Forord

Rekord i basisindtjening sikrer et særdeles tilfredsstillende resultat

Basisindtjeningen stiger til et nyt rekordniveau på 7.227 mio. kr. fra rekordniveauet i 2023 på 7.071 mio. kr. Stigningen kan primært henføres til en stigning i indtægterne på kapitalforvaltning som følge af en markant stigning i kapital under forvaltning.

Sydbank-koncernens regnskab for 2024 viser et resultat før skat på 3.645 mio. kr. mod 4.281 mio. kr. i 2023. Faldet på 636 mio. kr. kan primært henføres til nedskrivningerne, der er 622 mio. kr. højere i 2024 end i 2023. Resultatet før skat forrenter den gennemsnitlige egenkapital med 24,6 pct. p.a.

Årets resultat udgør 2.762 mio. kr. mod 3.342 mio. kr. i 2023 og forrenter den gennemsnitlige egenkapital med 18,6 pct. efter skat. Ved indgangen til 2024 forventedes et resultat efter skat i intervallet 2.500-2.900 mio. kr.

Administrerende direktør Mark Luscombe siger om resultatet:

- Det er positivt, at vi i 2024 – som følge af en stigning i basisindtjeningen – kan fastholde resultatet før nedskrivninger på det rekordhøje niveau vi præsterede i 2023. Nedskrivningerne udgør en udgift på 595 mio. kr., hvoraf 446 mio. kr. kan henføres til rekonstruktionen af Better Energy. Resultatet efter skat er i den øvre ende af de i januar 2024 udmeldte forventninger til årets resultat.

Mark Luscombe udtaler om udviklingen i basisindtjeningen: - Effekten af at Nationalbanken siden juni 2024 har sænket styringsrenten med 1 procentpoint kan ses på nettorenteindtægterne, der falder med 79 mio. kr. fra rekordniveauet i 2023. Faldet sker på trods af en stigning i bankudlån på 8 mia. kr. svarende til 11 pct. De øvrige basisindtægter stiger med 235 mio. kr., og løfter den samlede basisindtjening til et nyt rekordniveau. Dette er understøttet af stærkt forretningsmomentum og højt niveau af kundeaktivitet indenfor opsparing og investeringer. Jeg vil gerne takke vores medarbejdere for deres hårde arbejde og bidrag til dette stærke resultat og også udtrykke min taknemmelighed til vores kunder og aktionærer for deres fortsatte støtte.

Bestyrelsesformand Lars Mikkelgaard-Jensen siger: - Det er glædeligt at kunne konstatere, at banken, efter at Karen Frøsig valgte at gå på pension medio 2024, under Mark Luscombes ledelse har kunnet fortsætte den meget positive udvikling, banken var i under Karen Frøsigs ledelse. Dette er blandt andet sikret med en velplanlagt overdragelse med fuld fokus på, at skiftet af administrerende direktør

ikke skulle påvirke Sydbanks forretning. Bankens forretning udviklede sig særdeles tilfredsstillende i 2024, og den meget høje indtjening og bankens stærke kapitalforhold giver mulighed for udlodning af 2.727 mio. kr., svarende til 99 pct. af resultatet for 2024. 50 pct. af resultatet udloddes som udbytte og resten via et nyt aktietilbagekøbsprogram på 1.350 mio. kr. Efter udlodningen er banken fortsat velkapitaliseret.

Forventninger til 2025

Der forventes moderat vækst i dansk økonomi.

Resultat efter skat forventes at være i intervallet 2.200- 2.600 mio. kr.

Forventningen til resultatet er baseret på, at Danmarks Nationalbank i 2025 nedsætter indskudsbevisrenten med 1 procentpoint.

Forventningerne er forbundet med usikkerhed og afhænger af udviklingen på de finansielle markeder samt de makroøkonomiske forhold, der bl.a. kan påvirke niveauet for nedskrivninger.

Hovedpunkter for 2024

Stigning i basisindtjening på 2 pct.
Stigning i basisomkostninger på 6 pct.
Nedskrivninger på udlån en udgift på 595 mio. kr.
Fald i årets resultat på 580 mio. kr. til 2.762 mio. kr.
Bankudlån stiger med 11 pct. til 82,5 mia. kr.
Indlån på 116,7 mia. kr.
Kapitalprocent på 21,4, heraf egentlig kernekapitalprocent på 17,8
Foreslået udbytte på 26,88 kr. pr. aktie
Nyt aktietilbagekøbsprogram på 1.350 mio. kr.

Indhold

Ledelsesberetning

Hovedpunkter	5
Koncernens hoved- og nøgletal	10
Resume	11
Regnskabsberetning	14
Kapitalstyring	24
Risikostyring og intern kontrol vedrørende regnskabsaflæggelse	27
Investor Relations	28
Ide- og forretningsgrundlag	29
Organisation og selskabsledelse	37

Bæredygtighedsrapportering

Bæredygtighedsrapport – indhold	43
Generelle oplysninger	44
E – Miljøoplysninger	52
S – Sociale oplysninger	63
G – Virksomhedsadfærd	70
Bilag – Bæredygtighedsrapportering	74

Årsregnskab

Årsregnskab – indhold	81
Resultatopgørelse	82
Totalindkomstopgørelse	82
Balance	83
Egenkapitalopgørelse	84
Pengestrømsopgørelse	86
Noter	87

Rapportering under taksonomiforordningens artikel 8 160

Påtegninger

Ledelsespåtegning	191
Revisionspåtegning	192
Erklæring på bæredygtighedsrapporteringen	196

Ledelse, organisation mv.

Bestyrelse	200
Direktion	206
Repræsentantskab	208
Lokalråd	210
Organisation	216

2.762 Årets resultat mio. kr.

Egenkapitalforrentning	18,6 %
Basisindtjening	7.227 mio. kr.
Basisomkostninger	3.312 mio. kr.
Nedskrivninger på udlån	595 mio. kr.
Udbytte	50 % af årets resultat (26,88 kr. pr. aktie)
Bankudlån	82,5 mia. kr.
Samlet kreditformidling	189,0 mia. kr.

Koncernens hoved- og nøgletal

			Indeks
	2024	2023	24/23	2022	2021	2020
Resultatopgørelse (mio. kr.)
Basisindtjening	7.227	7.071	102	5.194	4.436	3.670
Handelsindtjening	268	275	97	284	291	278
Indtjening i alt	7.495	7.346	102	5.478	4.727	3.948
Basisomkostninger	3.312	3.136	106	3.040	3.177	2.774
Basisresultat før nedskrivninger	4.183	4.210	99	2.438	1.550	1.174
Nedskrivninger på udlån mv.	595	-27	-	-99	-415	47
Basisresultat	3.588	4.237	85	2.537	1.965	1.127
Beholdningsresultat	73	88	83	-141	-21	-31
Resultat før engangsposter	3.661	4.325	85	2.396	1.944	1.096
Poster med engangskarakter, netto	-16	-44	-	9	-180	-75
Resultat før skat	3.645	4.281	85	2.405	1.764	1.021
Skat	883	939	94	504	353	222
Årets resultat	2.762	3.342	83	1.901	1.411	799

Udvalgte balanceposter (mia. kr.)
Udlån til amortiseret kostpris	82,5	74,5	111	73,9	67,0	60,2
Udlån til dagsværdi	23,8	16,7	143	10,4	16,9	18,0
Indlån og anden gæld	116,7	111,7	104	107,5	93,9	95,9
Udstedte obligationer til amortiseret kostpris	11,2	11,2	100	13,2	13,3	9,6
Efterstillede kapitalindskud	2,1	1,1	191	1,1	1,9	1,9
Hybrid kernekapital	0,8	0,8	100	0,8	0,8	0,8
Aktionærernes egenkapital	15,0	14,9	101	13,2	12,4	11,7
Aktiver i alt	193,7	185,1	105	179,3	168,2	165,8
Nøgletal pr. aktie (kr. pr. aktie a 10 kr.)
Årets resultat	50,9	58,8		32,2	23,0	12,8
Børskurs ultimo	380,0	293,6		292,6	206,8	134,5
Indre værdi	291,4	273,9		233,4	212,6	197,6
Børskurs/indre værdi	1,30	1,07		1,25	0,97	0,68
Gennemsnitligt antal aktier i omløb (mio. stk.)	53,3	56,0		57,5	59,2	59,0
Foreslået udbytte	26,88	30,56		16,77	12,00	4,00
Udbytte for 2019 (udbetalt)	-	-		-	5,70	-

Øvrige nøgletal
Egentlig kernekapitalprocent	17,8	18,9		17,3	17,9	18,8
Kernekapitalprocent	19,0	20,1		18,6	19,3	20,4
Kapitalprocent	21,4	21,1		19,6	22,8	24,0
Resultat før skat i pct. af gns. egenkapital	24,6	30,3		18,9	14,1	8,6
Resultat efter skat i pct. af gns. egenkapital	18,6	23,6		14,8	11,2	6,6
Basisomkostninger i pct. af indtjening i alt	44,2	42,7		55,5	67,2	70,3
Afkastningsgrad i pct.	1,46	1,83		1,09	0,84	0,51
Renterisiko	1,2	0,5		1,3	1,6	1,6
Valutaposition	1,2	0,7		1,8	1,1	1,2
Valutarisiko	0,0	0,0		0,0	0,0	0,0
Likviditet, LCR i pct.	230	223		200	200	210
Udlån i forhold til indlån	0,6	0,6		0,6	0,6	0,5
Udlån i forhold til egenkapital	5,5	5,0		5,6	5,4	5,1
Årets udlånsvækst	10,7	0,8		10,3	11,3	-0,5
Summen af store eksponeringer	110	137		147	140	149
Akkumuleret nedskrivningsprocent	2,2	2,1		2,1	2,2	2,7
Årets nedskrivningsprocent	0,6	0,0		-0,1	-0,5	0,1
Antal heltidsmedarbejdere ultimo	2.094	2.029	103	2.034	2.077	2.286

Ved beregning af nøgletal er hybrid kernekapital betragtet som en gældsforpligtelse, uanset at der regnskabsmæssigt er tale om egenkapital. Der henvises i øvrigt til

nøgletalsdefinitioner på side 144. Sammenhængen mellem koncernens resultatmål og resultatopgørelsen efter IFRS fremgår af note 6 og anvendt regnskabspraksis note 1.

Resume

Rekord i basisindtjening sikrer et særdeles tilfredsstillende resultat

Sydbanks regnskab for 2024 viser et resultat før skat på 3.645 mio. kr. mod 4.281 mio. kr. i 2023. Resultatet forrenter den gennemsnitlige egenkapital med 24,6 pct. p.a.

Resultat før skat viser et fald på 636 mio. kr., der kan henføres til en stigning i nedskrivningerne på 622 mio. kr.

Årets resultat udgør 2.762 mio. kr. mod 3.342 mio. kr. i 2023 og forrenter den gennemsnitlige egenkapital med 18,6 pct. efter skat.

I forbindelse med offentliggørelsen af årsrapporten for 2023 var forventningen for 2024 et resultat efter skat i intervallet 2.500-2.900 mio. kr. Koncernen har i juni 2024 gennemført 1 opjustering til det forventede resultat for 2024 – fra mellem 2.500-2.900 mio. kr., der var forventningen i januar 2024, – til mellem 2.800-3.100 mio. kr. I forbindelse med rekonstruktion af en større kunde har Sydbank-koncernen i december 2024 ændret forventningerne til 2.700-2.900 mio. kr.

Køb af Coop Bank A/S

Sydbank har erhvervet 100 pct. af aktiekapitalen i Coop Bank A/S. Overtagelsen blev endeligt gennemført 1. juli 2024. Købsvederlaget udgjorde 347 mio. kr.

Med købet af Coop Bank følger også et partnerskab, der vil skabe attraktive værditilbud for såvel kunderne i Coop Bank og Coop Danmark som for øvrige medlemmer. Partnerskabet forventes at kunne give et øget forretningsomfang i Coop Bank.

Banken adskiller sig fra Sydbank og andre traditionelle banker ved at være lykkedes med at skabe en enkel bank med effektive processer. Banken er et unikt tilbud til de kunder, der sætter pris på få og enkle valgmuligheder.

Større Sydbank – ny 3-årig strategiplan

Med afsæt i de meget tilfredsstillende resultater, der er opnået under strategiperioden, der udløb med udgangen af 2024, har Sydbank offentliggjort en ny 3-årig strategiplan, der skal sikre, at banken fortsætter den gode udvikling, den har vist siden 2014. Strategien hedder: "Større Sydbank – værdi for alle gennem rådgivning og relationer".

Større Sydbank har fokus på 5 temaer:

Kundefokuseret
Større og effektiv
Attraktiv og samarbejdende
Data, digitalisering, AI og sikkerhed
ESG integreret i kerneforretningen

Kundefokuseret – flere og mere tilfredse kunder

Vi ser på Sydbank med kundens øjne og tænker kundens behov ind.
Vores kunder oplever proaktiv og relevant rådgivning bygget på et fundament af tætte kunderelationer og dygtighed.
Sydbank skal være mere synlig og kendt af flere som drivkraft for at tiltrække og fastholde tilfredse kunder.
Vi driver Sydbank med selvtillid og mod, og vi er tydelige i vores anbefalinger til vores kunder.
Vi styrker Sydbanks position som en ordentlig bank ved kontinuerligt at bidrage til det omkringliggende samfund.
Vi gør det lettere at være kunde i Sydbank via vores høje tilgængelighed og fleksible løsninger.

Større og effektiv – rentabel vækst

Vi styrker vores position og vokser organisk gennem tiltrækning og fastholdelse af kunder i vores prioriterede segmenter og geografier.
Vi sikrer værdiskabelsen af vores indsatser gennem fælles prioritering, gennemførelse og fuld implementering.
Vi dækker over tid kundens samlede behov, via vores kundekendskab og relevante helhedsrådgivning.
Vi har fortsat fokus på styring af Sydbanks driftsomkostninger gennem optimering af vores maskinrum.
Vi driver med udgangspunkt i princippet noget-for-noget – en sund forretning, der skaber værdi for vores kunder og Sydbank.
Vi søger aktivt samarbejder, der fremmer vores kundebetjening, bidrager til vores vækst eller optimerer vores maskinrum.

Attraktiv og samarbejdende – en stærk Sydbank kultur

Vi tiltrækker og fastholder dygtige medarbejdere gennem et kontinuerligt fokus på faglig og personlig udvikling.
Vi arbejder sammen på tværs for at forbedre den samlede kundeoplevelse og øge vores interne effektivitet.
Sydbank er drevet af et tydeligt lederskab, der fremmer både vores daglige drift og strategiske ambition.
Vi udvikler og styrker Sydbanks kultur til glæde for alle i Sydbank og vores kunder.
Øget diversitet skaber værdi og bidrager til udviklingen af Sydbank som en attraktiv arbejdsplads.
Vi tiltrækker, udvikler og fastholder talenter for at understøtte Sydbanks udvikling og sikre den naturlige efterfølgerplanlægning.

Resume

Data, digitalisering, AI og sikkerhed – kundeværdi og lavere omkostninger samt digitalt mindset

Vi vil styrke vores indflydelse og samarbejde med Bankdata for at optimere effekten af vores udviklings- og driftsomkostninger.
Vi anvender de digitale værktøjer og løsninger, som vi har til rådighed, for at øge produktiviteten.
Flere skal kunne mere, og vi udvikler derfor vores digitale mindset og kompetencer, hvor det skaber værdi.
Vi anvender i stigende grad data i både interaktionen med vores kunder og i interne beslutningsprocesser.
Vi anvender kunstig intelligens, hvor det bidrager positivt til udvikling af kundeoplevelsen eller øger vores effektivitet.
Vi udbygger vores operationelle robusthed ved styrkelse af vores forsvar mod cyberangreb og organisationens evne til at håndtere it-nedbrud.

ESG integreret i kerneforretningen – langsigtet værdiskabelse og stærkt omdømme

Vi integrerer, som solid finansiel sparringspartner, ESG meningsfuldt i kundedialogen.
Vi udvider vores ESG-datagrundlag og forholder os løbende til ESG-risici i kreditvurderingen af bankens kunder.
Vi investerer ansvarligt, på vegne af os selv og vores kunder, og bidrager herved til en bæredygtig samfundsudvikling.
Vi understøtter finansieringen af den grønne omstilling ved at tilbyde grønne låneprodukter.
Vi arbejder aktivt med omstilling af vores egen drift for at nedbringe bankens eget aftryk.
Vi bidrager positivt til samfundets udvikling og deltager aktivt i de lokale samfund, hvor vi driver bank.

Strategiske mål repræsenterer værdierne fra bankens grundfortælling, der indeholder løfter til kunderne, til medarbejderne og til aktionærerne.

De strategiske mål dækker områderne:

Kundetilfredshed
Egenkapitalforrentning
Medarbejderengagement

Kundetilfredshed

Sydbank bygger på langvarige kunderelationer. Vi har en ambition om, at kundetilfredsheden skal have en positiv udvikling. Det følger vi tæt gennem interne og eksterne kundemålinger på tværs af berøringspunkter med banken. Målsætningen er at fastholde og udbygge vores position som Danmarks Erhvervsbank og at have en kundetilfredshed blandt de 6 største banker i Danmark i top-3 på privat (EPSI) og Private Banking (EPSI).

Egenkapitalforrentning

Vi vil fortsat levere konkurrencedygtige afkast til bankens aktionærer og har en målsætning om at have en egenkapitalforrentning, der er i top 2 blandt de 6 største banker i Danmark. Der forventes i strategiperioden en egenkapitalforrentning større end 15 pct. Forventningen er baseret på et normaliseret renteniveau med en indskudsbevisrente på ca. 2 pct.

Medarbejderengagement

I Sydbank ser vi dygtige og engagerede medarbejdere som vores vigtigste aktiv og har som mål at fastholde det nuværende høje niveau. Det følger vi tæt gennem interne medarbejderengagementsmålinger. Målsætningen er et medarbejderengagement i den øverste kvartil i Ennovas måling heraf.

Resultat 2024

Den samlede basisindtjening stiger med 156 mio. kr. til 7.227 mio. kr. Stigningen kan primært henføres til højere indtjening på kapitalforvaltning.

Nettorenteindtægterne falder med 79 mio. kr. eller 2 pct. til 4.391 mio. kr.

Handelsindtjeningen udgør 268 mio. kr. mod 275 mio. kr. i 2023.

Indtjeningen i alt stiger med 149 mio. kr. til 7.495 mio. kr.

Basisomkostningerne stiger med 176 mio. kr. til 3.312 mio. kr.

Nedskrivninger på udlån udgør en udgift på 595 mio. kr. I 2023 udgjorde nedskrivningerne en indtægt på 27 mio. kr.

Basisresultatet for 2024 udgør 3.588 mio. kr. – et fald på 649 mio. kr. i forhold til 2023.

Koncernens positionstagning og håndtering af likviditet har under ét givet en indtjening på 73 mio. kr. i 2024 mod 88 mio. kr. i 2023.

Resultat før skat udgør 3.645 mio. kr. mod 4.281 mio. kr. i 2023. Skatten er beregnet til 883 mio. kr. Herefter udgør årets resultat 2.762 mio. kr. mod 3.342 mio. kr. i 2023.

Bankudlån udgør 82,5 mia. kr. ultimo 2024 og stiger med 8,0 mia. kr. i 2024, svarende til 10,7 pct.

Den samlede kreditformidling udgør 189,0 mia. kr. ultimo 2024 og stiger med 11 mia. kr. i 2024, svarende til 6,2 pct. Forrentning af aktionærernes egenkapital før og efter skat udgør henholdsvis 24,6 pct. og 18,6 pct. mod 30,3 pct. og 23,6 pct. i 2023.

Resultatet pr. aktie er 50,9 kr. mod 58,8 kr. i 2023.

Aktionærernes egenkapital er i årets løb forøget med 32 mio. kr. til 14.982 mio. kr. Ændringen er sammensat af tilgang fra årets totalindkomst med 2.828 mio. kr., nettokøb af egne aktier på 1.115 mio. kr., udbetalt udbytte på 1.686 mio. kr. samt øvrige egenkapitalreguleringer på 5 mio. kr.

Den egentlige kernekapitalprocent og kapitalprocenten ultimo 2024 er, efter fradrag af foreslået udbytte, opgjort til henholdsvis 17,8 og 21,4, hvor de tilsvarende procenter ultimo 2023 udgjorde 18,9 og 21,1.

Pr. 31. december 2024 er det individuelle solvensbehov opgjort til 9,8 pct. (2023: 10,2 pct.).

SIFI

Sydbank er udpeget som SIFI (systemisk vigtigt finansielt institut) i Danmark, og for Sydbank gælder der et yderligere bufferkrav for egentlig kernekapital på 1,0 pct. Det er hensigten, at de danske SIFI-kapitalkrav skal være på niveau med kravene i andre sammenlignelige europæiske lande.

Kapitalmål

Koncernens kapitalmålsætninger er en egentlig kernekapitalprocent i niveauet 14,5, en kernekapitalprocent på 16,0 og en kapitalprocent i niveauet 18,5.

Forslag til udbytte for 2024

Bestyrelsen foreslår – i overensstemmelse med bankens udbyttepolitik – at der udbetales et udbytte på 26,88 kr. pr. aktie, svarende til 50 pct. af koncernens overskud efter skat, samt at der doneres 18 mio. kr. til Sydbank Fonden.

Der udbetales ikke udbytte af aktierne, der blev erhvervet i det i 2024 offentliggjorte aktietilbagekøbsprogram på 1.200 mio. kr. Pr. 31. december 2024 er der tilbagekøbt aktier for 1.126 mio. kr. Aktietilbagekøbsprogrammet blev afsluttet 23. januar 2025.

Efter den foreslåede udbyttebetaling vil koncernen fortsat være velkapitaliseret.

Aktietilbagekøb i 2025

Efter udbetaling af det foreslåede udbytte vil kapitalprocenterne fortsat være over kapitalmålsætningerne. Bestyrelsen har derfor besluttet at igangsætte tilbagekøb af aktier for 1.350 mio. kr. i 2025.

Efter den foreslåede udbyttebetaling og aktietilbagekøbet vil koncernen fortsat være velkapitaliseret.

Forventninger til 2025

Der forventes moderat vækst i dansk økonomi.

Resultat efter skat forventes at være i intervallet 2.200- 2.600 mio. kr.

Forventningen til resultatet er baseret på, at Danmarks Nationalbank i 2025 nedsætter indskudsbevisrenten med 1 procentpoint.

Forventningerne er forbundet med usikkerhed og afhænger af udviklingen på de finansielle markeder samt de makroøkonomiske forhold, der bl.a. kan påvirke niveauet for nedskrivninger.

Regnskabsberetning

Sydbank-koncernen har opnået et resultat før skat på 3.645 mio. kr. mod 4.281 mio. kr. i 2023. Resultatet før skat forrenter den gennemsnitlige egenkapital med 24,6 pct. p.a.

Årets resultat efter skat udgør 2.762 mio. kr. mod 3.342 mio. kr. i 2023 og forrenter den gennemsnitlige egenkapital med 18,6 pct. p.a.

januar 2024 offentliggjorde koncernen sin forventning for 2024 til et resultat efter skat i intervallet 2.500-2.900 mio. kr.
juni 2024 opjusterede koncernen sin forventning for 2024 til et resultat efter skat i intervallet 2.800-3.100 mio. kr.
december 2024 ændrede koncernen sin forventning til et resultat efter skat i intervallet 2.700-2.900 mio. kr.

Årets resultat på 2.762 mio. kr. ligger indenfor den først udmeldte forventning til resultatet på 2.500-2.900 mio. kr.

Regnskabet er karakteriseret ved:

2024

Stigning i basisindtjening på 156 mio. kr., svarende til 2 pct., til 7.227 mio. kr.
Fald i handelsindtjening på 7 mio. kr.
Stigning i basisomkostninger på 176 mio. kr., svarende til 6 pct., til 3.312 mio. kr.
Nedskrivninger på udlån udgør en udgift på 595 mio. kr.
Fald i basisresultat på 649 mio. kr. til 3.588 mio. kr.
Beholdningsresultat på 73 mio. kr.
Poster med engangskarakter mv. udgør en udgift på 16 mio. kr.
Bankudlån på 82,5 mia. kr. (2023: 74,5 mia. kr.)
Indlån på 116,7 mia. kr. (2023: 111,7 mia. kr.)
Kapitalprocent på 21,4, heraf egentlig kernekapitalprocent på 17,8
Individuelt solvensbehov på 9,8 pct.
Foreslået udbytte på 26,88 kr. pr. aktie

4. kvartal

Basisindtjeningen udgør 1.780 mio. kr.
Nedskrivninger på udlån udgør en udgift på 508 mio. kr.
Periodens resultat efter skat udgør 366 mio. kr.

Resultatopgørelse

Koncernen (mio. kr.)	2024	2023
Basisindtjening	7.227	7.071
Handelsindtjening	268	275
Indtjening i alt	7.495	7.346
Basisomkostninger	3.312	3.136
Basisresultat før nedskrivninger	4.183	4.210
Nedskrivninger på udlån mv.	595	-27
Basisresultat	3.588	4.237
Beholdningsresultat	73	88
Resultat før engangsposter	3.661	4.325
Poster med engangskarakter, netto	-16	-44
Resultat før skat	3.645	4.281
Skat	883	939
Årets resultat	2.762	3.342

Basisindtjening

Den samlede basisindtjening stiger med 156 mio. kr. eller 2 pct. til 7.227 mio. kr. Stigningen kan primært henføres til højere indtægter på kapitalforvaltning.

Nettorenteindtægterne falder med 79 mio. kr. eller 2 pct. til 4.391 mio. kr. Faldet kan primært henføres til effekterne af et faldende renteniveau.

Indtægterne fra samarbejdet med Totalkredit udgør netto 442 mio. kr. (2023: 416 mio. kr.) efter tabsmodregning på 8 mio. kr. (2023: 8 mio. kr.). Samarbejdet med DLR Kredit har givet en indtægt på 127 mio. kr. (2023: 128 mio. kr.). Den samlede realkreditindtjening udgør 570 mio. kr. – en stigning på 25 mio. kr. eller 5 pct. i forhold til 2023. Stigningen kan primært henføres til fundede prioritetslån.

Indtjening fra omprioriterings- og lånegebyrer falder med 15 mio. kr. til 169 mio. kr. – et fald på 8 pct. i forhold til 2023. Faldet kan henføres til en lavere aktivitet på boligmarkedet.

Indtjening fra kapitalforvaltning stiger med 109 mio. kr. eller 32 pct. til 454 mio. kr. Stigningen kan henføres til positivt nettoflow i kapital under forvaltning og positiv markedsudvikling.

De øvrige indtjeningskomponenter stiger med 116 mio. kr. – en stigning på 8 pct. i forhold til 2023.

Basisindtjening

Koncernen (mio. kr.)	2024	2023
Nettorenter mv.	4.391	4.470
Realkredit	570	545
Betalingsformidling	293	268
Omprioriterings- og lånegebyrer	169	184
Kurtage og agio	484	467
Provisioner mv. investeringsforeninger
og pensionspuljer	315	310
Kapitalforvaltning	454	345
Depotgebyrer	103	96
Andre driftsindtægter	448	386
I alt	7.227	7.071

Handelsindtjening

Handelsindtjeningen udgør 268 mio. kr. mod 275 mio. kr. i 2023. Den tilfredsstillende indtjening kan henføres til høj aktivitet på særligt obligationsmarkedet i 2024.

Omkostninger og afskrivninger

Koncernens samlede omkostninger og afskrivninger stiger med 173 mio. kr. til 3.360 mio. kr. i forhold til 2023.

Omkostninger og afskrivninger

Koncernen (mio. kr.)	2024	2023
Personaleudgifter	1.920	1.863
Øvrige administrationsudgifter	1.261	1.162
Af- og nedskrivninger på immaterielle
og materielle aktiver	145	139
Andre driftsudgifter	34	23

I alt	3.360	3.187
Fordeler sig således:
Basisomkostninger	3.312	3.136
Beholdningsomkostninger	7	7

Basisomkostningerne udgør 3.312 mio. kr. mod 3.136 mio. kr. i 2023 – en stigning på 176 mio. kr. Heraf vedrører 61 mio. kr. overtagelsen af Coop Bank pr. 1. juli 2024.

For yderligere information om engangsomkostninger henvises til afsnittet herom på side 17.

Koncernen beskæftigede 2.094 medarbejdere (omregnet til heltid) ved udgangen af 2024 mod 2.029 ved udgangen af 2023. Årets stigning på 65 medarbejdere kan henføres til overtagelsen af Coop Bank.

Antallet af filialer er uændret, og ved udgangen af 2024 er der 54 filialer i Danmark og 3 i Tyskland.

Basisresultat før nedskrivninger på udlån

Basisresultat før nedskrivninger på udlån udgør 4.183 mio. kr. – et fald på 27 mio. kr. i forhold til 2023.

Nedskrivninger på udlån mv.

Nedskrivninger på udlån udgør en udgift på 595 mio. kr. I 2023 udgjorde nedskrivningerne en indtægt på 27 mio. kr.

Den største enkeltstående nedskrivning udgør 445 mio. kr. (hvoraf der er tabsbogført 200 mio. kr.). Kunden er under rekonstruktion med henblik på enten salg af virksomhed eller kapitalrejsning.

Ledelsesmæssige skøn

Koncernen har pr. 31. december 2024 fastholdt et ledelsesmæssigt skøn på 500 mio. kr. til afdækning af den makroøkonomiske usikkerhed. Det ledelsesmæssige skøn udgør 400 mio. kr. vedrørende erhvervskunder og 100 mio. kr. vedrørende privatkunder.

Det ledelsesmæssige skøn til afdækning af makroøkonomiske risici dækker mulige tab forbundet med et højt renteniveau, den geopolitiske situation samt risiko for handelskrig med toldmure som omdrejningspunkt.

For yderligere information henvises til den særskilte publikation Kreditrisiko 2024, der er tilgængelig på sydbank.dk.

Årets nedskrivninger fordelt på brancher

Koncernen (mio. kr.)	2024	2023
Landbrug m.m.	-42	-85
Handel	133	130
Fast ejendom	19	-36
Øvrige erhverv	587	48
Erhverv i alt	697	57
Privat	-102	-84
I alt	595	-27

Ultimo 2024 udgør den akkumulerede nedskrivnings- og hensættelsessaldo 2.188 mio. kr. (2023: 1.899 mio. kr.).

I 2024 udgør de konstaterede tab 406 mio. kr. (2023: 78 mio. kr.). Af de konstaterede tab er 187 mio. kr. tidligere nedskrevet (2023: 49 mio. kr.).

Der nedskrives for forventede kredittab på alle finansielle aktiver, der måles til amortiseret kostpris, og der hensættes tilsvarende til forventede kredittab på uudnyttede kreditter og finansielle garantier.

Regnskabsberetning

Nedskrivning for forventede kredittab afhænger af, hvorvidt kreditrisikoen for et finansielt aktiv er steget betydeligt siden første indregning, og foregår i 3 stadier. Den fra Alm. Brand Bank overtagne portefølje i stadie 3 indregnes under "kreditforringet ved første indregning":

Stadie 1 er faciliteter, hvor der ikke er sket en betydelig stigning i kreditrisikoen. Aktivet nedskrives med et beløb, der svarer til det forventede kredittab som følge af den sandsynlige misligholdelse i løbet af de kommende 12 måneder. Stadie 2 er faciliteter, hvor der er sket en betydelig stigning i kreditrisikoen. Aktivet overgår til stadie 2 og nedskrives med et beløb, der svarer til det forventede kredittab i aktivets levetid.

Stadie 3 er faciliteter, hvor det finansielle aktiv er misligholdt eller på anden måde er kreditforringet.

Kreditforringet ved første indregning er faciliteter, der ved overtagelsen af Alm. Brand Bank var kreditforringet. Disse indregnes på overtagelsen til dagsværdien af den overtagne fordring.

Koncernens bankudlån og nedskrivninger pr. 31. december 2024 fordelt på disse stadier fremgår af nedenstående tabel.

Kreditforringede bankudlån – stadie 3 – udgør 1,9 pct. (2023: 1,5 pct.) af de samlede bankudlån før nedskrivninger og 0,6 pct. (2023: 0,6 pct.) af de samlede bankudlån efter nedskrivninger.

Kreditforringede bankudlån fra overtagelsen af Alm. Brand Bank – kreditforringet ved første indregning – udgør 0,1 pct. (2023: 0,1 pct.) af de samlede bankudlån før nedskrivninger og 0,1 pct. (2023: 0,1 pct.) af de samlede bankudlån efter nedskrivninger.

Nedskrivningssaldoen vedrørende kreditforringede bankudlån i procent af kreditforringede bankudlån pr. 31. december 2024 udgør 66,3 (2023: 61,1).

			Kreditforringet
(Mio. kr.)	Stadie 1	Stadie 2	Stadie 3	ved første indregning	I alt
2024
Bankudlån før nedskrivninger	74.031	8.855	1.566	99	84.551
Nedskrivninger	380	599	1.038		2.017
Bankudlån efter nedskrivninger	73.651	8.256	528	99	82.534
2024 (pct.)
Nedskrivningssaldo i pct. af bankudlån	0,5	6,8	66,3		2,4
Andel af bankudlån før nedskrivninger	87,5	10,5	1,9	0,1	100,0
Andel af bankudlån efter nedskrivninger	89,3	10,0	0,6	0,1	100,0
2023
Bankudlån før nedskrivninger	66.698	8.325	1.138	112	76.273
Nedskrivninger	368	675	695		1.738
Bankudlån efter nedskrivninger	66.330	7.650	443	112	74.535
2023 (pct.)
Nedskrivningssaldo i pct. af bankudlån	0,6	8,1	61,1		2,3
Andel af bankudlån før nedskrivninger	87,5	10,9	1,5	0,1	100,0
Andel af bankudlån efter nedskrivninger	89,0	10,3	0,6	0,1	100,0

Fordeling af bankudlån og nedskrivninger

Basisresultat

Basisresultatet for 2024 udgør 3.588 mio. kr. – et fald på 649 mio. kr. i forhold til 2023.

Beholdningsresultat

Koncernens positionstagning og håndtering af likviditet har under ét givet en indtjening på 73 mio. kr. i 2024 mod en indtjening på 88 mio. kr. i 2023.

Beholdningsresultat

Koncernen (mio. kr.)	2024	2023
Positionstagning	10	20
Likviditetsfremskaffelse og -reserve	84	86
Strategiske positioner	-14	-11
Omkostninger	-7	-7
I alt	73	88

Koncernens renterisiko er positiv og vil således medføre et tab ved rentestigninger. I forhold til koncernens beholdninger af obligationer – herunder likviditetsberedskab – vurderes renterisikoen som beskeden.

Poster med engangskarakter, netto

Poster med engangskarakter udgør en udgift på 16 mio. kr. mod en udgift i 2023 på 44 mio. kr.

I 2024 sammensættes posten af omkostninger på 35 mio. kr. til udvikling af boligprocessen og 6 mio. kr. til udvikling af bank-/forsikringspartnerskab. Der er samtidig indtægtsført en værdiregulering vedrørende Fynske Bank på 25 mio. kr. i forbindelse med, at Fynske Bank ultimo 1. kvartal 2024 er blevet et associeret selskab. Hidtil var aktiebesiddelsen indregnet til børskursen. Pr. 31. marts 2024 indregnes aktierne til Sydbanks andel af den regnskabsmæssige indre værdi.

I 2023 var posten sammensat af omkostninger på 35 mio. kr. til udvikling af boligprocessen og 9 mio. kr. til udvikling af bank-/forsikringspartnerskab.

Årets resultat

Resultat før skat udgør 3.645 mio. kr. (2023: 4.281 mio. kr.). Skatten udgør 883 mio. kr. (2023: 939 mio. kr.), svarende til en effektiv skatteprocent på 24,2. Årets resultat udgør herefter 2.762 mio. kr. (2023: 3.342 mio. kr.).

Anden totalindkomst

Visse strategiske aktier er – i henhold til IFRS 9 – klassificeret med værdiregulering over anden totalindkomst i koncernregnskabet. Værdireguleringen i 2024 udgør 85 mio. kr. (2023: 39 mio. kr.).

Forrentning

Forrentning af aktionærernes egenkapital før og efter skat udgør henholdsvis 24,6 pct. og 18,6 pct. mod 30,3 pct. og 23,6 pct. i 2023. Resultatet pr. aktie er 50,9 kr. mod 58,8 kr. i 2023.

Modervirksomheden Sydbank

Bankens samlede indtægter før omkostninger og nedskrivninger på udlån udgør 7.542 mio. kr. (2023: 7.417 mio. kr.). Indtægterne indeholder det konsoliderede resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder på 86 mio. kr. (2023: 185 mio. kr.).

De samlede omkostninger, inklusive omkostninger med engangskarakter på 16 mio. kr. (2023: 44 mio. kr.), udgør 3.219 mio. kr. (2023: 3.128 mio. kr.).

Nedskrivninger på udlån mv. udgør 595 mio. kr. (2023: indtægt på 27 mio. kr.).

Resultatet før skat udgør 3.728 mio. kr. (2023: 4.316 mio. kr.).

Resultatet efter skat udgør 2.838 mio. kr. (2023: 3.375 mio. kr.).

Dattervirksomheder

Resultat efter skat for dattervirksomhederne udgør 47 mio. kr. (2023: 181 mio. kr.).

Koncernen 4. kvartal 2024

Kvartalets resultat før skat for koncernen udgør 450 mio. kr. (4. kvartal 2023: 1.107 mio. kr.). Skatten udgør 84 mio. kr., og periodens resultat 366 mio. kr. (4. kvartal 2023: 933 mio. kr.).

I forhold til 3. kvartal 2024 viser resultat før skat:
Basisindtjening på 1.780 mio. kr. (3. kvt.: 1.801 mio. kr.)
Handelsindtjening på 45 mio. kr. (3. kvt.: 70 mio. kr.)
Basisomkostninger på 859 mio. kr. (3. kvt.: 794 mio. kr.)
Nedskrivninger på udlån en udgift på 508 mio. kr. (3. kvt.: udgift på 63 mio. kr.)
Beholdningsresultat på 4 mio. kr. (3. kvt.: 33 mio. kr.)

Regnskabsberetning

Kvartalsvise resultater

Koncernen (mio. kr.)	4. kvt. 2024	3. kvt. 2024	2. kvt. 2024	1. kvt. 2024	4. kvt. 2023
Basisindtjening	1.780	1.801	1.797	1.849	1.844
Handelsindtjening	45	70	64	89	35
Indtjening i alt	1.825	1.871	1.861	1.938	1.879
Basisomkostninger	859	794	828	831	801
Basisresultat før nedskrivninger	966	1.077	1.033	1.107	1.078
Nedskrivninger på udlån mv.	508	63	16	8	-6
Basisresultat	458	1.014	1.017	1.099	1.084
Beholdningsresultat	4	33	12	24	30
Resultat før engangsposter	462	1.047	1.029	1.123	1.114
Poster med engangskarakter, netto	-12	-8	-11	15	-7
Resultat før skat	450	1.039	1.018	1.138	1.107
Skat	84	267	255	277	174
Periodens resultat	366	772	763	861	933

Balance

Pr. 31. december 2024 udgjorde koncernbalancen 193,7 mia. kr. mod 185,1 mia. kr. ultimo 2023.

Aktiver

Koncernen – ultimo (mia. kr.)	2024	2023
Tilgodehavender hos kreditinstitutter mv.	17,2	24,8
Udlån til dagsværdi (reverseforretninger)	23,8	16,7
Udlån til amortiseret kostpris (bankudlån)	82,5	74,5
Værdipapirer og kapitalandele mv.	35,2	37,8
Aktiver tilknyttet puljeordninger	27,0	22,9
Andre aktiver mv.	8,0	8,4
I alt	193,7	185,1

Koncernens bankudlån udgør 82,5 mia. kr. pr. 31. december 2024, hvilket er en stigning på 8,0 mia. kr. i forhold til 2023.

Bankudlån

Koncernen – ultimo (mia. kr.)	2024	2023
Erhvervskunder	68,3	61,8
Privatkunder	14,2	12,7
Offentlige myndigheder	0,0	0,0
I alt	82,5	74,5

Bankudlån til erhvervskunder stiger med 6,5 mia. kr., svarende til 10,5 pct. i forhold til 2023.

Bankudlån til privatkunder stiger med 1,5 mia. kr., svarende til 11,8 pct. i forhold til 2023, hvoraf 1,2 mia. kr. kan henføres til købet af Coop Bank.

Kreditfaciliteter til erhvervskunder

Koncernen – ultimo (mia. kr.)	2024	2023
Udnyttede faciliteter = udlån før
nedskrivninger	70,0	63,2
Ikke-udnyttede faciliteter	43,8	47,9
I alt	113,8	111,1

Koncernens samlede kreditfaciliteter til erhvervskunder er øget med 2,7 mia. kr. i forhold til 2023.

I 2024 har erhvervskunderne trukket 6,8 mia. kr. mere på deres kreditfaciliteter.

Passiver

Koncernen – ultimo (mia. kr.)	2024	2023
Gæld til kreditinstitutter mv.	6,1	6,4
Indlån og anden gæld	116,7	111,7
Indlån i puljeordninger	27,0	22,9
Udstedte obligationer	11,2	11,2
Andre passiver mv.	14,4	15,9
Hensatte forpligtelser	0,4	0,2
Efterstillede kapitalindskud	2,1	1,1
Egenkapital	15,8	15,7
I alt	193,7	185,1

Koncernens indlån udgør 116,7 mia. kr. Det er en stigning på 5,0 mia. kr. i forhold til 2023.

Kreditformidling

Udover traditionelle bankudlån formidler koncernen realkreditlån fra såvel Totalkredit som DLR Kredit. Koncernens samlede formidling af kreditter udgøres af bankudlån, prioritetslån fundet hos Totalkredit samt formidlede realkreditlån via henholdsvis Totalkredit og DLR Kredit.

Samlet kreditformidling

Koncernen – ultimo (mia. kr.)	2024	2023
Bankudlån	82,5	74,5
Fundede prioritetslån	3,5	4,2
Formidlede realkreditlån – Totalkredit	87,3	84,6
Formidlede realkreditlån – DLR	15,7	14,7
I alt	189,0	178,0

Koncernens samlede kreditformidling udgør 189,0 mia. kr. – en stigning på 11,0 mia. kr., svarende til 6,2 pct. i forhold til ultimo 2023. Heraf udgør Coop Bank 2,3 mia. kr.

Udviklingen kan henføres til en stigning i bankudlån på 8,0 mia. kr., et fald i fundede prioritetslån på 0,7 mia. kr. og en stigning i formidlede realkreditlån på 3,7 mia. kr.

Sydbank-aktien

Antal	2024	2023
Gns. antal aktier i omløb	53.288.904	56.032.491
Antal aktier i omløb ultimo året	51.425.137	54.582.651
Antal udstedte aktier ultimo året	54.588.420	56.500.320

Aktiekapital

Aktiekapitalen udgør 545.884.200 kr. ultimo 2024 – et fald på 19.119.000 kr. i forhold til ultimo 2023.

Antallet af aktier i omløb er faldet fra 54.582.651 (96,6 pct.) ved udgangen af 2023 til 51.425.137 (94,2 pct.) ved udgangen af 2024. Sydbank-aktiens indre værdi er 291,4 (2023: 273,9). Sydbank-aktiens slutkurs var 380,0, og børskurs/ indre værdi 1,30 ultimo 2024.

Egenkapital

Pr. 31. december 2024 udgør aktionærernes egenkapital 14.982 mio. kr. – en stigning på 32 mio. kr. siden primo året. Ændringen er sammensat af tilgang fra årets totalindkomst med 2.828 mio. kr., nettokøb af egne aktier på 1.115 mio. kr., udbetalt udbytte på 1.686 mio. kr. samt øvrige egenkapitalreguleringer på 5 mio. kr.

Kapitalforhold

Banken offentliggjorde 28. februar 2024 et nyt aktietilbagekøbsprogram på 1.200 mio. kr., dog maksimalt 8 mio. aktier. Aktietilbagekøbet foretages som led i en tilpasning og optimering af kapitalstrukturen i overensstemmelse med bankens kapitalmålsætning og kapitalpolitik.

Aktietilbagekøbsprogrammet blev igangsat 4. marts 2024 og blev afsluttet 23. januar 2025. Pr. 31. december 2024 er der tilbagekøbt 3.188.000 aktier med en transaktionsværdi på 1.126 mio. kr.

Koncernen har 25. januar 2024 udstedt supplerende kapital på 650 mio. nkr. og 550 mio. skr. Den 6. september 2024 er der yderligere udstedt 100 mio. euro samtidig med indfrielse af supplerende kapital på 75 mio. euro.

Koncernen har 31. maj 2024 udstedt SNP-lån – som Green Bonds – for 500 mio. euro. Koncernen har forpligtet sig til at bruge pengene fra obligationerne på finansiering af udlån, der bidrager til at reducere miljøbelastningen. Udstedelsen er sket som en naturlig refinansiering af SNP-lån, der er indfriet i september 2024.

Risikovægtede eksponeringer

De risikovægtede eksponeringer udgør 65,2 mia. kr. (2023: 61,9 mia. kr.) – en stigning på 3,3 mia. kr. Kreditrisikoen stiger med 1,5 mia. kr. Operationel risiko stiger 1,6 mia. kr., der kan henføres til den årlige genberegning, hvor de seneste 3 års indtjening indgår. Markedsrisiko er uændret i forhold til ultimo 2023, og andre eksponeringer viser en mindre stigning.

Risikovægtede eksponeringer

Koncernen – ultimo (mia. kr.)	2024	2023
Kreditrisiko	40,7	39,2
Markedsrisiko	6,0	6,0
Operationel risiko	11,9	10,3
Andre eksponeringer inkl. CVA	6,6	6,4
I alt	65,2	61,9

Stigningen i kreditrisiko kan primært henføres til stigende udlån til erhvervskunder.

Fordeling af bruttoeksponeringer på ratingklasser på henholdsvis privat- og erhvervsengagementer kan ses herunder.

Regnskabsberetning

Privat

Bruttoeksponeringen fordelt på ratingklasser kan illustreres således:

Bruttoeksponeringen udgøres af udlån, uudnyttede kredittilsagn, tilgodehavende renter, garantier samt modpartsrisiko på afledte finansielle instrumenter. Figuren omfatter eksponeringer, der behandles efter A-IRB-metoden. Eksponeringer vedrørende kunders misligholdelser (default) indgår ikke i fordelingen på ratingklasser. Nedskrivninger på eksponeringer er ikke fratrukket i eksponeringen.

Bruttoeksponeringen fordelt på ratingklasser viser en stigende andel i de 4 bedste ratingklasser.

Erhverv

Bruttoeksponeringen fordelt på ratingklasser kan illustreres som følgende:

Bruttoeksponering fordelt på ratingklasser

Bruttoeksponeringen fordelt på ratingklasser viser en uændret høj andel i de 4 bedste ratingklasser.

Der henvises til noten om kreditrisiko på side 150 samt den særskilte publikation Kreditrisiko 2024.

Solvens

Koncernen – ultimo (mio. kr.)	2024	2023
Risikovægtede eksponeringer	65.214	61.896
Egentlig kernekapital	11.635	11.671
Kernekapital	12.381	12.416
Kapitalgrundlag	13.936	13.056
Egentlig kernekapitalprocent	17,8	18,9
Kernekapitalprocent	19,0	20,1
Kapitalprocent	21,4	21,1

Egentlig kernekapitalprocent og kapitalprocent ultimo 2024 er opgjort til henholdsvis 17,8 og 21,4, hvor de tilsvarende procenter ultimo 2023 udgjorde 18,9 og 21,1.

Pr. 31. december 2024 er det individuelle solvensbehov opgjort til 9,8 pct. (2023: 10,2 pct.). Solvensbehovet består af et minimumskrav på 8 pct. under søjle I og et kapitaltillæg under søjle II. Ca. 56 pct. af solvensbehovet skal dækkes af egentlig kernekapital, svarende til 5,5 pct. af de risikovægtede eksponeringer.

Modervirksomhedens solvens

Egentlig kernekapitalprocent og kapitalprocent pr. 31. december 2024 er opgjort til henholdsvis 17,8 og 21,2 (2023: 18,3 og 20,4).

Kapitalpolitik

Koncernens kapitalpolitik understøtter til stadighed koncernens strategi og tilgodeser samtidig Sydbanks status som SIFI-institut samt fuld indfasning af kapitalreguleringen. Koncernens kapitalmålsætninger er en egentlig kernekapitalprocent i niveauet 14,5, en kernekapitalprocent i niveauet 16,0 og en kapitalprocent i niveauet 18,5. Kapitalmålene er fastsat for at sikre, at koncernen lever op til samtlige kapitalkrav, inklusive bufferkrav.

Der henvises endvidere til afsnittet Kapitalstyring på side 24-26.

Udbyttepolitik

Koncernens udbyttepolitik skal bidrage til den langsigtede værdiskabelse for aktionærerne. Målet er, under hensyntagen til vækstplaner og kapitalpolitik, at udbetale 30-50 pct. af årets resultat efter skat som udbytte.

Krav til subordinerede passiver og nedskrivningsegnede passiver

Finanstilsynet fastsætter én gang årligt krav til omfang af subordinerede passiver og nedskrivningsegnede passiver for danske institutter, herunder Sydbank. Pr. 31. december 2024 er kravet til subordinerede passiver og nedskrivningsegnede passiver henholdsvis 26,4 pct. og 24,1 pct. af de risikovægtede eksponeringer og kan opgøres således:

Krav og overdækning

31.12.2024	Subordinerede passiver		Nedskrivnings egnede passiver
Koncernen	Pct.	Mio. kr.	Pct.	Mio. kr.
Risikovægtede
eksponeringer		65.214		65.214
Kapitalkrav	26,4	17.216	24,1	15.717

Kapitalgrundlag		13.936		13.936
SNP-lån med restløbetid >
1 år		11.175		11.175
Dækning af kombineret
bufferkrav				-3.925
Dækning i alt	38,5	25.111	32,5	21.186
Overdækning	12,1	7.895	8,4	5.469

Sydbank-koncernen opfylder kravene pr. 31. december 2024 med en overdækning på 7.895 mio. kr. og 5.469 mio. kr.

Pr. 1. januar 2025 har Finanstilsynet fastsat kravene for Sydbank til henholdsvis 26,4 pct. og 24,1 pct. af de risikovægtede eksponeringer, hvilket er uændret i forhold til 2024. Kravene medfører, at overdækningen fortsat er henholdsvis 7.895 mio. kr. og 5.469 mio. kr.

Koncernen har udstedt Green Bonds for i alt 11,2 mia. kr., der indgår i ovenstående opgørelse af subordinerede og nedskrivningsegnede passiver.

Markedsrisiko

Pr. 31. december 2024 udgør koncernens renterisiko 150 mio. kr. (2023: 65 mio. kr.). Koncernen vil således tabe på en rentestigning.

Koncernen har uændret en meget lav valutakursrisiko samt en fortsat beskeden aktieposition.

Funding og likviditet

Retningslinjerne for opgørelse af Liquidity Coverage Ratio – LCR – foreskriver afløb af forpligtelser under hensyntagen til modpart, størrelse af funding, sikringsforhold og løbetid. De mest stabile indlån favoriseres således i forhold til større indlån, især større indlån fra erhvervsvirksomheder og finansielle modparter.

Koncernens LCR er 230 pct. pr. 31. december 2024 (2023: 223 pct.).

LCR

Koncernen – ultimo (mia. kr.)	2024	2023
Likviditetsbuffer i alt	61,9	57,7
Nettooutflow	27,0	25,9
LCR (pct.)	230	223

Koncernen har opfyldt kravet – på 100 pct. – til LCR hele året og har, som det fremgår, en betydelig overdækning pr. 31. december 2024.

NSFR

Retningslinjerne for opgørelse af Net Stable Funding Ratio – NSFR – foreskriver en tilgængelig stabil finansiering, der overstiger den nødvendige stabile finansiering. Den nødvendige stabile finansiering beregnes med udgangspunkt i aktivernes balanceværdier og stabilitetsgrad, hvor de højeste krav til stabilitetsgrad findes på ikke-likvide aktiver med lang løbetid. Den tilgængelige stabile finansiering beregnes med udgangspunkt i finansieringens balanceværdier og stabilitetsgrad, hvor de højeste stabilitetsgrader findes på egenkapital og finansiering med lang løbetid.

Pr. 31. december 2024 udgør koncernens NSFR 138 pct. (2023: 140 pct.).

NSFR

Koncernen – ultimo (mia. kr.)	2024	2023
Nødvendig stabil finansiering	100,1	90,8
Tilgængelig stabil finansiering	137,6	126,9
NSFR (pct.)	138	140

Koncernen har opfyldt kravet – på 100 pct. – til NSFR i hele året og har en betydelig overdækning pr. 31. december 2024.

Regnskabsberetning

Funding ratio

Koncernen – ultimo (mia. kr.)	2024	2023
Egenkapital og efterstillet kapital	17,9	16,9
SNP-lån med restløbetid > 1 år	11,2	11,2
Stabile indlån	110,8	104,5
Stabil funding i alt	139,9	132,6
Bankudlån	82,5	74,5
Funding ratio (pct.)	170	178

Koncernens stabile funding overstiger koncernens udlån med 57,4 mia. kr. pr. 31. december 2024 (2023: 58,1 mia. kr.).

Regnskabsmæssige skøn

De anvendte skøn i relation til usikkerhed ved indregning og måling af aktiver og forpligtelser er baseret på forudsætninger, som ledelsen vurderer som forsvarlige, men som i sagens natur er usikre. De kan således vise sig at være ufuldstændige eller unøjagtige som følge af en anden udvikling end den forventede – det være sig i den omverden, koncernen fungerer i, eller i forhold vedrørende kunder eller forretningsrelationer i øvrigt. For nærmere omtale henvises til note 2.

Rating

Moody's seneste rating af Sydbank:
Outlook:	Positive
Long-term deposit:	A1
Baseline Credit Assessment	Baa1
Senior unsecured:	A1
Short-term deposit:	P-1

Tilsynsdiamant

Tilsynsdiamanten opstiller en række pejlemærker for, hvad der som udgangspunkt anses som pengeinstitutvirksomhed med forhøjet risiko.

Overskridelser af tilsynsdiamanten medfører reaktioner fra Finanstilsynet.

Opgørelsen af summen af de 20 største eksponeringer er ændret, så opgørelsen svarer til definitionerne fra CRR. Ændringen af opgørelsesmetoden er den primære årsag til, at pejlemærket er faldet fra 137 ultimo 2023 til 110 pr. 31. december 2024.

Pr. 31. december 2024 opfylder såvel koncernen som modervirksomheden alle tilsynsdiamantens pejlemærker.

Tilsynsdiamantens pejlemærker

Koncernen	2024	2023
Summen af 20 største eksponeringer
< 175 pct.	110	137
Udlånsvækst < 20 pct. om året	11	1
Ejendomseksponering < 25 pct.	12	10
Likvidtitetspejlemærke > 100 pct.	228	241

Gearingsgrad

CRR2-forordningen indeholder et gearingskrav på minimum 3 pct. – defineret som kernekapital i procent af den samlede eksponering.

Koncernens gearingsgrad er 6,4 pct. pr. 31. december 2024 (2023: 6,5 pct.) under hensyntagen til overgangsreglerne.

SIFI

Sydbank er udpeget som SIFI i Danmark, og der gælder et yderligere bufferkrav for egentlig kernekapital på 1 pct. Det er hensigten, at de danske SIFI-kapitalkrav skal være på niveau med kravene i andre sammenlignelige europæiske lande.

EU-regler om genopretning og afvikling

I henhold til lovgivningen skal hvert kreditinstitut opfylde minimumskrav for nedskrivningsegnede passiver (NEPkrav). Pr. 1. januar 2025 har Finanstilsynet fastsat NEP-kravet for Sydbank til 24,1 pct. af de risikovægtede eksponeringer, hvilket er uændret i forhold til 2024.

Det generelle afviklingsprincip for SIFI'er er, at de skal kunne restruktureres og sendes tilbage på markedet med tilstrækkelig kapitalisering til at sikre markedets tillid. Koncernens NEP-krav beregnes med udgangspunkt i de risikovægtede eksponeringer med en faktor fastsat som summen af 2 gange solvensbehovet tillagt det kombinerede kapitalbufferkrav med undtagelse af den kontracykliske buffer.

Opbygningen af afviklingsformuen er afsluttet pr. 31. december 2024. Kreditinstitutterne har bidraget i forhold til deres relative størrelse og risiko i Danmark. Afviklingsformuen er pr. 31. december 2024 af en størrelse, der svarer til mindst 1 pct. af de dækkede indskud i alle danske kreditinstitutter.

Koncernens bidrag til afviklingsformuen udgør 34 mio. kr. for 2024.

Basel IV

Siden Basel-komitéen i 2017 offentliggjorde sine anbefalinger til ændringer vedrørende opgørelse af kapitalkrav – Basel IV – har EU arbejdet på at implementere disse i CRR (forordning) eller CRD (direktiv).

En del af de foreslåede ændringer er allerede implementeret, og i slutningen af maj 2024 blev den resterende del vedtaget med implementering 1. januar 2025. Der er tale om implementering over en længere periode og med væsentlige overgangsregler.

Den del af forordningen, der dækker markedsrisiko, (FRTB), er dog udskudt til 1. januar 2026.

Koncernen forventer en begrænset effekt på koncernens kapitalkrav som følge af overgangen til Basel IV.

Sektorspecifik systemisk buffer

juni 2024 har regeringen aktiveret den sektorspecifikke systemiske buffer for eksponeringer mod ejendomsselskaber med en sats på 7 pct. af eksponeringernes risikovægtede aktiver.

Bufferen omfatter eksponeringer mod ejendomsselskaber, dvs. erhverv i branchen "Gennemførelse af byggeprojekter" samt "Fast ejendom", mens eksponeringer mod "Almene boligselskaber" og "Andelsforeninger" i branchen "Fast ejendom" undtages.

For banken medfører det en sektorspecifik systemisk buffer på ca. 0,2 pct. i tillæg til de regulatoriske kapitalkrav.

Aktionærer

Sydbank-aktien gav i 2024 et afkast på 40 pct. (2023: 6 pct.) som følge af stigningen i børskursen i løbet af året samt udbetaling af udbytte for 2023.

Bestyrelsen foreslår på generalforsamlingen, at der udbetales 50 pct. af koncernens overskud efter skat i udbytte, svarende til 26,88 kr. pr. aktie, samt at der doneres 18 mio. kr. til Sydbank Fonden.

Forventninger til 2025

Der forventes moderat vækst i dansk økonomi.

Resultat efter skat forventes at være i intervallet 2.200- 2.600 mio. kr.

Forventningen til resultatet er baseret på, at Danmarks Nationalbank i 2025 nedsætter indskudsbevisrenten med 1 procentpoint.

Forventningerne er forbundet med usikkerhed og afhænger af udviklingen på de finansielle markeder samt de makroøkonomiske forhold, der bl.a. kan påvirke niveauet for nedskrivninger.

Kapitalstyring

Koncernens kapitalstyring sikrer en effektiv kapitalanvendelse i forhold til koncernens overordnede kapitalmål. Koncernens risikoprofil fastlægges under hensyntagen til kapitalmålene, der primært tilgodeser, at der er tilstrækkelig kapital til at dække koncernens vækstforventninger og løbende udsving i de risici, som koncernen påtager sig.

Koncernen anvender interne ratingmodeller til styring af kreditrisici på koncernens erhvervs- og privatkundeporteføljer. Koncernen anvender den avancerede interne metode for både privatkunder og erhvervskunder til opgørelse af koncernens kapitalkrav.

Koncernen anvender standardmetoden til opgørelse af kreditrisiko på eksponeringer mod stater, kreditinstitutter og enkelte delporteføljer.

Yderligere oplysninger, herunder risikovægtede eksponeringer (RVE), kapitaloplysninger og kapitalprocenter, fremgår af note 3.

Koncernens kapitalstyring har fokus på 4 kapitalstørrelser: minimumskapital, det tilstrækkelige kapitalgrundlag, kapitalkrav inkl. buffere og kapitalgrundlaget.

Minimumskapitalen er den nødvendige kapital i henhold til CRR, og det tilstrækkelige kapitalgrundlag er koncernens opgørelse af den kapital, som er passende til at sikre indskydere mod tab under de gældende konjunkturer. Solvensbehovet er defineret som det tilstrækkelige kapitalgrundlag i procent af de risikovægtede eksponeringer.

Kapitalkravet inkl. buffere beregnes som solvensbehovet med tillæg af det kombinerede bufferkrav, der udgør 6,0 pct. pr. 31. december 2024.

Kapital og solvens samt kapitalkrav

Pct. af risikovægtede eksponeringer	31.12.2024
Kapital og solvens
Egentlig kernekapitalprocent	17,8
Kernekapitalprocent	19,0
Kapitalprocent	21,4
Kapitalkrav (inkl. buffere)*
Samlet kapitalkrav	15,8
Krav til egentlig kernekapital	11,5
- heraf SIFI-buffer	1,0
- heraf kapitalbevaringsbuffer	2,5
- heraf kontracyklisk buffer**	2,3
- heraf sektorspecifik systemisk buffer	0,2
Kapitaloverdækning
Egentlig kernekapital	6,3
Kapitalgrundlag	5,6

* Det samlede kapitalkrav består af det individuelle solvensbehov og et kombineret bufferkrav. Den kontracykliske buffer fastsættes af Erhvervsministeriet og kan maksimalt udgøre 2,5 pct. Satsen er p.t. opgjort til 2,3 pct.

** Den kontracykliske buffer er opgjort som et eksponeringsvægtet gennemsnit af de specifikke satser i de lande, hvor virksomhederne, som eksponeringerne er rettet mod, er hjemmehørende. Satsen for eksponeringer mod virksomheder hjemmehørende i Danmark er 2,5 pct.

Udvalgene i koncernens risikoorganisation refererer direkte til direktionen. Udvalgene identificerer, overvåger og vurderer risici indenfor de enkelte risikoområder og sikrer udarbejdelse af modeller og principper for opgørelse af risici. Udvalgene påser, at bankens forretningsområder proaktivt udøver deres forretning og forholder sig til identificerede risici. Udvalgene behandler årligt en risikovurdering for eget område. Koncernens risikoansvarlige er medlem af alle udvalgene, jf. afsnittet om risikostyring på side 149.

Fastsættelsen af det tilstrækkelige kapitalgrundlag foretages med afsæt i Finanstilsynets tilgang (8+). Oplæg til fastsættelsen af det tilstrækkelige kapitalgrundlag udarbejdes af Risiko og behandles i kapitaludvalget. Med udgangspunkt i oplægget drøftes og fastsættes det tilstrækkelige kapitalgrundlag af bestyrelsen.

Oplægget tager udgangspunkt i kapitaldækningsreglerne (søjle I), og der foretages tillæg for risici, som vurderes ikke er tilstrækkeligt dækket under søjle I. Der er ultimo 2024 foretaget tillæg på kreditrisiko, markedsrisiko, operationel risiko og andre eksponeringer.

Modellerne, som anvendes til søjle I-opgørelsen, er nærmere beskrevet i note 3.

Det tilstrækkelige kapitalgrundlag/solvensbehov fordeler sig således:

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag/		Pct. af
solvensbehov	Mio. kr.	RVE
Kreditrisiko	3.872	5,9
Markedsrisiko	850	1,3
Operationel risiko	1.105	1,7
Andre eksponeringer	567	0,9
Tilstrækkeligt kapitalgrundlag/solvensbehov	6.394	9,8

Under andre eksponeringer er blandt andet indregnet materielle aktiver og koncernens anlægsaktier.

Kapitalgrundlaget er den faktiske kapital, som koncernen råder over.

Med udgangspunkt i det tilstrækkelige kapitalgrundlag kan koncernens kapitalstruktur specificeres på følgende måde pr. 31. december 2024:

		Pct. af
Kapitalstruktur	Mio. kr.	RVE
Tilstrækkeligt kapitalgrundlag/solvensbehov	6.394	9,8
Kombineret bufferkrav	3.925	6,0
Kapitalkrav inkl. kombineret bufferkrav	10.319	15,8
Overskydende kapital	3.617	5,6
Kapitalgrundlag	13.936	21,4

Bestyrelsen har fastsat interne kapitalmål, der sikrer tilstrækkelig kapital, også under ugunstige makroøkonomiske forhold. Ved fastsættelsen af kapitalmål og den løbende vurdering heraf indgår stresstest som et vigtigt element.

Formålet med stresstest er at vurdere effekten af ugunstige begivenheder på kapitalbehov og indtjening. Der foretages stresstestberegninger, der viser effekten for de kommende 3 år under givne økonomiske scenarier.

Som grundlag for stresstestberegninger har koncernen pr. 31. december 2024 fastlagt følgende makroøkonomiske scenarier:

Basisscenarie, der afspejler koncernens forventninger til udviklingen i økonomien.

Global krise, der afspejler, at dansk økonomi rammes af et tilbageslag i 2025, som forstærkes i 2026, hvor der indtræder en dyb global recession. Faldet i BNP er på niveau med faldet under finanskrisen – samlet 6,1 pct. i perioden. Faldet i BNP kombineret med det høje renteniveau udløser store fald i boligpriser og stigende arbejdsløshed. Der forventes et relativt stort fald i husholdningernes indlån, uændrede

udlån i 2025, og herefter fald på 5 pct. i 2026 og 2,5 pct. i 2027. Inflationen forventes at stige svagt i de første 2 år for herefter at falde i det sidste år. Renteniveauet er marginalt faldende i perioden. Aktiekurserne falder med 50 pct. i 2025.

Global recession, der afspejler, at dansk økonomi rammes af et tilbageslag i 2025, som forstærkes i 2026, hvor der indtræder en dyb global recession. Scenariet tager afsæt i Finanstilsynets stressscenarie, men det er bankens vurdering, at centralbankerne vil reducere renterne væsentligt i løbet af stressperioden, hvilket ikke er tilfældet i Finanstilsynets stressscenarie. Renteændringerne vurderes at påvirke udviklingen i BNP, boligpriser, arbejdsløshed og aktiekurserne i mindre negativ retning end ved "global krise". BNP falder samlet med 4,6 pct. i perioden. Faldet i BNP medfører store fald i boligpriser og stigende arbejdsløshed i perioden, hvilket forventes at medføre fald i husholdningernes indlån. Der forventes uændrede udlån i 2025 og herefter fald på 4 pct. i 2026 og 2,5 pct. i 2027. Inflationen forventes at falde svagt i de første 2 år for herefter at falde i det sidste år. Renteniveauet falder i perioden – pengemarkedsrenten med 270 bp, den 1-årige obligationsrente med 290 bp og den 30-årige obligationsrente med 170 bp. Aktiekurserne falder med 35 pct. i 2025.

Rentefald på 200 bp, der afspejler, at europæisk økonomi rammes hårdere end ventet af tilbagegang, hvilket tvinger Den Europæiske Centralbank (ECB) til at sænke renten med samlet 200 bp i 2025 og 2026. Tiltaget har ikke helt den forventede effekt, og der ses afmatning af europæisk økonomi i både 2026 og 2027. BNP falder i 2025 og 2026 for herefter at stige igen i 2027. Boligpriserne falder i 2025 med 5 pct. for herefter at stige med 1,5 pct. i både 2026 og 2027, ligesom arbejdsløsheden stiger i perioden. Der forventes negativ udlånsvækst på 3,5 pct. i 2025, som modsvares af udlånsvækst på 0,5 pct. i 2027. Indlån forventes at stige med 1,5 pct. i 2025 for herefter at falde med 1 pct. i 2026 og 2027. Inflationen er stort set uændret, og renteniveauet forventes at falde i niveauet 170 bp i perioden. Aktiekurserne falder med 20 pct. i 2025 og stiger igen med 5 pct. i 2027.

Handelskrig USA og Europa, der afspejler, at USA hæver toldafgifter på import af udvalgte varer fra Europa, hvilket rammer europæiske og danske virksomheder, der eksporterer til USA. Faldende efterspørgsel medfører afmatning af europæisk økonomi, hvilket får Den Europæiske Centralbank (ECB) til at sænke renten i både 2025 og 2026 med henblik på at afbøde de negative vækstkonsekvenser for europæisk økonomi. BNP ligger i perioden på et lavere niveau end Nationalbankens skøn for 2024, men er stadig positiv. Boligpriserne stiger i perioden moderat, og der ses

Kapitalstyring

stigende arbejdsløshed i alle år. Der forventes negativ udlånsvækst på 1 pct. i 2025, som modsvares af udlånsvækst på 1 pct. i 2027. Indlån forventes at stige med 1,5 pct. i 2025 for herefter af falde med 1 pct. i både 2026 og 2027. Inflationen ligger i perioden på et højere niveau end Nationalbankens skøn for 2024. Renteniveauet falder i perioden – pengemarkedsrenten og den 1-årige obligationsrente med 130 bp og den 30-årige obligationsrente med 80 bp. Aktiekurserne falder med 15 pct. i 2025 for herefter at stige igen med 5 pct. i 2027.

Global handelskrig, der afspejler en situation, hvor USA efter præsidentskiftet indleder en omfattende handelskrig med Europa. For at undgå toldmure forsøger Europa at forhandle løsninger med USA, men uden held. Handelskrigen breder sig globalt og medfører gengældelsestold fra mange lande overfor USA. Situationen medfører tilbagegang i europæisk økonomi. Den Europæiske Centralbank (ECB) holder igen med rentesænkninger henset til den høje inflation. BNP ligger lavere end Nationalbankens skøn for 2024 og er negativ i 2025 og 2026. Boligpriserne falder i 2025 og 2026 med samlet 7,5 pct. og stiger i 2027 med 1,5 pct. Arbejdsløsheden er stigende i hele perioden. Der forventes negativ udlånsvækst på henholdsvis 2,5 pct. i 2026 og 1 pct. i 2027. Indlån forventes at stige med 3 pct. i 2025 for herefter at falde med 1 pct. i 2026. Inflationen ligger i perioden i et noget højere niveau end Nationalbankens skøn for 2024. Renteniveauet er marginalt faldende i perioden. Aktiekurserne falder med 30 pct. i 2025.

Scenarierne og deres relevans vurderes løbende, og ledelsen godkender scenarierne som baggrund for de videre stresstestberegninger.

De gennemførte stresstest viser, at koncernen er tilstrækkeligt kapitaliseret, og at de fastsatte kapitalmål er forsigtige.

I hele 2024 har koncernen til fulde levet op til både eksterne og interne kapitalkrav.

Med afsæt i risikorapporteringen pr. 31. december 2024, herunder koncernens ICAAP og ILAAP, behandler bestyrelsen en samlet risikovurdering, som har til formål at synliggøre koncernens enkelte og samlede risici.

Risikovurderingen indeholder en beskrivelse og vurdering af de risikotyper, som koncernen er udsat for, herunder en vurdering af forretningsmodellens indflydelse på risici og risikoniveau, samt hvilke aktiviteter de enkelte risici er knyttet til.

De væsentligste risikotyper og -vurderinger er:

Kreditrisiko, der er nærmere beskrevet i "Noter Risikostyring" samt i "Kreditrisiko 2024", som er tilgængelig på bankens hjemmeside – sydbank.dk.
Markedsrisiko, likviditetsrisiko og operationel risiko, som er nærmere beskrevet i "Noter – Risikostyring".
Stresstest, herunder især konsekvenser for kapital og indtjening, jf. ovenfor.
Koncernens risikoorganisation, som er nærmere beskrevet ovenfor og i "Noter – Risikostyring".
Koncernens samlede kontrolmiljø, herunder compliance, hvidvask, GDPR og it-sikkerhed, som er nærmere beskrevet i "Ide- og forretningsgrundlag" og "Organisation og selskabsledelse".
Koncernens kapital og sammensætning heraf, jf. ovenfor.
Medarbejderressourcer, herunder en vurdering af kompetencer og antal.
Kommunikation, herunder koncernens evne til at kommunikere internt på en hurtig, effektiv og målrettet måde, koncernens evne til at kommunikere eksternt på en sådan måde, som opfylder lovgivningens og eksterne interessenters forventninger, samt kommunikation via sociale medier.

Risikovurderingen danner grundlag for en vurdering af, hvorvidt politikker og retningslinjer er betryggende i forhold til de forretningsmæssige aktiviteter, organisation og ressourcer samt markedsforhold.

Bestyrelsen har godkendt risikovurderingen og vurderer, at risici og risikostyringen er passende i forhold til forretningsmodel, risikoappetit og kapital.

For yderligere informationer om risici og risikostyringen heraf henvises til "Noter – Risikostyring".

Risikostyring og intern kontrol vedrørende regnskabsaflæggelse

Væsentlige interne kontroller og risikostyringssystemer

Sydbanks risikostyring og interne kontroller i forbindelse med regnskabsaflæggelsen er tilrettelagt med henblik på at aflægge:

Et internt regnskab, der giver mulighed for at måle og følge op på koncernens præstation.
Et eksternt regnskab, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, og som er i overensstemmelse med de EU-godkendte internationale regnskabsstandarder (IFRS) og yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede finansielle selskaber.

Koncernens interne kontroller og risikostyringssystemer opdateres løbende og er udformet med henblik på at identificere og eliminere fejl og mangler i regnskabet. De interne kontroller og risikostyringssystemer giver en høj grad af sikkerhed for, at alle væsentlige fejl og mangler opdages og korrigeres.

Overordnet kontrolmiljø

Det er direktionens ansvar at opretholde effektive interne kontroller og et risikostyringssystem i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. Direktionen har designet og implementeret kontroller, som anses for nødvendige og effektive i relation til at imødegå de identificerede risici ved regnskabsaflæggelsen.

Risikovurdering

Bestyrelsen og direktionen vurderer løbende de risici, som knytter sig til koncernen, herunder de risici, som påvirker regnskabsaflæggelsen. I årsrapporten er de væsentligste identificerede risici beskrevet i "Regnskabsmæssige skøn og vurderinger" (note 2).

Direktionen og Revisionsudvalget tager løbende stilling til, om der skal igangsættes nye interne kontroller for at imødegå identificerede risici. Revisionsudvalget gennemgår herudover løbende særligt risikofyldte områder.

Der er etableret procedurer, som skal sikre, at Sydbank til stadighed overholder relevant lovgivning og andre regulativer i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. Revisionsudvalget orienteres løbende om væsentlige ændringer af lovgivningen.

Overvågning

I forbindelse med udarbejdelsen af årsregnskabet gennemføres analyser og kontrolaktiviteter, som skal sikre, at regnskabsaflæggelsen sker i overensstemmelse med IFRS som beskrevet i "Anvendt regnskabspraksis" (note 1).

Investor Relations

For at understøtte de strategiske mål sikrer koncernen, at interessenter modtager korrekt og fyldestgørende information. Det gøres ved at målrette kommunikationen til investorerne i henhold til best practice og ved at opretholde en høj grad af professionalisme.

Koncernen understøtter og udbygger relationer til investorer og analytikere ved at afholde roadshows i forbindelse med offentliggørelse af regnskaber.

Ledelsen varetager desuden kontakten til analytikere, aktionærer og potentielle investorer på en række seminarer og konferencer, hvor aktuelle forhold vedrørende Sydbank præsenteres og diskuteres.

Kontakten med analytikere, aktionærer og potentielle investorer er i 2024 sket ved såvel fysiske som virtuelle møder.

Sydbank-aktien

Sydbank-aktien er noteret på Nasdaq Copenhagen og indgår fra 23. december 2024 i OMX C25-indekset.

Sydbank-aktien steg fra kurs 293,6 ultimo 2023 til kurs 380,0 ultimo 2024, svarende til en stigning på 29,4 pct. Tillagt det i 2024 udbetalte udbytte på 30,56 kr. pr. aktie udgjorde afkastet til aktionærerne 39,8 pct. Til sammenligning steg bankindekset 15,7 pct.

Sydbank-aktien	2024	2023
Aktiekapital, mio. kr.	546	565
Total markedsværdi, ultimo året, mio. kr.	19.542	16.025
Børskurs, ultimo året	380,0	293,6
Årets resultat pr. aktie, kr.	50,9	58,8
Udbytte pr. aktie, kr.	26,88	30,56
Indre værdi pr. aktie, kr.	291,4	273,9
Børskurs/indre værdi pr. aktie	1,30	1,07

Ved udgangen af 2024 blev Sydbank-aktien dækket af 5 analytikere.

Den gennemsnitlige daglige omsætning i Sydbank-aktien var 48 mio. kr. i 2024 mod 42 mio. kr. i 2023. Aktien var den 21. mest omsatte på Nasdaq Copenhagen.

Udbyttepolitik

Sydbanks overordnede finansielle målsætning er at give sine aktionærer et konkurrencedygtigt afkast i form af kursstigninger og udbyttebetaling.

Udbyttepolitikken skal bidrage til den langsigtede værdiskabelse for aktionærerne. Målet er under hensyntagen til vækstplaner og kapitalpolitik at udbetale 30-50 pct. af årets resultat efter skat som udbytte.

I 2024 udbetalte Sydbank et udbytte på 50 pct., jf. bankens udbyttepolitik, svarende til 30,56 kr. pr. aktie.

