AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

SP Group

M&A Activity Apr 30, 2020

3415_iss_2020-04-30_9fb033a0-19a4-4eb4-af11-1755e4fc72e7.pdf

M&A Activity

Open in Viewer

Opens in native device viewer

NASDAQ Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K

Meddelelse nr. 25 / 2020 30. april 2020 CVR Nr. 15701315

SP Group A/S overtager Dan-Hill-Plast A/S

Resumé

  • SP Group har i dag indgået aftale med ejerne af Dan-Hill-Plast A/S om at købe Dan-Hill-Plast A/S i Hornsyld for en samlet købssum inkl. overtagelse af gæld (enterprise value) på DKK 65 mio. Køber er Gibo Plast A/S, der er et datterselskab af SP Group A/S.
  • Købet af den velfungerende virksomhed med speciale i rotationsstøbning af teknisk plast samt produktion og salg af fendere til skibe og både accelererer SP Groups vækst og tilføjer endnu en interessant teknologi til vor brede teknologiportefølje.
  • Ejerne, Peder og Lone Madsen, fortsætter i ledelsen af Dan-Hill-Plast.

Dan-Hill-Plast A/S

Dan-Hill-Plast A/S (DHP) er en avanceret rotationsstøbevirksomhed med produktion og montage i Hornsyld i Danmark. DHP har rødder tilbage til 1957, hvor Else og Ejnar Madsen grundlagde Dan-Hill-Plast A/S. Under dygtig ledelse af sønnen Peder og datteren Lone er DHP i de senere år vokset stærkt og fremstår i dag som en af de førende rotationsstøbevirksomheder i Skandinavien med en eksportandel på ca. 40 % af omsætningen.

DHP producerer som underleverandør til krævende industrivirksomheder produkter til mange industrier. Desuden udvikler, sælger og producerer DHP egne produkter i form af fendere til skibe og både i brandet Dan-Fender, der sælges globalt.

DHP er certificeret efter ISO9001.

Dan-Hill-Plast A/S har været ejet af familien Madsen siden 1957.

Dan-Hill-Plast A/S råder over en moderne fabrik på ca. 12.000 m², som SP Group også overtager i en separat handel gennem et ejendomsselskab.

Dan-Hill-Plast A/S har opbygget et stærkt brand, hvorfor Dan-Hill-Plast A/S fortsætter under sit hidtidige navn.

Dan-Hill-Plast A/S oplyser ikke omsætningen, men forventer et normaliseret EBITDA på DKK 12-13 mio.

Dan-Hill-Plast A/S beskæftiger ca. 50 fuldtidsansatte, der forventes at fortsætte.

Lars Bering, adm. direktør for Gibo Plast A/S, bliver ny adm. direktør for DHP.

Peder Madsen vil i fremtiden koncentrere sig om at udvikle endnu bedre løsninger for kunderne som teknisk direktør.

Lone Madsen fortsætter som direktør for indkøb og kvalitet.

Frank Gad bliver ny bestyrelsesformand. Tilde Kejlhof, CFO i SP Group A/S, og direktør for SP Moulding A/S i Stoholm, Jens Birklund Andersen, bliver nye bestyrelsesmedlemmer.

Transaktionen

Købsprisen for aktierne er aftalt således:

  • 38 mio. DKK betales kontant ved closing.
  • 15 mio. DKK finansieres af sælger med et gældsbrev, der afdrages med en tredjedel den 30. april 2021, en tredjedel den 31. oktober 2021 og en tredjedel den 30. april 2022. Gældsbrevet er uforrentet.
  • 12 mio. nettorentebærende gæld overtages af køber, der refinansierer gælden efter closing.

Enterprise value (EV) svarer derfor til ca. DKK 65 mio.

Nutidsværdien heraf er ca. DKK 64 mio.

EV / EBITDA er ca. 5,0.

SP Group finansierer købet af Dan-Hill-Plast ved lånoptagelse.

Baggrund for transaktionen

Købet af Dan-Hill-Plast styrker SP Groups position som en af de førende plastvirksomheder i det nordlige Europa. Købet giver SP Group nye services på paletten i form af rotationsstøbning på store og små maskiner og adgang til en række nye interessante kunder. Sammenlægningen giver visse omkostningssynergier, og endelig er der intet væsentligt overlap på kundeside. Dan-Hill-Plast har en række egne produkter i en interessant niche, som vi håber, at vi kan bidrage til at udvikle.

"Købet af Dan-Hill-Plast accelererer SP Groups vækst. Vi køber en velfungerende og velpositioneret virksomhed med fremragende ledelse og dygtige medarbejdere ud fra en klar overbevisning om, at vi i fællesskab kan udnytte vores erfaringer inden for udvikling, produktion og salg af plastkomponenter til at styrke konkurrencekraften og skabe en endnu stærkere position internationalt," siger SP Groups adm. direktør Frank Gad.

Direktør for Indkøb og Kvalitet, Lone Madsen: "Dan-Hill-Plast kører godt. Jeg er sikker på, at vi kan udvikle os endnu stærkere som en del af SP Group til gavn for kunder og medarbejdere, og jeg ser frem til, at medarbejderne i Dan-Hill-Plast og jeg bliver en del af en stor og meget konkurrencedygtig virksomhed."

Teknisk direktør Peder Madsen: "Jeg er sikker på, at vi kan bruge SP Groups internationale platform til at få etableret rotationsstøbning i udlandet tættere ved kunderne og fortsætte den gode udvikling i Hornsyld. Jeg brænder for at udvikle nye konkurrencedygtige løsninger til kunderne, og det vil jeg bruge min tid på fremover".

Adm. direktør Lars Bering: "Jeg glæder mig til samarbejdet med de nye kunder og kolleger. Jeg er sikker på, at vi sammen kan skabe en fantastisk spændende fremtid!".

Yderligere oplysninger:

Adm. direktør Frank Gad Telefon: 70 23 23 79 www.sp-group.dk

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.