Quarterly Report • May 26, 2021
Quarterly Report
Open in ViewerOpens in native device viewer
NASDAQ Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K
Meddelelse nr. 38 / 2021 26. maj 2021 CVR nr. 15701315
Resumé: SP Group realiserede i første kvartal 2021 en omsætning på DKK 598,1 mio. mod DKK 546,4 mio. i samme periode sidste år, hvilket svarer til en stigning på 9,5 %. EBITDA steg 19,7 % til DKK 105,2 mio. mod DKK 87,9 mio. i samme periode sidste år, og resultatet før skat steg 34,5 % til DKK 67,5 mio. De opjusterede forventninger til 2021 som offentliggjort i selskabsmeddelelse nr. 28/2021 fastholdes. Der forventes nu en vækst i 2021 i omsætningen på 4-12 % med en EBITDA margin på 16,0 – 18,0 % og en EBT margin på 9-12 %.
Bestyrelsen for SP Group A/S har i dag behandlet og godkendt delårsrapporten for første kvartal 2021.
Delårsrapporten rummer følgende hovedpunkter:
Frank Gad udtaler: "Til trods for Corona pandemien, global uro, mange markedsudfordringer og volatile råvarepriser er det lykkedes at øge salget og driftsindtjeningen igen i 1. kvartal. Alle vore 28 fabrikker producerer, har adgang til de nødvendige råvarer, og alle salgskontorer er åbne. Vi har nydt godt af vor eksponering mod industrier, der er relativt modstandsdygtige, og øget vort salg inden for healthcare, fødevarerelaterede og andre krævende industrier. Vi har derudover fortsat vor målrettede M&A-strategi, der giver os flere kunder og ny teknologi, og vi er opsatte på fortsat at agere som konsolidator, når værdiskabende muligheder opstår."
Yderligere oplysninger: Adm. direktør Frank Gad Tel: 70 23 23 79 www.sp-group.dk
| TDKK undtagen nøgletal | |||
|---|---|---|---|
| Resultatopgørelse Nettoomsætning |
598.090 | 546.407 | 2.178.189 |
| Resultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) | 105.224 | 87.928 | 356.381 |
| Af- og nedskrivninger | -36.390 | -34.100 | -141.550 |
| Resultat før finansielle poster (EBIT) | 68.834 | 53.828 | 214.831 |
| Resultat af finansielle poster | -1.332 | -3.625 | -21.064 |
| Resultat før skat (EBT) | 67.502 | 50.203 | 193.767 |
| Periodens resultat | 53.168 | 39.274 | 150.841 |
| Resultat pr. aktie, DKK pr. styk | 4,36 | 3,55 | 12,85 |
| Resultat pr. aktie, udvandet, DKK pr. styk | 4,32 | 3,55 | 12,75 |
| Balance | |||
| Langfristede aktiver | 1.352.037 | 1.195.202 | 1.332.107 |
| Samlede aktiver | 2.368.348 | 2.071.002 | 2.264.875 |
| Egenkapital inkl. minoriteter | 1.018.673 | 681.703 | 1.007.379 |
| Investeringer i materielle anlægsaktiver (ekskl. akkvisitioner) | 41.238 | 21.535 | 143.378 |
| Arbejdskapital (NWC) | 469.414 | 457.107 | 453.525 |
| Nettorentebærende gæld (NIBD) | 702.371 | 853.278 | 686.142 |
| NIBD/EBITDA (seneste 12 måneder) | 1,9 | 2,4 | 1,9 |
| Pengestrømme | |||
| Pengestrømme fra: | |||
| - driftsaktivitet | 66.311 | 79.609 | 320.435 |
| - investeringsaktivitet | -46.456 | -23.746 | -203.392 |
| - finansieringsaktivitet | 765 | -30.089 | -43.057 |
| Ændring i likvider | 20.620 | 25.774 | 73.986 |
| Nøgletal | |||
| Driftsindtjeningsgrad (EBITDA) (%) | 17,6 | 16,1 | 16,4 |
| Overskudsgrad (EBIT) (%) | 11,5 | 9,9 | 9,9 |
| Resultat før skat i % af omsætning (EBT) | 11,3 | 9,2 | 8,9 |
| Afkast af investeret kapital inkl. goodwill, % | 12,3 | ||
| Afkast af investeret kapital ekskl. goodwill, % | 14,0 | ||
| Egenkapitalens forrentning (ROE), ekskl. minoriteter | 17,6 | ||
| Egenkapitalandel ekskl. minoriteter (%) | 42,9 | 32,8 | 44,4 |
| Egenkapitalandel inkl. minoriteter (%) | 43,0 | 32,9 | 44,5 |
| Finansiel gearing | 0,7 | 1,3 | 0,7 |
| Cash flow pr. aktie, DKK | 5,41 | 7,18 | 27,10 |
| Årets samlede udbytte pr. aktie, DKK | 5,00 | ||
| Børskurs, ultimo (DKK pr. aktie) | 335,00 | 175,00 | 271,00 |
| Indre værdi pr. aktie, ultimo (DKK) | 83,92 | 61,58 | 82,35 |
| Børskurs/indre værdi, ultimo | 3,99 | 2,84 | 3,29 |
Nøgletal er opgjort i overensstemmelse med Finansforeningens 'Anbefalinger og Nøgletal'. Definitioner kan findes i årsrapporten for 2020 side 80.