I forlængelse af udbetalingen af udbyttet i 2024 har Sydbank indenfor aktietilbagekøbsprogrammet erhvervet 3.384.000 stk. egne aktier for 1.200 mio. kr., afsluttet den 23. januar 2025.

Aktietilbagekøbet er foretaget som led i tilpasningen til koncernens kapitalmål.

Koncernens målsætning er en egentlig kernekapitalprocent i niveauet 14,5, en kernekapitalprocent i niveauet 16,0 og en kapitalprocent i niveauet 18,5.

På grundlag af et solidt kapitalgrundlag vil der være mulighed for at igangsætte et nyt aktietilbagekøbsprogram på 1.350 mio. kr. med en forventet gennemførelse i perioden primo marts 2025 til ultimo januar 2026, således at der samlet udloddes 2.727 mio. kr. til Sydbanks aktionærer, svarende til 99 pct. af årets resultat efter skat.

Idé- og forretningsgrundlag

Sydbank er en bank med et solidt økonomisk fundament, som giver plads til flere forretninger med såvel nye som eksisterende kunder. Vi vil vokse på et sundt og velfunderet grundlag. Sydbank ønsker at forblive en bank på egne præmisser, og vi stræber efter at være den foretrukne samarbejdspartner. Vi har fokus på egne produkter, men benytter samarbejdspartnere til en bred vifte af finansielle ydelser såsom realkredit, pension og forsikring.

Sydbanks primære formål er at opfylde kundernes behov for finansielle ydelser. Dette formål realiseres med udgangspunkt i en holdning om, at Sydbank skal være blandt de absolut bedste i Danmark til at drive bank og rådgive kunderne ud fra deres unikke situation.

Sydbanks sønderjyske rødder udgør sammen med bankens grundfortælling grundlaget for Sydbank som en selvstændig bank, der kan og vil selv.

Sydbanks grundfortælling

BARE BANK

Sydbank er sat i verden for at være en bank tæt på dig. Vi finder løsningerne der, hvor de er, hurtigt og effektivt. Vi bygger på relationerne mellem mennesker. Og vi har fokus på det vigtige, nemlig bankdrift og sundt købmandskab.

Bank – helt enkelt

VORES BANK

Med rødder i det sønderjyske driver vi i dag en stærk og selvstændig landsdækkende bank, der kan og vil selv. For rygraden af dansk erhvervsliv og de privatkunder, der sætter pris på professionel rådgivning, er vi en bank for de fleste – men ikke den samme bank for alle. Gammeldags nærvær, ny teknologi – vi bruger det, der virker. Vi kender vores kunder og er tæt på dem med rådgivning i øjenhøjde. Med de bedste samarbejdspartnere i ryggen skaber vi konkurrencekraft.

Vores bank – dygtighed og relationer skaber værdi

SYDBANK

Vi driver en bank med 3 løfter – til kunderne, til medarbejderne og til aktionærerne. Kend os på værdiskabelsen for vores kunder. Kend os på, at vi ser dygtige og engagerede medarbejdere som vores vigtigste aktiv. Og kend os på, at vores lønsomhed altid er så god, at vi også i fremtiden er en fri og handlekraftig bank.

Sydbank – hvad kan vi gøre for dig?

Idé- og forretningsgrundlag

Sydbanks forretningsmodel

I Sydbank har vi fokus på det vigtige, nemlig bankdrift og sundt købmandskab. Vi kalder det 'Bank – helt enkelt'. Den klassiske forretningsmodel for pengeinstitutter består i at foretage en optimal risikostyring, når korte indlån omdannes til lange udlån. Dette er fortsat grundlaget for Sydbanks forretningsmodel.

Sydbank er en landsdækkende full-service rådgivningsbank. Bankens forretningsmodel består udover egenproducerede ind- og udlånsprodukter af aktiviteter indenfor betalingsformidling, handel med værdipapirer og kapitalforvaltning samt formidling af produkter indenfor realkredit, investeringspleje og forsikring via samarbejdspartnere.

Sådan fungerer Sydbank

Egenkapital I Sydbank driver vi bank med et løfte om at levere en konkurrencedygtig forrentning af egenkapitalen samt sikre en god lønsomhed til gavn for aktionærerne. Derfor tilstræber Sydbank at have en egenkapitalforrentning, der overstiger kapitalomkostningerne. Råvarer Bankens likviditet er råvaren, som anvendes til fremstilling af bankens egenproducerede udlåns-Produktion Sydbanks produktion består i det klassiske og sunde bankhåndværk, hvor kunderne kreditvurderes med udgangspunkt i kreditanalyser og ratings. Kreditvurderingen af kunderne er afgørende for bankens kapitalforbrug, råvarerne, og er dermed også bestemmende for bankens prissætning. Foruden det klassiske og sunde bankhåndværk udgør overholdelse af love og regler en stor del af produktionsaktiviteterne, herunder bekæmpelse af hvidvask. En stor del af bankens omkostninger er bundet til bankens produktion, hvorfor en kontinuerlig effektivisering af arbejdet er afgørende for at reducere bankens driftsomkostninger. Værditilbud skabes gennem værdiskabende rådgiv-Egenkapital Råvarer (Likviditet, LCR) Produktion (IRB, rating, solvens og kapital) Værditilbud Realkredit Dataregistrering Lovoverholdelse Compliance Kreditanalyse Pengemarked Obligationsudstedelser Indlån Rådgivning Formueforvaltning Betalingsformidling Udlån Pris AML

produkter. Likviditeten består hovedsagelig af indlån, men også af likviditet fremskaffet via pengemarkedet eller via obligationsudstedelser. Det er afgørende for bankens konkurrencekraft at kunne fremskaffe likviditet til så konkurrencedygtige priser som muligt. Sydbank tilstræber derfor en stærk kreditrating.

Bankens værditilbud til kunderne ning, opbygning af langvarige relationer samt udbud af relevante produkter og services til konkurrencedygtige priser. Sydbank tilstræber en prissætning af bankens produkter og ydelser, som sikrer, at kunderne er profitable, dvs. at priserne overstiger kapitalomkostningerne og produktionsomkostningerne.

Sydbanks værdikæde

Sydbanks forretningsmodel hviler på, at banken foruden egne produkter kan fremskaffe en bred vifte af finansielle produkter indenfor realkredit, pension og forsikring via stærke samarbejder med partnere. På den måde kan Sydbank tilbyde kunderne et konkurrencedygtigt udbud af finansielle produkter.

Som bank medvirker vi til at finansiere samfundet gennem vores udlåns- og investeringsaktiviteter. Bankens samarbejdspartnere på realkreditområdet er primært

Totalkredit og DLR Kredit. Banken samarbejder på investeringsforeningsområdet med en række underleverandører, fx Sydinvest og BankInvest. Banken formidler forsikrings- og pensionsprodukter, hvor de primære samarbejdspartnere på livsforsikringsområdet er Letpension og PFA og på skadesforsikringsområdet samarbejder banken med Alm. Brand Forsikring.

Sydbank har outsourcet en væsentlig andel af bankens it-udvikling og -drift til Bankdata og JN Data.

Idé- og forretningsgrundlag

Lokal forankring

Geografisk fordeling af

Sydbank er med sine 2.016 ansatte i Danmark og 71 ansatte i Tyskland lokalt forankret i 12 danske geografiske områder samt Nordtyskland, hvor banken har 3 filialer. Vi lægger vægt på at være tæt på vores kunder og opbygge langvarige relationer gennem værdiskabende rådgivning og lokalt engagement. Vores decentrale organisering med et områdehovedkontor i hvert af de 13 områder giver kunderne adgang til specialistkompetencer og sikrer lokal og hurtig beslutningskraft.

Sydbank er afhængig af aktive lokalmiljøer, der giver mulighed for at drive forretning og skabe vækst. Vores forankring i lokalsamfundene er dermed en vigtig del af bankens værdigrundlag og forretningsmodel.

Sydbank støtter lokalt

Sydbank mener, at aktive lokalsamfund er vigtige. Det afspejler vores sponsorater og fondsdonationer. Sydbank støtter via sponsorater små og store foreninger og forbund over hele landet – primært indenfor holdsport og breddeidræt.

Sydbank Fonden og Trelleborg Fonden er almennyttige fonde, der støtter kulturelle og folkelige formål i Danmark. I 2024 donerede Sydbank Fonden over 20 mio. kr. til flere end 580 projekter, og Trelleborg Fonden over 2,5 mio. kr. til flere end 80 projekter.

Sydbanks strategi 2022-2024 "Vækst i forretningen"

Vi vil være kendt af flere, tjene flere penge og fortsat effektivisere banken. Strategien gennemføres via initiativer under de strategiske temaer Kendt og større, Sundt købmandskab samt Større konkurrencekraft. Vi investerer i at

øge kendskabet for at vækste forretningen og øge indtjeningen. Samtidig styrkes bankens konkurrencekraft gennem en bedre balance mellem indtjening og omkostninger.

* Strategien og tilhørende målsætninger blev udarbejdet i 2021, hvor rentemiljøet var negativt.

Strategiske temaer

Kendt og større – rentabel vækst

Sydbank har et godt omdømme – og skal være mere kendt. På ryggen af Danmarks Erhvervsbank øger vi kendskabet til Sydbank med særligt fokus på større byer. Vi vokser rentabelt ved egen kraft og er i form til venligsindede opkøb. Og vi indarbejder ESG og bæredygtighed i bankens produkter og processer. Ved udgangen af strategiperioden har vi et strategisk mål om et uhjulpet kendskab på 40 pct.

Ved årets udgang var det uhjulpne kendskab 28 pct. (2023: 26 pct.)

Sundt købmandskab – øget indtjening

I Sydbank har vi fokus på bankdrift og sundt købmandskab. Vores medarbejdere er dygtige, opsøgende og værdiskabende. Vi arbejder med udgangspunkt i princippet noget-for-noget og øger bankens indtjening. Ved udgangen af strategiperioden har vi et strategisk mål om en egenkapitalforrentning i niveauet 10 pct. – baseret på et normaliseret nedskrivningsniveau. Målsætningen blev fastsat med udgangspunkt i et negativt rentemiljø.

I 2024 var egenkapitalforrentningen 18,6 pct. (2023: 23,6 pct.)

Større konkurrencekraft – effektiv bank

Vi prioriterer bankens indsatser og nedbringer omkostningerne. Vi optimerer arbejdsgange og processer for at reducere tidsforbruget, højne kvaliteten og nedbringe svartiden på kundeleverancer. Som en ordentlig og ansvarlig bank har vi altid fokus på compliance, herunder it-sikkerhed. Ved udgangen af strategiperioden har vi et strategisk mål om en omkostningsprocent i niveauet 60 pct.

I 2024 var omkostningsprocenten 44,2 pct. (2023: 42,7 pct.)

Idé- og forretningsgrundlag

Bankens værditilbud

Sydbanks værditilbud er centreret om værdiskabende rådgivning med udgangspunkt i kundens behov. Vi spørger derfor: 'Hvad kan vi gøre for dig?' og yder rådgivning i øjenhøjde ud fra den enkeltes behov og efterspørgsel efter bankens produkter og services.

Værditilbuddet, herunder at yde den rette rådgivning, tager afsæt i værdisætningen: 'Dygtighed og relationer skaber værdi'. Bankens dygtige medarbejdere er tæt på kunderne og forstår deres behov. Banken har en organisation, som sikrer høj tilgængelighed og let adgang til beslutninger, så vi kan handle hurtigt. Det skaber værdi for vores kunder, at banken er enkel og ligetil at samarbejde med.

Sydbank har en unik position og størrelse i den danske bankverden. Vi er store nok til at være dygtige og små nok til at være lokale og nærværende. Det betyder, at vi både kan rumme den helt almindelige privatkundes behov, men også være bank og sparringpartner for det danske erhvervsliv. Sydbank ønsker at lave bankforretninger, der er fordelagtige for både banken og bankens kunder – det kalder vi sundt købmandskab

Bankens kunder

Bankens kundeportefølje kan opdeles i segmenterne: erhvervskunder, Private Banking- og privatkunder samt institutionelle kunder. Det er bankens mål at have en diversificeret kundeportefølje, herunder spredning på brancher, der i videst muligt omfang afspejler den danske erhvervsstruktur. Særligt overfor rygraden af dansk erhvervsliv – de mellemstore og større virksomheder – har Sydbank formået at opbygge relationer og har skabt en ekspertise blandt medarbejderne, hvilket giver banken en stærk position som en bank, der tilbyder en bred vifte af professionelle finansieringsløsninger tilpasset den enkelte virksomheds behov.

Banken ønsker primært en fortsat tilgang af kunder med følgende profiler:

Mellemstore eller større virksomheder i SMV-segmentet med vækstpotentiale
Privatkunder med en sund økonomi
Unge kunder
Formuende privatkunder

Tilfredse kunder

Sydbank driver bank med løftet om, at kunderne altid kan have tillid til, at vi yder værdiskabende rådgivning. Vi tager ikke tilliden for givet og følger derfor udviklingen i kundetilfredsheden indenfor Erhverv, Private Banking og Privat.

Sydbank lå også i 2024 i toppen af det årlige bankbarometer fra analysehuset Aalund, som måler erhvervskundernes tilfredshed på tværs af bankerne. Banken vurderes best-in-class af kunderne på de 2 målepunkter, der har stor betydning for tilfredsheden. Sydbank har meget loyale erhvervskunder, hvilket afspejler sig i, at banken har den højeste andel af erhvervskunder, der vil anbefale deres bank til andre, og den højeste andel, der ønsker at blive i deres nuværende bank.

I samarbejde med EPSI måler Sydbank halvårligt tilfredsheden blandt Private Banking-kunderne. Med undersøgelserne kan vi følge udviklingen i kundetilfredsheden og samtidig monitorere bankens performance på de vigtigste processer. Resultaterne viser, at kundetilfredsheden blandt Private Banking-kunderne også i 2024 er på et højt niveau, og andelen af meget tilfredse Private Banking-kunder er gået frem. Et dedikeret fokus på proaktiv relevant kommunikation har samtidig styrket tilfredsheden og kundernes oplevelse af, at Sydbank proaktivt kommer med relevante forslag til kundernes økonomi.

Privatkundernes tilfredshed med Sydbank måles via egne målinger i samarbejde med EPSI. Alle privatkunder inviteres, via 4 årlige målinger, til at tilkendegive deres tilfredshed med Sydbank. Banken har i 2024 arbejdet målrettet med at øge privatkundernes tilfredshed med Sydbank. Indsatserne har båret frugt, idet resultaterne viser, at privatkundernes tilfredshed med banken er steget. I 2025 vil banken derfor fortsat anvende målingerne til at følge udviklingen lokalt i bankens filialer og herigennem identificere og handle på de mest værdiskabende forbedringspunkter.

Udover egne målinger af Private Banking- og privatkundernes tilfredshed med banken følger Sydbank EPSI's branchestudier af danskernes tilfredshed med bankerne.

Erhverv

Sydbank vil være den foretrukne samarbejdspartner for mellemstore og større virksomheder i Danmark. Positionen som Danmarks Erhvervsbank opnås ved at opbygge og fastholde værdiskabende og nære relationer til vores erhvervskunder.

Erhvervskunder betjenes som udgangspunkt i et af bankens områdehovedkontorer eller i særlige erhvervsfilialer. Bankens primære kundesegmenter indenfor erhverv er mellemstore og større virksomheder med udviklingspotentiale, som kan drage nytte af bankens brede udvalg af produkter. Erhvervskunderne inddeles i 6 kundesegmenter og betjenes af:

Corporate Corporate & Institutional Banking
Større erhverv Erhvervscenter
Mellemstore erhverv Erhvervsafdeling
Mindre erhverv Erhvervsafdeling
Lokal erhverv Privatafdeling med lokal erhverv
Landbrug Landbrugscenter

Som erhvervskunde i Sydbank har man adgang til produkter og specialister tilpasset virksomhedens behov. Vi har 4 løfter til vores erhvervskunder: Personlig rådgivning, en årlig samarbejdsplan, adgang til specialister og bankens strategikompas, som understøtter dialogen om virksomhedens fremtid.

Bankens erhvervskunder rådgives professionelt af en personlig rådgiver, der kender virksomhedens situation og planer for fremtiden. Den personlige rådgiver sammensætter et team af dygtige specialister ud fra kundens behov samt udarbejder og vedligeholder løbende, sammen med kunden, en plan for det fremadrettede samarbejde. Kunden tilbydes også et strategikompas, som understøtter den strategiske sparring om bl.a. virksomhedens nøgletal, udviklingspotentiale og fremtidsplaner.

Som én af landets største erhvervsbanker tilbyder Sydbank en bred vifte af finansieringsløsninger tilpasset den enkelte virksomheds behov. Vores erhvervskunder har, via bankens filialer i Tyskland samt internationale partnerbanker, adgang til internationale kommercielle bankydelser, herunder løsninger til betalingsformidling og cash management. Til erhvervskunder, der handler internationalt, tilbyder Sydbank endvidere rådgivning indenfor Trade Finance.

Leasing

Sydbank Leasing tilbyder leasingløsninger til erhvervsvirksomheder. Rullende materiel, biler, entreprenørmateriel og produktionsudstyr er blandt de aktiver, kunderne kan lease hos Sydbank Leasing.

Sydbank Leasing er landsdækkende med hovedkontor i Aabenraa og egen salgsorganisation, der samarbejder tæt med Sydbanks filialer.

Private Banking

Private Banking tager afsæt i et ønske om at yde kompetent og relevant rådgivning i alle livets faser. Kundens livsmål er omdrejningspunktet for den tilbudte rådgivning og har fokus på formueoptimering og investering. Vi bygger derfor på den langvarige og værdiskabende relation med den enkelte kunde.

Sydbanks Private Banking-koncept tilbydes formuende privatkunder med en nærmere fastsat investerbar formue eller husstandsindkomst. Til de mest velhavende kunder

tilbyder vi, som en overbygning til Private Banking-konceptet, Sydbanks Private Banking Elite-koncept.

Der er en fysisk Private Banking- og investeringsafdeling i hvert af bankens 13 decentrale områder. Kunden rådgives af en dedikeret Private Banker, der trækker på et hold af specialister, der målrettet samles om den enkelte kunde alt efter dennes behov. Det samlede hold rådgiver om optimering af kundens formueforhold i relation til pension, investering og løbende finansielle forhold.

Investering er vigtig for Private Banking-kunder. Derfor får kunderne adgang til investeringsunivers, investeringsrapporter, nyheder og analyser. Sydbank har i mange år arbejdet målrettet på investeringsområdet og fokuserer primært på personlig og individuel rådgivning af bankens kunder. Graden af investeringsrådgivning afhænger generelt af kundens investeringspræferencer.

Kapitalforvaltning

Sydbank tilbyder rådgivning og kapitalforvaltning til blandt andet investeringsforeninger, pensionspuljer, fonde og institutionelle kunder. Formuende kunder og institutioner tilbydes forvaltning af deres kapital gennem individuelle porteføljemanagementaftaler, som skræddersys til den enkelte kundes behov. Derudover tilbydes investeringsplejeløsninger rettet mod bankens forskellige kundesegmenter – herunder Private Banking- og privatkunder. Endelig udarbejder Kapitalforvaltningsområdet økonomiske analyser samt aktieanalyser.

Privat

Sydbank er en bank for de privatkunder, der sætter pris på professionel rådgivning. Vi tror på langvarige relationer med vores kunder – relationer, der er med til at give indsigt og forståelse for vores privatkunder.

Rådgivning Online

Rådgivning Online er bankens svar på fremtidens digitale bankfilial. For de privatkunder, som ikke ønsker betjening i den klassiske bankfilial, er det muligt at få tilhør i Rådgivning Online, som tilbyder rådgivning, produkter og services i samme omfang som i den lokale filial – blot digitalt og med udvidet åbningstid.

Bankens privatkunder tilknyttes en personlig rådgiver i en fysisk filial tæt på kundens bopæl, medmindre kunden aktivt vælger at få rådgivning gennem bankens digitale filial – Rådgivning Online.

Med de bedste samarbejdspartnere i ryggen kan vi tilbyde vores privatkunder en fuld produktpalette på tværs af den daglige økonomi samt bolig, pension, forsikring og realkredit.

Idé- og forretningsgrundlag

Som privatkunde kan man kontakte Sydbank via flere kanaler. Vi imødekommer både kundernes behov for fysiske og digitale rådgivningsmøder, ligesom Sydbanks Mobilbank er med til at understøtte kunderne i håndteringen af deres daglige økonomi.

Vi er der, hvor kunden er, og er tilgængelige, når der er brug for os. Privatkunderne kan derfor komme i kontakt med en rådgiver alle ugens dage og få kontakt til vores Kundeservice alle ugens dage kl. 8-20.

Sydbanks rådgivning til privatkunder er altid, uanset valg af kanal, kompetent og nærværende med udgangspunkt i den enkelte kundes økonomi og behov – uanset om det drejer sig om kundens daglige økonomi eller særlige økonomiske situationer.

Markets

Markets tilbyder rådgivning og stiller priser i obligationer, aktier og valuta samt varetager egentlige market maker-forpligtelser i en række investeringsbeviser og aktier. Markets servicerer institutionelle kunder, centralbanker, kapitalforvaltere, udenlandske kunder, større erhvervskunder, pengeinstitutter samt Sydbanks decentrale investeringscentre og -afdelinger. Markets er endvidere primary dealer i danske realkreditobligationer i serier fra udstederne Nykredit, DLR Kredit, Realkredit Danmark, Jyske Realkredit og Nordea Kredit.

Organisation og selskabsledelse

Sydbanks ledelse forholder sig aktivt til corporate governance. God selskabsledelse anses af Sydbanks bestyrelse og direktion som en grundforudsætning for at kunne indfri bankens finansielle og ikke-finansielle målsætninger og opretholde en god dialog og et godt forhold til såvel interne som eksterne interessenter.

Banken forholder sig til anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse. Som SIFI-bank offentliggør Sydbank den lovpligtige redegørelse for virksomhedsledelse på bankens hjemmeside. Bestyrelsens samlede stillingtagen til anbefalingerne fremgår af Sydbanks redegørelse vedrørende god selskabsledelse. Læs mere på sydbank.dk/om-os/ corporate-governance.

Sydbanks bestyrelse forholder sig også til Finansrådets ledelseskodeks og følger alle 12 anbefalinger. Bankens samlede stillingtagen til Finansrådets ledelseskodeks kan ses på sydbank.dk/om-os/corporate-governance.

Sydbanks ledelse varetages af:

Generalforsamlingen
Repræsentantskabet
Bestyrelsen
Direktionen

Aktionærerne

Sydbank anser en god og løbende dialog med aktionærerne for vigtig, så investorer opnår indsigt i bankens strategi, forretningsmodel og resultater. Sydbank deltager i investorpræsentationer, investorkonferencer og roadshows, hvor institutionelle investorer har mulighed for at indgå i dialog med ledelsen og få indblik i bankens udvikling. Alle bankens aktionærer har løbende mulighed for at danne sig et fyldestgørende billede af Sydbank via bankens hjemmeside, sydbank.dk. Her kan aktionærerne løbende læse bl.a. selskabsmeddelelser, delårs- og årsrapporter.

Generalforsamlingen

Aktionærernes ret til at stemme udøves på generalforsamlingen. Sydbank forholder sig til anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse ved tilrettelæggelsen af bankens generalforsamling. Sydbanks vedtægter indeholder bestemmelser om indkaldelse til generalforsamlingen, adgang til at stille forslag samt møde- og stemmeret. Bankens vedtægter kan ses på sydbank.dk/omsydbank.

For at vedtage forslag om vedtægtsændring samt forslag om bankens opløsning og/eller sammenslutning med andre selskaber kræves, at mindst 2/3 af den stemmeberettigede selskabskapital er repræsenteret på generalforsamlingen, samt at forslaget vedtages med mindst 2/3 af både de afgivne stemmer og den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede selskabskapital.

Hvis der på generalforsamlingen ikke er repræsenteret mindst 2/3 af den stemmeberettigede selskabskapital, men forslaget har opnået mindst 2/3 af både de afgivne stemmer og den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede selskabskapital, kan forslaget vedtages på en ny generalforsamling med den nævnte kvalificerede majoritet af de afgivne stemmer. Dette kan ske uden hensyn til, hvor stor en del af den stemmeberettigede selskabskapital der er repræsenteret. Er forslaget til vedtægtsændring fremsat af repræsentantskabet eller bestyrelsen, kan det endeligt vedtages på en enkelt generalforsamling med mindst 2/3 af både de afgivne stemmer og den på generalforsamlingen repræsenterede selskabskapital.

Sydbank har en stemmeretsbegrænsning, der betyder, at den enkelte kapitalejer på egne vegne højst kan stemme med 20.000 kapitalandele.

Selskabskapitalen kan efter bestyrelsens nærmere bestemmelse forhøjes ad en eller flere omgange med indtil 59.676.320 kr. Bemyndigelsen gælder indtil 1. marts 2026. Ved udvidelse af selskabskapitalen i henhold til denne bemyndigelse gælder, at forhøjelse kan ske uden fortegningsret for bankens hidtidige kapitalejere, hvis den sker i fri tegning til markedskurs eller ved konvertering af gæld.

Bestyrelsen blev på selskabets ordinære generalforsamling 21. marts 2024 bemyndiget til at erhverve aktier for samlet op til 10 pct. af bankens aktiekapital. Erhvervelsen af aktier skal ske til en pris, der ikke afviger mere end 10 pct. fra den på Nasdaq Copenhagen noterede kurs på erhvervelsestidspunktet. Bemyndigelsen er gældende indtil næste ordinære generalforsamling 20. marts 2025.

Repræsentantskabet

Bankens repræsentantskab vælges af generalforsamlingen. Generalforsamlingen fastsætter det samlede antal repræsentantskabsmedlemmer og fordeling på geografiske områder efter bestyrelsens indstilling.

Repræsentantskabet vælger bestyrelsens medlemmer .

Repræsentantskabet har pligt til at virke for bankens trivsel samt efter bedste evne at repræsentere banken og bistå bestyrelsen og direktionen.

Organisation og selskabsledelse

Repræsentantskabets medlemmer vælges for 3 år ad gangen. Genvalg kan finde sted.

Bestyrelsen

Bestyrelsen består af 6-10 uafhængige medlemmer, der vælges af og blandt repræsentantskabets medlemmer samt 4 medarbejderrepræsentanter. De repræsentantskabsvalgte bestyrelsesmedlemmer vælges for 1 år ad gangen. Genvalg kan finde sted. Hvis antallet af repræsentantskabsvalgte bestyrelsesmedlemmer kommer under 6, skal repræsentantskabet snarest supplere antallet til mindst 6.

Banken har ingen aldersbegrænsning for bestyrelsesmedlemmer i vedtægterne. Et repræsentantskabsvalgt bestyrelsesmedlem kan højst være bestyrelsesmedlem i 12 år.

Bestyrelsen holder minimum 11 ordinære møder om året. Herudover afholdes et årligt strategiseminar, ligesom der gennemføres 2 årlige uddannelsesdage. På uddannelsesdagene i 2024 er emner som fx kunstig intelligens, digital operationel modstandsdygtighed og kravene til bæredygtighedsrapportering blevet behandlet.

Sydbanks politik om mangfoldighed stiller krav til de kvalifikationer og kompetencer, bestyrelsen skal besidde, og dækker både de generelle lovpligtige, sektorspecifikke og andre faglige kompetencer. Det fremgår af politikken, om det er alle eller kun enkelte bestyrelsesmedlemmer, der skal besidde kompetencerne. Bestyrelsen skal bl.a. have

grundlæggende compliance- og risikokendskab, og erfaring med bæredygtighed skal være til stede blandt bestyrelsens medlemmer.

Bestyrelsen foretager årligt en selvevaluering, hvor bestyrelsens arbejde og resultater bliver vurderet. Ved evalueringen fastlægges ud fra bankens forretningsmodel, hvilke kompetencer der er behov for i bestyrelsens arbejde. I forlængelse heraf vurderes, hvilke kompetencer der er til stede med henblik på at identificere behov for at tilføre bestyrelsen yderligere kompetencer.

Evalueringen foretages af Nomineringsudvalget og hvert 3. år med ekstern bistand. Konklusionerne af Nomineringsudvalgets arbejde forelægges til drøftelse i den samlede bestyrelse.

Bestyrelsens selvevaluering for 2024 er gennemført ved ekstern konsulent. Processen for gennemførelse af selvevalueringen bestod af 6 arbejdstrin, se figuren nedenfor. Med afsæt i Sydbanks forretningsmodel er hovedkonklusionerne følgende:

Arbejdet i bestyrelsen fungerer tilfredsstillende
Der er et godt samarbejde samt et højt motivationsniveau og engagement
Kompetencemæssigt vurderes bestyrelsen at være tilstrækkeligt dækket
Der arbejdes forsvarligt og systematisk med succession i bestyrelsen

Bestyrelsens øvrige ledelseshverv fremgår af side 200-205.

Bestyrelsesudvalg

Sydbanks bestyrelse har nedsat 5 udvalg, der fører tilsyn med særlige områder eller forbereder sager, som efterfølgende behandles i den samlede bestyrelse:

Revisionsudvalg
Risikoudvalg
Lønudvalg
Nomineringsudvalg
Digitaliseringsudvalg

Udvalgenes kommissorier kan læses på sydbank.dk/om-os/ organisation, hvor der ligeledes er en introduktion til medlemmerne og deres kompetencer.

Revisionsudvalget

Revisionsudvalget refererer til bestyrelsen og holder minimum 4 møder om året.

Revisionsudvalget gennemgår regnskabs-, revisions- og sikkerhedsmæssige forhold, herunder forhold, som bestyrelsen, den interne revision, Revisionsudvalget eller den eksterne revision ønsker gennemgået.

Revisionsudvalget følger op på, at svagheder i de interne kontroller, som konstateres af den interne revision eller den eksterne revision, udbedres, samt at væsentlige fejl og mangler i årsregnskabet korrigeres. Revisionsudvalget følger endvidere op på bankens efterlevelse af påbud fra Finanstilsynet.

Revisionsudvalget overvåger processen for regnskabsaflæggelse, inkl. ESG-rapportering, herunder den anvendte regnskabspraksis, og tager stilling til væsentlige regnskabsmæssige skøn mv., før års- og delårsregnskaber forelægges bestyrelsen.

I 2024 holdt Revisionsudvalget 6 møder.

Tidl. koncerndirektør Søren Holm er af bestyrelsen udpeget som det bestyrelsesmedlem, der besidder særlige kvalifikationer indenfor regnskab og revision. Søren Holm har særlige kompetencer indenfor blandt andet økonomistyring, regnskab, risiko og kreditstyring, ESG, revision og governance.

Udvalget består af tidl. koncerndirektør Søren Holm (formand), viceborgmester, professionelt bestyrelsesmedlem og selvstændig konsulent Ellen Trane Nørby, direktør Gitte Poulsen og erhvervsrådgiver Carsten Andersen.

Risikoudvalget

Risikoudvalget refererer til bestyrelsen og holder minimum 4 møder om året.

Risikoudvalget skal give bestyrelsen et overblik over koncernens faktiske risikobillede og forberede fastlæggelsen af koncernens overordnede risikoprofil og risikostrategi, herunder de risici, der knytter sig til koncernens forretningsmodel.

Risikoudvalget skal endvidere forholde sig til koncernens interne proces for risikoidentifikation og sammenhængen til risikorapporteringen og opgørelsen af koncernens solvensbehov. Risikoudvalget orienteres løbende om modeller og målemetoder bag koncernens kapitalstyring, herunder udvikling i og forventninger til regulative krav.

Risikoudvalget påser, at bestyrelsens politikker og retningslinjer indenfor risikoområdet er implementeret og fungerer effektivt i koncernen.

Koncernens risikoansvarlige skal bistå udvalget med information og deltage i udvalgets møder med henblik på at drøfte koncernens risikostyring.

I 2024 holdt Risikoudvalget 4 møder.

Udvalget består af tidl. kreditdirektør Henrik Hoffmann (formand), adm. direktør Janne Moltke-Leth, advokat Jon Stefansson og afdelingsdirektør Pia Wrang.

Lønudvalget

Lønudvalget refererer til bestyrelsen og holder minimum 1 møde om året.

Lønudvalget ajourfører bl.a. bankens lønpolitik og tager stilling til, hvilke funktioner i banken der er omfattet af begrebet "væsentlige risikotagere". Ved ændringer vedtaget af bestyrelsen, forelægges lønpolitikken på generalforsamlingen til godkendelse. Lønudvalget følger op på, at den gældende lønpolitik overholdes.

Lovgivningen pålægger Lønudvalget at føre kontrol med lønforhold, at foretage vurderinger og kontroller af bankens lønprocesser og påse, at anvendelse af variabel løn sker efter reglerne i lønpolitikken og lovgivningen.

Lønudvalget udarbejder endvidere indstillingen til bestyrelsen om repræsentantskabsmedlemmernes honorering.

I 2024 holdt Lønudvalget 7 møder.

Udvalget består af direktør Gitte Poulsen (formand), advokat Jon Stefansson og kreditchef Jørn Krogh Sørensen.

Organisation og selskabsledelse

Nomineringsudvalget

Nomineringsudvalget refererer til bestyrelsen og holder minimum 4 møder om året.

Nomineringsudvalget har bl.a. til opgave at foretage ledelsesevaluering og skal herudover identificere og beskrive de kompetencer, der kræves i bankens bestyrelse, og vurdere, om de er til stede.

Udvalget støtter bestyrelsen ved rekruttering af nye bestyrelsesmedlemmer og sikrer ajourføring af bankens mangfoldighedspolitik, der beskriver de kvalifikationer og kompetencer, der skal være til stede i bestyrelsen. Endvidere opstiller udvalget måltal for det underrepræsenterede køn i bestyrelsen.

I 2024 holdt Nomineringsudvalget 5 møder.

Udvalget består af adm. direktør Janne Moltke-Leth (formand), tidl. adm. direktør og managing director Lars Mikkelgaard-Jensen og prof. bestyrelsesmedlem Susanne Schou.

Digitaliseringsudvalget

Digitaliseringsudvalget refererer til bestyrelsen og holder minimum 4 møder årligt.

Digitaliseringsudvalget har bemyndigelse til at gennemgå, undersøge og analysere de væsentlige digitaliseringstiltag i den finansielle sektor set i forhold til mulighederne for Sydbank.

Digitaliseringsudvalget har til opgave at rådgive om bankens langsigtede strategiske digitalisering og drøfte udvalgte og planlagte initiativer.

I 2024 holdt Digitaliseringsudvalget 5 møder.

Udvalget består af prof. bestyrelsesmedlem Susanne Schou (formand), tidl. adm. direktør og managing director Lars Mikkelgaard-Jensen, tidl. koncerndirektør Søren Holm og kredsformand Jarl Oxlund.

Mødedeltagelse/antal møder – Sydbanks bestyrelsesmedlemmer

2024	Bestyrelse	Revisions udvalg	Risiko udvalg	Lønudvalg	Nominerings udvalg	Digitaliserings udvalg
Lars Mikkelgaard-Jensen (formand)	20/20				5/5	5/5
Ellen Trane Nørby (næstformand)	20/20	3/4
Janne Moltke-Leth	20/20		4/4		5/5
Susanne Schou	20/20				5/5	5/5
Gitte Poulsen	20/20	6/6		7/7
Jon Stefansson	19/20		4/4	7/7
Søren Holm	19/20	6/6				5/5
Henrik Hoffmann	18/20		4/4
Jacob Chr. Nielsen – udtrådt i 2024	5/5	2/2
Carsten Andersen	20/20	6/6
Jarl Oxlund	20/20					4/5
Jørn Krogh Sørensen	20/20			7/7
Pia Wrang	20/20		4/4

Direktionen

Direktionen ansættes af bestyrelsen og bestod ved indgangen til 2024 af administrerende direktør Karen Frøsig, bankdirektør Jørn Adam Møller og bankdirektør Stig Westergaard. Mark Luscombe indtrådte i direktionen 1. april 2024 og overtog 1. august 2024 posten som administrerende direktør efter Karen Frøsig, der gik på pension. Direktionen bestod ved udgangen af 2024 af 3 medlemmer: administrerende direktør Mark Luscombe, bankdirektør Jørn Adam Møller og bankdirektør Stig Westergaard.

Direktionen udgør den øverste daglige ledelse i banken, der arbejder efter de retningslinjer og instrukser, bestyrelsen har givet direktionen. Arbejdsfordelingen mellem bestyrelsen og direktionen er beskrevet i forretningsordenen for bestyrelsen.

Direktionen deltager uden stemmeret i repræsentantskabets og bestyrelsens møder.

Se mere på sydbank.dk/om-os/organisation.

Direktionens øvrige ledelseshverv fremgår af side 206-207.

Ledelsesaflønning

Bankens lønpolitik fastlægges af bankens bestyrelse og godkendes af generalforsamlingen. Lønpolitikken beskriver Sydbanks holdninger til aflønning og anvendelse af variable løndele. Den væsentligste del af lønnen til bankens ledelse udgøres af en fast løn, der i sig selv skal have en størrelse, der sikrer, at fokus og incitament er til stede, og at de ønskede resultater opnås.

Lønpolitikken gælder for Sydbank-koncernen og skal sikre passende rammer for at kunne tiltrække, motivere og fastholde bankens ledelse og medarbejdere. Bestyrelsen har ansvaret for at foretage eventuelle og nødvendige tilpasninger af lønpolitikken og derefter forelægge den reviderede lønpolitik til beslutning for generalforsamlingen ved enhver væsentlig ændring eller minimum hvert fjerde år.

Bestyrelsen aflønnes med et fast basishonorar, der vurderes årligt. Bestyrelsen er ikke omfattet af bonusordninger, og bæredygtighedsrelaterede hensyn indgår ikke som en faktor i aflønningen af bestyrelsen.

Bestyrelsen fastsætter indenfor rammerne af lønpolitikken den samlede løn til direktionen, herunder også eventuelle fratrædelsesvilkår. Direktionen aflønnes med fast bruttoløn, der vurderes årligt. I den årlige vurdering af direktionens aflønning indgår bl.a. bankens samlede resultater, kundernes tilfredshed samt opnåede resultater set over en længere periode. De fastsatte KPI'er indgår ligeledes. KPI'erne kan indeholde både økonomiske og ikke-økonomiske mål, herunder mål fastsat indenfor rammerne af politikken for ESG og bæredygtighed. Klimarelaterede hensyn har ikke indgået i vurderingen af direktionens aflønning i 2024. Der er ikke for direktionen aftalt en fast bonusordning.

Aflønning af bestyrelsen og direktionen fremgår af årsrapportens noteoplysninger samt af en årlig vederlagsrapport, der forelægges generalforsamlingen til en vejledende afstemning.

Se mere på sydbank.dk/om-os/corporate-governance.

Bankens risikostyring og compliance

Det er et centralt element i bankens forretningsmodel at påtage sig risici, hvorfor det vigtigste for banken er at kunne måle og styre disse risici. Sydbank holder derfor fast i en centraliseret risikostyring.

Bankens fag- og forretningsområder er ansvarlige for at etablere, efterleve og kontrollere foranstaltninger, der er egnede til at opdage og mindske risikoen for bankens manglende overholdelse af gældende lovgivning, markedsstandarder eller interne regelsæt.

Compliance og Risiko er uafhængige områder i banken med direkte reference til direktionen, der overvåger og vurderer, om metoderne og procedurerne samt de foranstaltninger, der træffes for at afhjælpe eventuelle mangler, er effektive. Ud fra en risikobaseret tilgang foretages kontroller i både Compliance og Risiko, så uhensigtsmæssig adfærd kan opdages og påtales.

Risikostyring

Sydbank har en risikoorganisation, der består af en række risikoudvalg samt en risikoansvarlig med direkte reference til direktionen. Den risikoansvarlige overvåger, at risikostyringen i koncernen sker på betryggende vis og opfylder interne og eksterne krav, herunder krav i bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.

Organisation og selskabsledelse

Risikoudvalgene ledes af et medlem af direktionen med den risikoansvarlige som fast medlem. Risikoudvalgene identificerer, overvåger og vurderer risici indenfor de enkelte risikoområder og vurderer løbende de modeller og principper, der anvendes til styring af risici. Udvalgene påser, at risikostyring i koncernen sker i overensstemmelse med de af bestyrelsen vedtagne politikker og retningslinjer.

For yderligere uddybning henvises til "Noter – Risikostyring" på side 149.

Compliance

Via kontroller, vurderinger og rådgivning arbejder Compliance for at minimere bankens compliancerisici, hvorved forstås risikoen for økonomiske tab, omdømmetab eller myndighedssanktioner som følge af manglende overholdelse af regler. For hver kontrol og vurdering Compliance gennemfører, rapporteres konklusionen til fagområdets ledere, som er ansvarlige for at udbedre eventuelle konstaterede fejl eller mangler, herunder tilrette mangelfulde systemer og procedurer. Compliance følger op på, om behørige tiltag er iværksat. Compliance rapporterer kvartalsvis til bankens bestyrelse og direktion om sine væsentligste aktiviteter.

Sydbank har etableret et Complianceudvalg på tværs af banken, som drøfter aktuelle compliancerisici samt tiltag til implementering af lovgivningsmæssige krav. Bankens risikoansvarlige direktionsmedlem er formand for udvalget. Udvalget består derudover af centrale områdedirektører (eller disses repræsentanter) samt bankens Data Protection Officer, DPO.

Intern revision

Bankens interne revision, der fungerer uafhængigt af den daglige ledelse med direkte reference til bestyrelsen, foretager revision med fokus på de væsentligste områder af bankens compliance og risikostyring, herunder at der er forretningsgange og interne kontroller på de væsentligste aktivitetsområder, samt at disse efterleves. Formålet er at opnå en objektiv og uafhængig vurdering af tilstrækkeligheden, effektiviteten og kvaliteten af Sydbanks interne kontroller.

Herudover tilser Intern revision, at koncernen har en god administrativ og regnskabsmæssig praksis, at der er forretningsgange og interne kontroller for de væsentligste aktivitetsområder, at ledelsens krav om sikkerhed og kontrol er indarbejdet i forretningsgange og efterleves, og at der er betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området.

Bæredygtighedsrapportering

Generelle oplysninger

Udarbejdelse af bæredygtighedsrapport	44
Arbejdet med ESG og bæredygtighed	45
Væsentlighedsvurdering	47

E – Miljøoplysninger

Ansvarlig finansiering	52
Ansvarlige investeringer	55
Ansvarligt klima- og miljøaftryk	57
Regnskabspraksis for miljøoplysninger	59
Rapportering under EU-taksonomien	160

S – Sociale oplysninger

Dialog med kunder og samfund	63
Menneskerettigheder	63
Databehandling og informationssikkerhed	63
Styrkelse af digital infrastruktur	64
Kampen mod kriminalitet	64
Forbrugerbeskyttelse og produktstyring	65
Ansvarlig arbejdsgiver	65
Regnskabspraksis for sociale oplysninger	68

G – Virksomhedsadfærd

En ordentlig bank	70
Antikorruption og bestikkelse	72

Bilag – Bæredygtighedsrapportering

Årsrapport 2024 43

Bilag 74

Generelle oplysninger

Udarbejdelse af bæredygtighedsrapportering

Sydbanks bæredygtighedsrapportering omfatter hele Sydbank-koncernen, medmindre andet er angivet. Sydbankkoncernen afgrænses på samme måde som i det finansielle regnskab og omfatter derfor Sydbank A/S og de konsoliderede dattervirksomheder. En koncernoversigt findes i note 44.

Sydbank har i 2024 købt Coop Bank A/S, der nu indgår i Sydbank-koncernen. Coop Bank drives videre som en selvstændig bank. Coop Bank er medtaget i CO2e-aftrykket fra udlån, bankens energiforbrug og -miks samt rapportering i henhold til EU-taksonomiens artikel 8. Derudover er Coop Bank medtaget i antal ansatte fordelt på køn, medarbejderomsætning samt lønforskel mellem mænd og kvinder.

Bankens bæredygtighedsrapportering dækker foruden bankens egen drift også relevant information om bankens væsentligste samarbejdspartnere og leverandører samt værdikædeaktiviteter, herunder bl.a. aktiviteter forbundet med lån og kreditter til bankens kunder samt aktiviteter forbundet med investeringer i selskaber og lande i bankens investeringsunivers.

I bilag placeret fra side 74 og frem findes indholdsfortegnelse over inkluderede oplysningskrav og underliggende datapunkter, overblik over rapportering inkluderet i bæredygtighedrapporteringen via henvisninger, centrale elementer af due diligence samt overblik over rapportering på datapunkter under anden EU-lovgivning.

Bankens bæredygtighedsrapportering er en del af ledelsesberetningen.

Ansvar og kontrol

Implementeringen af de nye krav til bæredygtighedsrapportering i EU's Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) er forankret i bankens Complianceudvalg, der løbende holdes orienteret af afdelingen Koncern ESG med henblik på at sikre involvering bredt i banken.

Ansvaret for udarbejdelse og koordinering af bæredygtighedsrapporteringen samt efterlevelse af kravene herom er primært forankret i afdelingen Koncern ESG. Områderne Compliance og Risiko overvåger og vurderer løbende, om bankens processer og metoder er effektive til at overholde interne og eksterne krav, herunder krav til bæredygtighedsrapportering.

Compliance har senest foretaget en risikovurdering af bankens bæredygtighedsrapportering i 2023, der viste store omdømmemæssige konsekvenser og lav sandsynlighed for regelbrud. Compliance er betrygget i implementeringsarbejdet af CSRD og foretager først complianceindsatser på rapporteringen under CSRD efter udgivelsen af rapporteringen i 2025. I de tilfælde, hvor compliancefunktionen i forbindelse med sine kontroller og vurderinger konstaterer fejl eller mangler i forhold til efterlevelse af eksterne og interne regler, rapporteres disse til de fagansvarlige på de relevante områder, der skal udbedre fejl og mangler indenfor givne tidsfrister. Compliance rapporterer kvartalsvis til bankens bestyrelse og direktion om sine væsentligste aktiviteter.

Bankens interne revision kan udføre arbejdshandlinger som grundlag for erklæringen om bæredygtighedsrapportering, mens bestyrelsens Revisionsudvalg har til opgave at overvåge bæredygtighedsrapportering i årsrapporten, herunder opgørelsesmetoder, kontroller og processer, og afgive anbefalinger til bestyrelsen. Revisionsudvalget skal vurdere hensigtsmæssigheden af de valgte opgørelsesmetoder på de væsentligste områder samt vurdere de væsentligste skøn.

Sammenligningstal for 2023 og tidligere år (udover krævede tal) er ikke omfattet af den uafhængige revisors erklæring med begrænset sikkerhed på bæredygtighedsrapporteringen.

Internationale tilslutninger

For at styrke arbejdet med ESG og bæredygtighed har Sydbank tilsluttet sig en række internationale initiativer og principper, der også medfører årlige rapporteringsforpligtelser for banken. Disse rapporteringer findes på tilslutningernes hjemmesider.

Sydbank har siden 2020 været medlem af FN's Global Compact, der er verdens største initiativ for ansvarlighed i erhvervslivet og sætter en global standard for virksomheders fremdrift, rapportering og kommunikation om bæredygtighed. Banken har derfor forpligtet sig til at overholde de 10 principper i FN's Global Compact. Principperne er baseret på internationale konventioner og aftaler, og de er i overensstemmelse med OECD's retningslinjer, FN's Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv, FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne, ILO's Erklæring om Grundlæggende Arbejdstagerrettigheder, Rio-deklarationen samt FN-konventionen mod korruption.

I 2020 tilsluttede Sydbank sig FN's principper for ansvarlig bankdrift, der definerer rammerne for bæredygtig bankdrift. Tilsluttede banker bestræber sig på at tilpasse deres forretningsaktiviteter og arbejde med bæredygtighed til FN's verdensmål for bæredygtig udvikling og Parisaftalens mål om en begrænset global temperaturstigning på under 2 grader og helst under 1,5 grader celsius.

Sydbank har i 2010 tilsluttet sig FN's principper for ansvarlige investeringer, der forpligter banken til at overholde de 6 principper for ansvarlige investeringer og tage højde for bæredygtighedsfaktorer som fx menneskerettigheder, miljøhensyn, ordentlige sociale forhold, god selskabsledelse samt solide institutioner i vores overordnede investeringsproces.

Arbejdet med ESG og bæredygtighed

Sydbanks strategi for 2025-2027 har bl.a. som mål at sikre langsigtet værdiskabelse og godt omdømme ved fortsat at integrere ESG i bankens kerneforretning. Integration sikrer, at arbejdet med ESG er forretningsdrevet, så banken tager højde for både ESG-risici og forretningsmuligheder og opnår den største langsigtede værdi af arbejdet. ESG indgik også som et initiativ i Sydbanks strategi for 2022-2024.

Banken har opsat mål for de 5 strategiske fokusområder.

Sydbank ønsker at sikre et tilstrækkeligt højt vidensniveau blandt medarbejderne indenfor ESG og bæredygtighed. Derfor arbejder banken løbende med at udvikle og forbedre vidensniveauet. Herudover arbejder vi løbende på at forbedre vores datagrundlag og datatilgængelighed i forhold til ESG for at sikre den datakvalitet, der kræves af en voksende regulering, markedet, vores kunder og vores interne behov.

Organisering

Sydbanks organisering omkring ESG er illustreret i dia-

grammet på næste side. Bestyrelsen er ansvarlig for bankens strategi for ESG og bæredygtighed samt godkender målene på området. Bestyrelsen forholder sig mindst en gang årligt til status på opfyldelse af målene og modtager rapportering herpå fra relevante fag- og forretningsområder. Bestyrelsen påser desuden årligt, hvorvidt politik for ESG og bæredygtighed efterleves.

Bestyrelsen skal på baggrund af bankens forretningsmodel og sin årlige risikovurdering vedtage relevante politikker og planer. Politikkerne skal i det omfang, det er relevant, indeholde retningslinjer for de risici, der udspringer af ESG-forhold, banken vælger at påtage sig.

Direktionen har ansvaret for bankens arbejde med ESG og bæredygtighed og modtager orientering fra bankens fagog forretningsområder gennem deltagelse i forskellige fora, herunder ESG-forum.

ESG-forum består af mindst ét direktionsmedlem, relevante områdedirektører og udvalgte ESG-specialister. Forummet sikrer dialog og sparring om målene indenfor de 5 strategiske fokusområder samt prioriterer igangsættelsen af aktiviteter indenfor ESG og bæredygtighed. Herudover har banken 2 fora for kerneforretningen: ESG i Kredit og ESG i Investering, herunder Responsible Investment-komitéen (RI-komitéen). Disse fora har til formål at sikre forankring, orientering og integration af ESG på henholdsvis kreditområdet og Wealth Management-områderne.

Det daglige arbejde med ESG og bæredygtighed foregår i bankens fag- og forretningsområder, der har kontroller og

Generelle oplysninger

Bankens governancegrundlag	Anvendelsesområde	Tilgængelig
Adfærdskodeks	Ledelse og medarbejdere samt samarbejdspartnere og leverandører	Ekstern
Arbejdsmiljøhåndbog	Medarbejdere	Intern
Interessentpolitik	Ledelse og medarbejdere	Ekstern
IT-sikkerhedspolitik	Medarbejdere	Intern
Kreditpolitik	Kunder, hvortil banken har udlånsaktiviteter	Intern
Lønpolitik	Ledelse og medarbejdere	Ekstern
Mangfoldighedspolitik	Bestyrelsen	Ekstern
Personalepolitik	Medarbejdere	Intern
Persondatapolitik for Sydbank	Ledelse og medarbejdere	Intern
Politik for ansvarlige investe ringer og aktivt ejerskab	Enhver investeringsaktivitet udført af Sydbank enten i form af bankens investering for egne eller kunders midler i direkte mandat samt for bankens investeringsrådgivning af institutionelle kunder	Ekstern
Politik for antikorruption og bestikkelse	Medarbejdere	Ekstern
Politik for dataetik	Alle data, som banken indsamler, opbevarer og behandler	Ekstern
Politik for det underrepræ senterede køn	Bestyrelse og de øvrige ledelsesniveauer	Ekstern
Politik for ESG og bæredygtighed	Medarbejdere i Sydbank-koncernen	Ekstern
Politik for forebyggelse af hvidvask og terrorfinansie ring samt brud på sanktioner	Medarbejdere	Ekstern
Politik for håndtering af interessekonflikter	Kundeforhold – herunder erhvervskundeforhold – og samtlige aktiviteter i banken i forbindelse med levering af produkter og tjenesteydelser til kunder	Ekstern
Politik for sund virksomheds kultur	Ledelse og medarbejdere	Ekstern
Skattepolitik	Bankens egne, kunders og forretningsforbindelsers skatteforhold	Ekstern

procedurer til at håndtere bankens påvirkninger, risici og muligheder. Kontroller og procedurer beskrives nærmere i de underliggende afsnit vedrørende miljøoplysninger, sociale oplysninger og virksomhedsadfærd. Arbejdet med ESG og bæredygtighed favner bredt, og derfor er der nedsat en ESG-arbejdsgruppe med fokus på sparring og videndeling på tværs af bankens områder. I arbejdsgruppen deltager medarbejdere, der til dagligt arbejder med ESG og bæredygtighed. Koordinering af det daglige arbejde, herunder opfyldelse af bankens lovoverholdelse og rapporteringsforpligtelser, foregår i afdelingen Koncern ESG.

Ledelsens roller relateret til virksomhedsadfærd

Sydbanks bestyrelse sætter den overordnede retning for bankens virksomhedsadfærd ved minimum en årlig ajourføring og godkendelse af de relevante politikker. Bestyrelsen fører tilsyn med, at politik for sund virksomhedskultur efterleves og fungerer efter hensigten samt sikrer overensstemmelse mellem denne politik og bankens øvrige politikker. Som en del af ajourføringen af politikken, vurderer bestyrelsen, om politikken er betryggende. I vurderingen indgår bankens aktiviteter, organisation og ressourcer samt de markedsforhold, bankens aktiviteter drives under. Bestyrelsesformanden redegør for gennemførelsen og efterlevelsen af politikken i beretningen på bankens ordinære generalforsamling ved at gennemgå overordnede fokusområder og tiltag, der er gennemført for at imødegå risici, som påvirker kulturen i negativ retning.

Direktionen sikrer, at der minimum kvartalsvis rapporteres om bankens virksomhedskultur til bestyrelsen, herunder om bl.a. hvidvask, compliance, databeskyttelse og risiko. Derudover rapporteres resultatet af medarbejderengagementsundersøgelsen til bestyrelsen. Sydbank har udpeget et risikoansvarligt direktionsmedlem, der er med til at sikre, at den øvrige ledelse i banken har fokus på en sund virksomhedskultur. Det risikoansvarlige direktionsmedlem er også udpeget som hvidvaskansvarlig i bankens direktion og er derfor formand for bankens Hvidvaskudvalg.

Governancegrundlag

Bankens politikker og forretningsgange sikrer et grundlag for god governance vedrørende bæredygtige dispositioner i relation til både miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold. Interne politikker og forretningsgange er tilgængelige for bankens medarbejdere på bankens intranet, mens eksterne politikker er tilgængelige for vores interessenter på bankens hjemmeside. Et udpluk af bankens governancegrundlag findes i tabellen på foregående side.

Bestyrelsen er ansvarlig for implementering samt mindst en årlig ajourføring og godkendelse af politikkerne på foregående side med undtagelse af arbejdsmiljøhåndbogen, som HR er ansvarlig for at ajourføre.

Væsentlighedsvurdering

Som en vigtig forudsætning for Sydbanks bæredygtighedsrapportering har banken foretaget en (dobbelt) væsentlighedsvurdering med udgangspunkt i de krav og metoder, der fremgår af European Sustainability Reporting Standards (ESRS).

Sydbanks væsentlighedsvurdering tager afsæt i bankens forretningsmodel. I praksis er vurderingen foretaget med afsæt i bankens 5 ESG-fokusområder: Ansvarlig finansiering og Ansvarlige investeringer, der dækker bankens kerneforretning, og Ansvarlig arbejdsgiver, Ansvarligt klimaaftryk og En ordentlig bank, der dækker bankens egen drift. Vurderingen viser, at forhold omkring standarderne ESRS E2, E3 og E4 ikke er væsentlige.

Væsentlighedsvurderingen omfatter de geografiske områder, hvor vi driver bank. Danske forhold antages at være ens på tværs af hele landet, mens afvigelser i forhold til nordtyske forhold noteres.

Bankens væsentligste værdikædeaktører er inddraget i vurderingen. Inddragelsen er primært begrænset til værdikædens første lag, med undtagelse af direkte krav om vurdering af værdikædens næste lag (fx ansatte i værdikæden).

Til brug for væsentlighedsvurderingen, har banken indenfor udvalgte fokusområder anvendt materiale og data, der giver en mere objektiv indsigt i bankens påvirkninger, risici og muligheder. Til vurdering af bankens udlån har vi anvendt den seneste CO2e-opgørelse for bankens udlån sammenholdt med et udlånsoverblik fordelt på kundesegmenter og brancher samt interne analyser af ESG-risici indenfor

Generelle oplysninger

bankens fokusbrancher. Til vurderingen af bankens investeringer har vi foretaget en påvirkningsanalyse med udgangspunkt i UNEP FI's Portfolio Impact Analysis Tool for Banks beriget med data fra bankens investeringspuljer. Sydbanks arbejde med energioptimering og fokus på genbrug af ressourcer i egen drift har medført en stor viden om og indsigt i bankens egen påvirkning på miljøet.

I 2024 har banken for første gang udført en klimastresstest af de fysiske risici og transitionsrisici, der kan ramme banken via udlånsporteføljen. Klimastresstesten omfatter udlån til erhverv og pantsatte ejendomme, hvilket vurderes at være retvisende for de mest anseelige klimarelaterede kreditrisici. Stresstesten er udført efter væsentlighedsvurderingen, men resultaterne fra klimastresstesten har været brugt til at validere resultatet af væsentlighedsvurderingen og har ikke givet anledning til justeringer i vurderingen. For fysiske risici er stresstesten udført med udgangspunkt i relevante risici med data fra fx DMI og omfatter derfor oversvømmelser fra kraftig regn og stigende vandstand. Her er anvendt IPCC-scenariet RCP8.5, der repræsenterer et "business as usual"-udledningsscenarie. For transitionsrisici er stresstesten udført med udgangspunkt i et scenarie, der forudsætter en øget CO2-beskatning, der også er repræsentativ for andre typer af transitionsrisici. Her er anvendt et "Divergent Net Zero-scenarie" fra NGFS, som er kompatibelt med Parisaftalens mål. Sydbank har en ambition om løbende at forbedre arbejdet med klimastresstesten. Banken har i løbet af 2024 arbejdet på at definere og inkorporere tidshorisonter for kort, mellem og lang sigt til det videre arbejde med stresstesten.

Identificering og vurdering af væsentlige påvirkninger, risici og muligheder er foretaget med udgangspunkt i ESG-emnerne oplistet i ESRS 1, AR 16. For hvert emne identificeres og vurderes først negative og positive påvirkninger. Derefter identificeres og vurderes forretningsrisici og -muligheder, så afhængigheder, der opstår fra bankens påvirkning, kan indgå i vurderingen af forretningsrisici og -muligheder. Vurderingen foretages ved et valg mellem 5 deskriptive svarmuligheder indenfor hvert vurderingsparameter. Vurderingen af påvirkningsperspektivet er foretaget ud fra en bruttotilgang, som betyder, at påvirkninger vurderes forud for foretagelsen af mitigerende handlinger, mens vurderingen af det finansielle perspektiv er foretaget ud fra en nettotilgang, som betyder, at risici og muligheder vurderes efter foretagelsen af mitigerende handlinger.

Svarmulighederne konverteres til talmæssige værdier, så negative og positive påvirkninger samt risici og muligheder indenfor et ESG-emne kan tildeles en score. Et emnes væsentlighed afgøres derefter af enten den kvantitative tærskelværdi, der overskrides hvis scoren er lig med eller højere end halvdelen af den maksimale score, eller mere kvalitative betragtninger, der skal medvirke til at sikre et fuldstændigt og sammenligneligt resultat af væsentlighedsvurderingen.

For væsentlige ESG-emner identificeres derefter de enkelte påvirkninger, risici og muligheder, der har ligget til grund for emnets væsentlighed. Metoden til vurdering af risici følger samme metode som bankens øvrige risikovurderinger i den generelle risikostyring.

Godkendelse af væsentlighedsvurdering

Proces og metode til væsentlighedsvurderingen er løbende afstemt med Complianceudvalget, Intern Revision og bestyrelsens Revisionsudvalg.

Resultatet af bankens væsentlighedsvurdering, herunder listen over bankens væsentligste påvirkninger, risici og muligheder, er godkendt af bankens ESG-forum.

Afdelingen Koncern ESG orienterer direktionen, Revisionsudvalget og den samlede bestyrelse om bankens væsentlige påvirkninger, risici og muligheder, efter den årlige væsentlighedsvurdering er godkendt i bankens ESG-forum.

Processer og metode for Sydbanks væsentlighedsvurdering gennemgås og, hvis nødvendigt, opdateres årligt forud for en ny rapportering.

Interessentanalyse

Til at validere resultatet af væsentlighedsvurderingen inddrager Sydbank forventninger og anbefalinger fra bankens væsentligste interessenter ved hjælp af en interessentanalyse. Interessentanalysen giver et indblik i, hvilke påvirkninger, risici og muligheder, banken forventes og anbefales at have fokus på. Det analyserede materiale er valgt med tanke på dets videnskabelige troværdighed.

Interessentanalysen viser, at interessenterne særligt har fokus på bankens påvirkning på klimaforandringerne gennem udlån og investeringer (E), emner relateret til bankens medarbejdere (S) samt etik, god governance og ordentlighed (G).

Sydbank har inddraget medarbejdere med relevant faglig viden i væsentlighedsvurderingen for at sikre en retvisende vurdering. Medarbejderne har i nogle tilfælde også fungeret som proxy for eksterne interessenter som fx kunder, leverandører og samarbejdspartnere. Sydbank vil arbejde mod en mere direkte interessentinddragelse af eksterne interessenter.

Bankens væsentligste interessenter	Beskrivelse af dialog og samarbejde	Formålet med dialog og samarbejde	Anvendelse af resultatet
Kunder	Vi følger sektormålinger af kun detilfredsheden ligesom vi foreta ger egne målinger. Målinger af erhvervskundernes tilfredshed foretages årligt af Aalund, mens Private Banking-kundernes til fredshed måles halvårligt i sam arbejde med EPSI, og privatkun dernes tilfredshed undersøges 4 gange årligt via egne målinger i samarbejde med EPSI. Banken følger herudover EPSI's årlige sektormåling af privatkundernes tilfredshed.	Sydbank ønsker at opbygge lang varige relationer til sine kunder og vil være kendt for værdiska bende rådgivning.	Ansvaret for bankens egne kun detilfredshedsmålinger er forank ret i områderne Erhverv og Privat & Private Banking. Målingerne rapporteres til bankens ledelse. Resultatet giver banken mulighed for at følge udviklingen og handle på de tilbagemeldinger, kunderne løbende giver os.
Investorer og aktionærer	Aktiviteter, der rettes imod inve storer og aktionærer, kommunike res via selskabsmeddelelser, løbende skriftlig og elektronisk information samt via en aktiv og åben dialog med aktieinvestorer, analytikere og formidlere af nyhedsstof om banken, herunder medier og presse.	Sydbank vil til enhver tid gøre korrekt og fyldestgørende infor mation om bankens forhold til gængelig for aktiemarkedsinte ressenter, også i forhold til ekster ne ratings af banken, herunder ESG-ratings. ESG-ratings indgår som et målepunkt i bankens stra tegi.	Vi giver markedet mulighed for på et oplyst grundlag at vurdere Sydbank-aktien og dens fremtidi ge udvikling. Dialogen giver ban ken mulighed for at få indsigt i forventningerne til os, og vi kan agere herefter.
Medarbejdere	Banken arbejder løbende på at være en arbejdsplads med en sund virksomhedskultur med et godt og sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Hvert år gennemfø res en medarbejderengagements undersøgelse, som blandt andet afdækker, om banken har en sund kultur og et godt arbejdsmiljø.	Dygtige og engagerede medar bejdere er vigtige for at sikre fort sat succes og værdiskabelse for både Sydbank og bankens kunder.	Resultatet af medarbejderenga gementsundersøgelsen præsen teres for ledelse og medarbejdere. På baggrund af resultaterne vur derer ledelsen, om tiltag skal iværksættes, og de enkelte afde linger aftaler opfølgende aktivite ter, hvis undersøgelsen giver anledning hertil.
Interesse organisationer, politiske beslutningstagere og myndigheder	Sydbank er medlem af en række interesseorganisationer, der over ordnet set varetager bankens og sektorens interesser overfor poli tiske beslutningstagere og myn digheder. Sydbank er åben og transparent, og vi samarbejder med offentlige myndigheder.	Sydbank ønsker en professionel og løbende dialog med relevante interesseorganisationer, politiske beslutningstagere og myndighe der.	Henvendelser fra interesseorga nisationer, politiske beslutnings tagere og myndigheder behand les i relevante interne fora, herun der på bestyrelses- og direktions møder. Samarbejdet med interes seorganisationer giver banken mulighed for bl.a. at bidrage til en lovgivning, der kan håndteres effektivt i praksis og finde løsnin ger, der bidrager til samfundet.
Lokalsamfund	Dialog er en naturlig del af ban kens ønske om at være en aktiv deltager i det omgivende sam fund, hvori vi driver bank. Sydbank opnår kendskab til og drøfter løbende tiltag og aktivite ter for det omgivende samfund i samarbejde med bl.a. Sydbanks Lokalråd, lokale netværk og inte resseorganisationer.	Sydbank ønsker at være en aktiv deltager i det omgivende sam fund. Vi er bevidste om bankens betydning for samfundet og vig tigheden af, at banken er solid og til at regne med – både i opgangs tider og nedgangstider for sam fundsøkonomien.	Der er en gensidig afhængighed mellem samfundet og Sydbank. Samfundet er afhængig af ban kernes infrastruktur, herunder finansierings- og investeringsmu ligheder samt rådgivning og beta linger. Sydbank er afhængig af aktive lokalmiljøer, der giver mulighed for at drive forretning og skabe vækst.

Generelle oplysninger

Resultat

Resultatet af Sydbanks væsentlighedsvurdering for regnskabsåret 2024 viser, at følgende rapporteringsstandarder er væsentlige:

ESRS E1 Klimaforandringer
ESRS E5 Ressourceforbrug og cirkulær økonomi
ESRS S1 Egen arbejdsstyrke
ESRS S3 Det berørte samfund
ESRS S4 Forbrugere og slutbrugere
ESRS G1 Virksomhedsadfærd

Resultatet består alene af væsentlige påvirkninger, hvoraf de fleste er aktuelle. Bankens væsentlige, potentielle påvirkninger forventes indenfor en kort tidshorisont. Risici og muligheder er identificeret, men disse er ikke vurderet væsentlige. Optimal risikostyring er en del af bankens forretningsmodel og medvirker derfor til, at bankens identificerede risici ikke er væsentlige. Banken er således for nuværende ikke ramt af væsentlige finansielle ESG-effekter. Vi ser positivt på de forretningsmuligheder, der findes og som forventes at opstå som følge af den bæredygtige omstilling af samfundet, fx grøn finansiering.

Sydbank står stærkt til fremtiden. Banken er solid og velkapitaliseret. Kreditbogen er sund, og banken har et højt complianceniveau. Sydbank vil også i fremtiden drive en ordentlig bank. Vi går ikke på kompromis med vores risikoprofil eller forretningsmæssige standarder.

Banken foretager løbende vurderinger og test for at sikre, at banken fortsat står stærk til fremtiden. Foruden klimastresstesten, der skal integreres som en fast årlig øvelse, har banken i 2024 i forbindelse med indgåelsen af den grønne trepartsaftale også foretaget beregninger af CO2-afgifternes effekt på bankens landbrugsportefølje. Banken vurderes at være godt rustet mod klimapåvirkningerne.

Resultat Væsentlige påvirkninger, risici og muligheder	ESRS	Påvirkning, risiko eller mulighed?	Placering i værdikæden
Direkte og indirekte CO2e-udledning fra bankens egen drift	E1 Klimaforandringer	Aktuel negativ påvirkning	Egen drift
Indirekte CO2e-udledning fra bankens kerne forretning – selskaber og lande i vores investerings univers samt bankens kunder	E1 Klimaforandringer	Aktuel negativ påvirkning	Downstream
Stor andel af udlån til erhverv, herunder brancher med et stort energiforbrug og hermed stor CO2e udledning	E1 Klimaforandringer	Aktuel negativ påvirkning	Downstream
Låneprodukter, der kan understøtte kundernes grønne omstilling	E1 Klimaforandringer	Aktuel positiv påvirkning	Downstream
Ressourceforbrug i egen drift af it-hardware, kontorinventar, biler mv., der er bankens primære arbejdsredskaber	E5 Ressourceforbrug og cirkulær økonomi	Aktuel negativ påvirkning	Egen drift
Fokus på genanvendelse og genbrug af bankens egne ressourcer	E5 Ressourceforbrug og cirkulær økonomi	Aktuel positiv påvirkning	Egen drift og downstream
Gode arbejdsforhold og overenskomst med personalefordele for alle medarbejdere	S1 Egen arbejdsstyrke	Aktuel positiv påvirkning	Egen drift
Medarbejderne kan i deres funktioner blive udsat for arbejdsskader, ubehagelige kundeoplevelser (særligt i de kundevendte funktioner) og ubevidst diskrimination	S1 Egen arbejdsstyrke	Potentiel negativ påvirkning	Egen drift
Fokus på trivsel og tryghed for medarbejderne, der skal skabe en sikker, sund og inkluderende arbejdsplads	S1 Egen arbejdsstyrke	Aktuel positiv påvirkning	Egen drift
Medarbejdere og kunders ret til privatliv kan blive krænket i tilfælde af it- eller persondatabrud i banken	S1 Egen arbejdsstyrke S4 Forbrugere og slutbrugere	Potentiel negativ påvirkning	Egen drift
Fokus på beskyttelse af medarbejderes og kunders data og hermed ret til privatliv	S1 Egen arbejdsstyrke S4 Forbrugere og slutbrugere	Aktuel positiv påvirkning	Egen drift
Bankens digitale værktøjer, herunder mobil- og netbank, kan anvendes til kriminalitet, der rammer bankens kunder	S4 Forbrugere og slutbrugere	Potentiel negativ påvirkning	Egen drift
Fokus på beskyttelse af kunder og samfund mod kriminalitet	S3 Berørte samfund S4 Forbrugere og slutbrugere	Aktuel positiv påvirkning	Egen drift
Banken medvirker til at opretholde og styrke den finansielle infrastruktur i samfundet	S3 Berørte samfund	Aktuel positiv påvirkning	Egen drift
Fokus på en sund virksomhedskultur, der rammesætter vores adfærd	G1 Virksomhedsadfærd	Aktuel positiv påvirkning	Egen drift
Beskyttelse af whistleblowers ved mistanke om lovovertrædelser	G1 Virksomhedsadfærd	Aktuel positiv påvirkning	Egen drift
Det kan ikke udelukkes, at korruption og bestikkelse kan finde sted i banken	G1 Virksomhedsadfærd	Potentiel negativ påvirkning	Egen drift

E – Miljøoplysninger

Sydbank er en service- og rådgivningsvirksomhed, og CO2e-udledningen fra bankens eget forbrug og interne drift er derfor minimal, når man sammenligner med CO2e-udledningen fra bankens kerneforretning, der udgøres af udlån og investeringer.

Det er derfor kundernes grønne omstilling, der er væsentlig i forhold til bankens samlede påvirkning. Vi tilpasser derfor forretningsprocesser og dialog med kunderne for at skabe transparens og gennemsigtighed, ligesom vi stiller produkter og rådgivning til rådighed for at understøtte kundernes

omstilling. Vi optimerer naturligvis også de processer, der driver omstillingen af bankens egen drift. Sydbanks arbejde med den grønne omstilling i både kerneforretning og egen drift beskrives i dette afsnit, men er ikke formaliseret i en omstillingsplan. Vi ser på nuværende tidspunkt ikke et behov for en omstillingsplan, da arbejdet drives af bankens politikker, forretningsgange og fastsatte mål.

En oversigt over bankens miljømål, herunder reduktionsmål, findes i tabellen herunder.

Bankens miljømål	Mål	Referenceår	Referenceværdi	Enhed	Status i 2024
Ansvarlig finansiering
El- og varmeproduktion	Reduktion på 50 pct. i 2030	2022	4,5	tCO2e/mio. kr.	Reduktion på 36,7 pct.
Landbrug	Reduktion på 40-50 pct. i 2030	2022	41,0	tCO2e/mio. kr.	Stigning på 9,6 pct.
Vejtransport	Reduktion på 30 pct. i 2030	2022	64,9	tCO2e/mio. kr.	Reduktion på 20,6 pct.
Ejerboliger	Reduktion på 65 pct. i 2030	2022	1,7	tCO2e/mio. kr.	Reduktion på 43,3 pct.
Privatbiler (lån til elbiler)	Lån til elbiler udgør 55 pct. af nye billån i 2030	-	-	andelen af nye billån til elbiler	Elbillån udgør 70,4 pct. af nye billån
Grøn finansiering	Udlånt 10 mia. kr. til grøn finansiering i 2027	2020	0,0	mia. kr.	8,1 mia. kr.
Ansvarlige investeringer
Aktier og virksomheds obligationer	Reduktion på 25-35 pct. i 2025 og 50-70 pct. i 2030	2020	67,1	tCO2e/mio. USD	Reduktion på 57,5 pct.
Ansvarligt klima- og miljøaftryk
Egen drift (scope 1 og 2)	Reduktion på 75 pct. i 2030	2019	2.712	tCO2e	Reduktion på 57,0 pct.

Ansvarlig finansiering

Sydbank vil gennem ordentlighed og systematiske arbejdsgange fastholde en velfungerende og solid bank, der arbejder ansvarligt med finansiering til bankens kunder. Bankens fornuftige tilgang til kredit understøtter en høj kreditkvalitet. God rådgivning samt kreditværdighedsvurdering skal sikre, at kunder vil kunne afvikle gæld uden at blive sat i en uholdbar økonomisk situation.

Grøn finansiering

Sydbank vil bidrage til at finansiere den grønne omstilling. Banken udsteder derfor grønne obligationer, der giver os mulighed for at understøtte kundernes øgede finansieringsbehov i relation til deres grønne omstilling. En omstilling, der er medvirkende til at nedbringe kundernes CO2e-udledning.

I maj 2024 udstedte Sydbank sin tredje grønne obligation, og banken har nu udstedt grønne obligationer for i alt 1,5 mia. euro. I forbindelse med de grønne udstedelser har Sydbank forpligtet sig til, at provenuet fra den enkelte udstedelse skal være allokeret til grøn finansiering senest 36 måneder efter udstedelsen. Sydbank rapporterer årligt om allokeringen af provenuet fra de grønne obligationsudstedelser i en Impact and Allocation Report, der findes på bankens hjemmeside.

Sydbanks Green Bond Framework blev udarbejdet i 2022 og definerer, hvad vi betragter som grøn finansiering. Frameworket er opdateret i 2024 og indeholder 3 grønne låneformål: vedvarende energi, grønt byggeri og bæredygtig transport. Sydbank har 4 låneprodukter til bankens erhvervs- og privatkunder, der kan kategoriseres som grøn finansiering i overensstemmelse med frameworket: grønne lån og grøn byggekredit til bankens erhvervskunder samt energilån til energioptimering af boliger og elbillån til bankens privatkunder. Banken arbejder løbende med udvikling af eksisterende og nye låneprodukter til bankens kunder, ligesom vi fortsat arbejder med ESG-uddannelse målrettet rådgiverne.

Sydbank har fastsat en målsætning om, at banken i perioden 2020-2027 skal have udlånt 10 mia. kr. til grøn finansiering. Ved udgangen af 2024 har Sydbank udlånt i alt 8,1 mia. kr. til grøn finansiering.

Datakvalitet og datatilgængelighed er væsentlige elementer i arbejdet med ansvarlig finansiering. Kreditvurderingen skal foretages på et retvisende datagrundlag, og derfor investerer vi i og arbejder løbende med at forbedre dataindsamling fra bankens kunder. Identificering af grøn finansiering kræver oplysninger om låneformål, og banken arbejder derfor løbende på at forbedre it-understøttelse til indsamling og registrering af ESG-data.

ESG i kreditvurderingen

Integrationen af ESG i kreditvurderingen af bankens kunder er forankret i bankens kreditpolitik, som finder anvendelse på bankens udlånsaktiviteter. Politikken sætter retningslinjer for tilgangen til kundernes miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold og fremhæver, at Sydbank bør have en forsigtig tilgang til kunder, hvis aktiver, forretningsmodel eller fremtidige indtjening er særligt udsat for ESG-risici.

