Interim / Quarterly Report • Aug 19, 2009
Interim / Quarterly Report
Open in ViewerOpens in native device viewer
NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K
CVR nr. 15701315
Resumé: Resultatet for 1. halvår er som ventet kraftigt negativt påvirket af de ekstreme forhold på afsætningsmarkederne globalt. SP Group realiserede i 1. halvår et resultat før skat og minoriteter på DKK -19,5 mio. Omsætningen målt i forhold til samme halvår sidste år faldt med 25% til DKK 338,7 mio., og EBITDA blev DKK 7,3 mio. 2. kvartal forløb dog bedre end 1. kvartal. Recessionen påvirker hele Koncernen, men en stram omkostningsstyring og kapacitetstilpasning har sammen med den øgede afsætning til kunder i specielt medico industrien medvirket til delvist at opveje nedgangen i afsætningen til andre industrier.
Bestyrelsen for SP Group A/S har i dag behandlet og godkendt delårsrapporten for 1. halvår 2009. Delårsrapporten rummer følgende hovedpunkter:
| TDKK undtagen nøgletal | 2. kvartal 2009 |
2.kvartal 2008 |
1. halvår 2009 |
1. halvår 2008 |
Fuldt år 2008 |
|---|---|---|---|---|---|
| Resultatopgørelse | |||||
| Nettoomsætning | 169.187 | 224.572 | 338.744 | 452.098 | 863.705 |
| Resultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) | 6.075 | 16.280 | 7.296 | 33.622 | 60.311 |
| Af- og nedskrivninger | -10.439 | -10.028 | -20.145 | -20.571 | -43.317 |
| Resultat før finansielle poster (EBIT) | -4.364 | 6.252 | -12.849 | 13.051 | 16.994 |
| Resultat af finansielle poster | -2.395 | -3.061 | -6.617 | -15.072 | -31.855 |
| Resultat før skat og minoriteter | -6.759 | 3.191 | -19.466 | -2.021 | -14.861 |
| Periodens resultat | -5.069 | 2.393 | -14.599 | -1.516 | -10.314 |
| SP Groups A/S' andel heraf | -5.214 | 1.649 | -14.796 | -2.541 | -12.802 |
| Resultat pr. aktie (kr.) | -7,36 | -1,27 | -6,39 | ||
| Resultat pr. aktie, udvandet (kr.) | -7,36 | -1,27 | -6,39 | ||
| Balance | |||||
| Langfristede aktiver | 390.269 | 420.194 | 402.363 | ||
| Samlede aktiver | 687.237 | 746.038 | 708.092 | ||
| Egenkapital i alt | 145.960 | 167.579 | 159.547 | ||
| Egenkapital inkl. minoriteter | 156.338 | 177.477 | 170.471 | ||
| Investeringer i materielle anlægsaktiver | |||||
| (ekskl. akkvisitioner) | 11.390 | 944 | 18.074 | 21.361 | 63.266 |
| Nettorentebærende gæld (NIBD) | 395.159 | 376.467 | 393.400 | ||
| Pengestrømme | |||||
| Pengestrømme fra: | |||||
| - driftsaktivitet | 14.715 | 25.046 | 16.307 | 19.227 | 35.353 |
| - investeringsaktivitet | -11.390 | -781 | -18.074 | -47.164 | -69.499 |
| - finansieringsaktivitet | -5.555 | -2.336 | -12.212 | -8.537 | -17.464 |
| Ændring i likvider | -2.230 | 21.929 | -13.979 | -36.474 | -51.610 |
| Gennemsnitligt antal medarbejdere | 915 | 1.035 | 1.021 | ||
| Nøgletal | |||||
| Driftsindtjeningsgrad (EBITDA) (%) | 3,6 | 7,2 | 2,2 | 7,4 | 7,0 |
| Overskudsgrad (EBIT) (%) | -2,6 | 2,8 | -3,8 | 2,9 | 2,0 |
| Resultat før skat og minoriteter i % af omsætning | -4,0 | 1,4 | -5,7 | -0,4 | -1,7 |
| Egenkapitalandel inkl. minoriteter (%) | 22,7 | 23,8 | 24,1 | ||
| Børskurs, ultimo (kr. pr. aktie) | 29 | 127 | 42 | ||
| Indre værdi pr. aktie, ultimo (kr.) | 72 | 83 | 79 | ||
| Børskurs/indre værdi, ultimo. | 0,40 | 1,53 | 0,53 | ||
| Antal aktier, ultimo | 2.024.000 | 2.024.000 | 2.024.000 |
Anvendt regnskabspraksis: Koncernregnskabet for 1. halvår 2009 er udarbejdet i overensstemmelse med IAS 34 Interim Financial Reporting samt yderligere danske oplysningskrav til delårsrapporter. Anvendelsen af IAS 34 medfører, at præsentationen er mere begrænset end aflæggelse af en fuldstændig årsrapport, samt at værdiansættelsesprincipperne i den internationale regnskabsstandarder (IFRS) er fulgt. Anvendt regnskabspraksis er uændret i forhold til årsrapporten 2008. Nøgletal er beregnet på basis af Den Danske Finansanalytikerforenings "Anbefalinger og Nøgletal 2005".