Antal aktier, ultimo 12.490.000 11.390.000 12.490.00 Heraf egne aktier, ultimo 383.014 356.691 286.430 Gennemsnitligt antal medarbejdere 2.280 2.184 2.214
Fuldt år 2020 (rev.)
1. kvartal 2021 (urev.)
1. kvartal 2020 (urev.)
I første kvartal oplevede vi fortsat fremgang i afsætningen til mange kunder på tværs af brancher og geografi. Størst er fremgangen i udlandet, hvor vor afsætning voksede med 15,2 % i de første 3 måneder. Afsætningen til vore danske kunder faldt med 2,8 %.
Salget i udlandet steg 16,9 % målt i lokale valutaer.
Ændring i forhold til samme periode 2020 fordelt på kundegrupper:
| 1. kvt. 2021 |
|
|---|---|
| Healthcare | 12,5 % |
| Cleantech | -6,0 % |
| Fødevarerelaterede | 2,0 % |
| Automotive | 21,6 % |
| Andre krævende industrier |
33,8 % |
| Heraf egne varemærker | 25,1 % |
Den væsentligste del af ændringen i omsætningen i første kvartal skyldes højere volumen. Ændrede valutakurser bidrager med ca. minus DKK 6,4 mio. (lavere SEK, RMB og USD) svarende til 2,1 % af omsætningen.
Tilkøbte aktiviteter har bidraget med ca. DKK 17,0 mio. til omsætningsstigningen i de første 3 måneder.
Den organiske vækst opgjort i lokale valutaer er ca. 7,5 % i de første 3 måneder.
Salget til healthcare industrien steg med 12,5 % målt i forhold til samme periode sidste år til DKK 173,9 mio. og udgør nu 29,1 % af den samlede koncernomsætning.
Salget til cleantech industrien faldt med 6,0 % til DKK 176,4 mio. og udgør nu 29,5 % af den samlede koncernomsætning.
Salget til fødevarerelaterede industrier steg med 2,0 % til DKK 70,9 mio. og udgør nu 11,9 % af den samlede koncernomsætning.
Salget til automotive steg med 21,6 % og udgør nu DKK 32,7 mio. svarende til 5,5 % af omsætningen.
Salget til andre krævende industrier steg med 33,8 % til DKK 144,2 mio. og udgør nu 24,1 % af omsætningen.
Salget af egne varemærker steg 25,1 % og udgør nu 24,0 % af den samlede omsætning.
Der var tilbagegang i salget af guide wires fra SP Medical på 15,6 %.
Der var fremgang i salget af ergonomi produkter fra Ergomat på 62,3 %. Fremgangen er drevet af nye innovative løsninger og produkter, bedre markedsmuligheder og større salgsstyrke. Denne vækst bidrager til den højere driftsindtjening.
Der var tilbagegang i salget af staldventilationskomponenter fra TPI på 23 %.
MedicoPack oplevede en tilbagegang i salget af medico emballage på 11,9 % i salget af egne produkter.
Tinby Skumplast, MM Composite, Dan-Hill-Plast, Ulstrup Plast og Nycopac oplevede sammen med SP Moulding vækst i salget af egne produkter på 39,6 % – "industrielle standardkomponenter" - der samlet beløb sig til DKK 42,3 mio.
SP Group fortsætter den intensiverede markedsføring over for både eksisterende og potentielle kunder. Der er i årets første 3 måneder opnået tilgang af nye kunder. Samtidig arbejdes der aktivt med den fortsatte udvikling og markedsføring af en række nye løsninger til blandt andet healthcare, cleantech og fødevarerelaterede industrier, hvor der vurderes at være et attraktivt vækstpotentiale.
Vort salg til healthcare-industrien er målt i mængder stigende, og vi har modtaget ordrer på mange nye plastkomponenter til løbende levering.
Salget i udlandet udgør 71,8 % af omsætningen (mod 68,2 % i de første 3 måneder i 2020).
SP Group søger via fortsat effektivisering af produktionen, tilpasning af kapaciteten og en stram omkostningsstyring at optimere virksomheden under nuværende markedsforhold.
Ud over kapacitetstilpasninger fokuserer vi løbende på at tilpasse de generelle omkostninger. Målet i SP Group er, at alle produktionsanlæg skal producere og levere bedre, billigere og hurtigere. Der tages løbende skridt til at reducere forbruget af materialer og ressourcer (CO2 reduktion mv.) og reducere indkørings- og omstillingstider i produktionen. Den igangværende LEAN proces fortsætter med fokus på at forbedre processer og flow samt styrke organisationens kompetencer.
73 % af Koncernens medarbejdere er nu ansat i udlandet.
I de første 3 måneder steg antallet af medarbejdere med 77 personer.
De nye medarbejdere er ansat i Polen (41), Finland (21) og Letland (21). Der er en nettoreduktion på 6 personer i resten af verden. Udvidelsen af medarbejderstyrken i Finland skyldes købet af Jollmax Coating Oy.
Ultimo marts 2021 var der 2.337 medarbejdere i SP Group globalt.
Volatile råvarepriser samt hyppige Corona relaterede force majeure krav fra vore leverandører har påvirket EBITDA negativt i de første 3 måneder. Vi forventer, at råvareprisstigningerne – med forsinkelse – sendes videre til kunderne.
Alle vore 28 fabrikker i Europa, Nordamerika og Asien producerer og har adgang til nødvendige råvarer. Alle salgskontorer er åbne.
