Interim / Quarterly Report • Aug 22, 2025
Interim / Quarterly Report
Open in ViewerOpens in native device viewer

Meddelelse nr. 17/2025 København d. 22. august 2025
Bestyrelsen for Strategic Investments A/S har på et møde d.d. behandlet selskabets delårsrapport for perioden 1. januar – 30. juni 2025.
Resumé:
Spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til selskabets administrerende direktør Jens Black på telefon +45 30 65 41 71.
Med venlig hilsen Strategic Investments A/S
Bestyrelsen

(CVR 71 06 47 19)
Delårsrapport 1. januar – 30. juni 2025
Selskabsmeddelelse nr. 17/2025, d. 22. august 2025

Strategic Investments resultat for 1. halvår 2025 blev på DKK -52,8m før og efter skat mod et resultat på DKK -83,0m før og efter skat i 1. halvår 2024.
Resultatet før og efter skat for 2. kvartal 2025 blev på DKK -13,0m mod et resultat før og efter skat på DKK -12,5m for 2. kvartal 2024.
Halvårsresultatet er sammensat af et investeringsresultat på DKK -47,9m (DKK -78,9m i 1. halvår 2024) med fradrag af driftsomkostninger på DKK 4,8m (DKK 4,1m). Kvartalsresultatet er sammensat af et investeringsresultat på DKK -10,0m (DKK -10,0m i 2. kvartal 2024) med fradrag af driftsomkostninger på DKK 2,9m (DKK 2,4m).
Selskabets egenkapital udgjorde d. 30. juni 2025 DKK 258,2m (DKK 396,6m d. 30. juni 2024) mod DKK 316,6m ultimo 2024. Selskabets egenkapital er således i 1. halvår 2025 faldet med DKK 58,4m. Heraf kan et fald på DKK 52,8m henføres til periodens resultat, mens egenkapitaludviklingen endvidere er på virket af udbetalt udbytte på DKK 8,1m (DKK 0,02 pr. aktie) og salg af egne aktier for DKK 2,5m.
Selskabets beholdning af egne aktier udgør 2.636.004 stk., svarende til 0,65% af aktiekapitalen. Egne aktier er nedskrevet til nul over egenkapitalen.
Balancen var d. 30. juni 2025 på DKK 334,1m mod DKK 423,5m d. 30. juni 2024 og DKK 372,0m ultimo 2024. Aktivmassen består i væsentlighed af investeringsaktiver samt udlån og tilgodehavender samt selskabets udskudte skatteaktiv.
Passiverne bestod d. 30. juni 2025, udover egenkapital på førnævnte DKK 258,2m (DKK 396,6m) af konvertible obligationslån på DKK 25,6m (DKK 0), gæld til kreditinstitutter på DK 48,9m (DKK 26,0m) og anden gæld på DKK 1,2m (DKK 1,2m).
Delårsrapporten er aflagt efter samme regnskabspraksis som årsrapporten for 2024 og indeholder ikke usædvanlige usikkerheder ved indregning og måling. Delårsrapporten er ikke revideret og der er ikke foretaget review.