Periodens udvikling er fortsat negativt påvirket af den globale recession. Afsætningen af plast og overfladebelægning til stort set alle industrier – bortset fra Medico-industrien – er faldet kraftigt. Særligt hårdt ramt er den automotive industri (rullende materiel). Salget til Medico-industrien steg derimod med 7,7% til DKK 108,1 mio. og udgør således 31,9% af halvårets omsætning (op fra 22,2% i samme periode sidste år).
Stort set hele tilbagegangen i omsætningen skyldes lavere volumen.
SP Group fortsætter imidlertid den intensiverede markedsføring over for både eksisterende og potentielle kunder med henblik på at afbøde virkningerne af den faldende efterspørgsel på en række markeder. Der er opnået tilgang af nye kunder. Samtidig arbejdes der aktivt med den fortsatte udvikling og markedsføring af en række nye løsninger til blandt andet energi- og medicoindustrien, hvor der vurderes at være et vækstpotentiale. SP Group har således også i 1. halvår noteret en stigende afsætning til kunder inden for disse industrier.
Salget i udlandet faldt stort set ligeså meget som hjemmemarkedssalget og udgør nu 43,1% (ned fra 43,4%). Salget til udlandet faldt 25,6%. En stor del af salget til Koncernens danske kunder eksporteres af kunderne efter indbygning i deres produkter.
Vi har fået flere mindre ordrer på coating til olie- og gasindustrien. Vort salg til vindmølleindustrien er stigende, og vi har modtaget ordrer på flere nye plastkomponenter til løbende levering.
SP Group søger via fortsat effektivisering af produktionen, tilpasning af kapaciteten og en stram omkostningsstyring at optimere virksomheden under nuværende markedsforhold.
Der er således fortsat arbejdsfordeling på en række fabrikker, ligesom det desværre har været nødvendigt at afskedige en række dygtige og kompetente medarbejdere. Medarbejderstaben er reduceret til 874 ultimo juni fra 989 primo året.
Udover kapacitetstilpasninger arbejder vi også med de generelle omkostninger. I en dynamisk virksomhed tilpasses omkostningerne løbende, og målet i SP Group er, at alle produktionsanlæg skal producere og levere bedre, billigere og hurtigere. Der tages løbende skridt til at reducere forbruget af materialer og ressourcer og reducere indkørings- og omstillingstider i produktionen. Den i gangværende LEAN proces vil fortsætte med fokus på at forbedre processer og flow, og organisationens kompetencer skal styrkes. Medarbejderstyrken i Polen vokser i takt med, at specielt arbejdsintensive opgaver flyttes ud, hvorimod det har været nødvendigt at tilpasse styrken i Kina for at øge effektiviteten.
Byretten har den 20. maj 2009 afsagt dom i retssagen mellem SKAT og SP Groups datterselskab SP Moulding vedrørende den afholdte licitation på nummerpladeproduktionen i Danmark. Byretten fandt, i lighed med Klagenævnet for Udbud, at SKAT i sin licitation i 2007 havde begået alvorlige fejl i forbindelse med det afholdte udbud, og den indgåede kontrakt med vor tyske konkurrent blev af både Byretten og Klagenævnet krævet annulleret, idet aftalen var indgået på et ulovligt grundlag.
Byretten pålagde SKAT at betale SP Groups datterselskab DKK 600.000,- i erstatning, DKK 150.000,- i sagsomkostninger samt annullere den indgåede kontrakt med tyskerne. SKAT har betalt erstatningen og sagsomkostningerne, men endnu ikke annulleret kontrakten med tyskerne. SKAT har meddelt, at SKAT først vil afholde ny licitation med produktionsopstart i 2012, når kontrakten udløber. SP Group har samtidigt noteret, at SKAT valgte ikke at anke dommen. Det er helt uacceptabelt, at SKAT ikke straks efterlever den afsagte dom.