På alle vore lokationer er der fortsat en stribe tiltag for at sikre, at folk holder afstand, og at hygiejnen hele tiden er i top.
Vi har ikke haft afbrydelser i produktionen på grund af Corona.
På kundesiden er vi begunstiget af, at SP Group ikke er særlig eksponeret mod de sektorer og brancher, der er hårdest ramt under Corona-krisen.
Vor største sektor er Cleantech, der aftager knap en tredjedel af SP Groups salg. Denne sektor ser indtil videre ud til at være ret upåvirket af Corona, og den grønne omstilling har uændret høj prioritet verden over.
Også vor næststørste kundesektor – Healthcare – ser ud til at være gået nogenlunde fri af Coronakrisen. Tilsvarende gælder for den tredje store sektor med fødevareproducenter og fødevarerelaterede industrier, selvom flere kunder har været tvangslukket af myndighederne for at undgå smittespredning.
Salget til Automotive er steget kraftigt.
I Andre krævende industrier er der også høj vækst.
Geografisk er der store forskelle på, hvordan kunderne er påvirket.
Der er også dele af koncernen, der har fået mere travlt på grund af Corona: Ergomats DuraStripe® produkter bruges normalt til at fremme sikkerhed og arbejdsmiljø i industrien. Nu er DuraStripe® med til at sikre, at folk holder behørig afstand, bruger de rigtige værnemidler og i øvrigt er med til at begrænse smittespredningen i det offentlige rum.
Et andet eksempel er plexiglas løsninger fra PlexxOpido, som skaber afstand mellem kunder og kassemedarbejdere i supermarkeder og andre butikker.
Et tredje eksempel er internet forretninger, der vokser hastigt og derfor har brug for Ergomats ergonomiske gulvløsninger for at sikre et godt og sikkert arbejdsmiljø til det stigende antal medarbejdere.
SP Group er selvfølgelig fortsat påvirket af Coronakrisen, men vi sælger, producerer og leverer hver dag. Forsyningskæderne er intakte. Vi har ikke haft tab på udestående fordringer og regner heller ikke med at få det.
SP Group har ikke anvendt de danske støtteordninger, fordi vi ikke har haft brug for dem.
Men det er svært at sige noget meningsfyldt om fremtiden i en verden, hvor Corona-krisen fortsat raser på forskellige stadier i de enkelte lande, og hvor situationen udvikler sig så hurtigt.
Vi forventer en vækst i omsætningen på 4-12 % med en EBITDA margin på 16,0–18,0 % og en EBT margin på 9-12 %.
SP Group har derudover fået prolongeret sine kreditfaciliteter hos de primære banker frem til foråret 2022. De finansielle covernants er uændrede:
Ultimo 2021 forventes NIBD/EBITDA på under 3,0.
I april 2021 har selskabet solgt 182.725 stk. egne aktier i forbindelse med indløsning af warranter fra 2016, 2017 og 2018 warrantprogrammerne. Selskabet har herved fået tilført DKK 39,8 mio. kontant i egenkapital.
SP Group har som meddelt i selskabsmeddelelse nr. 19/2021 iværksat et nyt aktietilbagekøbsprogram for DKK 40 mio., der løber til den 10. april 2022 og som meddelt i selskabsmeddelelse nr. 33/2021 udvidet det med DKK 10 mio. Formålet er afdækning af warranter. På den ordinære generalforsamling den 27. april 2021 blev det vedtaget at udlodde DKK 62,5 mio. i udbytte til
aktionærerne. Udbyttet blev udbetalt ultimo april 2021.
SP Group arbejder målrettet med at fortsætte den offensive M&A-strategi, hvor værdiskabende opkøb bidrager til øget skala og diversificering. Koncernens erfaringer med opkøb hen over de seneste år har gjort os i stand til effektivt at realisere synergier, resulterende i vækst på både top- og bundlinje.
Nettoomsætningen udgjorde i de første 3 måneder af 2021 DKK 598,1 mio. mod DKK 546,4 mio. i samme periode sidste år svarende til en stigning på 9,5 %. Heraf hidrører ca. 3,1 procentpoint fra tilkøbte virksomheder og aktiviteter. Ændrede valutakurser har påvirket omsætningen negativt med ca. 1,2 procentpoint.
Koncernens driftsindtjening (EBITDA) udgjorde i de første 3 måneder af 2021 DKK 105,2 mio. mod DKK 87,9 mio. i samme periode i 2020. Heraf hidrører DKK 2,2 mio. fra tilkøbte virksomheder og aktiviteter.
EBITDA marginen blev 17,6 % mod 16,1 % i de første 3 måneder 2020.
Resultatet før finansielle poster (EBIT) blev i de første 3 måneder af 2021 DKK 68,8 mio. mod DKK 53,8 mio. i samme periode sidste år. EBIT-margin blev i de første 3 måneder 2021 11,5 % mod 9,9 % i første 3 måneder 2020.
Resultatet af finansielle poster blev i de første 3 måneder af 2021 DKK minus 1,3 mio., hvilket er en forbedring på DKK 2,3 mio. målt i forhold til samme periode sidste år. Forbedringen skyldes positive kursreguleringer.
Resultatet før skat (EBT) blev i de første 3 måneder af 2021 et overskud på DKK 67,5 mio. mod et overskud på DKK 50,2 mio. i samme periode sidste år. EBT margin blev i de første 3 måneder i 2021 11,3 % mod 9,2 % i samme periode sidste år.