Den indre værdi af selskabets aktier var d. 30. juni 2025 DKK 0,64 pr. aktie, sammenlignet med DKK 0,79 pr. aktie d. 31. december 2024. Der er i april 2025 udbetalt DKK 0,02 pr. aktie i udbytte.
Afkastet for 1. halvår 2025 blev negativt med -17,0% mens afkastet for 2. kvartal 2025 blev negativt med -5,2%.
Investeringsmiljøet var i 1. halvår 2025 præget af fokus på inflation og renter samt forventninger til hvor meget diverse centralbanker vil sætte renten ned i takt med faldende inflation. FED var mere ventende og ECB satte renten yderligere ned. Samlet set har markedsmiljøet været præget af tech aktierne steg over 20%, finans over 5% mens health care faldt grundet i ventede tariffer fra US. DAX og SP500 sluttede halvåret i all time high.
Igen i 2. kvartal har vi set flere aktier i First North Index's være under pres pga. manglende interesse fra nye og eksisterende investorer. Derudover har flere af virksomhederne været nødsaget til at skulle hente kapital i et presset kapitalmarked. Når først interessen forsvinder fra de private investorer kan meget små og få handler skubbe aktierne 5-10% på dags basis.
Det er en "perfekt storm" af likviditets frygt og faldende interesse i aktierne. Dog kan vi se at nogle af vores aktier er begyndt at levere på resultaterne hvilket har fået kurserne til at stige samtidig med at vi som aktionær i nogle af vores investeringer har taget initiativ til at øget informationen om drift, og fokus på shareholder value, for at de bliver set.
Vi ser store muligheder for at selskaberne nu er værdiansat så lavt at der kan komme øget M&A aktivitet. Derudover forventer vi at de kommende rentenedsættelser i Europa vil understøtte small cap markedet – en bevægelse allerede set i USA.
Udviklingen gav store forskelle i afkastene på tværs af segmenter og geografier. S&P500 steg i 1. halvår 2025 hhv. 2. kvartal 2025 med 6,4% og 10,5%, mens EuroStoxx 50 steg med hhv. 10,5% og steg i 2. kvartal 2025 1,8%. Danske aktier (OMXC25) faldt med 3,5% i 1. halvår 2025 og steg 2,2% i 2. kvartal 2025.
Siden selskabets investeringsmæssige start d. 1. september 2013 har selskabet opnået et samlet afkast på 35,7%, svarende til et gennemsnitligt årligt afkast på 2,6%.
| Aktiver / investeringer, DKKm | Resultat 2. kvt. 2025 | Resultat åtd. 2025 | Balance, 30/06/25 | EK, 30/06/25, % | |
|---|---|---|---|---|---|
| Aktier | -6,5 | -42,5 | 273,0 | 105,7% | |
| Erhvervsobligationer | 0,0 | 0,0 | 0,1 | 0,0% | |
| Garantbeviser | 0,6 | 0,6 | 17,2 | 6,7% | |
| Futures og optioner | -4,5 | -4,7 | 0,0 | 0,0% | |
| Likvider | 0,7 | -0,7 | 0,5 | 0,2% | |
| Investeringer, brutto | -9,7 | -47,3 | 290,8 | 112,6% | |
| Kreditinstitutter | -0,6 | -1,1 | 48,9 | 18,9% | |
| Konvertible obligationer | -0,3 | -0,6 | 25,7 | 9,9% | |
| Investeringer, netto | -10,6 | -49,0 | 216,3 | 83,8% | |
| Øvrige aktiver, netto | 0,6 | 1,1 | 41,9 | 16,2% | |
| Investeringsresultat / egenkapital | -10,0 | -47,9 | 258,2 | 100,0% |

