				161	44
Flytning til stadie 1	71	-66	-5		-	-
Flytning til stadie 2	-53	114	-61		-	-
Flytning til stadie 3	-2	-86	88		-	-
Nye eksponeringer	100	51	58		209	252
Indfriede eksponeringer	-57	-125	-174		-356	-252
Ændring i saldi	-64	48	180		164	422
Tabsafskrivninger			-73		-73	-187
Ultimo	536	535	1.051	-	2.122	2.017
Udlån efter nedskrivninger
Primo	73.651	8.256	528	99	82.534	74.535
Flytning mellem stadier
Tilgang vedr. overtagen portefølje	54.623			1.677	56.300	1.245
Flytning til stadie 1	1.912	-1.904	-8		-	-
Flytning til stadie 2	-4.246	4.299	-53		-	-
Flytning til stadie 3	-62	-348	410		-	-
Nye eksponeringer	18.514	691	57		19.262	18.982
Indfriede eksponeringer	-13.287	-1.688	-22		-14.997	-13.792
Ændring i saldi	-1.642	-851	-327	17	-2.803	1.783
Tabsafskrivninger			-28		-28	-219
Ultimo	129.463	8.455	557	1.793	140.268	82.534

{113}------------------------------------------------

Note 18 Udlån – fortsat AL Sydbank-koncernen

Mio. kr.				2025				2024
	Udlån, der hverken har indikation for kreditforringelse eller er forfaldne	Udlån med indikation for kredit forringelse	Forfaldne udlån	Udlån	Udlån, der hverken har indikation for kreditforringelse eller er forfaldne	Udlån med indikation for kredit forringelse	Forfaldne udlån	Udlån
Ratingklasse
1	23.783		17	23.800	22.166		27	22.193
2	23.931		18	23.949	25.056		30	25.086
3	26.053		16	26.069	27.239		25	27.264
4	16.239		16	16.255	16.844		25	16.869
5	7.780		13	7.793	6.795		37	6.832
6	2.699		4	2.703	2.496		5	2.501
7	2.117		5	2.122	2.153		10	2.163
8	320		2	322	415		3	418
9	308	631	4	943	410	897	6	1.313
Default		1.608		1.608		1.566		1.566
Ikke-ratet/STD	56.531	1.800	143	58.474	2.072	110	6	2.188
I alt	159.761	4.039	238	164.038	105.646	2.573	174	108.393
Nedskrivninger	823	1.299		2.122	829	1.188		2.017
I alt	158.938	2.740	238	161.916	104.817	1.385	174	106.376

AL Sydbank-koncernen

Mio. kr.			2025			2024
	Brutto investering	Ikke-indtjent rente	Netto- investering	Brutto investering	Ikke-indtjent rente	Netto- investering
Leasingtilgodehavender – finansielle leasingkontrakter
Til og med 1 år	3.789	621	3.168	2.751	255	2.496
Over 1 år og til og med 5 år	9.637	1.021	8.616	6.561	697	5.864
Over 5 år	1.654	84	1.570	931	23	908
I alt	15.080	1.726	13.354	10.243	975	9.268

Leasingtilgodehavender består primært af tilgodehavender ved udlejning af forskelligt driftsmateriel på uopsigelige leasingkontrakter. Der er tale om fastforrentede og variabelt forrentede leasingkontrakter i udenlandsk og dansk valuta. Udlån til amortiseret kostpris indeholder tilgodehavender vedrørende finansiel leasing på 15.080 mio. kr. ultimo 2025 (2024: 10.243 mio. kr.).

Nedskrivninger på uerholdelige tilgodehavende leasingydelser udgør 0 mio. kr. for 2025 (2024: 0 mio. kr.).

{114}------------------------------------------------

Note 18 Udlån – fortsat AL Sydbank-koncernen

Mio. kr.			2025			2024
	Udlån og garantier før nedskrivninger	Nedskrivninger	Bogført værdi	Udlån og garantier før nedskrivninger	Nedskrivninger	Bogført værdi
Udlån og garantier med kreditlempelser (forbearance)
Stadie 1	49	1	48	14	0	14
Stadie 2	25	8	17	16	3	13
Stadie 3	679	217	462	668	472	196
I alt	753	226	527	698	475	223
Kreditforringede ikke-misligholdte udlån og garantier	53	2	51	27	2	25
Kreditforringede misligholdte udlån og garantier	700	224	476	671	473	198
I alt	753	226	527	698	475	223
Som følge af økonomiske vanskeligheder:
- Er renten nedsat	221	80	141	389	308	81
- Er der givet afdragslempelse	237	57	180	104	56	48
- Er der givet andre lempelser	295	89	206	205	111	94
I alt	753	226	527	698	475	223

Udlån og garantier med kreditlempelser er defineret som udlån og garantier, hvor der er sket 'en ændring af lånevilkårene, der ikke vil have været givet, hvis ikke låntager havde været i økonomiske problemer, jævnfør EBA-vejledning (ANNEX V).

AL Sydbank-koncernen

Mio. kr.	Kredit forringede udlån	Ned skrivninger	Regnskabsmæssig værdi	Værdi af sikkerheder	Usikret del af regnskabsmæssig værdi
2025
Kreditforringede udlån
Erhverv	2.686	882	1.804	1.734	70
Privat	715	72	643	643	-
I alt	3.401	954	2.447	2.377	70
2024
Kreditforringede udlån
Erhverv	1.482	867	615	530	85
Privat	183	90	93	76	17
I alt	1.665	957	708	606	102

{115}------------------------------------------------

Note 19 Obligationer til dagsværdi		AL Sydbank-koncernen		AL Sydbank A/S
Mio. kr.	2025	2024	2025	2024
Statsobligationer	2.764	912	2.764	912
Realkreditobligationer	65.141	29.830	65.141	29.830
Øvrige obligationer	2.542	1.038	2.542	1.038
I alt	70.447	31.780	70.447	31.780
Statsobligationer fordelt på stater
Danmark	800	904	800	904
Færøerne	416	-	416	-
Sverige	1.473	-	1.473	-
Tyskland	-	8	-	8
I alt	2.689	912	2.689	912
Note 20 Aktier mv.
Noteret på Nasdaq Copenhagen A/S	1.328	523	1.328	523
Noteret på andre børser	31	2	31	2
Unoterede aktier optaget til dagsværdi	3.541	2.479	3.541	2.479
Øvrige aktier	137	-	137	-
I alt	5.037	3.004	5.037	3.004
Handelsbeholdning	721	92	721	92
Anlægsbeholdning, værdiregulering over resultatopgørelsen	3.714	2.509	3.714	2.509
Anlægsbeholdning, værdiregulering over anden totalindkomst*	602	403	602	403
I alt	5.037	3.004	5.037	3.004

^* Aktiebesiddelsen i Sparekassen Sjælland-Fyn A/S måles til dagsværdi med værdiregulering over anden totalindkomst, da beholdningen besiddes med et strategisk, langsigtet formål ikke med henblik på handel. Dagsværdien af beholdningen udgør 602 mio. kr. ultimo 2025 (2024: 403 mio. kr.). Der er i regnskabsåret indregnet udbytte på 16 mio. kr. (2024: 13 mio. kr.) under anden totalindkomst.

Note 21 Kapitalandele i associerede virksomheder mv.

Regnskabsmæssig værdi primo	433	164	433	164
Heraf kreditinstitutter	-	-	-	-

Kostpris primo	380	163	380	163
Tilgang ved fusion	147	-	147	-
Tilgang*	1.113	230	1.113	230
Afgang	149	13	149	13
Kostpris ultimo	1.491	380	1.491	380
Op- og nedskrivninger primo	53	1	53	1
Udbytte	-8	-15	-8	-15
Andel af resultat	77	67	77	67
Tilbageførte op- og nedskrivninger	-	-	-	-
Op- og nedskrivninger ultimo	122	53	122	53
Regnskabsmæssig værdi ultimo	1.613	433	1.613	433

^* Tilgangen i 2025 kan primært henføres til kapitalandele i PRAS A/S, hvor koncernens ejerandel udgør 32 pct. efter fusionen.

{116}------------------------------------------------

Note 22 Kapitalandele i tilknyttede virksomheder mv. AL Sydbank A/S

A 1	١S١	- Alb			Α.
-		/ (11	าสถ	к.	-

2025	2024
535	2.295
	2.346
	-
1.240	-
-	347
-	-
3.933	2.693
-2.158	-51
-	-
25	39
-31	-2.142
-9	-4
-	-
-2.173	-2.158
1.760	535
	2.693 -

Note 23	Aktiver	tilknyttet	pulieordninger
NOLE 23	AKLIVEI	UINIIYUU	pulleoralliliqui

Note 23 Aktiver tilknyttet puljeordninger	AL Sydbank-koncernen	AL Sydbank A/S
-------------------------------------------	----------------------	----------------

Mio. kr.	2025	2024	2025	2024
Kontantindestående	69	43	69	43
Øvrige obligationer	7.043	7.475	7.043	7.475
Øvrige aktier mv.	5.331	8.045	5.331	8.045
Investeringsbeviser	35.853	11.441	35.853	11.441
Andre poster	1	1	1	1
I alt	48.297	27.005	48.297	27.005

{117}------------------------------------------------

Note 24 Immaterielle aktiver

Immaterielle aktiver

Koncernens immaterielle aktiver består af værdien af kunderelationer samt goodwill erhvervet ved overtagelse af virksomheder. Overtagne aktiviteter er fordelt på forretningssegmenterne Bankaktiviteter, Kapitalforvaltning og Markets.

Goodwill udgør 7.859 mio. kr. ultimo 2025 (2024: 170 mio. kr.) og vedrører primært Bankaktiviteter. Tilgangen på 7.689 mio. kr. kan henføres til fusionen mellem Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank, der blev gennemført 5. december 2025. I forbindelse med købesumsallokeringen fremkommer et goodwillbeløb på 7.689 mio. kr., der bl.a. afspejler forventede omkostnings-, kapitalsynergier og øvrige fremtidige økonomiske fordele, der ikke kan identificeres som særskilte aktiver. Da den interne struktur efter fusionen ikke er endeligt fastlagt, er denne goodwill midlertidigt klassificeret som ikke allokeret.

Værdien af kunderelationer udgør 1.265 mio. kr. ultimo 2025 (2024: 270 mio. kr.). Af stigningen kan 1.050 mio. kr. henføres til fusionen mellem Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank. Goodwill testes én gang årligt for værdiforringelse.

Kunderelationer afskrives lineært over den forventede økonomiske levetid på 5-15 år.

Værdiforringelsestest

Koncernens goodwill testes én gang årligt for værdiforringelse samt ved eventuelle indikationer på værdiforringelse.

Værdiforringelsestesten sammenholder den regnskabsmæssige værdi med den estimerede nutidsværdi af forventede fremtidige pengestrømme. Den særlige kapitalstruktur i finansielle koncerner medfører, at beregningsgrundlaget for nutidsværdien af fremtidige pengestrømme baseres på en egenkapital-/dividendemodel.

De væsentligste forudsætninger tager udgangspunkt i en fremskrivning af koncernens seneste resultater for 2025, der udgør følgende:

Årets resultat i 2025 udgør 1,9 mia. kr.
Indtjeningen i budgetperioden er baseret på ledelsesgodkendt budget for perioden 2026-2030
Egenkapitalen for 2025 er påvirket af udbetalt udbytte for 2025 på 1.985 mio. kr. samt aktietilbagekøb på 1.000 mio. kr.
Risikovægtede eksponeringer tager udgangspunkt i estimat for 2025
Diskonteringsrenten (egenkapitalomkostning) er beregnet til 7,4 pct.
Der forventes en årlig vækst på 1,5 pct. i terminalperioden

De forventede fremtidige pengestrømme tilbagediskonteres med koncernens risikojusterede afkastkrav og diskonteringsfaktor, der ultimo 2025 udgør 10,0 pct. før skat og 7,4 pct. efter skat (2024: 12,7 pct. før skat og 9,4 pct. efter skat). Afkastkravet og diskonteringsfaktoren er baseret på aktuelle markedsdata og eksterne benchmarks.

Den gennemførte nedskrivningstest viser, at der ikke er sket værdiforringelse pr. 31. december 2025.

En forøgelse af koncernens risikojusterede afkastkrav fra 7,4 pct. til eksempelvis 15,0 pct. ville ikke medføre en værdiforringelse af goodwill. En reduktion af den skønnede vækst i terminalperioden på 1,0 procentpoint ville ligeledes ikke medføre værdiforringelse. Endvidere ville en reduktion af indtjeningen i terminalperioden på 15 pct. ikke medføre værdiforringelse.

Goodwill i forbindelse med fusion

For at vurdere værdien af den bogførte goodwill, indtil det er muligt at allokere denne, har koncernen gennemført en indikativ værdiforringelsestest. Denne indikative test viser en markant overdækning i forhold til den regnskabsmæssige opgjorte værdi af goodwill. Resultatet af testen understøttes af markedsværdien af AL Sydbank pr. 31. december 2025 på 48,9 mia. kr. Samlet set understøtter dette, at goodwill fortsat minimum udgør den samlede regnskabsmæssige værdi på 7.859 mio. kr. Den endelige allokering af goodwill til relevante enheder forventes gennemført i løbet af 2026.

{118}------------------------------------------------

Note 24 Immaterielle aktiver – fortsat AL Sydbank-koncernen

Mio. kr.	2025	2024	2025	2024
Regnskabsmæssig værdi primo	421	329	305	328

Kostpris primo*	736	615	609	609
Tilgang ved fusion*	8.745	-	8.745	-
Tilgang	3	121	0	0
Afgang	0	0	0	0
Kostpris ultimo	9.484	736	9.354	609
Af- og nedskrivninger primo	315	286	304	281
Årets af- og nedskrivninger	42	29	28	23
Af- og nedskrivninger ultimo	357	315	332	304
Regnskabsmæssig værdi ultimo	9.127	421	9.022	305

Værdien af kunderelationer afskrives over 5-15 år.

Note 25 Domicil- og investeringsejendomme

Domicilejendomme
Regnskabsmæssig værdi primo	1.122	1.095	896	870
Valutakursregulering	0	0	0	0
Tilgang ved fusion	1.317	-	558	-
Tilgang, herunder forbedringer	20	17	17	9
Afgang	2	0	2	0
Årets afskrivninger	8	7	6	6
Værdiregulering ført direkte på egenkapitalen	14	29	14	28
Værdiregulering ført i resultatopgørelsen	-6	-12	-2	-5
Regnskabsmæssig værdi ultimo	2.457	1.122	1.475	896
Afkastkrav anvendt ved opgørelse af dagsværdi, pct.*	4,00-11,00	4,25-11,00	4,00-11,00	4,25-11,00

^*Afkastkravet udtrykker blandt andet den geografiske placering.

Følsomhedsanalyse

En forøgelse af afkastkravet på 0,50 procentpoint vil alt andet lige reducere dagsværdien med 198 mio. kr. (2024: 81 mio. kr.).

Investeringsejendomme

Regnskabsmæssig værdi primo	0	-	0	-
Tilgang ved fusion	600	-	12	-
Tilgang, herunder forbedringer	20	-	0	-
Værdiregulering ført direkte på egenkapitalen	0	-	0	-
Værdiregulering ført i resultatopgørelsen	0	-	0	-
Regnskabsmæssig værdi ultimo	620	-	12	-
Afkastkrav anvendt ved opgørelse af dagsværdi, pct.*	4,50-10,50	-	8,50-10,50	-

^*Afkastkravet udtrykker blandt andet den geografiske placering.

Følsomhedsanalyse

En forøgelse af afkastkravet på 0,50 procentpoint vil alt andet lige reducere dagsværdien med 65 mio. kr. (2024: - mio. kr.).

^* Af kostpris primo udgør goodwill 170 mio. kr. Af tilgang vedrørende fusion udgør goodwill 7.689 mio. kr. Goodwill afskrives ikke.

{119}------------------------------------------------

Mio. kr.	2025	2024	2025	2024
Regnskabsmæssig værdi primo	79	60	78	59

Kostpris primo	704	655	702	654
Valutakursregulering	0	0	0	0
Tilgang ved fusion	209	-	148	-
Tilgang	65	95	54	94
Afgang	40	46	32	46
Kostpris ultimo	938	704	872	702
Af- og nedskrivninger primo	625	595	624	595
Valutakursregulering	0	0	0	0
Årets afskrivninger	74	73	71	73
Tilbageførte af- og nedskrivninger	32	43	27	44
Af- og nedskrivninger ultimo	667	625	668	624
Regnskabsmæssig værdi ultimo	271	79	204	78
Positiv markedsværdi af afledte finansielle instrumenter mv. Forskellige debitorer	3.159 1.403	3.689 1.058	3.159 839	3.689 558
Note 27 Andre aktiver

Tilgodehavende renter og provision	605	373	605	370
Afgivet kontant sikkerhedsstillelse, CSA-aftaler mv.	630	605	630	605
Øvrige aktiver	725	0	625	0
I alt	6.522	5.725	5.858	5.222
Note 28 Gæld til kreditinstitutter og centralbanker
Gæld til centralbanker	166	4	166	4
Gæld til kreditinstitutter	5.602	6.109	5.442	6.035
I alt	5.768	6.113	5.608	6.039
Anfordring	3.439	2.869	3.279	2.795
Til og med 3 måneder	2.313	3.154	2.313	3.154
Over 3 måneder og til og med 1 år	16	90	16	90
I alt	5.768	6.113	5.608	6.039

Heraf udgør repoforretninger	1.789	2.612	1.789	2.612

Note 26 Øvrige materielle aktiver AL Sydbank-koncernen AL Sydbank A/S

{120}------------------------------------------------

Note 29 Indlån og anden gæld		AL Sydbank-koncernen		AL Sydbank A/S
Mio. kr.	2025	2024	2025	2024
På anfordring	178.813	89.128	175.987	86.236
Med opsigelsesvarsel	867	57	867	57
Tidsindskud	22.523	23.705	22.523	23.705
Særlige indlånsformer	7.142	3.782	6.972	3.782
I alt	209.345	116.672	206.349	113.780
Anfordring	181.151	89.321	178.155	86.429
Til og med 3 måneder	20.518	22.352	20.518	22.352
Over 3 måneder og til og med 1 år	2.862	1.894	2.862	1.894
Over 1 år og til og med 5 år	970	393	970	393
Over 5 år	3.844	2.712	3.844	2.712
I alt	209.345	116.672	206.349	113.780
Heraf udgør repoforretninger	1.152	1.504	1.152	1.504
Heraf udgør indlån mod sikkerhedsstillelse	-	-	-	-
Note 30 Udstedte obligationer til amortiseret kostpris Over 1 år og til og med 5 år	21.474	11.175	21.474	11.175
I alt	21.474	11.175	21.474
Note 31 Andre passiver
Negativ markedsværdi af afledte finansielle instrumenter mv.	2.686	3.636	2.686
Forskellige kreditorer	9.377	6.533	8.761
Negativ beholdning reverse	1.599	3.649	1.599
Rente og provision mv.	403	226	402
Modtaget kontant sikkerhedsstillelse, CSA-aftaler mv.	604	350	604	11.175 3.636 6.398 3.649 224 350
I alt	14.669	14.394	14.052
Note 32 Hensatte forpligtelser
Hensættelser til pension og lignende forpligtelser	16	2	15
Hensættelser til udskudt skat	736	181	678
Hensættelser til tab på garantier	194	114	194	14.257 2 154 114
Andre hensatte forpligtelser	253	61	250	61

{121}------------------------------------------------

Note 32 Hensatte forpligtelser – fortsat AL Sydbank-koncernen

Mio. kr.					2025
	Hensættelser til pension og lign. forpligtelser	Hensættelser til udskudt skat	Hensættelser til tab på garantier	Andre hensatte forpligtelser	Hensatte forpligtelser i alt
Regnskabsmæssig værdi primo	2	181	114	61	358
Tilgang ved fusion	14	131	54	197	396
Tilgang	0	424	72	36	532
Afgang	0	0	46	41	87
Regnskabsmæssig værdi ultimo	16	736	194	253	1.199

Andre hensatte forpligtelser vedrører primært hensættelser på tabsgivende kontrakter og retssager.

Note 33 Efterstillede kapitalindskud	AL Sydbank-koncernen	AL Sydbank A/S

Mio. kr.
Rentesats	Note		Nom. i mio.	Forfald	2025	2024	2025	2024
2,977 (var.)	1	Obligationslån	EUR 75	Uendelig	560	559	560	559
7,24 (var.)	2	Obligationslån	NOK 650	25.4.2034	409	408	409	408
4,942 (var.)	3	Obligationslån	SEK 550	25.4.2034	379	357	379	357
4,15 (var.)	4	Obligationslån	EUR 100	6.9.2035	745	743	745	743
6,1767 (var.)	5	Obligationslån	DKK 25	23.9.2031	25	25	-	-
6,4733 (var.)	6	Obligationslån	DKK 50	22.6.2032	50	50	-	-
5,703 (var)	7	Obligationslån	DKK 900	21.5.2031	907	-	907	-
7,018 (fast)	8	Obligationslån	DKK 250	26.6.2033	262	-	262	-
4,446 (var)	9	Obligationslån	DKK 125	28.8.2034	128	-	128	-
Efterstillede kapitalindskud i alt					3.465	2.142	3.390	2.067

1) Renten følger 10-års Mid-Swap med et tillæg på 0,2 pct. Indregnes ikke i kapitalgrundlaget.
2) Kan indfries 25. april 2029. Renten fastsættes til 3,05 pct. over 3 mdr. Nibor
3) Kan indfries 25. april 2029. Renten fastsættes til 3,00 pct. over 3 mdr. Stibor
4) Kan indfries 6. september 2030. Renten fastsættes til 2,10 pct. over 3 mdr. Euribor
5) Kan indfries 23. september 2026. Renten fastsættes til 4,00 pct. over 6 mdr. Cibor
6) Kan indfries 22. juni 2027. Renten fastsættes til 4,25 pct. over 6 mdr. Cibor
7) Kan indfries 21. maj 2026. Renten fastsættes til Cibor-6M + 3,50 pct.
8) Kan indfries 26. juni 2028. Renten er fast indtil 26.06.2028, hvorefter den ændres til Cibor-6M + 3,60 pct.
9) Kan indfries 28. august 2029. Renten fastsættes til Cibor-6M + 2,30 pct.

Over 5 år	3.465	2.142	3.390	2.067
I alt	3.465	2.142	3.390	2.067
Omkostninger ved optagelse og indfrielse af efterstillede kapitalindskud	0	0	0	0

Sammenhæng mellem efterstillede kapitalindskud og finansieringsaktivitet i pengestrømsopgørelsen AL Sydbank-koncernen

Mio. kr.		Pengestrømme		Ikke-kontante ændringer
	Primo	Optagelse	Indfrielse	Valutakurs	Øvrige*	Ultimo
Efterstillede kapitalindskud - 2025	2.142	-	-	25	1.298	3.465
Efterstillede kapitalindskud - 2024	1.118	1.529	559	-16	70	2.142

^* Heraf indregnet 1.297 mio. kr. fra tidligere Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank i forbindelse med fusion i 2025 samt 75 mio. kr. vedrørende udstedelser i Coop Bank i 2024. Ændringer i dagsværdi omfatter effekten af kursreguleringer, og transaktionsomkostninger. Pengestrømme fra optaget og indfriet gæld er baseret på valutakursen på transaktionsdagen. I noten vises ændringer i den nominelle værdi af efterstillede kapitalindskud. Optagelses- og indfrielsesbeløb er baseret på valutakursen på balancedagen.

{122}------------------------------------------------

Note 34 Egne kapitalandele		AL Sydbank-koncernen	AL Sydbank A/S
Mio. kr.	2025	2024	2025	2024
Nominel beholdning af egne kapitalandele	22	32	22	32
Nominel beholdning af egne kapitalandele i pct. af aktiekapitalen	2,5	5,8	2,5	5,8
Aktier i omløb, stk.	85.786.363	51.425.137	85.786.363	51.425.137
Besiddelse af egne aktier, stk.	2.175.806	3.163.283	2.175.806	3.163.283
Aktiekapitalen i alt, stk.	87.962.169	54.588.420	87.962.169	54.588.420
Egne kapitalandele købt i året
Antal aktier, stk.	5.105.049	6.233.735	5.105.049	6.233.735
Nominel værdi	51	62	51	62
Anskaffelsessum	2.354	2.195	2.354	2.195
Antal aktier i pct. af aktiekapitalen	5,8	11,4	5,8	11,4
Egne kapitalandele solgt i året
Antal aktier, stk.	6.092.526	4.988.121	6.092.526	4.988.121
Nominel værdi	61	50	61	50
Afståelsessum	2.493	1.597	2.493	1.597
Antal aktier i pct. af aktiekapitalen	6,9	9,1	6,9	9,1

I perioden 28. februar 2024 - 23. januar 2025 blev der indenfor aktietilbagekøbsprogrammet på 1.200 mio. kr. opkøbt 3.383.960 aktier for i alt 1.200 mio. kr. I perioden 26. februar - 27. oktober 2025 blev der indenfor aktietilbagekøbsprogrammet på 1.350 mio. kr. opkøbt 2.172.000 aktier for i alt 1.000 mio. kr. Aktietilbagekøbet blev bragt til ophør som følge af den offentliggjorte fusion mellem Sydbank, Arbjedernes Landsbank og Vestjysk bank. Derudover har banken købt og solgt egne kapitalandele som led i AL Sydbank A/S' almindelige bankforretninger.

{123}------------------------------------------------

Eventualforpligtelser
Finansgarantier							14.434	7.568	14.397		7.529
Tabsgarantier for realkreditudlån*							3.381	2.310	3.381		2.309
Tabsgarantier for fundede prioritetslån*							397	574		397	574
Tinglysnings- og konverteringsgarantier*							5.385	3.787	5.341		3.779
Øvrige eventualforpligtelser							2.542	1.915	2.584		1.905
I alt							26.139	16.154	26.100		16.096
* Omfattet af IFRS 9.
Andre forpligtende aftaler
Uigenkaldelige kredittilsagn							3.414	1.948	2.720		1.948
Øvrige forpligtelser*							128	5		158	43
I alt							3.542	1.953	2.878		1.991
* Heraf koncerninterne lejemålsforpligtelser							-	-		30	38
										AL Sydbank-koncernen
Mio. kr.										2025	2024
								Kreditforringet
								ved første
				Stadie 1		Stadie 2	Stadie 3	indregning		I alt	I alt
Garantier
Primo					15.303	668	183		-	16.154	15.521
Flytning mellem stadier
Tilgang vedr. overtagen portefølje					10.155		185			10.340	46
Flytning til stadie 1					125	-125				-	-
Flytning til stadie 2					-179	182	-3			-	-
Flytning til stadie 3					-13	-53	66			-	-
Nye eksponeringer					-1.419	193	9			-1.217	8.902
Indfriede eksponeringer					-8.315	-210	-94			-8.619	-7.411
Ændring i saldi					9.593	-98	-14			9.481	-904
Ultimo					25.250	557	332		-	26.139	16.154
Hensættelser på garantier
Primo					8	30	76		-	114	94
Flytning mellem stadier
Tilgang vedr. overtagen portefølje					7	0	62			69	-
Flytning til stadie 1					3	-3	0			-	-
Flytning til stadie 2					0	1	-1			-	-
Flytning til stadie 3					0	-4	4			-	-
Nye eksponeringer					5	5	29			39	47
Indfriede eksponeringer					-5	-14	-6			-25	-20
Ændring i saldi					-3	4	-4			-3	-7
Ultimo					15	19	160		-	194	114

Ratingklasse/mio. kr.	1	2	3	4	5	6	7	8 9	Default	STD/NR	I alt
Uigenkaldelige kredittilsagn
2025	224	1.341	338	295	19	20				1.177	3.414

2024 269 897 116 519 131 16 1.948

Note 35 Eventualforpligtelser og andre forpligtende aftaler AL Sydbank-koncernen AL Sydbank A/S Mio. kr. 2025 2024 2025 2024

{124}------------------------------------------------

Note 35 Eventualforpligtelser og andre forpligtende aftaler – fortsat

Totalkreditlån formidlet af AL Sydbank er omfattet af en aftalt modregningsret i fremtidige løbende provisioner, som Totalkredit kan gøre gældende i tilfælde af tabskonstatering på de formidlede lån. AL Sydbank forventer ikke, at denne modregning får væsentlig indvirkning på AL Sydbanks økonomiske stilling.

Bankens medlemskab af Bankdata medfører, at banken ved en eventuel udtrædelse er forpligtet til betaling af en udtrædelsesgodtgørelse.

Koncernen er part i retssager. Retssagerne vurderes løbende, og der foretages fornødne hensættelser ud fra en vurdering af risikoen for tab. De verserende retssager forventes ikke at få væsentlig indflydelse på koncernens økonomiske stilling.

AL Sydbank er sambeskattet med de danske koncernselskaber. AL Sydbank-koncernen har ikke tilvalgt international sambeskatning. AL Sydbank A/S er udpeget som administrationsselskab for sambeskatningsenheden. Som administrationsselskab hæfter AL Sydbank ubegrænset og solidarisk med datterselskaberne i sambeskatningen for danske selskabsskatter.

Note 36 Dagsværdisikring af renterisici (makrohedge)

Den samlede risiko på fastforrentede udlån består af kreditrisiko, valutarisiko og renterisiko, ligesom den samlede risiko på afdækningsforretningerne - primært renteswaps - består af modpartsrisiko, valutarisiko og renterisiko. Kreditrisikoen styres særskilt i lighed med kreditrisikoen på variabelt forrentede udlån, mens valutarisikoen på både udlån og afdækningsforretningerne afdækkes løbende. Modpartsrisikoen på afdækningsforretningerne er løbende afdækket via CSA-aftaler med krav om udveksling af sikkerhedsstillelse til dækning af positive markedsværdier, jf. note "Afledte finansielle instrumenter".

Den resterende del af risikoen kan henføres til den risikofrie rente, som banken styrer ved anvendelse af en cashflowmodel, som leverer et syntetisk cashflow opdelt i varighedszoner, der udtrykker bankens risikoposition. Modellen opdateres dagligt med alle koncernens positioner, og positionerne fordeles i porteføljer, afhængig af ansvar og produkt.

En af disse porteføljer består af koncernens positioner i fastforrentede udlån, herunder leasing, fastforrentede indlån og tilhørende afdækningsforretninger.

Grundlaget for koncernens indgåelse af afdækningsforretninger (rebalancering) er således et syntetisk nettocashflow, som opdateres dagligt, baseret på det faktiske cashflow for udlån, indlån og tidligere indgåede afdækningsforretninger i den pågældende portefølje.

De syntetiske cashflows placeres i varighedszoner (under 1 år, fra 1-3 år, fra 3-7 år og over 7 år) for hver valuta. Til hver zone er knyttet en maksimal ramme for renterisiko (typisk 1 mio. kr.) og et krav til, at renterisikoen på afdækningen ikke må overstige det afdækkede.

Dermed sikres, at renterisikoen i porteføljen holdes på et minimum, idet koncernen ønsker at påtage sig renterisiko i andre porteføljer, indeholdende obligationer og andre likvide positioner.

Koncernen anvender reglerne for makrohedge, som har til formål at sikre symmetri mellem indtægter og udgifter i regnskabet. Symmetrien opnås ved, at der foretages en hedgeregulering af de sikrede udlån og indlån, som modsvarer den del af kursreguleringen på de afledte finansielle instrumenter, som vedrører fremtidige perioder. Denne hedgeregulering er posteret under "Andre passiver" og udgør 112 mio. kr. pr. 31. december 2025 (2024: 125 mio. kr. under "Andre aktiver").

Der er i årets løb konstateret et nettotab på afdækningsforretningerne på 120 mio. kr. (2024: et nettotab på 164 mio. kr.). Tabet udligner en tilsvarende nettogevinst på de sikrede poster.

Koncernens renterisikostyring er yderligere beskrevet i "Noter – Risikostyring" på side 148.

{125}------------------------------------------------

Note 36 Dagsværdisikring af renterisici (makrohedge) – fortsat	AL Sydbank-koncernen		AL Sydbank A/S
Mio. kr.	2025	2024	2025	2024
Fastforrentede udlån
Regnskabsmæssig værdi	10.020	6.957	10.020	6.957
Fastforrentede indlån
Regnskabsmæssig værdi	3.794	4.987	3.794	4.987
Swaps
Hovedstol – køb	4.223	3.159	4.223	3.159
Hovedstol – salg	13.145	7.475	13.145	7.475
Dagsværdi	47	70	47	70
Fastforrentede efterstillede kapitalindskud/ udstedte obligationer/hybrid kernekapital
Regnskabsmæssig værdi	16.295	13.389	16.295	13.389
Swaps
Hovedstol	16.288	13.254	16.288	13.254
Dagsværdi	231	111	231	111

Koncernens dagsværdisikring af renterisici (makrohedge) er yderligere beskrevet i note 39 på side 129.

Note 37 Sikkerhedsstillelse

Ved udgangen af 2025 har koncernen deponeret værdipapirer og kontant sikkerhedsstillelse til en samlet kursværdi af 116 mio. kr. hos danske og udenlandske børser og clearingcentraler mv. i forbindelse med marginstillelse og fondsafvikling mv. Herudover har koncernen afgivet kontant sikkerhedsstillelse i forbindelse med CSA-aftaler på 630 mio. kr. samt værdipapirer til en kursværdi af 0 mio. kr. Sammenhængen til markedsværdier af Afledte finansielle instrumenter fremgår af "Noter - Afledte finansielle instrumenter".

I forbindelse med repoforretninger, det vil sige salg af værdipapirer, hvor der samtidig træffes aftale om tilbagekøb på et senere tidspunkt, forbliver værdipapirerne i balancen, og det modtagne vederlag indregnes som gæld. Værdipapirer i repoforretninger behandles som aktiver stillet som sikkerhed for forpligtelser. Modparten har ret til at sælge eller genbelåne de modtagne værdipapirer. Fordeling på gæld til kreditinstitutter og indlån fremgår af note 28 og 29.