Skatteprocenten er faldet marginalt til 21,2 % fra 21,8 %.
Koncernens balance udgjorde DKK 2.368,3 mio. ultimo marts 2021 mod DKK 2.071,0 mio. ultimo marts 2020 og DKK 2.264,9 mio. ultimo 2020. Soliditeten udgjorde 43,0 % ultimo marts 2021 (mod 32,9 % ultimo marts 2020 og 44,5 % ultimo 2020).
Balancen er i årets første 3 måneder vokset med DKK ca. 103,5 mio., hvoraf DKK 7,6 mio. vedrører købet af Jollmax Coating Oy; stigning i brutto arbejdskapitalen (DKK 56,9 mio.), stigning i likvider (DKK 20,6 mio.), stigning i immaterielle aktiver (DKK 10,0 mio.), en stigning i materielle aktiver (DKK 7,6 mio.) og en stigning i finansielle aktiver (DKK 0,8 mio.).
Den rentebærende gæld (netto) udgjorde DKK 702,4 mio. ultimo marts 2021 mod DKK 686,1 mio. primo 2021 og DKK 853,3 mio. ultimo marts 2020.
Koncernen har fokus på pengebindinger og har solgt udvalgte fordringer. Den rentebærende gæld (netto) udgør 1,9 gange de seneste 12 måneders EBITDA, der udgjorde DKK 373,7 mio. NIBD/EBITDA var ultimo 2020 1,9. Der er fortsat stort fokus på at få nedbragt den rentebærende gæld ved at øge pengestrømmene fra driften.
Egenkapitalen er i 3 måneders perioden positivt påvirket af valutakursregulering af de udenlandske selskaber (DKK 5,2 mio.) samt negativt påvirket af værdiregulering af finansielle instrumenter, indgået til sikring af fremtidige pengestrømme, primært terminskontrakter (PLN mod EUR, DKK 14,6 mio.).
Egenkapitalen er endvidere negativt påvirket af køb af egne aktier for netto DKK 32,7 mio. i perioden.
Egenkapitalen udgør DKK 1.018,7 mio. ultimo marts 2021 (DKK 681,7 mio. ultimo marts 2020 og DKK 1.007,4 mio. ultimo 2020).
Egenkapitalen steg DKK 11,3 mio. i de første 3 måneder 2021.
Pengestrømmene fra driften blev DKK 66,3 mio. i årets første 3 måneder 2021, hvilket er DKK 13,3 mio. lavere end i samme periode i 2020.
Der blev i årets første 3 måneder anvendt DKK 43,4 mio. til investeringer, anvendt netto DKK 34,3 mio. til nedbringelse af langfristede lån, anvendt netto DKK 32,7 mio. på køb af egne aktier, ændring i deposita DKK -0,8 mio., køb af dattervirksomhed DKK -3,1 mio. og ændring i kortfristet bankgæld DKK 68,6 mio. Ændringen i likviditeten blev derfor DKK 20,6 mio.
Det er ledelsens opfattelse, at selskabet fortsat har et godt kapitalberedskab i forhold til selskabets drift og tilstrækkelig likviditet til at opfylde selskabets nuværende og fremtidige forpligtigelser. Selskabet har et langvarigt, godt og konstruktivt samarbejde med sine finansielle samarbejdspartnere, hvilket forventes at fortsætte.
Den globale økonomi vokser forhåbentligt i 2021, men den er fortsat skrøbelig og mærket af politisk
og økonomisk uvished. Nærmarkederne i Europa har bekymrende store underskud på de offentlige finanser og stor gæld. Udbruddet af Corona virus, der efterfølgende har spredt sig til hele verden, kan få betydelig negativ indflydelse på verdensøkonomien og på vore kunder og leverandører – og dermed på udviklingen i SP Group.
Brexit forventes kun at have marginal indflydelse på udviklingen for SP Group direkte, men påvirker en række af vore kunder negativt, og dermed os indirekte.
Handelshindringer mellem USA og EU samt mellem USA og Kina kan få stærk negativ indflydelse på verdensøkonomien og dermed på udviklingen i SP Group. Et højere renteniveau vil ligeledes have negativ indflydelse på udviklingen i SP Group.
Vi vil lancere en række nye produkter og løsninger til kunder inden for specielt healthcare, cleantech og den fødevarerelaterede industri. Disse nye løsninger forventes at bidrage til vækst og indtjening.
Der opretholdes et højt investeringsniveau i 2021. Den største investering forventes foretaget i cleantech aktiviteterne.
Afskrivningerne forventes realiseret på et højere niveau end i 2020, blandt andet som følge af de betydelige investeringer, der er gennemført i 2020.
De finansielle udgifter forventes realiseret på et lavere niveau end i 2020.
Dette kombineret med en stram omkostningsstyring og hurtig kapacitetstilpasning samt fortsat stærk fokus på risiko-, likviditets- og kapitalstyring medvirker til, at Koncernen har et godt fundament for fremtiden.
Corona virussets udbredelse og myndighedernes reaktioner gør, at der er stor usikkerhed om vort aktivitetsniveau og pengestrømme i de kommende måneder.
For nærværende forventer vi at nå en vækst i omsætningen i 2021 på 4-12 % med en EBITDA margin på 16,0-18,0 % og en EBT margin på 9-12 %.