Nettoomsætningen blev i 1. halvår DKK 338,7 mio. mod DKK 452,1 mio. i samme periode sidste år svarende til et fald på 25,1%.
Afsætningen til medico-industrien voksede. Et andet fokusområde er salget af produkter under egne brands fra Ergomat (ergonomisk arbejdspladsudstyr), SP Medical (guide wires) og TPI (ventilationsudstyr), og her faldt salget ca. 32% til DKK 47,8 mio. Der var fald i afsætningen inden for alle 3 produktgrupper.
Den voldsomme afmatning på afsætningsmarkederne har reduceret Koncernens driftsindtjening (EBITDA) til DKK 7,3 mio. svarende til en EBITDA margin på 2,2%.
I 2. kvartal blev EBITDA DKK 6,1 mio. og EBITDAmargin 3,6%, hvilket var en betydelig fremgang fra 1. kvartal. Der var i 2. kvartal positivt EBITDA i alle 4 forretningsområder.
Resultatet før finansielle poster (EBIT) blev i 1. halvår DKK -12,8 mio. mod DKK 13,1 mio. i samme periode sidste år.
EBIT-margin i 1. halvår udgør -3,8%. I 2. kvartal -2,6%.
De finansielle poster beløb sig i 1. halvår netto til en udgift på DKK 6,6 mio. mod DKK 15,1 mio. i samme periode sidste år. Reduktionen skyldes et lavere renteniveau og et mindre valutakurstab.
Resultatet før skat og minoriteter blev i 1. halvår et underskud på DKK 19,5 mio. mod et underskud på DKK 2,0 mio. i samme periode sidste år. I 2. kvartal blev resultatet før skat og minoriteter DKK -6,7 mio. Reduktionen i Koncernens omkostninger bidrog til det forbedrede, men fortsat utilfredsstillende resultat.
Koncernens balance er faldet fra DKK 746,0 mio. medio sidste år til DKK 687,2 mio. Soliditeten er faldet fra 23,8% til 22,7%.
Den rentebærende gæld (netto) udgør DKK 395,1 mio. mod DKK 393,4 mio. primo året. Der er fortsat stor fokus på at få nedbragt den rentebærende gæld fra det nuværende niveau ved at øge pengestrømmene fra driften og ved at sælge yderligere to ejendomme.
Pengestrømmene fra driften blev DKK 16,3 mio. i årets første 6 måneder., hvoraf de DKK 14,7 mio. stammer fra 2. kvartal.
Der blev anvendt DKK 18,1 mio. til investeringer og akkvisitioner og anvendt DKK 12,2 mio. til afdrag på langfristet gæld.
Periodens ændring i likviditet blev derfor DKK -14,0 mio., hvoraf ændringen i 2. kvartal er DKK -2,2 mio.
Det er ledelsens opfattelse, at selskabet fortsat har et forsvarligt kapitalberedskab i forhold til selskabets drift og tilstrækkelig likviditet til at opfylde selskabets nuværende og fremtidige forpligtigelser. Selskabet har et langvarigt, godt og konstruktivt samarbejde med sine finansielle samarbejdspartnere. Dette forventes at kunne fortsættes.
Egenkapitalen har siden 1. januar 2009 udviklet sig således:
| Akk. Q2 2009 | Egenkapital tilhørende moderselskabets aktionærer |
Egenkapital inkl. minoriteter |
||
|---|---|---|---|---|
| MIO. DKK | 2009 | 2008 | 2009 | 2008 |
| Saldo primo (efter skat) | 159.547 | 167.040 | 170.471 | 178.949 |
| Emission | 0 | 2.400 | 0 | 2.400 |
| Overkurs ved emission | 0 | 84 | 0 | 84 |
| Køb af virksomhed | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Ændring ejerandel, minoritetsinteresser |
0 | 0 | -745 | -2.729 |
| Indregning af aktie baseret vederlæggelse |
630 | 882 | 630 | 882 |
| Valutakursreguleringer | 579 | -286 | 581 | -593 |
| Resultat (efter skat) | -14.796 | -2.541 | -14.599 | -1.516 |
| Saldo ultimo(efter skat) | 145.960 | 167.579 | 156.338 | 177.477 |
På generalforsamlingen i april 2009 vedtog aktionærerne, at aktiekapitalen skulle nedsættes. Efter udløbet af proklamafristen har selskabet primo august nedsat sin aktiekapital med 90%, ved at aktiernes pålydende værdi er reduceret fra DKK 100 til DKK 10 pr. aktie. Der er ikke udbetalt udbytte til aktionærerne, og antallet af aktier er uændret 2.024.000 stk. Se eventuelt fondsbørsmeddelelse nr. 13/2009.