ESG-risici indgår som en integreret del af kreditvurderingen af bankens erhvervskunder – både ved bevilling af engagement og mindst en gang årligt. Banken opnår indsigt i erhvervskunders ESG-risici på baggrund af en spørgeramme med ESG-spørgsmål sammenholdt med bankens branchekendskab og analyser. Herigennem bliver banken klogere på bl.a. kundernes CO2e-udledninger samt sociale og ledelsesmæssige aspekter, der er vigtige konkurrenceparametre for bankens erhvervskunder. For bankens

Grøn omstilling hos bankens boligejere

Sydbank vil gerne understøtte boligejernes grønne omstilling. Banken har i 2024 haft fokus på at tale med boligejerne om omstilling til en grønnere varmekilde ved at være synlig og til stede i lokalsamfundet. Banken har afholdt filialevents for bankens privatkunder og deltaget i borgermøder, messer mv. for at drøfte muligheden for finansiering af tilslutning til fjernvarme eller andre alternative grønnere varmekilder, hvis fjernvarme ikke er en mulighed i området. Derudover drøfter bankens erhvervsrådgivere løbende finansieringsmuligheder for anlæggelse af fjernvarme med fjernvarmeselskaberne.

Sydbanks låneprodukter til privatkunder skal gøre det attraktivt at energioptimere ved at lånene tilbydes med lavere rente og oprettelsesomkostninger – både så kunden sparer penge og mindsker CO2e-udledning. Bankens energilån kan bruges til fx skift af varmekilde, efterisolering, skift af vinduer og døre. Med energilånet følger boligrådgivning fra bankens samarbejdspartner NRGi, og derudover kan privatkunder gennem bankens samarbejde med Totalkredit få professionel energirådgivning om deres bolig i form af et energitjek, der gør boligejere klogere på mulighederne for energioptimering. I 2024 har banken udvidet energitjekket med mulighed for et klimatjek, der skal give kunderne indsigt i, hvordan de kan forebygge og sikre deres bolig mod klimaudfordringer som fx regnvejr, skybrud, oversvømmelse og stigende vandstande.

privatkunder indgår vurderingen af ESG-risici primært i tilknytning til værdivurderingen af fast ejendom ved at tage højde for ejendommens energimærkning og risici for klimapåvirkning.

Sydbank har valgt, at nogle ESG-forhold er så alvorlige, at vi i forbindelse med kreditgivning ikke vil finansiere virksomheder, der:

Ikke har en forsvarlig håndtering af farligt affald
Ikke har fornødne tilladelser til aktiviteter, der kræver offentlige udstedte miljøgodkendelser
Ikke overholder menneskerettighederne i henhold til FN's menneskerettighedskonvention
Anvender børnearbejde i strid med FN's børnekonvention

Reduktionsmål for CO2e-aftrykket fra bankens udlån

En stor del af bankens samlede CO2e-udledning stammer fra bankens udlån. For at kunne nedbringe CO2e-udledningen både i banken og i samfundet, har Sydbank i 2023 udarbejdet et sæt reduktionsmål for udlånsporteføljen, der omfatter udvalgte brancher og områder i bankens udlånsportefølje: brancherne el- og varmeproduktion, landbrug og vejtransport samt ejerboliger og privatbiler.

Vi har en ambition om, at Sydbanks reduktionsmål afspejler den virkelighed, vores kunder møder, og målene er fastsat ud fra en tilgang om, at vi vil bakke op om vores kunders grønne omstilling. Vi forventer, at bankens kunder samlet

E – Miljøoplysninger

Landbrug

Reduktion af udledningsintensiteten for landbrugssektoren med 40-50 pct. fra 2022 til 2030. Målet dækker udlån til erhvervskunder med aktiviteter indenfor plante- og husdyravl, planteformering samt serviceydelser til landbrug og forarbejdning efter høst. Reduktionen opgøres i tCO₂e/mio. kr.

Reduktionsmål

Vejtransport

Reduktion af udledningsintensiteten for transportsektoren med 30 pct. fra 2022 til 2030. Målet dækker udlån til erhvervskunder indenfor vejtransport og flytning. Reduktionen opgøres i tCO₂e/mio. kr.

El- og varmeproduktion

Reduktion af udledningsintensiteten for el- og varmeproduktion med 50 pct. fra 2022 til 2030. Målet dækker udlån til el- og fjernvarmeforsyning. Reduktionen opgøres i tCO₂e/mio. kr.

Ejerboliger

Reduktion af udledningsintensiteten for ejerboliger med 65 pct. fra 2022 til 2030. Målet dækker udlån til private ejerboliger. Reduktionen opgøres i tCO₂e/mio. kr.

Privatbiler

55 pct. af nye billån skal være til elbiler i 2030. Målet dækker udlån til privatbiler. Reduktionen opgøres i antal nye lån til elbiler.

set vil følge den generelle grønne omstilling i Danmark. Sydbank vil derfor være med til at understøtte den omstilling ved at finansiere vores kunders grønnere livsførelse eller en mere bæredygtige forretningsmodel.

Brancher og områder i reduktionsmålene er valgt på baggrund af sammensætningen af bankens udlånsportefølje og kreditpolitikkens opmærksomhed på kunder, der er særligt udsatte for ESG-risici. De udvalgte brancher og områder bidrager med den største CO2e-udledning i udlånsporteføljen, sammenholdt med at de udgør en væsentlig del af bankens samlede udlån og har politisk bevågenhed.

Reduktionsmålene afspejler politiske mål og Energistyrelsens klimafremskrivninger og er fastsat ud fra forventninger til sektoren og politiske aftaler, der skal sørge for at Danmark lykkes med 70 pct. reduktion af CO2e-udledningen i 2030. Målene tager således afsæt i den regulering og de nye teknologiske tiltag, der forventes at understøtte den grønne omstilling hos kunderne, men banken har ikke evidens for, at målene er videnskabeligt baseret eller er i overensstemmelse med Parisaftalens mål, og reduktionsmålene er ikke eksternt valideret. Grundet ændringer i Sydbanks lånebog fra år til år, opgøres reduktionsmålene som intensitetsmål (tCO2e/mio. kr. i udlån) og ikke i absolutte måltal. Banken har valgt denne opgørelsesmetode for at sikre et retvisende sammenligningsgrundlag i udviklingen for reduktionsmålene fra år til år.

Sydbank har i forbindelse med opfølgningen på reduktionsmålene ændret baseline år fra 2021 til 2022. Ændringen skyldes, at data fra 2021 vurderes væsentligt mere umodne end data fra 2022, ligesom der er sket en ændring i opgørelserne fra Danmarks Statistik. Anvendelsen af 2022 som baseline år giver derfor et mere retvisende grundlag for det videre arbejde med reduktionsmålene. De fastsatte målsætninger i reduktionsmålene forbliver uændret.

I 2024 er der en gunstig udvikling i reduktionsmålene rettet mod bankens privatkunder, da udledningsintensiteten for ejerboliger falder, og målet for privatbiler allerede er indfriet i 2024. Udledningsintensiteten for transportsektoren samt el- og varmeproduktion falder, og banken er dermed på vej til at kunne indfri målene for disse 2 brancher. For land-

			2024	2023
CO2e-aftrykket fra udlån	Udlån (mio. kr.)	CO2e udlednin ger (T) af udlån	CO2e-aftryk pr. 1 mio. kr. udlån	Udlån (mio. kr)	CO2e udledninger (T) af udlån	CO2e-aftryk pr. 1 mio. kr. udlån
Privat – bil	2.186	21.362	9,77	1.809	25.702	14,21
Privat – bolig	5.619	5.450	0,97	5.298	6.397	1,21
Privat i alt	7.805	26.811	3,44	7.107	32.099	4,52
Erhverv – udlån	59.250	374.621	6,32	53.108	412.939	7,78
Erhverv – leasing	9.144	107.049	11,71	8.678	134.382	15,49
Erhverv i alt	68.394	481.670	7,04	61.786	547.321	8,86
Udlån, hvorpå CO2e-aftryk kan beregnes	76.199	508.482	6,67	68.893	579.420	8,41
Udlån, hvorpå CO2e-aftryk ikke kan beregnes	6.335	-	-	5.642	-	-
Udlån i alt	82.534	-	-	74.535	-	-
Andel af udlån, hvorpå CO2e-aftryk kan beregnes (pct.)	92	-	-	92	-	-

bruget observeres en stigning i udledningsintensiteten. Udledningsintensiteten for de 3 udvalgte brancher opgøres på baggrund af et sektorgennemsnit fra Danmarks Statistik. Udviklingen i reduktionsmålene kan derfor tilskrives den samlede udvikling for de 3 brancher i Danmark, der bygger på eksterne faktorer, der er udenfor Sydbanks kontrol. Selvom udviklingen skyldes eksterne faktorer, arbejder vi målrettet med at nedbringe udledningsintensiteten for udlån til vores kunder i de 3 brancher. Herudover arbejder vi løbende med forbedringer i opgørelsen af data, så vi i mindre grad anvender sektorgennemsnit, men i stedet kan få et indblik i udviklingen hos vores kunder.

CO2e-aftryk fra bankens udlån

Sydbank følger anbefalingerne fra Forum for Bæredygtig Finans om at opgøre CO2e-aftrykket fra bankens udlån.

Erhvervsudlån udgør en overvejende del af Sydbanks udlån. Erhvervsudlån er forbundet med et væsentligt højere CO2e-aftryk pr. udlånskrone sammenlignet med udlån til private. Den samlede CO2e-udledning fra Sydbanks udlån udgør 508.482 ton pr. 31. december 2024 og svarer til en udledningsintensitet på 6,67 ton pr. 1 mio. kr.

CO2e-aftrykket fra bankens samlede udlån er reduceret fra 2023 til 2024. Reduktionen ses både for privat og erhverv. For privatbiler kan reduktionen henføres til en ændret sammensætning af billån, hvor andelen af udlån til elbiler fortsat stiger efter introduktionen af Sydbanks elbillån. Reduktionen af CO2e-aftrykket på erhverv forklares primært med et fald i emissionsfaktorerne fra Danmarks Statistik.

Ansvarlige investeringer

Sydbank ønsker, at vores investeringer skal skabe værdi for vores kunder. Vi ønsker samtidig at investere ansvarligt og bidrage til en bæredygtig samfundsudvikling. Vi har derfor etableret en investeringsproces, der skal sikre, at vores investeringsbeslutninger tager højde for alle relevante risici, herunder bæredygtighedsrisici.

Ansvarlige investeringer og aktivt ejerskab

Vores proces for ansvarlige investeringer er forankret i aktivt ejerskab, som vi anser for at være den bedst mulige metode til at bidrage til en mere bæredygtig samfundsudvikling. Aktivt ejerskab bidrager samtidig til at sikre vores kunder det bedst mulige risikojusterede afkast.

Sydbanks politik for ansvarlige investeringer og aktivt ejerskab indeholder bankens generelle principper for udøvelse af aktivt ejerskab, herunder især det konkrete arbejde med ansvarlige investeringer og håndtering af bæredygtighedsrisici. Bæredygtighedsrisici, herunder klimarisici, håndteres på samme måde som de finansielle risici i investeringsprocessen. For at begrænse investeringernes påvirkning på klimaet, arbejder vi for, at vores kunders formue gradvist investeres i selskaber og aktiviteter, der er i overensstemmelse med Parisaftalens mål, ligesom banken har mål og tiltag for at begrænse CO2e-aftrykket fra bankens investeringer.

Sydbank ønsker at udøve en målrettet indsats overfor brud på bredt anerkendte internationale konventioner og normer. Hensigten er at påvirke selskaberne i investeringsporteføljen til at udvise en mere ansvarlig adfærd og herigennem mindske investeringernes bæredygtighedsrisici. Banken

E – Miljøoplysninger

Bæredygtighed i investeringssituationer

Sydbanks investeringsrådgivere skal være klædt bedst muligt på til at tale om bæredygtighed i investeringssituationer. Bæredygtighed er et emne, som kontinuerligt udvikler sig, og derfor har bankens investeringsrådgivere fået mulighed for at bygge videre på deres ESG-uddannelse i 2024. Transparens er et vigtigt element, når bæredygtighed indgår i investeringssituationen. I 2024 er det blevet muligt for bankens kunder at se andelen af bæredygtige investeringer i bankens investeringspuljer.

screener løbende selskaberne i vores investeringsportefølje for brud på internationale normer med fokus på de 10 principper i FN's Global Compact. Hvis vi bliver bekendt med alvorlige forhold, som indikerer et potentielt brud på et eller flere af disse principper, vil vi altid indlede en dialog med selskabet gennem vores samarbejdspartner. Ved at gå sammen med andre investorer i dialogprocessen øger vi vores muligheder for at få selskaberne til at adressere de kritikpunkter, som har bragt dem på kant med et eller flere af principperne i FN's Global Compact.

Afgivelse af stemmer på selskabernes generalforsamling er en vigtig del af vores samlede interaktion med de selskaber, hvor vi udøver aktivt ejerskab, fordi selskabers ledelse ofte er påvirkelig overfor ejernes holdninger og krav. Sydbanks politik for ansvarlige investeringer og aktivt ejerskab indeholder principper for stemmeafgivelse i det aktive ejerskab, og det fremgår bl.a., at banken i udgangspunktet stemmer for forslag, der tilskynder ledelsen til at fremme selskabets klimatransition, herunder også reduktion af selskabets miljømæssige eller sociale bæredygtighedsrisici.

Vi mener grundlæggende, at frasalg af forurenende selskaber i strategisk vigtige industrier, fx cement- eller stålindustrien, ikke vil bidrage effektivt til den bæredygtige omstilling. Til gengæld er vi bevidste om, at et værktøj som aktivt ejerskab i form af dialog samt stemmeafgivelse på generalforsamlinger kan bidrage til, at selskaber udvikler en mere bæredygtig forretningsmodel og fx bliver i stand til at reducere deres CO2e-udledning. Frasalg kan dog komme på tale, hvis selskaber ikke ønsker at indgå i dialog eller, hvis dialogprocessen ikke fører til ønskede ændringer.

I nogle tilfælde kan eksklusion af selskaber og lande være en nødvendig følge for at sikre en ansvarlig investeringsproces. Eksklusion benyttes på de selskaber, der anses for at være uforenelige med Sydbanks principper for ansvarlige investeringer og aktivt ejerskab. En eksklusionsliste med begrundelser findes på bankens hjemmeside. Fx er selskaber med mere end 5 pct. omsætning fra termisk kul eller oliesand, der er industrier med et væsentligt CO2e-aftryk, ekskluderet fra bankens investeringsunivers.

Reduktionsmål for CO2e-aftrykket fra bankens investeringer

CO2e-udledning er den største identificerede, enkeltstående, negative påvirkning knyttet til investeringsporteføljen. Det fremgår af bankens politik for ansvarlige investeringer og aktivt ejerskab, at banken vil tage ansvar for vores fælles fremtid samt arbejde for, at vores kunders formue gradvist skal være investeret i selskaber og aktiviteter, der er i overensstemmelse med Parisaftalens mål. Effekten af bankens arbejde med ansvarlige investeringer og aktivt ejerskab kan primært måles i CO2e.

Sydbank har derfor sat et reduktionsmål for investeringsporteføljen på et 50-70 pct. lavere CO2e-aftryk i 2030 i forhold til 2020, herunder et delmål om et 25-35 pct. lavere CO2e-aftryk fra investeringsporteføljen i 2025. For at sikre markedskonformitet, følger Sydbank brancheorganisationen Investering Danmarks klimamål for bæredygtige investeringer, der tager afsæt i national lovgivning, EU-lovgivning og internationale standarder samt understøtter Parisaftalens mål. Referenceåret ultimo 2020 vurderes derfor også at være sektorrepræsentativt, da det er fastsat af Investering Danmark, og det er det første år, der indeholder dækkende data for branchen.

Reduktionsmålet omfatter investeringer i børsnoterede aktier og virksomhedsobligationer i Sydbanks investeringspuljer – aktivklasser, der udgør en betydelige del af bankens samlede CO2e-udledning. Reduktionsmålet dækker en bred og diversificeret portefølje, og vi forventer derfor, at fremtidige udviklinger i bl.a. regulering og teknologier indenfor enkelte lande eller brancher ikke vil påvirke vores evne til at reducere CO2e-udledningen fra den samlede portefølje.

Sideløbende med reduktionsmålet arbejder Sydbank kontinuerligt på at kunne inkludere flere aktivklasser i bankens

Status på målsætning: Ændring i udledning pr. investeret mio.

opgørelse af CO2e-aftrykket fra investeringerne. I 2024 indgår investeringer i danske realkreditobligationer i opgørelsen af CO2e-aftrykket, selvom aktivklassen ikke indgår i reduktionsmålet.

Aktivt ejerskab og screening er løbende med til at understøtte den kontinuerlige reduktion af CO2e, der er nødvendig for at nå bankens reduktionsmål for investeringer. Reduktionsmålets udvikling og udviklingen i bankens CO2e-aftryk fra investeringer følges kvartalsvist i bankens Responsible Investment-komité. Banken følger desuden udviklingen af tiltag og beregningsmetoder i sektoren for at sikre, at vi forbliver markedskonforme.

Datakvalitet og datagrundlag er væsentlige elementer i arbejdet med ansvarlige investeringer. Inddragelse af ESG i investeringsprocessen kræver indsigt i og evaluering af data. Banken allokerer derfor ressourcer til indkøb af data og systemer samt til bearbejdningen af data, så data benyttes korrekt.

CO2e-aftryk fra bankens investeringer

Sydbank følger anbefalingerne fra Forum for Bæredygtig Finans om at opgøre CO2e-aftrykket fra bankens investeringer. CO2e-udledninger fra investeringerne indgår i bankens samlede CO2e-regnskab under scope 3, kategori 15, og beregnes med udgangspunkt i Finans Danmarks CO2-model for den finansielle sektor og den prioriterede liste over datakvalitet.

Vi arbejder løbende på at forbedre datakvaliteten og datagrundlaget på tværs af aktivklasser og udvide den mængde af aktiver, hvorpå vi kan beregne et CO2e-aftryk. I 2024 kan vi for første gang opgøre CO2e-aftrykket forbundet med investeringer i danske realkreditobligationer, som derfor indgår i opgørelsen. Danske realkreditobligationer er generelt set forbundet med et lavere CO2e-aftryk pr. investeret mio. USD end aktier og virksomhedsobligationer. Inddragelsen af realkreditobligationer har derved medvirket til, at det historiske aftryk pr. investeret mio. USD for porteføljen falder samtidig med, at den samlede CO2e-udledning fra investeringerne stiger, da den samlede mængde af investeringsporteføljen, hvorpå der beregnes CO2e, øges. For at sikre sammenlignelighed mellem opgørelser fra 2023 til 2024, er opgørelser for 2023 genberegnet, så danske realkreditobligationer indgår.

CO2e-aftryk fra investeringer	2024	2023
Forretningsomfang (mia. kr.)	22,91	19,17
CO2e-udledning (tCO2e)	88.893	99.959
CO2e-aftryk pr. investeret mio. USD (tCO2e/mio. USD)	27,94	35,19

I 2024 er CO2e-aftrykket fra investeringsporteføljen faldet i forhold til 2023. Faldet skyldes primært ændringer i porteføljesammensætningens geografiske eksponering og eksponering mod forskellige sektorer. Herudover medvirker stigende finansielle markeder og faktiske CO2e-reduktioner i selskaberne til et lavere CO2e-aftryk fra investeringsporteføljen. Udviklingen i CO2e-aftrykket i 2024 understreger, at flere eksterne faktorer er udenfor Sydbanks kontrol. På trods af disse eksterne faktorer arbejder vi på at udvælge selskaber med CO2e-effektive forretningsmodeller eller selskaber, som har et stort effektiviseringspotentiale i forhold til deres nuværende CO2e-udledning.

Ansvarligt klima- og miljøaftryk

Klimapåvirkning fra Sydbanks egen drift er meget begrænset, hvis man sammenligner med påvirkningen fra bankens kerneforretning – udlån og investeringer. Vi ser dog arbejdet med bankens eget aftryk på miljøet, herunder klimaaftrykket og bankens anvendelse af ressourcer, som en del af det at drive en ansvarlig bank – og derfor arbejder vi med omstilling af vores egen drift.

Sydbanks arbejde med eget klimaaftryk er forankret i bankens adfærdskodeks samt politik for ESG og bæredygtighed, som bl.a. angiver, at banken i alle dele af forretningen vil agere respektfuldt overfor klimaet og gøre en positiv forskel for at nå både egne, nationale og globale klimamål. Vi energioptimerer løbende for at reducere bankens energiforbrug, og vi prioriterer transparent rapportering på vores forbrug. Arbejdet med klimaaftrykket i egen drift er operationaliseret i en intern forretningsgang, der har fokus på energioptimering og brug af vedvarende energikilder, mens arbejdet med genbrug og genanvendelse af ressourcer ikke er operationaliseret i interne forretningsgange, da vi har behov for fleksibilitet og handlekraft indenfor et hastigt udviklende felt.

Reduktionsmål for CO2e-udledningen fra egen drift

For at efterleve bankens adfærdskodeks og politik for ESG og bæredygtighed om at gøre en positiv forskel for klimaet samt for at nå nationale og globale klimamål, har banken fastsat et reduktionsmål for egen drift. Målet er en 75 pct. CO2e-reduktion fra egen drift (scope 1 og scope 2) i 2030 i forhold til CO2e-udledningen i 2019. Bankens reduktionsmål for egen drift dækker de direkte udledninger fra egne og lejede bygninger samt transport i Sydbanks biler og den indirekte CO2e-udledning fra forbrug af indkøbt energi, der bliver brugt til at producere el, fjernvarme og fjernkøling – aktiviteter i bankens scope 1 og 2. Referenceåret er 2019, der vurderes som et repræsentativt og normalt år uden påvirkninger fra store enkeltstående begivenheder.

E – Miljøoplysninger

Reduktionsmålet er fastlagt ud fra effekten af bankens energioptimerende projekter og under hensyntagen til, hvad vi forventer er muligt at opnå. Banken har ikke evidens for, at reduktionsmålet er videnskabeligt baseret eller eksternt valideret, men med målet på egen drift bidrager banken til, at Danmark kan nå sit 2030-mål som fastsat i klimaloven samtidig med, at vi arbejder aktivt med Parisaftalens mål.

Sydbank har arbejdet med energioptimering i en årrække og har derfor allerede foretaget en lang række tiltag, der bidrager til en reduktion i bankens CO2e-udledning. For at nå målet, er banken dog afhængig af faktorer udenfor Sydbanks kontrol, er udviklingen af emissionsfaktorerne, der fastlægges på nationalt plan.

Bankens energiforbrug

Sydbanks reduktionsmål nødvendiggør indsigt i bankens energiforbrug. Siden 2004 har banken anvendt et automatiseret energistyringsværktøj, der time for time overvåger forbruget. Værktøjet har tilknyttede alarmer, som giver varsel ved konstant højt forbrug eller udsving i data. Værktøjet muliggør, at bankens CO2e-udledning kan beregnes efter Greenhouse Gas-protokollen.

Sydbanks energiforbrug har siden 2018 været faldende bortset fra et enkelt år. Reduktionen kan primært forklares ved energioptimering gennem en række energimæssige tiltag.

Bankens samlede CO2e-udledning

Transparent rapportering på Sydbanks CO2e-udledning prioriteres højt, og derfor er CO2e-regnskabet baseret på Greenhouse Gas-protokollen.

Sydbanks CO2e-regnskab for 2024 viser for bankens egen drift en samlet udledning på 1.172 ton CO2e (2023: 1.509 ton CO2e) ud fra en lokationsbaseret opgørelse. I 2024 konstaterer banken, at udledningen af CO2e fra egen drift (scope 1 og scope 2) er reduceret med 22,3 pct. i forhold til året før (2023: reduktion 6,9 pct.), hvilket bl.a. skyldes udviklingen i emissionsfaktorer, herunder muligheden for at anvende kommunale emissionsfaktorer.

Energiforbrug og -miks (MWh)	2024	2023
Fossilt energiforbrug
Brændstofforbrug fra råolie og olieprodukter	1.220	1.384
Brændstofforbrug fra naturgas	62	74
Forbrug af købt eller erhvervet elektricitet, varme, damp og køling fra fossile kilder	1.866	1.835
Samlet fossilt energiforbrug	3.148	3.293
Fossile kilders andel af det samlede energiforbrug (pct.)	25	25
Vedvarende energiforbrug
Brændstofforbrug fra vedvarende energikilder, herunder biomasse	181	197
Forbrug af købt eller erhvervet elektricitet, varme, damp og køling fra vedvarende energikilder	9.057	9.075
Forbrug af egenproduceret vedva rende energi, der ikke er brændsel	378	382
Samlet forbrug af vedvarende energi	9.616	9.654
Vedvarende kilders andel af det samlede energiforbrug (pct.)	75	75
Samlet energiforbrug	12.764	12.947

CO2e-regnskab (tons)	2024	2023	Indeks
Scope 1 GHG-emissioner
Scope 1 GHG-emissioner, brutto	322	371	87
Scope 2 GHG-emissioner
Scope 2 GHG-emissioner, lokationsbaseret, brutto	850	1.138	75
Scope 2 GHG-emissioner, markedsbaseret, brutto	371	391	95
Væsentlige scope 3 GHG-emissioner
13 Downstream leasede aktiviteter – leasing	107.049	134.382	80
15 Investeringer – Bankdata	115	126	91
15 Investeringer – udlån	401.433	445.038	90
15 Investeringer – investeringer	88.893	99.959	89
Samlede GHG-emissioner
Samlede GHG-emissioner – lokationsbaseret	598.662	681.014	88
Samlede GHG-emissioner – markedsbaseret	598.183	680.267	88

Bankens egne udledninger i scope 1 og 2 udgør mindre end 0,2 pct. af de samlede GHG-emissioner. Det er derfor bankens aktiviteter i kerneforretningen, herunder leasing, udlån og investeringer, der er væsentlige i forhold til arbejdet med ESG.

Bankens samlede GHG-emissioner giver banken en udledningsintensitet på 88,0 tCO2e/mio. kr. (lokationsbaseret) og 87,9 tCO2e/mio. kr. (markedsbaseret).

Energioptimering og vedvarende energikilder

Energioptimering er et nødvendigt værktøj til nedbringelse af bankens reelle forbrug. Bankens arbejde med energioptimerende aktiviteter i egen drift er en løbende proces og kan opdeles i 3 hovedområder: reduktion af forbrug af fossile brændstoffer til bankens biler, effektivisering af opvarmning/nedkøling af lokaler og effektivisering af strømforbrug.

Banken har i 2024 arbejdet videre med udskiftning af belysning til sensorstyret LED-belysning. I alt har Sydbank udskiftet belysning til sensorstyret LED på ca. 99 pct. (2023: 72 pct.) af bankens samlede arealer og er således næsten i mål med udskiftningen i hele banken. Herudover har banken i 2024 haft fokus på at strukturere sine energimæssige tiltag i en hot spot-analyse, der skal hjælpe banken med den vanskelige øvelse at måle og vurdere effekterne af arbejdet med energioptimering og vedvarende energikilder.

Energioptimering kræver kapital og skal derfor indeholdes i bankens budgetplanlægning. Banken allokerer en del af bankens budget til netop energioptimerende aktiviteter baseret på det nødvendige behov.

Anvendelsen af vedvarende energikilder er vigtig for, at Sydbank kan nå reduktionsmålet indenfor egen drift. Sydbank har etableret solcelleanlæg, fx ved bankens hovedsæde i Aabenraa samt i Svendborg, Næstved, Padborg, Esbjerg og Slagelse. Strømmen fra solcelleanlæggene udgør i 2024 7,8 pct. (2023: 7,5 pct.) af Sydbanks samlede strømforbrug.

Sydbank anser ikke klimakompensation for et førstevalg. Banken vil først og fremmest forsøge at reducere udledningen mest muligt gennem tiltag, der nedbringer det reelle forbrug. Klimakompensation er dermed ikke en langsigtet løsning, men et aktuelt alternativt hjælpemiddel. Sydbank køber dansk vindmøllestrøm for at kompensere for forbruget af konventionel strøm og for at understøtte udbredelsen af vedvarende vindenergi i Danmark.

Genbrug og genanvendelse af bankens ressourcer

Sydbank har fokus på anvendelsen af vores egne ressourcer, herunder særligt genbrug og genanvendelse af ressourcer fx genbrug af it-hardware, kontorinventar og biler samt genbrug og genanvendelse af byggematerialer ved nyopførelser eller renoveringer af bygningsmassen.

Som rådgivnings- og servicevirksomhed er bankens primære arbejdsredskaber it-hardware og kontorinventar. Vi forsøger så vidt muligt at finde nyt liv til overskydende it-hardware, kontorinventar og biler, så vi sikrer, at ressourcer og produkters levetid forlænges og udnyttes mest muligt. Det kan være nødvendigt at restaurere overskydende kontorinventar, før det kan genbruges. Er restaurering ikke mulig, sørger banken for at videresælge eller, som sidste udvej, bortskaffe produkter efter gældende affaldsregulativer. Sydbank samarbejder med it-virksomheden Codeex om genbrug og videresalg af computere og skærme, når udstyret ikke længere anvendes i banken. Banken sørger naturligvis for at slette alt data fra computerne inden overleveringen. Biler, der ikke længere skal anvendes i bankens tjeneste, videresælges til højestbydende blandt bankens medarbejdere og eksterne parter.

Sydbank udfører renoveringer eller ombygninger af eksisterende bygningsmasse og etableringer af nyt byggeri efter dansk byggelovgivning. Bankens byggeprogram er under opdatering og vil, udover at fastlægge de generelle krav og ønsker til byggeopgaven, også indeholde miljømæssige krav til byggeopgaven, herunder bl.a. krav til underleverandører om genbrug, genanvendelse eller bortskaffelse af byggekomponenter. Sydbank bestræber sig på, at byggeopgaver skal udføres i overensstemmelse med EU-taksonomiens krav til grønne bygninger.

Banken har ikke opsat mål for arbejdet med genbrug og genanvendelse af bankens ressourcer, da arbejdet er en løbende proces. Sydbank måler dog på effektiviteten af genbrug af it-hardware og modtager opgørelser på sparet CO₂e-udledning fra bankens leverandør.

Regnskabspraksis for miljøoplysninger

Datakvalitet i kerneforretningen

Når Sydbank beregner CO2e-aftryk fra bankens kerneforretning, anvendes tredjepartsdata, og derfor er det særligt relevant for banken at vurdere kvaliteten af disse data. Anderledes forholder det sig for beregninger af CO2e-udledning fra Sydbanks egen drift, hvor banken anvender egne data.

Sydbank ønsker, at både finansiering af og investering i den bæredygtige omstilling sker på et oplyst grundlag. Vi arbejder derfor kontinuerligt med at forbedre datakvaliteten.

Sydbanks rapportering af CO2e-aftryk fra bankens udlån og investeringer tager udgangspunkt i den seneste udgave af Finans Danmarks CO2-model for den finansielle sektor. Fi-

E – Miljøoplysninger

Datakvalitetsscore for udlån og investeringer (pct.)	Score 1	Score 2	Score 3	Score 4	Score 5	Vægtet datakvalitetsscore
Privat – bolig	-	-	52,3	38,2	9,5	3,57
Privat – bil	-	-	-	100	-	4,00
Erhverv – udlån	0,5	-	-	78,7	20,8	4,19
Erhverv – leasing	0,3			88,8	10,9	4,10
Udlån i alt	0,5	-	3,9	77,5	18,2	4,13
Investeringer	-	62,4	13,2	18,7	5,7	2,68

nans Danmarks CO2-model arbejder med en prioriteret liste over datakvalitet, som tager udgangspunkt i Partnership for Carbon Accounting Financials (PCAF). Sydbank anvender altid bedst tilgængelige data ud fra den prioriterede liste i CO2-modellen.

I tabellen fremgår datakvalitetsscoren for data, som CO2e-aftrykket beregnes på baggrund af, hvor 1 er den højeste score (den faktiske udledning er kendt, fx ved data rapporteret direkte fra tredjeparten), og 5 er den laveste score (udledning er alene baseret på estimater).

Regnskabspraksis – ansvarlig finansiering

Bankens CO2e-udledninger på udlån indgår i bankens samlede CO2e-regnskab under scope 3 og beregnes med udgangspunkt i Finans Danmarks CO2-model for den finansielle sektor og den prioriterede liste over datakvalitet. I 2024 opgøres CO2e-aftrykket fra bankens udlån for fjerde gang.

Kategoriseringen i Finans Danmarks CO2-model dækker dog ikke alle bankens udlån, og kombineret med databegrænsninger er der således en andel af vores udlån, hvorpå vi ikke kan beregne et CO2e-aftryk. Sydbank opgør derfor særskilt den andel af bankens udlån, hvorpå det ikke er muligt at beregne CO2e-aftryk.

Der beregnes CO2e-aftryk fra udlån til bankens erhvervskunder, leasing, privatbiler og bolig. Da Sydbank i 2024 har opkøbt Coop Bank, indeholder opgørelsen også CO2e-aftrykket fra Coop Banks udlån. Inddragelsen af Coop Bank har dog ikke medført væsentlige afvigelser i det samlede CO2e-aftryk.

Erhverv

CO2e-aftrykket fra erhvervsudlån beregnes ud fra den prioriterede liste i Finans Danmarks CO2-model, og vi beregner CO2e-aftrykket fra hver enkelt erhvervskunde, der har en registreret branchekode. Beregningerne er baseret på tilgængelige data.

Beregningen af CO2e-aftrykket fra erhvervsudlån er primært afhængig af udlånssammensætningen og de branchegennemsnit, som udarbejdes af Danmarks Statistik. Emissionsfaktorerne er i 2024 faldet, og Danmarks Statistik har foretaget en mindre ændring i opgørelsesmetoden, hvilket har givet anledning til, at Danmarks Statistik har genberegnet emissionsfaktorer for tidligere år. Sydbank har som følge heraf genberegnet CO2e-aftrykket på erhvervsudlån for 2023.

Leasing

I henhold til GHG-protokollen skal CO2e-aftrykket fra bankens leasing opgøres særskilt fra bankens resterende udlån. Banken har ikke data for CO2e-aftrykket fra de enkelte leasingaktiver. Opgørelsen følger derfor samme metode som det resterende erhvervsudlån og beregnes ud fra den prioriterede liste i Finans Danmarks CO2-model og med afsæt i den relevante branchekode. Se forklaring under 'Erhverv' ovenfor.

Privatbiler

CO2e-aftrykket fra biler beregnes med udgangspunkt i bilens brændselsmotor i de tilfælde, hvor Sydbank har pant i bilen. Hvis Sydbank ikke har pant i bilen, benytter vi en gennemsnitsbetragtning af den danske bilpark fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE).

CO2e-aftrykket beregnes på baggrund af lånets størrelse ved oprettelse og af bilens købsværdi. I de tilfælde, hvor Sydbank ikke har pant i bilen, kan vi ikke opgøre bilens købsværdi. I sådanne tilfælde beregnes købsprisen konservativt som 125 pct. af lånets størrelse ved oprettelse, eftersom privatkunderne som minimum selv skal betale 20 pct. af bilens købsværdi.

Bolig

CO2e-aftrykket fra boliger beregnes efter den prioriterede liste i den seneste version af Finans Danmarks CO2-model. CO2e-aftrykket beregnes på baggrund af Sydbanks eget datagrundlag og anvendte estimater i relation til boligers udledning leveret af e-nettet.

Opgørelse af den andel af udlånet, hvorpå CO2e-aftrykket ikke kan beregnes

CO2e-aftrykket beregnes for alt erhvervsudlån, der har en registreret branchekode. Vi kan ikke beregne CO2e-aftrykket på den del af vores privatudlån, der går til andelsboliger, boliger udenfor Danmark, biler der ikke er indregistreret i Danmark samt udlån til private, som ikke går til bil, bolig eller har sikkerhed i bolig. Udlån, hvorpå der ikke beregnes CO2e-aftryk, udgør 6.335 mio. kr. Det er i overensstemmelse med Finans Danmarks CO2-model, at der ikke beregnes CO2e-aftryk for hele bankens udlån, idet det ikke er muligt at opgøre CO2e-aftryk for alle aktivklasser. I overensstemmelse med Finans Danmarks anbefalinger offentliggør banken, hvilke aktivklasser der er omfattet af beregningerne.

Regnskabspraksis – ansvarlige investeringer

CO2e-aftrykket fra bankens investeringsportefølje beregnes med udgangspunkt i Finans Danmarks seneste CO2-model for den finansielle sektor og med tilgængelig data, der ligger højest på den prioriterede liste over datakvalitet udarbejdet af Finans Danmark med udgangspunkt i Partnership for Carbon Accounting Financials. Finans Danmarks CO2-model er valgt, for at bakke op om sammenligneligheden på tværs af sektoren.

I løbet af 2024 er det blevet muligt at inkludere aktivklassen danske realkreditobligationer i opgørelsen af CO2e-udledningen fra bankens investeringer. I overensstemmelse med CSRD og for at sikre sammenlignelighed mellem 2023 og 2024, er CO2e-aftrykket for 2023 blevet genberegnet, så aktivklassen danske realkreditobligationer også indgår i opgørelsen for 2023. Genberegning er vigtig for sammenligneligheden, da medtagelse af en ny aktivklasse øger andelen af investeringer, hvorpå CO2e-aftrykket beregnes, og medfører, at den samlede CO2e-udledning fra investeringerne stiger. CO2e-aftrykket pr. investeret mio. USD (tCO2e/m USD) kan dog gå i begge retninger, afhængigt af aktivklassens karakteristika. Inkluderingen af danske realkreditobligationer medfører et generelt fald i aftrykket pr. investeret mio. USD (tCO2e/m USD).

I opgørelsen af CO2e-udledningerne fra investeringer medtager vi vores investeringer i aktier, virksomhedsobligationer og danske realkreditobligationer, som er en del af Sydbanks samlede puljeordninger. Vi medtager i beregningerne både vores direkte investeringer og de investeringer, vi har foretaget igennem indeksfonde og exchange traded funds (ETF). Vores investeringer i skibskredit, statsobligationer og alternativer er ikke medtaget i beregningerne. Investeringsporteføljens CO2e-aftryk er et øjebliksbillede ved regnskabsperiodens afslutning. Beregningsgrundlaget for opgørelsen er afstemt med den finansielle opgørelse af de aktiver tilknyttet puljeordningerne, hvorpå det er muligt at beregne et CO2e-aftryk.

Ifølge Finans Danmarks CO2-model skal vi opgøre CO2e-udledninger på aktier og virksomhedsobligationer ud fra vores ejerandel i de enkelte selskaber beregnet med udgangspunkt i nøgletallet Enterprise Value Including Cash (EVIC). Dette nøgletal sikrer, at den samlede udledning af CO2e bliver fordelt forholdsmæssigt mellem aktie- og gældsinvestorerne i den enkelte virksomhed. Danske realkreditobligationer skal opgøres ud fra vores ejerandel i de enkelte udstedelser beregnet ud fra udstedelsens samlede CO2e-udledning.

Vi anvender CO2e-data fra vores dataleverandører, MSCI ESG Research og Scanrate, i beregningen af investeringernes CO2e-aftryk. I opgørelsen af CO2e-udledningerne for 2024 har vi CO2e-data tilgængelig for 94,3 pct. af de 85,9 pct. af investeringsporteføljen, hvorpå vi kan beregne CO2e-udledning. Vi har opregnet datadækningen til 100 pct. ved at skalere den kendte CO2e-udledning i de enkelte aktivklasser.

Regnskabspraksis – ansvarligt klima- og miljøaftryk

Bankens energiforbrug og samlede CO2e-udledning (med undtagelse af leasing, udlån og investeringer) vedrører bankens egen drift.

Forbruget dækker Sydbanks hovedsæde samt filialer, der enten er ejet eller lejet af Sydbank, og udgåede filialer, der er bygninger eller arealer, banken har solgt eller ikke længere lejer. Herudover indgår også forbrug relateret til Coop Bank A/S. Forbruget medregnes frem til ophør af lejemål eller salg af ejendomme. Elforbruget ved arealer med hæveautomater, der ikke er tilknyttet en filial, medregnes ikke, da forbruget udgør mindre end 1 pct. af det samlede elforbrug. Ferieboliger og lejligheder medtages ikke, da forbruget ikke anses for forretningsrelateret.

Fossilt energiforbrug

Sydbank indhenter data om forbrug af benzin og diesel fra bankens brændstofleverandører. Opladning af elbiler stillet til rådighed for den enkelte medarbejder som en del af lønpakken er første gang rapporteret for regnskabsåret 2022.

Vedvarende energiforbrug

Til brug for opgørelsen af vedvarende energiforbrug indgår andelen af biogas i det danske naturgasnet fra Evida. Vi har indgået kontrakt om at købe biogas til bankens filialer i Juelsminde og Køge.

Den vedvarende energi relateret til elektricitet er beregnet på baggrund af indkøbt vindmøllestrøm og elektricitet produceret af bankens solcelleanlæg. Vi modtager certifikater på, at den indkøbte strøm er baseret på vedvarende energi.

For andel af vedvarende energi relateret til fjernvarmeforbrug anvendes opgørelser i henhold til Energistyrelsens energistatistik.

E – Miljøoplysninger

Opgørelsesmetode

Sydbank opgør CO2e-regnskab på scope 1 og scope 2 i henhold til Greenhouse Gas-protokollens retningslinjer. CO2e-regnskabet opgøres efter en lokationsbaseret metode. Scope 2 opgøres derudover også efter en markedsbaseret metode.

GHG-emissionerne beregnes ved at gange energiforbruget med en emissionsfaktor. Banken anvender de senest offentliggjorte emissionsfaktorer fra nationale myndigheder, dog med undtagelse af benzin og diesel, hvor banken anvender emissionsfaktorer fra Department for Environment, Food & Rural Affairs (DEFRA). Energiforbruget består af brændstof til biler, natur- eller biogas, elektricitet og fjernvarme.

Scope 1-emissioner omfatter direkte emissioner fra kilder ejet eller kontrolleret af Sydbank, fx udledning fra kørsel i bankens biler.

Brændstofforbrug og opladning af elbiler på eksterne opladningsstationer indhentes fra bankens leverandører af brændstof.

Scope 2-emissioner dækker indirekte emissioner fra den energi, Sydbank køber fra en tredjepart til bankens eget forbrug, dvs. elektricitet, fjernvarme og fjernkøling. Forskellen mellem lokationsbaseret og markedsbaseret opgørelse af CO2e-udledningen skyldes primært, at Sydbank har indgået aftale med bankens elleverandør om at aftage elektricitet fra vedvarende energikilder, som medregnes under markedsbaseret-opgørelsen.

Forbrug af elektricitet og varme aflæses på forbrugsmålere i bygninger. En mindre del af forbruget estimeres.

Scope 3-emissioner omfatter indirekte emissioner, der ikke stammer fra kilder ejet direkte af Sydbank, men som stammer fra bankens aktiviteter. Scope 3-emissionerne opdeles i 15 kategorier. I bankens samlede CO2e-regnskab indgår følgende kategorier: kategori 13 i relation til leasing og kategori 15 i relation til bankens udlån og investeringer samt det indirekte energiforbrug fra Bankdata.

Det indirekte energiforbrug fra Bankdata medregnes ift. Sydbanks ejerandel og estimeres på baggrund af oplysninger fra Bankdata om elektricitet og varmeforbrug.

CO2e-udledningen fra udlån, leasing og investeringer udgør størstedelen af Sydbanks scope 3-emissioner. Opgørelsesmetoden for udlån, leasing og investeringer er beskrevet i

afsnittet om regnskabspraksis for ansvarlig finansiering og ansvarlige investeringer.

Scope 3-kategorierne 1-12 og 14 indgår ikke i bankens samlede CO2e-regnskab, da kategorierne ud fra en samlet betragtning ikke er væsentlige for Sydbank. Bankens udledningsintensitet af de samlede GHG-emissioner beregnes ved at dividere bankens samlede GHG-emissioner (hhv. lokationsbaseret og markedsbaseret) med bankens nettorente- og gebyrindtægter som opgjort i det finansielle regnskab.

Rapportering under EU-taksonomien

Sydbanks rapportering under taksonomiforordningens artikel 8 findes på side 160.

S – Sociale oplysninger

Sydbank arbejder med sociale forhold både i relation til medarbejdere, kunder og det omgivende samfund. Bankens påvirkning på sociale forhold i relation til kunder og samfundet håndteres som en løbende proces i flere af bankens områder, hvor vi konstant følger og tester effektiviteten af politikker og mål, og derfor har banken ikke opsat specifikke mål for påvirkningen. Medarbejderengagement betyder meget både for medarbejderne og banken. Derfor er der opsat et mål om et medarbejderengagement i øverste kvartil sammenlignet med den finansielle sektor i Danmark, som vi følger op på årligt.

Dialog med kunder og samfund

Sydbank baserer sine beslutninger på dialog med væsentlige interessenter, herunder bankens kunder. Bankens interessentpolitik fastlægger et sæt overordnede retningslinjer for måden hvorpå, vi har til hensigt at opretholde og udvikle positive og værdiskabende relationer til bankens interessenter, herunder kunder og det omgivende samfund.

Dialog er en naturlig del af bankens ønske om at være en aktiv deltager både i de lokale samfund, hvor vi driver bank, og i den offentlige debat. Sydbank opnår kendskab til og drøfter løbende tiltag og aktiviteter for det omgivende samfund i samarbejde med bl.a. interesseorganisationen Finans Danmark samt Sydbanks Lokalråd, hvor medlemmerne skal have en tilknytning til lokalområdet og agere som sparringpartner for områdets ledelse. Finans Danmark udgiver løbende analyser og rapporter med fokus på at dokumentere og øge kendskabet til, hvordan den finansielle sektor spiller sammen med det øvrige samfund. Sydbanks administrerende direktør er en del af Finans Danmarks bestyrelse.

I Sydbank gør vi meget for at lytte og yde rådgivning, der tager udgangspunkt i kundernes ønsker, planer og behov. Bankens kunder er derfor altid velkomne til at kontakte deres rådgiver eller ledelsen i den lokale filial ved eventuel utilfredshed med bankens behandling af kunden. Bankens kunder kan også klage til den juridiske direktør, som er klageansvarlig. Banken håndterer klager fra nuværende og tidligere kunder hurtigt og ordentligt. Privatkunder har også klagemuligheder hos Det finansielle ankenævn og via EU-Kommissionens online klageportal. Eventuelle klager indgår i den kvartalsvise rapportering på bankens operationelle risici, som behandles i direktionen, bestyrelsens Risikoudvalg og bestyrelsen.

Oplever kunder eller samfundet generelt bekymringer eller behov, kan disse formidles til banken direkte via telefon eller mail. Vi har etableret lovpligtige klageadgange for bankens interessenter, herunder en whistleblowerordning, og

vi forventer af vores samarbejdspartnere, at de overholder gældende lovgivning, herunder også de lovpligtige klageadgange. Banken modtager henvendelser via de lovpligtige klageadgange, hvilket er en indikator for, at samfundet kender til og har tillid til klageadgangene.

Menneskerettigheder

Alle mennesker skal behandles respektfuldt og i en ordentlig tone, uanset om vi indgår i eller afviser forretninger med kunder eller forretningsforbindelser. Det gælder både medarbejdere, kunder, leverandører, samarbejdspartnere og andre relationer. Sydbank respekterer og overholder menneskerettigheder. Banken accepterer ikke diskrimination på baggrund af bl.a. køn, etnisk baggrund, seksuel orientering, religion eller alder ligesom, at vi ikke tolerer chikane og mobning, hvilket er nedskrevet i bankens adfærdskodeks samt politik for ESG og bæredygtighed.

Banken er ikke bekendt med for regnskabsåret 2024 at have medvirket til alvorlige brud på menneskerettigheder og hændelser i relation til medarbejdere, kunder eller samfundet generelt.

Databehandling og informationssikkerhed

Digitalisering og it er en væsentlig del af Sydbanks forretningsmodel. Vi arbejder løbende på at sikre, at vi efterlever gældende regler for informationssikkerhed og databeskyttelse. Vores kunder og medarbejdere skal kunne stole på, at vi behandler data og oplysninger fortroligt, forsvarligt og sikkert. Banken investerer i teknologi og infrastruktur, der hjælper med at implementere effektive løsninger, fx til beskyttelse af privatliv. Databehandling og opbevaring af personoplysninger er en forudsætning for både Sydbanks bankdrift og håndtering af medarbejderdata. Databehandling medfører risiko for krænkelse af privatlivet, og derfor har banken flere foranstaltninger, der skal sikre korrekt databehandling og it-beskyttelse, så bankens forretning dynamisk bliver tilpasset kunderne og en mere digitaliseret hverdag. Sydbanks persondata- og it-sikkerhedspolitikker skal med sine underliggende handlinger og forpligtelser sikre korrekt databehandling og informationssikkerhed.

Databeskyttelse

Sydbanks GDPR-afdeling analyserer bankens behandlingsaktiviteter med henblik på hele tiden at forbedre og optimere vores processer for at undgå fejl. Afdelingen står for den daglige drift til bl.a. beskyttelse og overholdelse af vores kunders rettigheder. På sydbank.dk/persondata oplyser vi, hvordan Sydbank behandler personoplysninger.

S – Sociale oplysninger

Sydbank har udpeget en Data Protection Officer (DPO), som er tilknyttet området Compliance. DPO'ens opgaver er at rådgive Sydbank indenfor persondataområdet samt kontrollere og vurdere bankens efterlevelse af de persondataretlige regler. Derudover har DPO'en rollen som kontaktperson for både Datatilsynet og de personer, Sydbank har registreret oplysninger om. Sydbanks DPO rapporterer kvartalsvist til bestyrelsen og direktionen. Rapporterne og det aktuelle risikobillede i forhold til databeskyttelsesreglerne behandles i Complianceudvalget, så bankens foranstaltninger kan forbedres. Datatilsynet fører tilsyn med bl.a. Sydbanks foranstaltninger for at nedbringe antallet af brud på persondatasikkerheden. Datatilsynet har senest i 2023 konstateret, at bankens foranstaltninger i relation til databrud er passende og i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen.

It-sikkerhed

I Sydbank håndterer vi cyber- og informationssikkerhed på en måde, der skal sikre, at vi efterlever lovgivningen og implementerer anbefalede foranstaltninger. Sydbank deltager i Nationalbankens Threat Intelligence Based Ethical Red-teaming (TIBER-DK), som er et testforløb, der skal afprøve de essentielle dele af den finansielle infrastruktur. TIBER-DK har til formål at øge den finansielle sektors cyberrobusthed og fremme den finansielle stabilitet. Herudover styrker vi løbende den operationelle cybersikkerhed, hvor vi har fokus på at forhindre, at fjendtligsindede får adgang til vores systemer. De væsentligste risici for it-nedbrud og cyberkriminalitet minimeres gennem efterlevelse af Sydbanks interne politikker på området, og Sydbanks it-sikkerhedspolitik fastlægger bankens og medarbejdernes ansvar vedrørende it-sikkerhed.

For at være godt rustet mod et eventuelt brud på kundernes privatliv, har Sydbank operationelle beredskabsplaner, der skal sikre en hurtigt, effektiv og korrekt håndtering af brud på it-sikkerheden eller persondatasikkerheden. Banken har gennem sin deltagelse i Nationalbankens initiativ Finansielt Sektorforum for Operationel Robusthed (FSOR) et kriseberedskab for cyberangreb på sektorniveau, der supplerer banken eget kriseberedskab.

Eventuelle brud på it-sikkerheden rapporteres til bankens it-risikoudvalg og efterfølgende til bestyrelsen. Læringen fra hændelsen sammen med løbende test bruges til at forbedre de tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger.

Politik for dataetik

Sydbanks politik for dataetik beskriver Sydbanks tilgang til god dataetik og de principper, der er gældende for, hvordan Sydbank behandler data etisk forsvarligt, gennemsigtigt og mindsker diskrimination i forhold til kunder og medarbejdere. Det daglige arbejde med dataetik foregår i bankens fagog forretningsområder, og arbejdet med dataetik er operationaliseret gennem interne politikker og forretningsgange. Vi sørger løbende for at forbedre vores databehandling, og herudover samarbejder vi med de relevante myndigheder på området.

Sydbank er underlagt persondataforordningen, og derfor må banken ikke uden lovlig behandlingshjemmel indhente oplysninger om race, etnisk oprindelse, farve, seksuel orientering, kønsidentitet, handicap, religion, politisk anskuelse, national udvinding eller social oprindelse.

Styrkelse af digital infrastruktur

Sydbank er en af Danmarks største banker og har status som systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI), hvilket er et signal om bankens vigtighed for det danske samfunds finansielle infrastruktur. Sydbank har afsat mange ressourcer til arbejdet med sikring af den finansielle stabilitet samt opretholdelsen af en sikker og robust betalingsinfrastruktur, men banken kan ikke løfte opgaven alene. Vi er derfor afhængige af samarbejdet med både den finansielle sektor og myndighederne. Som medlem af Finans Danmark bidrager Sydbank sammen med landets øvrige pengeinstitutter til at fremme og styrke den digitale infrastruktur i Danmark. Senest har bankerne tilsammen investeret 1 mia. kr. i MitID til gavn for alle danskere. Sydbank deltager herudover i styregruppen om sektorprogrammet for fremtidens betalingsinfrastruktur under Finans Danmarks bestyrelse, der skal sikre en fortsat modernisering af den danske finansielle betalingsinfrastruktur og clearing.

Kampen mod kriminalitet

Bankerne er med til at sikre og opretholde en sikker og robust betalingsinfrastruktur i Danmark, og Sydbank har derfor en afdeling for svindel, der overvåger og stopper mistænkelige transaktioner, behandler sager om netbankog kortmisbrug samt leverer oplysninger i forbindelse med sager om bedrageri og anden kriminalitet.

Hvidvask og terrorfinansiering

Sydbank anvender transaktionsovervågning i bestræbelserne på at identificere transaktioner vedrørende hvidvask og terrorfinansiering, der kan være en trussel for den finansielle stabilitet i samfundet. Desuden foretages screeninger af udenlandske transaktioner mod gældende sanktionslister fra EU, FN, OFSI og OFAC. Bankens øvrige arbejde med og politik for hvidvask og terrorfinansiering er nærmere beskrevet i afsnit G – Virksomhedsadfærd.

Sydbanks complianceansvarlige skal kontrollere og vurdere, om bankens foranstaltninger på hvidvaskområdet er effektive, ligesom bankens interne revision skal kontrollere, om foranstaltningerne er tilrettelagt og fungerer på betryggende vis.

Sydbank deltager i det Operative Danske Informations- og efterretnings Netværk (ODIN), der er et samarbejde mellem en række offentlige myndigheder og private aktører omfattet af hvidvaskloven. ODIN skal forebygge og bekæmpe alvorlig og kompleks hvidvask, terrorfinansiering og fjernovergreb. Samarbejdet styrker både myndighedernes og bankens arbejde med at bekæmpe økonomisk og organiseret kriminalitet.

Indsats mod it-svindel

It-svindlere udnytter alle muligheder for at franarre bankens kunder penge, og Sydbank gør derfor en stor indsats for at beskytte vores kunder og samfundet mod it-svindlere. Både i medierne og på vores egne digitale kanaler og platforme orienterer vi løbende om risikoen for svindel og giver gode råd til, hvordan man undgår svindel. Sydbank har i 2023 etableret værktøjet sikkerklikker.dk for at ruste kunder og den brede befolkning mod it-svindel. Sydbank afholder løbende "Stop svindlerne"-arrangementer, hvor deltagerne hører om, hvordan man kan sikre sig imod økonomisk svindel.

Herudover deltager Sydbank i Finans Danmarks Svindel Task Force, der skal finde løsninger til at komme et skridt foran i bekæmpelsen af den omfattende kriminalitet og ruste samfundet til at modstå den. Arbejdet i Task Forcen har foregået gennem hele 2024.

Digital svindel på tavlen i Pengeugen

Læring om penge er vigtig i alle aldre. Derfor deltager vi i Pengeugen, der er arrangeret af interesseorganisationen Finans Danmark. I løbet af denne uge underviser Sydbank-medarbejdere i privatøkonomi på folkeskoler i hele landet. I 2024 havde undervisningen også fokus på digital svindel og sikkerhed samt hvidvask.

Forbrugerbeskyttelse og produktstyring

Sydbank vil sikre, at vores kunder træffer deres valg på et oplyst grundlag og opnår den beskyttelse, de som forbrugere har krav på. Gennem indsigter i den enkelte kundes økonomi, arbejder banken på eget initiativ med at kommunikere relevante og fordelagtige produkter til kunderne. Sydbank har en række politikker, der skal sikre en ordentlig behandling af alle bankens kunder i forhold til de produkter og services, banken tilbyder. Forbrugerbeskyttelseselementer er indarbejdet i både bankens politikker og procedurer. Sydbank bygger på relationer mellem mennesker, og her spiller tillid en stor rolle. Derfor har banken produktgodkendelsesprocedurer og product governance-foranstaltninger, så vi ikke anbefaler problematiske produkter til vores kunder. Løbende uddannelse og test i produktkendskab er med til at understøtte foranstaltningerne på området.

Direktionen godkender i overensstemmelse med lovgivningen alle nye produkter og væsentlige ændringer af eksisterende produkter. Grundlaget for godkendelsen er en beskrivelse af produktet og dets karakteristika ledsaget af en risikovurdering, som er udarbejdet af fagområderne Compliance og Risiko samt øvrige relevante aktører. Hvis risikovurderingen tilsiger det, foretages eventuelle nødvendige tilpasninger af produktet før lancering. Bankens detailprodukter, herunder indlåns- og udlånsprodukter, er underlagt løbende monitorering, der skal sikre opfølgning i forhold til både udviklingen i produkternes karakteristika og distribution til kunderne.

Sydbank er underlagt MiFID II's product governance-regler. Det betyder, at de investeringsprodukter, banken tilbyder, skal have en defineret og afgrænset målgruppe. Løbende interne kontroller og overvågning foretages af bankens Produktstyringskomité og har til formål at sikre, at banken tilbyder de rette produkter til de rette målgrupper, samt at produkterne fortsat opfylder kundernes behov. Hvis et produkt ikke længere opfylder kundernes ønsker eller behov, iværksættes nødvendige foranstaltninger.

Ansvarlig arbejdsgiver

Sydbank vil tilbyde bankens medarbejdere et sundt og attraktivt arbejdsmiljø samt arbejdsforhold, der giver plads til faglig udvikling og dygtiggørelse.

Dialog med medarbejdere

Dygtige og engagerede medarbejdere er bankens vigtigste aktiv. Derfor spørger vi hvert år medarbejderne om deres engagement og arbejdsglæde i en engagementsundersøgelse, hvor en stor undersøgelse foretages hvert andet år, og mindre undersøgelser foretages i de år, hvor den store undersøgelse ikke finder sted. Undersøgelserne bidrager til, at vi kan udvikle os som arbejdsplads. Vi vil fortsat arbejde på at fastholde det høje medarbejderengagement, og derfor har Sydbank fastsat et mål om at have et medarbejderengagement i øverste kvartil sammenlignet med den finansielle sektor i Danmark for det pågældende år. Da målet er godkendt af bestyrelsen, har medarbejderne indirekte været involveret i fastsættelsen af målet via de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Hvis medarbejderengagementsun-

S – Sociale oplysninger

Bankens medarbejdere	Mand	Kvinde	Andet	Ikke oplyst	I alt
Antal ansatte (antal personer/FTE)	1.084/1.077	1.060/1.010	0	0	2.144/2.087
Antal fastansatte (antal personer/FTE)	1.074/1.068	1.041/994	0	0	2.115/2.062
Antal midlertidigt ansatte (antal personer/FTE)	9/9	19/16	0	0	28/25
Antal ansatte uden garanterede timer (antal personer)	96	89	0	0	185
Medarbejderomsætning
Antal fratrådte ansatte (FTE)					273
Medarbejderomsætning (pct.)					13,1

dersøgelsen viser plads til forbedring, udarbejdes handlinger til at imødekomme forbedringspunkterne, som både leder og HR følger op på.

Sydbank indgår i dialog med medarbejderne gennem både medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer og bankens samarbejdsudvalg. Samarbejdsudvalget består af 3 repræsentanter fra ledelsen og 4 repræsentanter fra medarbejderne. Bankens administrerende direktør er formand for samarbejdsudvalget, og Finansforbundet Sydbank Kreds udpeger de 4 repræsentanter for medarbejderne. Samarbejdsudvalget afholder 6 ordinære møder årligt samt ekstraordinære møder efter behov. Det er henholdsvis bestyrelsens formand og samarbejdsudvalgets formand, der sikrer involveringen af medarbejdere i relevante beslutningsprocesser.

Sydbank undersøger og vurderer løbende effektiviteten af foranstaltninger og initiativer med formålet at sikre gode forhold for medarbejderne. Derfor indsamler HR regelmæssigt feedback fra medarbejderne gennem både evalueringer fra nærmeste leder og den årlige medarbejderengagementsundersøgelse. Nøgletal kan herudover bidrage til at måle effektiviteten af foranstaltninger og initiativer, fx sygefravær, medarbejderengagementsscore og produktivitet. Nøgletal sammenlignes med branchestandarder for at identificere områder med forbedringspotentiale og forstå, hvordan banken klarer sig i forhold til sammenlignelige pengeinstitutter. Omkostninger til foranstaltninger og initiativer gennemgås for at sikre, at de leverer værdi til både medarbejdere og banken som helhed. Samarbejdsudvalget vurderer løbende, om tiltag skal iværksættes på baggrund af den indhentede feedback og nøgletallene.

Sydbank træner ledere og HR-partnere i at håndtere bekymringer og forhold fra medarbejdere proaktivt og tidligt i et forløb, hvilket medfører et meget lavt antal indberettede klager og bekymringer. I 2024 har banken ikke modtaget klager vedrørende diskrimination.

Trivsel og tryghed for medarbejderne

Sydbank tror på, at en proaktiv indsats er afgørende for at sikre, at medarbejderne kan udføre deres arbejde sikkert og trygt hver dag. Banken afsætter flere personaleressourcer til at identificere, overvåge og adressere væsentlige påvirkninger i forhold til at sikre et sikkert og trygt arbejdsmiljø.

Banken har udarbejdet og implementeret en arbejdsmiljøhåndbog, der fastlægger retningslinjer, procedurer og bedste praksis for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen med minimale risici for fysiske ulykker. Denne håndbog tjener som et værdifuldt redskab til at sikre, at arbejdsmiljøet opfylder de lovgivningsmæssige krav og interne standarder. Bankens arbejdsmiljøorganisering omfatter alle ansatte og indeholder procedurer til identifikation, vurdering og styring af risici relateret til arbejdsulykker, og banken har klare ansvarsfordelinger og rapporteringsmekanismer for at sikre en effektiv styring af sikkerhedsforhold og en kontinuerlig

forbedring af arbejdsmiljøet. Herudover prioriterer bankens arbejdsmiljøudvalg forebyggelse af arbejdsulykker gennem løbende træning, opmærksomhed på risici og løbende evaluering af bankens arbejdsmiljøpraksis.

Sydbanks medarbejdere er karakteriseret ved primært at være kontoransatte, og der er derfor minimal risiko for fysiske arbejdsskader.

Sydbank har en forpligtelse til og intern proces for foretagelse af arbejdspladsvurderinger for at sikre de bedst mulige betingelser mod arbejdsskader. Herudover indeholder arbejdsmiljøhåndbogen en beskrivelse af forskellige hjælpemidler til medarbejdere med særlige behov. Hjælpemidler inkluderer bl.a. systemunderstøttelse til ordblinde, specialstole/skamler, skærmbriller, særlig belysning, specialmus og specialskærme.

Arbejdsskader	2024
Antal ubehagelige kundeoplevelser	16
Antal arbejdsskader	10

Klageadgange samt løbende opdatering og opfølgning på bankens politikker og forretningsgange sikrer forebyggelse og mitigerende foranstaltninger mod diskrimination. Det kan dog ikke udelukkes, at uacceptabel adfærd finder sted. Enkelte konflikter og ubehagelige konfrontationer opstår desværre mellem enkelte medarbejdere og kunder, der ikke har fået indfriet deres forventninger. Sådanne konfrontationer kan påvirke medarbejdernes fysiske og psykiske velbefindende – i nogle tilfælde så voldsomt, at følgerne vurderes som en arbejdsskade. Ubehagelige kundeoplevelser kan forekomme både fysisk og digitalt og vil typisk være individuelle, konkrete tilfælde. Banken har fra indberetningerne erfaret, at kundevendte funktioner har større risiko for ubehagelige kundeoplevelser. Derfor tilbydes særlig rådgivning og støtte til medarbejdere udsat for særligt psykisk pres i kundevendte funktioner. En erhvervspsykolog har i 2024 har været tilknyttet som foranstaltning i bankens fraud-afdeling for at hjælpe med at håndtere pressede situationer.

Arbejdsmiljøorganisationen opfordrer alle medarbejdere til at indberette ubehagelige kundeoplevelser og arbejdsskader, og arbejdsmiljøchefen monitorer og følger op på indberetningerne. Derudover kan medarbejderne indberette bekymringer og behov via bankens whistleblowerordning, samarbejdsudvalget, tillidsrepræsentanter, HR-partnere, områdedirektør eller egen leder. Whistleblowerordningen er beskrevet i afsnit G – Virksomhedsadfærd. Sydbanks medarbejderengagementsundersøgelse spørger medarbejderne, om de er trygge ved at reagere via de forskellige indberetningsmuligheder, og her giver medarbejderne spørgsmålet en score på 88 ud af 100, hvilket indikerer, at der er generel tryghed i forhold til indberetningsmulighederne. Arbejdstagerrepræsentanter, der på vegne af medarbejderne udtrykker bekymringer og behov, er derudover særligt beskyttet mod ansættelsesretlige sanktioner under overenskomsten mellem Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

Sydbanks politik for sund virksomhedskultur skal medvirke til at skabe et støttende og inkluderende arbejdsmiljø, der prioriterer medarbejdernes velbefindende og arbejdsglæde. Sydbank har herudover en personalepolitik, som er udformet med henblik på at sikre, at medarbejderne trives og føler sig trygge i deres roller.

Nedbringelse af sygefravær

Banken har i 2024 haft fokus på at nedbringe sygefravær, som er nedbragt fra 3,1 pct. i 2023 til 2,5 pct. i 2024. Fokus har været på personlig kontakt til medarbejderne tidligt i forløbet, og medarbejdernes trivsel og sundhed vil fortsat stå højt på dagsorden fremadrettet.

Diversitet

I Sydbank tror vi på, at diversitet blandt ledere og medarbejdere skaber de bedste resultater. For så vidt angår bestyrelsen er der udarbejdet en mangfoldighedspolitik, der udover at beskrive de kvalifikationer og kompetencer, som bestyrelsen kollektivt skal besidde, har til formål at fremme en tilstrækkelig diversitet blandt bestyrelsens medlemmer både i relation til alder, køn, uddannelses- og erhvervsmæssig baggrund og erfaring.

For at øge andelen af det underpræsenterede køn i bestyrelse, direktion og hos områdedirektørerne har banken udarbejdet en politik for det underrepræsenterede køn. Sydbanks overordnede mål er at opnå en ligelig kønsfordeling blandt alle ledere, og politikken indeholder bl.a. et mål om, at det underrepræsenterede køn skal udgøre minimum 35 pct. af alle ansatte i lederjob i 2025. Sydbank har i tillæg til det overordnede mål opstillet et samlet mål for direktionen og områdedirektørgruppen, hvor det underrepræsenterede køn skal udgøre minimum 30 pct. i 2027. Banken arbejder for fremgang på målene.

Målene for en mere ligelig kønsfordeling blandt ledere søges opnået både i forbindelse med rekruttering af nye ledere og ved en bredere understøttelse af eksisterende medarbejderes udvikling. Forøgelse af andelen af det underrepræsenterede køn i bankens øvrige ledelsesniveauer skal understøttes ved, at bankens mål og initiativer vedrørende kønsmæssig ligestilling i ledelseslagene er klare og transparente, og medarbejdere bliver inspireret til at blive en del af bankens ledelse og tilbydes mulighed for at udvikle faglige og personlige kompetencer gennem deltagelse i kurser og personlige udviklingsforløb. Kvinder og mænd skal deltage ligeligt i disse tilbud, og der skal være klare og transparente

S – Sociale oplysninger

Kønsdiversitet i det øverste ledelsesorgan og de øvrige ledelsesniveauer	2024	2023
Øverste ledelsesorgan
Antal medlemmer i bestyrelsen (kvinder/mænd)	8 (4/4)	9 (4/5)
Underrepræsenterede køn i bestyrelsen (pct.)	50	44
Måltal (pct.)	40	40
Årstal for opfyldelse af måltal	2024	2023
Øvrige ledelsesniveauer
Antal medlemmer i direktionen (kvinder/mænd)	3 (0/3)	3 (1/2)
Antal ansatte i områdedirektørgruppen (kvinder/mænd)	38 (6/32)	35 (6/29)
Underrepræsenterede køn i direktionen og områdedirektørgruppen (pct.)	16	19
Måltal (pct.)	30	30
Årstal for opfyldelse af måltal	2027	2027

processer ved rekruttering af ledere, som inddrager mål om at øge andelen af det underrepræsenterede køn. Herudover skal en fordomsfri kultur i banken hjælpe til, at den enkelte medarbejder kan udnytte sine kompetencer bedst muligt uanset køn.

Sydbank følger anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse om, at bestyrelsen årligt drøfter aktiviteter for at sikre mangfoldighed. Det tilstræbes løbende, at det underrepræsenterede køn udgør minimum 40 pct. af de repræsentantskabsvalgte bestyrelsesmedlemmer. Der er ligelig kønsfordeling i bestyrelsen.

Bankens medarbejdere er aldersmæssigt fordelt således, at 228 ansatte er under 30 år, 1.050 ansatte er mellem 30-50 år, og 900 ansatte er over 50 år.

Løn og personalefordele

Medarbejdernes løn- og arbejdsvilkår fastsættes i overensstemmelse med gældende overenskomster. Alle bankens danske medarbejdere med undtagelse af direktionen er dækket af den danske standardoverenskomst på finansområdet, mens alle bankens tyske medarbejdere med en fast arbejdstid er dækket af den tyske overenskomst for den private banksektor.

Sydbank har iværksat en række initiativer med det primære formål at skabe personalefordele udover de traditionelle arbejdsvilkår. Udover gruppelivsforsikring, sundhedsforsikring, tandforsikring, ferietillæg, 5 feriefridage og 5 omsorgsdage tilbyder Sydbank også mulighed for fri mobil, samt mulighed for at købe bruttolønsaktier. Ansatte har mulighed for op til 5 barns sygedage i træk. Herudover tilbyder Sydbank også gunstige vilkår for medarbejdernes bankengagement og forsikringsmuligheder.

Sydbank ønsker ikke at forskelsbehandle på løn. Vi fokuserer på at fastsætte lønnen på en fair og passende måde i forhold til jobindhold og medarbejdernes kompetencer, hvilket gør sig gældende både for Danmark og Tyskland. Medarbejderne i Sydbank er lønnet efter den gældende overenskomst, der vurderes at fastsætte en fair og passende løn. Sydbank har forskellige faggrupper, hvor det ene køn er overrepræsenteret. Overrepræsentationen af køn på forskellige faggrupper og stillinger har betydning for, hvordan lønforskellen ser ud i Sydbank. Når vi fokuserer på enkelte, større faggrupper er der tilfælde, hvor kvindelige medarbejderes medianløn er tilsvarende eller højere end mændenes, men det generelle billede er, at mændenes medianløn er højest.

Løn og vederlag	2024
Lønforskel mellem mænd og kvinder (pct.)	14,6
Vederlagsratio mellem højestlønnede og medianlønnen (gange)	16,9

Regnskabspraksis for sociale oplysninger

Regnskabspraksis – ansvarlig arbejdsgiver

Ansatte i bankens egen arbejdsstyrke omfatter ansatte i Sydbank-koncernen, herunder Syd Fund Management, Syd Administration og Coop Bank.

Bankens egen arbejdsstyrke består af:

Ansatte, der får aftalt løn fra banken og har et gyldigt medarbejderadgangskort til banken. Dette inkluderer fastansatte, midlertidigt ansatte (vikarer) samt ansatte uden garanterede timer (studentermedhjælpere og ungarbejdere).
Ikke-ansatte selvstændige eller personer, der leverer ydelser fra tredjepartsvirksomheder, som har et personligt adgangskort, og banken derfor registrerer personoplysninger på.
Ikke-ansatte, der udfører arbejde på bankens område i forbindelse med en tredjepartsleverandøraftale, fx vindues-

pudsere, gartnere og elektrikere. Banken registrerer ikke personoplysninger på denne type ikke-ansatte, hvorfor de ikke indgår i bankens bæredygtighedsrapportering.

Overblik over bankens medarbejdere

Antal ansatte, herunder antal fuldtidsansatte og midlertidigt ansatte, opgøres i både antal personer og full-time equivalent (FTE). FTE er gennemsnitlige antal beskæftigede omregnet til heltidsbeskæftigede i regnskabsperioden og udregnes ud fra antal ansatte ultimo for hver enkelt af regnskabsårets 12 måneder. Antal ansatte findes ligeledes i det finansielle regnskab, se side 106.

I det samlede antal ansatte medtages ikke ansatte uden garanterede timer, fritstillede medarbejdere, medarbejdere på orlov uden løn, tidligere medarbejderes pensionsforpligtelser, medarbejdere på rådighedstjeneste, timelønnede og parlamentariske udvalg.

Ansatte uden garanterede timer betegnes i banken som timelønnede ansatte. Da antallet af timelønnede varierer meget over året, opgøres ansatte uden garanterede timer på et gennemsnit af antal timelønnede for hver enkelt af regnskabsårets 12 måneder.

Medarbejderomsætning beregnes på følgende måde: Fratrådte ansatte omregnet til heltidsbeskæftigede / gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede * 100 for regnskabsperioden.

Medarbejderengagementsundersøgelse

Sydbank benytter Ennova som leverandør til måling af medarbejderengagement. Undersøgelsen omfatter alle bankens medarbejdere med undtagelse af medarbejdere på orlov, medarbejdere i længerevarende sygdomsforløb, fritstillede medarbejdere, vikaransatte, timelønnede samt medarbejdere, der i løbet af den sidste måned forud for undersøgelsen har skiftet afdeling.

Ennova stiller de samme spørgsmål til alle deres samarbejdspartnere i sektoren. Derved får vi et sektorgennemsnit, som vi kan bruge til at sammenligne os med ca. 40.000 medarbejdere hos arbejdsgivere i den finansielle sektor i Danmark.

Arbejdsskader

Alle former for fysiske skader, der er sket på arbejdspladsen eller i forbindelse med arbejdets udførelse, skal anmeldes som arbejdsskade. Tilsvarende skal tilfælde af vold, trusler og røverier, hvor medarbejderen gennemgår psykologisk efterbearbejdning, anmeldes som en arbejdsskade. Sikringschefen vurderer, om den indberettede hændelse udgør en

arbejdsskade, som skal registreres. De registrerede arbejdsskader indgår i opgørelsen.

Kundekonfrontationer af ubehagelig, men lidt lettere karakter, og hvor medarbejderen ikke umiddelbart gennemgår psykologisk efterbearbejdning, registreres som ubehagelig kundeoplevelse. Vurderingen af hvornår en hændelse skal indberettes som ubehagelig kundeoplevelse sker i samråd mellem den ramte medarbejder, afdelingens ledelse samt arbejdsmiljøchefen.

Diversitet

I opgørelsen af Sydbanks øverste ledelsesorgan (bestyrelsen) indgår alene de repræsentantskabsvalgte medlemmer. Kønsdiversitet i Sydbanks øverste ledelsesorgan og de øvrige ledelsesniveauer (direktionen og områdedirektørgruppen) opgøres ultimo regnskabsperioden. Kvinder og mænd bliver defineret ud fra CPR-nummer.

Antallet af medarbejdere fordelt på alder er koncernens gennemsnitlige antal beskæftigede i regnskabsperioden fordelt på aldersintervaller og inkluderer ikke fritstillede medarbejdere, medarbejdere på orlov uden løn, tidligere medarbejderes pensionsforpligtelser, medarbejdere på rådighedstjeneste, timelønnede og parlamentariske udvalg.

Løn og vederlag

Lønforskellen mellem mænd og kvinder opgøres som forskellen mellem gennemsnitslønnen for mænd og kvinder udtrykt i procent af gennemsnitslønnen for mænd. CEO'ens løn medregnes ikke. Der tages udgangspunkt i medarbejdernes faste årsløn ultimo regnskabsperioden.

Den samlede årlige vederlagsratio opgøres som vederlaget til den højest betalte person divideret med medianen af det samlede årlige vederlag for alle ansatte undtagen den højest betalte person. Vederlaget opgøres som summen af udbetalte lønninger, udbetale kompensationer, fri bil og bonusser. Data trækkes fra lønsystemet, hvor alle bruttolønninger og pensionsbetalinger fremgår. Kun ansatte pr. 31. december 2024 indgår i opgørelsen.

G – Virksomhedsadfærd

Sydbank indtager en vigtig rolle i samfundet som landsdækkende full-service erhvervs- og rådgivningsbank. Den rolle vil vi varetage på bedst mulig vis.

En ordentlig bank

Sydbank vil opfattes som en kompetent og ordentlig bank, der overholder lovgivningen og tager hensyn til principper for ansvarlig virksomhedsdrift.

Sund virksomhedskultur og adfærdskodeks

Sydbanks virksomhedsadfærd og -kultur favner bredt og rammesættes af en række politikker i banken.