Den 18. februar 2021 overtog SP Group A/S gennem datterselskabet Coreplast Oy Jollmax Coating Oy, Salo, Finland.
Jollmax Coating Oy er specialister i wet painting, powder coating, printing, water printing og andre former for dekorationer i plast og andre materialer og har mere end 30 års erfaring inden for disse områder. Jollmax Coating Oy er eneleverandør af industriel water printing i Finland.
Erhvervelsen af Jollmax Coating Oy er et godt supplement til SP Groups brede vifte af kompetencer og vil styrke surface aktiviteterne. Samtidig udvider SP Group sine aktiviteter i Finland.
Den dygtige ledelse og de engagerede medarbejdere fortsætter.
Købet er meddelt i selskabsmeddelelse nr. 10/2021 af den 18. februar 2021.
Den 5. marts 2021 indgik SP Group A/S gennem sit datterselskab Tinby A/S aftale om at købe udvalgte aktiver fra Dupont Plastic ApS under konkurs.
Dupont Plastic var en mindre PUR virksomhed i Hjortshøj, der fungerede som underleverandør til en række industrivirksomheder.
Købet er meddelt i selskabsmeddelelse nr. 13/2021 af den 5. marts 2021.
Primo 2021 blev Accoats fabrik i Polen lukket grundet ændrede markedsforhold.
Afviklingen af fabrikken i Polen har ikke påvirket periodens resultat.
I Kina fortsætter opbygningen af Gibos nye fabrik, og produktionen er i gang med de første maskiner.
I 2021 udbygges fabrikken i Kina med rotationsstøbning. Maskinerne er ankommet i Kina, og produktionen på begyndes i 2. kvartal 2021.
Udbygningen af faciliteterne i Slovakiet og i Stoholm, Danmark, er ved at være færdige. En større tilbygning hos Ergomat i USA er sat i gang. Tinby Skumplast har flyttet sine aktiviteter til Søndersø.
Dan-Hill-Plast har erhvervet en nabobygning med henblik på at sikre udvidelsesmuligheder i Danmark.
I Polen vil vi starte bygningen af en ny fabrik, så snart byggetilladelse foreligger.
Bestyrelse, direktion og øvrig koncernledelse har i dag behandlet og godkendt delårsrapporten for perioden 1. januar – 31. marts 2021 for SP Group A/S.
Delårsregnskabet, der ikke er revideret eller reviewet af selskabets revisor, aflægges i overensstemmelse med IAS 34, Præsentation af delårsregnskaber, som godkendt af EU og yderligere krav i årsregnskabsloven.
Det er vor opfattelse, at delårsregnskabet giver et retvisende billede af Koncernens aktiver, passiver og den finansielle stilling pr. 31. marts 2021 samt af resultatet af Koncernens aktiviteter og pengestrømme for det første kvartal af 2021.
Det er endvidere vor opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i Koncernens aktiviteter og økonomiske forhold, periodens resultat og for Koncernens finansielle stilling som helhed og en retvisende beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som Koncernen står over for.
Søndersø, den 26. maj 2021
Adm. Direktør Direktør
Frank Gad Søren Ulstrup
Lars Ravn Bering /Tilde Kejlhof
Direktør CFO/Koncernøkonomichef
Hans W. Schur Erik P. Holm Formand Næstformand
Hans-Henrik Eriksen Bente Overgaard
| 1. kvartal |
1. kvartal |
Fuldt år | |
|---|---|---|---|
| TDKK | 2021 (urev.) |
2020 (urev.) |
2020 (rev.) |
| Omsætning | 598.090 | 546.407 | 2.178.189 |
| Produktionsomkostninger | -404.395 | -371.002 | -1.481.395 |
| Dækningsbidrag | 193.695 | 175.405 | 696.794 |
| Resultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) | 105.224 | 87.928 | 356.381 |
| Af- og nedskrivninger | -36.390 | -34.100 | -141.550 |
| Resultat før finansielle poster (EBIT) | 68.834 | 53.828 | 214.831 |
| Resultat af finansielle poster | -1.332 | -3.625 | -21.064 |
| Resultat før skat (EBT) | 67.502 | 50.203 | 193.767 |
| Skat af periodens resultat | -14.334 | -10.929 | -42.926 |
| Periodens resultat | 53.168 | 39.274 | 150.841 |
| Fordeling af periodens resultat: | |||
| Moderselskabets aktionærer | 53.002 | 39.365 | 150.806 |
| Minoritetsaktionærer | 166 | -91 | 35 |
| Resultat pr. aktie, DKK pr. styk | 4,36 | 3,55 | 12,85 |
| Resultat pr. aktie, udvandet, DKK pr. styk | 4,32 | 3,55 | 12,75 |
| TDKK | 1. kvartal 2021 (urev.) |
1. kvartal 2020 (urev.) |
Fuldt år 2020 (rev.) |
|---|---|---|---|
| Periodens resultat | 53.168 | 39.274 | 150.841 |
| Poster der kan blive reklassificeret til resultatopgørelsen: |
|||
| Valutakursreguleringer vedr. udenlandske virksomheder | 5.242 | -18.204 | -33.894 |