I forbindelse med reverseforretninger, det vil sige køb af værdipapirer, hvor der samtidig træffes aftale om tilbagesalg på et senere tidspunkt, har koncernen ret til at sælge eller genbelåne værdipapirerne. Værdipapirerne indregnes ikke i balancen, og det afgivne vederlag indregnes som tilgodehavende.

Aktiver modtaget som sikkerhed i forbindelse med reverseforretninger kan videresælges til tredjemand. Hvis dette er tilfældet, kan der som følge af regnskabsreglerne opstå negativ beholdning. Denne føres under "Andre passiver".

		AL Sydbank-koncernen	AL Sydbank A/S
Mio. kr.	2025	2024	2025	2024
Aktiver solgt som led i repoforretninger
Obligationer til dagsværdi	2.923	4.080	2.923	4.080
Aktiver købt som led i reverseforretninger
Obligationer til dagsværdi	23.260	26.327	23.260	26.327

{126}------------------------------------------------

Note 38 Nærtstående parter AL Sydbank-koncernen

Mio. kr.			2025			2024
	Associerede virksomheder	Bestyrelse	Direktion	Associerede virksomheder	Bestyrelse	Direktion
Udlån og lånetilsagn	409	13	11	143	16	1
Indlån og anden gæld	17	24	12	13	16	11
Udstedte garantier	0	0	0	0	0	0
Modtagne sikkerheder	0	24	7	0	13	0
Renteindtægter	5	0	0	2	0	0
Renteudgifter	0	0	0	0	0	0
Modtagne gebyrer og provisioner	0	0	0	0	0	0
Øvrige udgifter	709	0	0	647	0	0

Rentesatser 2025:

Direktion: 1,60-4,03 pct. p.a. Bestyrelse: 1,60-7,70 pct. p.a.*

Der er ingen parter med betydelig indflydelse på AL Sydbank A/S (ejerandel mindst 20 pct.).

Koncernens engagementer og transaktioner med bestyrelses- og direktionsmedlemmer omfatter disse parters personlige engagement samt deres nærtståendes personlige engagement. Nærmere oplysning om ledelsens aflønning fremgår af note 13.

Øvrige udgifter består primært af IT-omkostninger til Bankdata.

Transaktioner med nærtstående parter er foretaget på markedsmæssige vilkår og efter gældende forretningsbetingelser. I 2025 har der ikke været usædvanlige transaktioner med nærtstående parter.

Mellemværender med tilknyttede virksomheder mv.	AL Sydbank-koncernen	AL Sydbank A/S
Mio. kr.	2025	2024	2025	2024
Udlån til amortiseret kostpris	-	-	8.967	527
Aktivposter i alt	-	-	8.967	527
Indlån og anden gæld	-	-	296	193
Passivposter i alt	-	-	296	193

^* Rentesatserne vedrører lån i forskellige valutaer.

{127}------------------------------------------------

Stk. Ved indtrædelse/ Primo 2025 udtrædelse Tilgang Afgang Ultimo 2025 Beholdning af aktier i AL Sydbank A/S Bestyrelse (personligt ejet) Ellen Trane Nørby (formand) 458 588 1.046 Claus Jensen (næstformand) Indtrådt 1.040 1.040 Lars Mikkelgaard-Jensen (tidligere formand) Udtrådt 6.000 -6.000 0 Carsten Andersen 1.147 131 1.278 Henrik Hoffmann Udtrådt 750 -750 0 Søren Holm 4.000 500 4.500 Janne Moltke-Leth 311 134 445 Jarl Oxlund 1.944 88 2.032 Gitte Poulsen Udtrådt 5.330 -5.330 0 Susanne Schou 110 542 652 Jon Stefansson 389 389 Jørn Krogh Sørensen 3.043 131 400 2.774 Pia Wrang 679 286 211 754 Aksel Bjørn Møller Indtrådt /Udtrådt -500 500 0 Caroline Søeborg Ahlefeldt-Laurvig-Bille Indtrådt 0 0 Christian Riewe Indtrådt 200 200 Henning Egon Josefsen Overgaard Indtrådt 112 112 Brian Østergaard Roed Indtrådt 25 270 295 I alt 24.161 -11.203 3.170 611 15.517 Bestyrelse (egne og nærtståendes beholdninger) Ellen Trane Nørby (formand) 496 597 1.093 Claus Jensen (næstformand) Indtrådt * 1.040 0 1.040 Lars Mikkelgaard-Jensen (tidligere formand) Udtrådt 6.000 -6.000 0 Carsten Andersen 1.147 131 1.278





























Henrik Hoffmann Udtrådt * 750 -750 0
Søren Holm 4.000 500 4.500
Janne Moltke-Leth 311 134 445
Jarl Oxlund 1.944 88 2.032
Gitte Poulsen Udtrådt ** 5.330 -5.330 0
Susanne Schou 420 542 962
Jon Stefansson 389 389
Jørn Krogh Sørensen 3.048 131 400 2.779
Pia Wrang 689 286 211 764
Aksel Bjørn Møller Indtrådt /Udtrådt * -550 550 0
Caroline Søeborg Ahlefeldt-Laurvig-Bille Indtrådt ** 0 0
Christian Riewe Indtrådt ** 200 200
Henning Egon Josefsen Overgaard Indtrådt ** 128 0 128
Brian Østergaard Roed Indtrådt * 25 270 295
I alt 24.524 -11.237 3.229 611 15.905

{128}------------------------------------------------

Note 38 Nærtstående parter – fortsat AL Sydbank-koncernen

Stk.
		Primo 2025	Ved indtrædelse/ udtrædelse	Tilgang		Afgang Ultimo 2025
Direktion (egne og nærtståendes beholdninger)
Mark Alexander Luscombe		4.065		1.179		5.244
Frank Finne Mortensen	Indtrådt **			16		16
Jørn Adam Møller		8.571		799		9.370
Stig Westergaard		6.303		414		6.717
Gry Bandholm Hansen	Indtrådt **		0	16		16
Peter Hupfeld	Indtrådt **		0			0
Svend Randers	Indtrådt **		0	736		736
I alt		18.939	0	3.160	0	22.099
I alt bestyrelse og direktion		46.265	-11.237	6.189	611	38.004

^* Generalforsamling 20.3.2025. ** Fusion 5.12.2025

Aksel Bjørn Møller indtrådte i bestyrelsen på den ordinære generalforsamling den 20. marts 2025. Han udtrådte på generalforsamlingen den 4. december 2025, og i den forbindelse blev han observatør i bestyrelsen. Det er hensigten, at han indtræder som fuldgyldigt medlem af bestyrelsen igen på den ordinære generalforsamling i år, den 19. marts 2026, men ind til da er han observatør.

Note 39 Oplysning om dagsværdi

Finansielle instrumenter indgår i balancen enten til dagsværdi eller amortiseret kostpris. For hver regnskabspost opdeles finansielle instrumenter efter værdiansættelsesmetode.

AL Sydbank-koncernen

Mio. kr.					2025
	Dagsværdi over resultat opgørelsen	Dagsværdi option	Dagsværdi over anden totalindkomst	Dagsværdi i alt	Amortiseret kostpris
Finansielle aktiver
Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker				-	19.468
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker	1.282			1.282	12.837
Udlån til dagsværdi	21.648			21.648	-
Udlån til amortiseret kostpris				-	140.268
Obligationer til dagsværdi	15.968	54.479		70.447	-
Aktier mv.	721	3.714	602	5.037	-
Aktiver tilknyttet puljeordninger		48.297		48.297	-
Grunde og bygninger			3.364	3.364	-
Andre aktiver	3.272	371		3.643	2.879
I alt	42.891	106.861	3.966	153.718	175.452
Uudnyttede kreditfaciliteter				-	89.415
Maksimal kreditrisiko opgjort uden
hensyntagen til sikkerhedsstillelser	42.891	106.861	3.966	153.718	264.867
Finansielle forpligtelser
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker	1.789			1.789	3.979
Indlån og anden gæld	1.152			1.152	208.193
Indlån i puljeordninger		48.297		48.297	-
Udstedte obligationer til amortiseret kostpris				-	21.474
Andre passiver	4.420			4.420	10.249
Efterstillede kapitalindskud				-	3.465
I alt	7.361	48.297	-	55.658	247.360

{129}------------------------------------------------

Note 39 Oplysning om dagsværdi – fortsat AL Sydbank-koncernen

Mio. kr.					2024
	Dagsværdi over resultat opgørelsen	Dagsværdi option	Dagsværdi over anden totalindkomst	Dagsværdi i alt	Amortiseret kostpris
Finansielle aktiver
Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker				-	3.349
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker	2.363			2.363	11.510
Udlån til dagsværdi	23.842			23.842	-
Udlån til amortiseret kostpris				-	82.534
Obligationer til dagsværdi	16.778	15.002		31.780	-
Aktier mv.	92	2.509	403	3.004	-
Aktiver tilknyttet puljeordninger		27.005		27.005	-
Grunde og bygninger			1.226	1.226	-
Andre aktiver	3.826	124		3.950	1.775
I alt	46.901	44.640	1.629	93.170	99.168
Uudnyttede kreditfaciliteter				-	56.283
Maksimal kreditrisiko opgjort uden hensyntagen til sikkerhedsstillelser	46.901	44.640	1.629	93.170	155.451

Finansielle forpligtelser
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker	2.612			2.612	3.501
Indlån og anden gæld	1.504			1.504	115.168
Indlån i puljeordninger		27.005		27.005	-
Udstedte obligationer til amortiseret kostpris				-	11.175
Andre passiver	7.288			7.288	7.106
Efterstillede kapitalindskud					2.142
I alt	11.404	27.005		38.409	139.092

Finansielle instrumenter indregnet til dagsværdi

Værdiansættelse af finansielle instrumenter sker ved anvendelse af noterede kurser fra et aktivt marked, ved anvendelse af generelt accepterede værdiansættelsesmodeller med observerbare markedsdata eller ved anvendelse af tilgængelige data, som kun i mindre omfang er observerbare markedsdata.

For finansielle instrumenter med noterede kurser på et aktivt marked, eller hvor værdiansættelsen bygger på generelt accepterede værdiansættelsesmodeller med observerbare markedsdata, er der ikke væsentlige skøn forbundet med værdiansættelsen.

For finansielle instrumenter, hvor værdiansættelsen sker ved anvendelse af tilgængelige data, som kun i mindre omfang er observerbare markedsdata, er værdiansættelsen forbundet med skøn. Sådanne finansielle instrumenter fremgår af kolonnen ikke-observerbare input nedenfor og omfatter primært unoterede aktier, herunder aktier i DLR Kredit A/S.

Dagsværdien af unoterede aktier og andre kapitalandele beregnes på baggrund af tilgængelige oplysninger om handler mv. - herunder i et meget væsentligt omfang i henhold til ejeraftaler baseret på indre værdi. I et uvæsentligt omfang beregnes dagsværdien på baggrund af forventede betalingsstrømme.

En ændring på 10 pct. af den opgjorte markedsværdi på finansielle aktiver værdiansat på basis af ikke-observerbare input vil påvirke resultat før skat med 371 mio. kr. (2024: 246 mio. kr.) af den opgjorte kurs.

{130}------------------------------------------------

Note 39 Oplysning om dagsværdi – fortsat	AL Sydbank-koncernen
------------------------------------------	----------------------

AL Sydbank-koncerner
----------------------

Mio. kr.
			Ikke
	Noterede kurser	Observerbare input	observerbare input	Dagsværdi i alt
2025
Finansielle aktiver
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker		1.282		1.282
Udlån til dagsværdi		21.648		21.648
Obligationer til dagsværdi		70.447		70.447
Aktier mv.	1.287	36	3.714	5.037
Aktiver tilknyttet puljeordninger	41.211	7.086		48.297
Grunde og bygninger			3.364	3.364
Andre aktiver	237	3.406		3.643
I alt	42.735	103.905	7.078	153.718

Finansielle forpligtelser
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker		1.789		1.789
Indlån og anden gæld		1.152		1.152
Indlån i puljeordninger		48.297		48.297
Andre passiver	198	4.222		4.420
I alt	198	55.460	-	55.658

2024
Finansielle aktiver
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker		2.363		2.363
Udlån til dagsværdi		23.842		23.842
Obligationer til dagsværdi		31.780		31.780
Aktier mv.	523	22	2.459	3.004
Aktiver tilknyttet puljeordninger	19.488	7.517		27.005
Grunde og bygninger			1.226	1.226
Andre aktiver	220	3.730		3.950
I alt	20.231	69.254	3.685	93.170

Finansielle forpligtelser
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker		2.612		2.612
Indlån og anden gæld		1.504		1.504
Indlån i puljeordninger		27.005		27.005
Andre passiver	219	7.069		7.288
I alt	219	38.190	-	38.409

{131}------------------------------------------------

Note 39 Oplysning om dagsværdi – fortsat AL Sydbank-koncernen

ΛI	CV/A	hank	kon	cernen

Mio. kr.	2025	2024
Aktiver værdiansat på basis af ikke-observerbare input
Regnskabsmæssig værdi primo	2.459	2.338
Tilgang ved fusion	1.840	-
Tilgang	2	6
Afgang	665	27
Kursregulering	78	142
Værdi ultimo	3.714	2.459
Indregnet i årets resultat
Renteindtægter	-	-
Udbytte	124	101
Kursregulering	78	142
I alt	202	243

For at tage hensyn til ændringer i kreditrisikoen vedrørende afledte finansielle instrumenter med positiv dagsværdi foretages en justering - CVA. CVA er en funktion af risikoen for modpartens misligholdelse (PD), den forventede positive eksponering og tabsprocenten i tilfælde af misligholdelse. PD fastsættes med udgangspunkt i koncernens kreditmodeller – defaultsandsynligheden på 1 års sigt. PD ud over 1 års sigt korrigeres på baggrund af markedsdata for eksponeringer med et tilsvarende PD-niveau. Ved udgangen af 2025 udgør CVA 1 mio. kr. mod 16 mio. kr. ved udgangen af 2024.

Den i forbindelse med afledte finansielle instrumenter indregnede kundemarginal amortiseres over transaktionens løbetid. Ved udgangen af 2025 udgør den endnu ikke indtægtsførte kundemarginal 14 mio. kr. mod 15 mio. kr. ved udgangen af 2024.

Finansielle instrumenter indregnet til amortiseret kostpris

Langt den overvejende del af koncernens tilgodehavender, udlån og indlån kan ikke overdrages uden kundernes forudgående accept, og der eksisterer ikke et aktivt marked for handel med sådanne finansielle instrumenter. De anførte oplysninger om dagsværdi baseres derfor alene på forhold, hvor der er konstateret ændringer i markedsforholdene efter instrumentets første indregning, herunder særligt ændringer i rentesatser. Oplysningerne om dagsværdi for finansielle instrumenter indregnet til amortiseret kostpris baseres på nedenstående vurderinger:

For de finansielle instrumenter, hvor der er priskvotering i markedet, anvendes denne. Dette er tilfældet for udstedte obligationer og efterstillede kapitalindskud. I fravær af en markedspris opgøres værdien med udgangspunkt i skøn over markedets aktuelle afkastkrav - level 2.
For udlån vurderes nedskrivninger i forbindelse med værdiforringelse at svare til dagsværdien af kreditrisikoen.
For finansielle instrumenter med en løbetid på under 6 måneder vurderes amortiseret kostpris at svare til dagsværdien.
Renterisikoen på fastforrentede indlån og udlån med løbetid over 6 måneder afdækkes som udgangspunkt med afledte finansielle instrumenter, primært renteswaps. Sikringen behandles regnskabsmæssigt som sikring til dagsværdi. I porteføljen indgår udlån, indlån og swaps, jf. note 36.

Baseret på ovenstående er det en samlet vurdering, at dagsværdien af udlån og indlån i al væsentlighed svarer til den regnskabsmæssige værdi den 31. december 2025.

AL Sydbank-koncernen

Mio. kr.		2025		2024
	Regnskabs mæssig værdi	Dagsværdi	Regnskabs mæssig værdi	Dagsværdi
Udstedte obligationer til amortiseret kostpris	21.474	21.575	11.175	11.195
Efterstillede kapitalindskud	3.465	3.420	2.142	1.980

{132}------------------------------------------------

Note 40 Restløbetid af finansielle forpligtelser – kontraktligt forfald AL Sydbank-koncernen

Mio. kr.	Anfordring	Til og med 3 mdr.	Over 3 mdr. og til og med 1 år	Over 1 år og til og med 5 år	Over 5 år
2025
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker	3.439	2.313	16	-	-
Indlån og anden gæld	181.151	20.518	2.862	970	3.844
Udstedte obligationer til amortiseret kostpris	-	-	-	21.474	-
Efterstillede kapitalindskud	-	-	-	-	3.465
I alt	184.590	22.831	2.878	22.444	7.309
Eventualforpligtelser (garantier)	7.508	8.046	5.248	2.645	2.692
2024
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker	2.869	3.154	90	-	-
Indlån og anden gæld	89.321	22.352	1.894	393	2.712
Udstedte obligationer til amortiseret kostpris	-	-	-	11.175	-
Efterstillede kapitalindskud	-	-	-	-	2.142
I alt	92.190	25.506	1.984	11.568	4.854
Eventualforpligtelser (garantier)	6.827	4.910	1.805	1.290	1.322
Beløbene er eksklusive forventede pengestrømme.
2025
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker	3.439	2.313	17	-	-
Indlån og anden gæld	181.151	20.535	2.882	975	3.962 -
Udstedte obligationer til amortiseret kostpris	-	-	-	23.873
Efterstillede kapitalindskud I alt	- 184.590	- 22.848	- 2.899	- 24.848	4.746 8.708
Eventualforpligtelser (garantier)	7.508	8.046	5.248	2.645	2.692
2024
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker	2.869	3.156	93	-	-
Indlån og anden gæld	89.321	22.388	1.914	408	3.304
Udstedte obligationer til amortiseret kostpris	-	-	-	11.973	-
Efterstillede kapitalindskud	-	-	-	-	3.223
I alt	92.190	25.544	2.007	12.381	6.527
Eventualforpligtelser (garantier)	6.827	4.910	1.805	1.290	1.322

Beløbene inkluderer ikke-diskonterede forventede pengestrømme i de finansielle forpligtelsers kontraktuelle løbetid.

Note 41 Aktivitet pr. land AL Sydbank-koncernen

Mio. kr.					Modtagne
	Omsætning	Antal medarbejdere	Resultat før skat	Skat	offentlige tilskud
2025
Danmark, bankdrift og leasing	7.153	4.104	2.258	511	0
Tyskland, bankdrift	358	76	216	70	0
I alt	7.511	4.180	2.474	581	0
2024
Danmark, bankdrift og leasing	7.162	2.023	3.421	808	0
Tyskland, bankdrift	386	71	224	75	0
I alt	7.548	2.094	3.645	883	0

Omsætning er defineret som nettorente- og gebyrindtægter, kursreguleringer og andre driftsindtægter.

{133}------------------------------------------------

Note 42 Hoved-	og nøgletal
----------------	-------------

Note 42 Hoved- og nøgletal				AL Sydbank-koncernen
	2025	2024	2023	2022	2021
Udvalgte resultatopgørelsesposter (mio. kr.)
Nettorente- og gebyrindtægter	6.767	6.803	6.672	4.981	4.252
Kursreguleringer	709	714	737	386	474
Udgifter til personale og administration	3.683	3.181	3.024	2.931	3.237
Nedskrivninger på udlån mv.	311	595	-27	-96	-415
Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder mv.	57	52	7	8	7
Årets resultat*	1.893	2.762	3.342	1.901	1.411
Udvalgte balanceposter (mia. kr.)
Udlån	161,9	106,4	91,3	84,4	84,0
Egenkapital i alt	37,6	15,8	15,7	14,0	13,2
Aktiver i alt	342,0	193,7	185,1	179,3	168,2
Nøgletal pr. aktie (kr. pr. aktie a 10 kr.)
Årets resultat	34,8	50,9	58,8	32,3	23,2
Indre værdi	416,8	291,4	273,9	233,4	212,6
Udbytte	25,00	26,88	30,56	16,77	12,00
Børskurs/årets resultat	16,4	7,5	5,0	9,1	8,9
Børskurs/indre værdi	1,37	1,30	1,07	1,25	0,97
Øvrige nøgletal
Kapitalprocent	19,2	21,4	21,1	19,6	22,8
Kernekapitalprocent	17,1	19,0	20,1	18,6	19,3
Resultat før skat i pct. af gns. egenkapital	14,9	24,6	30,3	18,9	14,2
Resultat efter skat i pct. af gns. egenkapital	11,3	18,6	23,6	14,8	11,3
Indtjening pr. omkostningskrone	1,49	1,92	2,36	1,82	1,59
Renterisiko	1,1	1,2	0,5	1,3	1,6
Valutaposition	0,6	1,2	0,7	1,8	1,1
Valutarisiko	0,0	0,0	0,0	0,0	0,0
Udlån i forhold til indlån	0,6	0,6	0,6	0,7	0,7
Udlån i forhold til egenkapital	3,9	5,5	6,1	6,4	6,7
Årets udlånsvækst	70,0	10,7	0,8	10,3	11,3
Likviditet, LCR i pct.	271	230	223	200	200
Summen af store eksponeringer	72	110	137	147	140
Årets nedskrivningsprocent	0,2	0,6	0,0	-0,1	-0,4
Afkastningsgrad i pct.	0,71	1,46	1,83	1,09	0,84

^* Opgjort efter IFRS.

Nøgletallene er fastlagt i Finanstilsynets bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter m.fl.

{134}------------------------------------------------

Note 42 Hoved- og nøgletal – fortsat AL Sydbank A/S

	2025	2024	2023	2022	2021
Udvalgte resultatopgørelsesposter (mio. kr.)
Nettorente- og gebyrindtægter	6.499	6.623	6.429	4.897	4.149
Kursreguleringer	909	798	778	427	593
Udgifter til personale og administration	3.466	3.055	2.964	2.871	3.179
Nedskrivninger på udlån mv.	294	595	-27	-96	-415
Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder mv.	74	86	185	31	7
Årets resultat	2.042	2.838	3.375	1.937	1.494
Udvalgte balanceposter (mia. kr.)
Udlån	161,0	105,7	91,8	84,9	84,5
Egenkapital i alt	37,6	15,7	15,7	13,9	13,2
Aktiver i alt	337,9	190,4	187,2	181,3	170,3
Nøgletal pr. aktie (kr. pr. aktie a 10 kr.)
Årets resultat	28,9	52,8	60,0	33,0	24,7
Indre værdi	416,8	291,4	273,9	233,4	212,6
Udbytte	25,00	26,88	30,56	16,77	12,00
Børskurs/årets resultat	19,7	7,2	4,9	8,9	8,4
Børskurs/indre værdi	1,37	1,30	1,07	1,25	1,00
Øvrige nøgletal
Kapitalprocent	19,0	21,2	20,4	19,0	22,0
Kernekapitalprocent	17,0	18,9	19,4	18,0	18,6
Resultat før skat i pct. af gns. egenkapital	10,3	24,6	30,4	18,8	15,0
Resultat efter skat i pct. af gns. egenkapital	7,8	18,7	23,7	14,8	12,1
Indtjening pr. omkostningskrone	1,55	1,98	2,39	1,84	1,63
Renterisiko	1,1	1,2	0,5	1,3	1,6
Valutaposition	0,6	1,2	0,7	1,8	1,1
Valutarisiko	0,0	0,0	0,0	0,0	0,0
Udlån i forhold til indlån	0,6	0,8	0,7	0,7	0,7
Udlån i forhold til egenkapital	4,5	7,1	6,1	6,4	6,8
Årets udlånsvækst	70,3	9,1	0,8	10,2	9,9
Likviditet, LCR i pct.	271	230	223	200	200
Summen af store eksponeringer	70	113	137	147	140
Årets nedskrivningsprocent	0,2	0,5	0,0	-0,1	-0,4
Afkastningsgrad i pct.	0,71	1,46	1,81	1,08	0,88

Nøgletallene er fastlagt i Finanstilsynets bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter m.fl.

Note 43 Begivenheder indtruffet efter balancedagen

Der er efter regnskabsårets udløb ikke indtruffet forhold, der har en væsentlig indflydelse på koncernens økonomiske stilling.

{135}------------------------------------------------

Note 44 Koncernoversigt AL Sydbank-koncernen

31. december 2025	Aktivitet	Selskabskapital i mio. kr.	Egenkapital i mio. kr.	Resultat i mio. kr.	Ejerandel i pct.
AL Sydbank A/S		880
Konsoliderede dattervirksomheder
Coop Bank A/S, Albertslund	Bank	128	281	8	100
Coop Betalinger A/S, Albertslund	Betalingsformidling	2	2	0	100
Ejendomsselskabet af 1. juni 1986 A/S, Aabenraa	Ejendomme	11	31	1	100
Syd Administration A/S, Aabenraa	Investering og administration	50	51	1	100
Syd Fund Management A/S, Aabenraa	Administration	100	128	28	67
AL Sydbank Finans A/S, København *	Bilfinansiering, leasing, factoring og fakturaafkøb	6	302	-15	100
Ejendomsselskabet Sluseholmen A/S, København *	Domicilejendom	25	611	2	100
Sluseholmen 7 A/S, København *	Investeringsejendom	0	464	3	100
* AL Sydbank's andel af selskabets resultat 5.1231.12.2025
Bestemt for salg
Green Team Group A/S, Sønder Omme	Engroshandel	101	-86	-25	100
Kapitalandele i associerede virksomheder
Foreningen Bankdata, Fredericia	IT	472	467	2	30
Fynske Bank, Svendborg	Bank	76	1.430	124	20
Komplementarselskabet Core Property Management A/S, Kbh	Ejendomme	1	2	0	20
Core Property P/S, København	Ejendomme	5	50	28	20
PRAS A/S, København	Investering	444	3.395	312	32
BOKIS A/S, København	Investering	1	6	-3	26
Thise Udviklingsselskab ApS, Roslev	Betalingsløsninger	1	0	0	31
&Money ApS, København	IT	0	11	-4	25

Regnskabsoplysninger er anført ifølge selskabernes senest offentliggjorte årsrapport (2024)

Note 45 Store aktionærer

Fagligt Fælles Forbund ejer, gennem direkte besiddelser, over 10 pct af den samlede aktiekapital og stemmerettighederne i AL Sydbank A/S.

Dansk Metalarbejderforbund ejer, gennem direkte besiddelser, over 5 pct af den samlede aktiekapital og stemmerettghederne i AL Sydbank A/S.

Note 46 Sammenhæng mellem koncernens resultat og egenkapital iht. IFRS og Finanstilsynets regnskabsbekg.

Koncernens regnskab aflægges efter IFRS. Koncernens regnskabspraksis svarer til bestemmelserne i Finanstilsynets regelsæt med undtagelse af, at Finanstilsynets bekendtgørelse ikke indeholder mulighed for at anvende værdiregulering over anden totalindkomst for aktiebesiddelser. I koncernens indberetning til Finanstilsynet er alle aktiebesiddelser målt til dagsværdi med værdiregulering over resultatopgørelsen.

AL Sydbank-koncernen

Mio. kr.		Årets resultat	Egenkapital
	2025	2024	2025	2024
Koncernens resultat og egenkapital i henhold til IFRS	1.893	2.762	37.647	15.784
Værdiregulering af visse strategiske aktier	216	109	-	-
Skat af værdiregulering af visse strategiske aktier	-57	-24	-	-
Koncernens resultat og egenkapital efter Finanstilsynets regnskabsbekendtgørelse	2.052	2.847	37.647	15.784

{136}------------------------------------------------

Note 47 Fusion

Den 27. oktober 2025 indgik Sydbank (fortsættende enhed), Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank en aftale om at gennemføre en fusion under det fælles navn AL Sydbank. Fusionen blev endeligt gennemført den 5. december 2025 som en skattefri fusion.

De overtagne aktiviteter indgår i segmentoplysningerne for AL Sydbank-koncernen under Bankaktiviteter. Det samlede købsvederlag udgjorde 21.855 mio. kr. Som vederlag for overdragelse af aktiver og passiver til Sydbank er der udstedt nye aktier som følger:

Arbejdernes Landsbank A/S' aktionærer har modtaget 33.457.482 aktier i AL Sydbank i forholdet 62,47:1 aktie. Herved udgør de tidligere aktionærer i Arbejdernes Landsbank 39,00 % af den samlede aktiekapital efter fusionens gennemførelse.
Vestjysk Bank A/S' minoritetsaktionærer har modtaget 3.300.227 aktier i AL Sydbank i forholdet 100,52:1 aktie samt et kontant vederlag på DKK 1,78 pr. aktie, svarende til 590 mio. kr. Efter fusionen udgør denne aktionærgruppe 3,85 % af AL Sydbanks samlede aktiekapital.

Aktiekapitalen udgør herefter 879.621.690 kr. ultimo 2025 – en stigning på 333.737.490 kr. i forhold til ultimo 2024.

Handlen omfatter ca. 500.000 kunder, 56 mia. kr. i bankudlån og 110 mia. kr. i formidlede realkreditlån fra Totalkredit. Omkostninger vedrørende fusionen består primært af udtrædelsesgodtgørelse til BEC samt omkostninger til rådgivere.

Likviditetseffekten af fusionen er positiv med 12.485 mio. kr. primært vedrørende overtagne kassebeholdninger, nationalbankindeståender samt netto anfordringstilgodehavender i pengeinstitutter m.v., med fradrag af kontant betaling til minoritetsaktionærer i Vestjysk Bank.

Efter indregning af identificerbare aktiver, forpligtelser og eventualforpligtelser til dagsværdi er goodwill i forbindelse med overtagelsen opgjort til 7.689 mio. kr. Goodwill kan bl.a. relateres til betydelige omkostnings- og kapitalsynergier. De overtagne aktiver og forpligtelser kan specificeres således på overtagelsestidspunktet:

Dagsværdiopgørelse AL Sydbank-koncernen

2025


14.006
310
54.854
40.656
2.738
147
19.560
1.056
2.113
209
241
60
10
2.617
105
138.682
722
88.016
19.560
10.276
1
3.117
74
466
987
1.297
124.516

14.166
21.855
7.689


9.847

{137}------------------------------------------------

Note 47 Fusion – fortsat

Opgørelse af dagsværdier

I forbindelse med fusionen mellem Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank har AL Sydbank opgjort identificerbare aktiver og forpligtelser, der er indregnet i overtagelsesbalancen, til dagsværdi.

Dagsværdien af udlån er baseret på en vurdering af markedsværdien af den overtagne portefølje. Nettoværdien af udlån før dagsværdireguleringen udgjorde på overtagelsestidspunktet 55.632 mio. kr. Heri er fratrukket kontraktlige pengestrømme, der ikke forventes modtaget på 1.664 mio. kr. Dagsværdireguleringen af udlån udgjorde 778 mio. kr. Det samlede udlån efter dagsværdiregulering udgør 54.854 mio. kr.

Opgørelsen af immaterielle aktiver i forbindelse med virksomhedssammenslutningen er fortsat foreløbig og ændringer kan foretages inden for 12 måneder efter overtagelsesdatoen.

Dagsværdien af kunderelationer er fastsat ved hjælp af Multi-Period Excess Earnings-metoden (MEEM). Kunderelationer opgøres således til nutidsværdien af det nettocashflow, der opnås gennem salg til kunderne, efter at der er fratrukket et rimeligt afkast af alle andre aktiver, som er med til at generere de pågældende pengestrømme.

Forpligtelser værdiansættes til nutidsværdi af de beløb, der skal anvendes til at indfri forpligtelserne. Koncernens lånerente før skat anvendes ved diskontering. Diskontering undlades på kortfristede forpligtelser, når effekten er uvæsentlig.

Kreditkvalitet af overtagne porteføljer

Udlån til amortiseret kostpris fra de overtagne porteføljer fordeler sig pr. 31. december 2025 i følgende bonitetskategorier:

Udlån til amortiseret kostpris (mia. kr.)	Erhverv	Privat	2025 I alt
3/2A Normal bonitet	13,4	23,5	36,9
2B Visse svaghedstegn	8,5	7,4	15,9
2C Væsentlige svaghedstegn	1,3	0,2	1,5
1 Kunder med indikation på kreditforringelse	1,2	0,8	2,0
I alt	24,4	31,9	56,3

På moderselskabsniveau er der udlån for 8,5 mia. kr. til AL Sydbank Finans. De underliggende eksponeringer til AL Sydbank Finans' kunder indgår i ovenstående tabel. Kreditkvaliteten af udlånet fra AL Sydbank til AL Sydbank Finans er fastsat til bonitetskategori 2A - Normal bonitet.

Overtagelsens indvirkning på AL Sydbank-koncernens resultatopgørelse

De overtagne aktiviteter indgår i AL Sydbank-koncernens nettorente- og gebyrindtægter fra 5. december 2025 og udgør 412 mio. kr. og forbedrer årets resultat med 105 mio. kr. for perioden fra overtagelsen 5. december 2025 til 31. december 2025 ekskl. omkostninger til udtrædelse.

Nettorente- og gebyrindtægter og årets resultat for koncernen for 2025, opgjort proforma som om fusionen var gennemført den 1. januar 2025 kan opgøres som følgende. Proformatallene er opgjort med udgangspunkt i det faktiske købsvederlag og den foretagne købesumsfordeling pr. overtagelsestidspunktet, men afskrivninger, låneomkostninger m.v. indgår i proformatallene fra 1. januar 2025.