Sydbanks politik for sund virksomhedskultur er udarbejdet for at sikre og fastholde en sund virksomhedskultur. Politikken sætter de overordnede rammer for, hvordan vi sikrer en sund virksomhedskultur gennem risikobevidsthed, hensigtsmæssig adfærd og åben kommunikation. Herudover indeholder Sydbanks intranet retningslinjer til medarbejdere for, hvordan de skal agere, hvis de bliver bekendt med ulovligheder eller uregelmæssigheder på arbejdspladsen.

En sund virksomhedskultur kræver både løbende opmærksomhed og indsatser på tværs af hele organisationen. Direktionen sikrer, at politik for sund virksomhedskultur bliver en del af Sydbanks daglige drift og efterleves af medarbejderne, og den administrerende direktør rapporterer løbende og minimum en gang årligt til bestyrelsen herom. Den årlige medarbejderengagementsundersøgelse måler på forhold, der understøtter den sunde virksomhedskultur i banken.

Digitale læringsmoduler med relevante, aktuelle emner og lovgivning gennemføres løbende, og HR følger op på gennemførelsesprocenten. Derudover igangsættes løbende interne kampagner med udgangspunkt i bankens politikker, herunder politik for sund virksomhedskultur, for at fastholde fokus på både Sydbanks politikker og den sunde kultur i banken. Forud for ansættelsen modtager nye medarbejdere politik for sund virksomhedskultur, hvor de skal bekræfte med deres underskrift, at de har læst politikken. Herudover deltager nye medarbejdere i et introforløb, hvor de bl.a. bliver gjort bekendt med Sydbank som arbejdsplads, lovgivning, øvrige politikker, forretningsgange og arbejdsbeskrivelser.

Sydbanks adfærdskodeks fastlægger et sæt overordnede retningslinjer for bankens forretningsmæssige adfærd. Adfærdskodekset fortæller bankens interessenter, hvad de kan forvente af Sydbank, og hvad Sydbank forventer af sine samarbejdspartnere og leverandører. Adfærdskodekset understreger, at bankens adfærd skal være karakteriseret

ved ansvarlighed, ordentlighed og respekt for mennesker. Manglende overholdelse af bankens politikker og forretningsgange kan få ansættelses- og erstatningsretlige konsekvenser for bankens ledelse og medarbejdere.

Kulturarbejde: Hvad kan vi gøre for dig?

Sydbank er en service- og rådgivningsvirksomhed, og kultur og adfærd er vigtig, fordi vi derigennem kan adskille os fra vores konkurrenter, som tilbyder de samme produkter som os. Vi har derfor i 2024 arbejdet med Sydbanks kultur og grundfortælling ved at iværksætte et kulturarbejde internt i banken med titlen "Hvad kan vi gøre for dig?". Arbejdet består af workshops og løbende præsentation af dilemmaer på bankens intranet, der har til formål at få medarbejderne til at reflektere over og gå i dialog om, hvordan vi agerer i forhold til bankens værdier. Netop dialogen om kultur skal gøre medarbejderne mere bevidste om deres adfærd.

Whistleblowerordning og mistanke om lovovertrædelser

Sydbank ønsker at fremme et miljø med åben kommunikation. Ledelsen forventer, at medarbejderne har en konstruktiv, kritisk holdning i forbindelse med varetagelsen af deres arbejde, og at de straks kontakter nærmeste leder, hvis de får kendskab til eller mistanke om lovovertrædelser. Hvis en medarbejder ikke ønsker at drøfte et problem med nærmeste leder, er medarbejderen altid velkommen til at rette henvendelse til en leder i et andet område.

På hvidvask- og markedsmisbrugsområdet håndteres mistanke om medarbejderes lovovertrædelser hurtigt og med flere øjne på sagen, så der foretages en korrekt og objektiv vurdering af medarbejderen. Hvis medarbejderen underrettes vedrørende mistanke om lovovertrædelser, bliver bankens HR-direktør orienteret og vurderer, om underretningen får ansættelsesretlige konsekvenser for medarbejderen.

I overensstemmelse med EU's regler om whistleblowerordninger har banken oprettet en ordning, som kan anvendes af både medarbejdere og bankens interessenter til indberetning af mistanke om alvorlige eller gentagne overtrædelser af gældende lovgivning eller bankens interne retningslinjer. Ordningen skal bruges til at få forhold frem i lyset, som ellers ikke ville være kommet til bankens kendskab, og skal ses som et supplement til sædvanlige rapporteringskanaler, som fx den direkte og daglige kommunikation på arbejdspladsen om fejl og utilfredsstillende forhold. Alle indberetninger behandles strengt fortroligt og i overensstemmelse med den til enhver tid gældende persondatalovgivning. Whistleblowerordningen håndteres indledningsvist af en tredjepart – Advokatfirmaet Poul Schmith – som screener indberetninger, hvorefter disse sendes til behandling hos bankens compliancedirektør. Formanden for bestyrelsens Revisionsudvalg

orienteres om indberetningerne og behandlingen heraf. Indberetninger via Sydbanks whistleblowerordning kan enten være anonyme eller med angivelse af navn og kontaktoplysninger. Sydbank beskytter indberettere i overensstemmelse med lov om beskyttelse af whistleblowere. Repressalier mod medarbejdere, som indberetter om kendskab til eller mistanke om lovovertrædelser, eller som anvender bankens whistleblowerordning, accepteres ikke.

Nye medarbejdere gøres bekendt med bankens whistleblowerordning både i politik for sund virksomhedskultur, der sendes til medarbejderen forud for ansættelsen, samt i det digitale læringsmodul om compliance, der en del af medarbejderens introforløb.

Uddannelser, der understøtter en ordentlig bank

Bankens medarbejdere gennemfører løbende en række forskellige uddannelser, der understøtter en ordentlig bank, herunder uddannelse i virksomhedsadfærd. Uddannelserne omfatter 5 digitale læringsmoduler, oplistet i tabellen nedenfor. Sydbank har et mål om, at mindst 95 pct. af medarbejderne har gennemført disse interne uddannelser. Tabellen viser gennemførelsesprocenten for hvert enkelt læringsmodul.

Direktionen er også omfattet af læringsmodulerne. Bestyrelsen er alene omfattet af uddannelsen om forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering og har i tillæg hertil 2 årlige uddannelsesdage i relevante emner vedrørende Sydbank.

Læringsmodul	Baggrund og formål	Medarbejdergruppe	Gennemførelses procent
Forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering	Bankens medarbejdere skal med passende intervaller gennemføre uddannelse i gældende hvidvask-, terrorfinansierings- og sanktions regler samt tilhørende interne retningslinjer. Uddannelsen tilrette lægges efter jobfunktion og skal sikre, at bankens medarbejdere har en forståelse for risici samt kendskab til de pligter, den enkelte har i forbindelse med varetagelsen af sit job.	Alle relevante medarbejdere	99,6
Håndtering af persondata	Bankens medarbejdere skal med passende intervaller gennemføre obligatorisk uddannelse i reglerne om behandling af personoplysnin ger samt tilhørende interne retningslinjer. Uddannelsen skal sikre, at bankens medarbejdere har forståelse for reglerne samt kendskab til de pligter både banken, men også den enkelte medarbejder har i for bindelse med varetagelsen af sit job.	Alle relevante medarbejdere	99,6
Cyber- og informations sikkerhed	For at styrke bankens cyberrobusthed skal bankens medarbejdere årligt gennemføre obligatorisk awarenesstræning for at opnå forstå else for samt blive klædt på til at identificere trusler og sårbarheder i relation til anvendelse af informationsteknologi. I tillæg hertil modta ger medarbejdere med særlige ansvarsområder eller rettigheder mere målrettet træning.	Alle medarbejdere	99,7
Compliance i Sydbank	Bankens medarbejdere skal med passende intervaller gennemføre obligatorisk uddannelse i complianceforhold og lovgivning. Complianceuddannelsen behandler temaer som bl.a. tavshedspligt, sund virksomhedskultur, konkurrenceret, håndtering af interessekon flikter, herunder retningslinjer for modtagelser af gaver, samt data- og dokumenthåndtering.	Alle medarbejdere	99,6
ESG og bæredygtighed	Bankens medarbejdere skal med passende intervaller gennemføre obligatorisk uddannelse i ESG og bæredygtighed. Uddannelsen giver en grundlæggende viden om ESG og bæredygtighed og giver medar bejderne indsigt i, hvorfor og hvordan Sydbank arbejder med ESG og bæredygtighed. I tillæg hertil, har banken målrettet uddannelse til udvalgte medarbejdergrupper, hvor specifik viden er relevant.	Alle medarbejdere	99,8

Gennemførelsesprocenten beregnes som antallet af medarbejdere, der har gennemført uddannelsen holdt op imod antallet af medarbejdere, der har haft mulighed for og pligt til at gennemføre uddannelsen. Det betyder, at medarbejdere med længerevarende fravær, fratrådte/fritstillede medarbejdere, medarbejdere, som endnu ikke er tiltrådt, samt medarbejdere, der ikke er omfattet af målgruppen for den specifikke uddannelse, ikke indgår i beregningen af gennemførelsesprocenter.

Bankens HR-afdeling har en opfølgningsprocedure på uddannelserne, som er beskrevet i en intern forretningsgang. Data til opfølgningen trækkes 2 gange om året – medio maj og medio november – fra bankens læringssystem, Videnbarometer®.

G – Virksomhedsadfærd

Antikorruption og bestikkelse

Sydbanks politik for antikorruption og bestikkelse tydeliggør Sydbanks holdning og afstandtagen til korruption og bestikkelse og fastlægger de overordnede retningslinjer for, hvordan Sydbank arbejder med bekæmpelse af korruption og bestikkelse.

Sydbank tager afstand fra enhver form for korruption og bestikkelse, og banken accepterer ikke forekomsten heraf hverken i forhold til offentlige myndigheder, forretningsforbindelser, samarbejdspartnere eller i øvrigt.

Det danske samfund er kendetegnet ved en meget lav forekomst af korruption og bestikkelse. Da Sydbanks primære forretningsområde er Danmark, vil forekomsten af korruption og bestikkelse derfor også formodes at være lav i relation til banken. Risikoen for korruption og bestikkelse kan imidlertid aldrig udelukkes, og derfor har banken iværksat en række indsatser, der skal sikre, at medarbejdere ikke udsættes for eller benytter sig af korruption eller bestikkelse. Ligeledes er der opstillet en række foranstaltninger, som skal sikre, at Sydbanks kunder ikke misbruger banken til at modtage og/eller hvidvaske penge fra korruption eller bestikkelse.

Da alle bankens medarbejdere kan risikere at udsætte sig selv eller andre for korruption og bestikkelse, gennemfører alle medarbejdere med passende intervaller obligatorisk uddannelse i udvalgte emner indenfor korruption og bestikkelse. Tilsvarende gælder eksterne konsulenter, hvor det skønnes nødvendigt. Uddannelsen sker gennem de 2 digitale læringsmoduler vedrørende forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering samt compliance, som beskrevet ovenfor.

Foruden de sædvanlige rapporteringskanaler og bankens whistleblowerordning har Sydbank en effektiv organisering om risikostyring og interne kontrolfunktioner for at forebygge og opdage manglende overholdelse af lovgivning og interne regler. Organiseringen omkring risikostyring er nærmere beskrevet i afsnittet Organisation og selskabsledelse under overskrifterne "Bankens risikostyring og Compliance" og "Intern revision".

Interessekonflikter og gaver

Vi lægger stor vægt på at yde værdiskabende rådgivning til vores kunder, og vi har derfor indført en række foranstaltninger, der skal sikre, at fokus er på at varetage vores kunders interesser bedst muligt. I nogle tilfælde kan der være konflikt mellem interesser. Sydbanks politik for håndtering af interessekonflikter beskriver de foranstaltninger, der overordnet er truffet i banken med henblik på forebyggelse og håndtering af interessekonflikter.

Banken opfordrer medarbejderne til at udvise stor forsigtighed, når de får tilbudt gaver, samt at de kontakter nærmeste leder eller Compliance, hvis der opstår tvivl om håndtering af gaver eller interessekonflikter.

Hvidvask og terrorfinansiering

For at sikre en fokuseret og effektiv indsats mod hvidvask og terrorfinansiering har Sydbank skabt en stærk governance, en robust risikostyring og et konstruktivt samarbejde med interessenter og myndigheder med henblik på at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering. Banken deltager i relevante samarbejdsfora i regi af den finansielle sektor, herunder Finans Danmark, med henblik på at opnå viden om mistænkelige transaktioner og økonomisk kriminalitet. Sydbanks politik for forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering samt brud på sanktioner danner de overordnede rammer for den rapportering samt de procedurer, forretningsgange, arbejdsbeskrivelser og kontroller, der skal minimere bankens risiko for at blive misbrugt til hvidvask og terrorfinansiering. Politikken ledsages desuden af et internt tillæg med bankens risikotolerance på området.

Bankens Hvidvaskudvalg drøfter bankens arbejde med bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering og består, udover bankens hvidvaskansvarlige direktionsmedlem, af områdedirektører (eller en af disses repræsentanter) for afdelinger, som har arbejdsopgaver på hvidvaskområdet. Afdelingen AML Risikostyring, der ledes af den risikoansvarlige på hvidvaskområdet, rapporterer løbende til det hvidvaskansvarlige direktionsmedlem, Hvidvaskudvalget og bestyrelsen, herunder også når nye risici identificeres. Rapporteringen inkluderer derudover bl.a. den generelle status i banken og i samfundet. AML Risikostyring foretager også en række kontroller af, om banken følger både gældende lovgivning og forretningsgange. Afdelingen KYC Support sikrer, at tilstrækkelige foranstaltninger bliver gennemført til håndtering af de risici, AML Risikostyring har identificeret og vurderet.

Sydbank udarbejder hvert år en risikovurdering, hvor hvidvask- og terrorfinansieringsrisici identificeres og vurderes, så banken har et samlet overblik over, hvor banken kan blive misbrugt. Det er på baggrund af konklusionerne i risikovurderingen, at politikken for forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering samt brud på sanktioner er blevet vedtaget og ajourføres.

Bilag – Bæredygtighedsrapportering

Indhold i bæredygtighedsrapporteringen

Indhold i bæredygtighedsrapporteringen	Opfyldte lovkrav
Generelle oplysninger
Udarbejdelse af bæredygtighedsrapportering	ESRS BP-1
Ansvar og kontrol	ESRS GOV-5 pkt. 36a, 36b, 36c, 36d, 36e ESRS IRO-1 pkt. 53e
Internationale tilslutninger	ESRS BP-2 pkt. 15 ESRS S1-1 pkt. 20, 20a, 21 ESRS S3-1 pkt. 16, 16a, 17 ESRS S4-1 pkt. 16, 16a, 17 ESRS G1-1 pkt. 10b
Arbejdet med ESG og bæredygtighed	ESRS SBM-1 pkt. 40e, 40f, 40g ESRS SBM-3 pkt. 48b
Organisering	ESRS GOV-1 pkt. 22a, 22c, 22d, 23b ESRS GOV-2 pkt. 26a, 26b, 26c ESRS SBM-3 pkt. 48f
Ledelsens roller relateret til virksomhedsadfærd	ESRS G1.GOV-1 pkt. 5a ESRS G1-3 pkt. 18c
Governancegrundlag
Væsentlighedsvurdering	ESRS 2 IRO-1 pkt. 53a, 53b, 53bi, 53bii, 53biv, 53c, 53ci, 53cii, 53ciii, 53g ESRS E1.IRO-1 pkt. 20a, 20b, 20c, 21, AR9, AR11a, AR11b AR11d, AR12a, AR 12c ESRS E2.IRO-1 ESRS E3.IRO-1 ESRS E4.IRO-1 ESRS E5.IRO-1 pkt. 11a ESRS G1.IRO-1 ESRS 2 IRO-2 pkt. 59
Godkendelse af væsentlighedsvurdering	ESRS 2 GOV-2 pkt. 26a, 26c ESRS 2 IRO-1 pkt. 53d, 53h
Interessentanalyse	ESRS 2 SBM-2 pkt. 45ai, 45aii. 45aiii, 45aiv, 45av, 45b, 45d ESRS S1.SBM-2 pkt. 12 ESRS S1.SBM-3 pkt. 13a ESRS S3.SBM-2 pkt. 7 ESRS S3.SBM-3 pkt. 8aii ESRS S4.SBM-2 pkt. 8 ESRS S4.SBM-3 pkt. 10 ESRS 2 IRO-1 pkt. 53biii ESRS S1-2 pkt. 27 ESRS S3-2 pkt. 20, 21a ESRS S4-2 pkt. 20a, 20b, 20c
Resultat	ESRS 2 SBM-3 pkt. 48a, 48c, 48ci, 48cii, 48ciii, 48civ, 48d, 48f, 48h ESRS E1.SBM-3 pkt. 19
E – Miljøoplysninger
Ansvarlig finansiering	ESRS E1-6 pkt. 47, AR39b
Grøn finansiering	ESRS E1-2 pkt. 24 ESRS E1-3 pkt. 28, 29a, AR21
ESG i kreditvurderingen	ESRS E1-2 pkt. 25
Reduktionsmål for CO2e-aftrykket fra bankens udlån	ESRS E1-3 pkt. 29b ESRS E1-4 pkt. 33, 34b, 34e, 34f, AR25a
CO2e-aftrykket fra bankens udlån	ESRS E1-6 pkt. 51, AR46d

Indhold i bæredygtighedsrapporteringen – fortsat

Indhold i bæredygtighedsrapporteringen	Opfyldte lovkrav
Generelle oplysninger
Ansvarlige investeringer
Ansvarlige investeringer og aktivt ejerskab	ESRS E1-2 pkt. 24, 25a, 25e ESRS E1-3 pkt. 29a
Reduktionsmål for CO2e-aftrykket fra bankens investeringer	ESRS E1-3 pkt. AR21 ESRS E1-4 pkt. 33, 34a, 34b, 34e, 34f, AR25a ESRS E1-6 pkt. 51, AR46d
CO2e-aftrykket fra bankens investeringer	ESRS E1-3 pkt. 28
Ansvarligt klima- og miljøaftryk	ESRS E1-2 pkt. 24, 25, 25a, 25c, 25d ESRS E1-4 pkt. 33
Reduktionsmål for CO2e-udledningen fra egen drift	ESRS E1-3 pkt. 29b ESRS E1-4 pkt. 34a, 34b, 34e, 34f, AR25a, AR30c
Bankens energiforbrug	ESRS E1-5 pkt. 37, 37a, 37ci, 37cii, 37ciii, AR34
Bankens samlede CO2e-udledning	ESRS E1-6 pkt. 44, 48a, 49a, 49b, 51, 52, 52a, 52b, 53, 54, AR46d
Energioptimering og vedvarende energikilder	ESRS E1-3 pkt. 28, 29a, 34f, 16b, AR21
Genbrug og genanvendelse af bankens ressourcer	ESRS E5-2 pkt. 19 ESRS E5-3
Regnskabspraksis for miljøoplysninger	ESRS 2 BP-2 pkt. 10-14
Datakvalitet i kerneforretningen	ESRS E1-6 pkt. AR46g
Regnskabspraksis – ansvarlig finansiering	ESRS E1-6 pkt. 47, AR39b
Regnskabspraksis – ansvarlige investeringer	ESRS E1-6 pkt. AR39b
Regnskabspraksis – ansvarligt klima og miljøaftryk	ESRS E1-6 pkt. 39b, AR45d, AR46i, AR46h, 55, AR55
Rapportering under taksonomiforordningens art. 8	Taksonomiforordningens artikel 8
S – Sociale oplysninger
Dialog med kunder og samfund	ESRS S3-1 pkt. 14, 16b og 16c ESRS S3-2 pkt. 21a, 21b, ESRS S3-3 pkt. 27b, 27c, 27d, 28 ESRS S4-1 pkt. 16b ESRS S4-2 pkt. 20 ESRS S4-3 pkt. 25b, 25c, 25d, 26
Menneskerettigheder	ESRS S1-1 pkt. 20, 20a, 24a, 24b ESRS S3-1 pkt. 14, 16, 16a ESRS S3-4 pkt. 36 ESRS S4-1 pkt. 16, 16a
Databehandling og informationssikkerhed	ESRS S3.SBM-3 pkt. 9c ESRS S4.SBM-3 pkt. 9a, 10a(i)-(iv), 10c ESRS S1-1 pkt. 20c ESRS S1-4 pkt. 41, 43 ESRS S4-1 pkt. 16 ESRS S4-4 pkt. 31a
Databeskyttelse	ESRS S4-3 pkt. 25a
It-sikkerhed	ESRS S1-1 pkt. 19 ESRS S3-1 pkt. 16c ESRS S4-1 pkt. 16c ESRS S4-3 pkt. 25a ESRS S4-4 pkt. 31a, 31c, 31d, 32a

Bilag – Bæredygtighedsrapportering

Indhold i bæredygtighedsrapporteringen – fortsat

Indhold i bæredygtighedsrapporteringen	Opfyldte lovkrav
Generelle oplysninger
Politik for dataetik	ESRS S1-1 pkt. 24a ESRS S1-4 pkt. 41 ESRS S4-1 pkt. 14, 16 ESRS S4-4 pkt. 31c Bekendtgørelsen om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglersel skaber § 154 (politik for dataetik)
Styrkelse af digital infrastruktur	ESRS S3.SBM-3 pkt. 8a(i) ESRS S3-4 pkt. 32c, 38
Kampen mod kriminalitet	ESRS S3.SBM-3 pkt. 8a(i), 9c ESRS S4-4 pkt. 31a, 32b, 34
Hvidvask og terrorfinansiering	ESRS S3-1 pkt. 14 ESRS S3-4 pkt. 30, 32c, 32d ESRS G1-1 pkt. 7 ESRS G1-3 pkt. 18a
Indsats mod it-svindel	ESRS S3-4 pkt. 30, 32c ESRS S4-4 pkt. 31a
Forbrugerbeskyttelse og produktstyring	ESRS S4.SBM-3 pkt. 10a(i)-(iv), 10b, 10c ESRS S4-1 pkt. 15 ESRS S4-4 pkt. 31, 31a, 34
Ansvarlig arbejdsgiver	ESRS S1-6 pkt. 50, 50a, 50b, 50c
Dialog med medarbejdere	ESRS S1-1 pkt. 20b ESRS S1-2 pkt. 27a, 27b, 27c ESRS S1-4 pkt. 38a, 38b, 38d, 39 ESRS S1-5 pkt. 47c ESRS S1-17 pkt. 103a, 103b
Trivsel og tryghed for medarbejdere	ESRS S1.SBM-3 pkt. 14a, 14b, 14c, 15 ESRS S1-1 pkt. 19, 23, 24c, 24d ESRS S1-3 pkt. 32a, 32b, 32c, 32d, 33 ESRS S1-4 pkt. 37, 38a, 43 ESRS S1-14 pkt. 88a, 88c
Diversitet	ESRS GOV-1 pkt. 21d ESRS S1-1 pkt. 19 ESRS S1-9 pkt. 66a og 66b Bekendtgørelsen om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglersel skaber § 150, stk. 1, nr. 8 (mangfoldighedspolitik) og § 152 (det underrepræsen terede køn)
Løn og personalefordele	ESRS S1.SBM-3 pkt. 14c ESRS S1-4 pkt. 38c S1-8 pkt. 60a, 60 ESRS S1-10 pkt. 69 ESRS S1-16 pkt. 97a, 97b
Regnskabspraksis for sociale oplysninger
Regnskabspraksis – ansvarlig arbejdsgiver	ESRS 2 BP-2 pkt. 10-14 ESRS S1-6 pkt. 50b, 50d, 50di, 50dii, 50e, 50f ESRS S1-8 pkt. 60a, 60b ESRS S1-9 pkt. AR71 ESRS S1-16 pkt. 97a, 97b, 97c

Indhold i bæredygtighedsrapporteringen – fortsat

Indhold i bæredygtighedsrapporteringen	Opfyldte lovkrav
Generelle oplysninger
G – Virksomhedsadfærd
En ordentlig bank
Sund virksomhedskultur	ESRS G1-1 pkt. 7, 9 ESRS G1-3 pkt. 20
Whistleblowerordning og mistanke om lovovertrædelser	ESRS S1-3 pkt. 32c, 32e ESRS S3-3 pkt. 28 ESRS G1-1 pkt. 10a, 10c, 10e
Uddannelser, der understøtter en ordentlig bank	ESRS G1-1 pkt. 10g ESRS G1-3 pkt. 21c
Antikorruption og bestikkelse	ESRS G1-1 pkt. 7, 10h ESRS G1-3 pkt. 18a, 21a, 21c
Interessekonflikter og gaver	ESRS G1-1 pkt. 7 ESRS G1-3 pkt. 18a
Hvidvask og terrorfinansiering	ESRS S3-1 pkt. 14 ESRS S3-4 pkt. 30, 32c, 32d ESRS G1-1 pkt.7 ESRS G1-3 pkt. 18a
Bilag – Bæredygtighedsrapportering	ESRS 2 IRO-2 pkt. 56 ESRS 2 BP-2 pkt. 15, 16 ESRS 2 GOV-4

Nedenstående tabel viser afsnit i den øvrige del af ledelsesberetningen, der er inkluderet i bæredygtighedsrapporteringen via henvisninger.

Inkluderet i bæredygtighedsrapporteringen via henvisninger

Inkluderet i bæredygtighedsrapporteringen via henvisning	Opfyldte lovkrav
Idé- og forretningsgrundlag
Sydbanks forretningsmodel	ESRS SBM-1 pkt. 40ai, 42a og 42b
Sydbanks værdikæde	ESRS SBM-1 pkt. 42c
Lokal forankring	ESRS SBM-1 pkt. 40aii og 40aiii
Bankens værditilbud
Bankens kunder	ESRS SBM-1 pkt. 40aii ESRS S4.SBM-3 pkt. 10a
Organisation og selskabsledelse
Bestyrelsen	ESRS GOV-1 pkt. 21a, 21b, 21c, 21e, 23 og 23a ESRS G1.GOV-1 pkt. 5b
Bestyrelsesudvalg	ESRS GOV-1 pkt. 22b
Direktionen	ESRS GOV-1 pkt. 21a
Ledelsesaflønning	ESRS GOV-3 ESRS E1.GOV-3
Bankens risikostyring og compliance	ESRS G1-3 pkt. 18b
Intern revision	ESRS G1-3 pkt. 18b

Bilag – Bæredygtighedsrapportering

Centrale elementer af due diligence

Centrale elementer af due diligence	Placering i bæredygtighedsrapporteringen
Indarbejdelse af due diligence i ledelse, strategi og forretningsmodel	Generelle oplysninger, "Organisering", side 45 og "Godkendelse af væsentlighedsvurdering", side 48 Organisation og selskabsledelse, "Ledelsesaflønning", side 41 Generelle oplysninger, "Arbejdet med ESG og bæredygtighed", side 44-47 og "Væsentlighedsvurdering", side 47-50, herunder "Resultat", side 50
Samarbejde med berørte interessenter	Generelle oplysninger, "Organisering", side 45 Generelle oplysninger, "Godkendelse af væsentlighedsvurdering", side 48 Generelle oplysninger, "Væsentlighedsvurdering", side 47,herunder også "Interessentanalyse", side 49 S, "Dialog med kunder og samfund", side 63 S, "Dialog med medarbejdere", side 66
Identifikation og vurdering af negative påvirkning på mennesker og miljø	Generelle oplysninger, "Væsentlighedsvurdering", side 47, herunder de underliggende afsnit
Handlinger til afhjælpning af disse negati ve påvirkninger	E, "Grøn finansiering", side 52-53, og "ESG i kreditgivningen", side 53 E, "Ansvarlige investeringer og aktivt ejerskab", side 55-56 E, "Energioptimering og vedvarende energikilder", side 59, og "Genbrug og genanvendelse af bankens ressourcer", side 59 S, "Databehandling og informationssikkerhed", side 63, herunder de underliggende afsnit S, "Kampen mod kriminalitet", side 65, herunder de underliggende afsnit S, "Forbrugerbeskyttelse og produktstyring", side 65, herunder de underliggende afsnit S, afsnit "Ansvarlig arbejdsgiver", side 65, herunder de underliggende afsnit
Måling på effektiviteten af handlingerne	E, tabel "Bankens miljømål", side 52 S, "Dialog med medarbejdere", side 66 G, "Uddannelser, der understøtter en ordentlig bank", side 71

Rapportering på datapunkter fra anden EU-lovgivning

Rapportering på datapunkter			Benchmark	EU
fra anden EU-lovgivning	SFDR	Søjle III	forordningen	klimaloven	Placering i bæredygtighedsrapporteringen
ESRS 2 GOV-1 pkt. 21d	X		X		"Diversitet", side 68
ESRS 2 GOV-1 pkt. 21e			X		"Bestyrelsen", side 38
ESRS 2 GOV-4 pkt. 30	X				Tabel "Centrale elementer af due diligence", side 78
ESRS 2 SBM-1 pkt. 40di	X	X	X		Ikke-væsentlig
ESRS 2 SBM-1 pkt. 40dii	X		X		Ikke-væsentlig
ESRS 2 SBM-1 pkt. 40diii	X		X		Ikke-væsentlig
ESRS 2 SBM-1 pkt. 40div			X		Ikke-væsentlig
ESRS E1-1 pkt. 14				X	"Miljøoplysninger", side 52
ESRS E1-1 pkt. 16g		X	X		Ikke-væsentlig
ESRS E1-4 pkt. 34	X	X	X		"Miljøoplysninger", side 52
ESRS E1-5 pkt. 38	X				Ikke-væsentlig
ESRS E1-5 pkt. 37	X				"Bankens energiforbrug", side 58
ESRS E1-5 pkt. 40-43	X				Ikke-væsentlig
ESRS E1-6 pkt. 44	X	X	X		"Bankens samlede CO2e-udledninger", side 58
ESRS E1-6 pkt. 53-55	X	X	X		"Bankens samlede CO2e-udledninger", side 59
ESRS E1-7 pkt. 56				X	Ikke-væsentlig
ESRS E1-9 pkt. 66			X		Ikke-væsentlig
ESRS E1-9 pkt. 66c		X			Ikke-væsentlig
ESRS E1-9 pkt. 67c		X			Ikke-væsentlig
ESRS E1-9 pkt. 69			X		Ikke-væsentlig

Rapportering på datapunkter fra anden EU-lovgivning – fortsat

Rapportering på datapunkter			Benchmark	EU
fra anden EU-lovgivning	SFDR	Søjle III	forordningen	klimaloven	Placering i bæredygtighedsrapporteringen
ESRS E2-4 pkt. 28	X				Ikke-væsentlig
ESRS E3-1 pkt. 9	X				Ikke-væsentlig
ESRS E3-1 pkt. 13	X				Ikke-væsentlig
ESRS E3-1 pkt. 14	X				Ikke-væsentlig
ESRS E3-4 pkt. 28c	X				Ikke-væsentlig
ESRS E3-4 pkt. 29	X				Ikke-væsentlig
ESRS 2 IRO 1.E4 pkt. 16ai	X				Ikke-væsentlig
ESRS 2 IRO 1.E4 pkt. 16b	X				Ikke-væsentlig
ESRS 2 IRO 1.E4 pkt. 16c	X				Ikke-væsentlig
ESRS E4-2 pkt. 24b	X				Ikke-væsentlig
ESRS E4-2 pkt. 24c	X				Ikke-væsentlig
ESRS E4-2 pkt. 24d	X				Ikke-væsentlig
ESRS E5-5 pkt. 37d	X				Ikke-væsentlig
ESRS E5-5 pkt. 39	X				Ikke-væsentlig
ESRS 2 SBM3.S1 pkt. 14f	X				Ikke-væsentlig
ESRS 2 SBM3.S1 pkt. 14g	X				Ikke-væsentlig
ESRS S1-1 pkt. 20	X				"Menneskerettigheder", side 63
ESRS S1-1 pkt. 21			X		"Internationale tilslutninger", side 44
ESRS S1-1 pkt. 22	X				Ikke-væsentlig
ESRS S1-1 pkt. 23	X				"Trivsel og tryghed for medarbejderne", side 66
ESRS S1-3 pkt. 32c	X				"Trivsel og tryghed for medarbejderne", side 67
ESRS S1-14 pkt. 88b	X		X		Ikke-væsentlig
ESRS S1-14 pkt. 88c	X		X		"Trivsel og tryghed for medarbejderne", side 67
ESRS S1-14 pkt. 88e	X				Ikke-væsentlig
ESRS S1-16 pkt. 97a	X		X		"Løn og personalefordele", side 68
ESRS S1-16 pkt. 97b	X				"Løn og personalefordele", side 68
ESRS S1-17 pkt. 103a	X				Ikke-væsentlig
ESRS S1-17 pkt. 104a	X		X		Ikke-væsentlig
ESRS 2 SBM3.S2 pkt. 11b	X				Ikke-væsentlig
ESRS S2-1 pkt. 17	X				Ikke-væsentlig
ESRS S2-1 pkt. 18	X				Ikke-væsentlig
ESRS S2-1 pkt. 19	X		X		Ikke-væsentlig
ESRS S2-1 pkt. 19			X		Ikke-væsentlig
ESRS S2-4 pkt. 36	X				Ikke-væsentlig
ESRS S3-1 pkt. 16	X				"Menneskerettigheder", side 63
ESRS S3-1 pkt. 17	X		X		"Internationale tilslutninger", side 44
ESRS S3-4 pkt. 36	X				"Menneskerettigheder", side 63
ESRS S4-1 pkt. 16	X				"Menneskerettigheder", side 63
ESRS S4-1 pkt. 17	X		X		"Internationale tilslutninger", side 44
ESRS S4-4 pkt. 35	X				Ikke-væsentlig
ESRS G1-1 pkt. 10b	X				"Internationale tilslutninger", side 44
					"Whistleblowerordning og mistanke
ESRS G1-1 pkt. 10d	X				om lovovertrædelser", side 70
ESRS G1-4 pkt. 24a	X		X		Ikke-væsentlig
ESRS G1-4 pkt. 24b	X				Ikke-væsentlig

Årsregnskab

Resultatopgørelse	82
Totalindkomstopgørelse	82
Balance	83
Egenkapitalopgørelse	84
Pengestrømsopgørelse	86

Årsrapport 2024 81

1 Anvendt regnskabspraksis	87
2 Regnskabsmæssige skøn og vurderinger	97
3 Solvens	99
4 Gearingsgrad	100
5 Segmentoplysninger	100
6 Sammenhæng mellem koncernens resultatmål og resultatopgørelsen efter IFRS	102
7 Renteindtægter	103
8 Renteudgifter	104
9 Udbytte af aktier	104
10 Gebyrer og provisionsindtægter	104
11 Kursreguleringer	105
12 Andre driftsindtægter	105
13 Udgifter til personale og administration	106
14 Nedskrivninger på udlån mv.	108
15 Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder	109
16 Skat	109
17 Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker	110
18 Udlån	112
19 Obligationer til dagsværdi	121
20 Aktier mv.	121
21 Kapitalandele i associerede virksomheder mv.	121
22 Kapitalandele i tilknyttede virksomheder mv.	122
23 Aktiver tilknyttet puljeordninger	122
24 Immaterielle aktiver	124
25 Domicilejendomme	124
26 Øvrige materielle aktiver	125
27 Andre aktiver	125
28 Gæld til kreditinstitutter og centralbanker	125

	29 Indlån og anden gæld	126
	30 Udstedte obligationer til amortiseret kostpris	126
	31 Andre passiver	126
	32 Hensatte forpligtelser	126
	33 Efterstillede kapitalindskud	127
	34 Egne kapitalandele	128
	35 Eventualforpligtelser og andre forpligtende aftaler	129
	36 Dagsværdisikring af renterisici (makrohedge)	130
	37 Sikkerhedsstillelse	131
	38 Nærtstående parter	132
	39 Oplysning om dagsværdi	134
	40 Restløbetid af finansielle forpligtelser
	– kontraktligt forfald	138
	41 Aktivitet pr. land	138
	42 Hoved- og nøgletal	139
	43 Begivenheder indtruffet efter balancedagen	140
	44 Koncernoversigt	141
	45 Store aktionærer	141
	46 Sammenhæng ml. koncernens resultat og egenkapital iht. IFRS og Finanstilsynets regnskabsbekendtgørelse	141
	47 Erhvervelse af tilknyttede virksomheder	142
	Nøgletals- og resultatsmålsdefinitioner for koncernen	144
	Afledte finansielle instrumenter	145
	Risikostyring	149
	Kreditrisiko	150
	Markedsrisiko	153
	Likviditetsrisiko	155
	Operationel risiko	157
	Cyber- og informationssikkerhed	157
	Kapitalgrundlag	158

Resultatopgørelse

			Sydbank-koncernen	Sydbank A/S
Mio. kr.	Note	2024	2023	2024	2023
Renteindtægter opgjort efter effektive rentes metode		5.228	4.921	5.156	4.931
Andre renteindtægter		1.663	1.240	1.656	1.240
Renteindtægter	7	6.891	6.161	6.812	6.171
Renteudgifter	8	2.583	1.694	2.578	1.856
Nettorenteindtægter		4.308	4.467	4.234	4.315
Udbytte af aktier	9	105	20	128	31
Gebyrer og provisionsindtægter	10	2.731	2.494	2.541	2.343
Afgivne gebyrer og provisionsudgifter	10	341	309	280	260
Nettorente- og gebyrindtægter		6.803	6.672	6.623	6.429
Kursreguleringer	11	714	737	798	778
Andre driftsindtægter	12	31	24	35	25
Udgifter til personale og administration	13	3.181	3.024	3.055	2.964
Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver		145	139	130	141
Andre driftsudgifter		34	23	34	23
Nedskrivninger på udlån mv.	14	595	-27	595	-27
Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder	15	52	7	86	185
Resultat før skat		3.645	4.281	3.728	4.316
Skat	16	883	939	890	941
Årets resultat		2.762	3.342	2.838	3.375
Fordeling af årets resultat
Aktionærer i Sydbank A/S				2.799	3.336
Indehavere af hybrid kernekapital				39	39
I alt til disposition				2.838	3.375

Foreslået udbytte til aktionærer i Sydbank A/S				1.377	1.668
Rente til indehavere af hybrid kernekapital				39	39
Foreslået anvendt til andre formål				18	18
Henlagt til egenkapital				1.404	1.650
I alt anvendt				2.838	3.375
Årets resultat pr. aktie (kr.)*		50,9	58,8	52,8	60,0
Årets resultat pr. aktie udvandet (kr.)*		50,9	58,8	52,8	60,0
Foreslået udbytte pr. aktie (kr.)		26,88	30,56	26,88	30,56
* Beregnet ud fra gennemsnitligt antal aktier i omløb, jf. side 19.
Totalindkomstopgørelse
Årets resultat		2.762	3.342	2.838	3.375

Anden totalindkomst
Poster, der ikke kan blive reklassificeret til resultatopgørelsen:
Ejendomsopskrivninger og -nedskrivninger	29	-10	29	-10
Værdiregulering af visse strategiske aktier	85	39	-	-
Anden totalindkomst efter skat	114	29	29	-10
Årets totalindkomst	2.876	3.371	2.867	3.365

Balance

		Sydbank-koncernen	Sydbank A/S
Mio. kr.	Note	2024	2023	2024	2023
Aktiver
Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker		3.349	6.523	1.249	6.523
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker	17	13.873	18.262	13.725	18.262
Udlån til dagsværdi	18	23.842	16.743	23.842	16.743
Udlån til amortiseret kostpris	18	82.534	74.535	81.827	75.019
Obligationer til dagsværdi	19	31.780	34.619	31.780	34.619
Aktier mv.	20	3.004	3.018	3.004	3.018
Kapitalandele i associerede virksomheder mv.	21	433	164	433	164
Kapitalandele i tilknyttede virksomheder mv.	22	-	-	535	2.295
Aktiver tilknyttet puljeordninger	23	27.005	22.903	27.005	22.903
Immaterielle aktiver	24	421	329	305	328
Domicilejendomme	25	1.122	1.095	896	870
Domicilejendomme (leasing)		104	107	102	107
Grunde og bygninger i alt		1.226	1.202	998	977
Øvrige materielle aktiver	26	79	60	78	59
Aktuelle skatteaktiver		309	88	335	103
Udskudte skatteaktiver	16	13	94	13	94
Andre aktiver	27	5.725	6.478	5.222	6.023
Periodeafgrænsningsposter		76	83	71	83
Aktiver i alt		193.669	185.101	190.422	187.213
Passiver

Gæld til kreditinstitutter og centralbanker	28	6.113	6.395	6.039	6.395
Indlån og anden gæld	29	116.672	111.651	113.780	113.926
Indlån i puljeordninger		27.005	22.903	27.005	22.903
Udstedte obligationer til amortiseret kostpris		11.175	11.161	11.175	11.161
Aktuelle skatteforpligtelser		10	38	10	38
Andre passiver	31	14.394	15.906	14.257	15.782
Periodeafgrænsningsposter		16	15	16	15
Gæld i alt		175.385	168.069	172.282	170.220
Hensatte forpligtelser	32	358	166	331	166
Efterstillede kapitalindskud	33	2.142	1.118	2.067	1.118
Egenkapital
Aktiekapital		546	565	546	565
Opskrivningshenlæggelser		163	134	163	134
Andre reserver:
Vedtægtsmæssige reserver		435	429	435	429
Reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode		56	3	56	3
Overført overskud		12.387	12.133	12.387	12.133
Foreslået udbytte mv.		1.395	1.686	1.395	1.686
Aktionærer i Sydbank A/S		14.982	14.950	14.982	14.950
Indehavere af hybrid kernekapital		760	759	760	759
Minoritetsaktionærer		42	39	-	-
Egenkapital i alt		15.784	15.748	15.742	15.709
Passiver i alt		193.669	185.101	190.422	187.213

Egenkapitalopgørelse

							Sydbank-koncernen
Mio. kr.			Opskrivnings henlæggelser Vedtægts	mæssige reserver* Reserve for	indre værdis metode nettoopskr. efter	Overført	Foreslået	i Sydbank A/S Aktionærer	kernekapital**	Egenkapital Minoritets
		Aktiekapital				overskud	udbytte mv.	Hybrid		aktionærer i alt
Egenkapital primo 2024	565	134	429	3	12.133	1.686	14.950	759	39	15.748
Periodens resultat			6	53	1.260	1.395	2.714	39	9	2.762
Anden totalindkomst		29			85		114			114
Årets totalindkomst	-	29	6	53	1.345	1.395	2.828	39	9	2.876
Transaktioner med ejere
Køb af egne aktier					-2.195		-2.195			-2.195
Salg af egne aktier					1.080		1.080			1.080
Nedsættelse af aktiekapital	-19				19		-			-
Betalte renter af hybrid kernekapital							-	-39		-39
Valutakursregulering					-1		-1	1		-
Udbetalt udbytte mv.						-1.686	-1.686		-6	-1.692
Udbytte, egne aktier					6		6			6
Transaktioner med ejere i alt	-19				-1.091	-1.686	-2.796	-38	-6	-2.840
Egenkapital ultimo 2024	546	163	435	56	12.387	1.395	14.982	760	42	15.784

Egenkapital primo 2023	584	144	425	2	11.071	959	13.185	757	39	13.981
Periodens resultat			4	1	1.606	1.686	3.297	39	6	3.342
Anden totalindkomst		-10			39		29			29
Årets totalindkomst	-	-10	4	1	1.645	1.686	3.326	39	6	3.371
Transaktioner med ejere
Køb af egne aktier					-1.613		-1.613			-1.613
Salg af egne aktier					1.013		1.013			1.013
Nedsættelse af aktiekapital	-19				19		-			-
Betalte renter af hybrid kernekapital							-	-39		-39
Valutakursregulering					-2		-2	2		-
Udbetalt udbytte mv.						-959	-959		-6	-965
Udbytte, egne aktier					0		0			0
Transaktioner med ejere i alt	-19				-583	-959	-1.561	-37	-6	-1.604
Egenkapital ultimo 2023	565	134	429	3	12.133	1.686	14.950	759	39	15.748

* Vedtægtsmæssige reserver er bunden sparekassereserve i henhold til vedtægternes § 4.

** Hybrid kernekapital er uden forfald. Betaling af renter og tilbagebetaling af hovedstol er frivillig. Derfor behandles hybrid kernekapital regnskabsmæssigt som egenkapital. Sydbank udstedte i maj 2018 100 mio. euro med mulighed for førtidsindfrielse 28. august 2025. Udstedelsen forrentes med Mid-Swap Rate + margin på 4,62 pct., i alt 5,25 pct. For udstedelsen gælder, at lånet vil blive nedskrevet, såfremt den egentlige kernekapitalprocent i Sydbank A/S eller Sydbank-koncernen falder under 7.

Mio. kr.
			Opskrivnings	mæssige reserver* Reserve for	indre værdis metode nettoopskr. efter				kernekapital**
		Aktiekapital	henlæggelser Vedtægts			Overført	Foreslået udbytte mv.	i Sydbank A/S Aktionærer	Hybrid	Egenkapital
						overskud			i alt

Egenkapital primo 2024	565	134	429	3	12.133	1.686	14.950	759	15.709

Periodens resultat			6	53	1.345	1.395	2.799	39	2.838
Anden totalindkomst		29					29		29
Årets totalindkomst	-	29	6	53	1.345	1.395	2.828	39	2.867
Transaktioner med ejere
Køb af egne aktier					-2.195		-2.195		-2.195
Salg af egne aktier					1.080		1.080		1.080
Nedsættelse af aktiekapital	-19				19		-		-
Betalte renter af hybrid kernekapital							-	-39	-39
Valutakursregulering					-1		-1	1	-
Udbetalt udbytte mv.						-1.686	-1.686		-1.686
Udbytte egne aktier					6		6		6
Transaktioner med ejere i alt	-19	-	-	-	-1.091	-1.686	-2.796	-38	-2.834
Egenkapital ultimo 2024	546	163	435	56	12.387	1.395	14.982	760	15.742


Egenkapital primo 2023	584	144	425	2	11.071	959	13.185	757	13.942

Periodens resultat			4	1	1.645	1.686	3.336	39	3.375
Anden totalindkomst		-10					-10		-10
Årets totalindkomst	-	-10	4	1	1.645	1.686	3.326	39	3.365

Transaktioner med ejere
Køb af egne aktier					-1.613		-1.613		-1.613
Salg af egne aktier					1.013		1.013		1.013
Nedsættelse af aktiekapital	-19				19		-		-
Betalte renter af hybrid kernekapital							-	-39	-39
Valutakursregulering					-2		-2	2	-
Udbetalt udbytte mv.						-959	-959		-959
Udbytte egne aktier					0		0		0
Transaktioner med ejere i alt	-19	-	-	-	-583	-959	-1.561	-37	-1.598
Egenkapital ultimo 2023	565	134	429	3	12.133	1.686	14.950	759	15.709

Aktiekapitalen består af 54.588.420 aktier med en pålydende værdi a 10 kr. eller i alt 545,9 mio. kr. Banken har kun én aktieklasse, idet alle aktier besidder samme rettigheder.

Pengestrømsopgørelse

			Sydbank-koncernen
Mio. kr.	Note	2024	2023

Driftsaktivitet
Årets resultat før skat		3.645	4.281
Betalte skatter		-887	-528
Regulering for ikke-kontante driftsposter:
Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder		47	0
Afskrivning på immaterielle og materielle aktiver		111	101
Nedskrivninger på udlån/garantier	14, 18	595	-27
Andre ikke-kontante driftsposter		273	-116

Ændring i driftskapital:
Kreditinstitutter og centralbanker		5.868	4.523
Handelsbeholdning		2.975	-4.132
Andre finansielle instrumenter til dagsværdi		77	120
Udlån		-14.449	-6.827
Indlån		1.916	4.149
Øvrige aktiver/passiver		-1.081	326
Pengestrømme fra driftsaktivitet		-910	1.870

Investeringsaktivitet
Køb af kapitalandele i associerede virksomheder		-7	-
Salg af kapitalandele i associerede virksomheder		14	3
Køb af anlægsaktier		-6	-134
Salg af anlægsaktier		28	245
Køb af Coop Bank A/S	47	-347	-
Køb af materielle aktiver		-94	-92
Salg af materielle aktiver		3	2
Pengestrømme fra investeringsaktivitet		-409	24
Finansieringsaktivitet
Køb og salg af egne kapitalandele		-1.115	-600
Udbytte mv.		-1.680	-959
Optagelse af efterstillede kapitalindskud	33	1.529	-
Indfrielse af efterstillede kapitalindskud	33	-560	-
Udstedelse af obligationer		3.731	3.727
Indfrielse af obligationer		-3.728	-5.758
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet		-1.823	-3.590
Årets pengestrømme		-3.142	-1.696

Likvider primo		6.904	8.600
Årets pengestrømme (ændring i året)		-3.142	-1.696
Likvider ultimo		3.762	6.904
Likvider ultimo
Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker		3.349	6.523
Fuldt ud sikre og likvide anfordringstilgodehavender i kreditinstitutter og forsikringsselskaber		413	381
Likvider ultimo		3.762	6.904

Noter

Generelt

Koncernregnskabet for Sydbank aflægges efter de internationale regnskabsstandarder (IFRS) som godkendt af EU. Årsregnskabet for modervirksomheden Sydbank A/S aflægges efter lov om finansiel virksomhed, herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl., der er i overensstemmelse med indregnings- og målingsbestemmelserne efter IFRS.

Koncernregnskabet aflægges herudover i overensstemmelse med yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede finansielle selskaber.

Ændringer af anvendt regnskabspraksis

Med virkning fra 1. januar 2024 er følgende ændringer til IFRS- standarder implementeret:

Ændringer til IAS 1 vedr. klassifikation af gæld som korteller langfristet og oplysninger om supplier finance aftaler.
Ændringer til IFRS 16 vedr. sale and leaseback aftaler med variable betalinger.

Ændringerne har ikke påvirket indregning og måling i koncernregnskabet og årsregnskabet og dermed heller ikke resultat pr. aktie.

Anvendt regnskabspraksis er herudover uændret i forhold til sidste år.

Generelt om indregning og måling

Indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes. Omkostninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening, indregnes i resultatopgørelsen. Værdireguleringer af finansielle aktiver, finansielle forpligtelser og afledte finansielle instrumenter indregnes i resultatopgørelsen bortset fra værdireguleringer af afledte finansielle instrumenter, der er indgået til valutakurssikring af nettoinvesteringer i udenlandske tilknyttede og associerede virksomheder. Sidstnævnte værdireguleringer indregnes i anden totalindkomst.

Køb og salg af finansielle instrumenter indregnes på afregningsdatoen.

Væsentlige indregnings- og målingsprincipper

Koncernregnskab

Koncernregnskabet omfatter modervirksomheden Sydbank A/S samt dattervirksomheder, hvori Sydbank A/S har bestemmende indflydelse på de økonomiske og driftsmæssige beslutninger. I regnskabets koncernoversigt note 44 fremgår de virksomheder, hvis regnskaber konsolideres.

Koncernregnskabet er udarbejdet ved sammenlægning af modervirksomhedens og de enkelte dattervirksomheders regnskabsposter opgjort efter koncernens regnskabspraksis, elimineret for koncerninterne indtægter, omkostninger, aktiebesiddelser, mellemværender og udbytter samt realiserede og urealiserede fortjenester ved transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder.

Virksomhedsovertagelser

Tilkøbte virksomheder indregnes i koncernregnskabet fra overtagelsestidspunktet. Sammenligningstal korrigeres ikke for tilkøbte virksomheder.

På overtagelsestidspunktet måles tilkøbte virksomheders identificerbare aktiver, forpligtelser og eventualforpligtelser til dagsværdi efter overtagelsesmetoden. Identificerbare immaterielle aktiver indregnes, hvis de kan udskilles eller udspringer fra en kontraktlig ret. Der indregnes udskudt skat af de foretagne omvurderinger.

Overtagelsestidspunktet er det tidspunkt, hvor koncernen opnår kontrol over den overtagne virksomhed.

Hvis købsvederlaget overstiger dagsværdien af nettoaktiverne i den overtagne virksomhed, indregnes forskelsbeløbet som goodwill. Goodwill afskrives ikke, men testes minimum årligt for nedskrivningsbehov. Ved overtagelsen henføres goodwill til de pengestrømsfrembringende enheder, der efterfølgende danner grundlag for nedskrivningstest.

Omkostninger, afholdt i forbindelse med virksomhedskøb, indregnes i administrationsomkostninger i afholdelsesåret.

Hvis der på overtagelsestidspunktet er usikkerhed om identifikation eller måling af overtagne aktiver, forpligtelser eller eventualforpligtelser eller fastlæggelsen af købsvederlaget, sker første indregning på baggrund af foreløbigt opgjorte værdier. Hvis det efterfølgende viser sig, at identifikation eller måling af købsvederlaget, overtagne aktiver, forpligtelser eller eventualforpligtelser var forkert ved første indregning, reguleres opgørelsen med tilbagevirkende kraft, herunder goodwill, indtil 12 måneder efter overtagelsen, og sammen-

Noter

ligningstal tilpasses. Herefter reguleres overtagelsesbalancen ikke. Ændringer i skøn over betingede købsvederlag indregnes i årets resultat.

Solgte virksomheder konsolideres frem til overdragelsestidspunktet.

Omregning af fremmed valuta

Koncernregnskabet præsenteres i danske kroner, der er modervirksomhedens funktionelle valuta. Transaktioner i fremmed valuta omregnes til valutakursen på transaktionstidspunktet. Mellemværender i fremmed valuta omregnes til balancedagens kurs.

Modregning

Koncernen modregner alene aktiver og forpligtelser, når koncernen har en juridisk ret til at modregne de indregnede beløb og samtidig har til hensigt at nettoafregne eller realisere aktivet og indfri forpligtelsen samtidig.

Indtægtskriterier

Indtægter og udgifter, herunder renteindtægter og renteudgifter, periodiseres over de perioder, de vedrører, og indregnes i resultatopgørelsen med de beløb, der vedrører regnskabsperioden. Provisioner vedrørende garantier indtægtsføres over garantiernes løbetid. Indtægter ved gennemførelsen af en given transaktion, herunder fondsgebyrer og betalingsformidlingsgebyrer, indtægtsføres, når transaktionen er gennemført.

Koncernens gebyrer opdeles i følgende kategorier:

1. Gebyrer, der er en integreret del af den effektive rente
1. Gebyrer, der er opnået, når en ydelse er leveret
1. Gebyrer, der er opnået ved effektuering af en bestemt handling

Gebyrer, der er en integreret del af den effektive rente, indtægtsføres over lånenes forventede løbetid og indgår under renteindtægter, jf. note 7.

Gebyrer omfattet af pkt. 2 og 3 indtægtsføres, når henholdsvis ydelsen er leveret, eller når handlingen er sket. Gebyrerne er specificeret i note 10.

Lånesagsgebyrer, der fremgår af note 10, vedrører primært formidlede realkreditlån.

Finansielle aktiver og forpligtelser

Dagsværdimåling

Koncernen anvender dagsværdibegrebet i forbindelse med visse oplysningskrav samt indregning af finansielle instrumenter.

Dagsværdien defineres som den pris, der kan opnås ved at sælge et aktiv eller som skal betales for at overdrage en forpligtelse i en almindelig transaktion mellem markedsdeltagere. Dagsværdien er en markedsbaseret og ikke en virksomhedsspecifik værdiansættelse. Virksomheden anvender de forudsætninger, som markedsdeltagerne ville gøre brug af ved prisfastsættelsen af aktivet eller forpligtelsen ud fra eksisterende markedsforhold, herunder forudsætninger vedrørende risici. Der tages således ikke hensyn til virksomhedens hensigt med at eje aktivet eller afvikle forpligtelsen, når dagsværdien opgøres.

Dagsværdiansættelsen tager udgangspunkt i det primære marked. Hvis et primært marked ikke eksisterer, tages udgangspunkt i det mest fordelagtige marked, der er det marked, der maksimerer prisen på aktivet eller forpligtelsen fratrukket transaktionsomkostninger.

Dagsværdiansættelsen baseres i videst muligt omfang på markedsværdier på aktive markeder eller alternativt på værdier, der er udledt af observerbare markedsinformationer.

I det omfang sådanne observationer ikke er til stede eller ikke kan anvendes uden væsentlige modifikationer, anvendes anerkendte værdiansættelsesmetoder og rimelige skøn som grundlag for dagsværdien.

Generelle bestemmelser om indregning og måling Finansielle aktiver klassificeres på basis af koncernens forretningsmodel og de kontraktlige pengestrømmes karakteristika for de enkelte finansielle aktiver. Baseret herpå sker målingen efter et af følgende principper:

Amortiseret kostpris
Dagsværdi med værdiregulering over anden totalindkomst (FVOCI)
Dagsværdi med værdiregulering over resultatopgørelsen (FVPL)

Koncernens finansielle aktiver måles til amortiseret kostpris, hvis de besiddes med et forretningsmæssigt formål om at modtage aktivernes kontraktlige pengestrømme ("hold-to-collect"), og hvis de kontraktlige pengestrømme fra de finansielle aktiver udelukkende består af betaling af hovedstol og renter på det udestående beløb.

Note 1 Anvendt regnskabspraksis – fortsat

Bortset fra visse strategiske aktiebesiddelser måles koncernens øvrige finansielle aktiver til FVPL, herunder finansielle aktiver, der besiddes med et andet forretningsmæssigt formål, eksempelvis finansielle aktiver, der styres på dagsværdibasis eller indgår i handelsporteføljen, og finansielle aktiver, hvor de kontraktlige pengestrømme fra de finansielle aktiver ikke udelukkende består af betaling af hovedstol og renter på det udestående beløb.

Visse af koncernens strategiske aktiebesiddelser måles til FVOCI. Udbytter af sådanne aktiebesiddelser indregnes i resultatopgørelsen, mens både urealiserede og realiserede kursreguleringer indregnes i anden totalindkomst og således ikke påvirker resultatopgørelsen.

Vurdering af forretningsmodellen

Koncernens forretningssegmenter omfatter Bankaktiviteter, der har en "hold-to-collect"-forretningsmodel. De finansielle aktiver består primært af udlån. Markets har en forretningsmodel, der hverken er baseret på "hold-to-collect" eller "hold-to-collect and sell", og de finansielle aktiver skal derfor indregnes til dagsværdi med værdiregulering over resultatopgørelsen. Aktiverne omfatter obligationer, aktier, repoforretninger og udlån til dagsværdi (reverseforretninger). Visse af disse finansielle aktiver indgår i porteføljer med et handelsmønster, som falder ind under definitionen af "held for trading", mens andre porteføljer styres på dagsværdibasis.

Vurdering af kontraktlige pengestrømmes karakteristika (udelukkende betaling af hovedstol og renter på udeståendet) Klassifikationen af de finansielle aktiver, der indgår i porteføljer, som enten er "hold-to-collect" eller "hold-to-collect and sell", vurderes ud fra, om de kontraktlige pengestrømme fra det finansielle aktiv udelukkende består af betaling af hovedstol og renter på det udestående beløb. Hovedstolen afspejler dagsværdien ved første indregning og efterfølgende ændringer, eksempelvis som følge af afdrag. Rentebetalinger må kun afspejle godtgørelse for den tidsmæssige værdi af penge, for kreditrisikoen og for andre grundlæggende udlånsrisici samt en marginal, der er forenelig med basale lånevilkår.

Repo-/reverseforretninger

Solgte værdipapirer, hvor der samtidig med salget er indgået aftale om tilbagekøb, forbliver på balancen. Det modtagne vederlag opføres som gæld, og forskellen mellem salgs- og købssum indregnes i resultatopgørelsen over løbetiden som renter. Afkastet af værdipapirerne indregnes i resultatopgørelsen.

Købte værdipapirer, hvor der samtidig med købet er indgået aftale om tilbagesalg, indregnes ikke i balancen, og afkastet af værdipapirerne medtages ikke i resultatopgørelsen. Det afgivne vederlag indregnes som tilgodehavende, og forskellen mellem købs- og salgssum indregnes i resultatopgørelsen over løbetiden som renter.

Repo-/reverseforretninger indregnes og måles til dagsværdi, idet de anses som en integreret del af handelsbeholdningen og indgår i den løbende risikostyring og avanceopgørelse herpå.

Overdragelse af udlån

Koncernen overdrager visse udlån med pant i fast ejendom til et realkreditinstitut under reglerne om fælles funding i lov om finansiel virksomhed. Fra overdragelsestidspunktet indgår udlånene ikke længere i koncernens balance, idet koncernen har overdraget kontrollen og en vis andel af risici og fordele vedrørende udlånene til realkreditinstituttet. Koncernen afgiver garanti for en del af risikoen på udlånene og modtager garantiprovision herfor. Endvidere modtager koncernen gebyrindtægter fra realkreditinstituttet for løbende servicering af de overdragne udlån.

Tilgodehavender og udlån

Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker samt udlån indregnes ved første indregning til dagsværdi med tillæg af transaktionsomkostninger og med fradrag af modtagne gebyrer og provisioner, der knytter sig til etableringen.

Tilgodehavender hos kreditinstitutter mv. og udlån, der ikke er reverseforretninger, måles efterfølgende til amortiseret kostpris med fradrag af nedskrivninger til imødegåelse af forventede tab.

Tilgodehavender hos kreditinstitutter mv. og udlån til amortiseret kostpris vurderes alle for indikationer for kreditforringelse.

Model for nedskrivning for forventede kredittab

Der nedskrives for forventede kredittab på alle finansielle aktiver, der måles til amortiseret kostpris, og der hensættes tilsvarende til forventede kredittab på lånetilsagn og finansielle garantier. For finansielle aktiver indregnet til amortiseret kostpris indregnes nedskrivningen for forventede kredittab i resultatopgørelsen og reduceres i værdien af aktivet i balancen. Hensættelser på lånetilsagn og finansielle garantier indregnes som en forpligtelse.

Noter

Note 1 Anvendt regnskabspraksis – fortsat

Nedskrivningsmodellen indebærer, at der nedskrives på alle eksponeringer baseret på en "expected loss"-model. Modellen indebærer, at en eksponering på tidspunktet for første indregning nedskrives med et beløb, svarende til det forventede kredittab indenfor 12 måneder (stadie 1). Nedskrivning for forventede kredittab afhænger efterfølgende af, hvorvidt kreditrisikoen på et finansielt aktiv (facilitet) er steget betydeligt siden første indregning, og foregår i 3 stadier:

Stadie 3 er faciliteter, hvor det finansielle aktiv er misligholdt eller på anden måde er kreditforringet. Til forskel fra stadie 1 og 2 indregnes renteindtægter alene baseret på aktivets nedskrevne værdi.

Kreditforringet ved første indregning er faciliteter, der ved overtagelsen var kreditforringet. Disse indregnes ved overtagelsen til dagsværdien (netto) af den overtagne fordring. Den efterfølgende måling sker ved indfrielse helt eller delvist og indtægtsføres over resultatopgørelsen under kursreguleringer.

Placering i stadier og opgørelse af det forventede kredittab er baseret på koncernens ratingmodeller og kreditstyring.

Beregningen af forventede tab for eksponeringer i stadie 1 og 2 foretages på baggrund af modeller, mens beregningen for eksponeringer i stadie 3 samt svage stadie 2-eksponeringer foretages på baggrund af en individuel vurdering.

Modelberegningen foretages på baggrund af koncernens ratingmodel, der har været en del af grundlaget for kreditstyring i mange år, ligesom den er suppleret med makroøkonomiske faktorer, der justerer de beregnede PD-værdier (sandsynligheden for misligholdelse).

Modellen for private baserer sig primært på kontoadfærd (restancer og overtræk). Baseret på disse data og statistiske sammenhænge heri klassificeres kunderne efter sandsynligheden for, at de misligholder (PD) deres forpligtelser overfor koncernen indenfor det kommende år.

Modellen for erhverv baserer sig udover kontoadfærd på regnskabsdata, finansiel adfærd samt kreditmedarbejderens og/eller erhvervsrådgiverens bedømmelse af kundens aktuelle styrkeprofil samt en branchevurdering.

Vurderingen af, hvorvidt kreditrisikoen er steget betydeligt siden første indregning, foretages ved at vurdere ændringer i risikoen for misligholdelse over det finansielle aktivs resterende levetid frem for at vurdere stigningen i det forventede kredittab. En facilitet overgår fra stadie 1 til stadie 2, når der observeres følgende stigning i PD:

For faciliteter med PD under 1 pct. ved etablering: en stigning i facilitetens 12-måneders PD på minimum 0,5 procentpoint og en fordobling af facilitetens levetids-PD siden etablering.
For faciliteter med PD over 1 pct. ved etablering: en stigning i facilitetens 12-måneders PD på minimum 2 procentpoint eller en fordobling af facilitetens levetids-PD.

Derudover medfører følgende forhold indplacering i stadie 2:

Faciliteter, der har været forfaldne i mere end 30 dage.
Lempelser i lånevilkår og hvor der ikke forventes tab i det mest sandsynlige scenarie.
2-årig karensperiode for faciliteter med lempede vilkår overholdes uden overtræk.

Eksponeringer vedrørende kunder, hvis betalingsevne udviser betydelige svaghedstegn, bliver indplaceret i svag stadie 2.

Risikoopfølgning overvåger gennem analyser og stikprøver på centralt hold eksponeringernes bonitet, registreringer, nedskrivningsberegninger samt efterlevelsen af politikker og forretningsgange generelt. Risikoopfølgning vurderer, om koncernens ratingmodeller ud fra en kreditfaglig ekspertvurdering klassificerer eksponeringerne korrekt.

Ved genforhandling overfører koncernen ikke eksponeringer tilbage til stadie 1, uanset om de kontraktlige pengestrømme er genforhandlet til et niveau, som afspejler risikoen på kunden. I denne forbindelse anses en eksponering for at være en ny eksponering, hvorfor genforhandling ikke medfører indregning af gevinst eller tab.

Det forventede kredittab beregnes for hver enkelt facilitet på grundlag af EAD (eksponeringsværdien ved misligholdelse) multipliceret med PD (sandsynligheden for misligholdelse) samt LGD (tab ved misligholdelse).

Eksponeringer, der er misligholdt (default), jf. nedenstående definition, eller hvor eksponeringen er flyttet til den centrale afdeling for nødlidende engagementer eller har en tabssandsynlighed større end 50 pct., er kreditforringede og placeres i stadie 3.

Det forventede kredittab over det finansielle aktivs levetid dækker facilitetens forventede resterende levetid. For de

Note 1 Anvendt regnskabspraksis – fortsat

fleste faciliteter er den forventede levetid afgrænset til den resterende kontraktlige løbetid. For faciliteter, der omfatter både et lån og et uudnyttet lånetilsagn, og hvor der er en kontraktlig ret til at kræve førtidig indfrielse og annullering af det uudnyttede lånetilsagn, er koncernens eksponering overfor kredittab ikke begrænset til den kontraktlige varslingsperiode. For sådanne faciliteter antages den forventede levetid at svare til den periode, hvor koncernen forventer at være eksponeret overfor kredittab. Den forventede levetid er fastsat på baggrund af de pågældende instrumenters erfaringsmæssige historiske løbetider. Faciliteter, hvor den forventede levetid er længere end den resterende kontraktlige løbetid, omfatter eksempelvis kreditkort, overtræksfaciliteter og visse revolverende kreditfaciliteter.

Beregningen af det forventede tab afspejler ledelsens aktuelle forventninger. Der udarbejdes scenarier: basis, upturn og downturn, herunder en vurdering af sandsynligheden for hvert scenarie. Ledelsens gennemgang af scenarierne kan medføre, at der foretages ændringer i scenarierne eller sandsynlighedsvægtningen.

I tillæg til de beregnede nedskrivninger til dækning af forventede kredittab på eksponeringsniveau foretager ledelsen en række skøn over faktorer, som kan forventes at påvirke de fremtidige tab på de eksponeringer, som findes på balancedagen, herunder eksempelvis forventninger til makroøkonomiske forhold, brancheudvikling eller særligt risikofyldte porteføljer. Der indregnes justeringer til de beregnede nedskrivninger på basis heraf.

Herudover har koncernen indregnet et ledelsesmæssigt skøn, der er beskrevet i note 2 side 97.

Misligholdelse (default)

Den definition af misligholdelse, der anvendes ved målingen af forventede kredittab og ved vurderingen af, hvorvidt et aktiv skal overgå til et andet stadie, svarer til den definition, der anvendes til interne risikostyringsformål, og er tilpasset kapitalkravsforordningen (CRR). Det betyder, at de eksponeringer, som til regulatoriske formål anses for at være misligholdt, altid placeres i stadie 3 med undtagelse af eksponeringer, der er i default som følge af karens. Dette gælder både for antal dage med væsentlig beløb i restance (90 dage) og for vurdering af faktorer, der med overvejende sandsynlighed vil føre til manglende betaling og dermed medføre misligholdelse efter de regulatoriske regler.

I koncernens ratingsystem er kunder default, hvis mindst én af følgende situationer er indtruffet:

• Der er afskrevet på kunden

Kunden har mindst én rentenulstillet kreditfacilitet
Der er foretaget nedskrivning/hensættelse på kunden, og et tab må anses for mest sandsynligt
Engagementet bliver behandlet som nødlidende
Engagementet har uafbrudt været i væsentligt overtræk i mere end 90 dage
Der er ydet krisebetinget omlægning
· Engagementer, der er default, bliver placeret i stadie 3.

Sikkerheder

Sikkerheder måles med udgangspunkt i en forsigtig opgjort dagsværdi i forbindelse med beregninger af nedskrivninger.

Afskrivningspolitik

Det er koncernens praksis, at en fordring afskrives regnskabsmæssigt, når retskravet er mistet, eller sandsynligheden for inddrivelse er meget lav. Hovedprincipperne for tabsafskrivning er som følger:

For privatkunder foretages der hel eller delvis afskrivning, når håndteringen af kundeforholdet overgår til koncernens inkassoafdeling.
For erhvervskunder foretages der hel eller delvis afskrivning i forbindelse med en forestående konkurs, rekonstruktion eller påbegyndt realisation af sikkerhedsstillelser.

Fordringer, som er afskrevet regnskabsmæssigt, men hvor retskravet er opretholdt, oplyses i noterne.

Leasing (leasinggiver)

Leasingaktiver i forbindelse med finansielle leasingaftaler, hvor koncernen er leasinggiver, indregnes under udlån til nettoinvesteringen i leasingkontrakterne med fradrag af amortisering (afdrag), som beregnes efter annuitetsprincippet over leasingperioden.

Indtægter fra leasingaktiverne indregnes på baggrund af den aftalte effektive rente i leasingkontrakterne og indgår i resultatopgørelsen under "Renteindtægter". Fortjeneste ved salg af leasingaktiver føres under "Andre driftsindtægter".

Leasingkontrakter (leasingtager)

Et leasingaktiv og en leasingforpligtelse indregnes i balancen, når koncernen i henhold til en indgået leasingaftale vedrørende et specifikt identificerbart aktiv får stillet leasingaktivet til rådighed i leasingperioden, og når koncernen opnår ret til stort set alle de økonomiske fordele fra brugen af det identificerede aktiv og retten til at bestemme over brugen af det identificerede aktiv i leasingperioden.

Leasingforpligtelser måles ved første indregning til nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser tilbagediskonteret

Noter

med en alternativ lånerente. Følgende leasingbetalinger indregnes som en del af leasingforpligtelsen:

Faste betalinger.
Variable betalinger, som ændrer sig i takt med ændringer i et indeks eller en rente.
Skyldige betalinger under en restværdigaranti.
Udnyttelsesprisen for købsoptioner, som koncernen med høj sandsynlighed forventer at udnytte.
Betalinger omfattet af en forlængelsesoption, som koncernen med høj sandsynlighed forventer at udnytte.
Bod relateret til en opsigelsesoption, medmindre koncernen med høj sandsynlighed ikke forventer at udnytte optionen.

Leasingforpligtelsen måles til amortiseret kostpris under den effektive rentemetode. Leasingforpligtelsen genberegnes, når der er ændringer i de underliggende kontraktlige pengestrømme som følge af ændringer i et indeks eller en rente, hvis der er ændringer i koncernens estimat af en restværdigaranti, eller hvis koncernen ændrer sin vurdering af, om en købs-, forlængelses- eller opsigelsesoption med rimelig sandsynlighed forventes udnyttet.

Leasingaktivet måles ved første indregning til kostpris, hvilket svarer til værdien af leasingforpligtelsen korrigeret for forudbetalte leasingbetalinger med tillæg af direkte relaterede omkostninger og estimerede omkostninger til nedrivning, istandsættelse eller lignende og fratrukket modtagne rabatter eller andre typer af incitamentsbetalinger fra leasinggiver.

Efterfølgende måles leasingaktivet til kostpris fratrukket akkumulerede af- og nedskrivninger. Leasingaktivet afskrives over den korteste af leasingperioden og leasingaktivets brugstid. Afskrivningerne indregnes lineært i resultatopgørelsen.

Leasingaktivet justeres for ændringer i leasingforpligtelsen som følge af ændringer i vilkårene i leasingaftalen eller ændringer i kontraktlige pengestrømme i takt med ændringer i et indeks eller en rente.

Leasingaktiver afskrives lineært over den forventede leje-/ leasingperiode, der udgør 4-13 år.

Koncernen præsenterer leasingaktiver og leasingforpligtelser særskilt i balancen.

Koncernen har valgt at undlade at indregne leasingaktiver med lav værdi og kortfristede leasingaftaler i balancen. I stedet indregnes leasingydelser vedrørende disse leasingaftaler lineært i resultatopgørelsen.

Obligationer og aktier mv.

Obligationer og aktier mv. indregnes og måles til dagsværdi. For aktier, der ikke indgår i handelsbeholdningen, er muligheden for måling til dagsværdi med indregning af ændringer i resultatopgørelsen tilsvarende anvendt, bortset fra visse strategiske aktiebesiddelser, som måles til FVOCI.

Dagsværdien er det beløb, som et finansielt aktiv kan handles til mellem uafhængige parter. I et aktivt marked udtrykkes dagsværdien i form af noterede priser. Alternativt udtrykkes den i form af en modelberegnet værdi, baseret på anerkendte modeller og observerbare markedsdata, som svarer hertil. Dagsværdien af unoterede aktier og andre kapitalandele beregnes på baggrund af tilgængelige oplysninger om handler og under hensyntagen til eventuelle ejeraftaler mv. Alternativt beregnes den på baggrund af en diskontering af forventede betalingsstrømme.

Kapitalandele i associerede virksomheder

Associerede virksomheder er virksomheder, i hvilke koncernen besidder kapitalandele og har en betydelig, men ikke bestemmende indflydelse. Kapitalandele i associerede virksomheder indregnes og måles efter den indre værdis metode.

Den forholdsmæssige andel af de enkelte virksomheders resultat efter skat medtages i posten "Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder".

Afledte finansielle instrumenter og regnskabsmæssig sikring

Afledte finansielle instrumenter indregnes og måles til dagsværdi (markedsværdi). Positive markedsværdier indregnes under "Andre aktiver". Negative markedsværdier indregnes under "Andre passiver".

Kursregulering af afledte finansielle instrumenter, som er indgået med henblik på at afdække renterisikoen på fastforrentede udlån, medfører umiddelbart asymmetri i regnskabet, idet fastforrentede udlån måles til amortiseret kostpris. Asymmetrien elimineres ved anvendelse af makrohedgereglerne i IAS 39 (dagsværdisikring) som en dynamisk sikring med daglig opdatering. Den opgjorte ændring i dagsværdien af de udlån, der er effektivt sikret, indgår i balancen under "Andre aktiver" eller under "Andre passiver" og indregnes i resultatopgørelsen under "Kursreguleringer".

Puljeaktiviteter

Samtlige puljeaktiver og -indlån indregnes i separate balanceposter. Afkast af puljeaktiver og fordeling til puljedeltagere føres under posten "Kursreguleringer". De aktiver, som puljedeltagernes opsparing er placeret i, værdiansættes til dagsværdi.

Beholdningen af aktier og obligationer udstedt af koncernen er reduceret i henholdsvis egenkapitalen og udstedte obligationer. "Indlån i puljeordninger" kan derfor overstige "Aktiver tilknyttet puljeordninger".

Immaterielle aktiver

Immaterielle aktiver vedrører værdien af kunderelationer erhvervet i forbindelse med virksomhedsovertagelser samt goodwill.

Værdien af de erhvervede kunderelationer måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Værdien af de erhvervede kunderelationer afskrives over den forventede levetid på 5-15 år.

Goodwill indregnes ved første indregning i balancen til kostpris. Efterfølgende måles goodwill til kostpris med fradrag af akkumulerede nedskrivninger. Der foretages ikke amortisering af goodwill. Goodwill testes årligt for nedskrivningsbehov og nedskrives til genindvindingsværdi over resultatopgørelsen, hvis den regnskabsmæssige værdi er højere. Genindvindingsværdien opgøres som nutidsværdien af de forventede fremtidige nettopengestrømme fra den aktivitet, som goodwill er knyttet til. Fastlæggelsen af pengestrømsfrembringende enheder følger den ledelsesmæssige struktur og interne økonomistyring. Ledelsen vurderer det laveste niveau for pengestrømsfrembringende enheder, hvortil den regnskabsmæssige værdi af goodwill kan allokeres. Den regnskabsmæssige værdi af goodwill er allokeret til Bankaktiviteter på overtagelsestidspunktet.