| Nettodagsværdiregulering af finansielle instrumenter indgået til sikring af fremtidige pengestrømme |
-14.589 | -25.746 | -20.116 |
| Anden totalindkomst | -9.347 | -43.950 | -54.010 |
| Totalindkomst | 43.821 | -4.676 | 96.831 |
| Fordeling af periodens totalindkomst: | |||
| Moderselskabets aktionærer | 43.671 | -4.533 | 96.772 |
| Minoritetsaktionærer | 150 | -143 | 59 |
| Resultat pr. aktie, DKK pr. stk. | 3,61 | -0,42 | 8,25 |
| Resultat pr. aktie, udvandet, DKK pr. stk. | 3,58 | -0,42 | 8,19 |
| TDKK | 31.03. 2021 (urev.) |
31.03. 2020 (urev.) |
31.12. 2020 (rev.) |
|---|---|---|---|
| Immaterielle aktiver* | 307.344 | 265.724 | 297.308 |
| Materielle aktiver | 1.039.407 | 925.805 | 1.030.325 |
| Finansielle aktiver | 1.879 | 1.913 | 1.067 |
| Udskudte skatteaktiver | 3.407 | 1.760 | 3.407 |
| Langfristede aktiver i alt | 1.352.037 | 1.195.202 | 1.332.107 |
| Varebeholdninger | 520.592 | 497.853 | 500.282 |
| Tilgodehavender* | 352.407 | 303.468 | 309.794 |
| Likvide beholdninger | 143.312 | 74.479 | 122.692 |
| Kortfristede aktiver i alt | 1.016.311 | 875.800 | 932.768 |
| Samlede aktiver | 2.368.348 | 2.071.002 | 2.264.875 |
| Egenkapital inkl. minoriteter | 1.018.673 | 681.703 | 1.007.379 |
| Langfristede forpligtelser | 552.009 | 543.136 | 580.464 |
| Kortfristede forpligtelser* | 797.666 | 846.163 | 677.032 |
| Samlede passiver | 2.368.348 | 2.071.002 | 2.264.875 |
* Der henvises til note 3 og 4 på side 15, udvikling i goodwill og dagsværdi af afledte finansielle instrumenter.
| TDKK | 1. kvartal 2021 (urev.) |
1. kvartal 2020 (urev.) |
Fuldt år 2020 (rev.) |
|---|---|---|---|
| Resultat før finansielle poster (EBIT) | 68.834 | 53.828 | 214.831 |
| Af- og nedskrivninger | 36.390 | 34.100 | 141.550 |
| Aktiebaseret vederlæggelse | 162 | 186 | 683 |
| Kursreguleringer mv. | 6.329 | -7.880 | 4.530 |
| Ændring i arbejdskapital | -30.601 | 8.761 | 25.433 |
| Betalte renteomkostninger, netto | -5.324 | -5.416 | -29.925 |
| Modtaget/betalt skat | -9.479 | -3.970 | -36.667 |
| Pengestrøm fra driftsaktivitet | 66.311 | 79.609 | 320.435 |
| Køb af dattervirksomhed | -3.061 | 0 | -44.792 |
| Køb af immaterielle aktiver, netto | -4.131 | -3.031 | -15.222 |
| Køb af materielle aktiver, netto | -39.264 | -20.715 | -143.378 |
| Pengestrøm fra investeringsaktivitet | -46.456 | -23.746 | -203.392 |
| Udbytte til minoritetsaktionærer | 0 | 0 | 0 |
| Udbetalt udbytte | 0 | 0 | 0 |
| Ændring, Depositum | -812 | -761 | 85 |
| Køb af egne aktier | -32.689 | -24.209 | -45.602 |
| Salg af egne aktier | 0 | 0 | 30.467 |
| Kapitaludvidelse | 0 | 0 | 0 |
| Salg af warrants | 0 | 0 | 0 |
| Optagelse af langfristede lån | 0 | 0 | 72.401 |
| Afdrag på langfristede forpligtelser | -34.295 | -37.598 | -189.340 |
| Ændring i kortfristet bankgæld | 68.561 | 32.479 | -125.606 |
| Pengestrøm fra finansieringsaktivitet | 765 | -30.089 | -43.057 |
| Ændring i likvider | 20.620 | 25.774 | 73.986 |
| Likvider primo | 122.692 | 48.706 | 48.706 |
| Likvider ultimo | 143.312 | 74.480 | 122.692 |
EGENKAPITALEN har siden 1. januar udviklet sig således:
| Egenkapital til Egenkapital til hørende modersel hørende minoritets skabets aktionærer interesser |
Egenkapital inkl. minoriteter |
|||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| TDKK | 2021 (urev.) |
2020 (urev.) |
2021 (urev.) |
2020 (urev.) |
2021 (urev.) |
2020 (urev.) |
| Saldo 01.01. | 1.004.905 | 707.987 | 2.474 | 2.415 | 1.007.379 | 710.402 |
| Periodens resultat | 53.002 | 39.365 | 166 | -91 | 53.168 | 39.274 |
| Anden totalindkomst: | ||||||
| Valutakursreguleringer, udenlandske selskaber | 5.258 | -18.152 | -16 | -52 | 5.242 | -18.204 |
| Værdiregulering af afledte finansielle instrumenter |
-14.589 | -25.746 | 0 | 0 | -14.589 | -25.746 |
| Anden totalindkomst i alt | -9.331 | -43.898 | -16 | -52 | -9.347 | -43.950 |
| Totalindkomst for perioden | 43.671 | -4.533 | 150 | -143 | 43.821 | -4.676 |
| Aktiebaseret vederlæggelse Salg af warrants |
162 0 |
186 0 |
0 0 |
0 0 |
162 0 |
186 0 |
| Køb af egne aktier | -32.689 | -24.209 | 0 | 0 | -32.689 | -24.209 |
