Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

SP Group Proxy Solicitation & Information Statement 2021

Mar 26, 2021

3415_rns_2021-03-26_84e441b7-b605-40b7-b540-f9df5328d2d0.pdf

Proxy Solicitation & Information Statement

Open in viewer

Opens in your device viewer

{# SEO P0-1: filing HTML is rendered server-side so Googlebot sees the full text without executing JS or following an iframe to a Disallow'd CDN path. The content has already been sanitized through filings.seo.sanitize_filing_html. #}

SP Group

NASDAQ Copenhagen A/S

Nikolaj Plads 6

1007 København K

Meddelelse nr. 20 / 2021

  1. marts 2021

CVR Nr. 15701315

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i SP Group A/S

Vedlagt fremsendes fuldstændigt forslag til indkaldelse til ordinær generalforsamling i SP Group A/S tirsdag, den 27. april 2021.

Yderligere oplysninger:

Adm. direktør Frank Gad

Telefon: 70 23 23 79

www.sp-group.dk

img-0.jpeg

SP Group A/S, Snavevej 6-10, 5471 Søndersø, Danmark, www.sp-group.dk


SP Group

Indkaldelse til

ordinær generalforsamling i SP Group A/S

Ordinær generalforsamling afholdes:

tirsdag den 27. april 2021 kl. 12.00

hos MedicoPack A/S, Industrivej 6, 5550 Langeskov

VIGTIGT – Anmodning om ikke at møde op på generalforsamling grundet Corona virus situationen

SP Group A/S tager Corona virus situationen meget alvorligt og ønsker at efterleve de danske myndigheders krav og tiltag fastsat af hensyn til befolkningens sikkerhed. Derfor ser vi os nødsaget til at anmode vore aktionærer om ikke at møde op fysisk på generalforsamlingen og til at aflyse servering i forbindelse med generalforsamlingen.

Vi opfordrer vore aktionærer til i stedet at bruge deres aktionærrettigheder forud for generalforsamlingen ved at:

  • stemme pr. brev eller via fuldmagt inden den 23. april 2021 kl. 23.59 i overensstemmelse med det i indkaldelsen nedenfor angivne,
  • følge generalforsamlingen via vor direkte transmission på internettet (live webcast) på www.sp-group.dk/Aktionærportal, der begynder den 27. april 2021 kl. 12.00, og
  • stille skriftlige spørgsmål/kommentarer til SP Group A/S om dagsordenen og dokumenterne vedrørende generalforsamlingen til [email protected]. Af praktiske bedes aktionærerne sende sådanne skriftlige spørgsmål/kommentarer senest den 26. april 2021 kl. 12.00.

Såfremt Corona virus situationen mod forventning har ændret sig til det bedre, vil vi informere om ændringer på vores hjemmeside. Vi håber på alles forståelse.

Dagsorden:

  1. Bestyrelsens redegørelse for selskabets virksomhed i det forløbne år.
  2. Fremlæggelse af årsrapport med revisionspåtegning og årsberetning samt beslutning om godkendelse af årsrapporten.
  3. Beslutning om meddelelse af decharge for bestyrelse og direktion.

2

  1. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport.

Bestyrelsen foreslår, at der udbetales DKK 5,00 pr. aktie i udbytte for 2020.

  1. Eventuelle forslag fra bestyrelse eller aktionærer.

a. Forslag om godkendelse af vederlaget til bestyrelsen for det igangværende regnskabsår.

For regnskabsåret 2021 indstiller bestyrelsen et vederlag på DKK 600.000 til bestyrelsens formand, DKK 350.000 til bestyrelsens næstformand og DKK 300.000 til menige bestyrelsesmedlemmer samt et tillæg på DKK 50.000 til formanden for revisionsudvalget.

b. Præsentation af og vejledende afstemning om vederlagsrapport fra det seneste regnskabsår.

Bestyrelsen indstiller vederlagsrapporten for 2020 til godkendelse.

  1. Valg af bestyrelsesmedlemmer.

Alle generalforsamlingsvalgte medlemmer er på valg.

Bestyrelsen foreslår genvalg af Hans Wilhelm Schur, Erik Preben Holm, Hans-Henrik Horsted Eriksen og Bente Overgaard. For en beskrivelse af kandidaterne henvises til årsrapporten.