Koncernen (mio. kr.)	AL Sydbank 2025	Arbejdernes Landsbank koncernen 11 mdr. 2025	Proforma 2025
Basisindtjening	7.174	4.440	11.614
Handelsindtjening	256	91	347
Indtjening i alt	7.430	4.531	11.961
Basisomkostninger	3.715	3.109	6.824
Basisresultat før nedskrivnin-ger	3.715	1.422	5.137
Nedskrivninger på udlån mv.	297	44	341
Basisresultat	3.418	1.378	4.796
Beholdningsresultat	158	202	360
Resultat før engangsposter	3.576	1.580	5.156
Poster med engangskarakter, netto	-1.102	-17	-1.119
Resultat før skat	2.474	1.563	4.037
Skat	581	347	928
Årets resultat	1.893	1.216	3.109

{138}------------------------------------------------

Nøgletals- og resultatmålsdefinitioner for koncernen

Nøgletal/resultatmål	Definition
Årets resultat pr. aktie (kr.)1	Årets resultat divideret med gennemsnitligt antal aktier i omløb.
Årets resultat pr. aktie (udvandet) (kr.)1	Årets resultat divideret med gennemsnitligt antal aktier i omløb inkl. udvandingseffekt af aktieoptioner og betingede aktier.
Børskurs ultimo	Slutkurs på AL Sydbank-aktien ultimo året.
Indre værdi pr. aktie (kr.)	Egenkapital ultimo året divideret med antal aktier i omløb ultimo året.
Egentlig kernekapitalprocent	Egentlig kernekapital divideret med risikovægtede eksponeringer.
Kernekapitalprocent	Kernekapital inklusive hybrid kernekapital divideret med risikovægtede eksponeringer.
Kapitalprocent	Kapitalgrundlag divideret med risikovægtede eksponeringer.
Materiel egenkapital	AL Sydbank aktionærnes egenkapital fratrukket immaterielle aktiver (efter skat).
Resultat før skat i pct. af gns. materiel egenkapital 1,2	Resultat før skat divideret med det kvartalsvise gennemsnit af materiel egenkapital, beregnet som et gennemsnit af årets 4 kvartalers materielle egenkapital ultimo.
Resultat efter skat i pct. af gns. materiel egenkapital 1,2	Resultat efter skat divideret med det kvartalsvise gennemsnit af materiel egenkapital, beregnet som et gennemsnit af årets 4 kvartalers materielle egenkapital ultimo.
Resultat før skat i pct. af gns. egenkapital 1,2	Resultat før skat divideret med det kvartalsvise gennemsnit af egenkapitalen, beregnet som et gennemsnit af årets 4 kvartalers egenkapital ultimo.
Resultat efter skat i pct. af gns. egenkapital 1,2	Resultat efter skat divideret med det kvartalsvise gennemsnit af egenkapitalen, beregnet som et gennemsnit af årets 4 kvartalers egenkapital ultimo.
Afkastningsgrad i pct.	Årets resultat divideret med gennemsnitlige aktiver i alt.
Udlån i forhold til indlån	Udlån til amortiseret kostpris divideret med indlån (indlån samt anden gæld og indlån i puljeord ninger).
Udlån i forhold til egenkapital	Udlån til amortiseret kostpris divideret med egenkapitalen.
Årets udlånsvækst	Udregnes på grundlag af udlån til amortiseret kostpris.
Akkumuleret nedskrivningsprocent	Nedskrivninger og hensættelser ultimo (korrektivkonto) divideret med udlån til amortiseret kostpris og garantier før nedskrivninger og hensættelser.
Årets nedskrivningsprocent	Nedskrivninger på udlån mv. divideret med udlån til amortiseret kostpris og garantier før ned skrivninger og hensættelser.
Antal heltidsmedarbejdere ultimo	Antal fuldtidsansatte (deltidsansatte omregnet til fuldtidsansatte) ultimo året.

¹ Nøgletallene er beregnet, som om den hybride kernekapital regnskabsmæssigt behandles som en forpligtelse. Vedrørende definition af basisindtjening og beholdningsresultat henvises til anvendt regnskabspraksis note 1.

² Da tilgangen ved fusion indgår i egenkapitalen i én måned af regnskabsåret, indregnes egenkapitalen pr. 31. december 2025 med 1/12 vægt i beregningen af den gennemsnitlige egenkapital.

{139}------------------------------------------------

Noter – Afledte finansielle instrumenter

Mio. kr.	Til og med 3 mdr.	Over 3 mdr. til og med 1 år	Over 1 år til og med 5 år	Over 5 år	I alt 2025	I alt 2024
Nominelle værdier
Valutakontrakter:
Spot, køb	715	-	-	-	715	408
Spot, salg	1.268	-	-	-	1.268	1.142
Terminer/futures, køb	15.045	3.751	229	0	19.025	20.653
Terminer/futures, salg	10.768	5.052	483	0	16.303	12.790
Swaps, køb	687	0	4.207	10	4.904	12
Swaps, salg	0	0	1.633	125	1.758	1.226
Optioner, erhvervede	680	259	6	0	945	1.367
Optioner, udstedte	509	235	3	0	747	1.272
Rentekontrakter:
Spot, køb	-2.181	-	-	-	-2.181	2.399
Spot, salg	746	-	-	-	746	1.341
Terminer/futures, køb	15.183	0	0	0	15.183	4.603
Terminer/futures, salg	10.426	0	0	0	10.426	8.271
Forward Rate Agreements, køb	0	0	0	0	0	0
Forward Rate Agreements, salg	0	0	0	0	0	0
Swaps, køb	40.642	52.380	107.930	11.133	212.085	164.773
Swaps, salg	53.321	56.228	117.304	11.821	238.674	177.380
Optioner, erhvervede	0	435	594	687	1.716	4.786
Optioner, udstedte	0	436	850	770	2.056	-1.199
Aktiekontrakter:
Spot, køb	483	-	-	-	483	342
Spot, salg	499	-	-	-	499	349
Terminer/futures, køb	0	0	0	0	0	0
Terminer/futures, salg	0	0	0	0	0	0
Optioner, erhvervede	0	0	0	0	0	0
Optioner, udstedte	0	0	0	0	0	0

{140}------------------------------------------------

Mio. kr.	Til og med 3 mdr.	Over 3 mdr. til og med 1 år	Over 1 år til og med 5 år	Over 5 år	I alt 2025	I alt 2024
Nettomarkedsværdier
Valutakontrakter:
Spot, køb	-1	-	-	-	-1	2
Spot, salg	0	-	-	-	0	0
Terminer/futures, køb	-67	-11	-6	0	-84	101
Terminer/futures, salg	85	38	-1	0	122	-103
Swaps, køb	38	1	18	8	65	8
Swaps, salg	0	0	14	9	23	-3
Optioner, erhvervede	19	5	0	0	24	7
Optioner, udstedte	-1	-3	0	0	-4	-11
Rentekontrakter:
Spot, køb	-2	-	-	-	-2	-1
Spot, salg	0	-	-	-	0	2
Terminer/futures, køb	1	0	0	0	1	5
Terminer/futures, salg	15	0	0	0	15	1
Forward Rate Agreements, køb	0	0	0	0	0	0
Forward Rate Agreements, salg	0	0	0	0	0	0
Swaps, køb	51	55	516	-187	435	136
Swaps, salg	-116	22	-199	178	-115	-82
Optioner, erhvervede	0	0	1	11	12	7
Optioner, udstedte	0	0	-3	-17	-20	-16
Aktiekontrakter:
Spot, køb	-2	-	-	-	-2	0
Spot, salg	2	-	-	-	2	0
Terminer/futures, køb	1	0	0	0	1	0
Terminer/futures, salg	0	0	0	0	0	0
Optioner, erhvervede	13	0	0	0	13	0
Optioner, udstedte	-13	0	0	0	-13	0
Nettomarkedsværdi i alt	23	107	340	2	472	53

{141}------------------------------------------------

Noter – Afledte finansielle instrumenter

Mio. kr.			Kontrakter i alt 2025*			Kontrakter i alt 2024*
	Positive	Negative	Netto	Positive	Negative	Netto
Markedsværdier
Valutakontrakter:
Spot, køb	0	-1	-1	3	-1	2
Spot, salg	0	0	0	1	-1	0
Terminer/futures, køb	48	-132	-84	153	-52	101
Terminer/futures, salg	180	-59	121	51	-154	-103
Swaps, køb	64	0	64	8	0	8
Swaps, salg	37	-14	23	12	-15	-3
Optioner, erhvervede	24	0	24	7	0	7
Optioner, udstedte	0	-4	-4	0	-11	-11
Rentekontrakter:
Spot, køb	2	-3	-1	0	-1	-1
Spot, salg	2	-1	1	2	0	2
Terminer/futures, køb	13	-12	1	7	-2	5
Terminer/futures, salg	20	-4	16	4	-3	1
Forward Rate Agreements, køb	0	0	0	0	0	0
Forward Rate Agreements, salg	0	0	0	0	0	0
Swaps, køb	1.559	-1.124	435	1.771	-1.633	138
Swaps, salg	1.176	-1.293	-117	1.653	-1.735	-82
Optioner, erhvervede	12	0	12	7	0	7
Optioner, udstedte	0	-20	-20	0	-16	-16
Aktiekontrakter:
Spot, køb	3	-4	-1	1	-4	-3
Spot, salg	4	-2	2	4	-1	3
Terminer/futures, køb	1	0	1	0	-7	-7
Terminer/futures, salg	0	0	0	5	0	5
Optioner, erhvervede	13	0	13	0	-	0
Optioner, udstedte	-	-13	-13	-	0	0
Markedsværdi i alt	3.158	-2.686	472	3.689	-3.636	53

^* Alle kontrakter er ikke-garanterede.

{142}------------------------------------------------

Mio. kr.			Kontrakter i alt 2025*			Kontrakter i alt 2024*
	Positive	Negative	Netto	Positive	Negative	Netto
Gennemsnitlige markedsværdier
Valutakontrakter:
Spot, køb	1	-2	-1	1	-1	0
Spot, salg	12	-5	7	1	-1	0
Terminer/futures, køb	133	-104	29	111	-114	-3
Terminer/futures, salg	143	-130	13	108	-88	20
Swaps, køb	31	-16	15	8	0	8
Swaps, salg	0	0	0	12	-14	-2
Optioner, erhvervede	44	0	44	12	0	12
Optioner, udstedte	0	-13	-13	0	-10	-10
Rentekontrakter:
Spot, køb	2	-1	1	6	-2	4
Spot, salg	2	-2	0	2	-5	-3
Terminer/futures, køb	13	-3	10	20	-14	6
Terminer/futures, salg	5	-6	-1	16	-15	1
Forward Rate Agreements, køb	0	0	0	-	-	0
Forward Rate Agreements, salg	0	0	0	-	-	0
Swaps, køb	2.732	-2.592	140	1.140	-2.758	-1.618
Swaps, salg	0		0	2.801	-1.068	1.733
Optioner, erhvervede	5	-1	4	9	0	9
Optioner, udstedte	0	-13	-13	0	-24	-24
Aktiekontrakter:
Spot, køb	24	-9	15	16	-7	9
Spot, salg	9	-23	-14	7	-16	-9
Terminer/futures, køb	2	-3	-1	8	-2	6
Terminer/futures, salg	2	-3	-1	2	-4	-2
Optioner, erhvervede	20	0	20	1	-	1
Optioner, udstedte	-	-20	-20	-	-1	-1
Gennemsnitlig markedsværdi i alt	3.180	-2.946	234	4.281	-4.144	137

^* Beregningen af gennemsnitlige markedsværdier er foretaget på baggrund af månedsvis opgørelse.

Mio. kr.		Markedsværdier	Sikkerhedsstillelse		Eksponering pr. modpart
	Positive	Negative	Afgivet	Modtaget	Tilgodehavende	Gæld
2025
Eksponering
Modparter med CSA-aftaler	2.893	2.505	622	604	455	49
Modparter uden CSA-aftaler	266	182	-	-	212	128
I alt	3.159	2.687	622	604	667	177
2024
Eksponering
Modparter med CSA-aftaler	3.471	3.430	504	350	233	38
Modparter uden CSA-aftaler	218	206	-	-	169	157
I alt	3.689	3.636	504	350	402	195

{143}------------------------------------------------

Noter – Risikostyring

På baggrund af de strategiske målsætninger for koncernen har bestyrelsen udstukket retningslinjer til direktionen og vedtaget politikker for kreditrisiko, gearingsrisiko, likviditetsrisiko, markedsrisiko, operationel risiko, forsikring og IT-sikkerhed.

Bestyrelsen har nedsat et Risikoudvalg, der har til opgave at behandle risikostyringen mere indgående. Der afholdes som minimum kvartalsvise møder, hvor den løbende rapportering til bestyrelsen gennemgås, og aktuelle emner behandles. På efterfølgende bestyrelsesmøder præsenteres den samlede bestyrelse for indhold og konklusioner fra møderne i Risikoudvalget.

Ansvaret for den daglige håndtering af kreditrisici er placeret i Kredit, Markets har ansvaret for den daglige håndtering af markedsrisici og Økonomi har ansvaret den daglige håndtering af likviditetsrisici. De forskellige fagområder har hver især ansvaret for den daglige håndtering af operationelle risici. Koncernens forsikringer håndteres af Økonomi, og ansvaret for koncernens IT-sikkerhed er placeret i IT.

Den overordnede risikostyring, herunder løbende rapportering til direktion og bestyrelse, udøves af Risiko, hvor områdedirektøren samtidig er risikoansvarlig i AL Sydbank-koncernen.

Risikostyringen understøttes af koncernens risikoorganisation, jf. nedenstående diagram.

Relevante fagområder er repræsenteret i udvalgene, som hver især ledes af et medlem af direktionen. Den risikoansvarlige deltager i alle udvalg.

Det er udvalgenes ansvar, indenfor hvert sit risikoområde, at identificere, vurdere og følge op på koncernens risici, herunder principper for opgørelse af risici, anvendte modeller samt vurdere, hvorvidt eksponeringer og risici er i overensstemmelse med koncernens ønskede profil og politik.

Udvalgene afholder som minimum kvartalsvise møder og behandler én gang årligt en risikoanalyse, der indgår som et væsentligt element i den årlige risikovurdering af koncernen.

Risikovurdering pr. 31. december 2025 indgår sammen med koncernens årsregnskab for 2025, Kreditrisiko 2025, koncernens likviditetsrisikovurdering pr. 31. december 2025 (ILAAP) og koncernens kapitalvurdering pr. 31. december 2025 (ICAAP) som hovedelementer på risiko- og revisionsudvalgsmøder samt bestyrelsesmøder i starten af 2026. Med baggrund i behandlingen på disse møder ajourfører bestyrelsen efterfølgende koncernens politikker og retningslinjer.

{144}------------------------------------------------

Kreditrisiko

Kredit- og kundepolitik

Koncernens samlede kreditrisiko styres efter politikker og rammer, der er fastlagt og vedtaget af bestyrelsen.

Bestyrelsen fastlægger de overordnede rammer for kreditgivningen og forelægges løbende de største engagementer til bevilling eller orientering.

Bevillinger kan foretages af medarbejdere, der er tildelt en bevillingsbeføjelse afpasset efter medarbejderens stilling. Bevillingsbeføjelsen er risikobaseret, så højere risiko medfører reducerede bevillingsbeføjelser.

Erhvervskunder

Erhvervskunder betjenes som udgangspunkt i områdehovedkontoret eller i særlige erhvervsafdelinger. Koncernens største og mest komplekse engagementer håndteres i område Storkunder. Det er målsætningen, at alle mindre erhvervsengagementer med en tilfredsstillende bonitet bevilges i kundens filial. Mellemstore og større engagementer bevilges centralt af Kredit, direktion eller bestyrelse.

Koncernens kreditmæssige beslutninger baseres på en systematisk og struktureret gennemgang af kundens forhold og branchetilhør. Gennemgangen baseres på al tilgængelig information, herunder brancheanalyser og regnskabsanalyser, og indeholder desuden en vurdering af kundens fremadrettede forretningsplan og risikoen samt realismen i denne.

Privatkunder

Kreditgivning til privatkunder baseres på kundernes rådighedsbeløb, formue og gearing (defineret som husstandens samlede gæld divideret med husstandens personlige indkomst) samt kendskabet til kunden.

Det er målsætningen, at hovedparten af engagementerne med privatkunder skal kunne bevilges i kundens filial, og at de resterende kunders engagement skal bevilges af særligt udpegede kreditansvarlige. Engagementer, hvor kunden har en negativ formue på mere end 100 tkr., bevilges således af de kreditansvarlige. Større engagementer og engagementer med forhøjet risiko behandles centralt af Kredit.

Kreditarbejdet

Kreditarbejdet foregår dels i privat- og erhvervsafdelingerne og dels på centralt hold i Kredit. Som beskrevet nedenfor har koncernen egenudviklede ratingmodeller til vurdering af risici på privat- og erhvervskunder. Koncernens kreditvirksomhed er et aktivt led i bestræbelserne på at forøge koncernens indtjening ved at:

Fastholde og forøge porteføljen af gode og perspektivrige privat-, erhvervs- og investeringskunder.
Fastholde og forøge kundernes forretningsomfang med koncernen gennem en afbalanceret sammensætning af:
udlån og garantier
indlån
forretninger i forbindelse med betalingsformidling
handel med værdipapirer mv.
finansielle instrumenter
Reducere tabsrisici ved at iværksætte handlingsplaner for svage engagementer. Disse handlingsplaner indeholder dels reduktion af koncernens eksponering, dels afdækning af risici ved etablering af nye sikkerheder.

Risici i forbindelse med långivning skal være forudkalkuleret på et kvalificeret og velunderbygget grundlag.

Koncernens krediteksponering retter sig især mod kunder i Danmark og Nordtyskland.

Der er særlig fokus på svage engagementer. Formålet er at sikre, at koncernens handlingsplaner for disse engagementer løbende følges, evalueres og tilpasses med henblik på at reducere tabsrisikoen.

Herudover har Kredit en afdeling, der bliver tilknyttet engagementer med en væsentlig tabsrisiko. Disse engagementer bliver fulgt tæt, og Kredit er aktivt involveret i at udarbejde løsninger til nedbringelse af koncernens kreditrisiko.

Bankens kreditkontrol foretager – ud fra en risikobaseret tilgang – kontrol af, at procedurer og beføjelser overholdes samt efterprøver bankens systemer og forretningsgange på kreditområdet. Kreditkontrollen, der er en selvstændig afdeling, følger tillige op på, at fundne fejl bliver rettet, og rapporterer til bankens ledelse om sine aktiviteter.

{145}------------------------------------------------

Noter – Risikostyring

Kreditrisiko – fortsat

Risikoopfølgning

Risikoopfølgning er en del af område Risiko.

Risikoopfølgning overvåger de væsentligste risici på kreditområdet. Overvågningen, der foretages med udgangspunkt i en række afgrænsede nøgleområder, sker på baggrund af en vurdering af, hvorvidt koncernens interne kontrolsystem på kreditområdet er betryggende, samt at koncernen har forretningsgange, der beskriver det interne kontrolsystem.

Herudover baseres overvågningen af risici på Risikoopfølgnings supplerende analyser, undersøgelser og kontroller af engagementernes bonitet, registreringer, nedskrivningsberegninger samt efterlevelse af politikker og forretningsgange generelt.

Dette sker ved undersøgelser og analyser via udtræk fra koncernens database indeholdende alle engagementer.

Endelig indgår det i Risikoopfølgnings opgaver at vurdere datakvaliteten for de data, der anvendes i koncernens IRB-modeller.

Sikkerheder

Koncernen tilstræber at reducere risikoen på de enkelte engagementer i form af pant i aktiver samt ved nettingaftaler, kautioner og garantier.

De hyppigst forekommende pantsætninger er pant i fast ejendom og i finansielle aktiver i form af aktier, obligationer og investeringsbeviser.

Koncernen modtager garantier eller kautioner for engagementer. En stor del af disse er stillet af selskaber eller personer med en koncernrelation til debitor.

Koncernen vurderer løbende værdien af de stillede sikkerheder. Værdien opgøres som det forventede nettoprovenu ved realisation.

I det følgende vises 2 tabeller, der illustrerer sikkerhedernes fordeling på typer henholdsvis på ratingklasser.

Modtagne sikkerheder og typer heraf

Mio. kr.	2025	2024
Udlån til dagsværdi	21.648	23.842
Udlån til amortiseret kostpris	140.268	82.534
Garantier	26.139	16.154
Regnskabsmæssig krediteksponering	188.055	122.530
Sikkerhedsværdi	118.725	71.342
Blanko i alt	69.330	51.188
Typer af sikkerheder
Fast ejendom	44.687	12.773
Finansielt pant	29.907	31.121
Leasingaktiver, pantebreve m.m.	7.587	7.109
Virksomhedspant, driftsmidler m.m.	24.004	11.595
Garantier/kautioner	1.649	1.424
Andre sikkerheder	5.175	649
Anvendte sikkerheder i alt	113.009	64.671
Specielt sikrede forretninger
(kreditforeningsgarantier)	5.716	6.671
I alt	118.725	71.342

I tilfælde af at koncernen gør brug af sikkerheder, som ikke umiddelbart kan konverteres til likvide beholdninger, er det koncernens politik at få afhændet sådanne aktiver hurtigst muligt. Der er i 2025 tilbagetaget udstyr i forbindelse med nødlidende engagementer for 29,1 mio. kr. (2024: 33,9 mio. kr.). Der sker løbende vurdering af og afskrivning på leasingaktiverne. Dette medfører, at der i perioder med faldende priser på leasingaktiver sker en reduktion i de beregnede sikkerheder for koncernens leasingaktiviteter. Sikkerheder udgør 118.725 mio. kr. i 2025 – en stigning på 47.383 mio. kr. i forhold til 2024. Sikkerheder indregnet vedr. fusionen udgør 47.330 mio. kr.

Faldet i finansielt pant kan primært henføres til ændringen i udlån til dagsværdi, som falder med 2.194 mio. kr.

Udlån til dagsværdi er repoudlån som er fuldt dækket af finansielt pant.

{146}------------------------------------------------

Kreditrisiko - fortsat

I nedenstående tabel vises dels størrelsen af udlån, garantier samt sikkerheder opgjort pr. ratingklasse. Værdien af sikkerheder vurderes i forhold til udlån og garantier. Over-

skydende sikkerheder indgår ikke i opgørelsen af sikkerheder. 63,1 pct. (2024: 58,2 pct.) af koncernens udlån og garantier efter nedskrivninger er dækket via sikkerheder.

Sikkerhedernes fordeling på ratingklasser

Mio. kr.			Sikkerheds-		2025	2024
Ratingklasse	Udlån	Garantier	værdi	Blanko	Pct.	Pct.
1	23.800	5.431	21.015	8.216	11,5	14,0
2	23.949	5.187	12.359	16.777	23,5	34,3
3	26.069	2.001	21.679	6.391	8,9	12,5
4	16.255	1.032	6.802	10.485	14,7	20,3
5	7.793	660	4.396	4.057	5,7	8,0
6	2.703	138	1.640	1.201	1,6	2,1
7	2.122	182	1.015	1.289	1,8	2,0
8	322	86	138	270	0,4	0,4
9	943	121	713	351	0,5	1,0
Default	1.608	141	771	978	1,4	1,9
STD/NR	58.474	11.160	48.197	21.437	30,0	3,5
l alt	164.038	26.139	118.725	71.452	100,0	100,0
Nedskrivninger på udlån	2.122			2.122
l alt	161.916	26.139	118.725	69.330

Finansielle modparter

Som led i handel med værdipapirer, valuta og afledte finansielle instrumenter samt betalingsformidling mv. opstår der eksponeringer mod finansielle modparter i form af leveringsrisiko eller kreditrisiko.

Leveringsrisiko er risikoen for, at koncernen i forbindelse med afvikling af værdipapir- eller valutahandler ikke modtager betalinger eller værdipapirer, der modsvarer de værdipapirer eller betalinger, som koncernen har leveret.

Kredit, direktion og bestyrelse bevilger lines på leveringsrisiko og kreditrisiko mod finansielle modparter. Med afsæt i den enkelte modparts risikoprofil vurderes rating, indtjening og kapitalforhold samt størrelse. Risici og lines på finansielle modparter følges løbende.

Koncernen deltager i et internationalt valutaclearingssamarbejde, CLS®, som har til formål at reducere leveringsrisikoen. I CLS® modregnes alle ind- og udbetalinger i hver valuta, og der indbetales eller modtages kun ét beløb pr. valuta. Samtidig er denne nettoeksponering alene mod én modpart, som er koncernens partner i samarbejdet.

Koncernen søger at reducere kreditrisikoen mod finansielle modparter på mange måder, fx ved at indgå nettingaftaler (ISDA- og GMRA-aftaler). Med alle væsentlige modparter er der yderligere indgået aftaler (CSA-aftaler), som sikrer, at kreditrisikoen på afledte finansielle instrumenter begrænses. Eksponeringer opgøres på daglig basis, og der afregnes sikkerheder parterne imellem. Som en konsekvens heraf nulstilles eksponeringen i al væsentlighed dagligt. Aftalerne administreres i Transaction Banking.

{147}------------------------------------------------

Noter – Risikostyring

Markedsrisiko

Markedsrisiko er risikoen for, at markedsværdien af koncernens aktiver og passiver ændrer sig som følge af ændringer i markedspriser.

Indgåelse af markedsrisici anses for at være en naturlig og integreret del af det at drive en allroundbank. Indgåelse af risici skal ske på en bevidst og veldokumenteret baggrund, og så vidt muligt bør risici tages i produkter, hvor det er muligt at eliminere eller reducere risici med kort varsel.

Rente- og valutarisiko, der stammer fra indlån og udlån til koncernens kunder, afdækkes løbende og anvendes således ikke til positionstagning.

Der henvises til note 36 for yderligere oplysninger herom.

Koncernen arbejder med følgende former for markedsrisici:

· Renterisiko
· Kreditspændsrisiko
· Aktierisiko
· Valutarisiko

Andre markedsrisici

Bestyrelsen lægger af sikkerheds- og kontrolhensyn vægt på, at koncernens markedsrisici er underkastet en central beslutningstagning og styring. Det indebærer, at koncernens væsentligste rente-, valuta- og aktierisici skal tages i modervirksomheden.

Bestyrelsen har fastsat koncernens risikovillighed på renterisiko til middel, hvorimod risikovilligheden på de øvrige former for markedsrisici er fastsat til lav.

Markedsrisiko styres efter politikker og rammer, der er fastlagt og vedtaget af bankens bestyrelse. Direktionen har på baggrund af de samlede rammer fra bestyrelsen videregivet disse til Markets og Treasury. Markets varetager handel med og prisstillelse overfor koncernens kunder og finansielle modparter, mens Treasury varetager koncernens langsigtede rentepositioner og afdækning, herunder koncernens primære likviditetsbeholdninger og likviditetsfremskaffelse. Koncernens afkast på Markets og Treasury fremgår af note 5 Segmentoplysninger. Treasury har primært renterisici og kreditspændsrisici.

De enkelte risikoområder overvåges kontinuerligt af Middle Office i Transaction Banking samt af Risiko, og ledelsen modtager løbende udførlig rapportering herom.

Renterisiko

Renterisiko er koncernens samlede tabsrisiko som følge af renteændringer på de finansielle markeder.

Ved opgørelsen af renterisikoen på fastforrentede fordringer anvender koncernen en cashflowmodel. Renterisikoen på konverterbare danske realkreditobligationer opgøres i en varighedsmodel. Renterisikoen udgør tilsammen med kreditspændsrisikoen den væsentligste del af koncernens samlede markedsrisiko.

Renterisikoen – beregnet i henhold til Finanstilsynets opgørelsesmetode som ændringen i markedsværdierne ved en parallelforskydning af renteniveauet på plus 1 procentpoint i samtlige valutaer – udgør pr. 31. december 2025 i alt 250 mio. kr. eller 1,2 pct. af koncernens egentlige kernekapital.

Renterisiko fordelt på varighed og valuta

Mio. kr.	0-1 år	1-2 år	2-3 år	> 3 år	I alt 2025	I alt 2024
DKK	128	16	-2	146	288	186
EUR	-13	-2	-3	-23	-41	-38
EUR/DKK	115	14	-5	123	247	148
Øvrige	-1	1	0	3	3	2
I alt 2025	114	15	-5	126	250
I alt 2024	41	11	21	77		150

Koncernens renterisiko kan primært henføres til positioner i EUR og DKK. Koncernen har ikke væsentlig renterisiko udover EUR/DKK.

Koncernens renterisiko er – i lighed med 2024 – positiv, hvilket vil sige, at koncernens resultat vil blive negativt påvirket af en rentestigning.

Finanstilsynets opgørelsesmetode tillader fuld modregning mellem forskellige valutaer, løbetider og rentekurver. Koncernen er opmærksom på risikoen ved disse forudsætninger og følger løbende disse risici særskilt.

Renterisiko fordelt på Markets og Finans

Mio. kr.			2025			2024
	Markets	Finans	I alt	Markets	Finans	I alt
DKK	82	206	288	64	122	186
EUR	-22	-19	-41	-2	-36	-38
EUR/DKK	60	187	247	62	86	148
Øvrige	0	3	3	2	0	2
I alt	60	190	250	64	86	150

{148}------------------------------------------------

Markedsrisiko – fortsat

Kreditspændsrisiko

Kreditspændsrisiko er risikoen for, at kreditspændene på obligationerne i obligationsbeholdningen ændrer sig ugunstigt for koncernen.

Koncernen opgør kreditspændsrisiko ud fra følgende ændringer i kreditspændet:

Statsobligationer 25 bp
Realkreditobligationer 50 bp
Andre kreditobligationer 100 bp

Koncernens kreditspændsrisiko udgør 781 mio. kr. pr. 31. december 2025 og indregnes ved fastsættelse af solvensbehovet.

Kreditspændsrisiko fordelt på obligationstype

Mio. kr.	2025	2024
Stater	21	5
Realkredit	729	263
Øvrige	31	13
I alt	781	281

Aktierisiko

Pr. 31. december 2025 udgør koncernens beholdning af aktier og kapitalandele i associerede virksomheder 6.650 mio. kr. (2024: 3.437 mio. kr.), heraf udgør anlægsaktier 5.929 mio. kr. (2024: 3.345 mio. kr.).

En ændring af aktiekurserne på 10 pct. vil påvirke resultat før skat med 605 mio. kr. (2024: 344 mio. kr.) samt anden totalindkomst med 60 mio. kr. (2024: 40 mio. kr.). Heraf udgør anlægsaktier henholdsvis 532 mio. kr. (2024: 294 mio. kr.) og 60 mio. kr. (2024: 40 mio. kr.)

Valutarisiko

I lighed med tidligere år har koncernens valutarisiko i 2025 ligget på et uvæsentligt niveau, og en ændring pr. 31. december 2025 på 10 pct. af valutakurserne mod DKK vil således ikke påvirke resultat før skat væsentligt.

Andre markedsrisici

Koncernen har ikke andre væsentlige markedsrisici pr. 31. december 2025.

{149}------------------------------------------------

Noter – Risikostyring

Likviditetsrisiko

Likviditetsrisiko er risikoen for, at koncernen enten ikke kan opfylde sine betalingsforpligtelser, i takt med at de forfalder, eller kun er i stand til dette via uforholdsmæssigt store finansieringsomkostninger.

Bankens bestyrelse har vedtaget en likviditetsrisikopolitik, som angiver rammerne for koncernens likviditetsstyring, herunder operationelle mål for koncernens risikovillighed, samt krav til finansieringsstruktur, opgørelse af likviditetsbuffer og stresstest. Likviditetsrisikopolitikken indeholder ligeledes krav til medarbejderkompetencer, nødplaner og rapportering samt fastsætter rammerne for aktivbehæftelse og fordeling af koncernens likviditetsomkostninger.

Mål og politikker

En vedvarende stærk og stabil indlånsbase, som sikrer stabilitet i den langsigtede finansiering af koncernens udlånsaktiviteter.
En forsigtig funding af udlån med lang løbetid.
Fastholdelse af et højt ratingniveau.
Adgang til de internationale pengemarkeder, samt adgang til de internationale kapitalmarkeder ved anvendelse af låneprogrammer. Sammen med en høj rating sikrer det, at koncernen kontinuerligt har adgang til en diversificeret og konkurrencedygtig finansieringsbase.
Opretholdelse af en likviditetsbuffer, der sammen med en forsvarlig styring af afløbsprofilen på fundingen sikrer, at koncernen kan klare sig igennem den løbende drift uden at være afhængig af kapitalmarkedsfinansiering. Likviditetsbufferen kan således på kort og mellemlang sigt opveje effekten af en ugunstig likviditetssituation.

Bankens bestyrelse fastlægger koncernens risikovillighed på likviditetsrisiko. Operationelle mål for koncernens risikovillighed omfatter:

Minimumsandel af stabil funding i form af indlån fra ikkefinansielle modparter og egenkapital
Funding ratio (stabil funding, inkl. SNP-lån med restløbetid over 1 år i forhold til udlån)
Liquidity Coverage Ratio (LCR)
Et 3-måneders stressscenarie (LCR3) opgjort efter reglerne for likviditetspejlemærket i tilsynsdiamanten
Likviditetsreserven i kombinationsscenariet skal som minimum udgøre 115 pct. i forhold til afløb
Liquidity Coverage Ratio euro (LCR euro)
Net Stable Funding Ratio (NSFR)
Krav til funding af udlån med lang løbetid

LCR, LCR3 og koncernens kombinationsscenarie baserer sig på en regulativ forsigtig opgjort likviditetsbuffer. Bufferen skal dække et regulativt fastsat 30-dages stressscenarie (LCR), et stressscenarie (LCR3) opgjort efter reglerne for likviditetspejlemærket, og et internt scenarie (kombinationsscenarie) uden mulighed for markedsfinansiering og med store afløb på indlånsfundingen.

30-dages scenariet under LCR foreskriver afløb af koncernens forpligtelser under hensyntagen til modpart, størrelse af funding, sikringsforhold og løbetid. De mest stabile indlån (mindre indlån dækket af garantiordning) favoriseres således i forhold til større indlån, især i forhold til større indlån fra erhvervsvirksomheder og finansielle modparter.