Investeringsresultatet for 1. halvår 2025 er sammensat af kursgevinster og udbytter på aktier på i alt DKK -42,5m, renteindtægter på selskabets beholdning af garantbeviser på DKK 0,6m, kursgevinster og præmieindtægter på indeksfutures og -optioner på DKK - 4,7m. Hertil kommer valutakursreguleringer af likvider på DKK -0,7m.
Investeringsresultatet for 2. kvartal 2025 er sammensat af kursgevinster og udbytter på aktier på DKK -6,5m, renteindtægter på selskabets beholdning af garantbeviser på DKK 0,6m, kursgevinster og præmieindtægter på indeksfutures og -optioner på DKK -4,5m og valutakursreguleringer af likvider på DKK 0,7m.
Selskabets største investeringer pr. 30. juni 2025 var GreenMobility (DKK 47,4m / 18,4% af egenkapitalen), Omnione S.A. (DKK 42,7m / 16,5%), Agat Ejendomme (DKK 39,0m / 15,1%), Nexcom (DKK 35,6m / 13,8%) og Glunz og Jensen (DKK 23,9m / 9,3%).
GreenMobility har netop offentliggjort H1, som viser fremgang på 29% på omsætningen og hele 76% på EBITA. Vi deltager i bestyrelsen, og tager stor del i at sikre effektiv drift og stærkt forbedrede cashflow. H1 er bedre end ventet og strategien er begyndt at levere som ventet. Efterhånden som cashflow forbedres kan selskabet for første gang begynde at fokusere på en mere langsigtet strategi herunder at implementere selvkørende biler, forbedre flåden og kundeoplevelsen. Forventningerne til 2025 er en omsætningsvækst på 7-13% og EBITDA vækst på 20-40%.
Investeringen i GreenMobility gav i 1. halvår 2025 et resultatbidrag på DKK 8,0m og i 2. kvartal 2025 et resultat på DKK 14,0m.
Selskabet fortsætter deres jagt på profitabilitet og selvom H1 ikke er ude endnu, har selskabet meddelt at de har fået godt gang i både Tui og Visa som nye kunder. Omnione er som ikke noteret selskab styret at hovedaktionæren. Man har siden februar søgt at rejse penge og det forventes at der vil komme en runde i august måned med storudvanding hvis man ikke deltager. Selskabet er pt vurderet til 60mio euro plus gæld og skal i de kommende 2 år flytte sig kraftigt mod højere omsætning og positivt EBITA. Budgetterne indikerer 16-18mio euro i 2028, og et forventet salg til 3. part til den tid. Vi har interesse i at investere med videre, men forsøger at få selskabet noteret på en børs i 2026. Selskabet forsøgte med en reverset ake over af et svensk selskab i Q2 men LOI blev ikke til noget. Vi ser større chance for en succesfuld noteret i 2026 når selskabet er fuldt finansieret, og at begynder at være profitabelt.

Investeringen i Omnioone S.A. er opgjort til værdien som Berg Securities har fremlagt ved kapitalforhøjelsen og ved reverse takeover og giver ikke anledning til ændringer siden Q2 2026.
Vi ejer lidt over 25% i Agat, og er i løbende dialog med ledelsen. Selskabets aktiekurs har været faldende de seneste 18 måneder som følgende af mange mindre investorer opgiver casen. Selskabet har løbende reduceret balancen og har senest meddelt 2 mindre salg der er cash positive og kan reducere øvrig gæld, specielt i Sillebroen. Selskabet er finansieret frem til 2028 i alle projekter. Et af selskabets investeringer, BROEN, i Esbjerg er til salg, og man ejer 35%. Selskabet har meddelt at man ønsker at købe en større del af centeret. Forventningerne til 2025/26 er et resultat før værdireguleringer i intervallet DKK 1m-5m.
Investeringen i Agat Ejendomme gav i 1. halvår 2025 et resultatbidrag på DKK -4,5m og i 2. kvartal 2025 et resultat på DKK -3,3m.
Strategic Investments ejer over 40% af aktiekapitalen. Selskabet indgik en global aftale med Autocab, der er en del af Uber-koncernen. Aftalen giver Nexcom mulighed for at levere VIBE løsningen til Autocabs mere en 1800 kunder. Selskabet indgik yderligere en aftale op deres VIBE løsning med taxi selskabet Cab Treasure som har mere end 500 kunder på verdensplan. Derudover blev der lavet en aftale med Nordlys om levering af kvalitetsstyring via platformen RevelCX. Nexcom forventer en omsætning for 2025 på DKK 17-20m. Vi har løbende finansieret den negative drift, men forventer at 2026 bliver første år med positiv drift og cashflow. Selskabet har indkaldt til EGF, hvor vores CIO indstilles som formand for bestyrelsen, og vi konverterer gæld til aktier.
Investeringen i Nexcom gav i 1. halvår 2025 hhv. 2. kvartal 2025 et resultat på DKK -7,6m og DKK -7,8m.
Strategic Investments ejer over 20% af aktiekapitalen og har ikke kommet med nogle virskomhedsspecifikke nyheder i Q2. Selskabet har i forbindelse med Q1 rapporteringen valgt at suspendere guidance for 2025 da de ikke er istand til at estimere hvordan indførelsen af told vil påvirke efterspørgslen. Som annonceret i forbindelse med den ordinære generalforsmaling er Selandia Park til salg men ikke på markedet. Et salg vil være stærkt positivt fro Glunz og Jensen.
Investeringen i Glunz & Jensen gav i 1. halvår 2025 hhv. 2. kvartal 2025 et resultat på DKK -3,9m og DKK -1,5m.