  1. Valg af revisor.

Bestyrelsen foreslår genvalg af EY, Godkendt Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 30 70 02 28 og dermed at forlænge deres opgave ved udløbet af varigheden på 10 år i overensstemmelse med revisionsudvalgets indstilling og præference. Der er i henhold til selskabslovens § 144 a gennemført en udbudsprocedure. Bestyrelsen, hvis medlemmer alle sidder i revisionsudvalget, er ikke blevet påvirket af tredjeparter og er ikke – og har ikke været – underlagt nogen form for aftale med tredjeparter, som på nogen måde begrænser generalforsamlingens valg af revisionsvirksomhed.

  1. Eventuelt.

Indkaldelsen (inkl. dagsordenen, de fuldstændige forslag og det samlede antal aktier og stemmerettigheder på tidspunktet for indkaldelsen), en version af de nuværende vedtægter samt den reviderede årsrapport 2020 med direktionens og bestyrelsens underskrifter (inkl. vederlagsrapport for 2020 og beskrivelse af de opstillede bestyrelseskandidater), er fremlagt til eftersyn for aktionærerne på selskab


3

bets kontor, Snavevej 6-10, 5471 Søndersø fra den 26. marts 2021. Endvidere kan dokumenterne ses på selskabets hjemmeside:

www.sp-group.dk under "Investor Relations" fra fredag den 26. marts 2021.

Registreringsdatoen er tirsdag den 20. april 2021 – 1 uge før generalforsamlingen.

Enhver aktionær, der pr. registreringsdatoen er aktionær i SP Group A/S, er berettiget til at møde og stemme på generalforsamlingen, når aktionæren har løst adgangskort som angivet nedenfor. Stemmeretten kan udøves ved fuldmægtig. På generalforsamlingen giver hvert aktiebeløb på DKK 2 ret til 1 stemme. Selskabets aktiekapital udgør på tidspunktet for indkaldelsen DKK. 24.980.000 og er fordelt på aktier à DKK 2.

For at få adgang til generalforsamlingen skal aktionærer og eventuelle rådgivere (ledsagere) rettidigt bestille adgangskort, som udleveres ved indgangen. Bestilling af adgangskort og afgivelse af fuldmagt foretages elektronisk via aktionærportalen på vores hjemmeside www.sp-group.dk under "Investor Relations". Adgang opnås ved angivelse af depotnummer og adgangskode, der fremgår øverst på tilmeldingsblanketten. Såfremt du ikke har adgang til internettet, kan adgangskort ligeledes bestilles hos SP Group A/S ved udfyldelse og indsendelse af tilmeldingsblanketten udsendt til alle aktionærer i SP Group A/S. Der er ligeledes mulighed for at afgive fuldmagt.

Man kan som aktionær også stemme pr. brev inden generalforsamlingen.

Afgivelse af brevstemme eller en fuldmagt skal ske skriftligt til:

Computershare A/S, Lottenborgvej 26 D, 1. Sal, 2800 Kgs. Lyngby.

Fuldmagtsblanket og brevstemmeformular er udsendt til alle aktionærer og er offentliggjort på SP Group A/S' aktionærportal på www.sp-group.dk under "Investor Relations".

Ved elektronisk tilmelding til generalforsamlingen opfordres aktionærer til at oplyse deres e-mailadresse for fremtidig elektronisk kommunikation.

Frist for bestilling af adgangskort til generalforsamlingen eller afgivelse af fuldmagt er

fredag den 23. april 2021 kl. 23.59.

Stemmeafgivelse kan ske pr. brev inden samme frist.

Aktionærstatus godtgøres enten ved, at aktionærens adkomst er noteret i selskabets ejerbog (aktionærfortegnelse) eller ved forevisning af dokumentation fra aktionærens kontoførende institut, hvilken dokumentation på tidspunktet for anmodningen om adgangskort højst må være 14 dage gammel.


4

Aktionærer kan frem til datoen for den ordinære generalforsamling stille spørgsmål til dagsordenen eller til dokumenter m.v. til brug for generalforsamlingen ved henvendelse til SP Group A/S på e-mail: [email protected], att. Mia Mørk.

Søndersø, 26. marts 2021

Bestyrelsen for SP Group A/S