LCR

Mia. kr.	2025	2024
Likviditetsbuffer i alt	114,1	61,9
Nettooutflow	42,1	27,0
LCR (pct.)	271	230

Koncernen har opfyldt det regulative krav til LCR på 100 pct. hele året og har en betydelig overdækning pr. 31. december 2025.

Funding ratio

Mia. kr.	2025	2024
Egenkapital og efterstillet kapital	41,1	17,9
SNP-lån med restløbetid over 1 år	19,2	11,2
Seniorgæld	2,3	-
Stabile indlån	201,0	110,8
Stabil funding i alt	263,6	139,9
Udlån (ekskl. reverse)	140,3	82,5
Funding ratio (pct.)	188	170

Det fremgår, at koncernens stabile funding overstiger koncernens udlån med 123,3 mia. kr. pr. 31. december 2025 (2024: 57,4 mia. kr.).

Forfaldsprofilen af koncernens gældsforpligtelser fremgår af note 40.

Bestyrelsens krav til fundingstrukturen baseres på følgende:

Koncernens funding skal være diversificeret på en sådan måde, at afhængighed af enkelte kilder minimeres i videst muligt omfang.
Overholdelse af LCR og funding ratio-målet sikrer en forsvarlig fundingprofil og et tilstrækkeligt niveau af stabil ikke-markedsbaseret funding og markedsbaseret funding med længere løbetid.

{150}------------------------------------------------

Likviditetsrisiko – fortsat

LCR og funding ratio sikrer, at jo højere niveau for stabile indlån des lavere nødvendigt niveau for lang senior funding, omvendt vil et faldende niveau af stabile indlån øge behovet for lang senior funding.
Kort markedsfunding og funding fra finansielle modparter skal primært anvendes til finansiering af kortfristede placeringer og investering i værdipapirer, som kan realiseres eller kan belånes i nationalbanken eller i repo-markedet.
Det fremgår af koncernens risikopolitik, at:
Aktivbehæftelse kun må ske som led i almindelig bankdrift og omfatter belåning af værdipapirer i centralbank og repomarkedet, sikkerhedsstillelse for clearingmellemværender og sikkerhedsstillelse i henhold til CSA- og GMRA-aftaler.
Aktivbehæftelse kan være i form af indestående i kreditinstitutter eller værdipapirer.
Aktivbehæftelse ligeledes kan ske i form af funding af prioritetslån via eksterne modparter.

Aktivbehæftelsen fremgår af note 37.

Med disse udstedelser opfylder koncernen det af Finanstilsynet fastsatte NEP-krav.

SNP-lån

		Mulig		Ophør
	Mio. kr.	førtidsindfrielse	Udløb	indregning
SEK 800 mio.	552	9.2.2026	9.2.2027	9.2.2027
SEK 250 mio.	172	9.2.2026	9.2.2027	9.2.2027
DKK 1.000 mio.	999	16.9.2026	16.9.2027	16.9.2027
EUR 500 mio.	3.732	30.9.2026	30.9.2027	30.9.2027
EUR 20 mio.	149	26.4.2027	26.4.2028	26.4.2028
EUR 500 mio.	3.731	6.9.2027	6.9.2028	6.9.2028
EUR 300 mio.	2.326	14.3.2028	14.3.2029	14.3.2029
EUR 500 mio.	3.727	11.12.2028	11.12.2029	11.12.2029
EUR 500 mio.	3.792	5.3.2029	5.3.2030	5.3.2030
I alt	19.180

Seniorgæld

		Mulig		Ophør
	Mio. kr.	førtidsindfrielse	Udløb	indregning
DKK 700 mio.	712	17.9.2027	17.9.2028	17.9.2028
SEK 800 mio.	563	20.9.2027	20.9.2028	20.9.2028
DKK 1.000 mio.	1.020	22.9.2027	22.9.2028	22.9.2028
I alt	2.295

{151}------------------------------------------------

Noter – Risikostyring

Operationel risiko

Operationel risiko er risikoen for direkte eller indirekte tab som følge af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige fejl og systemmæssige fejl eller som følge af eksterne begivenheder, herunder juridiske risici og risici som følge af outsourcing.

Koncernen opsamler data om alle operationelle hændelser og opdeler overordnet disse i 3 typer:

Operationelle hændelser uden tab
Operationelle hændelser, interne
Operationelle hændelser, erstatninger

På baggrund af disse data foretages rapportering til ledelsen, ligesom de er udgangspunkt for analyser og undersøgelser med henblik på at afdække systematik og med henblik på en løbende forbedring af interne kontroller, forretningsgange og procedurer således, at antallet af fejl og risikoen for tab minimeres.

Systemet til indsamling af data om operationelle hændelser sikrer samtidig, at koncernens forretningsgange for bevilling, orientering, bogføring og eventuel udbetaling følges.

Koncernen gennemgår årligt alle områder med henblik på at afdække, beskrive og analysere de største enkeltrisici, hvor koncernen risikerer signifikante tab, og de forretningsgange og procedurer, der er gældende med henblik på at minimere disse risici.

Der er i efteråret 2025 gennemført en risikoanalyse af operationelle risici, som viser, at koncernen har et antal scenarier, hvor tabsrisikoen er større end 5 mio. kr., samtidig med at det må forventes, at de – til trods for risikoreduktion i form af bl.a. forretningsgange og kontrolmiljø, krav til adgang og autorisation, samt forsikringsdækning – vil indtræde indenfor en overskuelig tidshorisont.

Koncernens ledelse har forholdt sig til omfanget af disse tabsscenarier og tilhørende risici.

Cyber- og informationssikkerhed

IT understøtter en stor del af de processer, der anvendes af bankens kunder og rådgivere. Dette styrkes af den øgede digitalisering i AL Sydbank, som kunderne oplever i form af øget selvbetjening og bedre onlineoplevelser.

Cyber- og informationssikkerhed er derfor væsentlige elementer i bankens operationelle risiko.

Koncernen gennemgår løbende dette område. Det gøres på strategisk, taktisk og operationelt niveau. På baggrund af nye lovkrav og reguleringer opdateres og opstilles der løbende krav til fortrolighed, integritet/autenticitet og tilgængelighed for IT-systemer i relation til cyber- og informationssikkerhed.

Som en del af dette arbejde udarbejdes der årligt en analyse, hvor kritiske processer og understøttende systemer vurderes. Vurderingen foretages ud fra sandsynlighed og konsekvens, sammenkoblet med modenheden af administrative og tekniske tiltag.

Bestyrelsen opstiller og formulerer kravene til IT-risikostyringen i henholdsvis IT-Risikostyringspolitikken, IT-Sikkerhedspolitikken og IT-Driftsstabilitetspolitikken. Bestyrelsen fastlægger desuden strategien for den operationelle

robusthed. Politikkerne og strategien udgør fundamentet for arbejdet med cyber- og informationssikkerhed. Disse behandles og ajourføres årligt af bestyrelsen.

I politikkerne og strategien forholder bestyrelsen sig til det aktuelle risikobillede og fastsætter på den baggrund kravene til den digitale operationelle robusthed for IT- og dataanvendelsen i AL Sydbank. De opstillede krav har medført, at en stor del af koncernens IT- og dataanvendelse er redundant, for at minimere risikoen for driftsforstyrrelser.

Såvel IT-Risikostyringspolitikken, IT-Sikkerhedspolitikken som IT-Driftsstabilitetspolitikken gælder alle aspekter i koncernens IT-anvendelse, også der hvor IT eller dele af den er outsourcet. Derfor er AL Sydbanks samarbejde med Bankdata, der er ansvarlig for en stor del af AL Sydbanks IT-drift, også indeholdt i processerne for cyber- og informationssikkerhed.

Der afholdes løbende IT-beredskabsøvelser og sikkerhedstest både i sektoren, med leverandører, samt med interne, der skal sikre, at AL Sydbank er så godt forberedt som muligt på de hændelser, som måtte opstå.

{152}------------------------------------------------

Noter – Kapitalgrundlag

Kapitalgrundlag

Banken har licens til at drive bankvirksomhed og er som følge heraf underlagt kapitalkrav fastsat af EU.

Kapitaldækningsreglerne kræver en minimumskapital på 8,0 pct. af de risikovægtede eksponeringer tillagt et eventuelt yderligere individuelt kapitalbehov. Et detaljeret regelsæt fastlægger både opgørelse af kapital og risikovægtede eksponeringer.

Kapitalgrundlaget udgøres af kernekapital og supplerende kapital. Kernekapital udgøres af egenkapital og hybrid kernekapital.

Forskellen mellem aktionærernes egenkapital og kapitalgrundlaget fremgår af note 3.

Koncernens efterstillede kapitalindskud, hybrid kernekapital og supplerende kapital kan under visse forudsætninger medregnes i kapitalgrundlaget. Forudsætningerne fremgår af CRR. Koncernens efterstillede kapitalindskud fremgår af note 33.

Koncernen har fastsat kapitalmål og anser en egentlig kernekapitalprocent på 14,5, en kernekapitalprocent på 16,0 samt en kapitalprocent på 18,5 som værende tilfredsstillende for de kommende år.

Koncernens evne til at honorere sine betalingsforpligtelser vurderes løbende af det internationale ratingbureau Moody's. Ratingmålsætningen er en essentiel del af kapitalmålsætningerne, idet en god rating muliggør adgang til kapitalmarkederne.

Koncernen har i 2025 levet op til både lovgivningsmæssige kapitalkrav og interne kapitalmålsætninger.

{153}------------------------------------------------

Rapportering under taksonomiforordningens artikel 8

AL Sydbank bakker op om en fælles definition af miljømæssig bæredygtighed. EU's taksonomi for miljømæssige bæredygtige aktiviteter sætter en ambitiøs ramme for, hvilke økonomiske aktiviteter der kan kvalificeres som miljømæssigt bæredygtige. I AL Sydbank bestræber vi os på at efterleve denne ambitiøse tilgang i vores arbejde med ansvarlig finansiering og investering.

EU-taksonomien bliver løbende opdateret og udvidet. AL Sydbank følger taksonomiens udvikling og dens gradvise implementering. Nøgletallet for taksonomirapporteringen er Green Asset Ration (GAR). GAR beskriver, hvor stor en andel af bankens samlede aktiver der er i overensstemmelse med taksonomiens kriterier og dermed kan kvalificeres som bæredygtige (aligned).

Regnskabspraksis

AL Sydbanks taksonomirapportering er opgjort i henhold til artikel 8 i taksonomiforordningen (EU 2020/852) og dennes delegerede retsakt (EU 2021/2178). Opgørelsen tager udgangspunkt i den obligatoriske rapportering under anneks V og VI til den delegerede retsakt.

AL Sydbanks taksonomirapportering foretages med udgangspunkt i koncernens rapportering i henhold til EU 2021/451 (FINREP), bankens privatudlån til bolig og biler, investeringsaktiviteter samt allerede offentliggjorte taksonomirapporteringer fra de erhvervskunder og finansielle modparter, der er underlagt taksonomirapportering.

Nøgletallet for taksonomirapporteringen, GAR, vil efter den nuværende foreskrevne beregningsmetode give en lav ratio. Taksonomiens tekniske screeningkriterier, og særligt principperne om ikke at gøre væsentlig skade, er komplekse og et nyt område for AL Sydbank og vores kunder. AL Sydbank vil fortsat arbejde med at sikre data og dokumentation for vores udlån, og det er vores ambition for de kommende år at forbedre taksonomirapporteringen. Herudover er størstedelen af AL Sydbanks erhvervskunder små- og mellemstore virksomheder, der ikke er underlagt taksonomirapportering. Derfor vil AL Sydbanks taksonomirapportering omfatte en mindre del af bankens samlede udlån til erhvervskunder.

{154}------------------------------------------------

Template 0 – Summary of KPIs to be disclosed by credit institutions under Article 8 Taxonomy Regulation

At 31 December 2025		Total environmentally sustainable assets (DKK million)	KPI (Turnover) - %	KPI (CapEx) - %	% coverage (over total assets)	% of assets excluded from the numerator of the GAR (Article 7(2) and (3) and Section 1.1.2. of Annex V)	% of assets excluded from the denominator of the GAR (Article 7(1) and Section 1.2.4 of Annex V)
Main KPI	Green asset ratio (GAR) stock	2.073	1,1	1,1	56,5	30,8	43,5
		Total environmentally sustainable activities (DKK million)	KPI (Turnover) - %	KPI (CapEx) - %	% coverage (over total assets)	% of assets excluded from the numerator of the GAR (Article 7(2) and (3) and Section 1.1.2. of Annex V)	% of assets excluded from the denominator of the GAR (Article 7(1) and Section 1.2.4 of Annex V)
Additional KPIs	Green asset ratio (GAR) flow	1.019	2,0	2,0	14,7	0	0
	Trading book Financial guarantees Assets under management Fees and commis sions income	286 1.935	8,1 1,8	8,0 2,3

{155}------------------------------------------------

Template 1

– Assets for the calculation of GAR

– Turnover

		31.12.2025		Climate Change Mitigation	(CCM)				(CCA)	Climate Change Adaptation			(WTR)	Water and marine resources
	(DKK million)			Of which towards taxonomy	relevant sectors (Taxonomy-eligible) Of which environmentally sustainable				relevant sectors (Taxonomy-eligible)	Of which towards taxonomy Of which environmentally sustainable			relevant sectors (Taxonomy-eligible)	Of which towards taxonomy Of which environmentally sustainable
		Total gross carrying amount			(Taxonomy-aligned) Of which Use of Pro ceeds	Of which transi tional	Of which ena bling			(Taxonomy-aligned) Of which Use of Pro ceeds	Of which ena bling			Taxonomy-aligned) Of which Use of Pro ceeds	Of which ena bling
	GAR - Covered assets in both numerator
1	and denominator Loans and advances, debt securities and equity instruments not HfT eligible for GAR calculation		88.341 26.136	2.071	0	5	128	1	2	0	0	0	0	0	0
2 3 4	Financial undertakings Credit institutions Loans and advances	35.754 3.822 1.265	703 553 553	152 67 67	0 0 0	5 5 5	1 1 1	1 1 1	2 2 2	0 0 0	0 0 0	0 0 0	0 0 0	0 0 0	0 0 0
5 6 7	Debt securities, including UoP Equity instruments Other financial corporations	0 2.557 31.932	0 0 151	0 0 84	0 0	0 0 0	0 0 0	0 0 0	0 0 0	0 0	0 0 0	0 0 0	0 0 0	0 0	0 0 0
8 9	of which investment firms Loans and advances	27.063 27.007	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0
10 11 12	Debt securities, including UoP Equity instruments of which management companies	0 56 361	0 0 77	0 0 11	0 0	0 0 0	0 0 0	0 0 0	0 0 0	0 0	0 0 0	0 0 0	0 0 0	0 0	0 0 0
13 14 15	Loans and advances Debt securities, including UoP Equity instruments	227 0 133	0 0 77	0 0 11	0 0	0 0 0	0 0 0	0 0 0	0 0 0	0 0	0 0 0	0 0 0	0 0 0	0 0	0 0 0
16 17	of which insurance undertakings Loans and advances	4.508 4.508	74 74	74 74	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0
18 19	Debt securities, including UoP Equity instruments	0 0	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0	0 0
21	20 Non-financial undertakings Loans and advances	387 387	128 128	128 128	0 0	0 0	128 128	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0
22	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
23	Equity instruments 24 Households	0	0 52.186 25.305	0 1.791	0	0 0	0 0	0 0	0 0	0	0 0	0	0		0
25	of which loans collateralised by residential immova ble property		20.280 20.280	1.791	0	0	0	0	0	0	0
26 27	of which building renovation loans of which motor vehicle loans	0 9.001	0 5.025	0 0	0 0	0 0	0 0	0	0	0	0
	28 Local governments financing	14	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
29 30	Housing financing Other local government financing 31 Collateral obtained by taking possession:	0 14	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0
	residential and commercial immovable properties	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
	32 Assets excluded from the numerator for GAR calculation (covered in the denominator) 33 Financial and Non-financial undertakings	105.946 82.439	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
35	34 SMEs and NFCs (other than SMEs) not subject to NFRD disclosure obligations Loans and advances	82.439 80.695
36 37	of which loans collateralised by commercial immovable property of which building renovation loans	3487 0
38	Debt securities	0
39	Equity instruments 40 Non-EU country counterparties not subject to NFRD disclosure obligations	1.744 0
41 42	Loans and advances Debt securities	0 0
43	Equity instruments 44 Derivatives	0 3.158
	45 On demand interbank loans 46 Cash and cash-related assets	809 433
	47 Other categories of assets
	(e.g. Goodwill, commodities etc.) 48 Total GAR assets	19.107 194.287 26.136		2.071	0	5	128	1	2	0	0	0	0	0	0
	49 Assets not covered for GAR calculation	149.788
51	50 Central governments and Supranational issuers Central banks exposure	2.873 30.060
52	Trading book 53 Total assets	116.856 344.075 26.136		2.071	0	5	128	1	2	0	0	0	0	0	0
	Off-balance sheet exposures - Undertakings subject to NFRD disclosure obligations
	54 Financial guarantees 55 Assets under management	3.551 105.686	2040 7.209	286 1.854	0 0	1 141	0 785	0 134	0 33	0 0	0 12	0 13	0 0	0 0	0 0
56 57	Of which debt securities Of which equity instruments	46.751 45.376	813 1.063	458 403	0 0	70 16	215 281	75 37	23 0	0 0	9 0	9 3	0 0	0 0	0 0

{156}------------------------------------------------

				Circular economy (CE)			Pollution (PPC)				Biodiversity and Ecosystems (BIO)				(CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO)	TOTAL
				Of which towards taxonomy			Of which towards taxonomy				Of which towards taxonomy					Of which towards taxonomy
				relevant sectors			relevant sectors				relevant sectors					relevant sectors
				(Taxonomy-eligible) Of which			(Taxonomy-eligible)	Of which			(Taxonomy-eligible)	Of which				(Taxonomy-eligible) Of which
	(DKK million)			environmentally				environmentally				environmentally				environmentally
				sustainable				sustainable				sustainable				sustainable
				(Taxonomy-aligned) Of				Taxonomy-aligned) Of				(Taxonomy-aligned) Of				(Taxonomy-aligned)
				which	Of			which	Of			which	Of
				Use of	which			Use of	which			Use of	which			Of which	Of which
				Pro ceeds	ena bling			Pro ceeds	ena bling			Pro ceeds	ena bling			Use of Proceeds	transi tional	Of which enabling
	GAR - Covered assets in both numerator
	and denominator
1	Loans and advances, debt securities and equity instruments not HfT eligible for
	GAR calculation	1	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	26.138	2.073	0	5	128
2	Financial undertakings	1	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	705	154	0	5	1
3 4	Credit institutions Loans and advances	1 1	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	554 554	70 70	0 0	5 5	1 1
5	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
6	Equity instruments	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0
7	Other financial corporations	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	151	84	0	0	0
8 9	of which investment firms Loans and advances	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0
10	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
11	Equity instruments	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0
12 13	of which management companies Loans and advances	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	77 0	11 0	0 0	0 0	0 0
14	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
15	Equity instruments	0	0		0	0	0		0	0	0		0	77	11		0	0
16 17	of which insurance undertakings Loans and advances	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	74 74	74 74	0 0	0 0	0 0
18	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
19	Equity instruments	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0
	20 Non-financial undertakings	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	128	128	0	0	128
21 22	Loans and advances Debt securities, including UoP	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	128 0	128 0	0 0	0 0	128 0
23	Equity instruments	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0
	24 Households	0	0	0	0									25.305	1.791	0	0	0
25	of which loans collateralised by residential immova ble property	0	0	0	0									20.280	1.791	0	0	0
26	of which building renovation loans	0	0	0	0									0	0	0	0	0
27	of which motor vehicle loans													5.025	0	0	0	0
29	28 Local governments financing Housing financing	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0
30	Other local government financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
	31 Collateral obtained by taking possession:
	residential and commercial immovable properties 32 Assets excluded from the numerator for GAR	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
	calculation (covered in the denominator)	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
	33 Financial and Non-financial undertakings
	34 SMEs and NFCs (other than SMEs) not subject to
35	NFRD disclosure obligations Loans and advances
36	of which loans collateralised by
	commercial immovable property
37 38	of which building renovation loans Debt securities
39	Equity instruments
	40 Non-EU country counterparties not subject to
41	NFRD disclosure obligations Loans and advances
42	Debt securities
43	Equity instruments
	44 Derivatives 45 On demand interbank loans
	46 Cash and cash-related assets
	47 Other categories of assets
	(e.g. Goodwill, commodities etc.) 48 Total GAR assets	1	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	26.138	2.073	0	5	128
	49 Assets not covered for GAR calculation
	50 Central governments and Supranational issuers
51	Central banks exposure
52	Trading book 53 Total assets	1	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	26.138	2.073	0	5	128
	Off-balance sheet exposures - Undertakings subject to NFRD disclosure obligations
	54 Financial guarantees	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	2.040	286	0	1	3
56	55 Assets under management Of which debt securities	477 61	16 5	0 0	9 5	394 61	22 19	0 0	18 14	10 0	0 0	0 0	0 0	9.509 1.286	1.935 514	0 0	141 70	828 248
57	Of which equity instruments	197	10	0	5	74	0	0	0	7	0	0	0	2.387	415	0	16	286

{157}------------------------------------------------

Template 1

– Assets for the calculation of GAR

– Turnover

		31.12.2024
						Climate Change Mitigation				Climate Change Adaptation			Water and marine resources
					(CCM)	Of which towards taxonomy			(CCA)	Of which towards taxonomy			(WTR) Of which towards taxonomy
					relevant sectors				relevant sectors				relevant sectors
					(Taxonomy-eligible)					(Taxonomy-eligible)			(Taxonomy-eligible)
	(DKK million)					Of which environmentally				Of which environmentally				Of which environmentally
						sustainable				sustainable				sustainable
						(Taxonomy-aligned)				(Taxonomy-aligned)				Taxonomy-aligned)
					Of					Of				Of
					which Use of	Of which	Of which			which Use of	Of which			which Use of	Of which
		Total gross			Pro	transi	ena			Pro	ena			Pro	ena
	GAR - Covered assets in both numerator	carrying amount			ceeds	tional	bling			ceeds	bling			ceeds	bling
	and denominator
1	Loans and advances, debt securities and
	equity instruments not HfT eligible for GAR calculation	52.498	7.225	655	0	3	68	63	19	0	0	0	0	0	0
2	Financial undertakings	39.393	514	67	0	3	3	63	19	0	0	0	0	0	0
3	Credit institutions	3.191	408	35	0	3	0	0	0	0	0	0	0	0	0
4	Loans and advances	954	408	35	0	3	0	0	0	0	0	0	0	0	0
5 6	Debt securities, including UoP Equity instruments	0 2.237	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0	0 0
7	Other financial corporations	36.202	106	32	0	0	3	63	19	0	0	0	0	0	0
8	of which investment firms	30.536	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
9	Loans and advances	29.875	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
10 11	Debt securities, including UoP Equity instruments	0 661	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0	0 0
12	of which management companies	184	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
13	Loans and advances	184	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
14	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
15 16	Equity instruments of which insurance undertakings	0 5.483	0 106	0 32	0	0 0	0 3	0 63	0 19	0	0 0	0 0	0 0	0	0 0
17	Loans and advances	5.483	106	32	0	0	3	63	19	0	0	0	0	0	0
18	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
19	Equity instruments	0				0	0	0	0		0	0	0		0
	20 Non-financial undertakings	193	65	65	0	0	65	0	0	0	0	0	0	0	0
21 22	Loans and advances Debt securities, including UoP	193 0	65 0	65 0	0 0	0 0	65 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0
23	Equity instruments	0	0	0		0	0	0	0		0	0	0		0
	24 Households	12.911	6.646	523	0	0	0	0	0	0	0
25	of which loans collateralised by residential immova ble property	5.619	5.619	523	0	0	0	0	0	0	0
26	of which building renovation loans	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
27	of which motor vehicle loans	2.186	1.027	0	0	0	0
	28 Local governments financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
29 30	Housing financing Other local government financing	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0
	31 Collateral obtained by taking possession:
	residential and commercial immovable properties	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
	32 Assets excluded from the numerator for GAR
	calculation (covered in the denominator) 33 Financial and Non-financial undertakings	70.170 61.541	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
	34 SMEs and NFCs (other than SMEs) not subject to
	NFRD disclosure obligations	61.541
35	Loans and advances	61.528
36	of which loans collateralised by commercial immovable property	0
37	of which building renovation loans	0
38	Debt securities	0
39	Equity instruments	14
	40 Non-EU country counterparties not subject to NFRD disclosure obligations	0
41	Loans and advances	0
42	Debt securities	0
43	Equity instruments 44 Derivatives	0 3.689
	45 On demand interbank loans	561
	46 Cash and cash-related assets	171
	47 Other categories of assets
	(e.g. Goodwill, commodities etc.) 48 Total GAR assets	4.208 122.668	7.225	655	0	3	68	63	19	0	0	0	0	0	0
	49 Assets not covered for GAR calculation	73.018
	50 Central governments and Supranational issuers	1.183
51	Central banks exposure	13.928
52	Trading book 53 Total assets	57.907 195.686	7.225	655	0	3	68	63	19	0	0	0	0	0	0
	Off-balance sheet exposures - Undertakings subject to NFRD disclosure obligations
	54 Financial guarantees	13	2	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
56	55 Assets under management Of which debt securities	78.215 41.513	1.620 917	716 419	0 0	86 75	380 199	38 12	4 4	0 0	4 4	16 12	8 8	0 0	0 0
57	Of which equity instruments	36.224	703	297	0	11	181	25	0	0	0	4	0	0	0

{158}------------------------------------------------

	(DKK million)		Circular economy (CE) Of which towards taxonomy relevant sectors (Taxonomy-eligible)	Of which environmentally sustainable (Taxonomy-aligned)			Pollution (PPC) relevant sectors (Taxonomy-eligible)	Of which towards taxonomy Of which environmentally sustainable Taxonomy-aligned)			(BIO) relevant sectors (Taxonomy-eligible)	Biodiversity and Ecosystems Of which towards taxonomy Of which environmentally sustainable (Taxonomy-aligned)				TOTAL Of which towards taxonomy relevant sectors (Taxonomy-eligible) Of which environmentally sustainable (Taxonomy-aligned)	(CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO)
				Of which Use of Pro	Of which ena			Of which Use of Pro	Of which ena			Of which Use of Pro	Of which ena			Of which Use of	Of which transi	Of which
				ceeds	bling			ceeds	bling			ceeds	bling			Proceeds	tional	enabling
1	GAR - Covered assets in both numerator and denominator Loans and advances, debt securities and
	equity instruments not HfT eligible for GAR calculation	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	7.288	673	0	3	68
2	Financial undertakings	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	577	86	0	3	3
3	Credit institutions	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	408	35	0	3	0
4	Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	408	35	0	3	0
5 6	Debt securities, including UoP Equity instruments	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0	0	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0 0	0	0 0
7	Other financial corporations	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	169	51	0	0	3
8	of which investment firms	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
9 10	Loans and advances Debt securities, including UoP	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0
11	Equity instruments	0	0		0	0	0			0	0		0	0	0	0		0
12	of which management companies	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
13 14	Loans and advances Debt securities, including UoP	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0
15	Equity instruments	0	0		0	0	0			0	0		0	0	0	0		0
16	of which insurance undertakings	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	169	51	0	0	3
17	Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	169	51	0	0	3
18 19	Debt securities, including UoP Equity instruments	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0	0	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0 0	0	0 0
	20 Non-financial undertakings	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	65	65	0	0	65
21	Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	65	65	0	0	65
22 23	Debt securities, including UoP Equity instruments	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0	0	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0 0	0	0 0
	24 Households	0	0	0	0									6.646	523	0	0	0
25	of which loans collateralised by residential immova
26	ble property of which building renovation loans	0 0	0 0	0 0	0 0									5.619 0	523 0	0 0	0 0	0 0
27	of which motor vehicle loans													1.027	0	0	0	0
	28 Local governments financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
29 30	Housing financing Other local government financing	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0
	31 Collateral obtained by taking possession:
	residential and commercial immovable properties	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
	32 Assets excluded from the numerator for GAR calculation (covered in the denominator)	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
	33 Financial and Non-financial undertakings 34 SMEs and NFCs (other than SMEs) not subject to NFRD disclosure obligations
35	Loans and advances
36	of which loans collateralised by commercial immovable property
37	of which building renovation loans
38	Debt securities
39	Equity instruments 40 Non-EU country counterparties not subject to
41	NFRD disclosure obligations Loans and advances
42	Debt securities
43	Equity instruments
	44 Derivatives
	45 On demand interbank loans 46 Cash and cash-related assets
	47 Other categories of assets
	(e.g. Goodwill, commodities etc.) 48 Total GAR assets	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	7.288	673	0	3	68
	49 Assets not covered for GAR calculation
	50 Central governments and Supranational issuers
51	Central banks exposure
52	Trading book 53 Total assets	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	7.288	673	0	3	68
	Off-balance sheet exposures - Undertakings subject to NFRD disclosure obligations
	54 Financial guarantees 55 Assets under management	0 203	0 7	0 0	0 4	0 105	0 4	0 0	0 4	0 7	0 0	0 0	0 0	2 3.208	0 748	0 0	0 86	0 396
56	Of which debt securities	58	0	0	0	54	4	0	4	0	0	0	0	1.295	440	0	75	208
57	Of which equity instruments	145	7	0	4	51	0	0	0	7	0	0	0	1.913	308	0	11	188

{159}------------------------------------------------

Template 1

– Assets for the calculation of GAR

– CapEx

		31.12.2025				Climate Change Mitigation				Climate Change Adaptation				Water and marine resources
					(CCM)				(CCA)				(WTR)
					relevant sectors	Of which towards taxonomy			relevant sectors	Of which towards taxonomy			relevant sectors	Of which towards taxonomy
					(Taxonomy-eligible)					(Taxonomy-eligible)			(Taxonomy-eligible)
					Of which					Of which				Of which
	(DKK million)					environmentally				environmentally				environmentally
						sustainable (Taxonomy-aligned)				sustainable (Taxonomy-aligned)				sustainable Taxonomy-aligned)
					Of					Of				Of
					which	Of	Of			which	Of			which	Of
		Total gross			Use of Pro	which transi	which ena			Use of Pro	which ena			Use of Pro	which ena
		carrying amount			ceeds	tional	bling			ceeds	bling			ceeds	bling
	GAR - Covered assets in both numerator
1	and denominator Loans and advances, debt securities and
	equity instruments not HfT eligible for
	GAR calculation		88.341 26.207	2.071	0	5	129	3	0	0	0	0	0	0	0
2	Financial undertakings	35.754	704	152	0	5	1	0	0	0	0	0	0	0	0
3 4	Credit institutions Loans and advances	3.822 1.265	553 553	68 68	0 0	5 5	1 1	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0
5	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
6	Equity instruments	2.557	0	0		0	0	0	0		0	0	0		0
7	Other financial corporations	31.932	151	84	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
8 9	of which investment firms Loans and advances	27.063 27.007	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0
10	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
11	Equity instruments	56	0	0		0	0	0	0		0	0	0		0
12	of which management companies	361	77	11	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
13 14	Loans and advances Debt securities, including UoP	227 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0
15	Equity instruments	133	77	11		0	0	0	0		0	0	0		0
16	of which insurance undertakings	4.508	74	74	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
17	Loans and advances	4.508	74	74	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
18 19	Debt securities, including UoP Equity instruments	0 0	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0	0 0
	20 Non-financial undertakings	387	197	128	0	0	128	2	0	0	0	0	0	0	0
21	Loans and advances	387	197	128	0	0	128	2	0	0	0	0	0	0	0
22	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
23	Equity instruments 24 Households	0	0 52.186 25.305	0 1.791	0	0 0	0 0	0 0	0 0	0	0 0	0	0		0
25	of which loans collateralised by residential immova
	ble property		20.280 20.280	1.791	0	0	0	0	0	0	0
26	of which building renovation loans	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
27	of which motor vehicle loans 28 Local governments financing	9.001 14	5.025 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0	0	0	0	0	0	0	0
29	Housing financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
30	Other local government financing	14	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
	31 Collateral obtained by taking possession:
	residential and commercial immovable properties 32 Assets excluded from the numerator for GAR	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
	calculation (covered in the denominator)	105.946	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
	33 Financial and Non-financial undertakings	82.439
	34 SMEs and NFCs (other than SMEs) not subject to
35	NFRD disclosure obligations Loans and advances	82.439 80.695
36	of which loans collateralised by
	commercial immovable property	3487
37	of which building renovation loans	0
38 39	Debt securities Equity instruments	0 1.744
	40 Non-EU country counterparties not subject to
	NFRD disclosure obligations	0
41 42	Loans and advances Debt securities	0 0
43	Equity instruments	0
	44 Derivatives	3.158
	45 On demand interbank loans	809
	46 Cash and cash-related assets 47 Other categories of assets	433
	(e.g. Goodwill, commodities etc.)	19.107
	48 Total GAR assets	194.287 26.207		2.071	0	5	129	3	0	0	0	0	0	0	0
	49 Assets not covered for GAR calculation	149.788
51	50 Central governments and Supranational issuers Central banks exposure	2.873 30.060
52	Trading book	116.856
	53 Total assets	344.075 26.207		2.071	0	5	129	3	0	0	0	0	0	0	0
	Off-balance sheet exposures - Undertakings subject to NFRD disclosure obligations
	54 Financial guarantees 55 Assets under management	3.551 105.686	2.042 8.028	283 2.300	0 0	1 204	0 944	0 275	0 53	0 0	0 7	0 23	0 0	0 0	0 0
56	Of which debt securities	46.751	977	570	0	79	266	89	33	0	5	19	0	0	0
57	Of which equity instruments	45.376	1.464	633	0	57	347	83	8	0	0	3	0	0	0