Nedskrivninger på goodwill tilbageføres ikke.

Domicilejendomme

Domicilejendomme er ejendomme, som koncernen overvejende selv benytter til bankdrift.

Domicilejendomme indregnes ved anskaffelse til kostpris og måles efterfølgende til omvurderet værdi, svarende til dagsværdien på omvurderingsdagen med fradrag af af- og nedskrivninger. Omvurderinger gennemføres med tilstrækkelig regelmæssighed, så den regnskabsmæssige værdi ikke afviger væsentligt fra den værdi, som ville blive fastsat ved anvendelse af dagsværdien på balancedagen.

En nedgang i den regnskabsmæssige værdi ved omvurdering af domicilejendomme omkostningsføres, medmindre der er tale om tilbageførsel af tidligere foretagne opskrivninger. En stigning ved omvurdering af domicilejendomme indregnes i anden totalindkomst og overføres til opskrivningshenlæggelser under egenkapitalen, bortset fra tilbageførsler af tidligere indregnede nedskrivninger af den pågældende ejendom. Domicilejendomme afskrives lineært over den forventede brugstid på 50 år under hensyntagen til den forventede scrapværdi ved brugstidens udløb.

Ved den løbende måling af grunde og bygninger ansættes den enkelte ejendoms værdi på basis af afkastmetoden. Grundforudsætningerne, afkast og afkastprocent er vurderet af eksterne vurderingsmænd.

Af- og nedskrivninger indregnes i resultatopgørelsen under "Af- og nedskrivninger på materielle aktiver".

Øvrige materielle aktiver

Øvrige materielle aktiver omfatter primært it-udstyr, inventar og indretning af lejede lokaler, som måles til kostpris med fradrag af af- og nedskrivninger. Afskrivninger foretages lineært over den forventede brugstid, typisk 3-5 år. Indretning af lejede lokaler afskrives over lejekontraktens løbetid. Af- og nedskrivninger indregnes i resultatopgørelsen under "Af- og nedskrivninger på materielle aktiver".

Andre aktiver

Posten omfatter aktiver, der ikke er indregnet under øvrige aktivposter, blandt andet positive markedsværdier af spotforretninger og afledte finansielle instrumenter, afgivet kontant sikkerhedsstillelse i forbindelse med CSA-aftaler samt tilgodehavende renter.

Udbytte

Foreslået udbytte indregnes som en forpligtelse på tidspunktet for vedtagelse på den ordinære generalforsamling. Udbytte, som foreslås udbetalt for året, vises som en særskilt post under egenkapitalen indtil vedtagelsen.

Hybrid kernekapital

Hybrid kernekapital, der er uden forfald og med frivillig tilbagebetaling af renter og hovedstol, indregnes regnskabsmæssigt i egenkapitalen. Tilsvarende betragtes de til udstedelsen knyttede renteudgifter regnskabsmæssigt som udbytte. Renter fragår egenkapitalen på betalingstidspunktet (beslutningstidspunktet).

Egne aktier

Anskaffelses- og afståelsessummer i forbindelse med koncernens køb og salg af Sydbank-aktier indregnes direkte i egenkapitalen.

Andre passiver

Posten omfatter blandt andet negative markedsværdier af spotforretninger og afledte finansielle instrumenter, modta-

Noter

Note 1 Anvendt regnskabspraksis – fortsat

get kontant sikkerhedsstillelse i forbindelse med CSA-aftaler, negative beholdninger i forbindelse med reverseforretninger, skyldige renter samt hensatte personaleforpligtelser.

Negative beholdninger i forbindelse med reverseforretninger opstår, når koncernen videresælger aktiver modtaget som sikkerhed i forbindelse med reverseforretninger. Disse modtagne aktiver føres ikke i balancen, hvorfor et videresalg medfører en negativ beholdning.

Lønninger, lønsumsafgift, udgifter til social sikring samt betalt fravær indregnes i det regnskabsår, hvor koncernens medarbejdere har udført den tilknyttede arbejdsydelse. Omkostninger vedrørende koncernens langfristede personaleydelser periodiseres, så de følger arbejdsydelserne udført af de pågældende medarbejdere. Pensionsbidrag indbetales løbende på medarbejdernes pensionsordninger og omkostningsføres i resultatopgørelsen.

Medarbejderaktier

Når koncernens medarbejdere gives mulighed for at tegne aktier til en kurs, som er lavere end markedskursen, indregnes favørelementet fra tildelingstidspunktet som en omkostning under personaleomkostninger. Modposten hertil indregnes direkte i egenkapitalen som en ejertransaktion. Favørelementet omkostningsføres løbende over perioden fra tildeling til retserhvervelse med forskellen mellem dagsværdien og tegningskursen for de tildelte aktier eller tegningsretter.

Hensatte forpligtelser

Hensatte forpligtelser omfatter blandt andet hensættelser til tab på garantier, hensættelser på tabsgivende kontrakter samt retssager mv. Finansielle garantier indregnes første gang til dagsværdi, der typisk svarer til den modtagne garantipræmie.

Efterfølgende måles garantier til den højeste værdi af henholdsvis den modtagne garantipræmie amortiseret over garantiperioden og en eventuel hensættelse til forventet tab.

Der indregnes en hensættelse vedrørende en ikke-finansiel garanti eller tabsgivende kontrakt, hvis det er sandsynligt, at garantien eller kontrakten vil blive effektueret, og hvis forpligtelsens størrelse kan opgøres pålideligt. Hensatte forpligtelser baseres på ledelsens bedste skøn over forpligtelsernes størrelse. Ved måling af hensatte forpligtelser foretages tilbagediskontering, hvor det er væsentligt.

Finansielle forpligtelser

Indlån, udstedte obligationer, efterstillede kapitalindskud og

gæld til kreditinstitutter mv. indregnes ved lånoptagelse til dagsværdi med fradrag af afholdte transaktionsomkostninger.

Efterfølgende sker måling af indlån, udstedte obligationer, efterstillede kapitalindskud og gæld til kreditinstitutter mv., der ikke er repoforretninger, til amortiseret kostpris ved anvendelse af den effektive rentemetode, således at forskellen mellem nettoprovenu og nominel værdi indregnes i resultatopgørelsen under "Renteudgifter" over låneperioden.

Øvrige forpligtelser måles til nettorealisationsværdi.

Aktiver i midlertidig besiddelse

Aktiver i midlertidig besiddelse omfatter materielle aktiver og afhændelsesgrupper, som besiddes bestemt for salg, herunder aktiver eller selskaber som er overtaget i forbindelse med nødlidende eksponeringer.

Aktiver klassificeres som i midlertidig besiddelse, når deres regnskabsmæssige værdi primært vil blive genindvundet gennem salg indenfor 12 måneder i henhold til en formel plan. Aktiver eller afhændelsesgrupper, der er i midlertidig besiddelse, måles til den laveste værdi af henholdsvis den regnskabsmæssige værdi og dagsværdien med fradrag af salgsomkostninger. Der afskrives og amortiseres ikke på aktiver fra det tidspunkt, hvor de klassificeres som i midlertidig besiddelse.

Tab ved værdiforringelse, som opstår ved den første klassifikation som aktiver i midlertidig besiddelse, og gevinster eller tab ved efterfølgende måling til laveste værdi af henholdsvis den regnskabsmæssige værdi og dagsværdien med fradrag af salgsomkostninger indregnes i resultatopgørelsen under de poster, de vedrører.

Garantiordning

Bidrag til Garantiformuen og Afviklingsformuen, herunder til dækning af tab i forbindelse med pengeinstitutters afvikling eller konkurs, medtages under "Andre driftsudgifter".

Skatter

Banken er sambeskattet med de danske koncernselskaber.

Sydbank A/S er udpeget som administrationsselskab for sambeskatningsenheden. Selskabsskat af sambeskatningsindkomsten fordeles fuldt ud ved betaling af sambeskatningsbidrag mellem de danske koncernselskaber. Årets skat, der omfatter skat af årets skattepligtige indkomst, regulering af udskudt skat samt regulering af tidligere års skatter, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, i anden totalindkomst med den andel,

Note 1 Anvendt regnskabspraksis – fortsat

der relaterer sig hertil, og direkte i egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer direkte i egenkapitalen.

Aktuelle skatteforpligtelser og aktuelle skatteaktiver indregnes i balancen som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst reguleret for skat af tidligere års skattepligtige indkomster samt for betalte acontoskatter.

Udskudt skat indregnes på grundlag af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssige og skattemæssige værdier i de enkelte koncernselskabers balancer samt fremførbare skattemæssige underskud, der forventes at kunne udnyttes. Udskudt skat måles på grundlag af de skatteregler og skattesatser, der med balancedagens lovgivning vil være gældende, når den udskudte skat forventes udløst som aktuel skat.

Pengestrømsopgørelse

Pengestrømsopgørelsen viser pengestrømme opdelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet samt likvider ved årets begyndelse og slutning. Pengestrømsopgørelsen præsenteres efter den indirekte metode med udgangspunkt i resultat før skat.

Likviditetsvirkningen af køb og salg af virksomheder vises separat under pengestrømme fra investeringsaktivitet. I pengestrømsopgørelsen indregnes pengestrømme vedrørende købte virksomheder fra overtagelsestidspunktet, og pengestrømme vedrørende solgte virksomheder indregnes frem til overdragelsestidspunktet.

Pengestrømme fra drift opgøres som årets resultat før skat reguleret for ikke-kontante driftsposter, betalte skatter samt ændring i driftskapital.

Pengestrømme fra investeringer omfatter køb og salg af materielle og immaterielle aktiver samt kapitalandele i associerede virksomheder.

Pengestrømme fra finansiering omfatter betalt udbytte samt bevægelser i egenkapital, efterstillede kapitalindskud og udstedte obligationer.

Likvider omfatter kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker, fuldt ud sikre og likvide anfordringstilgodehavender i kreditinstitutter og forsikringsselskaber samt ubelånte indlånsbeviser.

Segmentoplysninger

Koncernen er organiseret i en række forretningsområder og centrale fællesfunktioner. Segmenterne er opdelt ud fra forskelle i produkter og serviceydelser og omfatter Bankaktiviteter, Kapitalforvaltning, Markets, Finans og Øvrige. Forretningsområderne er nærmere omtalt i note 5. Sammenhængen mellem resultatopgørelsen efter IFRS og koncernens resultatmål er vist i note 6.

Segmentoplysningerne for forretningsområderne følger koncernens regnskabspraksis for så vidt angår indregning og måling. Transaktioner mellem segmenter afregnes til markedspris. Centralt afholdte omkostninger allokeres til forretningsområderne ud fra en vurdering af den forholdsmæssige andel af det samlede aktivitetsniveau.

Til brug for koncernens interne økonomistyring, jf. de i note 5 anførte segmentoplysninger, anvendes nedenstående resultatmål.

Basisindtjening

Basisindtjening indeholder indtjening på kunder, der serviceres i koncernens filialnet, herunder renter, kurtager, provisioner fra investeringsforeninger, depotgebyrer og kapitalforvaltningshonorarer.

Handelsindtjening

Handelsindtjening indeholder alene indtjening på kunder med tilhør i Markets, samt indtjening på flow og marketmaking i værdipapirer og andre finansielle instrumenter, samt positionstagning i forbindelse hermed.

Basisresultat før nedskrivninger

Basisresultat før nedskrivninger på udlån mv. udgøres af basisindtjening og handelsindtjening fratrukket omkostninger, der vedrører disse aktiviteter.

Nedskrivninger på udlån mv.

Nedskrivninger på udlån mv. udgøres af nedskrivninger på bankudlån, hensættelser på garantier samt kreditværdijustering på afledte finansielle instrumenter.

Basisresultat

Basisresultat udgøres af basisindtjening og handelsindtjening fratrukket omkostninger og nedskrivninger på udlån mv., der vedrører disse aktiviteter.

Beholdningsresultat

Beholdningsresultat udgøres af afkastet af den beholdning af aktier, obligationer, afledte finansielle instrumenter og kapitalandele, der styres af Finans, der er en del af forretningsområdet Markets.

Beholdningsresultatet er opgjort efter udgifter til funding og administrative omkostninger.

Noter

Note 1 Anvendt regnskabspraksis – fortsat

Kommende standarder og fortolkningsbidrag

International Accounting Standards Board (IASB) har udsendt følgende nye regnskabsstandarder og fortolkningsbidrag (IFRIC), der ikke er obligatoriske for koncernen ved udarbejdelsen af årsregnskabet for 2024. Disse omfatter:

Ændring til IFRS 9 og IFRS 7 vedr. klassifikation og måling af finansielle aktiver
IFRS 18, Præsentation af årsregnskaber (erstatter IAS 1)

Koncernen forventer først at implementere de nye regnskabsstandarder og fortolkningsbidrag, når de bliver obligatoriske. Nye/ændrede standarder og fortolkningsbidrag forventes ikke at få væsentlig indflydelse på koncernens regnskabsaflæggelse.

Modervirksomhedens regnskabspraksis

Årsregnskabet for modervirksomheden aflægges efter lov om finansiel virksomhed og Finanstilsynets regnskabsbekendtgørelse. Den anvendte regnskabspraksis i årsregnskabet for modervirksomheden er den samme som for koncernregnskabet bortset fra:

Strategiske aktiebesiddelser, som i årsregnskabet for modervirksomheden værdireguleres over resultatopgørelsen, mens de i koncernregnskabet værdireguleres over anden totalindkomst. Forskellen skyldes, at Finanstilsynets regnskabsbekendtgørelse ikke på dette punkt er forenelig med IFRS. Forholdet har ingen indvirkning på balancen og egenkapitalen, mens indvirkning på årets resultat er specificeret i note 46.
Modervirksomhedens leje af ejendomme af dattervirksomheder, der i overensstemmelse med Finanstilsynets regnskabs- bekendtgørelse ikke behandles efter principperne i IFRS 16, men fortsat behandles efter principperne i IAS 17. Dette skyldes, at modervirksomheden finansierer ejendommene fuldt ud, og anvendelse af IFRS 16 dermed ville medføre en dobbelt indregning af ejendommene i modervirksomhedens balance.

Tilknyttede virksomheder er virksomheder, i hvilke modervirksomheden har bestemmende indflydelse. Kapitalandele i tilknyttede virksomheder indregnes og måles efter den indre værdis metode. Den forholdsmæssige andel af de enkelte virksomheders resultat efter skat føres under posten "Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder".

Rapportering i henhold til ESEF-forordningen

Årsrapporten for Sydbank udarbejdes i henhold til ESEF-forordningen (EU-Kommissionens delegerede forordning 2019/815 om det digitale fælles elektroniske rapporteringsformat ESEF).

Årsrapporten rapporteres i XHTML-format med en iXBRL- tagging af koncernregnskabet inkl. noter. ESEF-forordningen kræver anvendelse af det særlige digitale rapporteringsformat for årsrapporter for børsnoterede virksomheder, og fastsætter de generelle regler for årsrapportens format og mere specifikke regler om tagging af koncernregnskabet inkl. noter.

Kombinationen af XHTML-formatet og iXBRL-tagging gør det muligt at læse koncernregnskabet maskinelt, samt forbedrer sammenligneligheden af regnskabsoplysninger.

Koncernregnskabet inkl. noter er opmærket i iXBRL ved brug af ESEF-taksonomien, der er en del af ESEF-forordningen.

Årsrapporten består af XHTML-dokumentet sammen med de tekniske filer, der alle er inkluderet i ZIP-filen Sydbank-2024-12-31-da.zip.

Nøgledefinitioner

XHTML (eXtensible HyperText Markup Language) er et sprog, som bruges til at strukturere og markere indhold i dokumenter, der kan vises i en standard webbrowser.

iXBRL-tagging er skjulte informationer, der er indeholdt i kildekoden i XHTML-dokumentet og muliggør en konvertering af informationen til en maskinlæsbar XBRL-data.

ESEF-data

Virksomhedens domicil	Danmark
Navn på koncernens øverste modervirksomhed	Sydbank A/S (noteret på Nasdaq Copenhagen)
Beskrivelse af virksomhedens drift og primære aktiviteter	Finansiel virksomhed, bankdrift
Indregistreringsland	Danmark
Hovedforretningssted	Danmark
Redegørelse for ændring af navn på regnskabsaflæggende virksomhed	N/A
Virksomhedens juridiske form	A/S
Navn på regnskabsaflæggende virksomhed	Sydbank A/S
Modervirksomhedens navn	Sydbank A/S (noteret på Nasdaq Copenhagen)
Virksomhedens hjemsted	Peberlyk 4 6200 Aabenraa

Note 2 Regnskabsmæssige skøn og vurderinger

Ledelsens anvendte skøn og vurderinger er baseret på forudsætninger, som ledelsen anser for forsvarlige, men som i sagens natur er usikre og uforudsigelige. Forudsætningerne kan være ufuldstændige eller unøjagtige, og uventede fremtidige begivenheder eller omstændigheder kan opstå. At foretage skøn og vurderinger er derfor i sagens natur vanskeligt, og når disse desuden involverer kundeforhold og øvrige modparter, vil de være forbundet med usikkerhed. Det kan være nødvendigt at ændre tidligere foretagne skøn som følge af ændringer i de forhold, der lå til grund for de tidligere skøn, eller på grund af ny viden eller efterfølgende begivenheder.

De områder, hvor kritiske skøn og vurderinger har den væsentligste effekt på regnskabet, er:

Måling af udlån og garantier mv., herunder især det ledelsesmæssige skøn til makroøkonomiske risici.
Dagsværdi af unoterede finansielle instrumenter.

Måling af udlån og garantier mv.

Nedskrivninger af udlån og hensættelser til tab på garantier og uudnyttede kredittilsagn foretages for at tage hensyn til de forventede tab ved indgåelsen samt eventuel kreditforringelse efter første indregning. Opgørelsen af nedskrivninger til forventede tab er forbundet med en række skøn, herunder på hvilke udlån eller porteføljer af udlån, der er indtruffet kreditforringelse samt opgørelse af det forventede tab.

Vurdering af graden af kreditforringelse af eksponeringer indebærer en række skøn, og er dermed forbundet med usikkerhed.

Opgørelsen af forventede tab på eksponeringsniveau er i vid udstrækning baseret på risikoregistreringer, modeller og historiske erfaringer, men indeholder også en række skøn over risici og forventet udvikling i den enkelte eksponering, herunder fremtidig betalingsevne og værdi af sikkerheder, som især omfatter pant i ejendomme. I perioder med usikre konjunkturforhold eller væsentlige demografiske eller strukturelle forandringer er usikkerheden øget. Dette afspejler sig i behovet for ledelsesmæssige justeringer, som i sagens natur er forbundet med usikkerhed.

Koncernens modeller til beregning af nedskrivninger på eksponeringer i stadie 1 og 2 indeholder forventninger til konjunkturudvikling. Forventningerne til konjunkturudviklingen baserer sig på skøn over sandsynligheden for forskellige udfald af den økonomiske vækst. Forventningerne udmønter sig i en fastsættelse af sandsynligheden for scenarierne basis, upturn og downturn.

Sandsynligheden for downturn-scenariet er pr. 31. december 2024 fastsat til 95 pct., der er uændret sammenholdt med 31. december 2023.

Nedskrivninger på eksponeringer i stadie 3 og den svage del af stadie 2 baserer sig på individuelle vurderinger, hvori indgår forventninger til fremtidige ændringer i sikkerhedsværdier mv.

I tillæg til de beregnede nedskrivninger vurderer ledelsen, hvorvidt der er behov for tillæg til nedskrivninger vedrørende udsatte brancher, kundesegmenter eller andre forhold, som vurderes endnu ikke at være afspejlet i bankens registreringer.

Pr. 31. december 2023 udgjorde det ledelsesmæssige skøn til afdækning af den makroøkonomiske usikkerhed 500 mio. kr. Det ledelsesmæssige skøn udgjorde 400 mio. kr. vedrørende erhvervskunder og 100 mio. kr. vedrørende privatkunder.

Pr. 31. december 2024 er det ledelsesmæssige skøn til afdækning af den makroøkonomiske usikkerhed fortsat 500 mio. kr., hvor 400 mio. kr. er vedrørende erhvervskunder og 100 mio. kr. vedrørende privatkunder.

Der henvises til noterne om risikostyring for en nærmere beskrivelse af nedskrivninger af udlån. Udlån udgør 55 pct. af koncernens aktiver ultimo 2024.

Hensættelser til tab på finansielle garantier og uudnyttede kredittilsagn, som afgives i forbindelse med kundeengagementer, foretages efter samme principper som ved nedskrivning af udlån og indebærer samme usikkerheder.

Dagsværdi af finansielle instrumenter

Koncernen måler en række finansielle instrumenter til dagsværdi, herunder alle afledte finansielle instrumenter samt aktier og obligationer.

Vurderinger udøves i forbindelse med fastsættelse af dagsværdien af finansielle instrumenter på følgende områder:

Valg af værdiansættelsesmetode.
Fastsættelse af, hvornår tilgængelige noterede priser ikke repræsenterer dagsværdien.

Noter

Note 2 Regnskabsmæssige skøn og vurderinger – fortsat

Opgørelse af dagsværdireguleringer for at tage højde for relevante risikofaktorer såsom kredit-, model- og likviditetsrisiko.
Vurdering af, hvilke markedsparametre der skal iagttages.
For unoterede aktier skønnes over fremtidige pengestrømme og forrentningskrav.

De ledelsesmæssige skøn baseres på en vurdering, der er i overensstemmelse med koncernens regnskabspraksis og almindeligt anerkendte værdiansættelsesmetoder.

Koncernen har som led i sin drift erhvervet strategiske kapitalandele. Strategiske kapitalandele måles til dagsværdi på baggrund af tilgængelige oplysninger om handler med den pågældende virksomheds kapitalandele eller alternativt på baggrund af en værdiansættelsesmodel baseret på anerkendte metoder og aktuelle markedsdata, herunder inddragelse af en vurdering af den forventede fremtidige indtjening og pengestrømme. Værdiansættelsen vil ligeledes være påvirket af medejerskab, samhandel og aktionæroverenskomster/ejeraftaler mv.

For finansielle instrumenter, hvor værdiansættelsen kun i mindre omfang bygger på observerbare markedsdata, er værdiansættelsen påvirket af skøn. Dette er for eksempel tilfældet for unoterede aktier og for visse obligationer, hvor der ikke er et aktivt marked. Værdiansættelsen af illikvide obligationer er påvirket af antagelsen om det relevante kreditspænd.

Der henvises til omtale i note 1 Anvendt regnskabspraksis og i note 39 Oplysning om dagsværdi for en nærmere beskrivelse. Finansielle instrumenter værdiansat ud fra ikke-observerbare input udgør 2.459 mio. kr., svarende til 1,3 pct. af koncernens aktiver ultimo 2024.

Virksomhedsovertagelse

I forbindelse med overtagelse af Coop Bank er der foretaget en vurdering af dagsværdien af de overtagne aktiver og forpligtelser i overensstemmelse med reglerne herfor.

Værdien af de overtagne kunderelationer (immaterielt aktiv) samt udlån, lånetilsagn og garantier er i væsentligt omfang baseret på skøn og beregninger, idet der ikke findes markedspriser for disse aktiver.

Opgørelsen af dagsværdier har medført indregning af værdi af kunderelationer.

Der henvises til note 47 for en specifikation af de overtagne aktiver og forpligtelser samt yderligere oplysninger om overtagelsen. Bortset fra almindelig skønsmæssig usikkerhed har der ikke været særlige vanskeligheder forbundet med opgørelsen af dagsværdier på overtagelsestidspunktet.

Note 3 Solvens

Koncernen anvender følgende metoder ved opgørelse af solvens:

Kreditrisiko udenfor handelsbeholdningen, privatkunder	Avancerede interne ratingbaserede metode
Kreditrisiko udenfor handelsbeholdningen, erhvervskunder	Avancerede interne ratingbaserede metode
Kreditrisiko udenfor handelsbeholdningen, finansielle modparter	Standardmetoden
Modpartsrisiko	SACCR-metoden
Værdifastsættelse af sikkerhedsstillelser	Den udbyggede metode
Markedsrisiko	Standardmetoden
Operationel risiko	Standardindikatormetoden
Kreditværdijustering	Standardmetoden

Koncernens beholdning af anlægsaktier består primært af strategiske sektoraktier mv. og indgår ved koncernens solvensopgørelse under andre eksponeringer inkl. kreditværdijustering.

Der anvendes forskellige typer af sikkerhedsstillelse med henblik på at reducere risikoen på koncernens udlånsportefølje. De væsentligste sikkerhedsstillelser udgøres af pantsætninger, kautioner og garantier.

Pantsætninger omfatter indlånskonti og finansielle aktiver i form af obligationer og aktier. Koncernen sikrer, at det pantsatte er adskilt fra kundernes råderet, og at pantet er juridisk gyldigt. Værdiansættelsen sikres via kravene i den udbyggede metode i henhold til EU's forordning nr. 575/2013 samt direktiv 2013/36/EU om krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR/CRD IV), som reducerer værdien af sikkerhedsstillelse ud fra udsteder, løbetid og omsættelighed.

Koncernen har indgået nettingaftaler med alle væsentlige modparter.

		Sydbank-koncernen
Mio. kr.	2024	2023
Egentlig kernekapitalprocent	17,8	18,9
Kernekapitalprocent	19,0	20,1
Kapitalprocent	21,4	21,1
Kapitalgrundlaget er sammensat således
Egenkapital, aktionærer i Sydbank A/S	14.982	14.950
Kapitalfradrag ud fra forsigtighedsprincip	-78	-82
Faktiske eller eventuelle forpligtelser til køb af egne aktier	-114	-9
Foreslået udbytte	-1.395	-1.686
Immaterielle aktiver og aktiverede udskudte skatteaktiver	-329	-267
Væsentlige investeringer i den finansielle sektor	-1.356	-1.189
Utilstrækkelig dækning af misligholdte eksponeringer	-75	-46
Egentlig kernekapital	11.635	11.671
Hybrid kernekapital – egenkapital	746	745
Kernekapital	12.381	12.416
Supplerende kapital	1.582	559
Instrumenter i enheder i den finansielle sektor, hvor instituttet har væsentlige investeringer	-28	-146
Forskel mellem forventede tab og regnskabsmæssige nedskrivninger	-	227
Kapitalgrundlag	13.936	13.056

Noter

Note 3 Solvens – fortsat	Sydbank-koncernen
Mio. kr.	2024	2023
Kreditrisiko	40.721	39.187
Markedsrisiko	6.023	6.047
Operationel risiko	11.934	10.250
Andre eksponeringer, inkl. kreditværdijustering	6.536	6.412
Risikovægtede eksponeringer	65.214	61.896
Kapitalkrav efter søjle I, 8 pct.	5.217	4.952

Note 4 Gearingsgrad	Sydbank-koncernen			Sydbank A/S
	2024	2023	2024	2023
Eksponering til beregning af gearingsgrad
Aktiver i alt	193.669	185.101	190.422	187.213
Heraf puljeaktiver	-27.005	-22.903	-27.005	-22.903
Korrektion derivater m.m.	3.072	5.161	3.072	5.161
Garantier mv.	16.154	15.521	16.096	15.521
Uudnyttede kredittilsagn mv.	11.154	11.832	11.122	11.832
Øvrige reguleringer	-2.286	-2.603	-2.702	-2.584
I alt	194.758	192.109	191.005	194.240

Kernekapital – aktuelt (overgangsregler)	12.381	12.416	12.124	12.416
Kernekapital – fuldt indfaset	12.381	12.416	12.124	12.416

Gearingsgrad, pct. – aktuelt (overgangsregler)	6,4	6,5	6,3	6,4
Gearingsgrad, pct. – fuldt indfaset	6,4	6,5	6,3	6,4

Note 5 Segmentoplysninger

Forretningssegmenter

Koncernens segmentregnskab opdeles resultatmæssigt i forretningsområderne Bankaktiviteter, Kapitalforvaltning, Markets, Finans og Øvrige.

Bankaktiviteter betjener alle typer af privat- og erhvervskunder.

Kapitalforvaltning indeholder primært bankens rådgivningsindtjening fra kunder og investeringsforeninger.

Markets indeholder handelsindtjeningen samt en andel af indtjeningen fra kunder med decentralt tilhør, beregnet med udgangspunkt i markedsprisen herfor. Andelen er således Bankaktiviteters betaling for Markets faciliteter, herunder rådgivning og administration. Finans indeholder koncernens afkast af positioner, som varetages af Finans, herunder likviditetsdisponering.

Øvrige omfatter poster med engangskarakter, omkostninger til direktion m.m. samt afkast af strategiske aktiebesiddelser, der ikke henføres til Bankaktiviteter eller Markets.

Transaktioner mellem segmenter afregnes på markedsprisniveau. Centralt afholdte omkostninger allokeres til forretningsområderne ud fra en vurdering af den forholdsmæssige andel af det samlede aktivitetsniveau.

Overskudslikviditet afregnes primært til korte pengemarkedsrenter, mens øvrige mellemværender afregnes til markedspriser.

Note 5 Segmentoplysinger – fortsat						Sydbank-koncernen
Mio. kr.	Bank aktiviteter	Kapital forvaltning	Markets	Finans	Øvrige	I alt
Forretningssegmenter 2024
Basisindtjening*	6.654	457	116	-	-	7.227
Handelsindtjening	-	-	268	-	-	268
Indtjening i alt	6.654	457	384	-	-	7.495
Basisomkostninger	2.917	139	181	-	75	3.312
Nedskrivninger på udlån mv.	595	-	-	-	-	595
Basisresultat	3.142	318	203	-	-75	3.588
Beholdningsresultat	-14	-	-	87	-	73
Resultat før engangsposter	3.128	318	203	87	-75	3.661
Poster med engangskarakter, netto	-16	-	-	-	-	-16
Resultat før skat	3.112	318	203	87	-75	3.645

Af- og nedskrivninger på materielle aktiver	134	3	7	-	1	145
Heltidsmedarbejdere ultimo	1.928	41	101	4	20	2.094
Forretningssegmenter 2023
Basisindtjening*	6.614	345	112	-	-	7.071
Handelsindtjening	-	-	275	-	-	275
Indtjening i alt	6.614	345	387	-	-	7.346
Basisomkostninger	2.765	127	168	-	76	3.136
Nedskrivninger på udlån mv.	-27	-	-	-	-	-27
Basisresultat	3.876	218	219	-	-76	4.237
Beholdningsresultat	-11	-	-	99	-	88
Resultat før engangsposter	3.865	218	219	99	-76	4.325
Poster med engangskarakter, netto	-44	-	-	-	-	-44
Resultat før skat	3.821	218	219	99	-76	4.281
Af- og nedskrivninger på materielle aktiver	128	3	7	-	1	139
Heltidsmedarbejdere ultimo	1.867	40	98	4	20	2.029

* Se specifikation side 15.

Sydbank-koncernens interne rapportering foretages ikke med udgangspunkt i produkter og tjenesteydelser. Fordeling af renteindtægter samt gebyrer og provisionsindtægter fremgår af note 7, 8 og 10.

Note 5 Segmentoplysinger – fortsat Sydbank-koncernen
Mio. kr.		2024		2023
	Indtjening i alt	Aktiver	Indtjening i alt	Aktiver
Geografiske segmenter
Danmark	7.109	2.112	7.000	1.706
Udlandet	386	47	346	49
I alt	7.495	2.159	7.346	1.755

Indtægter fra eksterne kunder er fordelt ud fra kundernes organisatoriske tilhørsforhold i Sydbank-koncernen. Aktiver omfatter alene immaterielle aktiver, grunde og bygninger, øvrige materielle aktiver samt kapitalandele i associerede virksomheder og er fordelt på baggrund af aktivernes placering.

Den geografiske fordeling af koncernens indtægter og aktiver skal oplyses i henhold til IFRS og afspejler ikke den ledelsesmæssige opdeling af koncernen. Det er ledelsens opfattelse, at opdelingen på forretningssegmenter giver en mere meningsfyldt beskrivelse af koncernens aktiviteter.

Noter

Note 6 Sammenhæng mellem koncernens resultatmål og resultatopgørelsen efter IFRS Sydbank-koncernen
Mio. kr.	Basis indtjening	Handels indtjening	Basis omkost ninger	Nedskriv ninger på udlån mv.	Basis resultat	Behold nings resultat	Poster med engangs karakter, netto	Resultat før skat
2024
Nettorente- og gebyrindtægter	6.711	100			6.811	-8		6.803
Kursreguleringer	433	168	-	-	601	88	25	714
Andre driftsindtægter	31				31			31
Resultat af finansielle poster	7.175	268	-	-	7.443	80	25	7.548
Udgifter til personale og administration Af- og nedskrivninger på			-3.133		-3.133	-7	-41	-3.181
(im)materielle aktiver			-145		-145			-145
Andre driftsudgifter			-34		-34			-34
Nedskrivninger på udlån mv.				-595	-595			-595
Resultat af kapitalandele i associerede
og tilknyttede virksomheder	52				52			52
Resultat før skat	7.227	268	-3.312	-595	3.588	73	-16	3.645
2023
Nettorente- og gebyrindtægter	6.553	174			6.726	-54		6.672
Kursreguleringer	487	101		0	588	149		737
Andre driftsindtægter	24				24			24
Resultat af finansielle poster	7.064	275	-	0	7.338	95	-	7.433
Udgifter til personale og administration			-2.973		-2.973	-7	-44	-3.024
Af- og nedskrivninger på
(im)materielle aktiver			-139		-139			-139
Andre driftsudgifter			-23		-23			-23
Nedskrivninger på udlån mv.				27	27			27
Resultat af kapitalandele i associerede
og tilknyttede virksomheder	7				7			7
Resultat før skat	7.071	275	-3.136	27	4.237	88	-44	4.281

Note 7 Renteindtægter	Sydbank-koncernen		Sydbank A/S
Mio. kr.	2024	2023	2024	2023
Renteindtægter opgjort efter effektive rentes metode
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker	886	926	862	926
Udlån og andre tilgodehavender	4.338	3.994	4.290	4.004
Øvrige renteindtægter	4	1	4	1
I alt	5.228	4.921	5.156	4.931
Andre renteindtægter
Reverse med kreditinstitutter og centralbanker	95	92	95	92
Reverse udlån	680	370	680	370
Obligationer	827	675	820	675
Afledte finansielle instrumenter i alt	61	103	61	103
heraf:
Valutakontrakter	74	66	74	66
Rentekontrakter	-13	37	-13	37
I alt	1.663	1.240	1.656	1.240
Renteindtægter i alt	6.891	6.161	6.812	6.171
Dagsværdi, klassificeret ved første indregning	775	462	775	462
Dagsværdi, besiddet med handel for øje	888	778	881	778
Aktiver indregnet til amortiseret kostpris	5.228	4.921	5.156	4.931
I alt	6.891	6.161	6.812	6.171

Koncernens likviditetsberedskab består primært af danske realkreditobligationer. Renterisikoen på disse positioner er reduceret via afledte finansielle instrumenter. Som en konsekvens heraf påvirkes koncernens eksterne resultatopgørelse på renteindtægter, kursregulering af obligationer og kursregulering af afledte finansielle instrumenter. Det samme er tilfældet for koncernens positionstagning i såvel obligationer som aktier. Fordelingen mellem disse resultatposter giver ikke noget selvstændigt billede af indtjeningen og skal derfor ses under ét, hvilket er tilfældet i segmentoplysningerne – note 5 – samt i koncernens regnskabsberetning, hvor der samtidig tages højde for funding af positionerne.

Noter

Note 8 Renteudgifter Sydbank-koncernen		Sydbank A/S
Mio. kr.	2024	2023	2024	2023
Repo med kreditinstitutter og centralbanker	94	100	94	100
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker	76	52	76	52
Repoindlån	67	55	67	55
Indlån og anden gæld	1.785	1.053	1.783	1.215
Udstedte obligationer	445	386	445	386
Efterstillede kapitalindskud	109	46	106	46
Øvrige renteudgifter	7	2	7	2
I alt	2.583	1.694	2.578	1.856

Dagsværdi, klassificeret ved første indregning	161	155	161	155
Forpligtelser indregnet til amortiseret kostpris I alt	2.422 2.583	1.539 1.694	2.417 2.578	1.701 1.856

Note 9 Udbytte af aktier
Dagsværdi, klassificeret ved første indregning (FVPL)	105	20	105	20
Dagsværdi, besiddet med handel for øje	-	-	23	11
I alt	105	20	128	31
Note 10 Gebyrer og provisionsindtægter
Værdipapirhandel og depoter	834	788	655	637
Rådgivningsprovision, kapitalforvaltning	469	357	469	357
Betalingsformidling	417	381	408	381
Lånesagsgebyrer	194	206	194	206
Garantiprovision	164	176	164	176
Indtjening vedrørende fundede prioritetslån	51	12	51	12
Øvrige gebyrer og provisioner	602	574	600	574
Modtagne gebyrer og provisionsindtægter i alt	2.731	2.494	2.541	2.343
Afgivne gebyrer, kapitalforvaltning	12	12	12	12
Øvrige afgivne gebyrer og provisionsudgifter	329	297	268	248
Afgivne gebyrer og provisionsudgifter i alt	341	309	280	260
Gebyrer og provisionsindtægter, netto	2.390	2.185	2.261	2.083

Bortset fra garantiprovision, der er indregnet i henhold til IFRS 9, er alle gebyrer og provisionsindtægter indregnet i henhold til IFRS 15. Tabsmodregningen vedrørende formidlede realkreditudlån udgør 8 mio. kr. (2023: 8 mio. kr.) og er fragået i den modtagne provision, der indgår under øvrige gebyrer og provisioner.

Note 11 Kursreguleringer	Sydbank-koncernen		Sydbank A/S
Mio. kr.	2024	2023	2024	2023
Andre udlån og tilgodehavender til dagsværdi	34	37	34	37
Obligationer	261	329	259	329
Aktier mv.	184	238	270	279
Valuta	287	268	287	268
Afledte finansielle instrumenter	-52	-134	-52	-134
Aktiver tilknyttet puljeordninger	2.790	1.877	2.790	1.877
Indlån i puljeordninger	-2.790	-1.877	-2.790	-1.877
Øvrige aktiver/forpligtelser	0	-1	0	-1
I alt	714	737	798	778

Dagsværdi, besiddet med handel for øje, handelsbeholdning	560	528	558	528
Dagsværdi, klassificeret ved første indregning, anlægsaktier (FVPL)	154	209	240	250
I alt	714	737	798	778

Note 12 Andre driftsindtægter

Lejeindtægter fast ejendom	14	14	15	14
Øvrige driftsindtægter	17	10	20	11
I alt	31	24	35	25

Noter

Note 13 Udgifter til personale og administration	Sydbank-koncernen		Sydbank A/S
Mio. kr.	2024	2023	2024	2023
Lønninger og vederlag til
Direktion	23	48	23	48
Bestyrelse	8	8	8	8
Repræsentantskab	4	4	4	4
I alt	35	60	35	60
Personaleudgifter
Lønninger	1.506	1.437	1.433	1.395
Pensioner	164	157	157	152
Udgifter til social sikring	8	8	8	8
Lønsumsafgift	207	201	196	194
I alt	1.885	1.803	1.794	1.749
Øvrige administrationsudgifter
It	866	798	839	787
Husleje mv.	116	112	124	126
Markedsføring og repræsentation	120	101	100	88
Øvrige omkostninger	159	150	163	154
I alt	1.261	1.161	1.226	1.155
I alt	3.181	3.024	3.055	2.964

Revisionshonorar
Lovpligtig revision	2,9	2,4	2,4	2,4
Andre erklæringer med sikkerhed	1,5	0,4	1,3	0,4
Skatterådgivning	0,3	0,4	0,3	0,4
Honorar for andre ydelser	0,5	0,9	0,5	0,9
I alt	5,2	4,1	4,5	4,1

Ydelser fra bankens uafhængige revisor har udover den lovpligtige revision omfattet lovpligtige erklæringer og arbejder i forbindelse med obligationsudstedelser. Herudover er der leveret andre erklæringer vedrørende interne kontroller og ESG-forhold samt ydet rådgivning vedrørende moms og afgifter.

Udover honorar til den uafhængige revisor er der afholdt udgifter til driften af koncernens interne revision.

Antal beskæftigede

Det gennemsnitlige antal beskæftigede omregnet
til heltidsbeskæftigede	2.087	2.076	1.985	2.008

Note 13 Udgifter til personale og administration – fortsat	Sydbank-koncernen			Sydbank A/S
1.000 kr.	2024	2023	2024	2023
Bestyrelseshonorar
Bestyrelseshonorar	5.938	5.899	5.948	5.899
Udvalgshonorar*	1.890	1.816	1.890	1.816
I alt	7.828	7.715	7.838	7.715

* Heraf udvalgshonorar:
Revisionsudvalg	502	482	502	482
Risikoudvalg	502	482	502	482
Lønudvalg	192	185	192	185
Nomineringsudvalg	298	286	298	286
Digitaliseringsudvalg	396	381	396	381

Sydbanks bestyrelse aflønnes med et fast honorar. Udover det faste honorar ydes et fast udvalgshonorar til medlemmerne af bestyrelsens udvalg.

Bestyrelsens aflønning reguleres svarende til den regulering, der finder sted i den mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Finansforbundet indgåede overenskomst.

		Sydbank-koncernen		Sydbank A/S
Mio. kr.	2024	2023	2024	2023
Direktionens vederlæggelse
Fast løn	23,2	20,4	23,2	20,4
Variabel løn	0,0	0,0	0,0	0,0
Goder i form af fri bil mv.	1,0	0,7	1,0	0,7
Fratrædelsesgodtgørelse mv.*	0,0	27,1	0,0	27,1
Heraf modtagne honorarer i forbindelse med bestyrelsesposter	-0,5	-0,6	-0,5	-0,6
Koncernens udgift	23,7	47,6	23,7	47,6

* Posten indeholder fratrædelsesgodtgørelse mv. for de fratrådte bankdirektører, samt forventede fratrædelsesomkostninger i forbindelse med at den adm. dir. stoppede juli 2024.

Bestyrelsen og direktionens vederlæggelse for 2024 fremgår af bankens hjemmeside sydbank.dk/omsydbank/organisation.

Ved den årlige vurdering af direktionens aflønning laves en vurdering af markedsniveauet. Direktionens aflønning reguleres derudover svarende til den regulering, der finder sted i den mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Finansforbundet indgåede overenskomst.

Koncernens udgift indeholder en egen indbetalt pension.

Direktionens fratrædelsesvilkår

Der er et opsigelsesvarsel på henholdsvis 6 og 12 måneder for direktør og banken. Ved fratrædelse foranlediget af banken er direktøren berettiget til at modtage en fratrædelsesgodtgørelse, svarende til 12 måneders løn.

Bankens aflønningspolitik fremgår af bankens hjemmeside sydbank.dk/omsydbank/organisation – se "Lønudvalg".

Noter

Note 13 Udgifter til personale og administration – fortsat	Sydbank-koncernen			Sydbank A/S
Mio. kr.	2024	2023	2024	2023
Vederlag til væsentlige risikotagere
Fast løn	47,6	45,2	44,2	43,2
Variabel løn	0,2	0,0	0,2	0,0
I alt	47,8	45,2	44,4	43,2
Antal heltidsmedarbejdere (gns.)	27,3	27,0	25,8	26,0
Vederlag til væsentlige kontrolfunktioner
Fast løn	16,9	16,5	16,9	16,5
Variabel løn	0,1	0,0	0,1	0,0
I alt	17,0	16,5	17,0	16,5
Antal heltidsmedarbejdere (gns.)	12,3	13,0	12,3	13,0

Væsentlige risikotagere og kontrolfunktioner modtager kun variabel løn under bagatelgrænsen, jf. aflønningsbekendtgørelsen. I tillæg til ovenstående modtager væsentlige risikotagere og kontrolfunktioner goder i form af fri bil, telefon mv., jf. koncernens lønpolitik.

441	46	443	46
219	29	217	29
65	102	65	102
595	-27	595	-27

136	133	130	133
511	608	507	608
1.039	658	1.361	954
502	500	500	500
2.188	1.899	2.498	2.195

1.899	1.929	2.195	2.152
439	19	484	92
37	-	-	-
187	49	181	49
2.188	1.899	2.498	2.195
			2.034
			67
			94
			2.195
	2.017 57 114 2.188	1.738 67 94 1.899	2.327 57 114 2.498

Årets tabsbogførte udlån, hvor retskravet er opretholdt, udgør 263 mio. kr. ultimo 2024 (2023: 35 mio. kr.).

Note 15 Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder	Sydbank-koncernen			Sydbank A/S
Mio. kr.	2024	2023	2024	2023
Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder mv.	52	7	52	7
Resultat af kapitalandele i tilknyttede virksomheder	-	-	34	178
I alt	52	7	86	185
Note 16 Skat
Beregnet skat af årets indkomst	644	663	649	661
Udskudt skat	234	341	236	345
Efterregulering af tidligere års beregnet skat	5	-65	5	-65
I alt	883	939	890	941
Heraf skat i Tyskland	75	64	75	64
Effektiv skatteprocent
Sydbanks aktuelle skatteprocent	22,0	22,0	22,0	22,0
Særskat for finansielle virksomheder	4,0	3,2	4,0	3,2
Permanente afvigelser	-1,9	-1,8	-2,2	-1,9
Regulering af tidligere års skatter og udskudte skatter	0,1	-1,5	0,1	-1,5
Effektiv skatteprocent	24,2	21,9	23,9	21,8
Heraf effektiv skatteprocent i Tyskland	30,9	30,7	30,9	30,7
Udskudt skat
Udskudt skat primo	-94	-4	-94	-8
Tilgang ved erhvervelse af Coop Bank	28	-	-	-
Årets udskudte skat indregnet i årets resultat	234	-90	236	-86
Udskudt skat ultimo, netto	168	-94	142	-94
Udskudte skatteaktiver	13	94	13	94
Udskudte skatteforpligtelser	181	-	155	-
Udskudt skat ultimo, netto	168	-94	142	-94

Note 16 Skat – fortsat						Sydbank-koncernen
Mio. kr.				2024			2023
	Primo	Tilgang ved erhverv else af Coop Bank	Indregnet i årets resultat	Ultimo	Primo	Indregnet i årets resultat	Ultimo
Specifikation af udskudt skat
Udlån til amortiseret kostpris (inkl. IFRS 9-regulering)	-75	-3	204	126	66	-141	-75
Aktier	0		-3	-3	0	0	0
Grunde og bygninger	4		1	5	4	0	4
Materielle aktiver	-25		-3	-28	-26	1	-25
Immaterielle aktiver	61	31	1	93	64	-3	61
Øvrige aktiver	-8		37	29	-64	56	-8
Hensatte forpligtelser	-2		0	-2	-1	-1	-2
Øvrige passiver	-46		-3	-49	-44	-2	-46
Hybrid kernekapital	-3		0	-3	-3	0	-3
Udskudt skat ultimo, netto	-94	28	234	168	-4	-90	-94

I overensstemmelse med bankens skattepolitik benytter Sydbank sig af skatteincitamenter, når bankens adfærd er i tråd med Folketingets ønsker. I 2024 har det omfattet følgende skatteincitamenter:

-Afskrivning af driftsmidler på forhøjet afskrivningsgrundlag efter afskrivningslovens § 5 D.

Sydbank-koncernen forventer ikke at være omfattet af Pillar II-reglerne for 2024, idet omsætningsgrænsen ikke er opfyldt.

Ordentlighed på skatteområdet

Vi tager vores ansvar i relation til skatteindberetninger og -indbetalinger alvorligt, da skatteindbetalingerne er grundlaget for vores velfærdssamfund, og skatteområdet har høj væsentlighed både for bankens interessenter og bankens forretning. Det er vigtigt for Sydbank, at vores skattemæssige dispositioner kan forklares og forsvares i forhold til vores interessenter. Sydbank har derfor bl.a. ikke aktiviteter i lande, der er omfattet af EU's eller OECD's liste over skattelylande.

Sydbank samarbejder og er i løbende dialog med Skattestyrelsen, bl.a. via Tax Governance-samarbejdet for at sikre ordentlighed i bankens arbejde på skatteområdet.

Sydbank har en skattepolitik, der sætter rammerne for bankens adfærd på skatteområdet for så vidt angår egne, kunders og forretningsforbindelsers forhold. Bestyrelsen har ansvaret for skattepolitikken.

Note 17 Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker	Sydbank-koncernen			Sydbank A/S
Mio. kr.	2024	2023	2024	2023
Tilgodehavender på opsigelse hos centralbanker	10.747	14.006	10.747	14.006
Tilgodehavender hos kreditinstitutter	3.126	4.256	2.978	4.256
I alt	13.873	18.262	13.725	18.262

Anfordring	560	382	412	382
Til og med 3 måneder	13.313	17.880	13.313	17.880
I alt	13.873	18.262	13.725	18.262
Heraf udgør reverseforretninger	2.363	3.874	2.363	3.874

Noter

Note 18 Udlån	Sydbank-koncernen		Sydbank A/S
Mio. kr.	2024	2023	2024	2023
Anfordring	25.422	20.690	25.662	20.999
Til og med 3 måneder	25.113	17.879	25.007	17.879
Over 3 måneder og til og med 1 år	30.042	29.189	30.111	29.364
Over 1 år og til og med 5 år	16.647	14.769	15.956	14.769
Over 5 år	9.152	8.751	8.933	8.751
I alt	106.376	91.278	105.669	91.762

Udlån til dagsværdi – reverseforretninger	23.842	16.743	23.842	16.743
Udlån til amortiseret kostpris – bankudlån	82.534	74.535	81.827	75.019
I alt	106.376	91.278	105.669	91.762
Udlån og garantidebitorer fordelt på sektorer og brancher, pct.
Bygge og anlæg	2,8	4,0	2,8	4,1
Energiforsyning mv.	4,1	4,9	4,1	4,8
Fast ejendom	9,2	8,2	9,3	8,2
Finansiering og forsikring	28,5	23,9	28,3	23,8
Handel	14,0	15,6	14,4	15,7
Hoteller og restauranter	0,3	0,3	0,3	0,3
Industri og råstofindvinding	7,4	8,0	7,3	8,0
Information og kommunikation	0,3	0,4	0,3	0,4
Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri	3,0	3,6	3,1	3,7
Transport	2,2	2,5	2,2	2,5
Øvrige erhverv	9,3	9,7	9,2	9,7
Erhverv i alt	81,1	81,1	81,3	81,2
Offentlige myndigheder	0,0	0,0	0,0	0,0
Privat	18,9	18,9	18,7	18,8
I alt	100,0	100,0	100,0	100,0

Modtagne sikkerheder og typer heraf
Udlån til dagsværdi	23.842	16.743	23.842	16.743
Udlån til amortiseret kostpris Garantier	82.534	74.535	81.596	75.019
	16.154	15.521	16.096	15.521
Regnskabsmæssig krediteksponering Sikkerhedsværdi	122.530	106.799	121.534	107.283
Blanko i alt	71.342	63.209	71.176	63.209
	51.188	43.590	50.358	44.074
Typer af sikkerheder
Fast ejendom	12.773	12.542	12.689	12.542
Finansielt pant	31.121	23.220	31.121	23.220
Leasingaktiver, pantebreve m.m.	7.109	7.138	7.113	7.138
Virksomhedspant, driftsmidler m.m.	11.595	10.222	11.509	10.222
Garantier/kautioner	1.424	2.036	1.424	2.036
Andre sikkerheder	649	101	649	101
Anvendte sikkerheder i alt	64.671	55.259	64.505	55.259
Specielt sikrede forretninger (kreditforeningsgarantier)	6.671	7.950	6.671	7.950
I alt	71.342	63.209	71.176	63.209

I tilfælde af, at koncernen gør brug af sikkerheder, som ikke umiddelbart kan konverteres til likvide beholdninger, er det koncernens politik at få afhændet sådanne aktiver hurtigst muligt. Der er i 2024 tilbagetaget udstyr i forbindelse med nødlidende engagementer for 34 mio. kr. (2023: 11 mio. kr.).

Der sker løbende vurdering af og afskrivning på leasingaktiverne. Dette medfører, at der i perioder med faldende priser på leasingaktiver sker en reduktion i de beregnede sikkerheder for koncernens leasingaktiviteter.

Note 18 Udlån – fortsat								Sydbank-koncernen
Mio. kr.				2024				2023
	Udlån	Garantier	Sikker hedsværdi	Blanko	Udlån	Garantier	Sikker hedsværdi	Blanko
Sikkerhedernes fordeling på ratingklasser
Ratingklasse
1	22.193	5.728	20.487	7.434	18.124	4.114	17.410	4.828
2	25.086	5.325	12.180	18.231	22.098	5.388	10.743	16.743
3	27.264	1.999	22.544	6.719	21.320	2.215	17.265	6.270
4	16.869	1.190	7.267	10.792	14.961	1.585	8.030	8.516
5	6.832	570	3.135	4.267	8.482	949	4.609	4.822
6	2.501	121	1.510	1.112	2.159	162	1.453	868
7	2.163	177	1.278	1.062	1.843	309	1.202	950
8	418	39	264	193	380	47	316	111
9	1.313	164	948	529	1.258	162	983	437
Default	1.566	169	706	1.029	1.138	110	177	1.071
Ikke-ratet/STD	2.188	672	1.023	1.837	1.253	480	1.021	712
I alt	108.393	16.154	71.342	53.205	93.016	15.521	63.209	45.328
Nedskrivninger på udlån	2.017			2.017	1.738			1.738
I alt	106.376	16.154	71.342	51.188	91.278	15.521	63.209	43.590
Stadie 1	97.493	15.303	65.753	47.043	83.073	14.561	58.062	39.572
Stadie 2	8.256	668	4.799	4.125	7.650	814	5.081	3.383
Stadie 3	528	183	691	20	443	146	66	523
Kreditforringet ved første indregning	99	0	99	0	112			112
I alt	106.376	16.154	71.342	51.188	91.278	15.521	63.209	43.590

Koncernens kreditrisici omfatter udover udlån og garantier også kredittilsagn. Yderligere specifikationer af garantier og uigenkaldelige kredittilsagn fremgår af note 35.

					Sydbank-koncernen
Mio. kr.			2024			2023
	Privat	Erhverv	I alt	Privat	Erhverv	I alt
Forfaldne, men ikke værdiforringede fordringer*
0-30 dage	43	131	174	52	95	147
31-60 dage	0	0	0	0	0	0
61-90 dage	0	0	0	0	0	0
I alt	43	131	174	52	95	147

Ratingklasse
1	16	11	27	16	12	28
2	5	25	30	8	13	21
3	8	17	25	8	18	26
4	3	22	25	4	17	21
5	2	35	37	4	25	29
6	0	5	5	1	2	3
7	0	10	10	1	4	5
8	2	1	3	10	1	11
9	1	5	6	0	3	3
Ikke-ratet/STD	6	0	6	0	0	0
I alt	43	131	174	52	95	147

* Restancebeløb vedrørende udlån mv., der ikke er individuelt nedskrevet. Udlån og tilgodehavender, der er forfaldne ud over 90 dage, behandles som værdiforringede.

Noter

Note 18 Udlån – fortsat					Sydbank-koncernen
Mio. kr.					2024	2023
				Kreditforringet ved første
	Stadie 1	Stadie 2	Stadie 3	indregning*	I alt	I alt
Udlån, garantier og korrektivkonto fordelt på stadier
Udlån før nedskrivninger	74.031	8.855	1.566	99	84.551	76.273
Garantier	15.303	668	183		16.154	15.521
Udlån og garantier i alt	89.334	9.523	1.749	99	100.705	91.794
Pct.	88,7	9,5	1,7	0,1	100,0	100,0
Nedskrivninger på udlån	380	599	1.038		2.017	1.738
Hensættelser på uudnyttede kreditrammer	17	27	13		57	67
Hensættelser på garantier*	8	30	76		114	94
Korrektivkonto i alt	405	656	1.127	-	2.188	1.899

Korrektivkonto primo	400	740	759		1.899	1.929
Nye nedskrivninger og hensættelser i perioden, netto	-3	-88	530		439	19
Tidligere nedskrevet, nu endeligt tabt	-	-	187		187	49
Korrektivkonto i datterselskab	8	4	25		37	-
Korrektivkonto i alt, ultimo	405	656	1.127	-	2.188	1.899

Nedskrivninger i pct. af udlån	0,5	6,8	66,3		2,4	2,3
Hensættelser i pct. af garantier	0,1	4,5	41,5		0,7	0,6
Korrektivkonto i pct. af udlån og garantier	0,5	6,9	64,4		2,2	2,1

Udlån før nedskrivninger	74.031	8.855	1.566	99	84.551	76.273
Nedskrivninger på udlån	380	599	1.038		2.017	1.738
Udlån efter nedskrivninger	73.651	8.256	528	99	82.534	74.535
Pct.	89,2	10,0	0,6	0,1	100,0	100,0

* Udlån før nedskrivninger, der indregnes som kreditforringet ved første indregning, udgør i alt 235 mio. kr.

Koncernens modeller til beregning af nedskrivninger på eksponeringer på stadie 1 og 2 indeholder en forventning til konjunkturudviklingen. Forventningen til konjunkturudviklingen baserer sig på skøn over sandsynligheden for forskellige udfald af den økonomiske vækst. Der henvises til note 2 regnskabsmæssige vurderinger side 97 for nærmere beskrivelse heraf.

I tillæg til individuelt beregnede nedskrivninger er der indregnet ledelsesmæssige skøn på 500 mio. kr. ultimo 2024 (2023: 500 mio. kr.) til afdækning af den makroøkonomiske usikkerhed.

Note 18 Udlån – fortsat							Sydbank-koncernen
Mio. kr.	Udlån og garantier		Nedskrivnings- og hensættelsessaldo		Periodens nedskriv ninger på udlån mv.		Periodens tab
	2024	2023	2024	2023	2024	2023	2024	2023
Bygge og anlæg	3.523	4.387	131	146	11	27	27	13
Energiforsyning mv.	5.284	5.181	262	16	451	0	200	0
Fast ejendom	11.344	8.821	76	59	19	-36	1	3
Finansiering og forsikring	11.255	8.855	155	127	26	9	4	0
Handel	17.662	17.155	501	488	133	130	128	23
Hoteller og restaturanter	373	391	31	67	-4	8	2	1
Industri og råstofindvinding	9.345	8.769	301	246	58	-6	7	4
Information og kommunikation	410	473	31	32	2	17	1	0
Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri	3.819	4.004	161	189	-42	-85	7	14
Transport	2.709	2.694	39	25	13	-5	1	1
Øvrige erhverv	11.538	10.525	180	143	30	-2	4	5
Erhverv i alt	77.262	71.255	1.868	1.538	697	57	382	64
Offentlige myndigheder	26	36
Privat	23.417	20.503	320	361	-102	-84	24	14
I alt	100.705	91.794	2.188	1.899	595	-27	406	78
Bygge og anlæg
Gennemførelse af byggeprojekter	448	630	25	3	22	-1	2	0
Bygge- og anlægsvirksomhed, special	1.869	1.812	87	111	0	34	25	13
Opførelse af bygninger	603	890	15	30	-13	-6	0	0
Bygge og anlæg i øvrigt	603	1.055	4	2	2	0	0	0
I alt	3.523	4.387	131	146	11	27	27	13
Fast ejendom
Almennyttige boligselskaber	6.795	4.328	3	2	1	-5	0	0
Udlejning af erhvervsejendomme	2.887	2.555	47	38	11	-10	0	3
Udlejning af boligejendomme	715	789	9	5	3	-1	0	0
Fast ejendom i øvrigt	947	1.149	17	14	4	-20	1	0
I alt	11.344	8.821	76	59	19	-36	1	3
Finansiering og forsikring
Holdingselskaber	6.472	5.123	100	82	14	7	0	0
Finansieringsselskaber	4.783	3.732	55	45	12	2	4	0
I alt	11.255	8.855	155	127	26	9	4	0

Note 18 Udlån – fortsat							Sydbank-koncernen
Mio. kr.		Udlån og garantier	Nedskrivnings- og hensættelsessaldo		Periodens nedskriv ninger på udlån mv.			Periodens tab
	2024	2023	2024	2023	2024	2023	2024	2023

Handel
Detailhandel	1.803	1.842	68	52	17	15	1	3
Handel med biler og motorcykler	3.085	3.188	63	70	-7	8	5	0
Engroshandel, andre maskiner	1.769	1.808	93	30	64	3	2	0
Engroshandel, nærings- og nydelses
midler	2.171	1.982	73	39	0	11	0	0
Engroshandel, husholdningsartikler	3.990	3.579	118	210	17	5	118	10
Engroshandel, landbrugsråvarer og dyr	1.608	1.405	34	34	-1	24	0	0
Anden specialiseret engroshandel	2.220	2.237	28	30	40	71	0	9
Handel i øvrigt	1.016	1.114	24	23	3	-7	2	1
I alt	17.662	17.155	501	488	133	130	128	23

Industri og råstofindvinding
Råstofindvinding	279	213	1	2	-1	-1	0	0
Fremstilling af tekstiler og
beklædning	661	772	8	7	1	-2	0	0
Fremstilling og reparation af maskiner og udstyr	1.728	1.635	36	32	6	0	0	0
Fremstilling af fødevarer	2.468	1.920	64	59	5	5	2	4
Jern og metalvareindustri,
ekskl. maskiner og udstyr	1.172	1.356	79	69	9	-23	0	0
Industri i øvrigt	3.037	2.873	113	77	38	15	5	0
I alt	9.345	8.769	301	246	58	-6	7	4

Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri
Svinebrug	510	729	14	24	-22	-21	0	1
Kvægbrug	998	1.127	77	59	18	-34	1	0
Planteavl	1.321	1.220	22	53	-34	-25	5	2
Landbrug i øvrigt	990	928	48	53	-4	-5	1	11
I alt	3.819	4.004	161	189	-42	-85	7	14

Transport
Landtransport	1.000	1.029	22	16	6	-6	1	1
Skibsfart	394	438	0	0	0	0	0	0
Luftfart	188	268	2	3	-1	0	0	0
Transport i øvrigt	1.127	959	15	6	8	1	0	0
I alt	2.709	2.694	39	25	13	-5	1	1

Øvrige erhverv
Udlejning og leasing	4.773	4.319	32	23	10	1	0	0
Hovedsæders virksomhed	2.472	2.022	14	13	0	-4	0	0
Liberale erhverv	1.563	1.471	45	39	9	5	3	5
Øvrige erhverv i øvrigt	2.730	2.713	89	68	11	-4	1	0
I alt	11.538	10.525	180	143	30	-2	4	5

Note 18 Udlån – fortsat						Sydbank-koncernen
Mio. kr.					2024	2023
	Stadie 1	Stadie 2	Stadie 3	Kreditforringet ved første indregning	I alt	I alt
Udlån før nedskrivninger
Ratingklasse
1	15.442				15.442	11.981
2	23.481				23.481	22.097
3	11.778				11.778	10.751
4	15.221	1.648			16.869	14.931
5	4.773	2.059			6.832	8.482
6	991	1.510			2.501	2.159
7	276	1.887			2.163	1.843
8	6	412			418	380
9		1.313			1.313	1.258
Default			1.566		1.566	1.138
Ikke-ratet/STD	2.063	26		99	2.188	1.253
I alt	74.031	8.855	1.566	99	84.551	76.273

Nedskrivninger på udlån

Ratingklasse

1	5			5	2
2	17			17	17
3	81			81	80
4	93	15		108	106
5	81	36		117	142
6	65	43		108	107
7	19	80		99	101
8	1	41		42	43
9		365		365	427
Default			1.038	1.038	695
Ikke-ratet/STD	18	19		37	18
I alt	380	599	1.038	- 2.017	1.738

Udlån efter nedskrivninger

Ratingklasse

1	15.437				15.437	11.979
2	23.464				23.464	22.080
3	11.697				11.697	10.671
4	15.128	1.633			16.761	14.825
5	4.692	2.023			6.715	8.340
6	926	1.467			2.393	2.052
7	257	1.807			2.064	1.742
8	5	371			376	337
9		948			948	831
Default			528		528	443
Ikke-ratet/STD	2.045	7		99	2.151	1.235
I alt	73.651	8.256	528	99	82.534	74.535

Noter

Note 18 Udlån – fortsat						Sydbank-koncernen
Mio. kr.					2024	2023
				Kreditforringet
	Stadie 1	Stadie 2	Stadie 3	ved første indregning	I alt	I alt
Udlån før nedskrivninger
Primo	66.698	8.325	1.138	112	76.273	75.673

Flytning mellem stadier
Tilgang vedr. overtagen portefølje	1.204	33	52		1.289	-
Flytning til stadie 1	2.016	-1.998	-18		-	-
Flytning til stadie 2	-3.739	3.824	-85		-	-
Flytning til stadie 3	-353	-518	871		-	-
Nye eksponeringer	18.194	814	226		19.234	16.825
Indfriede eksponeringer	-12.379	-1.553	-112		-14.044	-14.551
Ændring i saldi	2.390	-72	-100	-13	2.205	-1.596
Tabsafskrivninger			-406		-406	-78
Ultimo	74.031	8.855	1.566	99	84.551	76.273

Nedskrivninger på udlån
Primo	368	675	695	-	1.738	1.740

Flytning mellem stadier
Tilgang vedr. overtagen portefølje	9	4	31		44	-
Flytning til stadie 1	97	-92	-5		-	-
Flytning til stadie 2	-41	83	-42		-	-
Flytning til stadie 3	-4	-136	140		-	-
Nye eksponeringer	83	52	117		252	196
Indfriede eksponeringer	-58	-119	-75		-252	-257
Ændring i saldi	-74	132	364		422	108
Tabsafskrivninger			-187		-187	-49
Ultimo	380	599	1.038	-	2.017	1.738

Udlån efter nedskrivninger
Primo	66.330	7.650	443	112	74.535	73.933

Flytning mellem stadier
Tilgang vedr. overtagen portefølje	1.195	29	21		1.245	-
Flytning til stadie 1	1.919	-1.906	-13		-	-
Flytning til stadie 2	-3.698	3.741	-43		-	-
Flytning til stadie 3	-349	-382	731		-	-
Nye eksponeringer	18.111	762	109		18.982	16.629
Indfriede eksponeringer	-12.321	-1.434	-37		-13.792	-14.294
Ændring i saldi	2.464	-204	-464	-13	1.783	-1.704
Tabsafskrivninger			-219		-219	-29
Ultimo	73.651	8.256	528	99	82.534	74.535

Note 18 Udlån – fortsat								Sydbank-koncernen
Mio. kr.				2024				2023
	Udlån, der hverken har indikation for kreditforringelse eller er forfaldne	Udlån med indikation for kredit forringelse	Forfaldne udlån	Udlån	Udlån, der hverken har indikation for kreditforringelse eller er forfaldne	Udlån med indikation for kredit forringelse	Forfaldne udlån	Udlån
Ratingklasse
1	22.166		27	22.193	18.096		28	18.124
2	25.056		30	25.086	22.077		21	22.098
3	27.239		25	27.264	21.294		26	21.320
4	16.844		25	16.869	14.940		21	14.961
5	6.795		37	6.832	8.453		29	8.482
6	2.496		5	2.501	2.156		3	2.159
7	2.153		10	2.163	1.838		5	1.843
8	415		3	418	369		11	380
9	410	897	6	1.313	251	1.004	3	1.258
Default	0	1.566	0	1.566	0	1.138	0	1.138
Ikke-ratet/STD	2.072	110	6	2.188	1.125	128	0	1.253
I alt	105.646	2.573	174	108.393	90.599	2.270	147	93.016
Nedskrivninger	829	1.188	0	2.017	873	865	0	1.738
I alt	104.817	1.385	174	106.376	89.726	1.405	147	91.278

Sydbank-koncernen

Mio. kr.			2024			2023
	Brutto investering	Ikke-indtjent rente	Netto- investering	Brutto investering	Ikke-indtjent rente	Netto- investering
Leasingtilgodehavender – finansielle leasingkontrakter
Til og med 1 år	2.751	255	2.496	2.583	236	2.347
Over 1 år og til og med 5 år	6.561	697	5.864	6.243	824	5.419
Over 5 år	931	23	908	1.039	39	1.000
I alt	10.243	975	9.268	9.865	1.099	8.766

Leasingtilgodehavender består af tilgodehavender ved udlejning af forskelligt driftsmateriel på uopsigelige leasingkontrakter. Der er tale om fastforrentede og variabelt forrentede leasingkontrakter i udenlandsk og dansk valuta.

Udlån til amortiseret kostpris indeholder tilgodehavender vedrørende finansiel leasing på 10.243 mio. kr. ultimo 2024 (2023: 9.865 mio. kr.). Nedskrivninger på uerholdelige tilgodehavende leasingydelser udgør 0 mio. kr. for 2024 (2023: 0 mio. kr.).

Noter

Note 18 Udlån – fortsat						Sydbank-koncernen
Mio. kr.	Udlån og garantier før ned skrivninger	Ned skrivninger	2024 Bogført værdi	Udlån og garantier før ned skrivninger	Ned skrivninger	2023 Bogført værdi
Udlån og garantier med kreditlempelser (forbearance)
Stadie 1	14	0	14	35	0	35
Stadie 2	16	3	13	36	12	24
Stadie 3	668	472	196	407	228	179
I alt	698	475	223	478	240	238
Kreditforringede ikke-misligholdte udlån og garantier Kreditforringede misligholdte udlån og garantier	27 671	2 473	25 198	64 414	9 231	55 183
I alt	698	475	223	478	240	238
Som følge af økonomiske vanskeligheder:
- Er renten nedsat	389	308	81	152	105	47
- Er der givet afdragslempelse	104	56	48	132	57	75
- Er der givet andre lempelser	205	111	94	194	78	116
I alt	698	475	223	478	240	238

Udlån og garantier med kreditlempelser er defineret som udlån og garantier, hvor der er sket en ændring af lånevilkårene, der ikke vil have været givet, hvis ikke låntager havde været i økonomiske problemer, jævnfør EBA-vejledning (ANNEX V).

					Sydbank-koncernen
Mio. kr.	Kredit forringede udlån	Ned skrivninger	Regnskabs mæssig værdi	Værdi af sikkerheder	Usikret del af regnskabs mæssig værdi
2024
Kreditforringede udlån
Erhverv	1.482	867	615	530	85
Privat	183	90	93	76	17
I alt	1.665	957	708	606	102
2023
Kreditforringede udlån
Erhverv	1.089	542	547	511	36
Privat	161	83	78	110	0
I alt	1.250	625	625	621	36

Note 19 Obligationer til dagsværdi		Sydbank-koncernen		Sydbank A/S
Mio. kr.	2024	2023	2024	2023
Statsobligationer	912	852	912	852
Realkreditobligationer	29.830	32.117	29.830	32.117
Øvrige obligationer	1.038	1.650	1.038	1.650
I alt	31.780	34.619	31.780	34.619
Statsobligationer fordelt på stater
Danmark	904	377	904	377
Finland	-	475	-	475
Tyskland	8	-	8	-
I alt	912	852	912	852

Note 20 Aktier mv.
Noteret på Nasdaq Copenhagen A/S	523	658	523	658
Noteret på andre børser	2	0	2	0
Unoterede aktier optaget til dagsværdi	2.479	2.360	2.479	2.360
I alt	3.004	3.018	3.004	3.018

Handelsbeholdning	92	94	92	94
Anlægsbeholdning, værdiregulering over resultatopgørelsen	2.509	2.378	2.509	2.378
Anlægsbeholdning, værdiregulering over anden totalindkomst	403	546	403	546
I alt	3.004	3.018	3.004	3.018


Note 21 Kapitalandele i associerede virksomheder mv.
Regnskabsmæssig værdi primo	164	165	164	165
Heraf kreditinstitutter	-	-	-	-
Kostpris primo	163	165	163	165
Tilgang	230	0	230	0
Afgang	13	2	13	2
Kostpris ultimo	380	163	380	163

Op- og nedskrivninger primo	1	0	1	0
Udbytte	-15	-7	-15	-7
Andel af resultat	67	8	67	8
Tilbageførte op- og nedskrivninger	0	0	0	0
Op- og nedskrivninger ultimo	53	1	53	1
Regnskabsmæssig værdi ultimo	433	164	433	164

Noter

Note 22 Kapitalandele i tilknyttede virksomheder mv.		Sydbank A/S
Mio. kr.	2024	2023
Regnskabsmæssig værdi primo	2.295	2.128

Kostpris primo	2.346	2.346
Valutakursregulering	-	-
Tilgang	347	-
Afgang	-	-
Kostpris ultimo	2.693	2.346

Op- og nedskrivninger primo	-51	-218
Valutakursregulering	-	-
Resultat	39	178
Udbytte	-2.142	-11
Afskrivninger på kunderelationer	-4	-
Tilbageførte op- og nedskrivninger	-	-
Op- og nedskrivninger ultimo	-2.158	-51
Regnskabsmæssig værdi ultimo	535	2.295

Note 23 Aktiver tilknyttet puljeordninger	Sydbank-koncernen			Sydbank A/S
Mio. kr.	2024	2023	2024	2023
Kontantindestående	43	46	43	46
Øvrige obligationer	7.475	6.836	7.475	6.836
Øvrige aktier mv.	8.045	8.153	8.045	8.153
Investeringsbeviser	11.441	7.869	11.441	7.869
Andre poster	1	-1	1	-1
I alt	27.005	22.903	27.005	22.903

Note 24 Immaterielle aktiver

Immaterielle aktiver

Koncernens immaterielle aktiver består af værdien af kunderelationer samt goodwill erhvervet ved overtagelse af virksomheder. Overtagne aktiviteter er fordelt på forretningssegmenterne Bankaktiviteter, Kapitalforvaltning og Markets.

Goodwill udgør 170 mio. kr. ultimo 2024 (2023: 170 mio. kr.) og vedrører primært Bankaktiviteter. Goodwill testes én gang årligt for værdiforringelse.

Den i 2024 foretagne værdiforringelsestest har ikke givet anledning til nedskrivning af goodwill. Værdien af kunderelationer udgør 270 mio. kr. ultimo 2024 (2023: 158 mio. kr.).

Kunderelationer afskrives lineært over den forventede økonomiske levetid på 5-15 år.

Værdiforringelsestest

Koncernens goodwill testes én gang årligt for værdiforringelse samt ved eventuelle indikationer på værdiforringelse.

Værdiforringelsestesten sammenholder den regnskabsmæssige værdi med den estimerede nutidsværdi af forventede fremtidige pengestrømme. Den særlige kapitalstruktur i finansielle koncerner medfører, at beregningsgrundlaget for nutidsværdien af fremtidige pengestrømme baseres på en egenkapital-/dividendemodel.

De væsentligste forudsætninger tager udgangspunkt i en fremskrivning af koncernens seneste resultater for 2024, der udgør følgende: · Årets resultat i 2024 udgør 2,8 mia. kr.

· Indtjeningen i budgetperioden er baseret på ledelsesgodkendt budget for 2025

· Egenkapitalen for 2024 er påvirket af udbetalt udbytte for 2023 på 1.686 mio. kr. samt aktietilbagekøb på 1.200 mio. kr.

· Risikovægtede eksponeringer tager udgangspunkt i estimat for 2024

· Diskonteringsrenten (egenkapitalomkostning) er beregnet til 9,4 pct.

· Der forventes en årlig vækst på 1,5 pct. i terminalperioden

De forventede fremtidige pengestrømme tilbagediskonteres med koncernens risikojusterede afkastkrav og diskonteringsfaktor, der ultimo 2024 udgør 12,7 pct. før skat og 9,4 pct. efter skat (2023: 16,0 pct. før skat og 11,8 pct. efter skat). Afkastkravet og diskonteringsfaktoren er baseret på aktuelle markedsdata og eksterne benchmarks.

Den gennemførte nedskrivningstest viser, at der ikke er sket værdiforringelse pr. 31. december 2024.

En forøgelse af koncernens risikojusterede afkastkrav fra 9,4 pct. til eksempelvis 15,0 pct. ville ikke medføre en værdiforringelse af goodwill. En reduktion af den skønnede vækst i terminalperioden på 1,0 procentpoint ville ligeledes ikke medføre værdiforringelse. Endvidere ville en reduktion af indtjeningen i terminalperioden på 15 pct. ikke medføre værdiforringelse.

Noter

Note 24 Immaterielle aktiver – fortsat	Sydbank-koncernen			Sydbank A/S
Mio. kr.	2024	2023	2024	2023
Regnskabsmæssig værdi primo	329	364	328	363

Kostpris primo	615	615	609	609
Tilgang	121	-	-	-
Afgang	-	-	-	-
Kostpris ultimo	736	615	609	609

Af- og nedskrivninger primo	286	251	281	246
Årets af- og nedskrivninger	29	35	23	35
Af- og nedskrivninger ultimo	315	286	304	281
Regnskabsmæssig værdi ultimo	421	329	305	328

Værdien af kunderelationer afskrives over 5-15 år.

