M&A Activity • Dec 17, 2025
M&A Activity
Open in ViewerOpens in native device viewer
{0}------------------------------------------------

SP Group A/S
Meddelelse nr. 64 / 2025 17. december 2025 CVR nr. 15701315
Idé-Pro blev grundlagt i 1994 af Morten Nors og er siden 2019 ejet af Morten Nors og Blue Equity i fællesskab. Idé-Pro er en af Europas stærkeste aktører inden for funktionelle prototyper, sprøjtestøbning, opskummet PP/PS, samt trykstøbning af letmetal-emner. Idé-Pro har et stort fokus på digital produktion, og siden starten har virksomheden udviklet en unik digital platform, der sikrer effektive produktions- og salgsprocesser. Produktion sker på egne fabrikker i Danmark (Skive og Glyngøre) og i Indien (Bangalore).
Idé-Pro tilbyder tre produktområder:
{1}------------------------------------------------
Udover en digital platform er kernen en in-house produktion af støbeværktøjer samt et større kompetencecenter i Indien, hvor mere end 60 ingeniører designer og udvikler støbeværktøjerne, der produceres i Danmark og Indien på fuldautomatiske produktionsanlæg. Det unikke setup gør det muligt at levere plastemner i løbet af 1–2 uger efter ordre, hvilket er usædvanligt i den traditionelle sprøjtestøbningsbranche.
Kunderne repræsenterer mange forskellige industrier, ofte med behov for relativt lav volumen, f.eks. til prototyper, så design kan testes før omkostningstung serieproduktion påbegyndes. Salget sker gennem et stærkt salgsteam med kontorer i Danmark, Sverige, Tyskland og Holland.
Idé-Pro har opbygget et stærkt brand, der vil fortsætte under i SP Group, og arbejde tæt sammen med de øvrige forretningsenheder i SP Group.
Idé-Pro beskæftiger ca. 300 medarbejdere, som forventes at fortsætte.
Opkøbet af Idé-Pro styrker SP Groups position som en af de førende plastvirksomheder i Nordeuropa og understøtter koncernens vækstambitioner frem mod 2030. Kombinationen af de to virksomheder skaber en bredere og mere konkurrencedygtig platform, der understøtter SP Groups One-Stop Shop-strategi.
Opkøbet tilfører SP Group nye produkter og services, som forventes at øge salget til de kundesegmenter, koncernen betjener i dag. Samtidig giver opkøbet adgang til en række nye, attraktive kunder og markeder, som vil bidrage til SP Groups vækst.
SP Group har i dag begrænset kapacitet inden for fremstilling af støbeværktøjer. Med Idé-Pro's specialiserede kompetencer kan en langt større del af værktøjerne nu produceres internt. Dette forventes at øge effektivitet, konkurrenceevne og indtjening fremadrettet.
"At vi nu kan byde Idé-Pro varmt velkommen i SP Group er en strategisk milepæl. Kombinationen af vores netværk og Idé-Pro's in-house værktøjskompetencer og produktionsteknologier vil gøre os i stand til
{2}------------------------------------------------
at levere endnu bredere end tidligere – fra tidlig R&D til serieproduktion. Vi vil fortsætte investeringerne i både mennesker og maskiner for at sikre en succesfuld integration og vækst," udtaler Lars Bering, CEO i SP Group.
Idé-Pro etablerede i 2004 en ingeniørenhed i Bangalore, som i dag beskæftiger over 100 medarbejdere og supporterer de danske fabrikker med administrative og tekniske opgaver. Hertil kommer opstart af plastproduktion og værktøjsfremstilling i Indien. SP Group har de seneste år øget salget til Indien og kan med en lokal forretningsenhed nu servicere kunderne endnu bedre. Idé-Pro's organisation i Indien forventes udbygget yderligere, og varetage flere administrative og tekniske opgaver på koncernniveau.
"Denne aftale markerer et vigtigt strategisk skridt for SP Group. Idé-Pro's stærke tekniske kapacitet og digitale platform vil styrke vores evne til at levere hurtige, kvalitetsorienterede løsninger til kunderne. Vi ser frem til at realisere vækst- og synergipotentialet i fællesskab," udtaler Hans Schur, bestyrelsesformand for SP Group.
Kombinationen af SP Groups virksomheder og Idé-Pro gør det muligt at tilbyde kunderne en mere komplet værdikæde – fra de første R&D-opgaver til serieproduktion i et globalt setup. Ligeledes giver kombinationen mulighed for bedre forsyningssikkerhed ved krisesituationer, med in-house værktøjsproduktion i Europa til at sikre komponenter og prototyper af højeste kvalitet til forsvars- og healthcareindustrien, som er to af SP Groups fokusområder.
"Jeg er stolt af det team og den teknologi, vi har opbygget i Idé-Pro. Sammen med SP Group får vi nye muligheder for at vækste og tilbyde kunderne en samlet pakke fra prototype til serieproduktion med flere teknologier. Jeg ser frem til at fortsætte arbejdet i det nuværende lederteam og realisere de muligheder, opkøbet skaber, og samtidig takke Blue Equity for godt samarbejde," udtaler Morten Nors, CEO i Idé-Pro, der grundlagde Idé-Pro i 1994 med fokus på digital produktion.
Lederteamet i Idé-Pro fortsætter uændret med Morten Nors i spidsen som adm. direktør for Idé-Pro. Bestyrelsen udgøres fremover af Lars Bering (formand), Søren Ulstrup og Allan Jeppesen fra SP Group.
SP Group afholder fredag den 19. december kl. 10.00 CET et åbent webcast for investorer på engelsk.
SP Group vil være repræsenteret ved CEO Lars Bering, der vil præsentere Idé-Pro og det strategiske rationale for opkøbet samt svare på eventuelle spørgsmål.
Spørgsmål kan sendes på forhånd til [email protected].
Tilmelding til SP Groups webcast via dette link.
Adm. direktør Lars Bering Telefon: 70 23 23 79
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.