I overensstemmelse med normal praksis offentliggjorde Strategic Investments d. 5. august 2025 indre værdi af selskabets aktier pr. 31. juli 2025. Indre værdi faldt fra d. 30. juni 2025 og til d. 31. juli 2025 med DKK 0,03 pr. aktie til DKK 0,61 pr. aktie.
Strategic Investments A/S's investeringer består primært af noterede og unoterede small cap aktier. De udfordrende markedsforhold for small cap investeringer som prægede 2024 er fortsat ind i 2025. Likviditeten i mange aktier er meget lav med store spreads, hvilket medfører store kursudsving og springvise bevægelser.
For 2025 forventer selskabet på denne baggrund uændret et resultat svarende til et afkast i intervallet -10% til +10%.
Selskabets investeringsstrategi er langsigtet, hvorfor resultatet skal bedømmes over en længere tidshorisont. Afkastet kan variere betydeligt fra periode til periode, såvel absolut som relativt i forhold til den generelle udvikling på kapitalmarkederne.
Følgende faktorer kan efter ledelsens opfattelse være af særlig betydning for udviklingen i selskabets resultater og den indre værdi af selskabets aktier: 1) Udviklingen på kapitalmarkederne generelt, 2) Udviklingen i de investeringer som indgår i selskabets værdipapirportefølje, 3) Udviklingen i valutakurser, 4) Udviklingen i renteniveauerne. Disse vilkår, og øvrige kan hurtigt forandres og ændre forudsætningerne for selskabets resultatudvikling.
Finansielle risici er nærmere beskrevet i årsrapporten for 2024, note 3 på side 45.
| 8. april 2025 |
Årsrapport 2024 |
|---|---|
| 30. april 2025 | Ordinær generalforsamling |
| 30. april 2025 | Delårsrapport, 1. kvartal 2025 |
| 22. august 2025 | Delårsrapport, 1. halvår 2025 |
| 21. november 2025 | Delårsrapport, 1-3. kvartal 2025 |
I tilknytning til ovenstående meddelelser offentliggør selskabet månedligt en opgørelse af den indre værdi af selskabets aktier. Meddelelse herom vil blive givet senest tre børsdage efter et månedsskifte.
Selskabsmeddelelser m.m. offentliggøres kun på dansk.

Ledelsen har dags dato behandlet og godkendt delårsrapporten for perioden 1. januar - 30. juni 2025 for Strategic Investments A/S.
Delårsrapporten er aflagt i overensstemmelse med IAS 34 som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav til delårsrapporter for børsnoterede selskaber. Delårsrapporten er aflagt efter samme regnskabspraksis som årsregnskabet for 2024, med de tilpasninger til præsentationen som følger af selskabets implementering af IFRS 10. Delårsrapporten er ikke revideret og ikke reviewet af selskabets revisor.
Ledelsen anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig og den samlede præsentation af delårsrapporten for dækkende. Det er ledelsens opfattelse, at delårsrapporten giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling samt af resultatet af selskabets aktiviteter og pengestrømme for perioden.
Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i selskabets aktiviteter og økonomiske forhold, periodens resultat og af selskabets finansielle stilling som helhed og en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som selskabet står over for.
København, d. 22. august 2025
Jens Black Direktør
Peter Ott Anders Bønding Joo Runge Bestyrelsesformand Bestyrelsesmedlem Bestyrelsesmedlem