{160}------------------------------------------------

			Circular economy (CE) Of which towards taxonomy relevant sectors (Taxonomy-eligible)	Of which			Pollution (PPC) Of which towards taxonomy relevant sectors (Taxonomy-eligible)	Of which			(BIO) relevant sectors (Taxonomy-eligible)	Biodiversity and Ecosystems Of which towards taxonomy Of which				TOTAL Of which towards taxonomy relevant sectors (Taxonomy-eligible) Of which	(CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO)
	(DKK million)			environmentally sustainable (Taxonomy-aligned) Of which Use of	Of which			environmentally sustainable Taxonomy-aligned) Of which Use of	Of which			environmentally sustainable (Taxonomy-aligned) Of which Use of	Of which			environmentally sustainable (Taxonomy-aligned) Of which	Of which
				Pro	ena			Pro	ena			Pro	ena			Use of	transi	Of which
	GAR - Covered assets in both numerator			ceeds	bling			ceeds	bling			ceeds	bling			Proceeds	tional	enabling
1	and denominator Loans and advances, debt securities and equity instruments not HfT eligible for
	GAR calculation	1	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	26.209	2.071	0	5	129
2	Financial undertakings	1	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	704	152	0	5	1
3 4	Credit institutions Loans and advances	1 1	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	554 554	68 68	0 0	5 5	1 1
5	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
6	Equity instruments	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0
7 8	Other financial corporations of which investment firms	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	151 0	84 0	0 0	0 0	0 0
9	Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
10	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
11 12	Equity instruments of which management companies	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0	0 0	0 77	0 11	0	0 0	0 0
13	Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
14	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
15 16	Equity instruments of which insurance undertakings	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0	0 0	77 74	11 74	0	0 0	0 0
17	Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	74	74	0	0	0
18	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
19	Equity instruments 20 Non-financial undertakings	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0	0 0	0 200	0 128	0	0 0	0 128
21	Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	200	128	0	0	128
22	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
23	Equity instruments	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0
25	24 Households of which loans collateralised by residential immova	0	0	0	0									25.305	1.791	0	0	0
	ble property	0	0	0	0									20.280	1.791	0	0	0
26	of which building renovation loans	0	0	0	0									0	0	0	0	0
27	of which motor vehicle loans 28 Local governments financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	5.025 0	0 0	0 0	0 0	0 0
29	Housing financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
30	Other local government financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
	31 Collateral obtained by taking possession: residential and commercial immovable properties	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
	32 Assets excluded from the numerator for GAR
	calculation (covered in the denominator)	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
	33 Financial and Non-financial undertakings 34 SMEs and NFCs (other than SMEs) not subject to NFRD disclosure obligations
35	Loans and advances
36	of which loans collateralised by commercial immovable property
37	of which building renovation loans
38	Debt securities
39	Equity instruments 40 Non-EU country counterparties not subject to
	NFRD disclosure obligations
41	Loans and advances
42 43	Debt securities Equity instruments
	44 Derivatives
	45 On demand interbank loans
	46 Cash and cash-related assets 47 Other categories of assets
	(e.g. Goodwill, commodities etc.)
	48 Total GAR assets	1	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	26.209	2.071	0	5	129
	49 Assets not covered for GAR calculation 50 Central governments and Supranational issuers
51	Central banks exposure
52	Trading book
	53 Total assets Off-balance sheet exposures - Undertakings subject to NFRD disclosure obligations	1	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	26.209	2.071	0	5	129
	54 Financial guarantees	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	2.042	283	0	1	3
	55 Assets under management	278	8	0	5	189	11	0	10	5	0	0	0	10.004	2.394	0	205	975
56 57	Of which debt securities Of which equity instruments	37 128	0 5	0 0	0 2	33 52	9 0	0 0	9 0	0 4	0 0	0 0	0 0	1.454 2.641	636 645	0 0	79 58	290 348

{161}------------------------------------------------

Template 1

– Assets for the calculation of GAR

– CapEx

		31.12.2024				Climate Change Mitigation				Climate Change Adaptation				Water and marine resources
					(CCM)				(CCA)				(WTR)
					relevant sectors	Of which towards taxonomy			relevant sectors	Of which towards taxonomy			relevant sectors	Of which towards taxonomy
					(Taxonomy-eligible)					(Taxonomy-eligible)				(Taxonomy-eligible)
						Of which				Of which				Of which
	(DKK million)					environmentally				environmentally				environmentally
						sustainable (Taxonomy-aligned)				sustainable (Taxonomy-aligned)				sustainable Taxonomy-aligned)
					Of					Of				Of
					which	Of	Of			which	Of			which	Of
					Use of	which	which			Use of	which			Use of	which
		Total gross carrying amount			Pro ceeds	transi tional	ena bling			Pro ceeds	ena bling			Pro ceeds	ena bling
	GAR - Covered assets in both numerator
	and denominator
1	Loans and advances, debt securities and
	equity instruments not HfT eligible for GAR calculation	52.498	7.243	621	0	3	64	1	0	0	0	0	0	0	0
2	Financial undertakings	39.393	506	35	0	3	1	0	0	0	0	0	0	0	0
3	Credit institutions	3.191	400	35	0	3	1	0	0	0	0	0	0	0	0
4	Loans and advances	954	400	35	0	3	1	0	0	0	0	0	0	0	0
5	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
6 7	Equity instruments Other financial corporations	2.237 36.202	0 106	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0	0 0
8	of which investment firms	30.536	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
9	Loans and advances	29.875	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
10	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
11	Equity instruments	661	0	0		0	0	0	0		0	0	0		0
12 13	of which management companies Loans and advances	184 184	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0
14	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
15	Equity instruments	0	0	0		0	0	0	0		0	0	0		0
16	of which insurance undertakings	5.483	106	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
17	Loans and advances	5.483	106	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
18 19	Debt securities, including UoP Equity instruments	0 0	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0	0 0
	20 Non-financial undertakings	193	91	64	0	0	64	0	0	0	0	0	0	0	0
21	Loans and advances	193	91	64	0	0	64	0	0	0	0	0	0	0	0
22	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
23	Equity instruments	0	0	0		0	0	0	0		0	0	0		0
	24 Households	12.911	6.646	523	0	0	0	0	0	0	0
25	of which loans collateralised by residential immova ble property	5.619	5.619	523	0	0	0	0	0	0	0
26	of which building renovation loans	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
27	of which motor vehicle loans	2.186	1.027	0	0	0	0
	28 Local governments financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
29	Housing financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
30	Other local government financing 31 Collateral obtained by taking possession:	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
	residential and commercial immovable properties	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
	32 Assets excluded from the numerator for GAR
	calculation (covered in the denominator)	70.170	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
	33 Financial and Non-financial undertakings	61.541
	34 SMEs and NFCs (other than SMEs) not subject to NFRD disclosure obligations	61.541
35	Loans and advances	61.528
36	of which loans collateralised by
	commercial immovable property	0
37	of which building renovation loans	0
38 39	Debt securities Equity instruments	0 14
	40 Non-EU country counterparties not subject to
	NFRD disclosure obligations	0
41	Loans and advances	0
42 43	Debt securities Equity instruments	0 0
	44 Derivatives	3.689
	45 On demand interbank loans	561
	46 Cash and cash-related assets	171
	47 Other categories of assets
	(e.g. Goodwill, commodities etc.) 48 Total GAR assets	4.208 122.668	7.243	621	0	3	64	1	0	0	0	0	0	0	0
	49 Assets not covered for GAR calculation	73.018
	50 Central governments and Supranational issuers	1.183
51	Central banks exposure	13.928
52	Trading book	57.907
	53 Total assets Off-balance sheet exposures - Undertakings subject to NFRD disclosure obligations	195.686	7.225	655	0	3	68	63	19	0	0	0	0	0	0
	54 Financial guarantees	13	2	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
	55 Assets under management	78.215	1.949	947	0	108	458	99	33	0	8	24	12	0	0
56	Of which debt securities	41.513	942	494	0	79	208	37	33	0	8	21	12	0	0
57	Of which equity instruments	36.224	1.007	453	0	29	250	62	0	0	0	4	0	0	0

{162}------------------------------------------------

			Circular economy				Pollution					Biodiversity and Ecosystems				TOTAL
			(CE)				(PPC)				(BIO)						(CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO)
			Of which towards taxonomy relevant sectors				Of which towards taxonomy relevant sectors				relevant sectors	Of which towards taxonomy				Of which towards taxonomy relevant sectors
			(Taxonomy-eligible)				(Taxonomy-eligible)				(Taxonomy-eligible)					(Taxonomy-eligible)
	(DKK million)			Of which environmentally				Of which environmentally				Of which environmentally				Of which environmentally
				sustainable				sustainable				sustainable				sustainable
				(Taxonomy-aligned) Of				Taxonomy-aligned) Of				(Taxonomy-aligned) Of				(Taxonomy-aligned)
				which	Of			which	Of			which	Of
				Use of Pro	which ena			Use of Pro	which ena			Use of Pro	which ena			Of which Use of	Of which transi	Of which
				ceeds	bling			ceeds	bling			ceeds	bling			Proceeds	tional	enabling
	GAR - Covered assets in both numerator and denominator
1	Loans and advances, debt securities and
	equity instruments not HfT eligible for
2	GAR calculation Financial undertakings	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	7.244 506	621 35	0 0	3 3	64 1
3	Credit institutions	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	401	35	0	3	1
4	Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	401	35	0	3	1
5 6	Debt securities, including UoP Equity instruments	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0	0 0	0 0
7	Other financial corporations	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	106	0	0	0	0
8	of which investment firms	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
9	Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
10 11	Debt securities, including UoP Equity instruments	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0	0 0	0 0
12	of which management companies	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
13	Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
14 15	Debt securities, including UoP Equity instruments	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0	0 0	0 0
16	of which insurance undertakings	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	106	0	0	0	0
17	Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	106	0	0	0	0
18	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
19	Equity instruments 20 Non-financial undertakings	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0	0 0	0 92	0 64	0	0 0	0 64
21	Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	92	64	0	0	64
22	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
23	Equity instruments 24 Households	0 0	0 0	0	0 0	0	0		0	0	0		0	0 6.646	0 523	0	0 0	0 0
25	of which loans collateralised by residential immova
	ble property	0	0	0	0									5.619	523	0	0	0
26	of which building renovation loans	0	0	0	0									0	0	0	0	0
27	of which motor vehicle loans 28 Local governments financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	1.027 0	0 0	0 0	0 0	0 0
29	Housing financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
30	Other local government financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
	31 Collateral obtained by taking possession: residential and commercial immovable properties	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
	32 Assets excluded from the numerator for GAR
	calculation (covered in the denominator)
	33 Financial and Non-financial undertakings 34 SMEs and NFCs (other than SMEs) not subject to
	NFRD disclosure obligations
35	Loans and advances
36	of which loans collateralised by commercial immovable property
37	of which building renovation loans
38	Debt securities
39	Equity instruments
	40 Non-EU country counterparties not subject to NFRD disclosure obligations
41	Loans and advances
42	Debt securities
43	Equity instruments 44 Derivatives
	45 On demand interbank loans
	46 Cash and cash-related assets
	47 Other categories of assets (e.g. Goodwill, commodities etc.)
	48 Total GAR assets	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	7.244	621	0	3	64
	49 Assets not covered for GAR calculation
51	50 Central governments and Supranational issuers Central banks exposure
52	Trading book
	53 Total assets	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	7.244	621	0	3	64
	Off-balance sheet exposures - Undertakings subject to NFRD disclosure obligations 54 Financial guarantees	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	2	0	0	0	0
	55 Assets under management	149	4	0	0	65	4	0	4	4	0	0	0	3.444	1.003	0	108	474
56	Of which debt securities	33	0	0	0	29	4	0	4	0	0	0	0	1.416	540	0	79	224
57	Of which equity instruments	116	4	0	0	36	0	0	0	4	0	0	0	2.029	464	0	29	250

163

{163}------------------------------------------------

Template 2

– GAR sector information

– Turnover

			Climate Change Mitigation (CCM)				Climate Change Adaptation (CCA)				Water and marine resources (WTR)
			Non-Financial corporates (Subject to NFRD)		SMEs and other NFC not subject to NFRD		Non-Financial corporates (Subject to NFRD)		SMEs and other NFC not subject to NFRD	(Subject to NFRD)	Non-Financial corporates		SMEs and other NFC not subject to NFRD
	Breakdown by sector - NACE 4 digits level		[Gross] carrying amount		[Gross] carrying amount		[Gross] carrying amount		[Gross] carrying amount	amount	[Gross] carrying		[Gross] carrying amount
	(code and label)	(DKK million)	Of which environ mentally sustaina ble (CCM)	(DKK million)	Of which environ mentally sustaina ble (CCM)	(DKK million)	Of which environ mentally sustaina ble (CCA)	(DKK million)	Of which environ mentally sustaina ble (CCA)	(DKK million)	Of which environ mentally sustaina ble (WTR)	(DKK million)	Of which environ mentally sustaina ble (WTR)
1	N72.10	129	128			129	0			129	0
2	G46.90	76	0			76	0			76	0
3	C11.07	172	0			172	0			172	0
4	N70.10	1	0			1	0			1	0
5	C32.12	8	0			8	0			8	0

Template 2

– GAR sector information

– CapEx

			Climate Change Mitigation (CCM)				Climate Change Adaptation (CCA)				Water and marine resources (WTR)
			Non-Financial corporates (Subject to NFRD)		SMEs and other NFC not subject to NFRD		Non-Financial corporates (Subject to NFRD)		SMEs and other NFC not subject to NFRD		Non-Financial corporates (Subject to NFRD)		SMEs and other NFC not subject to NFRD
	Breakdown by sector		[Gross] carrying amount		[Gross] carrying amount		[Gross] carrying amount		[Gross] carrying amount		[Gross] carrying amount		[Gross] carrying amount
	- NACE 4 digits level (code and label)	(DKK million)	Of which environ mentally sustaina ble (CCM)	(DKK million)	Of which environ mentally sustaina ble (CCM)	(DKK million)	Of which environ mentally sustaina ble (CCA)	(DKK million)	Of which environ mentally sustaina ble (CCA)	(DKK million)	Of which environ mentally sustaina ble (WTR)	(DKK million)	Of which environ mentally sustaina ble (WTR)
1	N72.10	129	128			129	0			129	0
2	G46.90	76	0			76	0			76	0
3	C11.07	172	0			172	0			172	0
4	N70.10	1	0			1	0			1	0
5	C32.12	8	0			8	0			8	0

{164}------------------------------------------------

				Circular economy (CE)			Pollution (PPC)				Biodiversity and Ecosystems (BIO)				(CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO)	TOTAL
			Non-Financial corporates (Subject to NFRD)		SMEs and other NFC not subject to NFRD		Non-Financial corporates (Subject to NFRD)		SMEs and other NFC not subject to NFRD		Non-Financial corporates (Subject to NFRD)		SMEs and other NFC not subject to NFRD		Non-Financial corporates (Subject to NFRD)		SMEs and other NFC not subject to NFRD
	Breakdown by sector		[Gross] carrying amount		[Gross] carrying amount		[Gross] carrying amount		[Gross] carrying amount		[Gross] carrying amount		[Gross] carrying amount		[Gross] carrying amount		[Gross] carrying amount
	- NACE 4 digits level (code and label)	(DKK million)	Of which environ mentally sustaina ble (CE)	(DKK million)	Of which environ mentally sustaina ble (CE)	(DKK million)	Of which environ mentally sustaina ble (PPC)	(DKK million)	Of which environ mentally sustaina ble (PPC)	(DKK million)	Of which environ mentally sustaina ble (BIO)	(DKK million)	Of which environ mentally sustaina ble (BIO)	(DKK million)	Of which environ mentally sustaina ble (CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO)	(DKK million)	Of which environ mentally sustaina ble (CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO)
1	N72.10	129	0			129	0			129	0			129	128
2	G46.90	76	0			76	0			76	0			76	0
3	C11.07	172	0			172	0			172	0			172	0
4	N70.10	1	0			1	0			1	0			1	0
5	C32.12	8	0			8	0			8	0			8	0

				Circular economy (CE)				Pollution (PPC)			Biodiversity and Ecosystems (BIO)				(CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO)	TOTAL
			Non-Financial corporates (Subject to NFRD)		SMEs and other NFC not subject to NFRD		Non-Financial corporates (Subject to NFRD)		SMEs and other NFC not subject to NFRD		Non-Financial corporates (Subject to NFRD)		SMEs and other NFC not subject to NFRD		Non-Financial corporates (Subject to NFRD)		SMEs and other NFC not subject to NFRD
	Breakdown by sector		[Gross] carrying amount		[Gross] carrying amount		[Gross] carrying amount		[Gross] carrying amount		[Gross] carrying amount		[Gross] carrying amount		[Gross] carrying amount		[Gross] carrying amount
	- NACE 4 digits level (code and label)	(DKK million)	Of which environ mentally sustaina ble (CE)	(DKK million)	Of which environ mentally sustaina ble (CE)	(DKK million)	Of which environ mentally sustaina ble (PPC)	(DKK million)	Of which environ mentally sustaina ble (PPC)	(DKK million)	Of which environ mentally sustaina ble (BIO)	(DKK million)	Of which environ mentally sustaina ble (BIO)	(DKK million)	Of which environ mentally sustaina ble (CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO)	(DKK million)	Of which environ mentally sustaina ble (CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO)
1	N72.10	129	0			129	0			129	0			129	128
2	G46.90	76	0			76	0			76	0			76	0
3	C11.07	172	0			172	0			172	0			172	0
4	N70.10	1	0			1	0			1	0			1	0
5	C32.12	8	0			8	0			8	0			8	0

{165}------------------------------------------------

– Turnover

		31.12.2025
				(CCM)	Climate Change Mitigation			Climate Change Adaptation (CCA)				(WTR)	Water and marine resources
				taxonomy relevant sectors	Proportion of total covered assets funding			Proportion of total covered assets funding taxonomy relevant sectors					Proportion of total covered assets funding taxonomy relevant sectors
	% (compared to total covered assets in the denominator)			(Taxonomy-eligible)	Proportion of total covered assets funding taxonomy			(Taxonomy-eligible)	Proportion of total covered assets funding taxonomy				(Taxonomy-eligible) Proportion of total covered assets funding taxonomy
				relevant sectors					relevant sectors				relevant sectors
				Of	(Taxonomy-aligned)				(Taxonomy-aligned) Of				(Taxonomy-aligned) Of
				which Use of Pro ceeds	Of which transi tional	Of which ena bling			which Use of Pro ceeds	Of which ena bling			which Use of Pro ceeds	Of which ena bling
	GAR - Covered assets in both numerator
	and denominator
1	Loans and advances, debt securities and
	equity instruments not HfT eligible for
2	GAR calculation Financial undertakings	13,5 0,4	1,1 0,1	0 0	0,0 0,0	0,1 0,0	0,0 0,0	0,0 0,0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0
3	Credit institutions	0,3	0,0	0	0,0	0,0	0,0	0,0	0	0	0	0	0	0
4	Loans and advances	0,3	0,0	0	0,0	0,0	0,0	0,0	0	0	0	0	0	0
5	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
6	Equity instruments	0	0		0	0	0	0		0	0	0		0
7	Other financial corporations	0,1	0,0	0	0,0	0,0	0	0	0	0	0	0	0	0
8	of which investment firms	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
9	Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
10	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
11	Equity instruments	0	0		0	0	0	0		0	0	0		0
12	of which management companies	0,0	0,0	0	0,0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
13	Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
14	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
15	Equity instruments	0,0	0,0		0,0	0	0	0		0	0	0		0
16 17	of which insurance undertakings Loans and advances	0,0 0,0	0,0 0,0	0 0	0 0	0,0 0,0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0
18	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
19	Equity instruments	0	0		0	0	0	0		0	0	0		0
	20 Non-financial undertakings	0,1	0,1	0	0	0,1	0	0	0	0	0	0	0	0
21	Loans and advances	0,1	0,1	0	0	0,1	0	0	0	0	0	0	0	0
22	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
23	Equity instruments	0	0		0	0	0	0		0	0	0		0
	24 Households	13,0	0,9	0	0	0	0	0	0	0
25	of which loans collateralised by residential immova
	ble property	10,4	0,9	0	0	0	0	0	0	0
26	of which building renovation loans	0	0	0	0	0	0	0	0	0
27	of which motor vehicle loans 28 Local governments financing	2,6 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0	0	0	0	0	0	0	0
29	Housing financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
30	Other local government financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
	31 Collateral obtained by taking possession:
	residential and commercial immovable properties	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
	32 Total Assets	13,5	1,1	0	0,0	0,1	0,0	0,0	0	0	0	0	0	0

{166}------------------------------------------------

			Circular economy				Pollution				Biodiversity and Ecosystems						TOTAL
			(CE)				(PPC)				(BIO)						(CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO)
			Proportion of total covered assets					Proportion of total covered assets			Proportion of total covered assets
			funding taxonomy relevant sectors					funding taxonomy relevant sectors			funding taxonomy relevant sectors						Proportion of total covered assets funding taxonomy
			(Taxonomy-eligible)	Proportion of total			(Taxonomy-eligible)	Proportion of total			(Taxonomy-eligible)	Proportion of total					relevant sectors (Taxonomy-eligible) Proportion of total
	%			covered assets				covered assets				covered assets					covered assets
	(compared to total covered			funding taxonomy				funding taxonomy				funding taxonomy					funding taxonomy
	assets in the denominator)			relevant sectors				relevant sectors				relevant sectors					relevant sectors
				(Taxonomy-aligned)				(Taxonomy-aligned)				(Taxonomy-aligned)				(Taxonomy-aligned)
				Of				Of				Of							Pro
				which	Of			which	Of			which	Of						portion
				Use of	which			Use of	which			Use of	which			Of which	Of which		of total
				Pro	ena			Pro	ena			Pro	ena			Use of	transi	Of which	assets
	GAR - Covered assets in both numerator			ceeds	bling			ceeds	bling			ceeds	bling			Proceeds	tional	enabling	covered
	and denominator
1	Loans and advances, debt securities and
	equity instruments not HfT eligible for
	GAR calculation	0,0	0	0	0	0,0	0	0	0	0	0	0	0	13,5	1,1	0	0,0	0,1	25,7
2	Financial undertakings	0,0	0	0	0	0,0	0	0	0	0	0	0	0	0,4	0,1	0	0,0	0,0	10,4
3	Credit institutions	0,0	0	0	0	0,0	0	0	0	0	0	0	0	0,3	0,0	0	0,0	0,0	1,1
4	Loans and advances	0,0	0	0	0	0,0	0	0	0	0	0	0	0	0,3	0,0	0	0,0	0,0	0,4
5	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
6	Equity instruments	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0,7
7	Other financial corporations	0,0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,1	0,0	0	0	0,0	9,3
8	of which investment firms	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	7,9
9	Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	7,8
10	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
11	Equity instruments	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0,0
12	of which management companies	0,0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,0	0,0	0	0	0	0,1
13	Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,1
14 15	Debt securities, including UoP Equity instruments	0 0,0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0	0 0	0 0,0	0 0,0	0	0 0	0 0	0 0,0
16	of which insurance undertakings	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,0	0,0	0	0	0,0	1,3
17	Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,0	0,0	0	0	0,0	1,3
18	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
19	Equity instruments	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0
	20 Non-financial undertakings	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,1	0,1	0	0	0,1	0,1
21	Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,1	0,1	0	0	0,1	0,1
22	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
23	Equity instruments	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0
	24 Households	0	0	0	0									13,0	0,9	0	0	0	15,2
25	of which loans collateralised by residential immova
	ble property	0	0	0	0									10,4	0,9	0	0	0	5,9
26	of which building renovation loans	0	0	0	0									0	0	0	0	0	0
27	of which motor vehicle loans													2,6	0	0	0	0	2,6
29	28 Local governments financing Housing financing	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0,0 0
30	Other local government financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,0
	31 Collateral obtained by taking possession:
	residential and commercial immovable properties	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,0
	32 Total Assets	0,0	0	0	0	0,0	0	0	0	0	0	0	0	13,5	1,1	0	0,0	0,1	56,5

{167}------------------------------------------------

– Turnover

		31.12.2024
					Climate Change Mitigation			Climate Change Adaptation					Water and marine resources
				(CCM)	Proportion of total covered assets funding			(CCA) Proportion of total covered assets				(WTR)	Proportion of total covered assets
					taxonomy relevant sectors			funding taxonomy relevant sectors			funding taxonomy relevant sectors
				(Taxonomy-eligible)				(Taxonomy-eligible)					(Taxonomy-eligible)
	%								Proportion of total				Proportion of total
	(compared to total covered				Proportion of total covered				covered assets				covered assets
	assets in the denominator)				assets funding taxonomy				funding taxonomy				funding taxonomy
				relevant sectors	(Taxonomy-aligned)				relevant sectors (Taxonomy-aligned)				relevant sectors (Taxonomy-aligned)
				Of					Of				Of
				which	Of	Of			which	Of			which	Of
				Use of	which	which			Use of	which			Use of	which
				Pro	transi	ena			Pro	ena			Pro	ena
				ceeds	tional	bling			ceeds	bling			ceeds	bling
	GAR - Covered assets in both numerator and denominator
1	Loans and advances, debt securities and
	equity instruments not HfT eligible for
	GAR calculation	5,9	0,5	0	0,0	0,1	0,1	0,0	0	0	0	0	0	0
2	Financial undertakings	0,4	0,1	0	0,0	0,0	0,1	0,0	0	0	0	0	0	0
3	Credit institutions	0,3	0,0	0	0,0	0,0	0	0	0	0	0	0	0	0
4	Loans and advances	0,3	0,0	0	0,0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
5	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
6	Equity instruments	0	0		0	0	0	0		0	0	0		0
7	Other financial corporations	0,1	0,0	0	0	0,0	0,1	0,0	0	0	0	0	0	0
8	of which investment firms	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
9	Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
10	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
11	Equity instruments	0	0		0	0	0	0		0	0	0		0
12 13	of which management companies Loans and advances	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0
14	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
15	Equity instruments	0	0		0	0	0	0		0	0	0		0
16	of which insurance undertakings	0,1	0,0	0	0	0,0	0,1	0,0	0	0	0	0	0	0
17	Loans and advances	0,1	0,0	0	0	0,0	0,1	0,0	0	0	0	0	0	0
18	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
19	Equity instruments	0	0		0	0	0	0		0	0	0		0
	20 Non-financial undertakings	0,1	0,1	0	0	0,1	0	0	0	0	0	0	0	0
21	Loans and advances	0,1	0,1	0	0	0,1	0	0	0	0	0	0	0	0
22	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
23	Equity instruments	0	0		0	0	0	0		0	0	0		0
	24 Households	5,4	5,4	0	0	0	0	0	0	0
25	of which loans collateralised by residential immova
26	ble property of which building renovation loans	4,6 0	0,4 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0
27	of which motor vehicle loans	1.0,8	0	0	0	0
	28 Local governments financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
29	Housing financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
30	Other local government financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
	31 Collateral obtained by taking possession:
	residential and commercial immovable properties	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0

32 Total Assets 5,9 0,5 0 0,0 0,1 0,1 0,0 0 0 0 0 0 0

{168}------------------------------------------------

			Circular economy					Pollution			Biodiversity and Ecosystems						TOTAL
			(CE)					(PPC)			(BIO)						(CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO)
		Proportion of total covered assets						Proportion of total covered assets			Proportion of total covered assets
		funding taxonomy relevant sectors						funding taxonomy relevant sectors			funding taxonomy relevant sectors						Proportion of total covered assets funding taxonomy
			(Taxonomy-eligible)					(Taxonomy-eligible)			(Taxonomy-eligible)						relevant sectors (Taxonomy-eligible)
	%			Proportion of total				Proportion of total				Proportion of total					Proportion of total
	(compared to total covered			covered assets				covered assets				covered assets					covered assets
	assets in the denominator)			funding taxonomy				funding taxonomy				funding taxonomy					funding taxonomy
				relevant sectors (Taxonomy-aligned)				relevant sectors (Taxonomy-aligned)				relevant sectors (Taxonomy-aligned)				(Taxonomy-aligned)	relevant sectors
				Of				Of				Of							Pro
				which	Of			which	Of			which	Of						portion
				Use of	which			Use of	which			Use of	which			Of which	Of which		of total
				Pro	ena			Pro	ena			Pro	ena			Use of	transi	Of which	assets
				ceeds	bling			ceeds	bling			ceeds	bling			Proceeds	tional	enabling	covered
	GAR - Covered assets in both numerator
	and denominator
1	Loans and advances, debt securities and
	equity instruments not HfT eligible for
	GAR calculation	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	5,9	0,5	0	0,0	0,1	26,8
2	Financial undertakings	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,5	0,1	0	0,0	0,0	20,1
3	Credit institutions	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,3	0,0	0	0,0	0,0	1,6
4	Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,3	0,0	0	0,0	0,0	0,5
5	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
6	Equity instruments	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	1,1
7	Other financial corporations	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,1	0,0	0	0	0,0	18,5
8	of which investment firms	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	15,6
9	Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	15,3
10	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
11	Equity instruments	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0,3
12	of which management companies	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,1
13	Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,1
14	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
15 16	Equity instruments of which insurance undertakings	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0	0 0	0 0,1	0 0,0	0	0 0	0 0,0	0 2,8
17	Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,1	0,0	0	0	0,0	2,8
18	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
19	Equity instruments	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0
	20 Non-financial undertakings	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,1	0,1	0	0	0,1	0,1
21	Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,1	0,1	0	0	0,1	0,1
22	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
23	Equity instruments	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0
	24 Households	0	0	0	0									5,4	0,4	0	0	0	6,6
25	of which loans collateralised by residential immova
	ble property	0	0	0	0									4,6	0,4	0	0	0	2,9
26	of which building renovation loans	0	0	0	0									0	0	0	0	0	0
27	of which motor vehicle loans													0,8	0	0	0	0	1,1
	28 Local governments financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
29	Housing financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
30	Other local government financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
	31 Collateral obtained by taking possession:
	residential and commercial immovable properties	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
	32 Total Assets	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	5,9	0,5	0	0,0	0,1	62,7

{169}------------------------------------------------

– CapEx

		31.12.2025
				Climate Change Mitigation				Climate Change Adaptation					Water and marine resources
				(CCM)				(CCA)				(WTR)
				Proportion of total covered assets funding				Proportion of total covered assets					Proportion of total covered assets
				taxonomy relevant sectors				funding taxonomy relevant sectors					funding taxonomy relevant sectors
				(Taxonomy-eligible)				(Taxonomy-eligible)					(Taxonomy-eligible)
	%								Proportion of total				Proportion of total
	(compared to total covered			Proportion of total covered assets funding taxonomy					covered assets funding taxonomy				covered assets funding taxonomy
	assets in the denominator)			relevant sectors					relevant sectors				relevant sectors
				(Taxonomy-aligned)					(Taxonomy-aligned)				(Taxonomy-aligned)
				Of					Of				Of
				which	Of	Of			which	Of			which	Of
				Use of	which	which			Use of	which			Use of	which
				Pro	transi	ena			Pro	ena			Pro	ena
	GAR - Covered assets in both numerator			ceeds	tional	bling			ceeds	bling			ceeds	bling
	and denominator
1	Loans and advances, debt securities and
	equity instruments not HfT eligible for
	GAR calculation	13,5	1,1	0	0,0	0,1	0,0	0	0	0	0	0	0	0
2	Financial undertakings	0,4	0,1	0	0,0	0,0	0,0	0	0	0	0	0	0	0
3	Credit institutions	0,3	0,0	0	0,0	0,0	0,0	0	0	0	0	0	0	0
4	Loans and advances	0,3	0,0	0	0,0	0,0	0,0	0	0	0	0	0	0	0
5	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
6	Equity instruments	0	0		0	0	0	0		0	0	0		0
7	Other financial corporations	0,1	0,0	0	0,0	0,0	0	0	0	0	0	0	0	0
8	of which investment firms	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
9	Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
10	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
11 12	Equity instruments of which management companies	0 0,0	0 0,0	0	0 0,0	0 0,0	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0	0 0
13	Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
14	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
15	Equity instruments	0,0	0,0		0,0	0,0	0	0		0	0	0		0
16	of which insurance undertakings	0,0	0,0	0	0	0,0	0	0	0	0	0	0	0	0
17	Loans and advances	0,0	0,0	0	0	0,0	0	0	0	0	0	0	0	0
18	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
19	Equity instruments	0	0		0	0	0	0		0	0	0		0
	20 Non-financial undertakings	0,1	0,1	0	0	0,1	0,0	0	0	0	0	0	0	0
21	Loans and advances	0,1	0,1	0	0	0,1	0,0	0	0	0	0	0	0	0
22	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
23	Equity instruments	0	0		0	0	0	0		0	0	0		0
	24 Households	13,0	0,9	0	0	0	0	0	0	0
25	of which loans collateralised by residential immova
26	ble property of which building renovation loans	10,4 0	0,9 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0
27	of which motor vehicle loans	2,6	0	0	0	0
	28 Local governments financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
29	Housing financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
30	Other local government financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
	31 Collateral obtained by taking possession:
	residential and commercial immovable properties	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
	32 Total Assets	13,5	1,1	0	0,0	0,1	0,0	0	0	0	0	0	0	0