Ændringen i egenkapitalstrukturen er gennemført for:
så selskabet i fremtiden kan bruge sin børsnotering aktivt til blandt andet kapitalfremskaffelse.
| Akk. Q2 2009 | Totalindkomst opgørelse |
|||
|---|---|---|---|---|
| MIO. DKK | 2009 | 2008 | ||
| Periodens resultat | (14.599) | (1.516) | ||
| Valutakursreguleringer vedrørende udenlandske |
||||
| virksomheder | 581 | (593) | ||
| Indregning af aktiebaseret |
||||
| vederlæggelse | 630 | 882 | ||
| Anden totalindkomst | 1.211 | 289 | ||
| Totalindkomst | (13.388) | (1.227) | ||
| Fordeling af periodens totalindkomst: |
||||
| Moderselskabets aktionærer |
(13.587) | (1.945) | ||
| Minoritetsaktionærer | 199 | 718 | ||
| (13.388) | (1.227) |
Recessionen i en række lande kombineret med den finansielle uro medfører svære indtjeningsbetingelser.
Vi forventer fortsat, at 2009 bliver et særdeles udfordrende år for fremstillingsindustrierne generelt.
En række nye produkter og løsninger til kunder i specielt Health Care-, energi-, miljø- samt fødevarerelaterede industrier forventes dog at skabe vækst og indtjening, der i et vist omfang kan opveje nedgangen i afsætningen til andre industrier.
Der er i 1. halvår gennemført en væsentlig kapacitetstilpasning i medarbejderstaben, hvoraf mange fratræder senere i 2009.
Der er foretaget en væsentlig opbremsning i SP Groups investeringer, og investeringerne i 2009 forventes at blive væsentligt lavere end sidste år. Den største enkelte investering foretages hos Accoat i nyt udstyr til coating af udstyr til energiog miljøindustrierne. Der investeres også fortsat i medico-aktiviteterne, om end i begrænset omfang i 2009.
Afskrivningen forventes realiseret en smule lavere end i 2008 som følge af det lavere investeringsniveau.
De finansielle udgifter forventes at falde som følge af det lavere renteniveau, lidt lavere gæld og lavere risikovillighed.
Dette kombineret med stram omkostningsstyring og kapacitetstilpasning samt fortsat stærk fokus på risiko-, likviditets- og kapitalstyring medvirker til, at Koncernen har et godt fundament for fremtiden.
Der forventes en højere driftsindtjening i 2. halvår 2009 end i 1. halvår, og for hele 2009 forventes et underskud efter skat og minoriteter.
Med de gennemførte tilpasninger og de forventede fremtidige markedsforhold forventes der atter overskud fra og med 2010.
(SP Moulding og SP Medical)
| 2. kvartal | 1. halvår | |||
|---|---|---|---|---|
| 2009 | 2008 | 2009 | 2008 | |
| Nettoomsætning | 83.441 | 117.706 | 174.931 | 256.301 |
| Resultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) |
2.319 | 5.464 | 3.941 | 19.502 |
| Resultat før finansielle poster (EBIT) |
-3.241 | -515 | -6.944 | 7.600 |
| Gennemsnitligt antal medarbejdere |
567 | 636 |
Omsætningen faldt 31,8% og udgjorde DKK 174,9 mio. Omsætningen for samme periode sidste år var DKK 256,3 mio. I perioden sidste år indgik produktionen af nummerplader, hvilket forklarer en del af halvårets tilbagegang.
En række kunders afsætning er hårdt ramt af den globale recession, og det påvirker afsætningen negativt. Der er fortsat tilgang af såvel nye medicokunder som nye kunder i andre industrier. De to polske fabrikker udvikler sig fortsat positivt og har positiv indtjening og stigende beskæftigelse.
Driftsindtjeningen (EBITDA) udgjorde i 1. halvår DKK 3,9 mio. pga. lavere aktivitet.