| Salg af egne aktier | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Udbetalt udbytte | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Kapitaludvidelse | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Tilgang ved køb af virksomhed | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Andre reguleringer | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Transaktioner med ejere | -32.527 | -24.023 | 0 | 0 | -32.527 | -24.023 |
| Saldo 31.03. | 1.016.049 | 679.431 | 2.624 | 2.272 | 1.018.673 | 681.703 |
Dagsværdien af aktiver og forpligtelser pr. overtagelsestidspunktet er foreløbigt fordelt således:
| TDKK | |
|---|---|
| Kundekartotek | 2.752 |
| Immaterielle aktiver | 82 |
| Materielle aktiver | 1.354 |
| Varebeholdninger | 902 |
| Ordrebeholdning | 134 |
| Tilgodehavender fra salg | 1.922 |
| Andre tilgodehavender | 64 |
| Likvider | 2.170 |
| Udskudt skat | -577 |
| Finansielle forpligtelser | -879 |
| Leverandørgæld | -937 |
| Anden gæld | -2.207 |
| Overtagne nettoaktiver | 4.780 |
| Goodwill | 5.545 |
| Samlet købsvederlag | 10.325 |
| Kontant købsvederlag | 5.232 |
| Gældsbreve | 2.679 |
| Betinget købsvederlag | 2.414 |
| Samlet købsvederlag | 10.325 |
EBITDA udgjorde ca. DKK 2,2 mio. i seneste regnskabsår i den overtagne virksomhed før overtagelsen.
Købsvederlaget udgør op til TDKK 10.325, hvoraf TDKK 5.232 er betalt kontant.
Der er udstedt gældsbreve på nominelt TDKK 2.744, som forfalder i perioden 2022-2024. Det diskonterede beløb udgør TDKK 2.679.
Herudover er der et betinget købsvederlag på nominelt TDKK 2.488. Det diskonterede beløb udgør TDKK 2.414. Det betingede købsvederlag indregnes til dagsværdien på overtagelsestidspunktet og med det maksimale beløb, der kan komme til udbetaling, idet det forventes, at betingelserne for den fremtidige indtjening opfyldes.
Købsomkostninger udgør DKK 0,3 mio., som er omkostningsført i 2021.
Efter indregning af identificerbare aktiver, forpligtelser og eventualforpligtelser til dagsværdi er goodwill i forbindelse med overtagelsen opgjort til TDKK 5.545. Goodwill repræsenterer den forventede værdi af synergier og knowhow ved sammenlægningen med SP Group. Goodwill er ikke skattemæssigt afskrivningsberettiget.
Bestyrelsen besluttede den 25. marts 2021 at etablere en incitamentsordning for selskabets direktion og 41 ledende medarbejdere. Ordningen er baseret på warrants, der udstedes ved bestyrelsens udnyttelse af bemyndigelsen i vedtægternes pkt. 5 stk. 5, der blev givet på generalforsamlingen i 2019, hvor programmet blev forelagt. Der udstedes i alt 108.750 stk., hvoraf direktionen tildeles 22.500 stk., og de resterende tildeles de ledende medarbejdere.
Tildelingen er begrundet i et ønske om at knytte de ledende medarbejdere tættere til koncernen.
Udnyttelseskursen er fastsat til DKK 400,00 pr. nom. DKK 2 aktier med tillæg af 7,5 % p.a. regnet fra den 1. april 2021, og indtil udnyttelse faktisk sker. Udnyttelseskursen er fastsat ud fra markedsforholdene den 25. marts 2021.
De udstedte warrants kan benyttes til køb af aktier i selskabet i perioden 1. april 2024 og indtil 31. marts 2027, dog således at udnyttelse kun kan ske i de første 2 uger af de perioder, hvor ledelsen i henhold til selskabets interne regler kan handle med selskabets aktier.
De udstedte warrants anslås at få en værdi på DKK 58,44 pr. warrant med en samlet markedsværdi på ca. DKK 6.355.311,00. Markedsværdien af de udstedte warrants er beregnet ud fra Black-Scholes-modellen med anvendelse af en volatilitet på 39,6 % beregnet ud fra selskabets aktiekurser de seneste 36 måneder, et renteniveau på 0,00 %, en aktiekurs på DKK 361,00 (lukkekursen den 25. marts 2021) og under forudsætning af, at de tildelte warrants udnyttes i april 2024. Der tages højde for eventuelle udbytte betalinger i perioden.
Fratræder deltagerne fra det selskab i koncernen, hvor vedkommende er ansat, reduceres antallet af warrants forholdsmæssigt således, at der tages højde for, at deltageren kun har haft tilknytning til koncernen i den del af ordningens løbetid.
Der er indløst 182.725 stk. warranter i april 2021.
Der eksisterer herefter programmer på 6.535 warrants (2016 programmet), der kan udnyttes fra 2019, 40.200 warrants (2017 programmet), der kan udnyttes fra 2020, 168.995 warrants (2018 programmet), der kan udnyttes fra 2021, 240.000 warrants (2019 programmet), der kan udnyttes fra 2022, og 107.500 warrants (2021 programmet), der kan udnyttes fra 2024.