{170}------------------------------------------------

			Circular economy				Pollution				Biodiversity and Ecosystems					TOTAL
			(CE)				(PPC)				(BIO)				(CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO)
		Proportion of total covered assets					Proportion of total covered assets				Proportion of total covered assets
		funding taxonomy relevant sectors					funding taxonomy relevant sectors				funding taxonomy relevant sectors				Proportion of total covered assets funding taxonomy
			(Taxonomy-eligible)				(Taxonomy-eligible)				(Taxonomy-eligible)				relevant sectors (Taxonomy-eligible)
	%			Proportion of total				Proportion of total				Proportion of total				Proportion of total
	(compared to total covered			covered assets				covered assets				covered assets				covered assets
	assets in the denominator)			funding taxonomy				funding taxonomy				funding taxonomy				funding taxonomy
				relevant sectors				relevant sectors				relevant sectors				relevant sectors
				(Taxonomy-aligned)				(Taxonomy-aligned)				(Taxonomy-aligned)				(Taxonomy-aligned)
				Of				Of				Of							Pro
				which	Of			which	Of			which	Of						portion
				Use of	which			Use of	which			Use of	which			Of which	Of which		of total
				Pro	ena			Pro	ena			Pro	ena			Use of	transi	Of which	assets
				ceeds	bling			ceeds	bling			ceeds	bling			Proceeds	tional	enabling	covered
	GAR - Covered assets in both numerator
	and denominator
1	Loans and advances, debt securities and
	equity instruments not HfT eligible for
	GAR calculation	0,0	0	0	0	0,0	0	0	0	0	0	0	0	13,5	1,1	0	0,0	0,1	25,7
2	Financial undertakings	0,0	0	0	0	0,0	0	0	0	0	0	0	0	0,4	0,1	0	0,0	0,0	10,4
3	Credit institutions	0,0	0	0	0	0,0	0	0	0	0	0	0	0	0,3	0,0	0	0,0	0,0	1,1
4	Loans and advances	0,0	0	0	0	0,0	0	0	0	0	0	0	0	0,3	0,0	0	0,0	0,0	0,4
5	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
6	Equity instruments	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0,7
7	Other financial corporations	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,1	0,0	0	0	0,0	9,3
8	of which investment firms	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	7,9
9 10	Loans and advances Debt securities, including UoP	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	7,8 0
11	Equity instruments	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0,0
12	of which management companies	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,0	0,0	0	0	0,0	0,1
13	Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,1
14	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
15	Equity instruments	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0,0	0,0		0	0,0	0,0
16	of which insurance undertakings	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,0	0,0	0	0	0,0	1,3
17	Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,0	0,0	0	0	0,0	1,3
18	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
19	Equity instruments	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0
	20 Non-financial undertakings	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,1	0,1	0	0	0,1	0,1
21	Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,1	0,1	0	0	0,1	0,1
22	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
23	Equity instruments	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0
	24 Households	0	0	0	0									13,0	0,9	0	0	0	15,2
25	of which loans collateralised by residential immov
	able property	0	0	0	0									10,4	0,9	0	0	0	5,9
26	of which building renovation loans	0	0	0	0									0	0	0	0	0	0
27	of which motor vehicle loans													2,6	0	0	0	0	2,6
	28 Local governments financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,0
29	Housing financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
30	Other local government financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,0
	31 Collateral obtained by taking possession:
	residential and commercial immovable
	properties	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,0
	32 Total Assets	0,0	0	0	0	0,0	0	0	0	0	0	0	0	13,5	1,1	0	0,0	0,1	56,5

{171}------------------------------------------------

– CapEx

		31.12.2024
				(CCM)	Climate Change Mitigation			Climate Change Adaptation (CCA)				(WTR)	Water and marine resources
				taxonomy relevant sectors (Taxonomy-eligible)	Proportion of total covered assets funding			Proportion of total covered assets funding taxonomy relevant sectors (Taxonomy-eligible)					Proportion of total covered assets funding taxonomy relevant sectors (Taxonomy-eligible)
	% (compared to total covered assets in the denominator)			relevant sectors	Proportion of total covered assets funding taxonomy (Taxonomy-aligned)				Proportion of total covered assets funding taxonomy relevant sectors (Taxonomy-aligned)				Proportion of total covered assets funding taxonomy relevant sectors (Taxonomy-aligned)
				Of which Use of Pro ceeds	Of which transi tional	Of which ena bling			Of which Use of Pro ceeds	Of which ena bling			Of which Use of Pro ceeds	Of which ena bling
	GAR - Covered assets in both numerator
	and denominator
1	Loans and advances, debt securities and equity instruments not HfT eligible for
	GAR calculation	5,9	0,5	0	0,0	0,1	0,1	0,0	0	0	0	0	0	0
2	Financial undertakings	0,4	0,1	0	0,0	0,0	0,1	0,0	0	0	0	0	0	0
3	Credit institutions	0,3	0,0	0	0,0	0,0	0	0	0	0	0	0	0	0
4	Loans and advances	0,3	0,0	0	0,0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
5	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
6	Equity instruments	0	0		0	0	0	0		0	0	0		0
7	Other financial corporations	0,1	0,0	0	0	0,0	0,1	0,0	0	0	0	0	0	0
8	of which investment firms	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
9	Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
10	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
11	Equity instruments	0	0		0	0	0	0		0	0	0		0
12	of which management companies	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
13	Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
14 15	Debt securities, including UoP Equity instruments	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0	0 0
16	of which insurance undertakings	0,1	0,0	0	0	0,0	0,1	0,0	0	0	0	0	0	0
17	Loans and advances	0,1	0,0	0	0	0,0	0,1	0,0	0	0	0	0	0	0
18	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
19	Equity instruments	0	0		0	0	0	0		0	0	0		0
	20 Non-financial undertakings	0,1	0,1	0	0	0,1	0	0	0	0	0	0	0	0
21	Loans and advances	0,1	0,1	0	0	0,1	0	0	0	0	0	0	0	0
22	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
23	Equity instruments	0	0		0	0	0	0		0	0	0		0
	24 Households	5,4	5,4	0	0	0	0	0	0	0
25	of which loans collateralised by residential immova
	ble property	4,6	0,4	0	0	0	0	0	0	0
26 27	of which building renovation loans of which motor vehicle loans	0 1.0,8	0 0	0 0	0 0	0 0	0	0	0	0
	28 Local governments financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
29	Housing financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
30	Other local government financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
	31 Collateral obtained by taking possession:
	residential and commercial immovable properties	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
	32 Total Assets	5,9	0,5	0	0,0	0,1	0,1	0,0	0	0	0	0	0	0

{172}------------------------------------------------

				Circular economy			Pollution				Biodiversity and Ecosystems					TOTAL
			(CE)				(PPC)				(BIO)				(CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO)
		Proportion of total covered assets					Proportion of total covered assets				Proportion of total covered assets
		funding taxonomy relevant sectors				funding taxonomy relevant sectors					funding taxonomy relevant sectors				Proportion of total covered assets funding taxonomy
				(Taxonomy-eligible)			(Taxonomy-eligible)				(Taxonomy-eligible)				relevant sectors (Taxonomy-eligible)
	%			Proportion of total				Proportion of total				Proportion of total				Proportion of total
	(compared to total covered			covered assets				covered assets				covered assets				covered assets
	assets in the denominator)			funding taxonomy				funding taxonomy				funding taxonomy				funding taxonomy
				relevant sectors				relevant sectors				relevant sectors				relevant sectors
				(Taxonomy-aligned)				(Taxonomy-aligned)				(Taxonomy-aligned)					(Taxonomy-aligned)
				Of				Of				Of							Pro
				which	Of			which	Of			which	Of						portion
				Use of	which			Use of	which			Use of	which			Of which	Of which		of total
				Pro	ena			Pro	ena			Pro	ena			Use of	transi	Of which	assets
				ceeds	bling			ceeds	bling			ceeds	bling			Proceeds	tional	enabling	covered
	GAR - Covered assets in both numerator
	and denominator
1	Loans and advances, debt securities and
	equity instruments not HfT eligible for
	GAR calculation	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	5,9	0,5	0	0,0	0,1	26,8
2	Financial undertakings	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,5	0,1	0	0,0	0,0	20,1
3	Credit institutions	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,3	0,0	0	0,0	0,0	1,6
4	Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,3	0,0	0	0,0	0,0	0,5
5	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
6	Equity instruments	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	1,1
7	Other financial corporations	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,1	0,0	0	0	0,0	18,5
8	of which investment firms	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	15,6
9	Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	15,3
10	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
11	Equity instruments	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0,3
12	of which management companies	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,1
13	Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,1
14	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
15	Equity instruments	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0
16	of which insurance undertakings	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,1	0,0	0	0	0,0	2,8
17	Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,1	0,0	0	0	0,0	2,8
18	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
19	Equity instruments	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0
	20 Non-financial undertakings	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,1	0,1	0	0	0,1	0,1
21	Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,1	0,1	0	0	0,1	0,1
22	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
23	Equity instruments	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0
	24 Households	0	0	0	0									5,4	0,4	0	0	0	6,6
25	of which loans collateralised by residential immov
	able property	0	0	0	0									4,6	0,4	0	0	0	2,9
26	of which building renovation loans	0	0	0	0									0	0	0	0	0	0
27	of which motor vehicle loans													0,8	0	0	0	0	1,1
	28 Local governments financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
29	Housing financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
30	Other local government financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
	31 Collateral obtained by taking possession:
	residential and commercial immovable properties	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
	32 Total Assets	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	5,9	0,5	0	0,0	0,1	62,7

{173}------------------------------------------------

Template 4 – GAR KPI flow

– Turnover

		31.12.2025
					Climate Change Mitigation				Climate Change Adaptation				Water and marine resources
				(CCM) taxonomy relevant sectors (Taxonomy-eligible)	Proportion of total covered assets funding			(CCA)	Proportion of total covered assets funding taxonomy relevant sectors (Taxonomy-eligible)			(WTR)	Proportion of total covered assets funding taxonomy relevant sectors (Taxonomy-eligible)
	% (compared to total covered assets in the denominator)			relevant sectors	Proportion of total covered assets funding taxonomy (Taxonomy-aligned)				Proportion of total covered assets funding taxonomy relevant sectors (Taxonomy-aligned)				Proportion of total covered assets funding taxonomy relevant sectors (Taxonomy-aligned)
				Of which Use of Pro ceeds	Of which transi tional	Of which ena bling			Of which Use of Pro ceeds	Of which ena bling			Of which Use of Pro ceeds	Of which ena bling
	GAR - Covered assets in both numerator
1	and denominator Loans and advances, debt securities and equity instruments not HfT eligible for
	GAR calculation	21,7	2,0	0	0,0	0,2	0,0	0,0	0	0	0	0	0	0
2	Financial undertakings	1,2	0,3	0	0,0	0,0	0,0	0,0	0	0	0	0	0	0
3	Credit institutions	1,1	0,1	0	0,0	0,0	0,0	0,0	0	0	0	0	0	0
4	Loans and advances	1,1	0,1	0	0,0	0,0	0,0	0,0	0	0	0	0	0	0
5	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
6	Equity instruments	0	0		0	0	0	0		0	0	0		0
7	Other financial corporations	0,1	0,1	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
8	of which investment firms	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
9	Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
10	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
11	Equity instruments	0	0		0	0	0	0		0	0	0		0
12	of which management companies	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
13	Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
14	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
15	Equity instruments	0	0		0	0	0	0		0	0	0		0
16 17	of which insurance undertakings Loans and advances	0,1 0,1	0,1 0,1	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0
18	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
19	Equity instruments	0	0		0	0	0	0		0	0	0		0
	20 Non-financial undertakings	0,2	0,2	0	0	0,2	0	0	0	0	0	0	0	0
21	Loans and advances	0,2	0,2	0	0	0,2	0	0	0	0	0	0	0	0
22	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
23	Equity instruments	0	0		0	0	0	0		0	0	0		0
	24 Households	20,2	1,5	0	0	0	0	0	0	0
25	of which loans collateralised by residential immova
	ble property	17,2	1,5	0	0	0	0	0	0	0
26	of which building renovation loans	0	0	0	0	0	0	0	0	0
27	of which motor vehicle loans	3,1	0	0	0	0
	28 Local governments financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
29	Housing financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
30	Other local government financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
	31 Collateral obtained by taking possession: residential and commercial immovable properties	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
	32 Total Assets	21,7	2,0	0	0,0	0,2	0,0	0,0	0	0	0	0	0	0

{174}------------------------------------------------

			Circular economy				Pollution				Biodiversity and Ecosystems					TOTAL
			(CE)				(PPC)				(BIO)				(CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO)
		Proportion of total covered assets					Proportion of total covered assets				Proportion of total covered assets
		funding taxonomy relevant sectors				funding taxonomy relevant sectors					funding taxonomy relevant sectors				Proportion of total covered assets funding taxonomy
			(Taxonomy-eligible)				(Taxonomy-eligible)				(Taxonomy-eligible)				relevant sectors (Taxonomy-eligible)
	%			Proportion of total				Proportion of total				Proportion of total				Proportion of total
	(compared to total covered			covered assets				covered assets				covered assets				covered assets
	assets in the denominator)			funding taxonomy				funding taxonomy				funding taxonomy				funding taxonomy
				relevant sectors				relevant sectors				relevant sectors				relevant sectors
				(Taxonomy-aligned)				(Taxonomy-aligned)				(Taxonomy-aligned)				(Taxonomy-aligned)
				Of				Of				Of							Pro
				which	Of			which	Of			which	Of						portion
				Use of	which			Use of	which			Use of	which			Of which	Of which		of total
				Pro	ena			Pro	ena			Pro	ena			Use of	transi	Of which	assets
				ceeds	bling			ceeds	bling			ceeds	bling			Proceeds	tional	enabling	covered
	GAR - Covered assets in both numerator
	and denominator
1	Loans and advances, debt securities and
	equity instruments not HfT eligible for
	GAR calculation	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	21,7	2,0	0	0,0	0,2	84,3
2	Financial undertakings	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	1,2	0,3	0	0,0	0,0	49,3
3	Credit institutions	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	1,1	0,1	0	0,0	0,0	2,5
4	Loans and advances	0,0	0	0	0	0,0	0	0	0	0	0	0	0	1,1	0,1	0	0,0	0,0	2,5
5	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
6	Equity instruments	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0
7	Other financial corporations	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,1	0,1	0	0	0	46,8
8	of which investment firms	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	38,7
9	Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	38,7
10	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
11	Equity instruments	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0
12	of which management companies	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,0
13	Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,0
14	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
15	Equity instruments	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0
16	of which insurance undertakings	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,1	0,1	0	0	0	8,1
17	Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,1	0,1	0	0	0	8,1
18	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
19	Equity instruments	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0
	20 Non-financial undertakings	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,2	0,2	0	0	0,2	0,3
21	Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,2	0,2	0	0	0,2	0,3
22	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
23	Equity instruments	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0
	24 Households	0	0	0	0									20,2	1,5	0	0	0	34,7
25	of which loans collateralised by residential immov
	able property	0	0	0	0									17,2	1,5	0	0	0	17,2
26	of which building renovation loans	0	0	0	0									0	0	0	0	0	0
27	of which motor vehicle loans													3,1	0	0	0	0	4,0
	28 Local governments financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,0
29	Housing financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
30	Other local government financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,0
	31 Collateral obtained by taking possession: residential and commercial immovable
	properties	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
	32 Total Assets	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	21,7	2,0	0	0,0	0,2	84,3

{175}------------------------------------------------

Template 4 – GAR KPI flow

– CapEx

		31.12.2024
				(CCM)	Climate Change Mitigation			Climate Change Adaptation (CCA)				(WTR)	Water and marine resources
				taxonomy relevant sectors (Taxonomy-eligible)	Proportion of total covered assets funding			Proportion of total covered assets funding taxonomy relevant sectors (Taxonomy-eligible)					Proportion of total covered assets funding taxonomy relevant sectors (Taxonomy-eligible)
	% (compared to total covered assets in the denominator)			relevant sectors	Proportion of total covered assets funding taxonomy (Taxonomy-aligned)				Proportion of total covered assets funding taxonomy relevant sectors (Taxonomy-aligned)				Proportion of total covered assets funding taxonomy relevant sectors (Taxonomy-aligned)
				Of which Use of Pro ceeds	Of which transi tional	Of which ena bling			Of which Use of Pro ceeds	Of which ena bling			Of which Use of Pro ceeds	Of which ena bling
	GAR - Covered assets in both numerator
	and denominator
1	Loans and advances, debt securities and equity instruments not HfT eligible for
	GAR calculation	8,5	0,8	0	0,0	0,1	0,2	0,1	0	0	0	0	0	0
2	Financial undertakings	1,6	0,2	0	0,0	0,0	0,2	0,1	0	0	0	0	0	0
3	Credit institutions	1,3	0,1	0	0,0	0,0	0	0	0	0	0	0	0	0
4	Loans and advances	1,3	0,1	0	0,0	0,0	0	0	0	0	0	0	0	0
5	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
6	Equity instruments	0	0		0	0	0	0		0	0	0		0
7	Other financial corporations	0,3	0,1	0	0	0,0	0,2	0,1	0	0	0	0	0	0
8 9	of which investment firms Loans and advances	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0
10	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
11	Equity instruments	0	0		0	0	0	0		0	0	0		0
12	of which management companies	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
13	Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
14	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
15	Equity instruments	0	0		0	0	0	0		0	0	0		0
16	of which insurance undertakings	0,3	0,1	0	0	0,0	0,2	0,1	0	0	0	0	0	0
17	Loans and advances	0,3	0,1	0	0	0,0	0,2	0,1	0	0	0	0	0	0
18	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
19	Equity instruments	0	0		0	0	0	0		0	0	0		0
	20 Non-financial undertakings	0,1	0,1	0	0	0,1	0	0	0	0	0	0	0	0
21	Loans and advances	0,1	0,1	0	0	0,1	0	0	0	0	0	0	0	0
22	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
23	Equity instruments 24 Households	0 6,9	0 0,5	0	0 0	0 0	0 0	0 0	0	0 0	0	0		0
25	of which loans collateralised by residential immova
	ble property	4,5	0,5	0	0	0	0	0	0	0
26	of which building renovation loans	0	0	0	0	0	0	0	0	0
27	of which motor vehicle loans	2,4	0	0	0	0
	28 Local governments financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
29	Housing financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
30	Other local government financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
	31 Collateral obtained by taking possession:
	residential and commercial immovable properties	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
	32 Total Assets	8,5	0,8	0	0,0	0,1	0,2	0,1	0	0	0	0	0	0

{176}------------------------------------------------

			Circular economy				Pollution				Biodiversity and Ecosystems					TOTAL
			(CE)				(PPC)				(BIO)						(CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO)
		Proportion of total covered assets					Proportion of total covered assets				Proportion of total covered assets
		funding taxonomy relevant sectors				funding taxonomy relevant sectors					funding taxonomy relevant sectors						Proportion of total covered assets funding taxonomy
			(Taxonomy-eligible)				(Taxonomy-eligible)				(Taxonomy-eligible)						relevant sectors (Taxonomy-eligible)
	%			Proportion of total				Proportion of total				Proportion of total				Proportion of total
	(compared to total covered			covered assets				covered assets				covered assets				covered assets
	assets in the denominator)			funding taxonomy				funding taxonomy				funding taxonomy				funding taxonomy
				relevant sectors				relevant sectors				relevant sectors				relevant sectors
				(Taxonomy-aligned)				(Taxonomy-aligned)				(Taxonomy-aligned)				(Taxonomy-aligned)
				Of				Of				Of							Pro
				which	Of			which	Of			which	Of						portion
				Use of	which			Use of	which			Use of	which			Of which	Of which		of total
				Pro	ena			Pro	ena			Pro	ena			Use of	transi	Of which	assets
				ceeds	bling			ceeds	bling			ceeds	bling			Proceeds	tional	enabling	covered
	GAR - Covered assets in both numerator
1	and denominator Loans and advances, debt securities and
	equity instruments not HfT eligible for
	GAR calculation	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	8,7	0,9	0	0,0	0,1	100,0
2	Financial undertakings	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	1,8	0,3	0	0,0	0,0	87,8
3	Credit institutions	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	1,3	0,1	0	0,0	0,0	2,9
4	Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	1,3	0,1	0	0,0	0,0	2,9
5	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
6	Equity instruments	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0
7	Other financial corporations	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,5	0,2	0	0	0,0	84,9
8	of which investment firms	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	69,0
9	Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	69,0
10	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
11	Equity instruments	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0
12	of which management companies	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,2
13	Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,2
14	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
15	Equity instruments	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0
16	of which insurance undertakings	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,5	0,2	0	0	0,0	15,7
17	Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,5	0,2	0	0	0,0	15,7
18	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
19	Equity instruments	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0
	20 Non-financial undertakings	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,1	0,1	0	0	0,1	0,1
21	Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,1	0,1	0	0	0,1	0,1
22	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
23	Equity instruments	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0
	24 Households	0	0	0	0									6,9	0,5	0	0	0	12,1
25	of which loans collateralised by residential immov
	able property	0	0	0	0									4,5	0,5	0	0	0	4,5
26	of which building renovation loans	0	0	0	0									0	0	0	0	0	0
27	of which motor vehicle loans													2,4	0	0	0	0	3,0
	28 Local governments financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
29	Housing financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
30	Other local government financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
	31 Collateral obtained by taking possession:
	residential and commercial immovable
	properties	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
	32 Total Assets	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	8,7	0,9	0	0,0	0,1	100,0

{177}------------------------------------------------

Template 5

KPI off-balance sheet exposures Stock
Turnover

		31.12.2025
				Climate Change Mitigation (CCM)					Climate Change Adaptation (CCA)			(WTR)	Water and marine resources
				Proportion of total covered assets funding taxonomy relevant sectors (Taxonomy-eligible)					Proportion of total covered assets funding taxonomy relevant sectors (Taxonomy-eligible)			sectors (Taxonomy-eligible)	Proportion of total covered assets funding taxonomy relevant
	% (compared to total covered assets in the denominator)			Proportion of total covered assets funding taxonomy relevant sectors (Taxonomy-aligned)					Proportion of total covered assets funding taxonomy relevant sectors (Taxonomy-aligned)				Proportion of total covered assets funding taxonomy relevant sectors (Taxonomy-aligned)
				Of which Use of Pro ceeds	Of which transi tional	Of which ena bling			Of which Use of Pro ceeds	Of which ena bling			Of which Use of Pro ceeds	Of which ena bling
1 Financial guarantees (FinGuar KPI)		57,5	8,1	0	0,0	0,0	0	0	0	0	0	0	0	0
2 Assets under management (AuM KPI)		6,8	1,8	0	0,1	0,7	0,1	0,0	0	0,0	0,0	0,0	0	0

Template 5

KPI off-balance sheet exposures Stock
CapEx

{178}------------------------------------------------

			Circular economy (CE)				(PPC)	Pollution				Biodiversity and Ecosystems (BIO)				TOTAL (CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO)
			Proportion of total covered assets funding taxonomy relevant				Proportion of total covered assets funding taxonomy relevant					Proportion of total covered assets
			sectors					sectors				funding taxonomy relevant sectors				Proportion of total covered assets funding
	% (compared to total covered		(Taxonomy-eligible)	Proportion of total			(Taxonomy-eligible)	Proportion of total				(Taxonomy-eligible) Proportion of total				taxonomy relevant sectors (Taxonomy-eligible) Proportion of total covered
	assets in the denominator)			covered assets funding	taxonomy relevant sectors			covered assets funding taxonomy relevant sectors				covered assets funding taxonomy relevant sectors				assets funding taxonomy relevant sectors
				(Taxonomy-aligned)				(Taxonomy-aligned)				(Taxonomy-aligned)				(Taxonomy-aligned)
				Of which	Of			Of which	Of			Of which	Of			Of which	Of	Of
				Use of	which			Use of	which			Use of	which			Use of	which	which
				Pro ceeds	ena bling			Pro ceeds	ena bling			Pro ceeds	ena bling			Pro ceeds	transi tional	ena bling
1	Financial guarantees (FinGuar KPI)	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	57,5	8,1	0	0,0	0,1
2	Assets under management (AuM KPI)	0,5	0,0	0	0,0	0,4	0,0	0	0,0	0,0	0	0	0	9,0	1,8	0	0,1	0,8

			Circular economy					Pollution								TOTAL
			(CE)					(PPC)			Biodiversity and Ecosystems (BIO)						(CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO)
			Proportion of total covered					Proportion of total covered
			assets funding taxonomy relevant					assets funding taxonomy relevant			Proportion of total covered assets
				sectors				sectors			funding taxonomy relevant sectors						Proportion of total covered assets funding
	%							(Taxonomy-eligible)			(Taxonomy-eligible)						taxonomy relevant sectors (Taxonomy-eligible)
	(compared to total covered							Proportion of total				Proportion of total					Proportion of total covered
	assets in the denominator)							covered assets funding				covered assets funding					assets funding taxonomy relevant
			Proportion of total covered assets funding taxonomy relevant sectors (Taxonomy-aligned)					taxonomy relevant sectors				taxonomy relevant sectors					sectors
			(Taxonomy-eligible) Of					(Taxonomy-aligned)				(Taxonomy-aligned)				(Taxonomy-aligned)
								Of				Of				Of
				which	Of			which	Of			which	Of			which	Of	Of
				Use of	which			Use of	which			Use of	which			Use of	which	which
				Pro	ena			Pro	ena			Pro	ena			Pro	transi	ena
				ceeds	bling			ceeds	bling			ceeds	bling			ceeds	tional	bling
1	Financial guarantees (FinGuar KPI)	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	57,5	8,0	0	0,0	0,1
2	Assets under management (AuM KPI)	0,3	0,0	0	0,0	0,2	0,0	0	0,0	0,0	0	0	0	9,5	2,3	0	0,2	0,9

{179}------------------------------------------------

Template 5

KPI off-balance sheet exposures Stock
Turnover

Template 5

KPI off-balance sheet exposures Stock
CapEx

{180}------------------------------------------------

			Circular economy (CE)				(PPC)	Pollution				Biodiversity and Ecosystems (BIO)				TOTAL (CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO)
	% (compared to total covered assets in the denominator)		Proportion of total covered assets funding taxonomy relevant sectors (Taxonomy-eligible) taxonomy relevant sectors	Proportion of total covered assets funding (Taxonomy-aligned) Of which Use of Pro ceeds	Of which ena bling		Proportion of total covered assets funding taxonomy relevant (Taxonomy-eligible)	sectors Proportion of total covered assets funding taxonomy relevant sectors (Taxonomy-aligned) Of which Use of Pro ceeds	Of which ena bling			Proportion of total covered assets funding taxonomy relevant sectors (Taxonomy-eligible) Proportion of total covered assets funding taxonomy relevant sectors (Taxonomy-aligned) Of which Use of Pro ceeds	Of which ena bling			Proportion of total covered assets funding taxonomy relevant sectors (Taxonomy-eligible) Proportion of total covered assets funding taxonomy relevant (Taxonomy-aligned) Of which Use of Pro ceeds	sectors Of which transi tional	Of which ena bling
1 2	Financial guarantees (FinGuar KPI) Assets under management (AuM KPI)	0 0,3	0 0,0	0 0	0 0,0	0 0,1	0 0,0	0 0	0 0,0	0 0,0	0 0	0 0	0 0	17,4 4,1	0 1,0	0 0	0 0,1	0 0,5

		Circular economy			Pollution									TOTAL
		(CE)			(PPC)			Biodiversity and Ecosystems (BIO)			(CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO)
				Proportion of total covered				Proportion of total covered
				assets funding taxonomy relevant				assets funding taxonomy relevant			Proportion of total covered assets
			sectors					sectors			funding taxonomy relevant sectors						Proportion of total covered assets funding
	%			(Taxonomy-eligible)				(Taxonomy-eligible)			(Taxonomy-eligible)						taxonomy relevant sectors (Taxonomy-eligible)
	(compared to total covered			Proportion of total				Proportion of total				Proportion of total					Proportion of total covered
	assets in the denominator)			covered assets funding				covered assets funding				covered assets funding					assets funding taxonomy relevant
		taxonomy relevant sectors			taxonomy relevant sectors				taxonomy relevant sectors			sectors
				(Taxonomy-aligned)				(Taxonomy-aligned)				(Taxonomy-aligned)				(Taxonomy-aligned)
				Of				Of				Of				Of
				which	Of			which	Of			which	Of			which	Of	Of
				Use of	which			Use of	which			Use of	which			Use of	which	which
				Pro	ena			Pro	ena			Pro	ena			Pro	transi	ena
				ceeds	bling			ceeds	bling			ceeds	bling			ceeds	tional	bling
1	Financial guarantees (FinGuar KPI)	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	17,4	0	0	0	0
2	Assets under management (AuM KPI)	0,2	0,0	0	0	0,1	0,0	0	0,0	0,0	0	0	0	4,4	1,3	0	0,1	0,6

{181}------------------------------------------------

Kvalitative oplysninger om AL Sydbanks KPI'er

At 31 December 2025

The disclosure of quantitative KPIs shall be accompanied by the following qualitative information to support the financial undertakings' explanations and markets' understanding of these KPIs:

1 Kontekstspecifikke oplysninger, som underbygger de kvantitative indikatorer, herunder anvendelsesområdet for aktiver og aktiviteter, der er omfattet af KPI'erne, oplysninger om datakilder og begrænsninger

AL Sydbank offentliggør en konsolideret årsrapport og bæredygtighedsrapportering. Opgørelsen over økonomiske aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, omfatter således AL Sydbank koncernen (se note vedr. koncernoversigt). Der laves særskilte KPI'er for de finansielle datterselskaber, herunder AL Sydbank, Syd Fund Management, Coop Bank og AL Sydbank Finans.

Opgørelsen over økonomiske aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, er udarbejdet med udgangspunkt i Kommissionens delegerede forordning 2021/2178 og dennes bilag V og VI, der præciserer indholdet af rapporteringen for kreditinstitutter. Sammenligningstallene (t-1) vedrører alene den tidligere Sydbank koncern og er derfor ikke fuldt sammenlignelige med den nuværende AL Sydbank koncerns taksonomirapportering.

Opgørelsen er baseret på AL Sydbanks rapportering iht. Kommissionens gennemførelsesforordning 2021/451 (FINREP), bankens privatudlån til bolig og biler, investeringsaktiviteter samt allerede offentliggjorte taksonomirapporteringer fra de af bankens erhvervskunder og finansielle modparter, der er underlagt taksonomirapportering.

Opgørelsen for privatkunder er baseret på boliglån, hvori AL Sydbank har pant. Opgørelsen af andelen af boliglån differentierer mellem boliger bygget før og efter 31. december 2020. Vurdering af eksponeringer er i overensstemmelse med EU-taksonomien og er baseret på energimærker, primært energibehov (PED), opførelsesår samt data relateret til bygningens fysiske klimarisici. AL Sydbank benytter E-nettets forbrug og emissionsdata samt klimadata. AL Sydbank har en konservativ og risikobaseret tilgang til vurdering af klimarelaterede risici i tillæg A til den delegerede forordning (EU) 2021/2139.

Privatudlån til finansiering af biler betragtes ligeledes som værende omfattet af taksonomien, hvis finansieringsaftalen er indgået efter 31. december 2021, jf. afsnit 1.2.1.3.ii) i den delegerede forordnings bilag V.

AL Sydbanks investeringsaktiviteter findes både på og udenfor bankens balance. Investeringsaktiviteterne på balancen, herunder bankens puljer, opgøres hovedsageligt under handelsbeholdningen og indgår dermed ikke i GAR.

Investeringsaktiviteterne udenfor balancen, opgjort under 'Aktiver under forvaltning', udgøres af AL Sydbanks diskretionære porteføljeplejeprodukter, investeringsforeningen Coop Opsparing og investeringsforeningen Sydinvest under Syd Fund Managements forvaltning. For tidligere Arbejdernes Landsbank og tidligere Vestjysk Bank medtages også øvrige investeringer på kundernes vegne, eksempelvis AL-Formueinvest. Positioner i statsobligationer og statskontrollerede virksomheder medtages ikke i denne aggregering. Hvis tidl. Sydbanks diskretionære porteføljemandater investerer i Sydinvest fonde medtages denne eksponering ikke i beregningen. På den måde undgås dobbelttælling af aktiver under forvaltning.

Koncernen har lagt sig op ad European Banking Federations anbefalinger og afgrænset assets under management til investeringsprodukter, hvor kunden stadig er ejer af aktiverne, og hvor koncernen træffer investeringsbeslutningen, inden for rammerne af et investeringsmandat som er aftalt med kunden. Medtaget i dette er midler, hvor koncernen har uddelegeret forvaltningen til en samarbejdspartner. Flow i off balance: For 2025 dannes for tidligere Sydbank en portefølje bestående af en aggregering af alle købsordre i Sydinvest fonde og i Sydbanks diskretionære porteføljemandater i løbet af året. Køb af statsobligationer og statskontrollerede virksomheder medtages ikke i denne aggregering. Flow udregnes ikke for tidligere Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank investeringer poå kundernes vegne. Eksponeringer mod såkaldte 'exchange traded funds' og fonde uden for Sydinvest, samt investeringsforeningen Coop Opsparing indgår ikke i opgørelsen for strømme, dvs. nye køb for investeringsaktiviteter foretaget i løbet af regnskabsåret.

AL Sydbanks GAR ligger for regnskabsåret 2025 på et lavt niveau, hvilket bl.a. kan forklares med begrænsninger i adgangen til dokumentation og data. AL Sydbanks primære kundesegment er små- og mellemstore virksomheder, hvilket medfører, at en stor del af AL Sydbanks erhvervskunder ikke indgår i opgørelsen. Rapporteringen i henhold til taksonomiforordningen har tydeliggjort væsentligheden af bankens fortsatte arbejde med ESG-data med henblik på, at bankens udlån og investeringsaktiviteter i fremtiden kan kvalificeres som miljømæssigt bæredygtige i henhold til taksonomien.