SP Medicals afsætning af guide wires er fortsat påvirket af branden i Polen i september sidste år. Skaderne efter branden er udbedret, og produktionen kører igen, om end i nedsat tempo og med lavere effektivitet.
SP Medical styrker fortsat markedsføringen over for nye kunder. Den øgede markedsføringsindsats på en række markeder har givet flere nye stabile kunder. Fabrikken i Polen er blevet væsentligt mere konkurrencedygtig på de løntunge opgaver.
På alle anlæg fortsætter effektiviseringerne af produktionen med blandt andet LEAN projekter, større automatisering og fokus på råvareforbruget, kassationer samt omstillingstider.
De danske fabrikker fortsætter kapacitetstilpasningen og fortsætter flytningen af løntunge opgaver til fabrikkerne i Kina og i Polen.
Forretningsområdet forventer i 2009 et fald i omsætningen og driftsindtjeningen målt i forhold til 2008 pga. den økonomiske krise. Dog forventes der fortsat vækst i afsætningen og indtjeningen i Polen.
(Tinby, Ergomat, TPI Polytechniek)
| 2. kvartal | 1. halvår | |||
|---|---|---|---|---|
| TDKK | 2009 | 2008 | 2009 | 2008 |
| Nettoomsætning | 29.879 | 42.079 | 53.944 | 77.703 |
| Resultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) |
2.426 | 7.913 | 1.796 | 12.131 |
| Resultat før finansielle poster (EBIT) |
886 | 6.182 | -1.356 | 8.529 |
| Gennemsnitligt antal medarbejdere |
177 | 193 |
Omsætningen faldt 30,6% og udgjorde DKK 53,9 mio. mod DKK 77,7 mio. i samme periode sidste år.
Recessionen påvirkede afsætningen negativt på stort set alle markeder globalt, mindst i Nordamerika.
Driftsindtjeningen (EBITDA) blev som følge af den meget lavere aktivitet og et dårligere produktmiks DKK 1,8 mio. I samme periode sidste år udgjorde EBITDA DKK 12,1 mio. Der var positiv EBITDA i 2. kvartal.
Intensiveret markedsføring, lancering af nye produkter og koncepter forventes at afbøde noget af den nuværende tilbagegang i markedet.
Tinby har i halvåret indviet en ny produktionsfacilitet i Polen, der servicerer kunder i energi-industrien.
Afsætningen i TPI er påvirket af manglende mulighed for kreditforsikring af specielt de østeuropæiske kunder.
Forretningsområdet forventer en lavere omsætning og en lavere driftsindtjening i 2009.
(Gibo Plast)
| 2. kvartal | 1. halvår | |||
|---|---|---|---|---|
| TDKK | 2009 | 2008 | 2009 | 2008 |
| Nettoomsætning | 24.177 | 38.140 | 49.936 | 70.587 |
| Resultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) |
492 | 1.920 | -673 | 1.647 |
| Resultat før finansielle poster (EBIT) |
-762 | 725 | -3.005 | -777 |
| Gennemsnitligt antal medarbejdere |
97 | 130 |
Omsætningen faldt 29,3% i 1. halvår 2009 og udgjorde 49,9 mio. mod DKK 70,6 mio. i samme periode sidste år.
Driftsindtjeningen EBITDA udgjorde DKK -0,7 mio. mod DKK 1,6 mio. i samme periode sidste år.
Der var positiv EBITDA i 2. kvartal.
En væsentlig del af produktionen afsættes til kunder i den automotive industri (biler, busser, lastvogne, entreprenørmateriel og køretøjer til landbruget), hvor Gibo Plast har skabt sig en stærk position. Dette forretningsområde er også ramt af den finansielle krise, idet kunderne afsætter færre produkter.
Gibo Plast har udviklet nye projekter og løsninger for kunder i energi-industrien, der forventes at bidrage positivt til salget og indtjeningen i 2009 og fremover.
Gibo Plast vil fortsat opdyrke nye markeder i Østog Centraleuropa ved blandt andet at øge kendskabet til plast i brancher, der traditionelt har anvendt glasfiber, metaller og træ.
Kapacitetstilpasningen fortsætter med fokus på serieproduktion på anlægget i Skjern for udnyttelse af stordriftsfordele. Også her vil effektiviseringen ske gennem brug af bl.a. LEAN principperne.
Der ventes for 2009 et lavere aktivitetsniveau pga. kundernes manglende afsætning, og selvom kapaciteten er tilpasset, vil resultatet ikke blive tilfredsstillende.