Note 25 Domicilejendomme

Regnskabsmæssig værdi primo	1.095	1.125	870	903
Valutakursregulering	0	0	0	0
Tilgang, herunder forbedringer	17	0	9	0
Afgang	0	0	0	0
Årets afskrivninger	7	7	6	6
Værdiregulering ført direkte på egenkapitalen	29	-10	28	-10
Værdiregulering ført i resultatopgørelsen	-12	-13	-5	-17
Regnskabsmæssig værdi ultimo	1.122	1.095	896	870
Afkastkrav anvendt ved opgørelse af dagsværdi, pct.*	4,25-11,00	4,25-11,00	4,25-11,00	4,25-11,00

* Afkastkravet udtrykker blandt andet den geografiske placering.

Følsomhedsanalyse:

En forøgelse af afkastkravet på 0,50 procentpoint vil alt andet lige reducere dagsværdien med 81 mio. kr. (2023: 78 mio. kr.).

Note 26 Øvrige materielle aktiver Sydbank-koncernen			Sydbank A/S
Mio. kr.	2024	2023	2024	2023
Regnskabsmæssig værdi primo	60	48	59	48

Kostpris primo	655	623	654	623
Valutakursregulering	0	0	0	0
Tilgang	95	77	94	77
Afgang	46	45	46	46
Kostpris ultimo	704	655	702	654

Af- og nedskrivninger primo	595	575	595	575
Valutakursregulering	0	0	0	0
Årets afskrivninger	73	63	73	63
Tilbageførte af- og nedskrivninger	43	43	44	43
Af- og nedskrivninger ultimo	625	595	624	595
Regnskabsmæssig værdi ultimo	79	60	78	59

Note 27 Andre aktiver

I alt	5.725	6.478	5.222	6.023
Øvrige aktiver	0	1	0	1
Afgivet kontant sikkerhedsstillelse, CSA-aftaler mv.	605	623	605	623
Tilgodehavende renter og provision	373	406	370	406
Forskellige debitorer	1.058	730	558	275
Positiv markedsværdi af afledte finansielle instrumenter mv.	3.689	4.718	3.689	4.718

Note 28 Gæld til kreditinstitutter og centralbanker

Gæld til centralbanker	4	10	4	10
Gæld til kreditinstitutter	6.109	6.385	6.035	6.385
I alt	6.113	6.395	6.039	6.395

Anfordring	2.869	2.524	2.795	2.524
Til og med 3 måneder	3.154	3.871	3.154	3.871
Over 3 måneder og til og med 1 år	90	-	90	-
I alt	6.113	6.395	6.039	6.395
Heraf udgør repoforretninger	2.612	3.485	2.612	3.485

Noter

Note 29 Indlån og anden gæld	Sydbank-koncernen			Sydbank A/S
Mio. kr.	2024	2023	2024	2023
På anfordring	89.128	83.910	86.236	86.185
Med opsigelsesvarsel	57	78	57	78
Tidsindskud	23.705	23.558	23.705	23.558
Særlige indlånsformer	3.782	4.105	3.782	4.105
I alt	116.672	111.651	113.780	113.926

Anfordring	89.321	84.118	86.429	86.394
Til og med 3 måneder	22.352	20.712	22.352	20.711
Over 3 måneder og til og med 1 år	1.894	3.031	1.894	3.031
Over 1 år og til og med 5 år	393	753	393	753
Over 5 år	2.712	3.037	2.712	3.037
I alt	116.672	111.651	113.780	113.926
Heraf udgør repoforretninger	1.504	3.299	1.504	3.299
Heraf udgør indlån mod sikkerhedsstillelse	-	-	-	-

Note 30 Udstedte obligationer til amortiseret kostpris

Over 1 år og til og med 5 år	11.175	11.161	11.175	11.161
I alt	11.175	11.161	11.175	11.161

I alt	14.394	15.906	14.257	15.782

Modtaget kontant sikkerhedsstillelse, CSA-aftaler mv.	350	425	350	425
Rente og provision mv.	226	224	224	224
Negativ beholdning reverse	3.649	5.950	3.649	5.950
Forskellige kreditorer	6.533	4.719	6.398	4.595
Negativ markedsværdi af afledte finansielle instrumenter mv.	3.636	4.588	3.636	4.588
Note 31 Andre passiver

Note 32 Hensatte forpligtelser
--------------------------------	--

Hensættelser til pension og lignende forpligtelser	2	2	2	2
Hensættelser til udskudt skat	181	-	154	-
Hensættelser til tab på garantier	114	94	114	94
Andre hensatte forpligtelser	61	70	61	70
I alt	358	166	331	166

Note 32 Hensatte forpligtelser – fortsat					Sydbank-koncernen
Mio. kr.					2024
	Hensættelser til pension og lign. forpligtelser	Hensættelser til udskudt skat	Hensættelser til tab på garantier	Andre hensatte forpligtelser	Hensatte forpligtelser i alt
Regnskabsmæssig værdi primo	2	-	94	70	166
Tilgang	-	181	63	31	275
Afgang	-	-	43	40	83
Regnskabsmæssig værdi ultimo	2	181	114	61	358

Andre hensatte forpligtelser vedrører primært hensættelser på tabsgivende kontrakter og retssager.

Note 33 Efterstillede kapitalind-

skud					Sydbank-koncernen		Sydbank A/S
Mio. kr. Rentesats	Note		Nom. i mio.	Forfald	2024	2023	2024	2023
5,685 (var.)	1	Obligationslån	EUR 75	2.11.2029	-	559	-	559
2,550 (var.)	2	Obligationslån	EUR 75	Uendelig	559	559	559	559
7,730 (var.)	3	Obligationslån	NOK 650	25.4.2034	408	-	408	-
5,942 (var.)	4	Obligationslån	SEK 550	25.4.2034	357	-	357	-
4,977 (var.)	5	Obligationslån	EUR 100	6.9.2035	743	-	743	-
7,337 (var.)	6	Obligationslån	DKK 25	23.9.2031	25	-	-	-
6,917 (var.)	7	Obligationslån	DKK 50	22.6.2032	50	-	-	-
Efterstillede kapitalindskud i alt					2.142	1.118	2.067	1.118

1) Indfriet 6. september 2024

2) Renten følger 10-års Mid-Swap med et tillæg på 0,2 pct. Indregnes ikke i kapitalgrundlaget.

3) Kan indfries 25. april 2029. Renten fastsættes til 3,05 pct. over 3 mdr. Nibor

4) Kan indfries 25. april 2029. Renten fastsættes til 3,00 pct. over 3 mdr. Stibor

5) Kan indfries 6. september 2030. Renten fastsættes til 2,10 pct. over 3 mdr. Euribor

6) Kan indfries 23. september 2026. Renten fastsættes til 4,00 pct. over 6 mdr. Cibor

7) Kan indfries 22. juni 2027. Renten fastsættes til 4,25 pct. over 6 mdr. Cibor

Over 5 år	2.142	1.118	2.067	1.118
I alt	2.142	1.118	2.067	1.118
Omkostninger ved optagelse og indfrielse af efterstillede kapitalindskud	0	0	0	0

Sammenhæng mellem efterstillede kapitalindskud og finansieringsaktivitet i pengestrømsopgørelsen Sydbank-koncernen
Mio. kr.		Pengestrømme		Ikke-kontante ændringer
	Primo	Optagelse	Indfrielse	Valutakurs	Øvrige*	Ultimo
Efterstillede kapitalindskud – 2024	1.118	1.529	559	-16	70	2.142
Efterstillede kapitalindskud – 2023	1.115	-	-	3	0	1.118

* Heraf 75 mio. kr. udstedelser i Coop Bank.

Ændringer i dagsværdi omfatter effekten af kursreguleringer, og transaktionsomkostninger. Pengestrømme fra optaget og indfriet gæld er baseret på valutakursen på transaktionsdagen. I noten vises ændringer i den nominelle værdi af efterstillede kapitalindskud. Optagelses- og indfrielsesbeløb er baseret på valutakursen på balancedagen.

Noter

Note 34 Egne kapitalandele	Sydbank-koncernen		Sydbank A/S
Mio. kr.	2024	2023	2024	2023
Nominel beholdning af egne kapitalandele	32	19	32	19
Nominel beholdning af egne kapitalandele i pct. af aktiekapitalen	5,8	3,4	5,8	3,4

Aktier i omløb, stk.	51.425.137	54.582.651	51.425.137	54.582.651
Besiddelse af egne aktier, stk.	3.163.283	1.917.669	3.163.283	1.917.669
Aktiekapitalen i alt, stk.	54.588.420	56.500.320	54.588.420	56.500.320

Egne kapitalandele købt i året
Antal aktier, stk.	6.233.735	5.109.363	6.233.735	5.109.363
Nominel værdi	62	51	62	51
Anskaffelsessum	2.195	1.613	2.195	1.613
Antal aktier i pct. af aktiekapitalen	11,4	9,0	11,4	9,0

Egne kapitalandele solgt i året
Antal aktier, stk.	4.988.121	5.084.354	4.988.121	5.084.354
Nominel værdi	50	51	50	51
Afståelsessum	1.597	1.537	1.597	1.537
Antal aktier i pct. af aktiekapitalen	9,1	9,0	9,1	9,0

I perioden 28. februar - 31. december 2024 blev der indenfor aktietilbagekøbsprogrammet på i alt 1.200 mio. kr. opkøbt 3.188.000 aktier for i alt 1.126 mio. kr.

I perioden 6. juli - 22. december 2023 blev der indenfor aktietilbagekøbsprogrammet opkøbt 1.911.900 aktier for i alt 600 mio. kr. Derudover har banken købt og solgt egne kapitalandele som led i Sydbank A/S' almindelige bankforretninger.

Note 35 Eventualforpligtelser og andre forpligtende aftaler	Sydbank-koncernen		Sydbank A/S
Mio. kr.	2024	2023	2024	2023
Eventualforpligtelser
Finansgarantier	7.568	5.964	7.529	5.964
Tabsgarantier for realkreditudlån*	2.310	3.174	2.309	3.174
Tabsgarantier for fundede prioritetslån*	574	703	574	703
Tinglysnings- og konverteringsgarantier*	3.787	4.073	3.779	4.073
Øvrige eventualforpligtelser	1.915	1.607	1.905	1.607
I alt	16.154	15.521	16.096	15.521
* Omfattet af IFRS 9.
Andre forpligtende aftaler
Uigenkaldelige kredittilsagn	1.948	1.627	1.948	1.627

Øvrige forpligtelser* 5 6 43 53 I alt 1.953 1.633 1.991 1.680 * Heraf koncerninterne lejemålsforpligtelser - - 38 47

					Sydbank-koncernen
Mio. kr.					2024	2023
				Kreditforringet
				ved første
	Stadie 1	Stadie 2	Stadie 3	indregning	I alt	I alt
Garantier
Primo	14.561	814	146	-	15.521	15.949
Flytning mellem stadier
Tilgang vedr. overtagen portefølje	46	0	0		46	-
Flytning til stadie 1	196	-195	-1		-	-
Flytning til stadie 2	-281	292	-11		-	-
Flytning til stadie 3	-123	-23	146		-	-
Nye eksponeringer	8.767	126	9		8.902	7.759
Indfriede eksponeringer	-7.136	-239	-36		-7.411	-7.275
Ændring i saldi	-727	-107	-70		-904	-912
Ultimo	15.303	668	183	-	16.154	15.521

Hensættelser på garantier
Primo	9	34	51	-	94	116
Flytning mellem stadier
Tilgang vedr. overtagen portefølje	4	-4			-	-
Flytning til stadie 1		6	-6		-	-
Flytning til stadie 2		-1	1		-	-
Flytning til stadie 3					-	-
Nye eksponeringer	5	3	39		47	7
Indfriede eksponeringer	-6	-8	-6		-20	-19
Ændring i saldi	-4	0	-3		-7	-10
Ultimo	8	30	76	-	114	94

Ratingklasse/mio. kr.	1	2	3	4	5	6	7	8	9	Default	I alt
Uigenkaldelige kredittilsagn
2024	269	897	116	519	131	0	0	0	0	16	1.948
2023	62	1.105	183	183	94	0	0	0	0	0	1.627

Note 35 Eventualforpligtelser og andre forpligtende aftaler – fortsat

Totalkreditlån formidlet af Sydbank er omfattet af en aftalt modregningsret i fremtidige løbende provisioner, som Totalkredit kan gøre gældende i tilfælde af tabskonstatering på de formidlede lån.

Sydbank forventer ikke, at denne modregning får væsentlig indvirkning på Sydbanks økonomiske stilling.

Bankens medlemskab af Bankdata medfører, at banken ved en eventuel udtrædelse er forpligtet til betaling af en udtrædelsesgodtgørelse.

Med indbetalingen af 34 mio. kr. bidrag til afviklingsformuen (indskydergarantiordningen) i maj 2024 har formuen nået målet, om at opfylde 1 procent af de dækkede indskud. Sydbank har i løbet af de sidste 10 år indbetalt ca. 225 mio. kr. og har aktuelt indestående for 5,9 pct. af eventuelle tab.

Koncernen er part i retssager. Retssagerne vurderes løbende, og der foretages fornødne hensættelser ud fra en vurdering af risikoen for tab. De verserende retssager forventes ikke at få væsentlig indflydelse på koncernens økonomiske stilling.

Sydbank er sambeskattet med de danske koncernselskaber. Sydbank-koncernen har ikke tilvalgt international sambeskatning. Sydbank A/S er udpeget som administrationsselskab for sambeskatningsenheden. Som administrationsselskab hæfter Sydbank ubegrænset og solidarisk med datterselskaberne i sambeskatningen for danske selskabsskatter.

Note 36 Dagsværdisikring af renterisici (makrohedge)

Den samlede risiko på fastforrentede udlån består af kreditrisiko, valutarisiko og renterisiko, ligesom den samlede risiko på afdækningsforretningerne – primært renteswaps – består af modpartsrisiko, valutarisiko og renterisiko. Kreditrisikoen styres særskilt i lighed med kreditrisikoen på variabelt forrentede udlån, mens valutarisikoen på både udlån og afdækningsforretningerne afdækkes løbende. Modpartsrisikoen på afdækningsforretningerne er løbende afdækket via CSA-aftaler med krav om udveksling af sikkerhedsstillelse til dækning af positive markedsværdier, jf. note "Afledte finansielle instrumenter".

Den resterende del af risikoen kan henføres til den risikofrie rente, som banken styrer ved anvendelse af en cashflowmodel, som leverer et syntetisk cashflow opdelt i varighedszoner, der udtrykker bankens risikoposition. Modellen opdateres dagligt med alle koncernens positioner, og positionerne fordeles i porteføljer, afhængig af ansvar og produkt.

En af disse porteføljer består af koncernens positioner i fastforrentede udlån, herunder leasing, fastforrentede indlån og tilhørende afdækningsforretninger.

Grundlaget for koncernens indgåelse af afdækningsforretninger (rebalancering) er således et syntetisk nettocashflow, som opdateres dagligt, baseret på det faktiske cashflow for udlån, indlån og tidligere indgåede afdækningsforretninger i den pågældende portefølje.

De syntetiske cashflows placeres i varighedszoner (under 1 år, fra 1-3 år, fra 3-7 år og over 7 år) for hver valuta. Til hver zone er knyttet en maksimal ramme for renterisiko (typisk 1 mio. kr.) og et krav til, at renterisikoen på afdækningen ikke må overstige det afdækkede.

Dermed sikres, at renterisikoen i porteføljen holdes på et minimum, idet koncernen ønsker at påtage sig renterisiko i andre porteføljer, indeholdende obligationer og andre likvide positioner.

Koncernen anvender reglerne for makrohedge, som har til formål at sikre symmetri mellem indtægter og udgifter i regnskabet. Symmetrien opnås ved, at der foretages en hedgeregulering af de sikrede udlån og indlån, som modsvarer den del af kursreguleringen på de afledte finansielle instrumenter, som vedrører fremtidige perioder. Denne hedgeregulering er posteret under "Andre passiver" og udgør 125 mio. kr. pr. 31. december 2024 (2023: 23 mio. kr. under "Andre aktiver").

Der er i årets løb konstateret et nettotab på afdækningsforretningerne på 164 mio. kr. (2023: et nettotab på 148 mio. kr.). Tabet udligner en tilsvarende nettogevinst på de sikrede poster.

Koncernens renterisikostyring er yderligere beskrevet i "Noter – Risikostyring" på side 149.

Note 36 Dagsværdisikring af renterisici (makrohedge) – fortsat		Sydbank-koncernen	Sydbank A/S
Mio. kr.	2024	2023	2024	2023
Fastforrentede udlån
Regnskabsmæssig værdi	6.957	8.070	6.957	8.070
Fastforrentede indlån
Regnskabsmæssig værdi	4.987	5.889	4.987	5.889
Swaps
Hovedstol – køb	3.159	1.217	3.159	1.217
Hovedstol – salg	7.475	6.607	7.475	6.607
Dagsværdi	70	162	70	162
Fastforrentede efterstillede kapitalindskud/ udstedte obligationer/hybrid kernekapital
Regnskabsmæssig værdi	13.389	12.607	13.389	12.607
Swaps
Hovedstol	13.254	12.476	13.254	12.476
Dagsværdi	111	-103	111	-103

Koncernens dagsværdisikring af renterisici (makrohedge) er yderligere beskrevet i note 39 på side 134.

Note 37 Sikkerhedsstillelse

Ved udgangen af 2024 har koncernen deponeret værdipapirer og kontant sikkerhedsstillelse til en samlet kursværdi af 161 mio. kr. hos danske og udenlandske børser og clearingcentraler mv. i forbindelse med marginstillelse og fondsafvikling mv. Herudover har koncernen afgivet kontant sikkerhedsstillelse i forbindelse med CSA-aftaler på 605 mio. kr. samt værdipapirer til en kursværdi af 0 mio. kr. Sammenhængen til markedsværdier af Afledte finansielle instrumenter fremgår af "Noter - Afledte finansielle instrumenter".

I forbindelse med repoforretninger, det vil sige salg af værdipapirer, hvor der samtidig træffes aftale om tilbagekøb på et senere tidspunkt, forbliver værdipapirerne i balancen, og det modtagne vederlag indregnes som gæld. Værdipapirer i repoforretninger behandles som aktiver stillet som sikkerhed for forpligtelser. Modparten har ret til at sælge eller genbelåne de modtagne værdipapirer. Fordeling på gæld til kreditinstitutter og indlån fremgår af note 28 og 29.

I forbindelse med reverseforretninger, det vil sige køb af værdipapirer, hvor der samtidig træffes aftale om tilbagesalg på et senere tidspunkt, har koncernen ret til at sælge eller genbelåne værdipapirerne. Værdipapirerne indregnes ikke i balancen, og det afgivne vederlag indregnes som tilgodehavende.

Aktiver modtaget som sikkerhed i forbindelse med reverseforretninger kan videresælges til tredjemand. Hvis dette er tilfældet, kan der som følge af regnskabsreglerne opstå negativ beholdning. Denne føres under "Andre passiver".

	Sydbank-koncernen		Sydbank A/S
Mio. kr.	2024	2023	2024	2023
Aktiver solgt som led i repoforretninger
Obligationer til dagsværdi	4.080	6.743	4.080	6.743

Aktiver købt som led i reverseforretninger
Obligationer til dagsværdi	26.327	20.864	26.327	20.864

Note 38 Nærtstående parter						Sydbank-koncernen
Mio. kr.			2024			2023
	Associerede virksomheder	Bestyrelse	Direktion	Associerede virksomheder	Bestyrelse	Direktion
Udlån og lånetilsagn	143	16	1	0	14	0
Indlån og anden gæld	13	16	11	56	33	8
Udstedte garantier	0	0	0	0	0	0
Modtagne sikkerheder	0	13	0	0	7	0
Renteindtægter	2	0	0	0	0	0
Renteudgifter	0	0	0	0	0	0
Modtagne gebyrer og provisioner	0	0	0	0	0	0
Øvrige udgifter	647	0	0	609	0	0

Rentesatser 2024:

Direktion: Ingen udlån

Bestyrelse: 3,68 - 5,45 pct. p.a.*

* Rentesatserne vedrører lån i forskellige valutaer.

Der er ingen parter med betydelig indflydelse på Sydbank A/S (ejerandel mindst 20 pct.).

Koncernens engagementer og transaktioner med bestyrelses- og direktionsmedlemmer omfatter disse parters personlige engagement samt deres nærtståendes personlige engagement. Nærmere oplysning om ledelsens aflønning fremgår af note 13.

Øvrige udgifter består primært af it-omkostninger til Bankdata.

Transaktioner med nærtstående parter er foretaget på markedsmæssige vilkår og efter gældende forretningsbetingelser. I 2024 har der ikke været usædvanlige transaktioner med nærtstående parter.

Mellemværender med tilknyttede virksomheder mv.	Sydbank-koncernen			Sydbank A/S
Mio. kr.	2024	2023	2024	2023
Udlån til amortiseret kostpris	-	-	527	484
Aktivposter i alt	-	-	527	484

Indlån og anden gæld	-	-	193	2.277
Passivposter i alt	-	-	193	2.277

Note 38 Nærtstående parter – fortsat				Sydbank-koncernen
Stk.	Primo 2024	Ved indtrædelse/ udtrædelse	Tilgang	Afgang Ultimo 2024
Beholdning af aktier i Sydbank A/S
Bestyrelse (personligt ejet)
Lars Mikkelgaard-Jensen (formand)	6.000			6.000
Ellen Trane Nørby (næstformand)	228		230	458
Jacob Chr. Nielsen (tidl. næstformand) – udtrådt	914	-914		-
Carsten Andersen	966		181	1.147
Henrik Hoffmann	750			750
Søren Holm	3.000		1.000	4.000
Janne Moltke-Leth	255		56	311
Jarl Oxlund	1.799		145	1.944
Gitte Poulsen	5.330			5.330
Susanne Schou	110			110
Jon Stefansson	389			389
Jørn Krogh Sørensen	2.862		181	3.043
Pia Wrang	425		254	679
I alt	23.028	-914	2.047	- 24.161
Bestyrelse (egne og nærtståendes beholdninger)
Lars Mikkelgaard-Jensen (formand)	6.000			6.000
Ellen Trane Nørby (næstformand)	228		268	496
Jacob Chr. Nielsen (tidl. næstformand) – udtrådt	914	-914		-
Carsten Andersen	966		181	1.147
Henrik Hoffmann	750			750
Søren Holm	3.000		1.000	4.000
Janne Moltke-Leth	255		56	311
Jarl Oxlund	1.799		145	1.944
Gitte Poulsen	5.330			5.330
Susanne Schou	420			420
Jon Stefansson	389			389
Jørn Krogh Sørensen	2.867		181	3.048
Pia Wrang	435		254	689
I alt	23.353	-914	2.085	- 24.524
Direktion (egne og nærtståendes beholdninger)
Mark Luscombe – indtrådt	-		4.065	4.065
Karen Frøsig – udtrådt	9.128	-9.128		-
Jørn Adam Møller	8.026		545	8.571
Stig Westergaard	5.758		545	6.303
I alt	22.912	-9.128	5.155	- 18.939

I alt 46.265 -10.042 7.240 - 43.463

Note 39 Oplysning om dagsværdi

Finansielle instrumenter indgår i balancen enten til dagsværdi eller amortiseret kostpris. For hver regnskabspost opdeles finansielle instrumenter efter værdiansættelsesmetode.

					Sydbank-koncernen
Mio. kr.					2024
	Dagsværdi over resultat opgørelsen	Dagsværdi option	Dagsværdi over anden totalindkomst	Dagsværdi i alt	Amortiseret kostpris
Finansielle aktiver
Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker				-	3.349
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker	2.363			2.363	11.510
Udlån til dagsværdi	23.842			23.842	-
Udlån til amortiseret kostpris				-	82.534
Obligationer til dagsværdi	16.778	15.002		31.780	-
Aktier mv.	92	2.509	403	3.004	-
Aktiver tilknyttet puljeordninger		27.005		27.005	-
Grunde og bygninger			1.226	1.226	-
Andre aktiver	3.826	124		3.950	1.775
I alt	46.901	44.640	1.629	93.170	99.168
Uudnyttede kreditfaciliteter				-	56.283
Maksimal kreditrisiko opgjort uden
hensyntagen til sikkerhedsstillelser	46.901	44.640	1.629	93.170	155.451
Finansielle forpligtelser
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker	2.612			2.612	3.501
Indlån og anden gæld	1.504			1.504	115.168
Indlån i puljeordninger		27.005		27.005	-
Udstedte obligationer til amortiseret kostpris				-	11.175
Andre passiver	7.288			7.288	7.106
Efterstillede kapitalindskud				-	2.142
I alt	11.404	27.005	-	38.409	139.092

Note 39 Oplysning om dagsværdi – fortsat					Sydbank-koncernen
Mio. kr.					2023
	Dagsværdi over resultat opgørelsen	Dagsværdi option	Dagsværdi over anden totalindkomst	Dagsværdi i alt	Amortiseret kostpris
Finansielle aktiver
Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker				-	6.523
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker	3.874			3.874	14.388
Udlån til dagsværdi	16.743			16.743	-
Udlån til amortiseret kostpris				-	74.535
Obligationer til dagsværdi	13.914	20.705		34.619	-
Aktier mv.	94	2.378	546	3.018	-
Aktiver tilknyttet puljeordninger		22.903		22.903	-
Grunde og bygninger			1.202	1.202	-
Andre aktiver	4.815	177		4.992	1.486
I alt	39.440	46.163	1.748	87.351	96.932
Uudnyttede kreditfaciliteter				-	60.952
Maksimal kreditrisiko opgjort uden hensyntagen til sikkerhedsstillelser	39.440	46.163	1.748	87.351	157.884

Finansielle forpligtelser
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker	3.485			3.485	2.910
Indlån og anden gæld	3.299			3.299	108.351
Indlån i puljeordninger		22.903		22.903	-
Udstedte obligationer til amortiseret kostpris				-	11.161
Andre passiver	10.549			10.549	5.358
Efterstillede kapitalindskud				-	1.118
I alt	17.333	22.903	-	40.236	128.898

Finansielle instrumenter indregnet til dagsværdi

Værdiansættelse af finansielle instrumenter sker ved anvendelse af noterede kurser fra et aktivt marked, ved anvendelse af generelt accepterede værdiansættelsesmodeller med observerbare markedsdata eller ved anvendelse af tilgængelige data, som kun i mindre omfang er observerbare markedsdata.

For finansielle instrumenter med noterede kurser på et aktivt marked, eller hvor værdiansættelsen bygger på generelt accepterede værdiansættelsesmodeller med observerbare markedsdata, er der ikke væsentlige skøn forbundet med værdiansættelsen.

For finansielle instrumenter, hvor værdiansættelsen sker ved anvendelse af tilgængelige data, som kun i mindre omfang er observerbare markedsdata, er værdiansættelsen forbundet med skøn. Sådanne finansielle instrumenter fremgår af kolonnen ikke-observerbare input nedenfor og omfatter primært unoterede aktier, herunder aktier i DLR Kredit A/S.

Dagsværdien af unoterede aktier og andre kapitalandele beregnes på baggrund af tilgængelige oplysninger om handler mv. - herunder i et meget væsentligt omfang i henhold til ejeraftaler baseret på indre værdi. I et uvæsentligt omfang beregnes dagsværdien på baggrund af forventede betalingsstrømme.

En ændring på 10 pct. af den opgjorte markedsværdi på finansielle aktiver værdiansat på basis af ikke-observerbare input vil påvirke resultat før skat med 246 mio. kr. (2023: 234 mio. kr.) af den opgjorte kurs.

Noter

Note 39 Oplysning om dagsværdi – fortsat				Sydbank-koncernen
Mio. kr.
	Noterede kurser	Observerbare input	Ikke observerbare input	Dagsværdi i alt
2024
Finansielle aktiver
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker		2.363		2.363
Udlån til dagsværdi		23.842		23.842
Obligationer til dagsværdi		31.780		31.780
Aktier mv.	523	22	2.459	3.004
Aktiver tilknyttet puljeordninger	19.488	7.517		27.005
Grunde og bygninger			1.226	1.226
Andre aktiver	220	3.730		3.950
I alt	20.231	69.254	3.685	93.170
Finansielle forpligtelser
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker		2.612		2.612
Indlån og anden gæld		1.504		1.504
Indlån i puljeordninger		27.005		27.005
Andre passiver	219	7.069		7.288
I alt	219	38.190	-	38.409

2023
Finansielle aktiver
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker		3.874		3.874
Udlån til dagsværdi		16.743		16.743
Obligationer til dagsværdi		34.619		34.619
Aktier mv.	658	22	2.338	3.018
Aktiver tilknyttet puljeordninger	16.021	6.882		22.903
Grunde og bygninger			1.202	1.202
Andre aktiver	272	4.720		4.992
I alt	16.951	66.860	3.540	87.351
Finansielle forpligtelser
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker		3.485		3.485
Indlån og anden gæld		3.299		3.299
Indlån i puljeordninger		22.903		22.903
Andre passiver	198	10.351		10.549
I alt	198	40.038	-	40.236

Note 39 Oplysning om dagsværdi – fortsat	Sydbank-koncernen
Mio. kr.	2024	2023
Aktiver værdiansat på basis af ikke-observerbare input
Regnskabsmæssig værdi primo	2.338	2.382
Tilgang	6	2
Afgang	27	245
Kursregulering	142	199
Værdi ultimo	2.459	2.338

Indregnet i årets resultat

Renteindtægter	-	-
Udbytte	101	19
Kursregulering	142	199
I alt	243	218

For at tage hensyn til ændringer i kreditrisikoen vedrørende afledte finansielle instrumenter med positiv dagsværdi foretages en justering - CVA. CVA er en funktion af risikoen for modpartens misligholdelse (PD), den forventede positive eksponering og tabsprocenten i tilfælde af misligholdelse. PD fastsættes med udgangspunkt i koncernens kreditmodeller – defaultsandsynligheden på 1 års sigt. PD ud over 1 års sigt korrigeres på baggrund af markedsdata for eksponeringer med et tilsvarende PD-niveau. Ved udgangen af 2024 udgør CVA 16 mio. kr. mod 16 mio. kr. ved udgangen af 2023.

Den i forbindelse med afledte finansielle instrumenter indregnede kundemarginal amortiseres over transaktionens løbetid. Ved udgangen af 2024 udgør den endnu ikke indtægtsførte kundemarginal 15 mio. kr. mod 12 mio. kr. ved udgangen af 2023.

Finansielle instrumenter indregnet til amortiseret kostpris

Langt den overvejende del af koncernens tilgodehavender, udlån og indlån kan ikke overdrages uden kundernes forudgående accept, og der eksisterer ikke et aktivt marked for handel med sådanne finansielle instrumenter. De anførte oplysninger om dagsværdi baseres derfor alene på forhold, hvor der er konstateret ændringer i markedsforholdene efter instrumentets første indregning, herunder særligt ændringer i rentesatser. Oplysningerne om dagsværdi for finansielle instrumenter indregnet til amortiseret kostpris baseres på nedenstående vurderinger:

For de finansielle instrumenter, hvor der er priskvotering i markedet, anvendes denne. Dette er tilfældet for udstedte obligationer og efterstillede kapitalindskud. I fravær af en markedspris opgøres værdien med udgangspunkt i skøn over markedets aktuelle afkastkrav – level 2.
For udlån vurderes nedskrivninger i forbindelse med værdiforringelse at svare til dagsværdien af kreditrisikoen.
For finansielle instrumenter med en løbetid på under 6 måneder vurderes amortiseret kostpris at svare til dagsværdien.
Renterisikoen på fastforrentede indlån og udlån med løbetid over 6 måneder afdækkes som udgangspunkt med afledte finansielle instrumenter, primært renteswaps. Sikringen behandles regnskabsmæssigt som sikring til dagsværdi. I porteføljen indgår udlån, indlån og swaps, jf. note 36.

Baseret på ovenstående er det en samlet vurdering, at dagsværdien af udlån og indlån i al væsentlighed svarer til den regnskabsmæssige værdi den 31. december 2024.

		Sydbank-koncernen
Mio. kr.		2024	2023
	Regnskabs mæssig værdi	Dagsværdi	Regnskabs mæssig værdi	Dagsværdi
Udstedte obligationer til amortiseret kostpris	11.175	11.195	11.161	11.148
Efterstillede kapitalindskud	2.142	1.980	1.118	1.008

Noter

Note 40 Restløbetid af finansielle forpligtelser – kontraktligt forfald			Sydbank-koncernen
Mio. kr.	Anfordring	Til og med 3 mdr.	Over 3 mdr. og til og med 1 år	Over 1 år og til og med 5 år	Over 5 år
2024
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker	2.869	3.154	90	-	-
Indlån og anden gæld	89.321	22.352	1.894	393	2.712
Udstedte obligationer til amortiseret kostpris	-	-	-	11.175	-
Efterstillede kapitalindskud	-	-	-	-	2.142
I alt	92.190	25.506	1.984	11.568	4.854
Eventualforpligtelser (garantier)	6.827	4.910	1.805	1.290	1.322
2023
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker	2.524	3.871	-	-	-
Indlån og anden gæld	84.118	20.712	3.031	753	3.037
Udstedte obligationer til amortiseret kostpris	-	-	-	11.161	-
Efterstillede kapitalindskud	-	-	-	-	1.118
I alt	86.642	24.583	3.031	11.914	4.155
Eventualforpligtelser (garantier)	7.472	4.146	1.078	1.120	1.705
Beløbene er eksklusive forventede pengestrømme.
2024
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker	2.869	3.156	93	0	-
Indlån og anden gæld	89.321	22.388	1.914	408	3.304
Udstedte obligationer til amortiseret kostpris	-	-	-	11.973	-
Efterstillede kapitalindskud	-	-	-	-	3.223
I alt	92.190	25.544	2.007	12.381	6.527
Eventualforpligtelser (garantier)	6.827	4.910	1.805	1.290	1.322
2023
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker	2.524	3.872	-	-	-
Indlån og anden gæld	84.118	20.752	3.076	786	4.071
Udstedte obligationer til amortiseret kostpris	-	-	-	11.162	-
Efterstillede kapitalindskud	-	-	-	-	1.118
I alt	86.642	24.624	3.076	11.948	5.189
Eventualforpligtelser (garantier)	7.472	4.146	1.078	1.120	1.705

Beløbene inkluderer ikke-diskonterede forventede pengestrømme i de finansielle forpligtelsers kontraktuelle løbetid.

Note 41 Aktivitet pr. land					Sydbank-koncernen
Mio. kr.	Omsætning	Antal medarbejdere	Resultat før skat	Skat	Modtagne offentlige tilskud
2024
Danmark, bankdrift og leasing	7.162	2.023	3.421	808	0
Tyskland, bankdrift	386	71	224	75	0
I alt	7.548	2.094	3.645	883	0
2023
Danmark, bankdrift og leasing	7.087	1.958	4.070	875	0
Tyskland, bankdrift	346	71	211	64	0
I alt	7.433	2.029	4.281	939	0

Omsætning er defineret som nettorente- og gebyrindtægter, kursreguleringer og andre driftsindtægter.

Note 42 Hoved- og nøgletal	Sydbank-koncernen
	2024	2023	2022	2021	2020
Udvalgte resultatopgørelsesposter (mio. kr.)
Nettorente- og gebyrindtægter	6.803	6.672	4.981	4.252	3.557
Kursreguleringer	714	737	386	474	340
Udgifter til personale og administration	3.181	3.024	2.931	3.237	2.724
Nedskrivninger på udlån mv.	595	-27	-96	-415	48
Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder mv.	52	7	8	7	8
Årets resultat*	2.762	3.342	1.901	1.411	799

Udvalgte balanceposter (mia. kr.)
Udlån	106,4	91,3	84,4	84,0	78,2
Egenkapital i alt	15,8	15,7	14,0	13,2	12,5
Aktiver i alt	193,7	185,1	179,3	168,2	165,8

Nøgletal pr. aktie (kr. pr. aktie a 10 kr.)
Årets resultat	50,9	58,8	32,3	23,2	12,7
Indre værdi	291,4	273,9	233,4	212,6	197,6
Udbytte	26,88	30,56	16,77	12,00	4,00
Børskurs/årets resultat	7,5	5,0	9,1	8,9	10,6
Børskurs/indre værdi	1,30	1,07	1,25	0,97	0,68

Øvrige nøgletal
Kapitalprocent	21,4	21,1	19,6	22,8	24,0
Kernekapitalprocent	19,0	20,1	18,6	19,3	20,4
Resultat før skat i pct. af gns. egenkapital	24,6	30,3	18,9	14,2	8,6
Resultat efter skat i pct. af gns. egenkapital	18,6	23,6	14,8	11,3	6,7
Indtjening pr. omkostningskrone	1,92	2,36	1,82	1,59	1,35
Renterisiko	1,2	0,5	1,3	1,6	1,6
Valutaposition	1,2	0,7	1,8	1,1	1,2
Valutarisiko	0,0	0,0	0,0	0,0	0,0
Udlån i forhold til indlån	0,6	0,6	0,7	0,7	0,7
Udlån i forhold til egenkapital	5,5	6,1	6,4	6,7	6,7
Årets udlånsvækst	10,7	0,8	10,3	11,3	-0,5
Likviditet, LCR i pct.	230	223	200	200	210
Summen af store eksponeringer	110	137	147	140	149
Årets nedskrivningsprocent	0,6	0,0	-0,1	-0,4	0,0
Afkastningsgrad i pct.	1,46	1,83	1,09	0,84	0,51

* Opgjort efter IFRS.

Nøgletallene er fastlagt i Finanstilsynets bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter m.fl.

Noter

Note 42 Hoved- og nøgletal – fortsat					Sydbank A/S
	2024	2023	2022	2021	2020
Udvalgte resultatopgørelsesposter (mio. kr.)
Nettorente- og gebyrindtægter	6.623	6.429	4.897	4.149	3.427
Kursreguleringer	798	778	427	593	348
Udgifter til personale og administration	3.055	2.964	2.871	3.179	2.632
Nedskrivninger på udlån mv.	595	-27	-96	-415	48
Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder mv.	86	185	31	7	11
Årets resultat	2.838	3.375	1.937	1.494	802
Udvalgte balanceposter (mia. kr.)
Udlån	105,7	91,8	84,9	84,5	79,4
Egenkapital i alt	15,7	15,7	13,9	13,2	12,5
Aktiver i alt	190,4	187,2	181,3	170,3	168,8
Nøgletal pr. aktie (kr. pr. aktie a 10 kr.)
Årets resultat	52,8	60,0	33,0	24,7	12,9
Indre værdi	291,4	273,9	233,4	212,6	197,6
Udbytte	26,88	30,56	16,77	12,00	4,00
Børskurs/årets resultat	7,2	4,9	8,9	8,4	10,5
Børskurs/indre værdi	1,30	1,07	1,25	1,00	0,68

Øvrige nøgletal
Kapitalprocent	21,2	20,4	19,0	22,0	22,7
Kernekapitalprocent	18,9	19,4	18,0	18,6	19,4
Resultat før skat i pct. af gns. egenkapital	24,6	30,4	18,8	15,0	8,5
Resultat efter skat i pct. af gns. egenkapital Indtjening pr. omkostningskrone	18,7 1,98	23,7 2,39	14,8 1,84	12,1 1,63	6,7 1,36
Renterisiko	1,2	0,5	1,3	1,6	1,5
Valutaposition	1,2	0,7	1,8	1,1	1,2
Valutarisiko	0,0	0,0	0,0	0,0	0,0
Udlån i forhold til indlån	0,8	0,7	0,7	0,7	0,7
Udlån i forhold til egenkapital	7,1	6,1	6,4	6,8	6,8
Årets udlånsvækst	9,1	0,8	10,2	9,9	0,7
Likviditet, LCR i pct.	230	223	200	200	210
Summen af store eksponeringer	113	137	147	140	149
Årets nedskrivningsprocent	0,5	0,0	-0,1	-0,4	0,0
Afkastningsgrad i pct.	1,46	1,81	1,08	0,88	0,50

Nøgletallene er fastlagt i Finanstilsynets bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter m.fl.

Note 43 Begivenheder indtruffet efter balancedagen

Der er efter regnskabsårets udløb ikke indtruffet forhold, der har en væsentlig indflydelse på koncernens økonomiske stilling.

Note 44 Koncernoversigt			Sydbank-koncernen
31. december 2024	Aktivitet	Selskabskapital i mio. kr.	Egenkapital i mio. kr.	Resultat i mio. kr.	Ejerandel i pct.
Sydbank A/S		546
Konsoliderede dattervirksomheder
Coop Bank A/S, Albertslund*	Bank	128	273	15	100
Coop Betalinger A/S, Albertslund*	Betalingsformidling	2	2	0	100
Ejendomsselskabet af 1. juni 1986 A/S, Aabenraa	Ejendomme	11	30	-7	100
Syd Administration A/S, Aabenraa	Inv. og adm.	50	64	14	100
Syd Fund Management A/S, Aabenraa	Administration	100	125	25	67
* Sydbanks andel af selskabets resultat 1.7-31.12.2024
Bestemt for salg
Green Team Group A/S, Sønder Omme	Engroshandel	101	-56	-35	100
Kapitalandele i associerede virksomheder
Foreningen Bankdata, Fredericia*	It	472	465	4	31
Fynske Bank , Svendborg*	Bank	76	1.359	157	20
Komplementarselskabet Core Property Management A/S,
København*	Ejendomme	1	1	0	20
Core Property Management P/S, København*	Ejendomme	5	44	31	20

* Regnskabsoplysninger er anført ifølge selskabernes senest offentliggjorte årsrapport (2023).

Note 45 Store aktionærer

Nykredit Realkredit A/S ejer over 5 pct af Sydbanks aktiekapital.

Note 46 Sammenhæng mellem koncernens resultat og egenkapital iht. IFRS og Finanstilsynets regnskabsbekendtgørelse

Koncernens regnskab aflægges efter IFRS. Koncernens regnskabspraksis svarer til bestemmelserne i Finanstilsynets regelsæt med undtagelse af, at Finanstilsynets bekendtgørelse ikke indeholder mulighed for at anvende værdiregulering over anden totalindkomst for aktiebesiddelser. I koncernens indberetning til Finanstilsynet er alle aktiebesiddelser målt til dagsværdi med værdiregulering over resultatopgørelsen.

			Sydbank-koncernen
Mio. kr.	Årets resultat		Egenkapital
	2024	2023	2024	2023
Koncernens resultat og egenkapital i henhold til IFRS	2.762	3.342	15.784	15.748
Værdiregulering af visse strategiske aktier	109	52	-	-
Skat af værdiregulering af visse strategiske aktier	-24	-13	-	-
Koncernens resultat og egenkapital efter Finanstilsynets regnskabsbekendtgørelse	2.847	3.381	15.784	15.748

Note 47 Erhvervelse af tilknyttede virksomheder

Sydbank har erhvervet 100 pct. af aktiekapitalen i Coop Bank. Overtagelsen blev endeligt gennemført 1. juli 2024.

De overtagne aktiviteter indgår i segmentoplysningerne for Sydbank-koncernen under Bankaktiviteter. Købsvederlaget for Coop Bank udgjorde 347 mio. kr., der er afregnet kontant. Handlen omfatter ca. 88.000 kunder, hvoraf ca. 21.000 er NemKonto-kunder, 1,2 mia. kr. i bankudlån og 1,0 mia. kr. i formidlede realkreditlån fra Totalkredit. Aftalen omfatter også et partnerskab, der vil skabe attraktive værditilbud for såvel kunderne i Coop Bank A/S og Coop Danmarks øvrige medlemmer. Partnerskabet forventes at kunne give øget forretningsomfang i Coop Bank A/S.

Efter indregning af identificerbare aktiver, forpligtelser og eventualforpligtelser til dagsværdi er goodwill i forbindelse med overtagelsen opgjort til 0 mio. kr. De overtagne aktiver og forpligtelser kan specificeres således på overtagelsestidspunktet:

Dagsværdiopgørelse	Sydbank-koncernen
	2024
Aktiver
Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker	1.640
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker	141
Udlån til amortiseret kostpris	1.245
Obligationer til dagsværdi	467
Aktier mv.	0
Immaterielle aktiver, kunderelationer	120
Grunde og bygninger	3
Øvrige materielle aktiver	1
Udskudt skat	3
Andre aktiver	20
Periodeafgrænsningsposter	7
Aktiver i alt	3.647

Indregnet i årets resultat
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker	52
Indlån og anden gæld	3.105
Udstedte obligationer	17
Andre passiver	21
Passiver i midlertidig besiddelse	31
Hensættelser til forpligtelser	0
Efterstillede kapitalindskud	74
Forpligtelser i alt	3.300

Overtagne nettoaktiver	347
Købesum	347
Goodwill	0

Eventualforpligtelser

Garantier 46

Note 47 Erhvervelse af tilknyttede virksomheder – fortsat

Opgørelse af dagsværdier

I forbindelse med overtagelsen af Coop Bank har Sydbank opgjort identificerbare aktiver og forpligtelser, der er indregnet i overtagelsesbalancen, til dagsværdi.

Dagsværdien af udlån er baseret på en vurdering af markedsværdien af den overtagne portefølje. Nettoværdien af udlån før dagsværdireguleringen udgjorde på overtagelsestidspunktet 1.246 mio. kr. Dagsværdireguleringen af udlån udgjorde 0 mio. kr. Det samlede udlån efter dagsværdiregulering udgør 1.246 mio. kr.

Dagsværdien af kunderelationer er fastsat ved hjælp af Multi-Period Excess Earnings-metoden (MEEM). Kunderelationer opgøres således til nutidsværdien af det nettocashflow, der opnås gennem salg til kunderne, efter at der er fratrukket et rimeligt afkast af alle andre aktiver, som er med til at generere de pågældende pengestrømme.

Dagsværdien af andre immaterielle aktiver baseres på de tilbagediskonterede pengestrømme, som forventes afledt af den fortsatte brug af aktiverne eller ved salg af aktiverne.

Forpligtelser værdiansættes til nutidsværdi af de beløb, der skal anvendes til at indfri forpligtelserne. Koncernens lånerente før skat anvendes ved diskontering. Diskontering undlades på kortfristede forpligtelser, når effekten er uvæsentlig.

Overtagelsens indvirkning på Sydbank-koncernens resultatopgørelse

De overtagne aktiviteter indgår i Sydbank-koncernens nettorente- og gebyrindtægter fra 1. juli 2024 og udgør 80 mio. kr., og årets resultat udgør 15 mio. kr. for perioden fra overtagelsen 1. juli 2024 til 31. december 2024.

Nettorente- og gebyrindtægter og årets resultat for koncernen for 2024, opgjort proforma som om Coop Bank var overtaget 1. januar 2024, udgør 161 mio. kr. henholdsvis 34 mio. kr. Proformatallene er opgjort med udgangspunkt i det faktiske købsvederlag og den foretagne købesumsfordeling pr. overtagelsestidspunktet, men afskrivninger, låneomkostninger m.v. indgår i proformatallene fra 1. januar 2024.

Nøgletals- og resultatmålsdefinitioner for koncernen

Nøgletal/resultatmål	Definition
Årets resultat pr. aktie (kr.)*	Årets resultat divideret med gennemsnitligt antal aktier i omløb.
Årets resultat pr. aktie (udvandet) (kr.)*	Årets resultat divideret med gennemsnitligt antal aktier i omløb inkl. udvandingseffekt af aktieoptioner og betingede aktier.
Børskurs ultimo	Slutkurs på Sydbank-aktien ultimo året.
Indre værdi pr. aktie (kr.)	Egenkapital ultimo året divideret med antal aktier i omløb ultimo året.
Egentlig kernekapitalprocent	Egentlig kernekapital divideret med risikovægtede eksponeringer.
Kernekapitalprocent	Kernekapital inklusive hybrid kernekapital divideret med risikovægtede eksponeringer.
Kapitalprocent	Kapitalgrundlag divideret med risikovægtede eksponeringer.
Resultat før skat i pct. af gns. egenkapital*	Resultat før skat divideret med det kvartalsvise gennemsnit af egenkapitalen, beregnet som et gennemsnit af årets 4 kvartalers egenkapital ultimo.
Resultat efter skat i pct. af gns. egenkapital*	Resultat efter skat divideret med det kvartalsvise gennemsnit af egenkapitalen, beregnet som et gennemsnit af årets 4 kvartalers egenkapital ultimo.
Afkastningsgrad i pct.	Årets resultat divideret med gennemsnitlige aktiver i alt.
Udlån i forhold til indlån	Udlån til amortiseret kostpris divideret med indlån (indlån samt anden gæld og indlån i puljeordninger).
Udlån i forhold til egenkapital	Udlån til amortiseret kostpris divideret med egenkapitalen.
Årets udlånsvækst	Udregnes på grundlag af udlån til amortiseret kostpris.
Akkumuleret nedskrivningsprocent	Nedskrivninger og hensættelser ultimo (korrektivkonto) divideret med udlån til amortiseret kostpris og garantier før nedskrivninger og hensættelser.
Årets nedskrivningsprocent	Nedskrivninger på udlån mv. divideret med udlån til amortiseret kostpris og garantier før nedskrivninger og hensættelser.
Antal heltidsmedarbejdere ultimo	Antal fuldtidsansatte (deltidsansatte omregnet til fuldtidsansatte) ultimo året.
	* Nøgletallene er beregnet, som om den hybride kernekapital regnskabsmæssigt behandles som en forpligtelse.

Vedrørende definition af basisindtjening og beholdningsresultat henvises til anvendt regnskabspraksis note 1.

Noter – Afledte finansielle instrumenter

Fordeling efter restløbetid

Mio. kr.		Over 3 mdr.	Over 1 år
	Til og med 3 mdr.	til og med 1 år	til og med 5 år	Over 5 år	I alt 2024	I alt 2023
Nominelle værdier
Valutakontrakter:
Spot, køb	408	-	-	-	408	423
Spot, salg	1.142	-	-	-	1.142	882
Terminer/futures, køb	18.420	2.214	19	-	20.653	18.639
Terminer/futures, salg	9.933	2.553	304	-	12.790	20.719
Swaps, køb	-	-	-	12	12	16
Swaps, salg	100	214	785	127	1.226	424
Optioner, erhvervede	1.190	164	13	-	1.367	2.070
Optioner, udstedte	1.132	134	6	-	1.272	1.777

Rentekontrakter:
Spot, køb	2.399	-	-	-	2.399	3.910
Spot, salg	1.341	-	-	-	1.341	2.777
Terminer/futures, køb	4.603	-	-	-	4.603	4.181
Terminer/futures, salg	8.271	-	-	-	8.271	3.741
Forward Rate Agreements, køb	0	-	-	-	0	0
Forward Rate Agreements, salg	0	-	-	-	0	1.491
Swaps, køb	27.614	44.613	82.980	9.566	164.773	118.378
Swaps, salg	32.822	52.025	83.442	9.091	177.380	129.826
Optioner, erhvervede	3.325	435	590	436	4.786	4.717
Optioner, udstedte	-3.018	436	846	537	-1.199	5.088

Aktiekontrakter:
Spot, køb	342	-	-	-	342	1.364
Spot, salg	349	-	-	-	349	1.378
Terminer/futures, køb	0	-	-	-	0	0
Terminer/futures, salg	0	-	-	-	0	0
Optioner, erhvervede	0	-	-	-	0	0
Optioner, udstedte	0	-	-	-	0	0

Noter – Afledte finansielle instrumenter

Fordeling efter restløbetid

Mio. kr.		Over 3 mdr.	Over 1 år
	Til og med 3 mdr.	til og med 1 år	til og med 5 år	Over 5 år	I alt 2024	I alt 2023
Nettomarkedsværdier
Valutakontrakter:
Spot, køb	2	-	-	-	2	-1
Spot, salg	0	-	-	-	0	1
Terminer/futures, køb	93	9	-1	0	101	-47
Terminer/futures, salg	-87	-17	1	0	-103	118
Swaps, køb	0	0	0	8	8	-
Swaps, salg	0	0	-13	10	-3	14
Optioner, erhvervede	4	3	0	0	7	18
Optioner, udstedte	-8	-3	0	0	-11	-13
Rentekontrakter:
Spot, køb	-1	-	-	-	-1	18
Spot, salg	2	-	-	-	2	-12
Terminer/futures, køb	5	-	-	-	5	25
Terminer/futures, salg	1	-	-	-	1	-26
Forward Rate Agreements, køb	0	-	-	-	0	0
Forward Rate Agreements, salg	-51	-181	324	44	136	1
Swaps, køb	39	78	-143	-56	-82	-
Swaps, salg	0	0	1	6	7	68
Optioner, erhvervede	0	0	-4	-12	-16	10
Optioner, udstedte	0	0	0	0	0	-48

Aktiekontrakter:
Spot, køb	-	-	-	-	0	3
Spot, salg	-	-	-	-	0	-2
Terminer/futures, køb	-	-	-	-	0	4
Terminer/futures, salg	-	-	-	-	0	-1
Optioner, erhvervede	0	-	-	-	0	0
Optioner, udstedte	0	-	-	-	0	0
Nettomarkedsværdi i alt	-1	-111	165	0	53	130

Mio. kr.	Kontrakter i alt 2024*			Kontrakter i alt 2023*
	Positive	Negative	Netto	Positive	Negative	Netto
Markedsværdier
Valutakontrakter:
Spot, køb	3	-1	2	2	-3	-1
Spot, salg	1	-1	0	1	0	1
Terminer/futures, køb	153	-52	101	91	-139	-48
Terminer/futures, salg	51	-154	-103	169	-51	118
Swaps, køb	8	0	8	-	-	-
Swaps, salg	12	-15	-3	22	-7	15
Optioner, erhvervede	7	0	7	18	0	18
Optioner, udstedte	0	-11	-11	0	-13	-13
Rentekontrakter:
Spot, køb	0	-1	-1	21	-2	19
Spot, salg	2	0	2	2	-14	-12
Terminer/futures, køb	7	-2	5	38	-13	25
Terminer/futures, salg	4	-3	1	16	-42	-26
Forward Rate Agreements, køb	0	0	0	0	0	0
Forward Rate Agreements, salg	0	0	0	1	0	1
Swaps, køb	1.771	-1.633	138	-	-	-
Swaps, salg	1.653	-1.735	-82	4.316	-4.248	68
Optioner, erhvervede	7	0	7	11	0	11
Optioner, udstedte	0	-16	-16	0	-49	-49
Aktiekontrakter:
Spot, køb	1	-4	-3	4	-1	3
Spot, salg	4	-1	3	1	-4	-3
Terminer/futures, køb	0	-7	-7	5	-1	4
Terminer/futures, salg	5	0	5	0	-1	-1
Optioner, erhvervede	0	-	0	0	-	0
Optioner, udstedte	-	0	0	-	0	0
Markedsværdi i alt	3.689	-3.636	53	4.718	-4.588	130

* Alle kontrakter er ikke-garanterede.

Noter – Afledte finansielle instrumenter

Mio. kr.			Kontrakter i alt 2024*	Kontrakter i alt 2023*
	Positive	Negative	Netto	Positive	Negative	Netto
Gennemsnitlige markedsværdier
Valutakontrakter:
Spot, køb	1	-1	0	3	-5	-2
Spot, salg	1	-1	0	1	-2	-1
Terminer/futures, køb	111	-114	-3	172	-131	41
Terminer/futures, salg	108	-88	20	171	-120	51
Swaps, køb	8	-	8	-	-	-
Swaps, salg	12	-14	-2	22	-88	-66
Optioner, erhvervede	12	0	12	25	-	25
Optioner, udstedte	0	-10	-10	-	-15	-15
Rentekontrakter:
Spot, køb	6	-2	4	6	-2	4
Spot, salg	2	-5	-3	6	-4	2
Terminer/futures, køb	20	-14	6	19	-7	12
Terminer/futures, salg	16	-15	1	12	-14	-2
Forward Rate Agreements, køb	-	-	0	-	-	0
Forward Rate Agreements, salg	-	-	0	-	-	0
Swaps, køb	1.140	-2.758	-1.618	-	-	-
Swaps, salg	2.801	-1.068	1.733	5.448	-5.209	239
Optioner, erhvervede	9	0	9	22	0	22
Optioner, udstedte	0	-24	-24	0	-73	-73
Aktiekontrakter:
Spot, køb	16	-7	9	5	-5	0
Spot, salg	7	-16	-9	5	-5	0
Terminer/futures, køb	8	-2	6	10	-2	8
Terminer/futures, salg	2	-4	-2	1	-5	-4
Optioner, erhvervede	1	-	1	0	-	0
Optioner, udstedte	-	-1	-1	-	0	0
Gennemsnitlig markedsværdi i alt	4.281	-4.144	137	5.928	-5.687	241

* Beregningen af gennemsnitlige markedsværdier er foretaget på baggrund af månedsvis opgørelse.

Mio. kr.		Markedsværdier	Sikkerhedsstillelse		Eksponering pr. modpart
	Positive	Negative	Afgivet	Modtaget	Tilgodehavende	Gæld
2024
Eksponering
Modparter med CSA-aftaler	3.471	3.430	504	350	233	38
Modparter uden CSA-aftaler	218	206	-	-	169	157
I alt	3.689	3.636	504	350	402	195
2023
Eksponering
Modparter med CSA-aftaler	4.421	4.294	520	425	244	23
Modparter uden CSA-aftaler	297	294	-	-	229	226
I alt	4.718	4.588	520	425	473	249

Noter – Risikostyring

På baggrund af de strategiske målsætninger for koncernen har bestyrelsen udstukket retningslinjer til direktionen og vedtaget politikker for kreditrisiko, gearingsrisiko, likviditetsrisiko, markedsrisiko, operationel risiko, forsikring og it-sikkerhed.

Bestyrelsen har nedsat et Risikoudvalg, der har til opgave at behandle risikostyringen mere indgående. Der afholdes som minimum kvartalsvise møder, hvor den løbende rapportering til bestyrelsen gennemgås, og aktuelle emner behandles. På efterfølgende bestyrelsesmøder præsenteres den samlede bestyrelse for indhold og konklusioner fra møderne i Risikoudvalget.

Ansvaret for den daglige håndtering af kreditrisici er placeret i Kredit, mens Markets har ansvaret for den daglige håndtering af likviditets- og markedsrisici. De forskellige fagområder har hver især ansvaret for den daglige håndtering af operationelle risici. Koncernens forsikringer håndteres af Økonomi, og ansvaret for koncernens it-sikkerhed er placeret i IT.

Den overordnede risikostyring, herunder løbende rapportering til direktion og bestyrelse, udøves af Risiko, hvor områdedirektøren samtidig er risikoansvarlig i Sydbank-koncernen.

Risikostyringen understøttes af koncernens risikoorganisation, jf. nedenstående diagram.

Relevante fagområder er repræsenteret i udvalgene, som hver især ledes af et medlem af direktionen. Den risikoansvarlige deltager i alle udvalg.

Det er udvalgenes ansvar, indenfor hvert sit risikoområde, at identificere, vurdere og følge op på koncernens risici, herunder principper for opgørelse af risici, anvendte modeller samt vurdere, hvorvidt eksponeringer og risici er i overensstemmelse med koncernens ønskede profil og politik.

Udvalgene afholder som minimum kvartalsvise møder og behandler én gang årligt en risikoanalyse, der indgår som et væsentligt element i den årlige risikovurdering af koncernen.

Risikovurdering pr. 31. december 2024 indgår sammen med koncernens årsregnskab for 2024, Kreditrisiko 2024, koncernens likviditetsrisikovurdering pr. 31. december 2024 (ILAAP) og koncernens kapitalvurdering pr. 31. december 2024 (ICAAP) som hovedelementer på risiko- og revisionsudvalgsmøder samt bestyrelsesmøder i starten af 2025. Med baggrund i behandlingen på disse møder ajourfører bestyrelsen efterfølgende koncernens politikker og retningslinjer.

Noter – Risikostyring

Kreditrisiko

Kredit- og kundepolitik

Koncernens samlede kreditrisiko styres efter politikker og rammer, der er fastlagt og vedtaget af bestyrelsen.

Bestyrelsen fastlægger de overordnede rammer for kreditgivningen og forelægges løbende de største engagementer til bevilling eller orientering.

Bevillinger kan foretages af medarbejdere, der er tildelt en bevillingsbeføjelse afpasset efter medarbejderens stilling. Bevillingsbeføjelsen er risikobaseret, så højere risiko medfører reducerede bevillingsbeføjelser.

Erhvervskunder

Erhvervskunder betjenes som udgangspunkt i områdehovedkontoret eller i særlige erhvervsafdelinger. Koncernens største og mest komplekse engagementer håndteres i Corporate & Institutional Banking. Det er målsætningen, at alle mindre erhvervsengagementer med en tilfredsstillende bonitet bevilges i kundens filial. Mellemstore og større engagementer bevilges centralt af Kredit, direktion eller bestyrelse.

Koncernens kreditmæssige beslutninger baseres på en systematisk og struktureret gennemgang af kundens forhold og branchetilhør. Gennemgangen baseres på al tilgængelig information, herunder brancheanalyser og regnskabsanalyser, og indeholder desuden en vurdering af kundens fremadrettede forretningsplan og risikoen samt realismen i denne.

Privatkunder

Kreditgivning til privatkunder baseres på kundernes rådighedsbeløb, formue og gearing (defineret som husstandens samlede gæld divideret med husstandens personlige indkomst) samt kendskabet til kunden.

Det er målsætningen, at hovedparten af engagementerne med privatkunder skal kunne bevilges i kundens filial, og at de resterende kunders engagement skal bevilges af særligt udpegede kreditansvarlige. Engagementer, hvor kunden har en negativ formue på mere end 100 tkr., bevilges således af de kreditansvarlige. Større engagementer og engagementer med forhøjet risiko behandles centralt af Kredit.

Kreditarbejdet

Kreditarbejdet foregår dels i privat- og erhvervsafdelingerne og dels på centralt hold i Kredit. Som beskrevet nedenfor har koncernen egenudviklede ratingmodeller til vurdering af risici på privat- og erhvervskunder.

Koncernens kreditvirksomhed er et aktivt led i bestræbelserne på at forøge koncernens indtjening ved at:

Fastholde og forøge porteføljen af gode og perspektivrige privat-, erhvervs- og investeringskunder.
Fastholde og forøge kundernes forretningsomfang med koncernen gennem en afbalanceret sammensætning af:
–udlån og garantier
–indlån
–forretninger i forbindelse med betalingsformidling
–handel med værdipapirer mv.
–finansielle instrumenter
Reducere tabsrisici ved at iværksætte handlingsplaner for svage engagementer. Disse handlingsplaner indeholder dels reduktion af koncernens eksponering, dels afdækning af risici ved etablering af nye sikkerheder.

Risici i forbindelse med långivning skal være forudkalkuleret på et kvalificeret og velunderbygget grundlag.

Koncernens krediteksponering retter sig især mod kunder i Danmark og Nordtyskland.

Der er særlig fokus på svage engagementer. Formålet er at sikre, at koncernens handlingsplaner for disse engagementer løbende følges, evalueres og tilpasses med henblik på at reducere tabsrisikoen.

Herudover har Kredit en afdeling, der bliver tilknyttet engagementer med en væsentlig tabsrisiko. Disse engagementer bliver fulgt tæt, og Kredit er aktivt involveret i at udarbejde løsninger til nedbringelse af koncernens kreditrisiko.

Bankens kreditkontrol foretager – ud fra en risikobaseret tilgang – kontrol af, at procedurer og beføjelser overholdes samt efterprøver bankens systemer og forretningsgange på kreditområdet. Kreditkontrollen, der er en selvstændig afdeling, følger tillige op på, at fundne fejl bliver rettet, og rapporterer til bankens ledelse om sine aktiviteter.

Risikoopfølgning

Risikoopfølgning er en del af området Risiko.

Risikoopfølgning overvåger de væsentligste risici på kreditområdet. Overvågningen, der foretages med udgangspunkt i en række afgrænsede nøgleområder, sker på baggrund af en vurdering af, hvorvidt koncernens interne kontrolsystem på kreditområdet er betryggende, samt at koncernen har forretningsgange, der beskriver det interne kontrolsystem. Herudover baseres overvågningen af risici på Risikoopfølgnings supplerende analyser, undersøgelser og kontroller af

Kreditrisiko – fortsat

engagementernes bonitet, registreringer, nedskrivningsberegninger samt efterlevelsen af politikker og forretningsgange generelt.

Dette sker ved undersøgelser og analyser via udtræk fra koncernens database indeholdende alle engagementer.

Endelig indgår det i Risikoopfølgnings opgaver at vurdere datakvaliteten for de data, der anvendes i koncernens IRB-modeller.

Sikkerheder

Koncernen tilstræber at reducere risikoen på de enkelte engagementer i form af pant i aktiver samt ved nettingaftaler, kautioner og garantier.

De hyppigst forekommende pantsætninger er pant i fast ejendom og i finansielle aktiver i form af aktier, obligationer og investeringsbeviser.

Koncernen modtager garantier eller kautioner for engagementer. En stor del af disse er stillet af selskaber eller personer med en koncernrelation til debitor.

Koncernen vurderer løbende værdien af de stillede sikkerheder. Værdien opgøres som det forventede nettoprovenu ved realisation.

I det følgende vises 2 tabeller, der illustrerer sikkerhedernes fordeling på typer henholdsvis på ratingklasser.

Modtagne sikkerheder og typer heraf

Mio. kr.	2024	2023
Udlån til dagsværdi	23.842	16.743
Udlån til amortiseret kostpris	82.534	74.535
Garantier	16.154	15.521
Regnskabsmæssig krediteksponering	122.530	106.799
Sikkerhedsværdi	71.342	63.209
Blanko i alt	51.188	43.590

Typer af sikkerheder
Fast ejendom	12.773	12.542
Finansielt pant	31.121	23.220
Leasingaktiver, pantebreve m.m.	7.109	7.138
Virksomhedspant, driftsmidler m.m.	11.595	10.222
Garantier/kautioner	1.424	2.036
Andre sikkerheder	649	101
Anvendte sikkerheder i alt	64.671	55.259
Specielt sikrede forretninger
(kreditforeningsgarantier)	6.671	7.950
I alt	71.342	63.209

I tilfælde af at koncernen gør brug af sikkerheder, som ikke umiddelbart kan konverteres til likvide beholdninger, er det koncernens politik at få afhændet sådanne aktiver hurtigst muligt. Der er i 2024 tilbagetaget udstyr i forbindelse med nødlidende engagementer for 34 mio. kr. (2023: 11 mio. kr.). Der sker løbende vurdering af og afskrivning på leasingaktiverne. Dette medfører, at der i perioder med faldende priser på leasingaktiver sker en reduktion i de beregnede sikkerheder for koncernens leasingaktiviteter.

Sikkerheder udgør 71.342 mio. kr. i 2024 – en stigning på 8.133 mio. kr. i forhold til 2023. Stigningen kan primært henføres til stigning i finansielt pant, som stiger med 7.901 mio. kr. fra 23.220 mio. kr. i 2023 til 31.121 mio. kr. i 2024.

Stigningen i finansielt pant kan primært henføres til ændringen i udlån til dagsværdi, som stiger med 7.099 mio. kr.

Udlån til dagsværdi er repoudlån, som er fuldt dækket af finansielt pant.

Noter – Risikostyring

Kreditrisiko – fortsat

I nedenstående tabel vises dels størrelsen af udlån, garantier samt sikkerheder opgjort pr. ratingklasse. Værdien af sikkerheder vurderes i forhold til udlån og garantier. Oversky-

dende sikkerheder indgår ikke i opgørelsen af sikkerheder. 58,2 pct. (2023: 59,2 pct.) af koncernens udlån og garantier efter nedskrivninger er dækket via sikkerheder.

Sikkerhedernes fordeling på ratingklasser

Mio. kr.			2024	2023
Ratingklasse	Udlån	Garantier	Sikkerheds værdi	Blanko		Pct.
1	22.193	5.728	20.487	7.434	14,0	10,7
2	25.086	5.325	12.180	18.231	34,3	36,9
3	27.264	1.999	22.544	6.719	12,5	13,8
4	16.869	1.190	7.267	10.792	20,3	18,8
5	6.832	570	3.135	4.267	8,0	10,6
6	2.501	121	1.510	1.112	2,1	1,9
7	2.163	177	1.278	1.062	2,0	2,1
8	418	39	264	193	0,4	0,2
9	1.313	164	948	529	1,0	1,0
Default	1.566	169	706	1.029	1,9	2,4
STD/NR	2.188	672	1.023	1.837	3,5	1,6
I alt	108.393	16.154	71.342	53.205	100,0	100,0
Nedskrivninger på udlån	2.017			2.017
I alt	106.376	16.154	71.342	51.188

Finansielle modparter

Som led i handel med værdipapirer, valuta og afledte finansielle instrumenter samt betalingsformidling mv. opstår der eksponeringer mod finansielle modparter i form af leveringsrisiko eller kreditrisiko.

Leveringsrisiko er risikoen for, at koncernen i forbindelse med afvikling af værdipapir- eller valutahandler ikke modtager betalinger eller værdipapirer, der modsvarer de værdipapirer eller betalinger, som koncernen har leveret.

Kredit, direktion og bestyrelse bevilger lines på leveringsrisiko og kreditrisiko mod finansielle modparter. Med afsæt i den enkelte modparts risikoprofil vurderes rating, indtjening og kapitalforhold samt størrelse. Risici og lines på finansielle modparter følges løbende.

Koncernen deltager i et internationalt valutaclearingssamarbejde, CLS®, som har til formål at reducere leveringsrisikoen. I CLS® modregnes alle ind- og udbetalinger i hver valuta, og der indbetales eller modtages kun ét beløb pr. valuta. Samtidig er denne nettoeksponering alene mod én modpart, som er koncernens partner i samarbejdet.

Koncernen søger at reducere kreditrisikoen mod finansielle modparter på mange måder, fx ved at indgå nettingaftaler (ISDA- og GMRA-aftaler). Med alle væsentlige modparter er der yderligere indgået aftaler (CSA-aftaler), som sikrer, at kreditrisikoen på afledte finansielle instrumenter begrænses. Eksponeringer opgøres på daglig basis, og der afregnes sikkerheder parterne imellem. Som en konsekvens heraf nulstilles eksponeringen i al væsentlighed dagligt. Aftalerne administreres i Transaction Banking.

Markedsrisiko

Markedsrisiko er risikoen for, at markedsværdien af koncernens aktiver og passiver ændrer sig som følge af ændringer i markedspriser.

Indgåelse af markedsrisici anses for at være en naturlig og integreret del af det at drive en allroundbank. Indgåelse af risici skal ske på en bevidst og veldokumenteret baggrund, og så vidt muligt bør risici tages i produkter, hvor det er muligt at eliminere eller reducere risici med kort varsel.

Rente- og valutarisiko, der stammer fra indlån og udlån til koncernens kunder, afdækkes løbende og anvendes således ikke til positionstagning.

Der henvises til note 36 for yderligere oplysninger herom.

Koncernen arbejder med følgende former for markedsrisici: · Renterisiko

· Kreditspændsrisiko
· Aktierisiko
· Valutarisiko

Andre markedsrisici

Bestyrelsen lægger af sikkerheds- og kontrolhensyn vægt på, at koncernens markedsrisici er underkastet en central beslutningstagning og styring. Det indebærer, at koncernens væsentligste rente-, valuta- og aktierisici skal tages i modervirksomheden.

Bestyrelsen har fastsat koncernens risikovillighed på renterisiko til middel, hvorimod risikovilligheden på de øvrige former for markedsrisici er fastsat til lav.

Markedsrisiko styres af Markets efter politikker og rammer, der er fastlagt og vedtaget af bankens bestyrelse. Direktionen har på baggrund af de samlede rammer fra bestyrelsen videregivet disse til Markets og Finans. Markets varetager handel med og prisstillelse overfor koncernens kunder og finansielle modparter, mens Finans varetager koncernens langsigtede rentepositioner og afdækning, herunder koncernens primære likviditets- beholdninger og likviditetsfremskaffelse. Koncernens afkast på Markets og Finans fremgår af note 5 Segmentoplysninger. Finans har primært renterisici og kreditspændsrisici.

De enkelte risikoområder overvåges kontinuerligt af Middle Office i Transaction Banking samt af Risiko, og ledelsen modtager løbende udførlig rapportering herom.

Renterisiko

Renterisiko er koncernens samlede tabsrisiko som følge af renteændringer på de finansielle markeder.

Ved opgørelsen af renterisikoen på fastforrentede fordringer anvender koncernen en cashflowmodel. Renterisikoen på konverterbare danske realkreditobligationer opgøres i en varighedsmodel. Renterisikoen udgør tilsammen med kreditspændsrisikoen den væsentligste del af koncernens samlede markedsrisiko.

Renterisikoen – beregnet i henhold til Finanstilsynets opgørelsesmetode som ændringen i markedsværdierne ved en parallelforskydning af renteniveauet på plus 1 procentpoint i samtlige valutaer – udgør pr. 31. december 2024 i alt 150 mio. kr. eller 1,3 pct. af koncernens egentlige kernekapital.

Renterisiko fordelt på varighed og valuta

					I alt	I alt
Mio. kr.	0-1 år	1-2 år	2-3 år	> 3 år	2024	2023
DKK	59	7	60	60	186	137
EUR	-15	2	-40	15	-38	-76
EUR/DKK	44	9	20	75	148	61
Øvrige	-3	2	1	2	2	4
I alt 2024	41	11	21	77	150
I alt 2023	37	-18	7	39		65

Koncernens renterisiko kan primært henføres til positioner i EUR og DKK. Koncernen har ikke væsentlig renterisiko udover EUR/DKK.

Koncernens renterisiko er – i lighed med 2023 – positiv, hvilket vil sige, at koncernens resultat vil blive negativt påvirket af en rentestigning.

Finanstilsynets opgørelsesmetode tillader fuld modregning mellem forskellige valutaer, løbetider og rentekurver. Koncernen er opmærksom på risikoen ved disse forudsætninger og følger løbende disse risici særskilt.

Renterisiko fordelt på Markets og Finans

Mio. kr.			2024			2023
	Markets	Finans	I alt	Markets	Finans	I alt
DKK	64	122	186	73	64	137
EUR	-2	-36	-38	-63	-13	-76
EUR/DKK	62	86	148	10	51	61
Øvrige	2	0	2	2	2	4
I alt	64	86	150	12	53	65

Noter – Risikostyring

Markedsrisiko – fortsat

Kreditspændsrisiko

Kreditspændsrisiko er risikoen for, at kreditspændene på obligationerne i obligationsbeholdningen ændrer sig ugunstigt for koncernen.

Koncernen opgør kreditspændsrisiko ud fra følgende ændringer i kreditspændet:

· Statsobligationer 25 bp
· Realkreditobligationer 50 bp
· Andre kreditobligationer 100 bp

Koncernens kreditspændsrisiko udgør 281 mio. kr. pr. 31. december 2024 og indregnes ved fastsættelse af solvensbehovet.

Kreditspændsrisiko fordelt på obligationstype

Mio. kr.	2024	2023
Realkredit	262	185
Stater	5	9
Øvrige	14	29
I alt	281	223

Aktierisiko

Pr. 31. december 2024 udgør koncernens beholdning af aktier og kapitalandele i associerede virksomheder 3.437 mio. kr. (2023: 3.182 mio. kr.), heraf udgør anlægsaktier 3.345 mio. kr. (2023: 3.088 mio. kr.).

En ændring af aktiekurserne på 10 pct. vil påvirke resultat før skat med 303 mio. kr. (2023: 264 mio. kr.) samt anden totalindkomst med 40 mio. kr. (2023: 55 mio. kr.). Heraf udgør anlægsaktier henholdsvis 294 mio. kr. (2023: 254 mio. kr.) og 40 mio. kr. (2023: 55 mio. kr.).

Valutarisiko

I lighed med tidligere år har koncernens valutarisiko i 2024 ligget på et uvæsentligt niveau, og en ændring pr. 31. december 2024 på 10 pct. af valutakurserne mod DKK vil således ikke påvirke resultat før skat væsentligt.

Andre markedsrisici

Koncernen har ikke andre væsentlige markedsrisici pr. 31. december 2024.

Likviditetsrisiko

Likviditetsrisiko er risikoen for, at koncernen enten ikke kan opfylde sine betalingsforpligtelser, i takt med at de forfalder, eller kun er i stand til dette via uforholdsmæssigt store finansieringsomkostninger.

Bankens bestyrelse har vedtaget en likviditetsrisikopolitik, som angiver rammerne for koncernens likviditetsstyring, herunder operationelle mål for koncernens risikovillighed, samt krav til finansieringsstruktur, opgørelse af likviditetsbuffer og stresstest. Likviditetsrisikopolitikken indeholder ligeledes krav til medarbejderkompetencer, nødplaner og rapportering samt fastsætter rammerne for aktivbehæftelse og fordeling af koncernens likviditetsomkostninger.

Mål og politikker

En vedvarende stærk og stabil indlånsbase, som sikrer stabilitet i den langsigtede finansiering af koncernens udlånsaktiviteter.
En forsigtig funding af udlån med lang løbetid.
Fastholdelse af et højt ratingniveau.
Adgang til de internationale pengemarkeder, samt adgang til de internationale kapitalmarkeder ved anvendelse af låneprogrammer. Sammen med en høj rating sikrer det, at koncernen kontinuerligt har adgang til en diversificeret og konkurrencedygtig finansieringsbase.
Opretholdelse af en likviditetsbuffer, der sammen med en forsvarlig styring af afløbsprofilen på fundingen sikrer, at koncernen kan klare sig igennem den løbende drift uden at være afhængig af kapitalmarkedsfinansiering. Likviditetsbufferen kan således på kort og mellemlang sigt opveje effekten af en ugunstig likviditetssituation.