2 Redegørelser for arten af og målene med økonomiske aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, og for udviklingen i de økonomiske aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, over tid, med udgangspunkt i andet gennemførelsesår, idet der skelnes mellem henholdsvis forretnings-, metode- og datarelaterede elementer
Den samlede GAR for AL Sydbank er for regnskabsåret 2025 på 1,1%. GAR for regnskabsåret 2024 vedrører alene den tidligere Sydbank koncern og er derfor ikke fuldt sammenlignelige med den nuværende AL Sydbank koncerns taksonomirapportering.
3 Beskrivelse af overensstemmelsen med forordning (EU) 2020/852 i forbindelse med den finansielle virksomheds forretningsstrategi, produktudformningsprocesser og dialog med kunder og modparter

Tidligere Sydbank offentliggjorde i 2025 en ny strategi for perioden 2025-2027. ESG indgår som ét af fem komponenter i tidligere Sydbanks strategi, med fokus på at ESG skal integreres i kerneforretningen med henblik på langsigtet værdiskabelse og stærkt omdømme. For at sikre denne ambition, vil AL Sydbank investere ansvarligt for at bidrage til en bæredygtig samfundsudvikling, integrere ESG meningsfuldt i kundedialogen, udvide ESG-datagrundlag i vurderingen af ESG-risici i kreditvurderingen og understøtte finansieringen af den grønne omstilling ved at tilbyde grønne låneprodukter. Grønne låneprodukter skal være i overensstemmelse med bankens Green Bond Framework.

Tidligere Sydbank opdaterede i 2024 Green Bond Frameworket, med en ambition om at sikre overensstemmelse til taksonomiens tekniske screeningkriterier. AL Sydbanks grønne låneprodukter er dog ikke i overensstemmelse med taksonomiens klassificeringssystem, da banken har udeladt en vurdering af kriterierne om ikke at gøre væsentlig skade på andre miljømål. Disse kriterier stiller høje dokumentationskrav i långivningsprocessen, som AL Sydbank endnu ikke vil stille overfor vores kunder. Det er ambitionen, at bankens rådgivere er klædt på til at gå i dialog med kunderne om den bæredygtige omstilling. AL Sydbanks erhvervsrådgivere skal fx have dialog med kunderne om ESG-forhold samt forholde sig til en ESG-score for kunden i nye låneindstillinger. I sin investeringsrådgivning og risikoafdækning tager AL Sydbank højde for kundernes ønsker om, hvorvidt en andel af kundernes investering skal være i overensstemmelse med klassificeringssystemet under taksonomiforordningen.

AL Sydbank arbejder i 2026 med en ny strategi for den nye koncern. I øvrigt henvises til afsnit i Ledelsesberetningen: "Idé og forretningsgrundlag".

4 For kreditinstitutter, som ikke er bundet af kravet om at offentliggøre kvantitative oplysninger om handelseksponeringer, kvalitative oplysninger om handelsbeholdningers overensstemmelse med forordning (EU) 2020/852, herunder den overordnede sammensætning, konstaterede tendenser, mål og politik
AL Sydbank er bundet af kravet om at offentliggøre kvantitative oplysninger om handelseksponeringer iht. forordning 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, artikel 94, stk. 1.
5 Yderligere eller supplerende oplysninger, som underbygger den finansielle virksomheds strategier og den vægt, som finansiering af økonomiske aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, udgør af deres samlede virksomhed.

Koncernen har ikke på nuværende tidspunkt yderligere eller supplerende oplysninger vedrørende dette.

{182}------------------------------------------------

Template 1

– Nuclear and fossil gas related activities

	At 31 December 2025
	Nuclear energy related activities
1	The undertaking carries out, funds or has exposures to research, development, demonstration and deployment of innovative electricity generation facilities that produce energy from nuclear processes with minimal waste from the fuel cycle.	No
2	The undertaking carries out, funds or has exposures to construction and safe operation of new nuclear installations to produce electricity or process heat, including for the purposes of district heating or industrial processes such as hydrogen prod	No
3	The undertaking carries out, funds or has exposures to safe operation of existing nuclear installations that produce electricity or process heat, including for the purposes of district heating or industri al processes such as hydrogen production from nuclear energy, as well as their safety upgrades.
	Fossil gas realted activities
4	The undertaking carries out, funds or has exposures to construction or operation of electricity generation facilities that produce electricity using fossil gaseous fuels.	No
5	The undertaking carries out, funds or has exposures to construction, refurbishment, and operation of combined heat/cool and power generation facilities using fossil gaseous fuels.	No
6	The undertaking carries out, funds or has exposures to construction, refurbishment and operation of heat generation facilities that produce heat/cool using fossil gaseous fuels	No

{183}------------------------------------------------

Ledelsespåtegning

Vi har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for AL Sydbank A/S for regnskabsåret 1. januar-31. december 2025.

Koncernregnskabet udarbejdes efter IFRS Accounting Standards som godkendt af EU, og årsregnskabet (for banken) udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningens krav, herunder lov om finansiel virksomhed. Koncernregnskabet udarbejdes herudover i overensstemmelse med yderligere krav i lov om finansiel virksomhed

Koncernregnskabet og årsregnskabet giver efter vores opfattelse et retvisende billede af koncernens og bankens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2025 samt af resultatet af koncernens og selskabets aktiviteter og koncernens pengestrømme for 2025.

Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en retvisende redegørelse for udviklingen i koncernens og bankens aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, koncernen og banken påvirkes af.

Endvidere er bæredygtighedsrapporteringen, som er en del af ledelsesberetningen, i alle væsentlige henseender udarbejdet i overensstemmelse med kapitel 13 i lov om finansiel virksomhed, og de regler, der er udstedt i medfør heraf, herunder at European Sustainability Reporting Standards (ESRS) er overholdt, samt at den af ledelsen gennemførte proces til identifikation af de oplysninger, der rapporteres i bæredygtighedsrapporteringen, er i overensstemmelse med beskrivelsen i Væsentlighedsvurdering, og at oplysningerne i bæredygtighedsrapporteringens afsnit Rapportering under taksonomiforordningens artikel 8 overholder artikel 8 i EU-forordning 2020/852 ("Taksonomiforordningen")

Bæredygtighedsrapporteringen indeholder fremadrettede udsagn baseret på offentliggjorte antagelser om begivenheder, der kan forekomme i fremtiden og eventuelle fremtidige handlinger fra bankens side. De faktiske resultater vil sandsynligvis være anderledes, da fremtidige begivenheder ofte ikke indtræder som forventet.

Det er vores opfattelse, at årsrapporten for AL Sydbank A/S for regnskabsåret 1. januar-31. december 2025 identificeret som "ALSydbank-2025-12-31-da.zip" i al væsentlighed er udarbejdet i overensstemmelse med ESEF-forordningen.

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.

Aabenraa, den 25. februar 2026

		Direktion
Mark Luscombe (Adm. direktør/CEO)	Frank Mortensen (Vice CEO)	Jørn Adam Møller (CFO)
Stig Westergaard (CRO)	Svend Randers (Bankdirektør)		Peter Hupfeld (Bankdirektør)		Gry Bandholm (Bankdirektør)
		Bestyrelse
Ellen Trane Nørby (Formand)		Claus Jensen (Næstformand)		Søren Holm
Jon Stefansson		Susanne Schou		Brian Østergaard Roed
Janne Burkard Moltke-Leth		Henning Overgaard		Caroline Søeborg Ahlefeldt
Christian Riewe		Jarl Oxlund	Jørn Krogh Sørensen
Carsten Andersen		Pia Wrang

{184}------------------------------------------------

Revisionspåtegning

Den uafhængige revisors revisionspåtegning

Til aktionærerne i AL Sydbank A/S

Revisionspåtegning på regnskabet

Konklusion

Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet giver et retvisende billede af koncernens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2025 samt af resultatet af koncernens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2025 i overensstemmelse med IFRS Accounting Standards som godkendt af EU og yderligere krav i lov om finansiel virksomhed.

Det er endvidere vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af bankens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2025 samt af resultatet af bankens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2025 i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed.

Vores konklusion er konsistent med vores revisionsprotokollat til revisionsudvalget og bestyrelsen.

Hvad har vi revideret

AL Sydbank A/S' koncernregnskab for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2025 omfatter resultatopgørelse, totalindkomstopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse og noter, herunder oplysning om anvendt regnskabspraksis.

AL Sydbank A/S' årsregnskab for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2025 omfatter resultatopgørelse, totalindkomstopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter, herunder oplysning om anvendt regnskabspraksis.

Samlet refereret til som "regnskabet".

Grundlag for konklusion

Vi udførte vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision (ISA) og de yderligere krav, der er gældende i Danmark. Vores ansvar ifølge disse standarder og krav er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit Revisors ansvar for revisionen af regnskabet.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Uafhængighed

Vi er uafhængige af koncernen i overensstemmelse med International Ethics Standards Board for Accountants' internationale retningslinjer for revisorers etiske adfærd (IESBA Code) gældende ved revision af regnskaber for virksomheder af interesse for offentligheden, og de yderligere etiske krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i overensstemmelse med disse krav og IESBA Code.

Efter vores bedste overbevisning er der ikke udført forbudte ikke-revisionsydelser som omhandlet i artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) nr. 537/2014.

Valg

Vi blev første gang valgt som revisor for AL Sydbank A/S den 25. marts 2021 for regnskabsåret 2021.

Vi er genvalgt årligt ved generalforsamlingsbeslutning i en samlet sammenhængende opgaveperiode på fem år frem til og med regnskabsåret 2025.

Centrale forhold ved revisionen

Centrale forhold ved revisionen er de forhold, der efter vores faglige vurdering var mest betydelige ved vores revision af regnskabet for 2025. Disse forhold blev behandlet som led i vores revision af regnskabet som helhed og udformningen af vores konklusion herom. Vi afgiver ikke nogen særskilt konklusion om disse forhold.

{185}------------------------------------------------

Revisionspåtegning

Den uafhængige revisors revisionspåtegning – fortsat

Centralt forhold ved revisionen

Nedskrivninger på udlån

Udlån måles til amortiseret kostpris med fradrag af nedskrivninger.

Nedskrivninger på udlån er ledelsens bedste skøn over de forventede tab på udlån pr. balancedagen. Der henvises til den detaljerede beskrivelse af anvendt regnskabspraksis i note 1 i regnskabet.

Som følge af den geopolitiske og makroøkonomiske situation med risiko for økonomisk afmatning har ledelsen indregnet et betydeligt tillæg til nedskrivningerne på udlån i form af et regnskabsmæssigt skøn ("ledelsesmæssigt skøn"). Konsekvenserne af den geopolitiske og makroøkonomiske situation for bankens kunder er i væsentligt omfang uafklarede, hvorfor der er en forøget skønsmæssig usikkerhed om opgørelsen af nedskrivningsbehovet. Nedskrivninger på udlån er et centralt fokusområde, fordi det regnskabsmæssige skøn i sin natur er komplekst og påvirket af subjektivitet og dermed forbundet med høj grad af skønsmæssig usikkerhed.

Følgende områder er centrale for opgørelse af nedskrivninger på udlån:

Fastlæggelse af kreditklassifikation.
De modelbaserede nedskrivninger i stadie 1 og 2, herunder ledelsens fastlæggelse af modelvariable tilpasset bankens udlånsportefølje.
Bankens forretningsgange for at sikre fuldstændigheden i registrering af udlån, der er kreditforringede (stadie 3) eller med betydelig stigning i kreditrisikoen (stadie 2), herunder svage stadie 2 udlån.
Væsentligste forudsætninger og skøn anvendt af ledelsen i nedskrivningsberegningerne, herunder principper for vurdering af forskellige udfald af kundens økonomiske situation (scenarier) samt for vurdering af sikkerhedsværdier på bl.a. ejendomme, som indgår i nedskrivningsberegningerne.
Ledelsens vurdering af forventede kredittab pr. statusdagen som følge af mulige ændringer af forhold, som ikke indgår i de modelberegnede eller individuelt vurderede nedskrivninger (ledelsesmæssigt skøn), herunder især konsekvenserne af den geopolitiske og makroøkonomiske udvikling for bankens kunder.

Der henvises til regnskabets note 2 "Regnskabsmæssige skøn og vurderinger", note 14 "Nedskrivninger på udlån mv." og note 18 "Udlån" hvor forhold, der kan påvirke nedskrivninger på udlån, er beskrevet.

Hvordan vi har behandlet det centrale forhold ved revisionen

Vi gennemgik og vurderede de nedskrivninger, der er indregnet i resultatopgørelsen i 2025 og i balancen 31. december 2025.

Vi udførte risikovurderingshandlinger med henblik på at opnå en forståelse af it-systemer, forretningsgange og relevante kontroller vedrørende opgørelse af nedskrivninger på udlån. For kontrollerne vurderede vi, om de var designet og implementeret til effektivt at adressere risikoen for væsentlig fejlinformation. For udvalgte kontroller, som vi planlagde at basere os på, testede vi, om de var udført på konsistent basis.

Vi vurderede den af banken anvendte nedskrivningsmodel. Herunder vurderede og testede vi bankens fastlæggelse af modelvariable og opgørelse af modelbaserede nedskrivninger i stadie 1 og 2.

Vi gennemgik og vurderede bankens validering af de metoder, som anvendes for opgørelse af forventede kredittab, samt de tilrettelagte forretningsgange, der er etableret for at sikre, at kreditforringede udlån i stadie 3 og svage stadie 2 udlån identificeres og registreres rettidigt.

Vi vurderede og testede de af banken anvendte principper for fastlæggelse af nedskrivningsscenarier samt for måling af sikkerhedsværdier på bl.a. ejendomme, der indgår i nedskrivningsberegninger på kreditforringede udlån og udlån med betydelige svaghedstegn (svage stadie 2 udlån).

For en stikprøve af kreditforringede udlån i stadie 3 og svage stadie 2 udlån testede vi nedskrivningsberegningerne og anvendte data til underliggende dokumentation. For en stikprøve af øvrige udlån foretog vi vores egen vurdering af stadie og kreditklassifikation. Dette omfattede en stikprøve målrettet større udlån samt udlån med generelt forøgede risici.

Vi gennemgik og udfordrede de væsentlige forudsætninger, som ligger til grund for det ledelsesmæssige skøn over forventede kredittab, der ikke indgår i de modelberegnede eller individuelt vurderede nedskrivninger ud fra vores kendskab til porteføljen, brancher og de aktuelle konjunkturer. Vi havde herunder særlig fokus på bankens opgørelse af de ledelsesmæssige skøn til afdækning af forventede kredittab som følge af den geopolitiske og makroøkonomiske situation.

Vi vurderede, om de forhold, der kan påvirke nedskrivninger på udlån, var passende oplyst.

{186}------------------------------------------------

Den uafhængige revisors revisionspåtegning – fortsat

Centralt forhold ved revisionen

Købesumsallokering ved fusionen med Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank

Sydbank A/S ("Sydbank"), Aktieselskabet Arbejdernes Landsbank ("Arbejdernes Landsbank"), og Vestjysk Bank A/S ("Vestjysk Bank") offentliggjorde den 27. oktober 2025 at have indgået aftale om at indstille til generalforsamlingerne, at de tre pengeinstitutter fusionerer med Sydbank som den fortsættende enhed under navnet AL Sydbank A/S ("AL Sydbank").

Fusionen blev gennemført med regnskabsmæssig virkning pr. 5 december 2025, hvor alle betingelser for fusionen var opfyldt. Sydbank opnåede herefter kontrol over Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank samt tilhørende datterselskaber og begyndte fuld konsolidering i koncernregnskabet.

Fusionen behandles regnskabsmæssigt efter overtagelsesmetoden og ledelsen udarbejdede en købesumsfordeling for overtagelsen af Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank, hvilket medførte, at aktiver og forpligtelser blev særskilt identificeret og målt til dagsværdi i overtagelsesbalancerne.

Ved udarbejdelsen af købesumsfordelingen anvendte ledelsen koncernens værdiansættelsesmetoder. For at fastsætte dagsværdien af de særskilt identificerede aktiver og forpligtelser i en virksomhedsovertagelse kræver værdiansættelsesmetoderne input baseret på antagelser om blandt andet forventede pengestrømme, herunder nutidsværdien af pengestrømme fra udlån og kunderelationer.

De væsentlige skøn og vurderinger i forbindelse med købesumsfordelingen og overtagelsesbalancerne relaterer sig hovedsageligt til vurderingen af dagsværdien af overtagne udlån, kundeforhold og andre overtagne finansielle aktiver og forpligtelser på overtagelsesdagen den 5. december 2025, herunder vurdering af driftsførte omkostninger, som ikke er en del af købesumsfordelingen.

Vi fokuserede på købesumsfordelingen, da der er en høj grad af subjektivitet i forbindelse med fastlæggelse af dagsværdier for overtagne aktiver og forpligtelser.

Der henvises til regnskabets noter "Regnskabsmæssige skøn og vurdering", "Immaterielle aktiver" og "Fusion" i note 2, 24 og 47 samt "Anvendt regnskabspraksis" afsnittet "Virksomhedsovertagelser" og "Immaterielle aktiver" i note 1.

Hvordan vi har behandlet det centrale forhold ved revisionen

Vi reviderede overtagelsesbalancerne og korrektioner som følge af købesumsfordelingen og vurderede fuldstændigheden af aktiver og forpligtelser på overtagelsestidspunktet.

Vi testede de indregnede fusionsrelaterede omkostninger og vurderede, om præsentationen heraf som omkostninger var passende.

Vi vurderede, i samarbejde med vores interne værdiansættelseseksperter, de værdiansættelsesmetoder, som ledelsen anvendte i vurderingen af dagsværdien af de overtagne aktiver og forpligtelser.

Vi udfordrede væsentlige vurderinger og de centrale forudsætninger, der blev brugt til at fastsætte dagsværdien af de overtagne aktiver og forpligtelser, herunder dagsværdien af de overtagne udlån, kunderelationer og andre overtagne finansielle aktiver og forpligtelser.

Desuden vurderede vi tilstrækkeligheden af oplysningerne vedrørende virksomhedsovertagelsen.

{187}------------------------------------------------

Revisionspåtegning

Den uafhængige revisors revisionspåtegning – fortsat

Udtalelse om ledelsesberetningen

Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen.

Vores konklusion om regnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen, og vi udtrykker som led i revisionen ingen form for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen.

I tilknytning til vores revision af regnskabet er det vores ansvar at læse ledelsesberetningen og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent med regnskabet eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation.

Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder krævede oplysninger i henhold til lov om finansiel virksomhed. Dette omfatter ikke kravene i kapitel 13 i lov om finansiel virksomhed vedrørende bæredygtighedsrapportering, som er omfattet af den særskilte erklæring med begrænset sikkerhed herom.

Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med koncernregnskabet og årsregnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse med kravene i lov om finansiel virksomhed, bortset fra kravene i kapitel 13 i lov om finansiel virksomhed vedrørende bæredygtighedsrapportering, jf. ovenfor. Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen.

Ledelsens ansvar for regnskabet

Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et koncernregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med IFRS Accounting Standards som godkendt af EU og yderligere krav i lov om finansiel virksomhed og for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et regnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.

Ved udarbejdelsen af regnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere koncernens og bankens evne til at fortsætte driften; at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant; samt at udarbejde regnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere koncernen eller banken, indstille driften eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette.

Revisors ansvar for revisionen af regnskabet

Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om regnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med ISA og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger, som brugerne træffer på grundlag af regnskabet.

Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med ISA og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under revisionen. Herudover:

● Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i regnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger som reaktion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol.

{188}------------------------------------------------

Den uafhængige revisors revisionspåtegning – fortsat

Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke for at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af koncernens og bankens interne kontrol.
Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige.
Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af regnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift er passende, samt om der på grundlag af det opnåede revisionsbevis er væsentlig usikkerhed forbundet med begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om koncernens og bankens evne til at fortsætte driften. Hvis vi konkluderer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre opmærksom på oplysninger herom i regnskabet eller, hvis sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklusioner er baseret på det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for vores revisionspåtegning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog medføre, at koncernen og banken ikke længere kan fortsætte driften.
●Tager vi stilling til den samlede præsentation, struktur og indhold af regnskabet, herunder noteoplysningerne, samt om regnskabet afspejler de underliggende transaktioner og begivenheder på en sådan måde, at der gives et retvisende billede heraf.
Planlægger og udfører vi koncernrevisionen for at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis vedrørende de finansielle oplysninger for virksomhederne eller forretningsenhederne i koncernen som grundlag for at udforme en konklusion om koncernregnskabet og årsregnskabet. Vi er ansvarlige for at lede, føre tilsyn med og gennemgå det udførte revisionsarbejde til brug for koncernrevisionen. Vi er eneansvarlige for vores revisionskonklusion.

Vi kommunikerer med den øverste ledelse om blandt andet det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen.

Vi afgiver også en udtalelse til den øverste ledelse om, at vi har opfyldt relevante etiske krav vedrørende uafhængighed, og oplyser den om alle relationer og andre forhold, der med rimelighed kan tænkes at påvirke vores uafhængighed og, hvor dette er relevant, anvendte sikkerhedsforanstaltninger eller handlinger foretaget for at eliminere trusler.

Med udgangspunkt i de forhold, der er kommunikeret til den øverste ledelse, fastslår vi, hvilke forhold der var mest betydelige ved revisionen af regnskabet for den aktuelle periode og dermed er centrale forhold ved revisionen. Vi beskriver disse forhold i vores revisionspåtegning, medmindre lov eller øvrig regulering udelukker, at forholdet offentliggøres.

Erklæring om overholdelse af ESEF-forordningen

Som et led i revisionen af regnskabet for AL Sydbank A/S har vi udført handlinger med henblik på at udtrykke en konklusion om, hvorvidt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2025, med filnavnet ALSydbank-2025-12-31-da. zip, er udarbejdet i overensstemmelse med EU-Kommissionens delegerede forordning 2019/815 om det fælles elektroniske rapporteringsformat (ESEF-forordningen), som indeholder krav til udarbejdelse af en årsrapport i XHTML-format og iXBRL-opmærkning af koncernregnskabet inklusive noter.

Ledelsen har ansvaret for at udarbejde en årsrapport, som overholder ESEF-forordningen, herunder:

Udarbejdelse af årsrapporten i XHTML-format,
Udvælgelse og anvendelse af passende iXBRL-tags, herunder udvidelser til ESEF-taksonomien og forankring heraf til elementer i taksonomien, for finansiel information, som kræves opmærket, med udøvelse af skøn hvor nødvendigt,
At sikre konsistens mellem iXBRL-opmærket data og det menneskeligt læsbare koncernregnskab, og
For den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde en årsrapport, som overholder ESEF-forordningen.

{189}------------------------------------------------

Den uafhængige revisors revisionspåtegning – fortsat

Vores ansvar er, baseret på det opnåede bevis, at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsrapporten i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med ESEF-forordningen, og at udtrykke en konklusion. Arten, omfanget og den tidsmæssige placering af de valgte handlinger afhænger af revisors faglige vurdering, herunder vurdering af risikoen for væsentlige afvigelser fra kravene i ESEF-forordningen, uanset om disse skyldes besvigelser eller fejl. Handlingerne omfatter:

Kontrol af, om årsrapporten er udarbejdet i XHTML-format,
Opnåelse af en forståelse af bankens proces for iXBRL-opmærkning og af den interne kontrol vedrørende opmærkningsprocessen,
Vurdering af fuldstændigheden af iXBRL-opmærkningen af koncernregnskabet inklusive noter,
Vurdering af, hvorvidt anvendelse af iXBRL-elementer fra ESEF-taksonomien og bankens oprettelse af udvidelser til taksonomien er passende, når relevante elementer i ESEF-taksonomien ikke er identificeret,
Vurdering af forankringen af udvidelser til elementer i ESEF-taksonomien, og
Afstemning af iXBRL-opmærket data med det reviderede koncernregnskab.

Det er vores opfattelse, at årsrapporten for AL Sydbank A/S for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2025, med filnavnet ALSydbank-2025-12-31-da.zip, i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med ESEF-forordningen.

Herning, den 25. februar 2026

PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 77 12 31

Per Rolf Larssen statsautoriseret revisor mne24822

{190}------------------------------------------------

Erklæring på bæredygtighedsrapporteringen

Den uafhængige revisors erklæring med begrænset sikkerhed på bæredygtighedsrapporteringen

Til AL Sydbank A/S' interessenter

Konklusion med begrænset sikkerhed

Vi har udført en erklæringsopgave med begrænset sikkerhed på bæredygtighedsrapporteringen for AL Sydbank A/S ("koncernen") som inkluderet i ledelsesberetningen ("bæredygtighedsrapporteringen") side 40-75 og 154-183, for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2025.

Baseret på de udførte handlinger og det opnåede bevis er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os anledning til at konkludere, at bæredygtighedsrapporteringen ikke i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med kapitel 13 i lov om finansiel virksomhed, herunder:

at European Sustainability Reporting Standards (ESRS) er overholdt, herunder at den af ledelsen gennemførte proces til identifikation af de oplysninger, der rapporteres i bæredygtighedsrapporten ("Processen"), er i overensstemmelse med beskrivelsen i afsnittet Væsentlighedsvurdering og
at oplysningerne i bæredygtighedsrapporteringens afsnit Rapportering under taksonomiforordningens artikel 8 overholder artikel 8 i EU-forordning 2020/852 ("Taksonomiforordningen")

Grundlag for konklusion

Vi har udført vores erklæringsopgave med begrænset sikkerhed i henhold til ISAE 3000 (ajourført) "Andre erklæringsopgaver med sikkerhed end revision eller review af historiske finansielle oplysninger" ("ISAE 3000 (ajourført)") og yderligere krav gældende i Danmark.

Arten og den tidsmæssige placering af de handlinger, der udføres ved erklæringsopgaver med begrænset sikkerhed, er forskellig, og omfanget heraf er mindre end de handlinger, der udføres ved en erklæringsopgave med høj grad af sikkerhed. Som følge heraf er den grad af sikkerhed, der er for erklæringsopgaver med begrænset sikkerhed, betydeligt mindre end den sikkerhed, der ville være opnået, hvis der var udført en erklæringsopgave med høj grad af sikkerhed.

Det er vores opfattelse, at det opnåede bevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Vores ansvar ifølge denne standard er nærmere beskrevet i erklæringens afsnit "Revisors ansvar for erklæringsopgaven".

Vores uafhængighed og kvalitetsstyring

Vi er uafhængige af koncernen i overensstemmelse med International Ethics Standards Board for Accountants' internationale retningslinjer for revisorers etiske adfærd (IESBA Code) og de yderligere etiske krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse krav og IESBA Code.

Vores firma anvender International Standard on Quality Management 1, som kræver, at vi designer, implementerer og driver et kvalitetsstyringssystem, herunder politikker eller procedurer vedrørende overholdelse af etiske krav, faglige standarder, gældende lov og øvrig regulering.

Ledelsens ansvar for bæredygtighedsrapporteringen

Ledelsen har ansvaret for at designe og implementere en proces til identifikation af de oplysninger, der er rapporteret i bæredygtighedsrapporteringen i henhold til ESRS og for at give oplysning om denne Proces som inkluderet i bæredygtighedsrapporteringens afsnit Væsentlighedsvurdering. Dette ansvar omfatter:

forståelse af, i hvilken kontekst koncernens aktiviteter og forretningsforbindelser foregår, og opnåelse af en forståelse af de interessenter, der påvirkes heraf,
identifikation af faktiske og potentielle indvirkninger (såvel negative som positive) i relation til bæredygtighedsforhold samt risici og muligheder, som har indvirkning på eller må forventes at have indvirkning på koncernens finansielle stilling, regnskabsmæssige resultat, pengestrømme, adgang til finansiering eller kapitalomkostninger på kort, mellemlang eller lang sigt,
vurdering af væsentligheden af de identificerede indvirkninger, risici og muligheder i relation til bæredygtighedsforhold ved at vælge og anvende passende niveau for væsentlighed og
fastlæggelse af forudsætninger, som er rimelige efter omstændighederne

Ledelsen har endvidere ansvaret for udarbejdelsen af bæredygtighedsrapporteringen, som omfatter den information, der er identificeret af Processen, i henhold til kapitel 13 i lov om finansiel virksomhed, herunder:

overholdelse af ESRS,
udarbejdelse af oplysningerne som inkluderet i bæredygtighedsrapporteringens om Rapportering under taksonomiforordningens artikel 8,
design, implementering og opretholdelse af den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde en bæredygtighedsrapportering uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl og
valg og anvendelse af egnede metoder til bæredygtighedsrapportering og fastlæggelse af forudsætninger og for at foretage skøn, som er forsvarlige efter omstændighederne.

{191}------------------------------------------------

Erklæring på bæredygtighedsrapporteringen

Den uafhængige revisors erklæring med begrænset sikkerhed på bæredygtighedsrapporteringen – fortsat

Iboende begrænsninger ved udarbejdelse af bæredygtighedsrapporteringen

Ved rapportering af fremadrettede oplysninger i overensstemmelse med ESRS er ledelsen forpligtet til at udarbejde de fremadrettede oplysninger på grundlag af oplyste forudsætninger om begivenheder, der kan indtræde i fremtiden, og koncernens mulige fremtidige handlinger. De faktiske udfald bliver sandsynligvis anderledes, idet forventede begivenheder ofte ikke indtræffer som forventet.

Revisors ansvar for erklæringsopgaven

Det er vores ansvar at planlægge og udføre erklæringsopgaven med henblik på at opnå begrænset sikkerhed for, om bæredygtighedsrapporteringen er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en erklæring med begrænset sikkerhed med vores konklusion. Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de beslutninger, som brugerne træffer på grundlag af bæredygtighedsrapporteringen i sin helhed.

Som led i en erklæringsopgave med begrænset sikkerhed, der udføres i overensstemmelse med ISAE 3000 (ajourført), foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under udførelse af opgaven.

Vores ansvar i forhold til Processen omfatter:

opnåelse af en forståelse af Processen, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om Processens effektivitet, herunder resultatet af Processen,
overvejelse af, om identificerede oplysninger opfylder de gældende oplysningskrav i ESRS, og
design og udførelse af handlinger til vurdering af, om Processen er i overensstemmelse med koncernens beskrivelse af Processen, som oplyst i afsnittet Væsentlighedsvurdering.

Vores ansvar i forhold til bæredygtighedsrapporteringen omfatter endvidere:

identifikation af oplysninger, hvor det er sandsynligt, at væsentlig fejlinformation kan opstå som følge af besvigelse eller fejl, og
design og udførelse af handlinger målrettet de oplysninger i bæredygtighedsrapporteringen, hvor det er sandsynligt, at væsentlig fejlinformation kan opstå. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sam-

mensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol.

Sammenfatning af det udførte arbejde

En erklæringsopgave med begrænset sikkerhed omfatter udførelse af handlinger for at opnå bevis for bæredygtighedsrapporteringen. Arten, omfanget og den tidsmæssige placering af de valgte handlinger afhænger af faglige vurderinger, herunder identifikation af oplysninger, hvor det er sandsynligt, at væsentlig fejlinformation kan opstå i bæredygtighedsrapporteringen, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.

I forbindelse med vores erklæringsopgave med begrænset sikkerhed har vi i relation til Processen:

opnået en forståelse af Processen ved at udføre forespørgsler for at forstå grundlaget for de oplysninger, som ledelsen anvender, og ved at gennemgå koncernens interne dokumentation af dens Proces; og
vurderet, hvorvidt det bevis, vi har opnået ved hjælp af vores handlinger i relation til den af koncernen implementerede Proces, var i overensstemmelse med beskrivelsen af Processen i afsnittet Væsentlighedsvurdering.

I forbindelse med vores erklæringsopgave med begrænset sikkerhed har vi i relation til bæredygtighedsrapporteringen:

opnået en forståelse af koncernens rapporteringsprocesser, der er relevant for udarbejdelsen af koncernens bæredygtighedsrapportering herunder konsolideringsprocesserne ved at opnå en forståelse af koncernens kontrolmiljø, processer og informationssystemer, der er relevante for udarbejdelse af en bæredygtighedsrapportering, men ikke at vurdere udformningen af specifikke kontrolaktiviteter, opnå bevis for implementering heraf eller teste deres funktionalitet,
vurderet, om væsentlige oplysninger, som er identificeret som led i Processen, er indeholdt i bæredygtighedsrapporteringen,
vurderet, om opbygning og præsentation af bæredygtighedsrapporteringen er i overensstemmelse med ESRS,
foretaget forespørgsler af relevant personale og udført analytiske handlinger i relation til udvalgte oplysninger i bæredygtighedsrapporteringen,
udført substanshandlinger i relation til udvalgte oplysninger i bæredygtighedsrapporteringen,
hvor relevant, sammenholdt udvalgte oplysninger i bæredygtighedsrapporteringen med tilsvarende oplysninger i koncernregnskabet og ledelsesberetningen,

{192}------------------------------------------------

Den uafhængige revisors erklæring med begrænset sikkerhed på bæredygtighedsrapporteringen – fortsat

vurderet metoder, forudsætninger og data for udøvelse af skøn og fremadrettede oplysninger og
opnået en forståelse af koncernens proces til identifikation af økonomiske aktiviteter, der er omfattet af taksonomien, og økonomiske aktiviteter, der er omfattet af og i overensstemmelse med taksonomien og de tilsvarende oplysninger i bæredygtighedsrapporteringen.