(Accoat)
| 2. kvartal | 1. halvår | |||
|---|---|---|---|---|
| TDKK | 2009 | 2008 | 2009 | 2008 |
| Nettoomsætning | 33.164 | 29.063 | 63.902 | 52.323 |
| Resultat før af- og | ||||
| nedskrivninger (EBITDA) | 3.322 | 3.902 | 7.570 | 6.166 |
| Resultat før finansielle | ||||
| poster (EBIT) | 1.570 | 3.270 | 4.443 | 4.295 |
| Gennemsnitligt antal | ||||
| medarbejdere | 67 | 68 | ||
Omsætningen steg i 1. halvår med 22,1% målt i forhold til samme periode sidste år.
Driftsindtjeningen EBITDA er ligeledes forbedret i forhold til samme periode sidste år; fra DKK 6,2 mio. til DKK 7,6 mio.
Accoat fortsætter sin markedsføringsindsats overfor kunder i olie- og gasindustrien i USA, Brasilien, Rusland og Europa, hvilket har ført til nye opgaver til fremtidig levering.
Accoat har i første halvår leveret coatede borerør til to internationale olieselskaber. Ligeledes er afsætningen til medico-industrien vokset.
En række kunder inden for medico industrien og den kemiske industri efterspørger i stigende omfang Accoats ydelser til friktionsnedsættelse og korrosionsbeskyttelse.
Der forventes fortsat en betydelig vækst i de kommende år. Det er derfor besluttet at investere i yderligere ovnkapacitet samt et fosfateringsanlæg, der skal anvendes i forbindelse med coatingopgaver for kunder i energi- og miljøindustrien. Da de fysiske rammer i Kvistgaard ikke muliggør en større udvidelse, er det besluttet, at det nye coatinganlæg etableres i SP Mouldings lokaler i Stoholm, der har reduceret sit arealbehov.
Fosfateringsanlægget og yderligere medico kapacitet er taget i brug i 1. halvår 2009.
Accoats store investeringer belaster dette års resultat, men forventes at bidrage positivt til indtjeningen fra 2010.
Bestyrelse og direktion har i dag behandlet og godkendt delårsrapporten for perioden 1. januar – 30. juni 2009 for SP Group A/S.
Delårsrapporten er aflagt i overensstemmelse med IAS 34, Præsentation af delårsregnskaber, som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav til delårsrapporter for børsnoterede selskaber.
Vi anser den anvendte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at delårsrapporten giver et retvisende billede af Koncernens aktiver, passiver og den finansielle stilling pr. 30. juni 2009 samt af resultatet af Koncernens aktiviteter og pengestrømme for 1. halvår 2009.
Vi anser ledelsesberetningen for at give en retvisende redegørelse for udviklingen i Koncernens aktiviteter og økonomiske forhold, periodens resultat og af Koncernens finansielle stilling som helhed samt en retvisende beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som Koncernen står over for. Delårsrapporten er ikke revideret.
Søndersø, den 19. august 2009
Frank Gad Jørgen Hønnerup Nielsen Adm. Direktør Økonomidirektør
Bestyrelse
Niels K. Agner Erik P. Holm Formand Næstformand
Erik Christensen Hans W. Schur
Denne rapport indeholder fremadrettede udsagn, som afspejler ledelsens nuværende opfattelse af fremtidige begivenheder og økonomiske resultat. Udsagnene om 2009 og årene fremover er i sagens natur forbundet med usikkerhed, og SP Groups faktiske resultater kan derfor afvige fra forventningerne. Forhold, som kan medføre, at de opnåede resultater afviger fra forventningerne, er bl.a., men ikke udelukkende, ændringer i Koncernens aktiviteter,
råvarepriser, valutakurser og konjunkturer. Denne delårsrapport er ikke en opfordring til at købe eller sælge aktier i SP
SP Group producerer formstøbte emner i plast og udfører overfladebelægning i plast.
SP Group er en førende leverandør af plastforarbejdede emner til dansk industri og har desuden en stigende eksport og voksende produktion fra egne fabrikker i Kina og Polen. SP Group har datterselskaber i Danmark, Sverige, Tyskland, Holland, Polen, USA, Canada og Kina. SP Group er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen A/S og havde medio 2009 ca. 870 medarbejdere.
SP Groups 4 forretningsområder har følgende aktiviteter:
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.