Bankens bestyrelse fastlægger koncernens risikovillighed på likviditetsrisiko. Operationelle mål for koncernens risikovillighed omfatter:

Minimumsandel af stabil funding i form af indlån fra ikkefinansielle modparter og egenkapital
Funding ratio (stabil funding, inkl. SNP-lån med restløbetid over 1 år i forhold til udlån)
Liquidity Coverage Ratio (LCR)
Et 3-måneders stressscenarie (LCR3) opgjort efter reglerne for likviditetspejlemærket i tilsynsdiamanten
Likviditetsreserven i kombinationsscenariet skal som minimum udgøre 110 pct. i forhold til afløb
Liquidity Coverage Ratio euro (LCR euro)
Net Stable Funding Ratio (NSFR)
Krav til funding af udlån med lang løbetid

LCR, LCR3 og koncernens kombinationsscenarie baserer sig på en regulativ forsigtig opgjort likviditetsbuffer. Bufferen skal dække et regulativt fastsat 30-dages stressscenarie (LCR), et stressscenarie (LCR3) opgjort efter reglerne for likviditetspejlemærket, og et internt scenarie (kombinationsscenarie) uden mulighed for markedsfinansiering og med store afløb på indlånsfundingen.

30-dages scenariet under LCR foreskriver afløb af koncernens forpligtelser under hensyntagen til modpart, størrelse af funding, sikringsforhold og løbetid. De mest stabile indlån (mindre indlån dækket af garantiordning) favoriseres således i forhold til større indlån, især i forhold til større indlån fra erhvervsvirksomheder og finansielle modparter.

LCR

Mia. kr.	2024	2023
Likviditetsbuffer i alt	61,9	57,7
Nettooutflow	27,0	25,9
LCR (pct.)	230	223

Koncernen har opfyldt det regulative krav til LCR på 100 pct. hele året og har en betydelig overdækning pr. 31. december 2024.

Funding ratio

Mia. kr.	2024	2023
Egenkapital og efterstillet kapital	17,9	16,9
SNP-lån med restløbetid over 1 år	11,2	11,2
Stabile indlån	110,8	104,4
Stabil funding i alt	139,9	132,6
Udlån (ekskl. reverse)	82,5	74,5
Funding ratio (pct.)	170	178

Det fremgår, at koncernens stabile funding overstiger koncernens udlån med 57,4 mia. kr. pr. 31. december 2024 (2023: 58,1 mia. kr.).

Forfaldsprofilen af koncernens gældsforpligtelser fremgår af note 40.

Bestyrelsens krav til fundingstrukturen baseres på følgende:

Koncernens funding skal være diversificeret på en sådan måde, at afhængighed af enkelte kilder minimeres i videst muligt omfang.
Overholdelse af LCR og funding ratio-målet sikrer en forsvarlig fundingprofil og et tilstrækkeligt niveau af stabil ikke-markedsbaseret funding og markedsbaseret funding med længere løbetid.

Noter – Risikostyring

Likviditetsrisiko – fortsat

LCR og funding ratio sikrer, at jo højere niveau for stabile indlån des lavere nødvendigt niveau for lang senior funding, omvendt vil et faldende niveau af stabile indlån øge behovet for lang senior funding.
Kort markedsfunding og funding fra finansielle modparter skal primært anvendes til finansiering af kortfristede placeringer og investering i værdipapirer, som kan realiseres eller kan belånes i nationalbanken eller i repo-markedet.

Det fremgår af koncernens risikopolitik, at:

• Aktivbehæftelse kun må ske som led i almindelig bankdrift og omfatter belåning af værdipapirer i centralbank og repomarkedet, sikkerhedsstillelse for clearingmellemværender og sikkerhedsstillelse i henhold til CSA- og GMRA-aftaler.

Aktivbehæftelse kan være i form af indestående i kreditinstitutter eller værdipapirer.
Aktivbehæftelse ligeledes kan ske i form af funding af prioritetslån via eksterne modparter.

Aktivbehæftelsen fremgår af note 37.

Med disse udstedelser opfylder koncernen det af Finanstilsynet fastsatte NEP-krav.

SNP-lån

		Mulig		Ophør
	Mio. kr.	førtidsindfrielse	Udløb	indregning
EUR 500 mio.	3.728	10.11.2025	10.11.2026	10.11.2025
EUR 500 mio.	3.724	30.9.2026	30.9.2027	30.9.2026
EUR 500 mio.	3.723	6.9.2027	6.9.2028	6.9.2027
I alt	11.175

Operationel risiko

Operationel risiko er risikoen for direkte eller indirekte tab som følge af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige fejl og systemmæssige fejl eller som følge af eksterne begivenheder, herunder juridiske risici og risici som følge af outsourcing.

Koncernen opsamler data om alle operationelle hændelser og opdeler overordnet disse i 4 typer:

Operationelle hændelser uden tab
Operationelle hændelser, it
Operationelle hændelser, interne
Operationelle hændelser, erstatninger

På baggrund af disse data foretages rapportering til ledelsen, ligesom de er udgangspunkt for analyser og undersøgelser med henblik på at afdække systematik og med henblik på en løbende forbedring af interne kontroller, forretningsgange og procedurer således, at antallet af fejl og risikoen for tab minimeres.

Systemet til indsamling af data om operationelle hændelser sikrer samtidig, at koncernens forretningsgange for bevilling, orientering, bogføring og eventuel udbetaling følges.

Koncernen gennemgår årligt alle områder med henblik på at afdække, beskrive og analysere de største enkeltrisici, hvor koncernen risikerer signifikante tab, og de forretningsgange og procedurer, der er gældende med henblik på at minimere disse risici.

Der er i efteråret 2024 gennemført en risikoanalyse af operationelle risici, som viser, at koncernen har et antal scenarier, hvor tabsrisikoen er større end 5 mio. kr., samtidig med at det må forventes, at de – til trods for risikoreduktion i form af bl.a. forretningsgange og kontrolmiljø, krav til adgang og autorisation, samt forsikringsdækning – vil indtræde indenfor en overskuelig tidshorisont.

Koncernens ledelse har forholdt sig til omfanget af disse tabsscenarier og tilhørende risici.

Cyber- og informationssikkerhed

It understøtter en stor del af de processer, der anvendes af bankens kunder og rådgivere. Denne rolle styrkes af den øgede digitalisering i Sydbank, som kunderne oplever i form af øget selvbetjening og bedre onlineoplevelser.

Cyber- og informationssikkerhed er derfor væsentlige elementer i bankens operationelle risiko.

Koncernen gennemgår løbende dette område. Det gøres på strategisk, taktisk og operationelt niveau. På baggrund af nye lovkrav og reguleringer opdateres og opstilles der løbende krav til fortrolighed, integritet/autenticitet og tilgængelighed for it-systemer i relation til cyber- og informationssikkerhed.

Bestyrelsen opstiller og formulerer kravene til it-risikostyringen i henholdsvis IT-Risikostyringspolitikken, IT-Sikkerhedspolitikken og IT-Driftsstabilitetspolitikken. Politikkerne udgør fundamentet for arbejdet med cyber- og informationssikkerhed.

Som en del af dette arbejde udarbejdes der årligt en analyse, hvor kritiske processer og understøttende systemer vurderes. Vurdering foretages ud fra sandsynlighed og konsekvens, sammenkoblet med modenheden af administrative og tekniske tiltag.

Alle politikker behandles og ajourføres årligt af bestyrelsen.

I politikkerne forholder bestyrelsen sig til det aktuelle risikobillede og fastsætter på den baggrund kravene til den digitale operationelle robusthed for IT- og dataanvendelsen i Sydbank. De opstillede krav har medført, at en stor del af koncernens it- og dataanvendelse er redundant, for at minimere risikoen for driftsforstyrrelser.

Såvel IT-Risikostyringspolitikken, IT-Sikkerhedspolitikken som IT-Driftsstabilitetspolitikken gælder alle aspekter i koncernens it-anvendelse, også der hvor it eller dele af den er outsourcet. Derfor er Sydbanks samarbejde med Bankdata, der er ansvarlig for den daglige drift, også indeholdt i processerne for cyber- og informationssikkerhed.

Der afholdes løbende it-beredskabsøvelser både i sektoren, med leverandører såvel som interne, der skal sikre, at Sydbank er så godt forberedt som muligt på de hændelser, som måtte opstå.

Noter – Kapitalgrundlag

Kapitalgrundlag

Banken har licens til at drive bankvirksomhed og er som følge heraf underlagt kapitalkrav fastsat af EU.

Kapitaldækningsreglerne kræver en minimumskapital på 8,0 pct. af de risikovægtede eksponeringer tillagt et eventuelt yderligere individuelt kapitalbehov. Et detaljeret regelsæt fastlægger både opgørelse af kapital og risikovægtede eksponeringer.

Kapitalgrundlaget udgøres af kernekapital og supplerende kapital. Kernekapital udgøres af egenkapital og hybrid kernekapital.

Forskellen mellem aktionærernes egenkapital og kapitalgrundlaget fremgår af note 3.

Koncernens efterstillede kapitalindskud, hybrid kernekapital og supplerende kapital kan under visse forudsætninger medregnes i kapitalgrundlaget. Forudsætningerne fremgår af CRR. Koncernens efterstillede kapitalindskud fremgår af note 33.

Koncernen har fastsat kapitalmål og anser en egentlig kernekapitalprocent på 14,5, en kernekapitalprocent på 16,0 samt en kapitalprocent på 18,5 som værende tilfredsstillende for de kommende år.

Koncernens evne til at honorere sine betalingsforpligtelser vurderes løbende af det internationale ratingbureau Moody's. Ratingmålsætningen er en essentiel del af kapitalmålsætningerne, idet en god rating muliggør adgang til kapitalmarkederne.

Koncernen har i 2024 levet op til både lovgivningsmæssige kapitalkrav og interne kapitalmålsætninger.

Rapportering under taksonomiforordningens artikel 8

Sydbank bakker op om en fælles definition af miljømæssig bæredygtighed. EU's taksonomi for miljømæssige bæredygtige aktiviteter sætter en ambitiøs ramme for, hvilke økonomiske aktiviteter der kan kvalificeres som miljømæssigt bæredygtige. I Sydbank bestræber vi os på at efterleve denne ambitiøse tilgang i vores arbejde med ansvarlig finansiering og investering.

EU-taksonomien bliver løbende opdateret og udvidet. Sydbank følger taksonomiens udvikling og dens gradvise implementering. Nøgletallet for taksonomirapporteringen er Green Asset Ration (GAR). GAR beskriver, hvor stor en andel af bankens samlede aktiver der er i overensstemmelse med taksonomiens kriterier og dermed kan kvalificeres som bæredygtige (aligned).

Regnskabspraksis

Sydbanks taksonomirapportering er opgjort i henhold til artikel 8 i taksonomiforordningen (EU 2020/852) og dennes delegerede retsakt (EU 2021/2178). Opgørelsen tager udgangspunkt i den obligatoriske rapportering under anneks V og VI til den delegerede retsakt.

Sydbanks taksonomirapportering foretages med udgangspunkt i koncernens rapportering i henhold til EU 2021/451 (FINREP), bankens privatudlån til bolig og biler, investeringsaktiviteter samt allerede offentliggjorte taksonomirapporteringer fra de erhvervskunder og finansielle modparter, der er underlagt taksonomirapportering.

Nøgletallet for taksonomirapporteringen, GAR, vil efter den nuværende foreskrevne beregningsmetode give en lav ratio. Taksonomiens tekniske screeningkriterier, og særligt principperne om ikke at gøre væsentlig skade, er komplekse og et nyt område for Sydbank og vores kunder. Sydbank vil fortsat arbejde med at sikre data og dokumentation for vores udlån, og det er vores ambition for de kommende år at forbedre taksonomirapporteringen. Herudover er størstedelen af Sydbanks erhvervskunder små- og mellemstore virksomheder, der ikke er underlagt taksonomirapportering. Derfor vil Sydbanks taksonomirapportering omfatte en mindre del af bankens samlede udlån til erhvervskunder.

Template 0 – Summary of KPIs to be disclosed by credit institutions under Article 8 Taxonomy Regulation

At 31 December 2024	Green asset ratio	Total environmentally sustainable assets (DKK million)	KPI (Turnover) - %	KPI (CapEx) - %	% coverage (over total assets)	% of assets excluded from the numerator of the GAR (Article 7(2) and (3) and Section 1.1.2. of Annex V)	% of assets excluded from the denominator of the GAR (Article 7(1) and Section 1.2.4 of Annex V)
Main KPI	(GAR) stock	673	0,5	0,5	62,7	35,9	37,3
		Total environmentally sustainable activities (DKK million)	KPI (Turnover) - %	KPI (CapEx) - %	% coverage (over total assets)	% of assets excluded from the numerator of the GAR (Article 7(2) and (3) and Section 1.1.2. of Annex V)	% of assets excluded from the denominator of the GAR (Article 7(1) and Section 1.2.4 of Annex V)
Additional KPIs	Green asset ratio (GAR) flow	289	0,9	0,9	16,6
	Trading book Financial guar antees	0	0,0	0,0
	Assets under management Fees and commis sions income	748	1,0	1,3

Template 1 – Assets for the calculation of GAR – Turnover

		31.12.2024
				Climate Change Mitigation					Climate Change Adaptation					Water and marine resources
				Of which towards taxonomy	(CCM)				(CCA) Of which towards taxonomy				(WTR)	Of which towards taxonomy
					relevant sectors				relevant sectors				relevant sectors
					(Taxonomy-eligible)				(Taxonomy-eligible)					(Taxonomy-eligible)
					Of which					Of which				Of which
	(DKK million)					environmentally				environmentally				environmentally
					sustainable					sustainable				sustainable
						(Taxonomy-aligned)				(Taxonomy-aligned)				Taxonomy-aligned)
					Of					Of				Of
					which	Of	Of			which	Of			which	Of
		Total gross			Use of Pro	which transi	which ena			Use of Pro	which ena			Use of Pro	which ena
		carrying amount			ceeds	tional	bling			ceeds	bling			ceeds	bling
	GAR - Covered assets in both numerator
	and denominator
	1 Loans and advances, debt securities and
	equity instruments not HfT eligible for
	GAR calculation	52.498 7.225		655	0	3	68	63	19	0	0	0	0	0	0
	2 Financial undertakings	39.393	514	67	0	3	3	63	19	0	0	0	0	0	0
3	Credit institutions	3.191	408	35	0	3	0	0	0	0	0	0	0	0	0
4 5	Loans and advances Debt securities, including UoP	954 0	408 0	35 0	0 0	3 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0
6	Equity instruments	2.237	0	0		0	0	0	0		0	0	0		0
7	Other financial corporations	36.202	106	32	0	0	3	63	19	0	0	0	0	0	0
8	of which investment firms	30.536	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
9	Loans and advances	29.875	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
10	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
11	Equity instruments	661	0	0		0	0	0	0		0	0	0		0
12	of which management companies	184	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
13	Loans and advances	184	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
14	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
15 16	Equity instruments of which insurance undertakings	0 5.483	0 106	0 32	0	0 0	0 3	0 63	0 19	0	0 0	0 0	0 0	0	0 0
17	Loans and advances	5.483	106	32	0	0	3	63	19	0	0	0	0	0	0
18	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
19	Equity instruments	0				0	0	0	0		0	0	0		0
	20 Non-financial undertakings	193	65	65	0	0	65	0	0	0	0	0	0	0	0
21	Loans and advances	193	65	65	0	0	65	0	0	0	0	0	0	0	0
22	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
23	Equity instruments	0	0	0		0	0	0	0		0	0	0		0
	24 Households	12.911 6.646		523	0	0	0	0	0	0	0
	25 of which loans collateralised by residential
26	immovable property of which building renovation loans	0	5.619 5.619 0	523 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0
27	of which motor vehicle loans		2.186 1.027	0	0	0	0
	28 Local governments financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
29	Housing financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
30	Other local government financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
	31 Collateral obtained by taking possession:
	residential and commercial immovable
	properties	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
	32 Assets excluded from the numerator for GAR
	calculation (covered in the denominator)	70.170	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
	33 Financial and Non-financial undertakings 34 SMEs and NFCs (other than SMEs) not subject	61.541
	to NFRD disclosure obligations	61.541
35	Loans and advances	61.528
36	of which loans collateralised by
	commercial immovable property	0
37	of which building renovation loans	0
38	Debt securities	0
39	Equity instruments	14
	40 Non-EU country counterparties not subject to
41	NFRD disclosure obligations Loans and advances	0 0
42	Debt securities	0
43	Equity instruments	0
	44 Derivatives	3.689
	45 On demand interbank loans	561
	46 Cash and cash-related assets	171
	47 Other categories of assets
	(e.g. Goodwill, commodities etc.)	4.208
	48 Total GAR assets	122.668 7.225		655	0	3	68	63	19	0	0	0	0	0	0
	49 Assets not covered for GAR calculation 50 Central governments and Supranational	73.018
	issuers	1.183
51	Central banks exposure	13.928
52	Trading book	57.907
	53 Total assets	195.686 7.225		655	0	3	68	63	19	0	0	0	0	0	0
	Off-balance sheet exposures - Undertakings subject to NFRD disclosure obligations
	54 Financial guarantees	13	2	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
	55 Assets under management	78.215 1.620		716	0	86	380	38	4	0	4	16	8	0	0
56 57	Of which debt securities Of which equity instruments	41.513 36.224	917 703	419 297	0 0	75 11	199 181	12 25	4 0	0 0	4 0	12 4	8 0	0 0	0 0

	Circular economy				Pollution					Biodiversity and Ecosystems		TOTAL
		(CE)				(PPC)				(BIO)						(CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO)
		relevant sectors	Of which towards taxonomy			Of which towards taxonomy relevant sectors				relevant sectors	Of which towards taxonomy		Of which towards taxonomy relevant sectors
			(Taxonomy-eligible)			(Taxonomy-eligible)					(Taxonomy-eligible)				(Taxonomy-eligible)
(DKK million)			Of which				Of which				Of which				Of which
			environmentally sustainable				environmentally sustainable				environmentally sustainable				environmentally sustainable
			(Taxonomy-aligned) Of				Taxonomy-aligned) Of				(Taxonomy-aligned) Of				Of	(Taxonomy-aligned)
			which	Of			which	Of			which	Of			which	Of	Of
			Use of Pro	which ena			Use of Pro	which ena			Use of Pro	which ena			Use of Pro	which transi	which ena
			ceeds	bling			ceeds	bling			ceeds	bling			ceeds	tional	bling
GAR - Covered assets in both numerator and denominator
1 Loans and advances, debt securities and
equity instruments not HfT eligible for GAR calculation	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	7.288	673	0	3	68
2 Financial undertakings	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	577	86	0	3	3
3 Credit institutions 4 Loans and advances	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	408 408	35 35	0 0	3 3	0 0
5 Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
6 Equity instruments 7 Other financial corporations	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0	0	0	0	0	0	0 169	0 51	0 0	0	0 3
8 of which investment firms	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
9 Loans and advances 10 Debt securities, including UoP	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0
11 Equity instruments	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0	0		0
12 of which management companies	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
13 Loans and advances 14 Debt securities, including UoP	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0
15 Equity instruments	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0	0		0
16 of which insurance undertakings 17 Loans and advances	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	169 169	51 51	0 0	0 0	3 3
18 Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
19 Equity instruments 20 Non-financial undertakings	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0	0 0	0 65	0 65	0 0	0	0 65
21 Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	65	65	0	0	65
22 Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
23 Equity instruments 24 Households	0 0	0 0	0	0 0	0	0		0	0	0		0	0 6.646	0 523	0 0	0	0 0
25 of which loans collateralised by residential
immovable property 26 of which building renovation loans	0 0	0 0	0 0	0 0									5.619 0	523 0	0 0	0 0	0 0
27 of which motor vehicle loans													1.027	0	0	0	0
28 Local governments financing 29 Housing financing	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0
30 Other local government financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
31 Collateral obtained by taking possession: residential and commercial immovable
properties	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
32 Assets excluded from the numerator for GAR calculation (covered in the denominator)	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
33 Financial and Non-financial undertakings
34 SMEs and NFCs (other than SMEs) not subject
to NFRD disclosure obligations 35 Loans and advances
36 of which loans collateralised by
commercial immovable property 37 of which building renovation loans
38 Debt securities
39 Equity instruments 40 Non-EU country counterparties not subject to
NFRD disclosure obligations
41 Loans and advances 42 Debt securities
43 Equity instruments
44 Derivatives
45 On demand interbank loans 46 Cash and cash-related assets
47 Other categories of assets
(e.g. Goodwill, commodities etc.) 48 Total GAR assets	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	7.288	673	0	3	68
49 Assets not covered for GAR calculation
50 Central governments and Supranational issuers
51 Central banks exposure
52 Trading book 53 Total assets	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	7.288	673	0	3	68
Off-balance sheet exposures - Undertakings subject to NFRD disclosure obligations
54 Financial guarantees 55 Assets under management	0 203	0 7	0 0	0 4	0 105	0 4	0 0	0 4	0 7	0 0	0 0	0 0	2 3.208	- 748	0 0	- 86	- 396
56 Of which debt securities	58	0	0	0	54	4	0	4	0	0	0	0	1.295	440	0	75	208
57 Of which equity instruments	145	7	0	4	51	0	0	0	7	0	0	0	1.913	308	0	11	188

Template 1 – Assets for the calculation of GAR – Turnover

		31.12.2023
				Climate Change Mitigation					Climate Change Adaptation					Water and marine resources
					(CCM)				(CCA)				(WTR)
				Of which towards taxonomy	relevant sectors				Of which towards taxonomy relevant sectors				relevant sectors	Of which towards taxonomy
					(Taxonomy-eligible)				(Taxonomy-eligible)					(Taxonomy-eligible)
					Of which					Of which				Of which
	(DKK million)					environmentally				environmentally				environmentally
					sustainable					sustainable				sustainable
						(Taxonomy-aligned)				(Taxonomy-aligned)				Taxonomy-aligned)
					Of					Of				Of
					which	Of	Of			which	Of			which	Of
					Use of	which	which			Use of	which			Use of	which
		Total gross			Pro	transi	ena			Pro	ena			Pro	ena
		carrying amount			ceeds	tional	bling			ceeds	bling			ceeds	bling
	GAR - Covered assets in both numerator and denominator
	1 Loans and advances, debt securities and
	equity instruments not HfT eligible for
	GAR calculation	44.173 5.618		198	0	0	29	0	0	0	0	0	0	0	0
	2 Financial undertakings	30.808	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
3	Credit institutions	3.304	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
4	Loans and advances	1.005	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
5	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
6	Equity instruments	2.299	0	0		0	0	0	0		0	0	0		0
7	Other financial corporations	27.504	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
8	of which investment firms	23.584	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
9	Loans and advances	22.986	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
10	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
11 12	Equity instruments of which management companies	598 0	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0	0 0
13	Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
14	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
15	Equity instruments	0	0	0		0	0	0	0		0	0	0		0
16	of which insurance undertakings	3.920	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
17	Loans and advances	3.920	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
18	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
19	Equity instruments	0	0	0		0	0	0	0
	20 Non-financial undertakings	82	30	29	0	0	29	0	0	0	0	0	0	0	0
21	Loans and advances	82	30	29	0	0	29	0	0	0	0	0	0	0	0
22	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
23	Equity instruments	0	0	0		0	0	0	0		0	0	0		0
	24 Households	13.283 5.589		169	0	0	0	0	0	0	0
	25 of which loans collateralised by residential
	immovable property		5.298 5.298	169	0	0	0	0	0	0	0
26	of which building renovation loans	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
27	of which motor vehicle loans	1.809	291	0	0	0	0
	28 Local governments financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
29	Housing financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
30	Other local government financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
	31 Collateral obtained by taking possession: residential and commercial immovable
	properties	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
	32 Assets excluded from the numerator for GAR
	calculation (covered in the denominator)	62.216	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
	33 Financial and Non-financial undertakings	53.381
	34 SMEs and NFCs (other than SMEs) not subject
	to NFRD disclosure obligations	53.381
35	Loans and advances	53.354
36	of which loans collateralised by
	commercial immovable property	0
37	of which building renovation loans	0
38 39	Debt securities Equity instruments	0 27
	40 Non-EU country counterparties not subject to
	NFRD disclosure obligations	0
41	Loans and advances	0
42	Debt securities	0
43	Equity instruments	0
	44 Derivatives	4.721
	45 On demand interbank loans	381
	46 Cash and cash-related assets	200
	47 Other categories of assets
	(e.g. Goodwill, commodities etc.)	3.533
	48 Total GAR assets	106.389 5.618		198	0	0	29	0	0	0	0	0	0	0	0
	49 Assets not covered for GAR calculation	78.713
	50 Central governments and Supranational
	issuers	1.524
51	Central banks exposure	20.329
52	Trading book 53 Total assets	56.859 185.101 5.618		198	0	0	29	0	0	0	0	0	0	0	0
	Off-balance sheet exposures - Undertakings subject to NFRD disclosure obligations
	54 Financial guarantees	8.001	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
	55 Assets under management	17.007	47	91	0	4	56	0	1	0	1	0	0	0	0
56	Of which debt securities	13.461	29	68	0	3	39	0	1	0	1	0	0	0	0
57	Of which equity instruments	3.546	18	23	0	1	16	0	0	0	0	0	0	0	0

		Circular economy (CE) Of which towards taxonomy relevant sectors (Taxonomy-eligible)				Pollution (PPC) Of which towards taxonomy relevant sectors (Taxonomy-eligible)				Biodiversity and Ecosystems (BIO) Of which towards taxonomy relevant sectors (Taxonomy-eligible)			TOTAL (CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO) Of which towards taxonomy relevant sectors (Taxonomy-eligible)
(DKK million)			Of which environmentally sustainable				Of which environmentally sustainable				Of which environmentally sustainable				Of which environmentally sustainable
			(Taxonomy-aligned) Of which Use of Pro	Of which ena			Taxonomy-aligned) Of which Use of Pro	Of which ena			(Taxonomy-aligned) Of which Use of Pro	Of which ena			Of which Use of Pro	(Taxonomy-aligned) Of which transi	Of which ena
GAR - Covered assets in both numerator			ceeds	bling			ceeds	bling			ceeds	bling			ceeds	tional	bling
and denominator 1 Loans and advances, debt securities and equity instruments not HfT eligible for
GAR calculation 2 Financial undertakings	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	8.043 2.425	198 0	0 0	0 0	29 0
3 Credit institutions	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	1.214	0	0	0	0
4 Loans and advances 5 Debt securities, including UoP	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	360 0	0 0	0 0	0 0	0 0
6 Equity instruments	0	0		0	0	0		0	0	0		0	854	0	0		0
7 Other financial corporations 8 of which investment firms	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	1.211 0	0 0	0 0	0 0	0 0
9 Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
10 Debt securities, including UoP 11 Equity instruments	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0 0	0	0 0
12 of which management companies	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
13 Loans and advances 14 Debt securities, including UoP	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0
15 Equity instruments	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0	0		0
16 of which insurance undertakings 17 Loans and advances	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	1.211 1.211	0 0	0 0	0 0	0 0
18 Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
19 Equity instruments 20 Non-financial undertakings	0	0	0	0	0	0	0	0 0	0 0	0 0	0	0 0	0 30	0 29	0 0	0	0 29
21 Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	30	29	-	-	29
22 Debt securities, including UoP 23 Equity instruments	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0 0	0	0 0
24 Households	0	0	0	0									5.589	169	0	0	0
25 of which loans collateralised by residential immovable property	0	0	0	0									5.298	169	0	0	0
26 of which building renovation loans	0	0	0	0									-	0	0	0	0
27 of which motor vehicle loans 28 Local governments financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	291 0	- 0	0 0	0 0	0 0
29 Housing financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
30 Other local government financing 31 Collateral obtained by taking possession:	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
residential and commercial immovable properties	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
32 Assets excluded from the numerator for GAR
calculation (covered in the denominator) 33 Financial and Non-financial undertakings	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
34 SMEs and NFCs (other than SMEs) not subject to NFRD disclosure obligations
35 Loans and advances 36 of which loans collateralised by
commercial immovable property
37 of which building renovation loans 38 Debt securities
39 Equity instruments
40 Non-EU country counterparties not subject to NFRD disclosure obligations
41 Loans and advances
42 Debt securities 43 Equity instruments
44 Derivatives
45 On demand interbank loans 46 Cash and cash-related assets
47 Other categories of assets
(e.g. Goodwill, commodities etc.) 48 Total GAR assets	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	8.043	198	0	0	29
49 Assets not covered for GAR calculation 50 Central governments and Supranational
issuers
51 Central banks exposure 52 Trading book
53 Total assets	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	8.043	198	0	0	29
Off-balance sheet exposures - Undertakings subject to NFRD disclosure obligations 54 Financial guarantees	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	4	0	0	0	0
55 Assets under management	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	47	93	0	4	57
56 Of which debt securities 57 Of which equity instruments	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	29 18	69 23	0 0	3 1	40 17

Template 1 – Assets for the calculation of GAR – CapEx

		31.12.2024
						Climate Change Mitigation			Climate Change Adaptation			Water and marine resources
					(CCM)				(CCA)				(WTR)
						Of which towards taxonomy			Of which towards taxonomy				Of which towards taxonomy
					relevant sectors (Taxonomy-eligible)				relevant sectors (Taxonomy-eligible)			relevant sectors (Taxonomy-eligible)
					Of which					Of which				Of which
	(DKK million)					environmentally				environmentally				environmentally
					sustainable					sustainable				sustainable
						(Taxonomy-aligned)				(Taxonomy-aligned)				Taxonomy-aligned)
					Of which	Of	Of			Of which	Of			Of which	Of
					Use of	which	which			Use of	which			Use of	which
		Total gross			Pro	transi	ena			Pro	ena			Pro	ena
		carrying amount			ceeds	tional	bling			ceeds	bling			ceeds	bling
	GAR - Covered assets in both numerator
	and denominator 1 Loans and advances, debt securities and
	equity instruments not HfT eligible for
	GAR calculation	52.498 7.243		621	0	3	64	1	0	0	0	0	0	0	0
	2 Financial undertakings	39.393	506	35	0	3	1	0	0	0	0	0	0	0	0
3 4	Credit institutions Loans and advances	3.191 954	400 400	35 35	0 0	3 3	1 1	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0
5	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
6	Equity instruments	2.237	0	0							0	0	0		0
7	Other financial corporations	36.202	106	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
8	of which investment firms	30.536	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
9	Loans and advances	29.875	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
10 11	Debt securities, including UoP Equity instruments	- 661	0	0	0	0	0	0	0	0	0 0	0 0	0 0	0	0 0
12	of which management companies	184	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
13	Loans and advances	184	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
14	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
15	Equity instruments	0	0	0							0	0	0		0
16 17	of which insurance undertakings Loans and advances	5.483 5.483	106 106	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0
18	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
19	Equity instruments	0	0	0		0	0	0	0		0	0	0		0
	20 Non-financial undertakings	193	91	64	0	0	64	0	0	0	0	0	0	0	0
21	Loans and advances	193	91	64	0	0	64	0	0	0	0	0	0	0	0
22 23	Debt securities, including UoP Equity instruments	0 0	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0	0 0
	24 Households	12.911 6.646		523	0	0	0	0	0	0	0
	25 of which loans collateralised by residential
	immovable property		5.619 5.619	523	0	0	0	0	0	0	0
26	of which building renovation loans	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
27	of which motor vehicle loans 28 Local governments financing	0	2.186 1.027 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0	0	0	0	0	0	0	0
29	Housing financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
30	Other local government financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
	31 Collateral obtained by taking possession:
	residential and commercial immovable
	properties 32 Assets excluded from the numerator for GAR	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
	calculation (covered in the denominator)	70.170
	33 Financial and Non-financial undertakings	61.541
	34 SMEs and NFCs (other than SMEs) not subject
	to NFRD disclosure obligations	61.541
35 36	Loans and advances of which loans collateralised by	61.528
	commercial immovable property	0
37	of which building renovation loans	0
38	Debt securities	0
39	Equity instruments	14
	40 Non-EU country counterparties not subject to NFRD disclosure obligations	0
41	Loans and advances	0
42	Debt securities	0
43	Equity instruments	0
	44 Derivatives	3.689
	45 On demand interbank loans 46 Cash and cash-related assets	561 171
	47 Other categories of assets
	(e.g. Goodwill, commodities etc.)	4.208
	48 Total GAR assets	122.668 7.243		621	0	3	64	1	0	0	0	0	0	0	0
	49 Assets not covered for GAR calculation	73.018
	50 Central governments and Supranational issuers	1.183
51	Central banks exposure	13.928
52	Trading book	57.907
	53 Total assets	195.686 7.243		621	0	3	64	1	0	0	0	0	0	0	0
	Off-balance sheet exposures - Undertakings subject to NFRD disclosure obligations
	54 Financial guarantees 55 Assets under management	13 78.215 1.949	2	- 947	- -	- 108	- 458	- 99	- 33	- -	- 8	- 24	- 12	- -	- -
56	Of which debt securities	41.513	942	494	-	79	208	37	33	-	8	21	12	-	-
57	Of which equity instruments	36.224 1.007		453	-	29	250	62	-	-	-	4	-	-	-

		(CE)	Circular economy			Pollution (PPC)				(BIO)	Biodiversity and Ecosystems		TOTAL (CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO)
			Of which towards taxonomy			Of which towards taxonomy					Of which towards taxonomy			Of which towards taxonomy
			relevant sectors			relevant sectors				relevant sectors					relevant sectors
			(Taxonomy-eligible) Of which			(Taxonomy-eligible)	Of which				(Taxonomy-eligible) Of which				(Taxonomy-eligible) Of which
(DKK million)			environmentally				environmentally				environmentally				environmentally
			sustainable (Taxonomy-aligned)				sustainable Taxonomy-aligned)				sustainable (Taxonomy-aligned)				sustainable (Taxonomy-aligned)
			Of				Of				Of				Of
			which	Of			which	Of			which	Of			which	Of	Of
			Use of Pro	which ena			Use of Pro	which ena			Use of Pro	which ena			Use of Pro	which transi	which ena
			ceeds	bling			ceeds	bling			ceeds	bling			ceeds	tional	bling
GAR - Covered assets in both numerator and denominator
1 Loans and advances, debt securities and
equity instruments not HfT eligible for
GAR calculation 2 Financial undertakings	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	7.244 506	621 35	0 0	3 3	64 1
3 Credit institutions	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	401	35	0	3	1
4 Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	401	35	0	3	1
5 Debt securities, including UoP 6 Equity instruments	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0	0	0	0	0	0 0	0 0	0 0	0 0	0	0 0
7 Other financial corporations	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	106	0	0	0	0
8 of which investment firms	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
9 Loans and advances 10 Debt securities, including UoP	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0
11 Equity instruments	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0	0		0
12 of which management companies	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
13 Loans and advances 14 Debt securities, including UoP	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0
15 Equity instruments	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0	0		0
16 of which insurance undertakings	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	106	0	0	0	0
17 Loans and advances 18 Debt securities, including UoP	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	106 0	0 0	0 0	0 0	0 0
19 Equity instruments	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0	0		0
20 Non-financial undertakings	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	92	64	0	0	64
21 Loans and advances 22 Debt securities, including UoP	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	92 0	64 0	0 0	0 0	64 0
23 Equity instruments	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0	0		0
24 Households													6.646	523	0	0	0
25 of which loans collateralised by residential immovable property													5.619	523	0	0	0
26 of which building renovation loans													0	0	0	0	0
27 of which motor vehicle loans 28 Local governments financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	1.027 0	0 0	0 0	0 0	0 0
29 Housing financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
30 Other local government financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
31 Collateral obtained by taking possession: residential and commercial immovable
properties	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
32 Assets excluded from the numerator for GAR
calculation (covered in the denominator) 33 Financial and Non-financial undertakings
34 SMEs and NFCs (other than SMEs) not subject
to NFRD disclosure obligations
35 Loans and advances 36 of which loans collateralised by
commercial immovable property
37 of which building renovation loans
38 Debt securities 39 Equity instruments
40 Non-EU country counterparties not subject to
NFRD disclosure obligations 41 Loans and advances
42 Debt securities
43 Equity instruments
44 Derivatives 45 On demand interbank loans
46 Cash and cash-related assets
47 Other categories of assets
(e.g. Goodwill, commodities etc.) 48 Total GAR assets	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	7.244	621	0	3	64
49 Assets not covered for GAR calculation
50 Central governments and Supranational
issuers 51 Central banks exposure
52 Trading book
53 Total assets	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	7.244	621	0	3	64
Off-balance sheet exposures - Undertakings subject to NFRD disclosure obligations 54 Financial guarantees	-	-	-	-	-	-	-	-	-	-	-	-	2	-	-	-	-
55 Assets under management	149	4	-	-	65	4	-	4	4	-	-	-	3.444	1.003	-	108	474
56 Of which debt securities 57 Of which equity instruments	33 116	- 4	- -	- -	29 36	4 -	- -	4 -	- 4	- -	- -	- -	1.416 2.029	540 464	- -	79 29	224 250

Template 1 – Assets for the calculation of GAR – CapEx

		31.12.2023
						Climate Change Mitigation			Climate Change Adaptation			Water and marine resources
					(CCM)				(CCA)			(WTR) Of which towards taxonomy relevant sectors
						Of which towards taxonomy			Of which towards taxonomy
					relevant sectors				relevant sectors
					(Taxonomy-eligible) Of which				(Taxonomy-eligible)	Of which				(Taxonomy-eligible) Of which
	(DKK million)					environmentally				environmentally				environmentally
					sustainable					sustainable				sustainable
						(Taxonomy-aligned)				(Taxonomy-aligned)				Taxonomy-aligned)
					Of					Of				Of
					which	Of	Of			which	Of			which	Of
					Use of	which	which			Use of	which			Use of	which
		Total gross			Pro	transi	ena			Pro	ena			Pro	ena
		carrying amount			ceeds	tional	bling			ceeds	bling			ceeds	bling
	GAR - Covered assets in both numerator
	and denominator 1 Loans and advances, debt securities and
	equity instruments not HfT eligible for
	GAR calculation	44.173 5.618		196	0	0	27	0	0	0	0	0	0	0	0
	2 Financial undertakings	30.808	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
3	Credit institutions	3.304	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
4	Loans and advances	1.005	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
5	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
6	Equity instruments	2.299	0	0											0
7	Other financial corporations	27.504	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
8	of which investment firms	23.584	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
9 10	Loans and advances Debt securities, including UoP	22.986 -	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0
11	Equity instruments	598	0	0		0	0	0	0		0	0	0		0
12	of which management companies	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
13	Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
14	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
15	Equity instruments	0	0	0		0	0	0	0						0
16	of which insurance undertakings	3.920	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
17	Loans and advances	3.920	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
18	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
19	Equity instruments	0	0	0		0	0	0	0		0	0	0		0
	20 Non-financial undertakings	82	29	27	0	0	27	0	0	0	0	0	0	0	0
21	Loans and advances	82	29	27	0	0	27	0	0	0	0	0	0	0	0
22 23	Debt securities, including UoP Equity instruments	0 0	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0	0 0
	24 Households	13.283 5.589		169	0	0	0	0	0	0	0
	25 of which loans collateralised by residential
	immovable property		5.298 5.298	169	0	0	0	0	0	0	0
26	of which building renovation loans	-	-	0	0	0	0	0	0	0	0
27	of which motor vehicle loans	1.809	291	0	0	0	0
	28 Local governments financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
29	Housing financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
30	Other local government financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
	31 Collateral obtained by taking possession: residential and commercial immovable
	properties	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
	32 Assets excluded from the numerator for GAR
	calculation (covered in the denominator)	62.216
	33 Financial and Non-financial undertakings	53.381
	34 SMEs and NFCs (other than SMEs) not subject
	to NFRD disclosure obligations	53.381
35	Loans and advances	53.354
36	of which loans collateralised by
37	commercial immovable property of which building renovation loans	0 0
38	Debt securities	0
39	Equity instruments	27
	40 Non-EU country counterparties not subject to
	NFRD disclosure obligations	0
41	Loans and advances	0
42	Debt securities	0
43	Equity instruments	0
	44 Derivatives	4.721
	45 On demand interbank loans	381
	46 Cash and cash-related assets 47 Other categories of assets	200
	(e.g. Goodwill, commodities etc.)	3.533
	48 Total GAR assets	106.389 5.618		196	-	-	27	-	-	-	-	-	-	-	-
	49 Assets not covered for GAR calculation	78.713
	50 Central governments and Supranational
	issuers	1.524
51	Central banks exposure	20.329
52	Trading book	56.859
	53 Total assets	185.101 5.618		196	-	-	27	-	-	-	-	-	-	-	-
	Off-balance sheet exposures - Undertakings subject to NFRD disclosure obligations 54 Financial guarantees	8.001	-	-	-	-	-	-	-	-	-	-	-	-	-
	55 Assets under management	17.007	46	119		5	65	-	9		1
56	Of which debt securities	13.461	29	81		3	44	-	8		1
57	Of which equity instruments	3.546	17	38		2	21	-	0		0

			Circular economy				Pollution			Biodiversity and Ecosystems			TOTAL (CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO)
		(CE) Of which towards taxonomy relevant sectors				(PPC) Of which towards taxonomy relevant sectors				(BIO) Of which towards taxonomy relevant sectors			Of which towards taxonomy relevant sectors
		(Taxonomy-eligible)	Of which			(Taxonomy-eligible)	Of which			(Taxonomy-eligible)	Of which				(Taxonomy-eligible) Of which
(DKK million)			environmentally sustainable				environmentally sustainable				environmentally sustainable				environmentally sustainable
			(Taxonomy-aligned) Of				Taxonomy-aligned) Of				(Taxonomy-aligned) Of				Of	(Taxonomy-aligned)
			which Use of	Of which			which Use of	Of which			which Use of	Of which			which Use of	Of which	Of which
			Pro ceeds	ena bling			Pro ceeds	ena bling			Pro ceeds	ena bling			Pro ceeds	transi tional	ena bling
GAR - Covered assets in both numerator
and denominator 1 Loans and advances, debt securities and
equity instruments not HfT eligible for GAR calculation	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	8.045	196	0	0	29
2 Financial undertakings 3 Credit institutions	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	2.425 1.214	0 0	0 0	0 0	0 0
4 Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	360	0	0	0	0
5 Debt securities, including UoP 6 Equity instruments	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0	0 0	- 854	0 0	0 0	0	0 0
7 Other financial corporations 8 of which investment firms	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	1.211 0	0 0	0 0	0 0	0 0
9 Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
10 Debt securities, including UoP 11 Equity instruments	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0 0	0	0 0
12 of which management companies	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
13 Loans and advances 14 Debt securities, including UoP	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0
15 Equity instruments 16 of which insurance undertakings	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0	0 0	0 1.211	0 0	0 0	0	0 0
17 Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	1.211	0	0	0	0
18 Debt securities, including UoP 19 Equity instruments	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0 0	0	0 0
20 Non-financial undertakings 21 Loans and advances	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	31 31	27 27	0 0	0 0	27 27
22 Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
23 Equity instruments 24 Households	0 0	0 0	0	0 0	0	0		0	0	0		0	0 5.589	0 169	0 0	0	0 0
25 of which loans collateralised by residential
immovable property 26 of which building renovation loans	0 0	0 0	0 0	0 0									5.298 0	169 0	0 0	0 0	0 0
27 of which motor vehicle loans 28 Local governments financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	291 0	0 0	0 0	0 0	0 0
29 Housing financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
30 Other local government financing 31 Collateral obtained by taking possession:	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
residential and commercial immovable properties	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
32 Assets excluded from the numerator for GAR calculation (covered in the denominator)
33 Financial and Non-financial undertakings
34 SMEs and NFCs (other than SMEs) not subject to NFRD disclosure obligations
35 Loans and advances
36 of which loans collateralised by commercial immovable property
37 of which building renovation loans 38 Debt securities
39 Equity instruments
40 Non-EU country counterparties not subject to NFRD disclosure obligations
41 Loans and advances 42 Debt securities
43 Equity instruments
44 Derivatives 45 On demand interbank loans
46 Cash and cash-related assets 47 Other categories of assets
(e.g. Goodwill, commodities etc.)
48 Total GAR assets 49 Assets not covered for GAR calculation	-	-	-	-	-	-	-	-	-	-	-	-	8.045	196	-	-	29
50 Central governments and Supranational issuers
51 Central banks exposure
52 Trading book 53 Total assets	-	-	-	-	-	-	-	-	-	-	-	-	8.045	196	-	-	29
Off-balance sheet exposures - Undertakings subject to NFRD disclosure obligations 54 Financial guarantees	-	-	-	-	-	-	-	-	-	-	-	-	4	-	-	-	-
55 Assets under management													46	128		5	67
56 Of which debt securities 57 Of which equity instruments													29 17	89 38		3 2	45 22

Template 2 – GAR sector information – Turnover

			Climate Change Mitigation (CCM)				Climate Change Adaptation (CCA)			Water and marine resources (WTR)
Breakdown by sector			Non-Financial corporates (Subject to NFRD)		SMEs and other NFC not subject to NFRD		Non-Financial corporates (Subject to NFRD)		SMEs and other NFC not subject to NFRD		Non-Financial corporates (Subject to NFRD)		SMEs and other NFC not subject to NFRD
		[Gross] carrying amount		[Gross] carrying amount			[Gross] carrying amount		[Gross] carrying amount		[Gross] carrying amount	[Gross] carrying amount
	- NACE 4 digits level (code and label)
		(DKK	Of which environ mentally sustain able	(DKK	Of which environ mentally sustain able	(DKK	Of which environ mentally sustain able	(DKK	Of which environ mentally sustain able	(DKK	Of which environ mentally sustain able	(DKK	Of which environ mentally sustain able
		million)	(CCM)	million)	(CCM)	million)	(CCA)	million)	(CCA)	million)	(WTR)	million)	(WTR)
1	M72.19	66	65			0	0			0	0
2	G46.90	5	0			0	0			0	0
3	C11.07	114	0			0	0			0	0
4	G46.74	0	0			0	0			0	0
5	M70.10	9	0			0	0			0	0

Template 2 – GAR sector information – CapEx

			Climate Change Mitigation (CCM)				Climate Change Adaptation (CCA)			Water and marine resources (WTR)
Breakdown by sector - NACE 4 digits level (code and label)			Non-Financial corporates (Subject to NFRD)		SMEs and other NFC not subject to NFRD		Non-Financial corporates (Subject to NFRD)		SMEs and other NFC not subject to NFRD		Non-Financial corporates (Subject to NFRD)		SMEs and other NFC not subject to NFRD
		[Gross] carrying amount		[Gross] carrying amount			[Gross] carrying amount		[Gross] carrying amount		[Gross] carrying amount	[Gross] carrying amount
		(DKK million)	Of which environ mentally sustain able (CCM)	(DKK million)	Of which environ mentally sustain able (CCM)	(DKK million)	Of which environ mentally sustain able (CCA)	(DKK million)	Of which environ mentally sustain able (CCA)	(DKK million)	Of which environ mentally sustain able (WTR)	(DKK million)	Of which environ mentally sustain able (WTR)
1	M72.19	66	64			0	0			0	0
2	G46.90	5	0			0	0			0	0
3	C11.07	114	0			0	0			0	0
4	G46.74	0	0			0	0			0	0
5	M70.10	9	0			0	0			0	0

			Circular economy (CE)				Pollution (PPC)				Biodiversity and Ecosystems (BIO)			TOTAL (CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO)
			Non-Financial corporates (Subject to NFRD)		SMEs and other NFC not subject to NFRD		Non-Financial corporates (Subject to NFRD)		SMEs and other NFC not subject to NFRD		Non-Financial corporates (Subject to NFRD)		SMEs and other NFC not subject to NFRD		Non-Financial corporates (Subject to NFRD)		SMEs and other NFC not subject to NFRD
Breakdown by sector - NACE 4 digits level (code and label)		[Gross] carrying amount		[Gross] carrying amount		[Gross] carrying amount		[Gross] carrying amount		[Gross] carrying amount		[Gross] carrying amount		[Gross] carrying amount		[Gross] carrying amount
		(DKK million)	Of which environ mentally sustaina ble (CE)	(DKK million)	Of which environ mentally sustaina ble (CE)	(DKK million)	Of which environ mentally sustaina ble (PPC)	(DKK million)	Of which environ mentally sustaina ble (PPC)	(DKK million)	Of which environ mentally sustaina ble (BIO)	(DKK million)	Of which environ mentally sustaina ble (BIO)	(DKK million)	Of which environ mentally sustaina ble (CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO)	(DKK million)	Of which environ mentally sustaina ble (CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO)
1	M72.19	0	0			0	0			0	0			66	65
2	G46.90	0	0			0	0			0	0			5	0
3	C11.07	0	0			0	0			0	0			114	0
4	G46.74	0	0			0	0			0	0			0	0
5	M70.10	0	0			0	0			0	0			9	0

			Circular economy (CE)				Pollution (PPC)				Biodiversity and Ecosystems (BIO)					TOTAL (CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO)
		Non-Financial corporates NFC not subject (Subject to NFRD) to NFRD			SMEs and other		Non-Financial corporates (Subject to NFRD)		SMEs and other NFC not subject to NFRD		Non-Financial corporates (Subject to NFRD)		SMEs and other NFC not subject to NFRD		Non-Financial corporates (Subject to NFRD)		SMEs and other NFC not subject to NFRD
Breakdown by sector - NACE 4 digits level (code and label)		[Gross] carrying amount		[Gross] carrying amount		[Gross] carrying amount		[Gross] carrying amount		[Gross] carrying amount		[Gross] carrying amount		[Gross] carrying amount		[Gross] carrying amount
		(DKK million)	Of which environ mentally sustaina ble (CE)	(DKK million)	Of which environ mentally sustaina ble (CE)	(DKK million)	Of which environ mentally sustaina ble (PPC)	(DKK million)	Of which environ mentally sustaina ble (PPC)	(DKK million)	Of which environ mentally sustaina ble (BIO)	(DKK million)	Of which environ mentally sustaina ble (BIO)	(DKK million)	Of which environ mentally sustaina ble (CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO)	(DKK million)	Of which environ mentally sustaina ble (CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO)
1	M72.19	0	0			0	0			0	0			66	64
2	G46.90	0	0			0	0			0	0			5	0
3	C11.07	0	0			0	0			0	0			114	0
4	G46.74	0	0			0	0			0	0			0	0
5	M70.10	0	0			0	0			0	0			9	0

Template 3 – GAR KPI stock – Turnover

	31.12.2024		Climate Change Mitigation							Water and marine resources
			(CCM)					Climate Change Adaptation (CCA)		(WTR)

		Proportion of total covered assets funding taxonomy relevant sectors						Proportion of total covered assets		Proportion of total covered assets
								funding taxonomy relevant		funding taxonomy relevant
			(Taxonomy-eligible)					sectors (Taxonomy-eligible)				sectors (Taxonomy-eligible)
% (compared to total covered								Proportion of total				Proportion of total
assets in the denominator)			Proportion of total covered					covered assets				covered assets
			assets funding taxonomy relevant sectors					funding taxonomy relevant sectors				funding taxonomy relevant sectors
			(Taxonomy-aligned)					(Taxonomy-aligned)				(Taxonomy-aligned)
			Of					Of				Of
			which	Of	Of			which	Of			which	Of
			Use of	which	which			Use of	which			Use of	which
			Pro	transi	ena			Pro	ena			Pro	ena
			ceeds	tional	bling			ceeds	bling			ceeds	bling
GAR - Covered assets in both numerator
and denominator
1 Loans and advances, debt securities and equity instruments not HfT eligible for
GAR calculation	5,9	0,5	0	0,0	0,1	0,1	0,0	0	0	0	0	0	0
2 Financial undertakings	0,4	0,1	0	0,0	0,0	0,1	0,0	0	0	0	0	0	0
3 Credit institutions	0,3	0,0	0	0,0	0,0	0	0	0	0	0	0	0	0
4 Loans and advances	0,3	0,0	0	0,0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
5 Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
6 Equity instruments	0	0		0	0	0	0		0	0	0		0
7 Other financial corporations	0,1	0,0	0	0	0,0	0,1	0,0	0	0	0	0	0	0
8 of which investment firms	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
9 Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
10 Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
11 Equity instruments	0	0		0	0	0	0		0	0	0		0
12 of which management companies	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
13 Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
14 Debt securities, including UoP 15 Equity instruments	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0	0 0
16 of which insurance undertakings	0,1	0,0	0	0	0,0	0,1	0,0	0	0	0	0	0	0
17 Loans and advances	0,1	0,0	0	0	0,0	0,1	0,0	0	0	0	0	0	0
18 Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
19 Equity instruments	0	0		0	0	0	0		0	0	0		0
20 Non-financial undertakings	0,1	0,1	0	0	0,1	0	0	0	0	0	0	0	0
21 Loans and advances	0,1	0,1	0	0	0,1	0	0	0	0	0	0	0	0
22 Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
23 Equity instruments	0	0		0	0	0	0		0	0	0		0
24 Households	5,4	0,4	0	0	0	0	0	0	0
25 of which loans collateralised by residential
immovable property	4,6	0,4	0	0	0	0	0	0	0
26 of which building renovation loans	0	0	0	0	0	0	0	0	0
27 of which motor vehicle loans	0,8	0	0	0	0
28 Local governments financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
29 Housing financing 30 Other local government financing	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0
31 Collateral obtained by taking possession:
residential and commercial immovable
properties	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
32 Total assets	5,9	0,5	0	0,0	0,1	0,1	0,0	0	0	0	0	0	0

	Circular economy (CE)					Pollution (PPC)				(BIO)	Biodiversity and Ecosystems		TOTAL (CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO)
% (compared to total covered assets in the denominator)		relevant sectors (Taxonomy-eligible)	Proportion of total covered assets funding taxonomy Proportion of total covered assets funding taxonomy relevant sectors (Taxonomy-aligned) Of which Use of Pro	Of which ena		relevant sectors	Proportion of total covered assets funding taxonomy (Taxonomy-eligible) Proportion of total covered assets funding taxonomy relevant sectors (Taxonomy-aligned) Of which Use of Pro	Of which ena		relevant sectors (Taxonomy-eligible)	Proportion of total covered assets funding taxonomy Proportion of total covered assets funding taxonomy relevant sectors (Taxonomy-aligned) Of which Use of Pro	Of which ena		Proportion of total covered assets funding taxonomy relevant sectors	(Taxonomy-eligible) Of which Use of Pro	Proportion of total covered assets funding taxonomy relevant sectors (Taxonomy-aligned) Of which transi	Of which ena	Propor tion of total assets
			ceeds	bling			ceeds	bling			ceeds	bling			ceeds	tional	bling	covered
GAR - Covered assets in both numerator and denominator
1 Loans and advances, debt securities and
equity instruments not HfT eligible for
GAR calculation	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	5,9	0,5	0	0,0	0,1	26,8
2 Financial undertakings	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,5	0,1	0	0,0	0,0	20,1
3 Credit institutions	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,3	0,0	0	0,0	0,0	1,6
4 Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,3	0,0	0	0,0	0,0	0,5
5 Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
6 Equity instruments	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0	0		0	1,1
7 Other financial corporations	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,1	0,0	0	0	0,0	18,5
8 of which investment firms	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	15,6
9 Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	15,3
10 Debt securities, including UoP 11 Equity instruments	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0 0	0	0 0	0 0,3
12 of which management companies	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,1
13 Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,1
14 Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
15 Equity instruments	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0	0		0	0
16 of which insurance undertakings	0	0	0	0	0	0		0	0	0	0	0	0,1	0,0	0	0	0,0	2,8
17 Loans and advances	0	0	0	0	0	0		0	0	0	0	0	0,1	0,0	0	0	0,0	2,8
18 Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0		0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
19 Equity instruments	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0	0		0	0
20 Non-financial undertakings	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,1	0,1	0	0	0,1	0,1
21 Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,1	0,1	0	0	0,1	0,1
22 Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
23 Equity instruments 24 Households	0 0	0 0	0	0 0	0	0		0	0	0		0	0 5,4	0 0,4	0 0	0	0 0	0 6,6
25 of which loans collateralised by residential
immovable property	0	0	0	0									4,6	0,4	0	0	0	2,9
26 of which building renovation loans	0	0	0	0									0	0	0	0	0	0
27 of which motor vehicle loans													0,8	0	0	0	0	1,1
28 Local governments financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
29 Housing financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
30 Other local government financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
31 Collateral obtained by taking possession:
residential and commercial immovable
properties	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
32 Total assets	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	5,9	0,5	0	0,0	0,1	62,7

Template 3 – GAR KPI stock – Turnover

	31.12.2023
		Climate Change Mitigation								Water and marine resources
			(CCM)					Climate Change Adaptation (CCA)		(WTR)

		Proportion of total covered assets funding						Proportion of total covered assets		Proportion of total covered assets
		taxonomy relevant sectors						funding taxonomy relevant		funding taxonomy relevant
			(Taxonomy-eligible)					sectors (Taxonomy-eligible)			sectors (Taxonomy-eligible)
% (compared to total covered								Proportion of total				Proportion of total
assets in the denominator)				Proportion of total covered				covered assets				covered assets
			relevant sectors	assets funding taxonomy				funding taxonomy relevant sectors				funding taxonomy relevant sectors
				(Taxonomy-aligned)				(Taxonomy-aligned)				(Taxonomy-aligned)
			Of					Of				Of
			which	Of	Of			which	Of			which	Of
			Use of	which	which			Use of	which			Use of	which
			Pro	transi	ena			Pro	ena			Pro	ena
			ceeds	tional	bling			ceeds	bling			ceeds	bling
GAR - Covered assets in both numerator
and denominator 1 Loans and advances, debt securities and
equity instruments not HfT eligible for
GAR calculation	5,3	0,2	0	0	0,0	0	0	0	0	0	0	0	0
2 Financial undertakings	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
3 Credit institutions	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
4 Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
5 Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
6 Equity instruments	0	0		0	0	0	0		0	0	0		0
7 Other financial corporations	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
8 of which investment firms	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
9 Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
10 Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
11 Equity instruments	0	0		0	0	0	0		0	0	0		0
12 of which management companies	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
13 Loans and advances 14 Debt securities, including UoP	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0
15 Equity instruments	0	0		0	0	0	0		0	0	0		0
16 of which insurance undertakings	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
17 Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
18 Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
19 Equity instruments	0	0		0	0	0	0		0	0	0		0
20 Non-financial undertakings	0,0	0,0	0	0	0,0	0	0	0	0	0	0	0	0
21 Loans and advances	0,0	0,0	0	0	0,0	0	0	0	0	0	0	0	0
22 Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
23 Equity instruments	0	0		0	0	0	0		0	0	0		0
24 Households	5,3	0,2	0	0	0	0	0	0	0
25 of which loans collateralised by residential
immovable property	5,0	0,2	0	0	0	0	0	0	0
26 of which building renovation loans 27 of which motor vehicle loans	0 0,3	0 0	0 0	0 0	0 0	0	0	0	0
28 Local governments financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
29 Housing financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
30 Other local government financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
31 Collateral obtained by taking possession:
residential and commercial immovable
properties	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
32 Total assets	5,3	0,2	0	0	0,0	0	0	0	0	0	0	0	0

	Circular economy (CE)					Pollution (PPC)				(BIO)	Biodiversity and Ecosystems		TOTAL (CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO)
% (compared to total covered assets in the denominator)		relevant sectors	Proportion of total covered assets funding taxonomy (Taxonomy-eligible) Proportion of total covered assets funding taxonomy relevant sectors (Taxonomy-aligned) Of which Use of		relevant sectors	Proportion of total covered assets funding taxonomy (Taxonomy-eligible) Proportion of total covered assets funding taxonomy relevant sectors (Taxonomy-aligned) Of which Use of	Of which		relevant sectors (Taxonomy-eligible)	Proportion of total covered assets funding taxonomy Proportion of total covered assets funding taxonomy relevant sectors (Taxonomy-aligned) Of which Use of	Of which	Proportion of total covered assets funding taxonomy relevant sectors (Taxonomy-eligible) Proportion of total covered assets funding taxonomy relevant sectors (Taxonomy-aligned) Of which Of Use of			which	Of which	Propor tion of total
			Pro	which ena			Pro	ena			Pro	ena			Pro	transi	ena	assets
GAR - Covered assets in both numerator			ceeds	bling			ceeds	bling			ceeds	bling			ceeds	tional	bling	covered
and denominator
1 Loans and advances, debt securities and
equity instruments not HfT eligible for GAR calculation	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	7,6	0	0	0	0,0	23,9
2 Financial undertakings	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	2,3	0	0	0	0	16,6
3 Credit institutions	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	1,1	0	0	0	0	1,8
4 Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,3	0	0	0	0	0,5
5 Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
6 Equity instruments	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0,8	0	0		0	1,2
7 Other financial corporations	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	1,1	0	0	0	0	14,9
8 of which investment firms	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	12,7
9 Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	12,4
10 Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
11 Equity instruments	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0	0		0	0,3
12 of which management companies 13 Loans and advances	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0
14 Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
15 Equity instruments	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0	0		0	0
16 of which insurance undertakings	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	1,1	0	0	0	0	2,1
17 Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	1,1	0	0	0	0	2,1
18 Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
19 Equity instruments	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0	0		0	0
20 Non-financial undertakings	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,0	0,0	0	0	0,0	0,0
21 Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,0	0,0	0	0	0,0	0,0
22 Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
23 Equity instruments	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0	0		0	0
24 Households 25 of which loans collateralised by residential	0	0	0	0									5,3	0,2	0	0	0	7,2
immovable property	0	0	0	0									5,0	0,2	0	0	0	2,9
26 of which building renovation loans	0	0	0	0									0	0	0	0	0	0
27 of which motor vehicle loans													0,3	0	0	0	0	1,0
28 Local governments financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
29 Housing financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
30 Other local government financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
31 Collateral obtained by taking possession:
residential and commercial immovable
properties	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
32 Total assets	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	7,6	0,2	0	0	0,0	57,5

Template 3 – GAR KPI stock – CapEx

	31.12.2024
		Climate Change Mitigation								Water and marine resources
			(CCM)					Climate Change Adaptation (CCA)		(WTR)

		Proportion of total covered assets funding						Proportion of total covered assets		Proportion of total covered assets
		taxonomy relevant sectors (Taxonomy-eligible)						funding taxonomy relevant				funding taxonomy relevant
%								sectors (Taxonomy-eligible) Proportion of total		sectors (Taxonomy-eligible) Proportion of total
(compared to total covered				Proportion of total covered				covered assets				covered assets
assets in the denominator)				assets funding taxonomy				funding taxonomy				funding taxonomy
			relevant sectors					relevant sectors				relevant sectors
				(Taxonomy-aligned)				(Taxonomy-aligned)				(Taxonomy-aligned)
			Of					Of				Of
			which	Of	Of			which	Of			which	Of
			Use of	which	which			Use of	which			Use of	which
			Pro	transi	ena			Pro	ena			Pro	ena
GAR - Covered assets in both numerator			ceeds	tional	bling			ceeds	bling			ceeds	bling
and denominator
1 Loans and advances, debt securities and
equity instruments not HfT eligible for
GAR calculation	5,9	0,5	0	0,0	0,1	0,0	0	0	0	0	0	0	0
2 Financial undertakings	0,4	0,0	0	0,0	0,0	0,0	0	0	0	0	0	0	0
3 Credit institutions	0,3	0,0	0	0,0	0,0	0,0	0	0	0	0	0	0	0
4 Loans and advances	0,3	0,0	0	0,0	0,0	0,0	0	0	0	0	0	0	0
5 Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
6 Equity instruments	0	0		0	0	0	0		0	0	0		0
7 Other financial corporations	0,1	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	-	0
8 of which investment firms	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	-	0
9 Loans and advances 10 Debt securities, including UoP	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	- -	0 0
11 Equity instruments	0	0		0	0	0	0		0	0	0		0
12 of which management companies	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	-	0
13 Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	-	0
14 Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	-	0
15 Equity instruments	0	0		0	0	0	0		0	0	0		0
16 of which insurance undertakings	0,1	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	-	0
17 Loans and advances	0,1	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	-	0
18 Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	-	0
19 Equity instruments	0	0		0	0	0	0		0	0	0		0
20 Non-financial undertakings	0,1	0,1	0	0	0,1	0,0	0	0	0	0	0	0	0
21 Loans and advances 22 Debt securities, including UoP	0,1 0	0,1 0	0 0	0 0	0,1 0	0,0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0
23 Equity instruments	0	0		0	0	0	0		0	0	0		0
24 Households	5,4	0,4	0	0	0	0	0	0	0
25 of which loans collateralised by residential
immovable property	4,6	0,4	0	0	0	0	0	0	0
26 of which building renovation loans	0	0	0	0	0	0	0	0	0
27 of which motor vehicle loans	0,8	0	0	0	0
28 Local governments financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
29 Housing financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
30 Other local government financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
31 Collateral obtained by taking possession:
residential and commercial immovable properties	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
32 Total assets	5,9	0,5	0	0,0	0,1	0,0	0	0	0	0	0	0	0

		Circular economy (CE)				Pollution (PPC)				Biodiversity and Ecosystems (BIO)			TOTAL (CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO)
% (compared to total covered assets in the denominator)		relevant sectors (Taxonomy-eligible)	Proportion of total covered assets funding taxonomy Proportion of total covered assets funding taxonomy relevant sectors (Taxonomy-aligned) Of which Use of Pro	Of which ena		relevant sectors (Taxonomy-eligible)	Proportion of total covered assets funding taxonomy Proportion of total covered assets funding taxonomy relevant sectors (Taxonomy-aligned) Of which Use of Pro	Of which ena		Proportion of total covered assets funding taxonomy relevant sectors (Taxonomy-eligible)	Proportion of total covered assets funding taxonomy relevant sectors (Taxonomy-aligned) Of which Use of Pro	Of which ena		Proportion of total covered assets funding taxonomy relevant sectors	(Taxonomy-eligible) Proportion of total covered assets funding taxonomy relevant sectors (Taxonomy-aligned) Of which Use of Pro	Of which transi	Of which ena	Propor tion of total assets
			ceeds	bling			ceeds	bling			ceeds	bling			ceeds	tional	bling	covered
GAR - Covered assets in both numerator
and denominator
1 Loans and advances, debt securities and equity instruments not HfT eligible for
GAR calculation	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	5,9	0,5	0	0,0	0,1	26,8
2 Financial undertakings	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,4	0,0	0	0,0	0,0	20,1
3 Credit institutions	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,3	0,0	0	0,0	0,0	1,6
4 Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,3	0,0	0	0,0	0,0	0,5
5 Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
6 Equity instruments	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0	0		0	1,1
7 Other financial corporations	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,1	0	0	0	0	18,5
8 of which investment firms	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	15,6
9 Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	15,3
10 Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
11 Equity instruments	0	0		0	0	0		0	0	0		-	0	0	0		0	0,3
12 of which management companies 13 Loans and advances	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0,1 0,1
14 Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
15 Equity instruments	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0	0		0	0
16 of which insurance undertakings	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,1	0	0	0	0	2,8
17 Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,1	0	0	0	0	2,8
18 Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
19 Equity instruments	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0	0		0	0
20 Non-financial undertakings	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,1	0,1	0	0	0,1	0,1
21 Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,1	0,1	0	0	0,1	0,1
22 Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
23 Equity instruments	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0	0		0	0
24 Households 25 of which loans collateralised by residential	0	0	0	0									5,4	0,4	0	0	0	6,6
immovable property	0	0	0	0									4,6	0,4	0	0	0	2,9
26 of which building renovation loans	0	0	0	0									0	0	0	0	0	0
27 of which motor vehicle loans													0,8	0	0	0	0	1,1
28 Local governments financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
29 Housing financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
30 Other local government financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
31 Collateral obtained by taking possession:
residential and commercial immovable
properties	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
32 Total assets	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	5,9	0,5	-	0,0	0,1	62,7

Template 3 – GAR KPI stock – CapEx

		31.12.2023
			Climate Change Mitigation										Water and marine resources
				(CCM)					Climate Change Adaptation (CCA)			(WTR)

			Proportion of total covered assets funding						Proportion of total covered assets				Proportion of total covered assets
			taxonomy relevant sectors	(Taxonomy-eligible)					funding taxonomy relevant sectors (Taxonomy-eligible)				funding taxonomy relevant sectors (Taxonomy-eligible)
	%								Proportion of total				Proportion of total
	(compared to total covered				Proportion of total covered				covered assets				covered assets
	assets in the denominator)				assets funding taxonomy				funding taxonomy				funding taxonomy
				relevant sectors					relevant sectors				relevant sectors
					(Taxonomy-aligned)				(Taxonomy-aligned)				(Taxonomy-aligned)
				Of which	Of	Of			Of which	Of			Of which	Of
				Use of	which	which			Use of	which			Use of	which
				Pro	transi	ena			Pro	ena			Pro	ena
				ceeds	tional	bling			ceeds	bling			ceeds	bling
	GAR - Covered assets in both numerator
	and denominator 1 Loans and advances, debt securities and
	equity instruments not HfT eligible for
	GAR calculation	5,3	0,2	0	0	0,0	0	0	0	0	0	0	0	0
	2 Financial undertakings	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
3	Credit institutions	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
4	Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
5	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
6	Equity instruments	0	0							0	0	0
7 8	Other financial corporations of which investment firms	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0
9	Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
10	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
11	Equity instruments	0	0							0	0	0
12	of which management companies	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
13	Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
14	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
15 16	Equity instruments of which insurance undertakings	0 0	0 0	0	0	0	0	0	0	0 0	0 0	0 0	0	0
17	Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
18	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
19	Equity instruments	0	0		0	0	0	0		0	0	0
	20 Non-financial undertakings	0,0	0,0	0	0	0,0	0	0	0	0	0	0	0	0
21	Loans and advances	0,0	0,0	0	0	0,0	0	0	0	0	0	0	0	0
22	Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
23	Equity instruments 24 Households	0 5,3	0,2	0	0 0	0 0	0 0	0 0	0	0 0	0	0		0
	25 of which loans collateralised by residential
	immovable property	5,0	0,2	0	0	0	0	0	0	0
26	of which building renovation loans	0	0	0	0	0	0	0	0	0
27	of which motor vehicle loans	0,3	0	0	0	0
	28 Local governments financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
29	Housing financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
30	Other local government financing 31 Collateral obtained by taking possession:	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
	residential and commercial immovable
	properties	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
	32 Total assets	5,3	0,2	0,0	0,0	0,0	0,0	0,0	0,0	0,0	0,0	0,0	0,0	0,0

		Circular economy (CE)				Pollution (PPC)				(BIO)		Biodiversity and Ecosystems TOTAL (CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO)
% (compared to total covered assets in the denominator)		relevant sectors	Proportion of total covered assets funding taxonomy (Taxonomy-eligible) Proportion of total covered assets funding taxonomy relevant sectors (Taxonomy-aligned) Of which Use of	Of which		relevant sectors	Proportion of total covered assets funding taxonomy (Taxonomy-eligible) Proportion of total covered assets funding taxonomy relevant sectors (Taxonomy-aligned) Of which Use of	Of which		Proportion of total covered assets funding taxonomy relevant sectors (Taxonomy-eligible)	Proportion of total covered assets funding taxonomy relevant sectors (Taxonomy-aligned) Of which Use of	Of which		Proportion of total covered assets funding taxonomy relevant sectors	(Taxonomy-eligible) Of which Use of	Proportion of total covered assets funding taxonomy relevant sectors (Taxonomy-aligned) Of which	Of which	Propor tion of total
			Pro ceeds	ena bling			Pro ceeds	ena bling			Pro ceeds	ena bling			Pro ceeds	transi tional	ena bling	assets covered
GAR - Covered assets in both numerator
and denominator
1 Loans and advances, debt securities and equity instruments not HfT eligible for
GAR calculation	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	7,6	0,2	0	0	0,0	23,9
2 Financial undertakings	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	2,3	0	0	0	0	16,6
3 Credit institutions	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	1,1	0	0	0	0	1,8
4 Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,3	0	0	0	0	0,5
5 Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0		0	0	0	0	0
6 Equity instruments								0	0	0		0	0,8	0	0		0	1,2
7 Other financial corporations	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	1,1	0	0	0	0	14,9
8 of which investment firms	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	12,7
9 Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	12,4
10 Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
11 Equity instruments 12 of which management companies	0	0	0	0	0	0	0	0 0	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0 0	0	0 0	0,3 0
13 Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
14 Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
15 Equity instruments								0	0	0		0	0	0	0			0
16 of which insurance undertakings	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	1,1	0	0	0	0	2,1
17 Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	1,1	0	0	0	0	2,1
18 Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
19 Equity instruments								0	0	0		0	0	0	0			0
20 Non-financial undertakings	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,0	0,0	0	0	0,0	0,0
21 Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,0	0,0	0	0	0,0	0,0
22 Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
23 Equity instruments 24 Households	0 0	0 0	0	0 0	0	0		0	0	0		0	0 5,3	0 0,2	0 0	0	0	0 7,2
25 of which loans collateralised by residential
immovable property	0	0	0	0									5,0	0,2	0	0	0	2,9
26 of which building renovation loans	0	0	0	0									0	0	0	0	0	0
27 of which motor vehicle loans													0,3	0	0	0	0	1,0
28 Local governments financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
29 Housing financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
30 Other local government financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
31 Collateral obtained by taking possession:
residential and commercial immovable
properties 32 Total assets	0 0,0	0 0,0	0 0,0	0 0,0	0 0,0	0 0,0	0 0,0	0 0,0	0 0,0	0 0,0	0 0,0	0 0,0	0 7,6	0 0,2	0 0,0	0 0,0	0 0,0	0 57,5

Template 4 – GAR KPI flow – Turnover

	31.12.2024
		Climate Change Mitigation										Water and marine resources
			(CCM)					Climate Change Adaptation (CCA)			(WTR)

		Proportion of total covered assets funding						Proportion of total covered assets				Proportion of total covered assets
		taxonomy relevant sectors						funding taxonomy relevant				funding taxonomy relevant
			(Taxonomy-eligible)					sectors (Taxonomy-eligible)				sectors (Taxonomy-eligible)
%								Proportion of total				Proportion of total
(compared to total covered			Proportion of total covered					covered assets				covered assets
assets in the denominator)			assets funding taxonomy					funding taxonomy				funding taxonomy
			relevant sectors					relevant sectors				relevant sectors
			(Taxonomy-aligned)					(Taxonomy-aligned)				(Taxonomy-aligned)
			Of					Of				Of
			which	Of	Of			which	Of			which	Of
			Use of	which	which			Use of	which			Use of	which
			Pro	transi	ena			Pro	ena			Pro	ena
GAR - Covered assets in both numerator			ceeds	tional	bling			ceeds	bling			ceeds	bling
and denominator
1 Loans and advances, debt securities and
equity instruments not HfT eligible for
GAR calculation	8,5	0,8	0	0,0	0,1	0,2	0,1	0	0	0	0	0	0
2 Financial undertakings	1,6	0,2	0	0,0	0,0	0,2	0,1	0	0	0	0	0	0
3 Credit institutions	1,3	0,1	0	0,0	0,0	0	0	0	0	0	0	0	0
4 Loans and advances	1,3	0,1	0	0,0	0,0	0	0	0	0	0	0	0	0
5 Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
6 Equity instruments	0	0		0	0	0	0		0	0	0		0
7 Other financial corporations	0,3	0,1	0	0	0,0	0,2	0,1	0	0	0	0	0	0
8 of which investment firms	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
9 Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
10 Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
11 Equity instruments	0	0		0	0	0	0		0	0	0		0
12 of which management companies	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
13 Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
14 Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
15 Equity instruments 16 of which insurance undertakings	0 0,3	0 0,1	0	0 0	0 0,0	0 0,2	0 0,1	0	0 0	0 0	0 0	0	0 0
17 Loans and advances	0,3	0,1	0	0	0,0	0,2	0,1	0	0	0	0	0	0
18 Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
19 Equity instruments	0	0		0	0	0	0		0	0	0		0
20 Non-financial undertakings	0,1	0,1	0	0	0,1	0	0	0	0	0	0	0	0
21 Loans and advances	0,1	0,1	0	0	0,1	0	0	0	0	0	0	0	0
22 Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
23 Equity instruments	0	0		0	0	0	0		0	0	0		0
24 Households	6,9	0,5	0	0	0	0	0	0	0
25 of which loans collateralised by residential
immovable property	4,5	0,5	0	0	0	0	0	0	0
26 of which building renovation loans	0	0	0	0	0	0	0	0	0
27 of which motor vehicle loans	2,4	0	0	0	0
28 Local governments financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
29 Housing financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
30 Other local government financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
31 Collateral obtained by taking possession:
residential and commercial immovable properties
32 Total assets	0 8,5	0 0,8	0 0	0 0,0	0 0,1	0 0,2	0 0,1	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0