Herning, den 25. februar 2026

PricewaterhouseCoopers

Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 77 12 31

Per Rolf Larssen

statsautoriseret revisor mne24822

{193}------------------------------------------------

Bestyrelsen

Formand Ellen Trane Nørby

Selvstændig konsulent og professionelt bestyrelsesmedlem

Født: 1.2.1980 Køn: Kvinde

Uddannelse: Cand.mag. i kunsthistorie og samfundsfag

Valgt til bestyrelsen: 2023

Nuværende valgperiode udløber: 2026

Uafhængig: Ja

Næstformand Claus Jensen

Forbundsformand Født: 30.4.1964 Køn: Mand

Uddannelse: Plade- og konstruktionssmed

Valgt til bestyrelsen: 2025

Nuværende valgperiode udløber: 2026

Uafhængig: Ja

Udvalgsposter:

Medlem af Revisionsudvalget og Nomineringsudvalget

Ledelseshverv/Bestyrelsesarbejde:

Naviair, bestyrelsesmedlem Enhance TopCo ApS, bestyrelsesmedlem Sønderborg Lufthavn A/S, bestyrelsesmedlem Projekt Zero-Fonden, bestyrelsesmedlem DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening, bestyrelsesformand

Arwos Spildevand A/S, bestyrelsesmedlem Arwos Vand A/S, bestyrelsesmedlem

Særlige kompetencer:

ESG og governance, makroøkonomi, ledelse og strategi, organisation, kommunikation og markedsføring

Udvalgsposter:

Medlem af Revisionsudvalget og Nomineringsudvalget

Ledelseshverv/Bestyrelsesarbejde:

A/S A-Pressen, bestyrelsesmedlem

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, bestyrelsesmedlem

Arbejderbevægelsens Kooperative Finansieringsfond, bestyrelsesmedlem

Arbejdernes Landsbanks Fond, bestyrelsesmedlem

Bygnings- og Udviklingsfonden DTM 4.0, bestyrelsesnæstformand Centralorganisationen af Industriansatte i Danmark, bestyrelsesformand

Dansk Metalarbejderforbund, forbundsformand

De Økonomiske Råd, medlem

Fagbevægelsens Hovedorganisation, bestyrelsesmedlem

IndustriALL European Trade Union, bestyrelsesnæstformand

Industrianställda i Norden, bestyrelsesformand

Industripension Holding A/S, bestyrelsesmedlem

Industriens Pensionsforsikring A/S, bestyrelsesmedlem

Industriens Pension Service A/S, bestyrelsesmedlem

Odense Havn A/S, bestyrelsesmedlem

Sund & Bælt Holding A/S, bestyrelsesmedlem

Øresundsbro Konsortiet I/S, bestyrelsesmedlem

Sydporten P/S, bestyrelsesformand

AlsFynForbindelsen, bestyrelsesformand

Danmarks Nationalbank, medlem af repræsentantskab

Industriens Kompetenceudviklingsfond, IKUE, bestyrelsesmedlem

Industriens Uddannelse- og Samarbejdsfond, IUS, bestyrelsesmedlem

Særlige kompetencer:

Ledelse, HR, strategi og organisation, kreditstyring, makroøkonomi og regnskab, kapitalmarkedsforhold, likviditet og funding, IT og digitalisering, forretning og kundegrundlag, finansiel regulering og governance og risikostyring

{194}------------------------------------------------

Bestyrelsesmedlem Søren Holm

Tidl. koncerndirektør Født: 15.11.1956 Køn: Mand

Uddannelse: Cand.polit. Valgt til bestyrelsen: 2020

Nuværende valgperiode udløber: 2026

Uafhængig: Ja

Udvalgsposter:

Formand for Revisionsudvalget og medlem af Lønudvalget

Særlige kompetencer:

Ledelse i finansiel virksomhed, strategi- og forretningsudvikling, økonomistyring, regnskab og revision, risikostyring, kreditstyring, Treasury, værdipapirudstedelse og kapitalstyring, ESG og governance

Bestyrelsesmedlem Jon Stefansson

Advokat Født: 27.6.1973 Køn: Mand

Uddannelse: Advokat Valgt til bestyrelsen: 2019

Nuværende valgperiode udløber: 2026

Uafhængig: Ja

Udvalgsposter:

Formand for Lønudvalget og medlem af ESG-udvalget

Ledelseshverv/Bestyrelsesarbejde:

Michael Nissen Holding ApS, bestyrelsesformand

P. Christensen A/S, bestyrelsesformand Moravia Invest A/S, bestyrelsesformand

P. Christensen Ejendomme A/S, bestyrelsesformand

P. Christensen Mobility A/S, bestyrelsesformand

P. Christensen, Odense, Holding A/S, bestyrelsesformand Andersen Partners Advokatpartnerselskab, bestyrelsesmedlem Kai D Fonden, bestyrelsesformand

Særlige kompetencer:

Compliance/jura, ledelse, strategi og forretningsudvikling

{195}------------------------------------------------

Bestyrelsen

Bestyrelsesmedlem Susanne Schou

Professionelt bestyrelsesmedlem

Født: 24.4.1964 Køn: Kvinde Uddannelse: –

Valgt til bestyrelsen: 2018

Nuværende valgperiode udløber: 2026

Uafhængig: Ja

Udvalgsposter:

Formand for Digitaliseringsudvalget og medlem af Nomineringsudvalget og ESG-udvalget

Ledelseshverv/Bestyrelsesarbejde:

Swienty A/S, bestyrelsesmedlem Sydbank Fonden, bestyrelsesmedlem

Særlige kompetencer:

Forretningsudvikling, forandringsledelse, strategiudvikling, digitalisering og HR

Bestyrelsesmedlem Brian Østergaard Roed

Chief Credit Risk Officer

Født: 15.8.1976 Køn: Mand

Uddannelse: MSC in Applied Economics and Finance

Valgt til bestyrelsen: 2025

Nuværende valgperiode udløber: 2026

Uafhængig: Ja

Udvalgsposter:

Formand for Risikoudvalget og medlem af Digitaliseringsudvalget

Særlige kompetencer:

Kredit, risikostyring, ledelse, finansiering, regnskab og investering

{196}------------------------------------------------

Bestyrelsesmedlem Janne Moltke-Leth

Administrerende direktør

Født: 4.8.1966 Køn: Kvinde

Uddannelse: Cand.merc.int., HD (O)

Valgt til bestyrelsen: 2016

Nuværende valgperiode udløber: 2026

Uafhængig: Ja

Udvalgsposter:

Formand for Nomineringsudvalget og medlem af Risikoudvalget

Ledelseshverv/Bestyrelsesarbejde:

Bruun Rasmussen Kunstauktioner A/S, adm. direktør Svenske Duni AB, bestyrelsesmedlem

Særlige kompetencer:

Ledelse, strategi- og forretningsudvikling, markedsføring og kommunikation, procesanalyse, salg og distribution, ESG

Bestyrelsesmedlem Henning Overgaard

Forbundsformand Født: 16.10.1971 Køn: Mand

Uddannelse: Lager- og transportarbejder

Valgt til bestyrelsen: 2025

Nuværende valgperiode udløber: 2026

Uafhængig: Ja

Udvalgsposter:

Medlem af Risikoudvalget og ESG-udvalget

Ledelseshverv/bestyrelsesarbejde:

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, bestyrelsesmedlem Arbejdernes Landsbanks Fond, bestyrelsesmedlem

De Økonomiske Råd, medlem

Fagbevægelsens Hovedorganisation, bestyrelsesmedlem

Fagligt Fælles Forbund (3F), forbundsformand

PensionDanmark Holding A/S, bestyrelsesformand

PensionDanmark Pensionsforsikringsaktieselskab, bestyrelsesformand

Evida Holding A/S, bestyrelsesmedlem

Evida Gasnet A/S, bestyrelsesmedlem

Evida Service A/S, bestyrelsesmedlem

Særlige kompetencer:

Ledelse, HR,strategi og organisation, kreditstyring, makroøkonomi og regnskab, kapitalmarkedsforhold, likviditet og funding, IT og digitalisering, forretning og kundegrundlag, finansiel regulering og governance, risikostyring

{197}------------------------------------------------

Bestyrelsen

Bestyrelsesmedlem Caroline Søeborg Ahlefeldt

Investment Director og administrerende direktør

Født: 8.6.1968 Køn: Kvinde

Uddannelse: Executive MBA og BA, Information- and Media

Science

Valgt til bestyrelsen: 2025

Nuværende valgperiode udløber: 2026

Uafhængig: Ja

Udvalgsposter:

Medlem af Digitaliseringsudvalget og ESG-udvalget

Ledelseshverv/bestyrelsesarbejde:

Arbejdernes Landsbanks Fond, bestyrelsesmedlem Cobe A/S, bestyrelsesformand

Copenhagen Contemporary-Fonden, bestyrelsesmedlem

Casalbi ApS, adm. direktør

DonkeyRepublic Holding A/S, bestyrelsesformand DonkeyRepublic Bike ApS, bestyrelsesformand DonkeyRepublic Admin ApS, bestyrelsesformand FarmDroid ApS, bestyrelsesmedlem Go Autonomous ApS, bestyrelsesmedlem Landfolk A/S, bestyrelsesmedlem Trebo ApS, bestyrelsesmedlem Verifi Finance ApS, bestyrelsesmedlem

Særlige kompetencer:

ESG, ledelse, HR og strategi, investering, makroøkonomi og regnskab, kapitalmarkedsforhold, likviditet og funding, IT og digitalisering, forretning og kundegrundlag og risikostyring

Bestyrelsesmedlem Christian Riewe

Advokat, partner og administrerende direktør

Født: 28.1.1975 Køn: Mand

Uddannelse: Juridisk kandidateksamen fra Århus Universitet

Valgt til bestyrelsen: 2025

Nuværende valgperiode udløber: 2026

Uafhængig: Ja

Udvalgsposter:

Medlem af Nomineringsudvalget og Lønudvalget

Ledelseshverv/bestyrelsesarbejde:

Arbejdernes Landsbanks Fond, bestyrelsesmedlem Advokatanpartsselskabet Riewe 2018, adm. direktør Anchersen-Fladså ApS, bestyrelsesmedlem COMET Bio Holding ApS, bestyrelsesmedlem Meliora Bio ApS, bestyrelsesmedlem Meliora Bio Facilities A/S, bestyrelsesmedlem Meliora Bio Properties, bestyrelsesmedlem Salvador ApS, adm. direktør Salvador 2018 ApS, adm. direktør Virkelyst 8A ApS, adm. direktør

Særlige kompetencer:

Compliance/jura, Ledelse, HR og strategi, kreditstyring, makroøkonomi og regnskab, kapitalmarkedsforhold, likviditet og funding, forretning og kundegrundlag, finansiel regulering, risikostyring

{198}------------------------------------------------

Bestyrelsesmedlem Jarl Oxlund

Kredsformand Født: 29.4.1967 Køn: Mand

Uddannelse: Bankuddannet, HD Master i Organisationspsykologi Valgt til bestyrelsen: 2014

Nuværende valgperiode udløber: 2026

Uafhængig: Nej Valgt af medarbejderne

Udvalgsposter:

Medlem af Digitaliseringsudvalget

Ledelseshverv/Bestyrelsesarbejde:

Finansforbundet, hovedbestyrelsesmedlem Finansforbundet i AL Sydbank, kredsformand

Særlige kompetencer:

Regnskab, bankprodukter, kreditrisici og organisation

Bestyrelsesmedlem Jørn Krogh Sørensen

Kreditchef Født: 16.10.1965 Køn: Mand

Uddannelse: Bankuddannet, HD i Kredit og Finansiering,

Finanssektorens Master i Ledelse

Valgt til bestyrelsen: 2018

Nuværende valgperiode udløber: 2026

Uafhængig: Nej Valgt af medarbejderne

Udvalgsposter:

Medlem af Lønudvalget

Særlige kompetencer:

Kredit, finansiering, risikostyring, regnskab og ledelse

{199}------------------------------------------------

Bestyrelsen

Bestyrelsesmedlem Carsten Andersen

Erhvervsrådgiver Født: 3.9.1984 Køn: Mand

Uddannelse: Akademiuddannelse i Finansiel Rådgivning, Ejendomsmægleruddannelsen, HD (R) i Regnskab og Økonomi-

styring

Valgt til bestyrelsen: 2018

Nuværende valgperiode udløber: 2026

Uafhængig: Nej Valgt af medarbejderne

Udvalgsposter:

Medlem af Revisionsudvalget

Ledelseshverv/Bestyrelsesarbejde:

Sundeved Vælgerforening, bestyrelsesmedlem Venstres Kommuneforening i Sønderborg, bestyrelsesmedlem

Særlige kompetencer:

Kreditgivning, finansiering, økonomi og regnskab

Bestyrelsesmedlem

Pia Wrang

Afdelingsdirektør Født: 2.1.1971 Køn: Kvinde

Uddannelse: Eksamineret finansrådgiver – formuerådgivning, Statens Skatte- og afgiftsuddannelse, Traineeuddannelse fra A.P.

Møller-Mærsk

Valgt til bestyrelsen: 2022

Nuværende valgperiode udløber: 2026

Uafhængig: Nej Valgt af medarbejderne

Udvalgsposter:

Medlem af Risikoudvalget

Særlige kompetencer:

Kredit, skat, regnskab, bankprodukter og konceptudvikling

{200}------------------------------------------------

{201}------------------------------------------------

Direktionen

Administrerende direktør Mark Luscombe

Født: 18.5.1969 Køn: Mand

Medlem af direktionen: 2024 Administrerende direktør: 2024

Bestyrelsesarbejde:

Ejendomsselskabet af 1. juni 1986 A/S, bestyrelsesformand Landsdækkende Banker, bestyrelsesformand Syd Administration A/S, bestyrelsesformand Foreningen Bankdata, bestyrelsesnæstformand Finans Danmark, bestyrelsesmedlem FR I af 16. september 2015 A/S, bestyrelsesmedlem PRAS A/S, bestyrelsesnæstformand BI Holding A/S, bestyrelsesmedlem Oeconforeningen, bestyrelsesmedlem Sydbank Fonden, bestyrelsesmedlem

Viceadministrerende direktør Frank Mortensen

Født: 18.3.1974 Køn: Mand

Medlem af direktionen: 2025

Bestyrelsesarbejde:

Ejendomsselskabet Sluseholmen A/S, bestyrelsesmedlem Sluseholmen 7 A/S, bestyrelsesmedlem Nærpension Forsikringsformidling, bestyrelsesformand DLR Kredit A/S, bestyrelsesmedlem Sparinvest Holding SE, bestyrelsesmedlem AL Sydbank Finans A/S, bestyrelsesnæstformand AL af AL SYD A/S, bestyrelsesformand

{202}------------------------------------------------

CFO Jørn Adam Møller Født: 31.7.1966 Køn: Mand

Medlem af direktionen: 2019

Bestyrelsesarbejde/andre ledelseshverv:

Syd Administration A/S, direktør og bestyrelsesmedlem Ejendomsselskabet af 1. juni 1986 A/S, direktør og bestyrelsesmedlem Bokis A/S, bestyrelsesmedlem Letpension Forsikringsformidling A/S, bestyrelsesmedlem

CRO Stig Westergaard Født: 9.9.1967 Køn: Mand

Medlem af direktionen: 2023

Bestyrelsesarbejde:

Syd Administration A/S, bestyrelsesnæstformand Ejendomsselskabet af 1. juni 1986 A/S, bestyrelsesmedlem DLR Kredit A/S, bestyrelsesnæstformand

{203}------------------------------------------------

Direktionen

Bankdirektør Svend Randers

Født: 31.5.1968 Køn: Mand

Medlem af direktionen: 2025

Bankdirektør Gry Bandholm

Født: 23.2.1973 Køn: Kvinde

Medlem af direktionen: 2025

Bestyrelsesarbejde:

Arbejdernes Landsbanks Fond, bestyrelsesmedlem Finanssektorens Uddannelsescenter, bestyrelsesnæstformand Ejendomsselskabet Skovsvinget 10 P/S, bestyrelsesnæstformand BI Holding A/S, bestyrelsesmedlem

BI Asset Management Fondsmæglerselskab A/S, bestyrelsesnæstformand

AL Sydbank Finans A/S, bestyrelsesformand AL af AL SYD A/S, bestyrelsesmedlem Factor Insurance Brokers A/S, bestyrelsesformand

Bestyrelsesarbejde:

Ejendomsselskabet Sluseholmen A/S, bestyrelsesmedlem Sluseholmen 7 A/S, bestyrelsesmedlem AL Sydbank Finans A/S, bestyrelsesmedlem AL af AL SYD A/S, bestyrelsesmedlem Coop Bank A/S, bestyrelsesformand

{204}------------------------------------------------

Bankdirektør Peter Hupfeld Født: 16.4.1971 Køn: Mand

Medlem af direktionen: 2025

Bestyrelsesarbejde:

Partnerleasing A/S, bestyrelsesmedlem Partnerleasing Holding A/S, bestyrelsesmedlem EgnsInvest Holding A/S, bestyrelsesmedlem EgnsInvest Management A/S, bestyrelsesmedlem VB af AL SYD A/S, bestyrelsesmedlem Lokal Puljeinvest, bestyrelsesformand

{205}------------------------------------------------

Repræsentantskab

Direktør Peter Erik Hansen Sønderborg Formand Advokat Tine Seehausen Odense Næstformand Greve Michael Ahlefeldt Laurvig Bille Kværndrup Direktør Rasmus Normann Andersen Holstebro Smedemester Erwin Andresen Tinglev Adm. direktør Jesper Arkil Haderslev Advokat Frans Bennetsen Esbjerg V Tandlæge Steen Bjergegaard Odense SV CEO Christian Bring Næstved Adm. direktør Peter Vang Adm. direktør Jan Christensen Aarhus C Direktør Robin Feddern Odense S Direktør Richard Fynbo Hjørring Direktør Kim Galsgaard Svendborg Adm. direktør Mikkel Grene Højbjerg Adm. direktør Mette Grunnet Holte Adm. direktør Leo Grønvall Randbøl Gårdejer Peter Gæmelke Vejen Adm. direktør Jesper Hansson Kolding CEO Per Have Sønderborg Adm. direktør Mette Hejl Aarhus N Tidl. koncerndirektør Søren Holm København * Bestyrelsesmedlem Direktør Thomas Iversen Aarhus C Tømrermester Flemming Jensen Esbjerg Designdirektør Mia Dela Jensen Esbjerg V Direktør Per Dam Jensen Løkken Direktør Hans-Jørgen Skovby Jørgensen Haderslev VP WE Legal Andreas Bernhard Kirk Charlottenlund Adm. direktør Gitte Kirkegaard Ribe Direktør Svend Erik Kriby Direktør Carsten Sandbæk Kristensen Thisted Managing director Henning Højberg Kristensen Sønderborg Direktør Michael Kvist Esbjerg Direktør Tina Keith Schmidt Madsen Aarhus C CEO Anne-Mette Elbæk Mapouyat Haderslev Direktør Lasse Meldgaard Rødekro Adm. direktør Janne Moltke-Leth København * Prof. bestyrelsesmedlem Ole Schou Mortensen Rønne Direktør Jan Müller Højer CIO Aksel Bjørn Møller Rungsted Kyst

Klampenborg

Christensen Egå

{206}------------------------------------------------

Advokat (L) Direktør Prof. bestyrelsesmedlem

Lars Thurø Møller Slagelse Kristine Schmidt Vejle Lise Von Seelen Holstebro

Direktør Prof. bestyrelsesmedlem CFO/Direktør

Jacob Chr. Nielsen Haderslev Susanne Schou Sønderborg * Jan Østerskov Køge

Direktør Frederikke Pontoppidan Nissen Advokat Jon Stefansson

Juelsminde Kolding * * bestyrelsesmedlem

Selvstændig konsulent og

professionelt bestyrelsesmedlem Ellen Trane Nørby HR-direktør Charlotte Bendt Stahlschmidt Sønderborg

Sønderborg *

Direktør Bjarne Emborg Pedersen Direktør Per Sørensen Tønder

Horsens

Direktør

Direktør Martin Lentfer Petersen Peter S. Sørensen Juelsminde

Sønderborg

Adm. direktør

CEO Anders Hedegaard Petersen Peter Therkelsen Kruså

Aalborg

Bestyrelsesformand

Direktør Gitte Poulsen Peter Thorning Kolding

Herning

Bestyrelsesformand

Direktør Bente Rasmussen Hanni Toosbuy Haderslev

Sønderborg

Group CFO

CCRO Brian Østergaard Roed Pernille Vastrup Hillerød

Roskilde *

{207}------------------------------------------------

Lokalråd

Område Fyn

Odense

Steen Bjergegaard

Tandlæge Odense

Thomas Christensen

Direktør Odense

Robin Feddern Adm. direktør Odense

Ulrik Juul CEO Odense

Jens Nannerup Adm. direktør

Strib

Per Juul Nielsen Adm. direktør Odense

Gert Sand Adm. direktør Frederiksværk

Poul Henrik Schou Adm. direktør Odense

Carsten Garbo Schroll

Direktør Odense

Tine Seehausen

Advokat Odense

Torben Viby Direktør Svendborg

Thomas Wulff Direktør Odense

Svendborg

Michael Ahlefeldt Laurvig Bille

Greve

Kværndrup

Kim Galsgaard Direktør Svendborg

Johan Groth Statsaut. revisor Svendborg

Hans Christian Starbæk Kjær

Direktør Tåsinge

Claus Koch Godsejer Faaborg

Claus Juul Nielsen

Direktør Faaborg

Per Nordvig Nielsen

Direktør Svendborg

Område Hovedstaden

Andreas Byder Adm. direktør

Virum

Erling Daell Direktør Frederiksberg

Mette Grunnet Adm. direktør Holte

Søren Holm

Tidl. koncerndirektør

København

Thomas Holleufer Jensen

Direktør Hellerup

Svend Erik Kriby Direktør Klampenborg

Brit Markussen Adm. direktør Hvidovre

Aksel Bjørn Møller

CIO

Rungsted Kyst

Janne Moltke-Leth Adm direktør København

{208}------------------------------------------------

Område Horsens

Område Kolding Område Midtjylland

Stig Ersgard Direktør Juelsminde

Thomas Frost Direktør Charlottenlund

Thomas Iversen Direktør Horsens

Christian Jakobsen

Direktør Horsens

Peter Bjerremand Jensen

Direktør Horsens

Anders Kjær Jørgensen

Direktør Juelsminde

Jens Jørgen Nielsen

Gårdejer Løsning

Frederikke Pontoppidan Nissen

Direktør Juelsminde

Anders Juel Sørensen

Direktør Horsens

Peter Sven Sørensen

Direktør Juelsminde Peter Gæmelke Gårdejer Vejen

Jesper Hansson Adm. direktør Kolding

Morten Høilund Adm. direktør Kolding

Anders Jensen Adm. direktør Kolding

Mette Myong Kind

Direktør Kolding

Ricki Kjeldsen Direktør Kolding

Tommy Højtoft Pedersen

Adm. direktør Kolding

Trine Angeline Sig Adm. direktør Kolding

Pernille Skov-Poulsen

Direktør Vejen

Jon Stefansson Advokat Kolding

Peter Thorning Bestyrelsesformand

Kolding

Rasmus Normann Andersen

Direktør Holstebro

Kirsten Elkjær-Holm

Tandlæge Herning

Jon Skovhus Knudsen

Direktør Randers

Carsten Sandbæk Kristensen

Direktør Thisted

Henrik Pedersen Linneberg

Adm. direktør Herning

Søren Vesterager Madsen

Direktør Brande

Tina Schmidt Madsen

Direktør Herning

Gitte Poulsen Adm. direktør Herning

Lise Von Seelen

Prof. bestyrelsesmedlem

Holstebro

Torben Skov Villadsen

Direktør Herning

{209}------------------------------------------------

Lokalråd

Område Nordjylland

Område Sjælland

Mads Duedahl Politiker Aalborg

Richard Fynbo Direktør Hjørring

Henrik Glanz Adm. direktør Aalborg

Morten Grabowski

CEO Aalborg

Jesper Toft Hansen Ejendomschef Dronninglund

Mads Lund Jensen

CEO Aalborg

Per Dam Jensen Direktør Løkken

Peter Libak CEO Nibe

Per Møller 1. viceborgmester Hjørring

Casper Nørgaard Managing Director Frederikshavn

Anders H. Petersen

CEO Aalborg

Bo Lynge Rydahl Adm. direktør Aalborg

Peter Tuure CFO Støvring

Christian Bring

CEO Næstved

Kim Æbelø Faurbjerg

Adm. direktør

Tune

Lars Thurø Møller Advokat (L) Slagelse

Mette Radich Pedersen

Direktør Holmegaard

Brian Østergaard Roed Chief Credit Risk Officer

Bagsværd

Nils Jørgen Stolsgård

Adm. direktør

Køge

Per Thormann Indehaver Roskilde

Pernille Vastrup Group CFO Birkerød

Jan Østerskov CFO/direktør Køge

Bornholm

Carsten Andersen

Direktør Nexø

Andreas Brandt-Andersson

Direktør Rønne

AnnA Knightbridge Adm. direktør

Rønne

Ole Schou Mortensen Prof. bestyrelsesmedlem

Rønne

Nicolai Sonne Direktør Rønne

Jacob Grønberg Svendsen

Direktør Rønne

Stefan Thunberg

Direktør Allinge

Klaus Vesløv

VP, Public Affairs, Kommunikation

og ESG Rønne

{210}------------------------------------------------

Område Sønderborg

Nicolai Faaborg Andresen

Direktør Sønderborg

Charlotte Wejs Hansen

Direktør Sønderborg

Jens Hansen Gårdejer Nordborg

Peter Erik Hansen

Direktør Ragebøl

Per Have CEO Sønderborg

Hans Heissel Direktør Gråsten

Henning Højberg Kristensen Managing Director

Sønderborg

Bent Larsen Direktør Nordborg

Vivi Muurholm Matthiesen

Advokat Sønderborg

Ellen Trane Nørby Viceborgmester Sønderborg

Bente Rasmussen

Direktør Sønderborg

Henrik Raunkjær Adm. direktør Ulkebøl

Susanne Schou

Professionel bestyrelsesmedlem

Sønderborg

Charlotte Bendt Stahlschmidt

HR-direktør Sønderborg

{211}------------------------------------------------

Lokalråd

Område Sønderjylland

Erwin Andresen Smedemester Tinglev

Jesper Arkil Adm. direktør Haderslev

Peter Bohus Henningsen

Direktør Haderslev

Anita Jacobsen Økonomichef Aabenraa

Hans-Jørgen Jørgensen

Direktør Haderslev

Helen Lisby Revisor Tønder

Michael Madsen

Direktør Aabenraa

Anne-Mette Elbæk Mapouyat

CEO Haderslev

Lasse Meldgaard

Direktør Rødekro

Jan Müller Direktør Højer

Ove Bonde Møller

Gårdejer Skærbæk

Jan Koch Møller

CEO Haderslev

Jacob Chr. Nielsen Adm. direktør Haderslev

Martin Lentfer Petersen

Direktør Sønderborg

Michael Torp Sangild

Gårdejer Rødekro

Charlotte Barsballe Schmidt

Direktør Haderslev

Thorsten Kammer Simonsen

Direktør Tønder

Morten Skakke Direktør Aabenraa

Per Sørensen Direktør Tønder

Helle Taulbjerg Hotel- og kroejer Aabenraa

Peter Therkelsen Adm. direktør Kruså

Hanni Toosbuy Bestyrelsesformand

Haderslev

Claus Tygesen Adm. direktør Tønder

Område Vejle

Leo Grønvall Adm. direktør Randbøl

Henrik Gundtoft Butiksindehaver

Vejle

Anders Kirk Johansen

Direktør Stouby

Anders Lage Jørgensen

Gårdejer Hyrup, Stouby

Marianne Kjerkegaard Kristensen

Direktør, Stouby

Peter Due Laursen

Direktør Hedensted

Peter Nielsen Direktør Børkop

Rasmus Borup Nielsen

Direktør Vejle

Bjarne Emborg Pedersen

Direktør Horsens

Kristine Schmidt

Direktør Vejle

{212}------------------------------------------------

Område Vestjylland

Område Aarhus

Frans Bennetsen

Advokat Esbjerg

Kasper Højer Clausen

Landmand Varde

Søren Faurholm Christensen

Direktør Esbjerg

Anett Egsgaard Adm. direktør Esbjerg

Flemming Jensen Tømrermester

Esbjerg

Kim Bilgaard Jensen

Direktør Varde

Mia Dela Jensen Designdirektør Esbjerg

Morten Møller Jensen

Skoleleder Esbjerg

Andreas Kirk VP WE Legal Charlottenlund

Gitte Kirkegaard Adm. direktør Ribe

Michael Kvist Direktør Årre

Jesper Toft Mathiasen

Koncerndirektør Esbjerg

Michael Mathiesen Murermester Varde

Dina Ahuva Evar Berthelsen

Direktør Højbjerg

Jette Lindhard Brath Adm. direktør Randers

Jens-Ulrik Carstensen

Direktør Sabro

Jan Christensen Adm. direktør Skanderborg

Peter Vang Christensen

Adm. direktør

Egå

Samson Evar Restauratør Aarhus

Mikkel Grene Adm. direktør Højbjerg

Mette Hejl Adm. direktør Aarhus

Henrik Herold Direktør Randers

Henrik Hoffmann Tidl. kreditdirektør Frederiksberg

Ole Iversen Direktør Egå

Helle Østergaard Kristiansen

CEO Aarhus

Bo Fischer Larsen Adm. direktør Aarhus

Jacob Eiskjær Olesen

CEO Harlev

Lene Tanggaard Pedersen

Professor Brabrand

Thomas Vinter Adm. direktør Beder

Morten Winther CEO og Partner Højbjerg

{213}------------------------------------------------

Organisation

Mark Luscombe Adm. direktør / CEO

Frank Mortensen Vice CEO

Jørn Adam Møller CFO

Gry Bandholm Bankdirektør

Strategi og Ledelsessupport Julie Nygaard Brushøj

PB – Produkter og Koncepter Steen Sandager

Erhverv – Produkter og Koncepter Claus Peter Michelsen

Data og IRB-modeller Nana Lottrup Nørgaard

Omdømme og Impact Louise Degn

Markets Pia Brink Andersen

AL Sydbank Finans og Foreninger Bjørn Bøje Jensen

IT Erik Meldgaard

Fusion og Integration Flemming Ramberg Mortensen

Kapitalforvaltning Mads Kjølsen Olsen

Økonomi Kim Nissen

COOP Bank Morten Barsballe

Syd Fund Management Steffen Ussing

Digital Banking Linette Damgaard Hansen

Erhverv og PB Vestjylland Frank Bondorph

Senior advisor Jan Walther Andersen

HR Else Guldager

Erhverv og PB Tyskland Kim Møller Nielsen Erhverv og PB Kolding Søren Olling

Intern revision Christoffer Max Jensen Erhverv og PB Nordjylland Anette Nielsen

Erhverv og PB Sønderjylland Laurids Kudsk

Erhverv og PB Fyn Claus Braad Hansen

Erhverv og PB Sjælland Midt Kenneth Kragh

Erhverv og PB Aarhus Torben R. Rasmussen

Erhverv og PB Hovedstaden og Sjælland Nord Søren Gadeberg

Erhverv og PB Sjælland Syd Kasper Bæk

Erhverv og PB Sønderborg Bente Holm Skylvad

{214}------------------------------------------------

Peter Hupfeld Bankdirektør

Svend Randers Bankdirektør

Stig Westergaard CRO

Storkunder

Steen Streubel Hansen

Privat – Produkter, Koncepter og Marketing Mike Cottle

Kredit Torben André Petersen

Transaction Banking

Jesper Skjærbæk

AL Sydbank Direkte Mette-Line Chemnitz

Jura/AML Karin Sønderbæk

Operations

Jacob Aarup Petersen

Privat Jylland Nord Svend Erik Christensen

Risiko Bjørn Slipsager Clausen

Landbrug

Brian Skov Nielsen

Privat Jylland Midt Ronni Tønder

Compliance Lone Frederiksen

Erhverv og PB Nordvestjylland

Palle Hoffmann

Privat Fyn og Jylland Syd Jimmi Elmgaard

Erhverv og PB Horsens

Claus Brandt

Privat Hovedstaden og Sjælland Nord

Jonas Thomsen

Erhverv og PB Vejle

Tina Kromann Lyngsø

Privat Sjælland Mike Eriksen

Erhverv og PB Midtjylland

Claus Brændstrup

{215}------------------------------------------------

{216}------------------------------------------------

{217}------------------------------------------------

AI assistant

Sydbank — Annual Report 2025

3387_rns_2026-02-25_cd40ed70-dbbd-4feb-b4a3-7513ed23a183.pdf

2025 AL Sydbank-koncernen Årsrapport

Dybe rødder – stærk fremtid

Et stærkt år i en tid med forandringer

Fusionen – et strategisk og nødvendigt skridt

En samlet bank med national styrke og lokal forankring

Hvad betyder fusionen for kunderne

Hvad betyder fusionen for medarbejderne

Større robusthed – stærke synergier

Samfundsansvar og bæredygtighed

Et klart kompas for fremtiden

Tak for tilliden

Indhold

Koncernens hoved- og nøgletal

Resumé

Fusion mellem Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank

Resultat 2025

SIFI

Kapitalmål

Forslag til udbytte for 2025

Aktietilbagekøb i 2026

Forventninger til 2026

Regnskabsberetning

2025

4. kvartal

Resultatopgørelse

Basisindtjening

Basisindtjening

Handelsindtjening

Omkostninger og afskrivninger

Omkostninger og afskrivninger

Basisresultat før nedskrivninger på udlån

Nedskrivninger på udlån mv.

Ledelsesmæssige skøn

Årets nedskrivninger fordelt på brancher

Regnskabsberetning

Fordeling af bankudlån og nedskrivninger

Basisresultat

Beholdningsresultat

Beholdningsresultat

Poster med engangskarakter, netto

Årets resultat

Anden totalindkomst

Forrentning

Modervirksomheden AL Sydbank

Dattervirksomheder

Koncernen 4. kvartal 2025

Regnskabsberetning

Kvartalsvise resultater

Balance

Aktiver

Bankudlån

Kreditfaciliteter til erhvervskunder

Passiver

Kreditformidling

Samlet kreditformidling

AL Sydbank-aktien

Aktiekapital

Egenkapital

Kapitalforhold

Regnskabsberetning

Risikovægtede eksponeringer

Risikovægtede eksponeringer

Solvens

Modervirksomhedens solvens

Kapitalpolitik

Udbyttepolitik

Krav til subordinerede passiver og nedskrivningsegnede passiver

Krav og overdækning

Markedsrisiko

Funding og likviditet

LCR

NSFR

NSFR

Regnskabsberetning

Funding ratio

Regnskabsmæssige skøn

Rating

Sydbank Annual Report 2025