| 2025 | 2025 | 2024 | 2024 | 2024 | |
|---|---|---|---|---|---|
| (tkr.) | 2. kvartal | år til dato | 2. kvartal | år til dato | Kalender år |
| Resultatopgørelse | |||||
| Investeringsresultat | -10.032 | -47.923 | -10.049 | -78.908 | -147.582 |
| Driftsomkostninger | -2.962 | -4.836 | -2.448 | -4.081 | -8.115 |
| Resultat før skat | -12.994 | -52.760 | -12.498 | -82.989 | -155.697 |
| Skat af periodens resultat | 0 | 0 | 0 | 0 | -10.000 |
| Periodens resultat | -12.994 | -52.760 | -12.498 | -82.989 | -165.697 |
| Totalindkomst | -12.994 | -52.760 | -12.498 | -82.989 | -165.697 |
| Resultat pr. aktie og resultat pr. aktie udvandet, kr. | -0,03 | -0,13 | -0,03 | -0,21 | -0,41 |
| Aktiver | |||||
| Kapitalandele, 10%-poster | 188.726 | 188.726 | 177.891 | 177.891 | 220.923 |
| Udskudt skatteaktiv | 10.000 | 10.000 | 20.000 | 20.000 | 10.000 |
| Langfristede aktiver i alt | 198.726 | 198.726 | 197.891 | 197.891 | 230.923 |
| Andre værdipapirer og finansielle instrumenter | 101.598 | 101.598 | 176.033 | 176.033 | 109.843 |
| Tilgodehavender m.m. | 33.212 | 33.212 | 31.229 | 31.229 | 24.126 |
| Likvide beholdninger | 517 | 517 | 18.380 | 18.380 | 7.075 |
| Kortfristede aktiver i alt | 135.328 | 135.328 | 225.642 | 225.642 | 141.044 |
| Aktiver i alt | 334.053 | 334.053 | 423.534 | 423.534 | 371.967 |
| Passiver | |||||
| Egenkapital i alt | 258.221 | 258.221 | 396.314 | 396.314 | 316.597 |
| Konvertible obligationer | 25.654 | 25.654 | 0 | 0 | 25.027 |
| Langfristede gældsforpligtelser i alt | 25.654 | 25.654 | 0 | 0 | 25.027 |
| Gæld til kreditinstitutter | 48.900 | 48.900 | 25.993 | 25.993 | 26.134 |
| Øvrige gældsposter | 1.278 | 1.278 | 1.226 | 1.226 | 4.209 |
| Kortfristede gældsforpligtelser i alt | 50.178 | 50.178 | 27.220 | 27.220 | 30.343 |
| Passiver i alt | 334.053 | 334.053 | 423.534 | 423.534 | 371.967 |
| Egenkapitalsopgørelse | |||||
| Egenkapital primo | 279.300 | 316.596 | 416.700 | 487.191 | 487.191 |
| Totalindkomst | -12.994 | -52.760 | -12.498 | -82.989 | -165.697 |
| Bevægelser med aktionærerne | -8.085 | -5.616 | -7.888 | -7.888 | -4.898 |
| Egenkapital ultimo | 258.221 | 258.221 | 396.314 | 396.314 | 316.596 |
| Pengestrømsopgørelse | |||||
| Pengestrømme fra drift | -18.622 | 43.756 | -25.338 | -98.405 | -9.673 |
| Pengestrømme fra investeringsaktiviteter | 15.880 | -68.092 | 13.925 | 88.752 | -40.711 |
| Pengestrømme fra finansieringsaktiviteter | 2.825 | 17.778 | -4.221 | -38.692 | -10.535 |
| Periodens forskydning i likvide beholdninger | 83 | -6.558 | -15.634 | -48.346 | -60.919 |
| Likvide beholdninger primo | 434 | 7.075 | 34.014 | 66.726 | 66.726 |
| Likvide beholdninger ultimo | 517 | 517 | 18.380 | 18.380 | 7.075 |
| Nøgletal | |||||
| Indre værdi pr. aktie (NAV), kr. | 0,64 | 0,64 | 1,00 | 1,00 | 0,79 |
| Børskurs ultimo pr. aktie, kr. | 0,68 | 0,68 | 1,16 | 1,16 | 1,11 |
| Cirkulerende antal aktier ultimo (mio. stk.) | 403,9 | 403,9 | 398,3 | 398,3 | 400,9 |