Fratræder deltagerne fra det selskab i koncernen, hvor vedkommende er ansat, reduceres antallet af warrants forholdsmæssigt således, at der tages højde for, at deltageren kun har haft tilknytning til koncernen i den del af ordningens løbetid. Dette gælder dog ikke, hvis deltagerne har købt og betalt warranterne.
Delårsrapporten for det første kvartal af 2021 aflægges i overensstemmelse med IAS 34 'Præsentation af delårsregnskaber' som godkendt af EU og danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber. Anvendt regnskabspraksis er bortset fra nedenstående uændret i forhold til koncernregnskabet og årsregnskabet for 2020, hvor den fulde beskrivelse af anvendt regnskabspraksis fremgår i note 1.
SP Group A/S har med virkning fra 1. januar 2021 implementeret følgende nye eller ændrede standarder og fortolkningsbidrag:
SP Group A/S har implementeret de standarder og fortolkningsbidrag, der træder i kraft i EU for 2021. Ingen af disse har påvirket indregning og måling i 2021 eller forventes at påvirke SP Group A/S.
Ved udarbejdelsen af delårsregnskabet har ledelsen foretaget regnskabsmæssige skøn og estimater, som påvirker anvendelsen af regnskabspraksis og indregnede aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger. Faktiske resultater kan afvige fra disse skøn.
De væsentligste skøn, som ledelsen foretager ved anvendelsen af anvendt regnskabspraksis og den væsentligste skønsmæssige usikkerhed forbundet hermed, er de samme ved udarbejdelsen af delårsrapporten som ved udarbejdelsen af koncernregnskabet og årsregnskabet for 2020. Der henvises til omtale af dette i note 2 i koncernregnskabet og årsregnskabet for 2020.
Pr. 31. marts 2021 har ledelsen vurderet, at der ikke er indikation for værdiforringelse af immaterielle aktiver, herunder goodwill.
| 31.03. 2021 |
31.03. 2020 |
31.12. 2020 |
|
|---|---|---|---|
| TDKK | (urev.) | (urev.) | (rev.) |
| Kostpris 1. januar | 220.050 | 200.853 | 200.853 |
| Kursregulering | 669 | 277 | -1.361 |
| Tilgang ved køb af virksomhed | 5.545 | 0 | 20.558 |
| Kostpris 31. marts | 226.264 | 201.130 | 220.050 |
| Af- og nedskrivninger 1. januar | 1.861 | 1.861 | 1.861 |
| Nedskrivninger | 0 | 0 | 0 |
| Kursregulering | 0 | 0 | 0 |
| Kostpris 31. marts | 1.861 | 1.861 | 1.861 |
| Regnskabsmæssig værdi 31. marts | 224.403 | 199.269 | 218.189 |
Nedenfor er oplistet de for koncernen relevante oplysningskrav i relation til koncernens valutaterminskontrakter.
Afledte finansielle instrumenter måles i henhold til en anerkendt værdiansættelsesmetode, hvor alle væsentlige data er baseret på observerbare markedsdata, dvs. niveau 2.
| 31.03. 2021 |
31.03. 2020 |
31.12. 2020 |
||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| TDKK | (urev.) | (urev.) | (rev.) | |||
| Regn skabs |
Regn skabs |
Regn skabs |
||||
| Finansielle aktiver | Dags værdi |
mæssig værdi |
Dags værdi |
mæssig værdi |
Dags værdi |
mæssig værdi |
| Afledte finansielle instrumenter til sikring af fremtidige pengestrømme |
0 | 0 | 0 | 0 | 3.057 | 3.057 |
| Finansielle forpligtelser | ||||||
| Afledte finansielle instrumenter til sikring af fremtidige pengestrømme |
15.238 | 15.238 | 2.262 | 2.262 | 0 | 0 |
Med henblik på at afdække valutarisikoen på fremtidige varesalg i EUR fra de polske virksomheder er der i overensstemmelse med koncernens valutapolitik, som er godkendt af bestyrelsen, indgået afledte finansielle kontrakter, som afdækker en andel af valutarisikoen på disse salg i en periode på op til 4 år.
Denne rapport indeholder fremadrettede udsagn, som afspejler ledelsens nuværende opfattelse af fremtidige begivenheder og økonomiske resultat. Udsagnene om 2021 og årene fremover er i sagens natur forbundet med usikkerhed, og SP Groups faktiske resultater kan derfor afvige fra forventningerne. Forhold, som kan medføre, at de opnåede resultater afviger fra forventningerne, er blandt andre, men ikke udelukkende, ændringer i Koncernens aktiviteter, råvarepriser, valutakurser, pandemier og konjunkturer. Denne delårsrapport er ikke en opfordring til at købe eller sælge aktier i SP Group A/S.
SP Group producerer formstøbte emner i plast og komposit samt udfører overfladebelægning på plast- og metalemner.
SP Group er en førende leverandør af plastforarbejdede emner til industrien og har et stigende salg og en voksende produktion fra egne fabrikker i Danmark, Kina, USA, Letland, Slovakiet, Sverige, Finland og Polen. SP Group har desuden salgs- og serviceselskaber i Sverige, Norge, Holland, og Canada. SP Group er noteret på NASDAQ Copenhagen A/S og havde ultimo marts 2021 ca. 2.340 medarbejdere og ca. 2.700 navnenoterede aktionærer.
Dan-Hill-Plast udvikler, sælger og producerer egne produkter som fendere til skibe og både i brandet Dan-Fender, der sælges globalt
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.