		Circular economy (CE)				Pollution (PPC)				Biodiversity and Ecosystems (BIO)			TOTAL (CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO)
% (compared to total covered assets in the denominator)		relevant sectors	Proportion of total covered assets funding taxonomy (Taxonomy-eligible) Proportion of total covered assets funding taxonomy relevant sectors (Taxonomy-aligned) Of which	Of		relevant sectors	Proportion of total covered assets funding taxonomy (Taxonomy-eligible) Proportion of total covered assets funding taxonomy relevant sectors (Taxonomy-aligned) Of which	Of		Proportion of total covered assets funding taxonomy relevant sectors (Taxonomy-eligible)	Proportion of total covered assets funding taxonomy relevant sectors (Taxonomy-aligned) Of which	Of		Proportion of total covered assets funding taxonomy relevant sectors	(Taxonomy-eligible) relevant sectors Of which	Proportion of total covered assets funding taxonomy (Taxonomy-aligned) Of	Of	Pro portion
			Use of Pro	which ena			Use of Pro	which ena			Use of Pro	which ena			Use of Pro	which transi	which ena	of new assets
GAR - Covered assets in both numerator			ceeds	bling			ceeds	bling			ceeds	bling			ceeds	tional	bling	covered
and denominator
1 Loans and advances, debt securities and
equity instruments not HfT eligible for GAR calculation	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	8,7	0,9	0	0,0	0,1	100,0
2 Financial undertakings	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	1,8	0,3	0	0,0	0,0	87,8
3 Credit institutions	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	1,3	0,1	0	0,0	0,0	2,9
4 Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	1,3	0,1	0	0,0	0,0	2,9
5 Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
6 Equity instruments	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0	0		0	0
7 Other financial corporations	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,5	0,2	0	0	0,0	84,9
8 of which investment firms	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	69,0
9 Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	69,0
10 Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
11 Equity instruments	0	0		0	0	0						0	0	0	0		0	0
12 of which management companies 13 Loans and advances	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0,2 0,2
14 Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
15 Equity instruments	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0	0		-	0
16 of which insurance undertakings	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,5	0,2	0	0	0,0	15,7
17 Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,5	0,2	0	0	0,0	15,7
18 Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
19 Equity instruments	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0	0		0	0
20 Non-financial undertakings	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,1	0,1	0	0	0,1	0,1
21 Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,1	0,1	0	0	0,1	0,1
22 Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
23 Equity instruments 24 Households	0 0	0 0	0	0 0	0	0		0	0	0		0	0 6,9	0 0,5	0 0	0	0 0	0 12,1
25 of which loans collateralised by residential
immovable property	0	0	0	0									4,5	0,5	0	0	0	4,5
26 of which building renovation loans	0	0	0	0									0	0	0	0	0	0
27 of which motor vehicle loans													2,4	0	0	0	0	3,0
28 Local governments financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
29 Housing financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
30 Other local government financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
31 Collateral obtained by taking possession:
residential and commercial immovable properties	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
32 Total assets	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	8,7	0,9	0	0,0	0,1	100,0

Template 4 – GAR KPI flow – CapEx

	31.12.202
		Climate Change Mitigation										Water and marine resources
			(CCM)					Climate Change Adaptation (CCA)			(WTR)

		Proportion of total covered assets funding						Proportion of total covered assets		Proportion of total covered assets
		taxonomy relevant sectors						funding taxonomy relevant				funding taxonomy relevant
			(Taxonomy-eligible)					sectors (Taxonomy-eligible)				sectors (Taxonomy-eligible)
%								Proportion of total				Proportion of total
(compared to total covered				Proportion of total covered				covered assets				covered assets
assets in the denominator)				assets funding taxonomy				funding taxonomy				funding taxonomy
			relevant sectors					relevant sectors				relevant sectors
				(Taxonomy-aligned)				(Taxonomy-aligned)				(Taxonomy-aligned)
			Of					Of				Of
			which	Of	Of			which	Of			which	Of
			Use of Pro	which transi	which ena			Use of Pro	which ena			Use of Pro	which ena
			ceeds	tional	bling			ceeds	bling			ceeds	bling
GAR - Covered assets in both numerator
and denominator
1 Loans and advances, debt securities and
equity instruments not HfT eligible for
GAR calculation	8,5	0,8	0	0,0	0,1	0,2	0,1	0	0	0	0	0	0
2 Financial undertakings	1,6	0,2	0	0,0	0,0	0,2	0,1	0	0,0	0	0	0	0
3 Credit institutions	1,2	0,1	0	0,0	0,0	0,0	0	0	0	0	0	0	0
4 Loans and advances	1,2	0,1	0	0,0	0,0	0,0	0	0	0	0	0	0	0
5 Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
6 Equity instruments	0	0		0	0	0	0		0	0	0		0
7 Other financial corporations	0,3	0,1	0	0	0,0	0,2	0,1	0	0,0	0	0	0	0
8 of which investment firms	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
9 Loans and advances 10 Debt securities, including UoP	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0	0 0
11 Equity instruments	0	0		0	0	0	0		0	0	0		0
12 of which management companies	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
13 Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
14 Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
15 Equity instruments	0	0		0	0	0	0		0	0	0		0
16 of which insurance undertakings	0,3	0,1	0	0	0,0	0,2	0,1	0	0,0	0	0	0	0
17 Loans and advances	0,3	0,1	0	0	0,0	0,2	0,1	0	0,0	0	0	0	0
18 Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
19 Equity instruments	0	0		0	0	0	0		0	0	0		0
20 Non-financial undertakings	0,1	0,1	0	0	0,1	0,0	0	0	0	0	0	0	0
21 Loans and advances	0,1	0,1	0	0	0,1	0,0	0	0	0	0	0	0	0
22 Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
23 Equity instruments	0	0		0	0	0	0		0	0	0		0
24 Households	6,9	0,5	0	0	0	0	0	0	0
25 of which loans collateralised by residential immovable property	4,5	0,5	0	0	0	0	0	0	0
26 of which building renovation loans	0	0	0	0	0	0	0	0	0
27 of which motor vehicle loans	2,4	0	0	0	0
28 Local governments financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
29 Housing financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
30 Other local government financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
31 Collateral obtained by taking possession:
residential and commercial immovable
properties	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
32 Total assets	8,5	0,8	0	0,0	0,1	0,2	0,1	0	0	0	0	0	0

		Circular economy (CE)				Pollution (PPC)				Biodiversity and Ecosystems (BIO)			TOTAL (CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO)
% (compared to total covered assets in the denominator)		relevant sectors (Taxonomy-eligible)	Proportion of total covered assets funding taxonomy Proportion of total covered assets funding taxonomy relevant sectors (Taxonomy-aligned) Of which Use of	Of which		relevant sectors	Proportion of total covered assets funding taxonomy (Taxonomy-eligible) Proportion of total covered assets funding taxonomy relevant sectors (Taxonomy-aligned) Of which Use of	Of which		Proportion of total covered assets funding taxonomy relevant sectors (Taxonomy-eligible)	Proportion of total covered assets funding taxonomy relevant sectors (Taxonomy-aligned) Of which Use of	Of which			Proportion of total covered assets funding taxonomy relevant sectors (Taxonomy-eligible) Proportion of total covered assets funding taxonomy relevant sectors (Taxonomy-aligned) Of which Use of	Of which	Of which	Pro portion of new
			Pro ceeds	ena bling			Pro ceeds	ena bling			Pro ceeds	ena bling			Pro ceeds	transi tional	ena bling	assets covered
GAR - Covered assets in both numerator
and denominator 1 Loans and advances, debt securities and
equity instruments not HfT eligible for
GAR calculation	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	8,8	0,9	0	0,0	0,1	100,0
2 Financial undertakings	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	1,8	0,3	0	0,0	0,0	87,8
3 Credit institutions	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	1,2	0,1	0	0,0	0,0	2,9
4 Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	1,2	0,1	0	0,0	0,0	2,9
5 Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
6 Equity instruments	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0	0		0	0
7 Other financial corporations	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,6	0,2	0	0,0	0,0	84,9
8 of which investment firms	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	69,0
9 Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	69,0
10 Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
11 Equity instruments 12 of which management companies	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0 0	0	0 0	0 0,2
13 Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,2
14 Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
15 Equity instruments	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0	0		0	0
16 of which insurance undertakings	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,6	0,2	0	0	0,0	15,7
17 Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,6	0,2	0	0	0,0	15,7
18 Debt securities, including UoP	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
19 Equity instruments	0	0		0	0	0		0	0	0		0	0	0	0		0	0
20 Non-financial undertakings	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,1	0,1	0	0	0,1	0,1
21 Loans and advances	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0,1	0,1	0	0	0,1	0,1
22 Debt securities, including UoP 23 Equity instruments	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0	0 0	0 0	0 0	0 0	0	0 0	0 0
24 Households	0	0	0	0									6,9	0,5	0	0	0	12,1
25 of which loans collateralised by residential
immovable property	0	0	0	0									4,5	0,5	0	0	0	4,5
26 of which building renovation loans	0	0	0	0									0	0	0	0	0	0
27 of which motor vehicle loans													2,4	0	0	0	0	3,0
28 Local governments financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
29 Housing financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
30 Other local government financing	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
31 Collateral obtained by taking possession:
residential and commercial immovable properties	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
32 Total assets	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	8,8	0,9	0	0,0	0,1	100,0

Template 5 – KPI off-balance sheet exposures – Stock – Turnover

Template 5 – KPI off-balance sheet exposures – Stock – CapEx

	31.12.2024
			Climate Change Mitigation				Climate Change Adaptation			Water and marine resources
			(CCM)				(CCA)			(WTR)
							Proportion of total covered			Proportion of total covered
			Proportion of total covered assets				assets funding taxonomy			assets funding taxonomy
			funding taxonomy relevant sectors					relevant sectors		relevant sectors
			(Taxonomy-eligible)				(Taxonomy-eligible)			(Taxonomy-eligible)
%								Proportion of total				Proportion of total
(compared to total covered			Proportion of total covered			covered assets funding					covered assets funding
assets in the denominator)			assets funding taxonomy					taxonomy relevant				taxonomy relevant
			relevant sectors					sectors				sectors
			(Taxonomy-aligned)					(Taxonomy-aligned)				(Taxonomy-aligned)
			Of					Of				Of
			which	Of	Of			which	Of			which	Of
			Use of	which	which			Use of	which			Use of	which
			Pro	transi	ena			Pro	ena			Pro	ena
			ceeds	tional	bling			ceeds	bling			ceeds	bling
1 Financial guarantees (FinGuar KPI)	17,4	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
2 Assets under management (AuM KPI)	2,5	1,2	0	0,1	0,6	0,1	0,0	0	0,0	0,0	0,0	0	0

	Circular economy						Pollution			Biodiversity and Ecosystems			TOTAL
	(CE)						(PPC)				(BIO)		(CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO)
		Proportion of total covered					Proportion of total covered
		assets funding taxonomy					assets funding taxonomy			Proportion of total covered as					Proportion of total covered assets
		relevant sectors					relevant sectors			sets funding taxonomy relevant					funding taxonomy relevant sectors
		(Taxonomy-eligible)					(Taxonomy-eligible)			sectors (Taxonomy-eligible)					(Taxonomy-eligible)
%			Proportion of total				Proportion of total				Proportion of total
(compared to total covered		covered assets funding					covered assets funding				covered assets funding				Proportion of total covered
assets in the denominator)			taxonomy relevant				taxonomy relevant				taxonomy relevant				assets funding taxonomy
			sectors				sectors				sectors				relevant sectors
			(Taxonomy-aligned)				(Taxonomy-aligned)				(Taxonomy-aligned)				(Taxonomy-aligned)
			Of				Of				Of				Of
			which	Of			which	Of			which	Of			which	Of	Of
			Use of	which			Use of	which			Use of	which			Use of	which	which
			Pro	ena			Pro	ena			Pro	ena			Pro	transi	ena
			ceeds	bling			ceeds	bling			ceeds	bling			ceeds	tional	bling
1 Financial guarantees (FinGuar KPI)	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	17,4	0	0	0	0
2 Assets under management (AuM KPI)	0,3	0,0	0	0,0	0,1	0,0	0	0,0	0,0	0	0	0	4,1	1,0	0	0,1	0,5

		Circular economy					Pollution			Biodiversity and Ecosystems			TOTAL
	(CE)					(PPC)				(BIO)			(CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO)
	Proportion of total covered assets funding taxonomy relevant sectors						Proportion of total covered
							assets funding taxonomy			Proportion of total covered as			Proportion of total covered assets
							relevant sectors			sets funding taxonomy relevant			funding taxonomy relevant sectors
		(Taxonomy-eligible)					(Taxonomy-eligible)			sectors (Taxonomy-eligible)					(Taxonomy-eligible)
%			Proportion of total				Proportion of total				Proportion of total
(compared to total covered		covered assets funding					covered assets funding				covered assets funding					Proportion of total covered
assets in the denominator)			taxonomy relevant				taxonomy relevant				taxonomy relevant					assets funding taxonomy
			sectors				sectors				sectors				relevant sectors
			(Taxonomy-aligned)				(Taxonomy-aligned)				(Taxonomy-aligned)					(Taxonomy-aligned)
			Of				Of				Of				Of
			which	Of			which	Of			which	Of			which	Of	Of
			Use of	which			Use of	which			Use of	which			Use of	which	which
			Pro	ena			Pro	ena			Pro	ena			Pro	transi	ena
			ceeds	bling			ceeds	bling			ceeds	bling			ceeds	tional	bling
1 Financial guarantees (FinGuar KPI)	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	17,4	0	0	0	0
2 Assets under management (AuM KPI)	0,2	0,0	0	-	0,1	0,0	0	0,0	0,0	0	0	0	4,4	1,3	0	0,1	0,6

Template 5 – KPI off-balance sheet exposures – Flow – Turnover

Template 5 – KPI off-balance sheet exposures – Flow – CapEx

	31.12.2024
			Climate Change Mitigation					Climate Change Adaptation		Water and marine resources
			(CCM)					(CCA)		(WTR)
								Proportion of total covered		Proportion of total covered
			Proportion of total covered assets					assets funding taxonomy		assets funding taxonomy
			funding taxonomy relevant sectors					relevant sectors		relevant sectors
			(Taxonomy-eligible)					(Taxonomy-eligible)		(Taxonomy-eligible)
%						Proportion of total						Proportion of total
(compared to total covered			Proportion of total covered					covered assets funding				covered assets funding
assets in the denominator)			assets funding taxonomy					taxonomy relevant				taxonomy relevant
				relevant sectors		sectors
			(Taxonomy-aligned)					(Taxonomy-aligned)				(Taxonomy-aligned)
			Of					Of				Of
			which	Of	Of			which	Of			which	Of
			Use of	which	which			Use of	which			Use of	which
			Pro	transi	ena			Pro	ena			Pro	ena
			ceeds	tional	bling			ceeds	bling			ceeds	bling
1 Financial guarantees (FinGuar KPI)	22,0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
2 Assets under management (AuM KPI)	10,5	2,2	0	0,2	0,7	0,3	0,1	0	0,0	0,0	0	0	0

	Circular economy						Pollution			Biodiversity and Ecosystems			TOTAL
	(CE)						(PPC)				(BIO)		(CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO)
		Proportion of total covered					Proportion of total covered
		assets funding taxonomy					assets funding taxonomy			Proportion of total covered as					Proportion of total covered assets
		relevant sectors					relevant sectors			sets funding taxonomy relevant					funding taxonomy relevant sectors
		(Taxonomy-eligible)					(Taxonomy-eligible)			sectors (Taxonomy-eligible)					(Taxonomy-eligible)
%			Proportion of total				Proportion of total				Proportion of total
(compared to total covered		covered assets funding					covered assets funding				covered assets funding				Proportion of total covered
assets in the denominator)			taxonomy relevant				taxonomy relevant				taxonomy relevant				assets funding taxonomy
			sectors				sectors				sectors				relevant sectors
			(Taxonomy-aligned)				(Taxonomy-aligned)				(Taxonomy-aligned)				(Taxonomy-aligned)
			Of				Of				Of				Of
			which	Of			which	Of			which	Of			which	Of	Of
			Use of	which			Use of	which			Use of	which			Use of	which	which
			Pro	ena			Pro	ena			Pro	ena			Pro	transi	ena
			ceeds	bling			ceeds	bling			ceeds	bling			ceeds	tional	bling
1 Financial guarantees (FinGuar KPI)	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	22,0	0	0	0	0
2 Assets under management (AuM KPI)	0,3	0,0	0	0,0	0,1	0	0	0	0	0	0	0	12,7	1,9	0	0,1	0,5

		Circular economy					Pollution				Biodiversity and Ecosystems				TOTAL
		(CE)				(PPC)					(BIO)					(CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO)
		Proportion of total covered					Proportion of total covered
		assets funding taxonomy					assets funding taxonomy				Proportion of total covered as					Proportion of total covered assets
	relevant sectors			relevant sectors							sets funding taxonomy relevant		funding taxonomy relevant sectors
	(Taxonomy-eligible)			(Taxonomy-eligible)			sectors (Taxonomy-eligible)			(Taxonomy-eligible)
%			Proportion of total				Proportion of total				Proportion of total
(compared to total covered		covered assets funding					covered assets funding				covered assets funding					Proportion of total covered
assets in the denominator)			taxonomy relevant				taxonomy relevant				taxonomy relevant					assets funding taxonomy
			sectors				sectors				sectors					relevant sectors
			(Taxonomy-aligned)				(Taxonomy-aligned)				(Taxonomy-aligned)					(Taxonomy-aligned)
			Of				Of				Of				Of
			which	Of			which	Of			which	Of			which	Of	Of
			Use of	which			Use of	which			Use of	which			Use of	which	which
			Pro	ena			Pro	ena			Pro	ena			Pro	transi	ena
			ceeds	bling			ceeds	bling			ceeds	bling			ceeds	tional	bling
1 Financial guarantees (FinGuar KPI)	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	22,0	0	0	0	0
2 Assets under management (AuM KPI)	0,2	0	0	0	0,1	0	0	0	0	0	0	0	12,7	2,3	0	0,2	0,7

Qualitative disclosures for asset managers, credit institutions, investment firms and insurance and reinsurance undertakings

At 31 December 2024

The disclosure of quantitative KPIs shall be accompanied by the following qualitative information to support the financial undertakings' explanations and markets' understanding of these KPIs:

1	Kontekstspecifikke oplysninger, som underbygger de kvantitative indikatorer, herunder anvendelsesområdet for aktiver og aktiviteter, der er omfattet af KPI'erne, oplysninger om datakilder og begrænsninger	Sydbank offentliggør en konsolideret årsrapport og bæredygtighedsrapportering. Opgørelsen over økonomiske aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, omfatter således Sydbank koncernen (se note vedr. koncernoversigt). Der laves særskilte KPI'er for de finansielle datterselskaber, herunder Sydbank, Syd Fund Management og Coop Bank. Opgørelsen over økonomiske aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificer ingssystemet, er udarbejdet med udgangspunkt i Kommissionens delegerede forordning 2021/2178 og dennes bilag V og VI, der præciserer indholdet af rapporteringen for kreditinstitutter. Opgørelsen er baseret på Sydbanks rapportering iht. Kommissionens gennemførelsesforordning 2021/451 (FINREP), bankens privatudlån til bolig og biler, investeringsaktiviteter samt allerede offentliggjorte taksonomirapporteringer fra de af bankens erhvervskunder og finansielle modparter, der er underlagt taksonomirapportering. Opgørelsen for privatkunder er baseret på boliglån, hvori Sydbank har pant. Opgørelsen af andelen af boliglån differentierer mellem boliger bygget før og efter 31. december 2020, hvilket er i overensstemmelse med taksonomiforordningens tekniske screeningkriterier. Privatudlån til finansiering af biler betragtes ligeledes som værende omfattet af taksonomien, hvis finansieringsaftalen er indgået efter 31. december 2021, jf. afsnit 1.2.1.3.ii) i den delegerede forordnings bilag V. Sydbanks investeringsaktiviteter findes både på og udenfor bankens balance. Investeringsaktiviteterne på balancen, herunder bankens puljer, opgøres under handelsbeholdningen og indgår dermed ikke i GAR. Investeringsaktiviteterne udenfor balancen, opgjort under 'Aktiver under forvaltning', udgøres af Sydbanks diskretionære porteføljeplejeprodukter, investeringsforeningen Coop Opsparing og investeringsforeningen Sydinvest under Syd Fund Managements forvaltning. Eksponeringer mod såkaldte 'exchange traded funds' og fonde uden for Sydinvest, samt købsordre foretaget i Sydbanks diskretionære porteføljeplejeprodukter og i investeringsforeningen Coop Opsparing indgår ikke i opgørelsen for strømme, dvs. nye køb for investeringsaktiviteter foretaget i løbet af regnskabsåret. Sydbanks GAR ligger for regnskabsåret 2024 på et lavt niveau, hvilket bl.a. kan forklares med begrænsninger i adgangen til dokumentation og data. Sydbanks primære kundesegment er små- og mellemstore virksomheder, hvilket medfører, at en stor del af Sydbanks erhvervskunder ikke indgår i opgørelsen. Rapporteringen i henhold til taksonomiforordningen har tydeliggjort væsentligheden af bankens fortsatte arbejde med ESG-data med henblik på , at bankens udlån og investeringsaktiviteter i fremtiden kan kvalificeres som miljømæssigt bæredygtige i henhold til taksonomien.
2	Redegørelser for arten af og målene med økonomiske aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassifi ceringssystemet, og for udviklingen i de økonomiske aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassifi ceringssystemet, over tid, med udgangspunkt i andet gennemførelsesår, idet der skelnes mellem henholdsvis forretnings-, metode- og datarelaterede elementer	Den samlede GAR for Sydbank er for regnskabsåret 2024 på 0,5%. Sammenlignet med regnskabsåret 2023, hvor Sydbank første gang opgjorde GAR, ligger GAR for regnskabsåret 2024 på et højere niveau. Udviklingen er primært drevet af mere granuleret data for bankens udlån til privatboliger, samt mere omfangsrig rapportering fra Sydbanks erhvervskunder og finansielle modparter, der er underlagt krav om taksonomirapportering. I tillæg til opgørelsen af GAR har Sydbank miljømål for udlån, investeringer og egen drift. Formålet med disse miljømål er at nedbringe Sydbanks CO2e-aftryk for scope 1, 2 og 3. Læs mere om miljømålene i afsnittet "E - Miljøoplysninger".
3	Beskrivelse af overensstemmelsen med forordning (EU) 2020/852 i forbindelse med den finansielle virksom heds forretningsstrategi, produktudformningsprocess er og dialog med kunder og modparter	Sydbank har i år offentliggjort en ny strategi for perioden 2025-2027. ESG indgår som ét af fem komponenter i Syd banks strategi, med fokus på at ESG skal integreres i kerneforretningen med henblik på langsigtet værdiskabelse og stærkt omdømme. For at sikre denne ambition, vil Sydbank investere ansvarligt for at bidrage til en bæredygtig sam fundsudvikling, integrere ESG meningsfuldt i kundedialogen, udvide ESG-datagrundlag i vurderingen af ESG-risici i kreditvurderingen og understøtte finansieringen af den grønne omstilling ved at tilbyde grønne låneprodukter. Grønne låneprodukter skal være i overensstemmelse med bankens Green Bond Framework. Sydbank har i år opdateret Green Bond Frameworket, med en ambition om at sikre overensstemmelse til taksonomiens tekniske screeningkriterier. Sydbanks grønne låneprodukter er dog ikke i overensstemmelse med taksonomiens klassificeringssystem, da banken har udeladt en vurdering af kriterierne om ikke at gøre væsentlig skade på andre miljømål. Disse kriterier stiller høje dokumentationskrav i långivningsprocessen, som Sydbank endnu ikke vil stille overfor vores kunder. Det er ambitionen, at bankens rådgivere er klædt på til at gå i dialog med kunderne om den bæredygtige omstilling. Sydbanks erhvervsrådgivere skal fx have dialog med kunderne om ESG-forhold samt forholde sig til en ESG-score for kunden i nye låneindstillinger. I sin investeringsrådgivning og risikoafdækning tager Sydbank højde for kundernes ønsker om, hvorvidt en andel af kundernes investering skal være i overensstemmelse med klassificeringssystemet under taksonomiforordningen.
4	For kreditinstitutter, som ikke er bundet af kravet om at offentliggøre kvantitative oplysninger om handelsek sponeringer, kvalitative oplysninger om handelsbe holdningers overensstemmelse med forordning (EU) 2020/852, herunder den overordnede sammensæt ning, konstaterede tendenser, mål og politik"	Sydbank er bundet af kravet om at offentliggøre kvantitative oplysninger om handelseksponeringer iht. forordning 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, artikel 94, stk. 1.
5	Yderligere eller supplerende oplysninger, som under bygger den finansielle virksomheds strategier og den vægt, som finansiering af økonomiske aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, udgør af deres samlede virksomhed.	De vægtede KPI'er for Sydbanks finansielle datterselskaber fremgår af tabellen nedenfor. De vægtede KPI'er er beregnet med afsæt i totale aktiver for de enkelte datterselskaber. Der er ingen aktiver i overensstemmelse med EU taksonomiens klassificeringssystem i datterselskaberne Coop Bank og Syd Fund Management.
			Total assets	Proportion of total asstes	KPI turnover based	KPI CapEx based	KPI turnover based weighted	KPI CapEx based weighted
		Sydbank (solo)	(mio kr.) 190.452	(pct.) 98	(pct.) 0,56	(pct.) 0,51	(pct.) 0,55	(pct.) 0,50
		Coop Bank	3.513	2	0	0	0	0

Total 194.171 100

Syd Fund Management 206 0 0 0 0 0

Average KPI 0,55 0,50

188 Årsrapp ort 2024

Template 1 – Nuclear and fossil gas related activities

At 31 December 2024
	Nuclear energy related activities
1	"The undertaking carries out, funds or has exposures to research, development, demonstration and deployment of innovative electricity generation facilities that produce energy from nuclear processes with minimal waste from the fuel cycle."	No
2	"The undertaking carries out, funds or has exposures to construction and safe operation of new nuclear installations to produce electricity or process heat, including for the purposes of district heating or industrial processes such as hydrogen prod"	No
3	"The undertaking carries out, funds or has exposures to safe operation of existing nuclear installations that produce electricity or process heat, including for the purposes of district heating or industrial processes such as hydrogen production from nuclear energy, as well as their safety upgrades."	No
	Fossil gas realted activities
4	"The undertaking carries out, funds or has exposures to construction or operation of electricity generation facilities that produce electricity using fossil gaseous fuels."	No
5	"The undertaking carries out, funds or has exposures to construction, refurbishment, and operation of combined heat/cool and power generation facilities using fossil gaseous fuels."	No

6 "The undertaking carries out, funds or has exposures to construction, refurbishment and operation of heat generation facilities that produce heat/cool using fossil gaseous fuels" No

Ledelsespåtegning

Vi har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for Sydbank A/S for regnskabsåret 1. januar-31. december 2024.

Koncernregnskabet udarbejdes efter IFRS Accounting Standards som godkendt af EU, og årsregnskabet (for banken) udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningens krav, herunder lov om finansiel virksomhed. Koncernregnskabet udarbejdes herudover i overensstemmelse med danske oplysningskrav for børsnoterede finansielle selskaber.

Koncernregnskabet og årsregnskabet giver efter vores opfattelse et retvisende billede af koncernens og bankens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2024 samt af resultatet af koncernens og selskabets aktiviteter og koncernens pengestrømme for 2024.

Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en retvisende redegørelse for udviklingen i koncernens og bankens aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, koncernen og banken påvirkes af.

Endvidere er bæredygtighedsrapporteringen, som er en del af ledelsesberetningen, i alle væsentlige henseender udarbejdet i overensstemmelse med kapitel 13 i lov om finansiel virksomhed, og de regler, der er udstedt i medfør heraf, herunder at European Sustainability Reporting Standards (ESRS) er overholdt, samt at den af ledelsen gennemførte proces til identifikation af de oplysninger, der rapporteres i bæredygtighedsrapporteringen, er i overensstemmelse med beskrivelsen i Væsentlighedsvurdering, og at oplysningerne i bæredygtighedsrapporteringens Miljøafsnit overholder Artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 "Taksonomiforordningen".

Året 2024 markerer den første implementering af bæredygtighedsrapportering i henhold til kapitel 13 i lov om finansiel virksomhed i forhold til krav i ESRS. Der forventes at blive udstedt mere klar vejledning og praksis på forskellige områder i de kommende år. Desuden indeholder bæredygtighedsrapporteringen fremadrettede udsagn baseret på offentliggjorte antagelser om begivenheder, der kan forekomme i fremtiden og eventuelle fremtidige handlinger fra bankens side. De faktiske resultater vil sandsynligvis være anderledes, da fremtidige begivenheder ofte ikke indtræder som forventet.

Det er vores opfattelse, at årsrapporten for Sydbank A/S for regnskabsåret 1. januar-31. december 2024 identificeret som "Sydbank-2024-12-31-da.zip" i al væsentlighed er udarbejdet i overensstemmelse med ESEF-forordningen.

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.

Aabenraa, den 26. februar 2025

	Direktion
Mark Luscombe (Adm. direktør)	Jørn Adam Møller	Stig Westergaard
	Bestyrelse
Lars Mikkelgaard-Jensen (Formand)	Ellen Trane Nørby (Næstformand)	Janne Moltke-Leth
Susanne Schou	Gitte Poulsen	Jon Stefansson
Henrik Hoffmann	Søren Holm	Carsten Andersen
Jarl Oxlund	Jørn Krogh Sørensen	Pia Wrang

Revisionspåtegning

Den uafhængige revisors revisionspåtegning

Til aktionærerne i Sydbank A/S

Revisionspåtegning på regnskabet

Konklusion

Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet giver et retvisende billede af koncernens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2024 samt af resultatet af koncernens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2024 i overensstemmelse med IFRS Accounting Standards som godkendt af EU og yderligere krav i lov om finansiel virksomhed.

Det er endvidere vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af bankens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2024 samt af resultatet af bankens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2024 i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed.

Vores konklusion er konsistent med vores revisionsprotokollat til revisionsudvalget og bestyrelsen.

Hvad har vi revideret

Sydbank A/S' koncernregnskab for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2024 omfatter resultatopgørelse, totalindkomstopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse og noter, herunder oplysning om anvendt regnskabspraksis.

Sydbank A/S' årsregnskab for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2024 omfatter resultatopgørelse, totalindkomstopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter, herunder oplysning om anvendt regnskabspraksis.

Samlet refereret til som "regnskabet".

Grundlag for konklusion

Vi udførte vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision (ISA) og de yderligere krav, der er gældende i Danmark. Vores ansvar ifølge disse standarder og krav er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit Revisors ansvar for revisionen af regnskabet.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Uafhængighed

Vi er uafhængige af koncernen i overensstemmelse med International Ethics Standards Board for Accountants' internationale retningslinjer for revisorers etiske adfærd (IESBA

Code) og de yderligere etiske krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i overensstemmelse med disse krav og IESBA Code.

Efter vores bedste overbevisning er der ikke udført forbudte ikke-revisionsydelser som omhandlet i artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) nr. 537/2014.

Valg

Vi blev første gang valgt som revisor for Sydbank A/S den 25. marts 2021 for regnskabsåret 2021.

Vi er genvalgt årligt ved generalforsamlingsbeslutning i en samlet sammenhængende opgaveperiode på fire år frem til og med regnskabsåret 2024.

Centrale forhold ved revisionen

Centrale forhold ved revisionen er de forhold, der efter vores faglige vurdering var mest betydelige ved vores revision af regnskabet for 2024. Disse forhold blev behandlet som led i vores revision af regnskabet som helhed og udformningen af vores konklusion herom. Vi afgiver ikke nogen særskilt konklusion om disse forhold.

Centralt forhold ved revisionen

Nedskrivninger på udlån

Udlån måles til amortiseret kostpris med fradrag af nedskrivninger.

Nedskrivninger på udlån er ledelsens bedste skøn over de forventede tab på udlån pr. balancedagen. Der henvises til den detaljerede beskrivelse af anvendt regnskabspraksis i note 1 i regnskabet.

Som følge af den geopolitiske og makroøkonomiske situation med risiko for økonomisk afmatning har ledelsen indregnet et betydeligt tillæg til nedskrivningerne på udlån i form af et regnskabsmæssigt skøn ("ledelsesmæssigt skøn"). Konsekvenserne af den geopolitiske og makroøkonomiske situation for bankens kunder er i væsentligt omfang uafklarede, hvorfor der er en forøget skønsmæssig usikkerhed om opgørelsen af nedskrivningsbehovet.

Nedskrivninger på udlån er et centralt fokusområde, fordi det regnskabsmæssige skøn i sin natur er komplekst og påvirket af subjektivitet og dermed forbundet med høj grad af skønsmæssig usikkerhed.

Følgende områder er centrale for opgørelse af nedskrivninger på udlån:

• Fastlæggelse af kreditklassifikation.

Den uafhængige revisors revisionspåtegning

De modelbaserede nedskrivninger i stadie 1 og 2, herunder ledelsens fastlæggelse af modelvariable tilpasset bankens udlånsportefølje.
Bankens forretningsgange for at sikre fuldstændigheden i registrering af udlån, der er kreditforringede (stadie 3) eller med betydelig stigning i kreditrisikoen (stadie 2).
Væsentligste forudsætninger og skøn anvendt af ledelsen i nedskrivningsberegningerne, herunder principper for vurdering af forskellige udfald af kundens økonomiske situation (scenarier) samt for vurdering af sikkerhedsværdier på bl.a. ejendomme, som indgår i nedskrivningsberegningerne.
Ledelsens vurdering af forventede kredittab pr. statusdagen som følge af mulige ændringer af forhold, som ikke indgår i de modelberegnede eller individuelt vurderede nedskrivninger (ledelsesmæssigt skøn), herunder især konsekvenserne af den geopolitiske og makroøkonomiske udvikling for bankens kunder.

Der henvises til regnskabets note 2 "Regnskabsmæssige skøn og vurderinger", note 14 "Nedskrivninger på udlån mv." og note 18 "Udlån" hvor forhold, der kan påvirke nedskrivninger på udlån, er beskrevet.

Hvordan vi har behandlet det centrale forhold ved revisionen

Vi gennemgik og vurderede de nedskrivninger, der er indregnet i resultatopgørelsen i 2024 og i balancen 31. december 2024.

Vi udførte risikovurderingshandlinger med henblik på at opnå en forståelse af it-systemer, forretningsgange og relevante kontroller vedrørende opgørelse af nedskrivninger på udlån. For kontrollerne vurderede vi, om de var designet og implementeret til effektivt at adressere risikoen for væsentlig fejlinformation. For udvalgte kontroller, som vi planlagde at basere os på, testede vi, om de var udført på konsistent basis.

Vi vurderede den af banken anvendte nedskrivningsmodel. Herunder vurderede og testede vi bankens fastlæggelse af modelvariable og opgørelse af modelbaserede nedskrivninger i stadie 1 og 2.

Vi gennemgik og vurderede bankens validering af de metoder, som anvendes for opgørelse af forventede kredittab, samt de tilrettelagte forretningsgange, der er etableret for at sikre, at kreditforringede udlån i stadie 3 og svage stadie 2 udlån identificeres og registreres rettidigt.

Vi vurderede og testede de af banken anvendte principper

for fastlæggelse af nedskrivningsscenarier samt for måling af sikkerhedsværdier på bl.a. ejendomme, der indgår i nedskrivningsberegninger på kreditforringede udlån og udlån med betydelige svaghedstegn (svage stadie 2 udlån).

For en stikprøve af kreditforringede udlån i stadie 3 og svage stadie 2 udlån testede vi nedskrivningsberegningerne og anvendte data til underliggende dokumentation.

For en stikprøve af øvrige udlån foretog vi vores egen vurdering af stadie og kreditklassifikation. Dette omfattede en stikprøve målrettet større udlån samt udlån med generelt forøgede risici.

Vi gennemgik og udfordrede de væsentlige forudsætninger, som ligger til grund for det ledelsesmæssige skøn over forventede kredittab, der ikke indgår i de modelberegnede eller individuelt vurderede nedskrivninger ud fra vores kendskab til porteføljen, brancher og de aktuelle konjunkturer. Vi havde herunder særlig fokus på bankens opgørelse af de ledelsesmæssige skøn til afdækning af forventede kredittab som følge af den geopolitiske og makroøkonomiske situation.

Vi vurderede, om de forhold, der kan påvirke nedskrivninger på udlån, var passende oplyst.

Udtalelse om ledelsesberetningen

Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen. Vores konklusion om regnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen, og vi udtrykker som led i revisionen ingen form for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen.

I tilknytning til vores revision af regnskabet er det vores ansvar at læse ledelsesberetningen og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent med regnskabet eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation.

Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder krævede oplysninger i henhold til lov om finansiel virksomhed. Dette omfatter ikke kravene i kapitel 13 i lov om finansiel virksomhed vedrørende bæredygtighedsrapportering, som er omfattet af den særskilte erklæring med begrænset sikkerhed herom.

Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med koncernregnskabet og årsregnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse med kravene i lov om finansiel virksomhed,

Revisionspåtegning

Den uafhængige revisors revisionspåtegning

bortset fra kravene i kapitel 13 i lov om finansiel virksomhed vedrørende bæredygtighedsrapportering, jf. ovenfor. Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen.

Ledelsens ansvar for regnskabet

Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et koncernregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med IFRS Accounting Standards som godkendt af EU og yderligere krav i lov om finansiel virksomhed og for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et regnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.

Ved udarbejdelsen af regnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere koncernens og bankens evne til at fortsætte driften; at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant; samt at udarbejde regnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere koncernen eller banken, indstille driften eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette.

Revisors ansvar for revisionen af regnskabet

Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om regnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med ISA og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger, som brugerne træffer på grundlag af regnskabet.

Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med ISA og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under revisionen. Herudover:

• Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i regnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger som reaktion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol.

Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke for at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af koncernens og bankens interne kontrol.
Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige.
Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af regnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift er passende, samt om der på grundlag af det opnåede revisionsbevis er væsentlig usikkerhed forbundet med begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om koncernens og bankens evne til at fortsætte driften. Hvis vi konkluderer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre opmærksom på oplysninger herom i regnskabet eller, hvis sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklusioner er baseret på det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for vores revisionspåtegning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog medføre, at koncernen og banken ikke længere kan fortsætte driften.
Tager vi stilling til den samlede præsentation, struktur og indhold af regnskabet, herunder noteoplysningerne, samt om regnskabet afspejler de underliggende transaktioner og begivenheder på en sådan måde, at der gives et retvisende billede heraf.
Planlægger og udfører vi revisionen for at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis vedrørende de konsoliderede finansielle oplysninger for virksomhederne eller forretningsenhederne som grundlag for at udforme en konklusion om koncernregnskabet og årsregnskabet. Vi er ansvarlige for at lede, føre tilsyn med og gennemgå det udførte revisionsarbejde til brug for koncernrevisionen. Vi er eneansvarlige for vores revisionskonklusion.

Vi kommunikerer med den øverste ledelse om blandt andet det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen.

Vi afgiver også en udtalelse til den øverste ledelse om, at vi har opfyldt relevante etiske krav vedrørende uafhængighed, og oplyser den om alle relationer og andre forhold, der med rimelighed kan tænkes at påvirke vores uafhængighed og,

Den uafhængige revisors revisionspåtegning

hvor dette er relevant, anvendte sikkerhedsforanstaltninger eller handlinger foretaget for at eliminere trusler.

Med udgangspunkt i de forhold, der er kommunikeret til den øverste ledelse, fastslår vi, hvilke forhold der var mest betydelige ved revisionen af regnskabet for den aktuelle periode og dermed er centrale forhold ved revisionen. Vi beskriver disse forhold i vores revisionspåtegning, medmindre lov eller øvrig regulering udelukker, at forholdet offentliggøres.

Erklæring om overholdelse af ESEF-forordningen

Som et led i revisionen af regnskabet for Sydbank A/S har vi udført handlinger med henblik på at udtrykke en konklusion om, hvorvidt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2024, med filnavnet Sydbank-2024-12-31-da. zip, er udarbejdet i overensstemmelse med EU-Kommissionens delegerede forordning 2019/815 om det fælles elektroniske rapporteringsformat (ESEF-forordningen), som indeholder krav til udarbejdelse af en årsrapport i XHT-ML-format og iXBRL-opmærkning af koncernregnskabet inklusive noter.

Ledelsen har ansvaret for at udarbejde en årsrapport, som overholder ESEF-forordningen, herunder:

Udarbejdelse af årsrapporten i XHTML-format,
Udvælgelse og anvendelse af passende iXBRL-tags, herunder udvidelser til ESEF-taksonomien og forankring heraf til elementer i taksonomien, for finansiel information, som kræves opmærket, med udøvelse af skøn hvor nødvendigt,
At sikre konsistens mellem iXBRL-opmærket data og det menneskeligt læsbare koncernregnskab, og

• For den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde en årsrapport, som overholder ESEF-forordningen.

Vores ansvar er, baseret på det opnåede bevis, at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsrapporten i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med ESEF-forordningen, og at udtrykke en konklusion. Arten, omfanget og den tidsmæssige placering af de valgte handlinger afhænger af revisors faglige vurdering, herunder vurdering af risikoen for væsentlige afvigelser fra kravene i ESEF-forordningen, uanset om disse skyldes besvigelser eller fejl. Handlingerne omfatter:

Kontrol af, om årsrapporten er udarbejdet i XHTML-format,
Opnåelse af en forståelse af bankens proces for iXBRL-opmærkning og af den interne kontrol vedrørende opmærkningsprocessen,
Vurdering af fuldstændigheden af iXBRL-opmærkningen af koncernregnskabet inklusive noter,
Vurdering af, hvorvidt anvendelse af iXBRL-elementer fra ESEF-taksonomien og bankens oprettelse af udvidelser til taksonomien er passende, når relevante elementer i ESEF-taksonomien ikke er identificeret,
Vurdering af forankringen af udvidelser til elementer i ESEF-taksonomien, og
Afstemning af iXBRL-opmærket data med det reviderede koncernregnskab.

Det er vores opfattelse, at årsrapporten for Sydbank A/S for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2024, med filnavnet Sydbank-2024-12-31-da.zip, i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med ESEF-forordningen.

Herning, den 26. februar 2025

PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 3377 1231

Per Rolf Larssen

statsautoriseret revisor mne24822

Erklæring på bæredygtighedsrapporteringen

Den uafhængige revisors erklæring med begrænset sikkerhed på bæredygtighedsrapporteringen

Til Sydbank A/S' interessenter

Konklusion med begrænset sikkerhed

Vi har udført en erklæringsopgave med begrænset sikkerhed på bæredygtighedsrapporteringen for Sydbank A/S ("koncernen") som inkluderet i ledelsesberetningen ("bæredygtighedsrapporteringen"), side 43-79, for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2024.

Baseret på de udførte handlinger og det opnåede bevis er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os anledning til at konkludere, at bæredygtighedsrapporteringen ikke i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med kapitel 13 i lov om finansiel virksomhed, herunder:

at European Sustainability Reporting Standards (ESRS) er overholdt, herunder at den af ledelsen gennemførte proces til identifikation af de oplysninger, der rapporteres i bæredygtighedsrapporten ("Processen"), er i overensstemmelse med beskrivelsen i afsnittet Processen for dobbelt væsentlighedsvurdering; og
at oplysningerne i bæredygtighedsrapporteringens om Rapportering under taksonomiforordningens artikel 8 i afsnittet om Miljøoplysninger overholder artikel 8 i EU-forordning 2020/852 ("Taksonomiforordningen").

Grundlag for konklusion

Vi har udført vores erklæringsopgave med begrænset sikkerhed i henhold til ISAE 3000 (ajourført) "Andre erklæringsopgaver med sikkerhed end revision eller review af historiske finansielle oplysninger" ("ISAE 3000 (ajourført)") og yderligere krav gældende i Danmark.

Arten og den tidsmæssige placering af de handlinger, der udføres ved erklæringsopgaver med begrænset sikkerhed, er forskellig, og omfanget heraf er mindre end de handlinger, der udføres ved en erklæringsopgave med høj grad af sikkerhed. Som følge heraf er den grad af sikkerhed, der er for erklæringsopgaver med begrænset sikkerhed, betydeligt mindre end den sikkerhed, der ville være opnået, hvis der var udført en erklæringsopgave med høj grad af sikkerhed.

Det er vores opfattelse, at det opnåede bevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Vores ansvar ifølge denne standard er nærmere beskrevet i erklæringens afsnit "Revisors ansvar for erklæringsopgaven".

Vores uafhængighed og kvalitetsstyring

Vi er uafhængige af koncernen i overensstemmelse med International Ethics Standards Board for Accountants' internationale retningslinjer for revisorers etiske adfærd (IESBA Code) og de yderligere etiske krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse krav og IESBA Code.

Vores firma anvender International Standard on Quality Management 1, som kræver, at vi designer, implementerer og driver et kvalitetsstyringssystem, herunder politikker eller procedurer vedrørende overholdelse af etiske krav, faglige standarder, gældende lov og øvrig regulering.

Ledelsens ansvar for bæredygtighedsrapporteringen

Ledelsen har ansvaret for at designe og implementere en proces til identifikation af de oplysninger, der er rapporteret i bæredygtighedsrapporteringen i henhold til ESRS og for at give oplysning om denne Proces som inkluderet i bæredygtighedsrapporteringens afsnit Processen for dobbelt væsentlighedsanalyse. Dette ansvar omfatter:

forståelse af, i hvilken kontekst Koncernens aktiviteter og forretningsforbindelser foregår, og opnåelse af en forståelse af de interessenter, der påvirkes heraf,
identifikation af faktiske og potentielle indvirkninger (såvel negative som positive) i relation til bæredygtighedsforhold samt risici og muligheder, som har indvirkning på eller må forventes at have indvirkning på Koncernens finansielle stilling, regnskabsmæssige resultat, pengestrømme, adgang til finansiering eller kapitalomkostninger på kort, mellemlang eller lang sigt,
vurdering af væsentligheden af de identificerede indvirkninger, risici og muligheder i relation til bæredygtighedsforhold ved at vælge og anvende passende niveau for væsentlighed og
fastlæggelse af forudsætninger, som er rimelige efter omstændighederne.

Ledelsen har endvidere ansvaret for udarbejdelsen af bæredygtighedsrapporteringen, som omfatter den information, der er identificeret af Processen, i henhold til kapitel 13 i lov om finansiel virksomhed, herunder:

overholdelse af ESRS,
udarbejdelse af oplysningerne som inkluderet i bæredygtighedsrapporteringens om Rapportering under taksonomiforordningens artikel 8 i afsnittet om Miljøoplysninger i overensstemmelse med artikel 8 i Taksonomiforordningen,

Den uafhængige revisors erklæring med begrænset sikkerhed på bæredygtighedsrapporteringen

design, implementering og opretholdelse af den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde en bæredygtighedsrapportering uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl og
valg og anvendelse af egnede metoder til bæredygtighedsrapportering og fastlæggelse af forudsætninger og for at foretage skøn, som er forsvarlige efter omstændighederne.

Iboende begrænsninger ved udarbejdelse af bæredygtighedsrapporteringen

Ved rapportering af fremadrettede oplysninger i overensstemmelse med ESRS er ledelsen forpligtet til at udarbejde de fremadrettede oplysninger på grundlag af oplyste forudsætninger om begivenheder, der kan indtræde i fremtiden, og Koncernens mulige fremtidige handlinger. De faktiske udfald bliver sandsynligvis anderledes, idet forventede begivenheder ofte ikke indtræffer som forventet.

Revisors ansvar for erklæringsopgaven

Det er vores ansvar at planlægge og udføre erklæringsopgaven med henblik på at opnå begrænset sikkerhed for, om bæredygtighedsrapporteringen er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en erklæring med begrænset sikkerhed med vores konklusion. Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de beslutninger, som brugerne træffer på grundlag af bæredygtighedsrapporteringen i sin helhed.

Som led i en erklæringsopgave med begrænset sikkerhed, der udføres i overensstemmelse med ISAE 3000 (ajourført), foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under udførelse af opgaven.

Vores ansvar i forhold til Processen omfatter:

opnåelse af en forståelse af Processen, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om Processens effektivitet, herunder resultatet af Processen,
overvejelse af, om identificerede oplysninger opfylder de gældende oplysningskrav i ESRS, og
design og udførelse af handlinger til vurdering af, om Processen er i overensstemmelse med Koncernens beskrivelse af Processen, som oplyst i afsnittet Processen for dobbelt væsentlighedsanalyse .

Vores ansvar i forhold til bæredygtighedsrapporteringen omfatter endvidere:

• identifikation af oplysninger, hvor det er sandsynligt, at væsentlig fejlinformation kan opstå som følge af besvigelse eller fejl, og

• design og udførelse af handlinger målrettet de oplysninger i bæredygtighedsrapporteringen, hvor det er sandsynligt, at væsentlig fejlinformation kan opstå. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol.

Sammenfatning af det udførte arbejde

En erklæringsopgave med begrænset sikkerhed omfatter udførelse af handlinger for at opnå bevis for bæredygtighedsrapporteringen. Arten, omfanget og den tidsmæssige placering af de valgte handlinger afhænger af faglige vurderinger, herunder identifikation af oplysninger, hvor det er sandsynligt, at væsentlig fejlinformation kan opstå i bæredygtighedsrapporteringen, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.

I forbindelse med vores erklæringsopgave med begrænset sikkerhed har vi i relation til Processen:

opnået en forståelse af Processen ved at udføre forespørgsler for at forstå grundlaget for de oplysninger, som ledelsen anvender, og ved at gennemgå koncernens interne dokumentation af dens Proces; og
vurderet, hvorvidt det bevis, vi har opnået ved hjælp af vores handlinger i relation til den af koncernen implementerede Proces, var i overensstemmelse med beskrivelsen af Processen i afsnittet Processen for dobbelt væsentlighedsanalyse.

I forbindelse med vores erklæringsopgave med begrænset sikkerhed har vi i relation til bæredygtighedsrapporteringen:

opnået en forståelse af koncernens rapporteringsprocesser, der er relevant for udarbejdelsen af koncernens bæredygtighedsrapportering herunder konsolideringsprocesserne ved at opnå en forståelse af koncernens kontrolmiljø, processer og informationssystemer, der er relevante for udarbejdelse af en bæredygtighedsrapportering, men ikke at vurdere udformningen af specifikke kontrolaktiviteter, opnå bevis for implementering heraf eller teste deres funktionalitet,
vurderet, om væsentlige oplysninger, som er identificeret som led i Processen, er indeholdt i bæredygtighedsrapporteringen,
vurderet, om opbygning og præsentation af bæredygtighedsrapporteringen er i overensstemmelse med ESRS,
foretaget forespørgsler af relevant personale og udført analytiske handlinger i relation til udvalgte oplysninger i bæredygtighedsrapporteringen,

Erklæring på bæredygtighedsrapporteringen

Den uafhængige revisors erklæring med begrænset sikkerhed på bæredygtighedsrapporteringen

• udført substanshandlinger i relation til udvalgte oplysninger i bæredygtighedsrapporteringen,

hvor relevant, sammenholdt udvalgte oplysninger i bæredygtighedsrapporteringen med tilsvarende oplysninger i årsregnskabet og ledelsesberetningen,
vurderet metoder, forudsætninger og data for udøvelse af skøn og fremadrettede oplysninger og
opnået en forståelse af Koncernens proces til identifikation af økonomiske aktiviteter, der er omfattet af taksonomien, og økonomiske aktiviteter, der er omfattet af og i overensstemmelse med taksonomien og de tilsvarende oplysninger i bæredygtighedsrapporteringen.

Fremhævelse af forhold vedrørende erklæringsopgaven

Sammenligningstal i bæredygtighedsrapporteringens tabeller og grafen på siderne 55-58, er ikke omfattet af erklæringsopgaven. Vores konklusion er ikke modificeret vedrørende denne begrænsning i omfang.

Herning, den 26. februar 2025

PricewaterhouseCoopers

Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 3377 1231

Per Rolf Larssen

statsautoriseret revisor mne24822

Bestyrelse

Formand Lars Mikkelgaard-Jensen Tidl. adm. direktør og managing director Født: 5.8.1954 Køn: Mand Uddannelse: Cand.polit. Valgt til bestyrelsen: 2015 Nuværende valgperiode udløber: 2025 Uafhængig: Ja

Næstformand Ellen Trane Nørby Viceborgmester, professionelt bestyrelsesmedlem og selvstændig konsulent Født: 1.2.1980 Køn: Kvinde Uddannelse: Cand.mag. i kunsthistorie Valgt til bestyrelsen: 2023 Nuværende valgperiode udløber: 2025 Uafhængig: Ja

Udvalgsposter: Medlem af Digitaliseringsudvalget og Nomineringsudvalget

Ledelseshverv/Bestyrelsesarbejde:

M.J. Grønbech Ejendomme A/S, bestyrelsesmedlem M.J. Grønbech & Sønner Holding A/S, bestyrelsesmedlem

Særlige kompetencer: IT og digitalisering, robotics, ledelse, strategi og forretningsudvikling og makroøkonomi

Udvalgsposter: Medlem af Revisionsudvalget

Ledelseshverv/Bestyrelsesarbejde:

Naviair, bestyrelsesmedlem Projekt Zero-fonden, bestyrelsesmedlem DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening, bestyrelsesformand SONFOR Holding A/S, bestyrelsesformand SONFOR Varme A/S, bestyrelsesformand SONFOR Vedvarende Energi A/S, bestyrelsesformand SONFOR Resort Varme A/S, bestyrelsesformand SONFOR Deponi A/S, bestyrelsesformand SONFOR Spildevand A/S, bestyrelsesformand SONFOR Genbrug & Affald A/S, bestyrelsesformand SONFOR Vand A/S, bestyrelsesformand SONFOR Service A/S, bestyrelsesformand Enhance TopCo ApS, bestyrelsesmedlem Sønderborg Lufthavn A/S, bestyrelsesmedlem Sønderborg Kommune, 2. viceborgmester

Særlige kompetencer: ESG og governance, makroøkonomi, ledelse og strategi, organisation, kommunikation og markedsføring

Bestyrelsesmedlem Janne Moltke-Leth Adm. direktør Født: 4.8.1966 Køn: Kvinde Uddannelse: Cand.merc.int., HD (O) Valgt til bestyrelsen: 2016 Nuværende valgperiode udløber: 2025 Uafhængig: Ja

Bestyrelsesmedlem Susanne Schou Prof. bestyrelsesmedlem Født: 24.4.1964 Køn: Kvinde Uddannelse: – Valgt til bestyrelsen: 2018 Nuværende valgperiode udløber: 2025 Uafhængig: Ja

Udvalgsposter:

Formand for Nomineringsudvalget og medlem af Risikoudvalget

Ledelseshverv/Bestyrelsesarbejde:

Bruun Rasmussen Kunstauktioner A/S, adm. direktør Royal Greenland A/S, bestyrelsesmedlem Svenske Duni AB, bestyrelsesmedlem

Særlige kompetencer: Ledelse, strategi- og forretningsudvikling, markedsføring og kommunikation, procesanalyse, salg og distribution, ESG

Udvalgsposter:

Formand for Digitaliseringsudvalget og medlem af Nomineringsudvalget

Ledelseshverv/Bestyrelsesarbejde:

Swienty A/S, bestyrelsesmedlem Sydbank Fonden, bestyrelsesmedlem

Særlige kompetencer: Forretningsudvikling, forandringsledelse, strategiudvikling, digitalisering og HR

Bestyrelse

Bestyrelsesmedlem Gitte Poulsen Direktør Født: 5.8.1967 Køn: Kvinde Uddannelse: Speditør, HD Regnskab Valgt til bestyrelsen: 2019 Nuværende valgperiode udløber: 2025 Uafhængig: Ja

Bestyrelsesmedlem Jon Stefansson Advokat Født: 27.6.1973 Køn: Mand Uddannelse: Advokat Valgt til bestyrelsen: 2019 Nuværende valgperiode udløber: 2025 Uafhængig: Ja

Udvalgsposter:

Formand for Lønudvalget og medlem af Revisionsudvalget

Ledelseshverv/Bestyrelsesarbejde:

Gitte Poulsen Holding 2019 ApS, direktør Gitte Poulsen Holding 2022 ApS, direktør Ejendomsselskabet af 29.06.2006 A/S, bestyrelsesformand Herning Folkeblads Fond, bestyrelsesmedlem Gitte Poulsen Holding ApS, direktør KP Invest Herning A/S, bestyrelsesmedlem KP Invest Finans III A/S, bestyrelsesformand KP Invest Finans II A/S, bestyrelsesformand KP Invest Finans I A/S, bestyrelsesformand Selskabet af 1. september 2022 ApS, bestyrelsesformand

Særlige kompetencer: Ledelse, strategi og forretningsudvikling, økonomistyring og regnskab

Udvalgsposter:

Medlem af Risikoudvalget og Lønudvalget

Ledelseshverv/Bestyrelsesarbejde:

Michael Nissen Holding ApS, bestyrelsesformand P. Christensen A/S, bestyrelsesformand Moravia Invest A/S, bestyrelsesformand P. Christensen Ejendomme A/S, bestyrelsesformand P. Christensen Mobility A/S, bestyrelsesformand Andersen Partners Advokatpartnerselskab, bestyrelsesmedlem Kai D Fonden, bestyrelsesformand P. Christensen, Odense, Holding A/S, bestyrelsesformand

Særlige kompetencer: Compliance/jura, ledelse, strategi og forretningsudvikling

Bestyrelsesmedlem Henrik Hoffmann Tidl. kreditdirektør Født: 15.8.1958 Køn: Mand Uddannelse: Bankuddannet, HD i udenrigshandel Valgt til bestyrelsen: 2020 Nuværende valgperiode udløber: 2025 Uafhængig: Ja

Bestyrelsesmedlem Søren Holm Tidl. koncerndirektør Født: 15.11.1956 Køn: Mand Uddannelse: Cand.polit. Valgt til bestyrelsen: 2020 Nuværende valgperiode udløber: 2025 Uafhængig: Ja

Udvalgsposter: Formand for Risikoudvalget

Ledelseshverv/Bestyrelsesarbejde:

Accunia Fondsmæglerselskab A/S, bestyrelsesmedlem ACM Forvaltning A/S, bestyrelsesmedlem Kapitalforeningen Accunia Invest, bestyrelsesmedlem

Særlige kompetencer: Ledelse i finansiel virksomhed, risikostyring, kreditstyring, finansiering, strategi og forretningsudvikling

Udvalgsposter:

Formand for Revisionsudvalget og medlem af Digitaliseringsudvalget

Ledelseshverv/Bestyrelsesarbejde: –

Særlige kompetencer: Ledelse i finansiel virksomhed, strategi- og forretningsudvikling, økonomistyring, regnskab og revision, risikostyring, kreditstyring, Treasury, værdipapirudstedelse og kapitalstyring, ESG og governance

Bestyrelse

Bestyrelsesmedlem

Jarl Oxlund

Bestyrelsesmedlem Carsten Andersen Erhvervsrådgiver Født: 3.9.1984 Køn: Mand Uddannelse: Akademiuddannelse i Finansiel Rådgivning, Ejendomsmægleruddannelsen, HD (R) i Regnskab og Økonomistyring Valgt til bestyrelsen: 2018 Nuværende valgperiode udløber: 2026 Uafhængig: Nej Valgt af medarbejderne

Kredsformand Født: 29.4.1967 Køn: Mand Uddannelse: Bankuddannet, HD, Master i Organisationspsykologi Valgt til bestyrelsen: 2014 Nuværende valgperiode udløber: 2026 Uafhængig: Nej Valgt af medarbejderne

Udvalgsposter: Medlem af Revisionsudvalget

Ledelseshverv/Bestyrelsesarbejde:

Sundeved Vælgerforening, bestyrelsesmedlem Venstres Kommuneforening i Sønderborg, bestyrelsesmedlem Venstres Kredsbestyrelse i Sønderborg Kommune, foreningsrepræsentant

Særlige kompetencer: Kreditgivning, finansiering, økonomi og regnskab

Udvalgsposter: Medlem af Digitaliseringsudvalget

Ledelseshverv/Bestyrelsesarbejde:

Finansforbundet, hovedbestyrelsesmedlem Sydbank Kreds/Finansforbundet, kredsformand

Særlige kompetencer: Regnskab, bankprodukter, kreditrisici og organisation

Bestyrelsesmedlem Jørn Krogh Sørensen Kreditchef Født: 16.10.1965 Køn: Mand Uddannelse: Bankuddannet, HD i Kredit og Finansiering, Finanssektorens Master i Ledelse Valgt til bestyrelsen: 2018 Nuværende valgperiode udløber: 2026 Uafhængig: Nej Valgt af medarbejderne

Bestyrelsesmedlem Pia Wrang Afdelingsdirektør Født: 2.1.1971 Køn: Kvinde Uddannelse: Eksamineret finansrådgiver – formuerådgivning, Statens Skatte- og afgiftsuddannelse, Traineeuddannelse fra A.P. Møller-Mærsk Valgt til bestyrelsen: 2022 Nuværende valgperiode udløber: 2026 Uafhængig: Nej Valgt af medarbejderne

Udvalgsposter: Medlem af Lønudvalget

Ledelseshverv/Bestyrelsesarbejde: –

Særlige kompetencer: Kredit, finansiering, risikostyring, regnskab og ledelse

Udvalgsposter: Medlem af Risikoudvalget

Ledelseshverv/Bestyrelsesarbejde: –

Særlige kompetencer: Kredit, skat, regnskab, bankprodukter og konceptudvikling

Direktion

Adm. direktør Mark Luscombe Født: 18.5.1969 Køn: Mand Medlem af direktionen: 2024 Administrerende direktør: 2024 Bankdirektør Jørn Adam Møller Født: 31.7.1966 Køn: Mand Medlem af direktionen: 2019

Bestyrelsesarbejde:

Sydbank Fonden, bestyrelsesmedlem Ejendomsselskabet af 1. juni 1986 A/S, bestyrelsesformand Landsdækkende Banker, bestyrelsesformand Syd Administration A/S, bestyrelsesformand Foreningen Bankdata, bestyrelsesnæstformand Finans Danmark, bestyrelsesmedlem PRAS A/S, bestyrelsesmedlem BI Holding A/S, bestyrelsesmedlem Coop Bank A/S, bestyrelsesmedlem Oeconforeningen, bestyrelsesmedlem

Bestyrelsesarbejde:

Syd Administration A/S, direktør og bestyrelsesmedlem Ejendomsselskabet af 1. juni 1986 A/S, direktør og bestyrelsesmedlem Coop Bank A/S, bestyrelsesformand Bokis A/S, bestyrelsesmedlem Letpension Forsikringsformidling A/S, bestyrelsesmedlem

Bankdirektør Stig Westergaard Født: 9.9.1967 Køn: Mand Medlem af direktionen: 2023

Bestyrelsesarbejde:

Syd Administration A/S, bestyrelsesnæstformand Ejendomsselskabet af 1. juni 1986 A/S, bestyrelsesmedlem Coop Bank A/S, bestyrelsesmedlem DLR Kredit A/S, bestyrelsesmedlem

Repræsentantskab

Formand Peter Erik Hansen Direktør Ragebøl

Næstformand Tine Seehausen Advokat Odense

Lars Andersen Direktør Broager

Rasmus Normann Andersen Adm. direktør Holstebro

Erwin Andresen Smedemester Tinglev

Jesper Arkil Adm. direktør Haderslev

Frans Bennetsen Advokat Esbjerg

Steen Bjergegaard Tandlæge Odense

Michael Ahlefeldt Laurvig Bille Greve Kværndrup

Christian Bring CEO Næstved

Jan Christensen Adm. direktør Aarhus

Peter Vang Christensen Adm. direktør Egå

Robin Feddern Adm. direktør Odense

Richard Fynbo Direktør Hjørring

Kim Galsgaard Direktør Svendborg

Jan Gerber Direktør Haderslev

Arne Gerlyng-Hansen Adm. direktør Rungsted Kyst

Mikkel Grene Adm. direktør Højbjerg

Mette Grunnet Adm. direktør Holte

Leo Grønvall Adm. direktør Vejle

Peter Gæmelke Gårdejer Vejen

Jesper Hansson Adm. direktør Kolding

Per Have CEO Sønderborg

Mette Hejl CEO Aarhus

Lasse Rich Henningsen Adm. direktør Aalborg

Henrik Hoffmann* Tidl. kreditdirektør Frederiksberg

Søren Holm* Tidl. koncerndirektør København

Thomas Iversen Direktør Horsens

Flemming Jensen Tømrermester Esbjerg

Mia Dela Jensen Direktør Esbjerg

Hans-Jørgen Jørgensen Direktør Haderslev

Hanni Toosbuy Bestyrelsesformand Haderslev

Andreas Kirk VP WE Legal Charlottenlund

Gitte Kirkegaard Adm. direktør Ribe

Svend Erik Kriby Direktør Klampenborg

Carsten Sandbæk Kristensen Direktør Thisted

Erik Steen Kristensen Direktør Esbjerg

Henning Højberg Kristensen Managing Director Sønderborg

Michael Kvist Direktør Årre

Michael Madsen Direktør Aabenraa

Anne-Mette Elbæk Mapouyat CEO Haderslev

Lasse Meldgaard Direktør Rødekro

Lars Mikkelgaard-Jensen* Tidl. adm. direktør og managing director Rungsted Kyst

Janne Moltke-Leth* Direktør København

Tina Schmidt Madsen Direktør Herning

Ole Schou Mortensen Prof. bestyrelsesmedlem Rønne

Jan Müller Direktør Højer

Lars Thurø Møller Advokat (L) Slagelse

Jacob Chr. Nielsen Adm. direktør Haderslev

Per Nordvig Nielsen Direktør Svendborg

Ellen Trane Nørby* Viceborgmester Sønderborg

Bjarne Emborg Pedersen Direktør Horsens

Anders Hedegaard Petersen CEO Aalborg

Martin Lentfer Petersen Direktør Sønderbrog

Gitte Poulsen* Direktør Herning

Bente Rasmussen Direktør Sønderborg

Henrik Raunkjær Adm. direktør Ulkebøl

Kristine Schmidt Direktør Vejle

Susanne Schou* Underdirektør Sønderborg

Jon Stefansson* Advokat Kolding

Willy Støckler Direktør Esbjerg

Per Sørensen Direktør Tønder

Peter Sven Sørensen Direktør Juelsminde

Peter Therkelsen Adm. direktør Kruså

Peter Thorning Bestyrelsesformand Kolding

Lise von Seelen Prof. bestyrelsesmedlem Holstebro

Jan Østerskov CFO/Direktør Køge

* Bestyrelsesmedlem

Lokalråd

Område Fyn

Odense

Steen Bjergegaard Tandlæge Odense

Thomas Christensen Direktør Odense

Robin Feddern Adm. direktør Odense

Anders Flou Partner og statsaut. revisor Odense

Arne Gerlyng-Hansen Adm. direktør Rungsted Kyst

Ulrik Juul CEO Odense

Jens Nannerup Adm. direktør Strib

Per Juul Nielsen Adm. direktør Odense

Poul Henrik Schou Adm. direktør Odense

Tine Seehausen Advokat Odense

Thomas Wulff Direktør Odense

Svendborg

Michael Ahlefeldt Laurvig Bille Greve Kværndrup

Kim Galsgaard Direktør Svendborg

Johan Groth Statsaut. revisor Svendborg

Hans Christian Starbæk Kjær Direktør Tåsinge

Claus Koch Godsejer Faaborg

Claus Juul Nielsen Direktør Faaborg

Per Nordvig Nielsen Direktør Svendborg

Område Horsens

Stig Ersgard Direktør Juelsminde

Thomas Frost Direktør Charlottenlund

Thomas Iversen Direktør Horsens

Christian Jakobsen Direktør Horsens

Peter Bjerremand Jensen Direktør Horsens

Anders Kjær Jørgensen Direktør Juelsminde

Jens Jørgen Nielsen Gårdejer Løsning

Frederikke Pontoppidan Nissen Direktør Juelsminde

Anders Juel Sørensen Direktør Horsens

Peter Sven Sørensen Direktør Juelsminde

Område Hovedstaden

Andreas Byder Adm. direktør Virum

Mette Grunnet Adm. direktør Holte

Søren Holm Tidl. koncerndirektør København

Svend Erik Kriby Direktør Klampenborg

Brit Markussen Adm. direktør Hvidovre

Janne Moltke-Leth Adm. direktør København

Område Kolding

Peter Gæmelke Gårdejer Vejen

Jesper Hansson Adm. direktør Kolding

Morten Høilund Adm. direktør Kolding

Anders Jensen Adm. direktør Kolding

Mette Myong Kind Direktør Kolding

Ricki Kjeldsen Direktør Kolding

Tommy Højtoft Pedersen Adm. direktør Kolding

Pernille Skov-Poulsen Direktør Vejen

Jon Stefansson Advokat Kolding

Peter Thorning Bestyrelsesformand Kolding

Område Midtjylland

Karsten Vang Andersen Direktør Ikast

Rasmus Normann Andersen Direktør Holstebro

Kirsten Elkjær-Holm Tandlæge Herning

Jon Skovhus Knudsen Direktør Randers

Carsten Sandbæk Kristensen Direktør Thisted

Henrik Pedersen Linneberg Adm. direktør Herning

Søren Vesterager Madsen Direktør Brande

Tina Schmidt Madsen Direktør Herning

Gitte Poulsen Direktør Herning

Lise Von Seelen Prof. bestyrelsesmedlem Holstebro

Torben Skov Villadsen Direktør Herning

Område Nordjylland

Anemette Bühlmann Direktør Aalborg

Mads Duedahl Politiker Aalborg

Richard Fynbo Direktør Hjørring

Henrik Glantz Adm. direktør Aalborg

Lokalråd

Morten Grabowski CEO Aalborg

Jesper Toft Hansen Ejendomschef Dronninglund

Lasse Rich Henningsen Adm. direktør Aalborg

Mads Lund Jensen CEO Aalborg

Per Dam Jensen Direktør Løkken

Peter Libak CEO Nibe

Per Møller 1. viceborgmester Hjørring

Casper Nørgaard Managing Director Frederikshavn

Anders H. Petersen CEO Aalborg

Bo Lynge Rydahl Adm. direktør Aalborg

Peter Tuure CFO Støvring

Område Sjælland

Christian Bring CEO Næstved

Kim Æbelø Faurbjerg Adm. direktør Tune

Lars Mikkelgaard-Jensen Tidl. managing director Rungsted Kyst

Lars Thurø Møller Advokat (L) Slagelse

Mette Radich Pedersen Direktør Holmegaard

Nils Jørgen Stølsgård Adm. direktør Køge

Per Thormann Indehaver Roskilde

Jan Østerskov CFO/direktør Køge

Bornholm

Carsten Andersen Direktør Nexø

Andreas Brandt-Andersson Direktør Rønne

AnnA Zehngraff Knightbridge Adm. direktør Rønne

Ole Schou Mortensen Prof. bestyrelsesmedlem Rønne

Nicolai Sonne Direktør Rønne

Jacob Grønberg Svendsen Direktør Rønne

Stefan Thunberg Direktør Allinge

Klaus Vesløv VP, Public Affairs Rønne

Område Sønderborg

Lars Andersen Direktør Broager

Nicolai Faaborg Andresen Direktør Sønderborg

Peder Damgaard Direktør Kruså

Charlotte Wejs Hansen Direktør Sønderborg

Jens Hansen Gårdejer Nordborg

Peter Erik Hansen Direktør Ragebøl

Per Have CEO Sønderborg

Hans Heissel Direktør Gråsten

Henning Højberg Kristensen Managing Director Sønderborg

Bent Larsen Direktør Nordborg

Vivi Muurholm Matthiesen Advokat Sønderborg

Ellen Trane Nørby Viceborgmester Sønderborg

Bente Rasmussen Direktør Sønderborg

Henrik Raunkjær Adm. direktør Ulkebøl

Susanne Schou Prof. bestyrelsesmedlem Sønderborg

Område Sønderjylland

Erwin Andresen Smedemester Tinglev

Jesper Arkil Adm. direktør Haderslev

Jan Gerber Direktør Haderslev

Peter Bohus Henningsen Direktør Haderslev

Anita Jacobsen Økonomichef Aabenraa

Hans-Jørgen Jørgensen Direktør Haderslev

Hanni Toosbuy Bestyrelsesformand Haderslev

Helen Lisby Revisor Tønder

Michael Madsen Direktør Aabenraa

Anne-Mette Elbæk Mapouyat CEO Haderslev

Lasse Meldgaard Direktør Rødekro

Jan Müller Direktør Højer

Ove Bonde Møller Gårdejer Skærbæk

Jan Koch Møller CEO Haderslev

Jacob Chr. Nielsen Adm. direktør Haderslev

Martin Lentfer Petersen Direktør Sønderborg

Michael Torp Sangild Gårdejer Rødekro

Morten Skakke Direktør Aabenraa

Lokalråd

Charlotte Barsballe Schmidt Direktør Haderslev

Per Sørensen Direktør Tønder

Helle Taulbjerg Hotel- og kroejer Aabenraa

Peter Therkelsen Adm. direktør Kruså

Claus Tygesen Adm. direktør Tønder

Område Vejle

Leo Grønvall Adm. direktør Randbøl

Henrik Gundtoft Butiksindehaver Vejle

Anders Kirk Johansen Direktør Stouby

Anders Lage Jørgensen Gårdejer Hyrup, Stouby

Marianne Kjerkegaard Kristensen Direktør Stouby

Peter Due Laursen Direktør Hedensted

Peter Nielsen Direktør Børkop

Rasmus Borup Nielsen Direktør Vejle

Bjarne Emborg Pedersen Direktør Horsens

Kristine Schmidt Direktør Vejle

Område Vestjylland

Frans Bennetsen Advokat Esbjerg

Søren Faurholm Christensen Direktør Esbjerg

Anett Egsgaard Adm. direktør Esbjerg

Flemming Jensen Tømrermester Esbjerg

Kim Bilgaard Jensen Direktør Varde

Mia Dela Jensen Direktør Esbjerg

Andreas Kirk VP WE Legal Charlottenlund

Gitte Kirkegaard Adm. direktør Ribe

Erik Steen Kristensen Direktør Varde

Michael Kvist Direktør Årre

Jesper Toft Mathiasen Koncerndirektør Esbjerg

Michael Mathiesen Murermester Varde

Willy Støckler Direktør Esbjerg

Henning Urup Gårdejer Ansager

Område Aarhus

Jette Lindhard Brath Adm. direktør Randers

Jan Christensen Adm. direktør Skanderborg

Peter Vang Christensen Adm. direktør Egå

Samson Evar Restauratør Aarhus

Mikkel Grene Adm. direktør Højbjerg

Mette Hejl Adm. direktør Aarhus

Henrik Herold Direktør Randers

Henrik Hoffmann Tidl. kreditdirektør Frederiksberg

Ole Iversen Direktør Egå

Helle Østergaard Kristiansen CEO Aarhus

Bo Fischer Larsen Adm. direktør Aarhus

Jacob Eiskjær Olesen CEO Harlev

Thomas Vinter Adm. direktør Beder

Morten Winther CEO og Partner Højbjerg

Organisation

Sydbank A/S Peberlyk 4

Tlf. 74 37 37 37 sydbank.dk [email protected]

6200 Aabenraa CVR-nr. DK 12626509

218 Årsrapp ort 2024

AI Terminal

Sydbank

3387_10-k_2025-02-26_d962b519-4b1c-4516-8099-ed35e4412705.pdf

Forord

Rekord i basisindtjening sikrer et særdeles tilfredsstillende resultat

Forventninger til 2025

Hovedpunkter for 2024

Indhold

Ledelsesberetning

Bæredygtighedsrapportering

Årsregnskab

Rapportering under taksonomiforordningens artikel 8 160

Påtegninger

Ledelse, organisation mv.

2.762 Årets resultat mio. kr.

Koncernens hoved- og nøgletal

Resume

Rekord i basisindtjening sikrer et særdeles tilfredsstillende resultat

Køb af Coop Bank A/S

Større Sydbank – ny 3-årig strategiplan

Større Sydbank har fokus på 5 temaer:

Kundefokuseret – flere og mere tilfredse kunder

Større og effektiv – rentabel vækst

Resume

Kundetilfredshed

Egenkapitalforrentning

Medarbejderengagement

Resultat 2024

SIFI

Kapitalmål

Forslag til udbytte for 2024

Aktietilbagekøb i 2025

Forventninger til 2025

Regnskabsberetning

2024

4. kvartal

Resultatopgørelse

Basisindtjening

Basisindtjening

Handelsindtjening

Omkostninger og afskrivninger

Omkostninger og afskrivninger

Basisresultat før nedskrivninger på udlån

Nedskrivninger på udlån mv.

Ledelsesmæssige skøn

Årets nedskrivninger fordelt på brancher

Regnskabsberetning

Fordeling af bankudlån og nedskrivninger

Basisresultat

Beholdningsresultat

Beholdningsresultat

Poster med engangskarakter, netto

Årets resultat

Anden totalindkomst

Forrentning

Modervirksomheden Sydbank

Dattervirksomheder

Koncernen 4. kvartal 2024

Regnskabsberetning

Kvartalsvise resultater

Balance

Aktiver

Bankudlån

Kreditfaciliteter til erhvervskunder

Passiver

Kreditformidling

Samlet kreditformidling

Sydbank-aktien

Aktiekapital

Egenkapital

Kapitalforhold

Risikovægtede eksponeringer

Risikovægtede eksponeringer

Regnskabsberetning

Privat

Erhverv

Solvens

Modervirksomhedens solvens

Kapitalpolitik

Udbyttepolitik