Delårsrapporten er udarbejdet i overensstemmelse med IAS 34 "Præsentation af delårsrapporter" som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber.
Anvendt regnskabspraksis og nøgletalsberegning er uændret i forhold til årsrapporten for 2024, hvortil der henvises.
Unoterede investeringer måles til dagsværdi, iht. dagsværdihierakiet level 3. De unoterede investeringer består af både aktier, låneinstrumenter og obligationer, udstedt af både danske og udenlandske virksomheder. Selskabets investering i disse er ikke af en art eller størrelse, som medfører, at der kan stilles krav om løbende finansiel rapportering, herunder budgetrapportering, hvorfor det ikke er muligt at lave værdiansættelsesmodeller baseret på finansielle oplysninger. Selskabets ledelse foretager løbende monitorering af relevante markedsinformationer med henblik på at identificere forhold eller begivenheder, som kan have en betydning for værdiansættelsen. Dette omfatter bl.a.:
Ligeledes indeholdt i vurderingen er selskabets betalingshistorik for så vidt angår udstedte låneinstrumenter og obligationer.
Værdiansættelsen af de unoterede investeringer er således baseret på observerbare markedstransaktioner i de samme unoterede investeringer, hvilket omfatter både køb, salg og kapitalforhøjelser. Når sådanne transaktioner er foretaget på et tidspunkt forud for balancedagen, udøver ledelsen skøn over, om der er nogle objektive forhold, jf ovenfor, som medfører at tidligere transaktioner ikke kan anvendes som grundlag for fastsættelse af dagsværdi.
Unoterede investeringer der måles til dagsværdi, iht. dagsværdihierakiet level 3 fremgår af note 3.
Realiserede fremførbare skattemæssige underskud er aktiveret i det omfang, der er en høj grad af sandsynlighed for, at de kan udnyttes indenfor en tidshorisont på 3 til 5 år. Fremførte underskud kan anvendes til modregning i fremtidige skattepligtige kursgevinster og udbytter m.v.

Udnyttelse af selskabets udskudte skatteaktiv forudsætter, at der oparbejdes skattepligtige indtægter og at selskabet, som hidtil, beskattes efter de almindelige regler og ikke efter reglerne i aktieavancebeskatningenslovens §19 (ABL19). Ledelsen i Strategic Investments A/S bestræber sig løbende på ikke at falde ind under reglerne i ABL19, da de efter ledelsens opfattelse fører til en væsentlig forøget effektiv beskatning af selskabets aktionærer.
Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettigede skattemæssige underskud, måles ud fra et skøn over den værdi de vurderes at have, enten ved udligning i skat af fremtidig indtjening eller ved modregning i udskudte skatteforpligtelser.
Selskabets udskudte skatteaktiv er pr. 30. juni 2025 indregnet med en skønnet værdi på DKK 10m mod DKK 20m pr. 30. juni 2024.
Klassifikation af finansielle instrumenter:
Niveau 1: Noterede priser på aktive markeder for identiske aktiver eller forpligtelser.
Niveau 2: Andre input end noterede priser, som er observerbare for aktivet eller forpligtelsen enten direkte eller indirekte.
Niveau 3: Input for aktivet eller forpligtelsen, som ikke er baseret på observerbare markedsdata.
Alle børsnoterede finansille instrumenter er klassificeret i niveau 1 i dagsværdihieraki. Alle unoterede finansille instrumenter er klassificeret i niveau 3 i dagsværdihieraki. Dagsværdien af instrumenter klassificeret i niveau 3 er primært opgjort på baggrund afobserverede input i form af transaktioner i de pågældende instrumenmter. Alle øvrige aktiver og forpligtelser er klassificeret i niveau 1 i dagsværdihieraki.
Der henvises til note 2 væsentlige skøn og vurderinger i forhold til den opgjorte værdi af de unoterede investeringer.
Finansielle risici er nærmere beskrevet i note 3 i selskabets årsrapport for 2024.

| Pr 30. juni 2025 | |||
|---|---|---|---|
| Finansielle aktiver målt til dagsværdi via resultatopgørelsen | t.kr. | Level 1 | Level 3 |
| Kapitalandele, 10%-poster | 188.726 | 167.916 | 20.810 |
| Andre værdipapirer og kapitalandele | 101.497 | 57.844 | 43.652 |
| Obligationer | 102 | 102 | 0 |
| Afledte finansielle instrumenter | 0 | 0 | 0 |
| I alt | 290.324 | 225.862 | 64.463 |
| Pr 30. juni 2024 | |||
| Finansielle aktiver målt til dagsværdi via resultatopgørelsen | t.kr. | Level 1 | Level 3 |
| Kapitalandele, 10%-poster | 177.891 | 177.891 | 0 |
| Andre værdipapirer og kapitalandele | 173.466 | 67.263 | 106.203 |
| Obligationer | 102 | 102 | 0 |
| Afledte finansielle instrumenter | 2.466 | 2.466 | 0 |
| I alt | 353.925 | 247.722 | 106.203 |
| 30-06-2025 | 30-06-2024 | ||
| Ændring i finansielle aktiver (aktier) i niveau 3 | t.kr. | t.kr. | |
| Dagsværdi pr. 01.01. | 61.709 | 109.549 | |
| Realiserede kursgevinster | 0 | 0 | |
| Urealiserede kursgevinster | 0 | -5.446 | |
| Køb | 2.754 | 2.100 | |
| Salg | 0 | 0 |
Dagsværdi pr. 31.03. 64.463 106.203

Pr. 30. juni 2025 og 2024 ville en ændring på +/-10% i kursværdien af selskabets største investeringer have følgende resultatpåvirkinng:
| Aktie | DKKm % balance | +/-10% | |
|---|---|---|---|
| 1 Omnione | 42,7 | 12,8% | 4,3 |
| 2 Strategic Wealth Man. | 11,8 | 3,5% | 1,2 |
| 3 Tredjestørste level 3 | 6,7 | 2,0% | 0,7 |
| Øvrige level 3 | 3,2 | 1,0% | 0,3 |
| I alt | 64,5 | 19,3% | 6,4 |
| Aktie | DKKm % balance | +/-10% | |
|---|---|---|---|
| 1 DDM Group Finance | 53,6 | 12,1% | 5,4 |
| 2 Omnio One | 27,1 | 6,1% | 2,7 |
| 3 Tredjestørste level 3 | 7,6 | 2,7% | 0,8 |
| Øvrige level 3 | 18,0 | 4,0% | 1,8 |
| I alt | 106,2 | 24,8% | 10,6 |
Omnione er en fintech viksomhed som har udviklet en SaaS løsning som bl.a. anvendes i forbindelse med kreditkort og loyalitetsprogrammer samt af kreditforeninger primært i UK. Vigtigt for værdierne i OmnioOne er at selskabet formår at videreudvikle sine produkter og løsninger samt dokumentere momentum i kundeinteresse og tilgang.
Strategic Wealth Management A/S er et dansk fondsmæglerselskab der yder formueforvaltnig for velhavende privatkunder.
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.