AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

SP Group

Earnings Release Aug 19, 2025

3415_ir_2025-08-19_1c9283f3-9a06-44d7-aa9e-2a0ef2547218.html

Earnings Release

Open in Viewer

Opens in native device viewer

SP Groups delårsrapport for 1. halvår 2025

SP Groups delårsrapport for 1. halvår 2025

**SP Group A/S

**

Meddelelse nr. 36 / 2025

19. august 2025

CVR nr. 15701315

SP Groups delårsrapport for 1. halvår 2025

SP Group realiserede i 1. halvår 2025 en omsætning på DKK 1.466,9 mio., hvilket svarer til et fald på 1,2 %. EBITDA faldt 3,7 % til DKK 291,1 mio., og resultatet før skat (EBT) faldt 6,7 % til DKK 164,7 mio. Som udmeldt pr. 10. juli 2025 er forventningerne til omsætningen i 2025 nedjusteret til -3 % til 3 % (tidligere 3 % til 10 %), mens forventningerne til indtjeningsmarginerne fastholdes med en EBITDA-margin på 19-21 % og en EBT-margin på 11-13 %. Vi forventer således at realisere en omsætning og en indtjening på niveau med rekordåret 2024.

Bestyrelsen for SP Group A/S har i dag behandlet og godkendt delårsrapporten for 1. halvår 2025, der rummer følgende hovedpunkter (alle ændringer er opgjort i forhold til 1. halvår 2024):

  • Omsætningen faldt i 1. halvår med 1,2 % til DKK 1.466,9 mio. I 2. kvartal faldt omsætningen med 10,7 %.
  • Resultatet før afskrivninger (EBITDA) faldt i 1. halvår med 3,7 % til DKK 291,1 mio. og EBITDA-marginen blev 19,8 %. I 2. kvartal faldt EBITDA med 18,8 % til DKK 124,8 mio. og EBITDA-marginen blev 18,3 %.
  • Resultatet før skat (EBT) faldt i 1. halvår med 6,7 % til DKK 164,7 mio. EBT-margin blev 11,2 %. I 2. kvartal faldt EBT med 30,6 % til DKK 63,6 mio. og EBT-marginen blev 9,4 %.
  • Salget af egne produkter faldt i 1. halvår med 11,5 % til DKK 388,4 mio. Egne produkter udgør 26,5% af periodens omsætning.
  • Salget af øvrige produkter steg i 1. halvår, mens, Healthcare, Foodtech og Cleantech oplevede en tilbagegang.
  • Pengestrømmene fra driften var positive i 1. halvår med DKK 228,7 mio. mod DKK 256,6 mio. i samme periode sidste år.
  • Den nettorentebærende gæld (NIBD) er DKK 756,9 mio. ultimo juni 2025 mod DKK 923,8 mio. ultimo juni 2024. Ultimo 2024 var NIBD DKK 821,1 mio. NIBD svarer til 1,3 gange de seneste 12 måneders EBITDA. NIBD er faldet DKK 64,2 mio. i 1. halvår 2025.
  • SP Meditec er ved at have fuldendt opstarten af produktionen i Peach Tree City ved Atlanta, USA. De mange kundeprojekter gør, at vi undersøger mulighederne for at skaffe plads til yderligere produktion.
  • I Polen har vi påbegyndt arbejdet med at konvertere en af vores fabriksbygninger til produktion af komponenter til medical devices. Herved sikres plads til fremtidig vækst i SP Meditec.
  • Ergomat har med succes opstartet nye salgsaktiviteter i Asien, bl.a. Indien og Japan.
  • Vi forventer marginal påvirkning fra en ny USA/EU-handelsaftale.
  • Der forventes en vækst i 2025 i omsætningen på -3 til 3 % (før 3 % til 10 %) med en EBITDA-margin på 19–21 % (uændret) og en EBT-margin på 11-13 % (uændret).

Adm. direktør Lars Bering udtaler:

”Efter et 1. kvartal med rekord i omsætning og indtjening, har SP Group oplevet lavere salg og indtjening end forventet i 2. kvartal 2025, fordi flere ordrer og projekter er blevet forskudt i løbet af 2. kvartal. Udviklingen har været påvirket af fortsat geopolitisk uro, hvilket har medført øget usikkerhed på de globale markeder, hvor flere af vores kunder har skubbet opstart af nye projekter. Vi glæder os dog over øget aktivitet inden for forsvarsindustrien, hvor vi har fået flere spændende projekter. I 1. halvår vokser underleverandørproduktionen, og vi har ligeledes fået flere projekter til medico-industrien, hvilket giver travlhed på vores fabrik i USA og på fabrikkerne i Europa.”

Yderligere oplysninger:

CEO Lars Bering på telefon 70 23 23 79, www.sp-group.dk

Invitation til SP Groups præsentation af delårsrapporten den 20. august 2025

I forlængelse af offentliggørelsen afholder SP Group den 20. august 2025 et webcast kl. 13:00 (dansk) og kl. 15:00 (engelsk).

SP Group vil være repræsenteret ved CEO Lars Bering og CFO Tilde Kejlhof, der vil præsentere delårsrapporten for 1. halvår 2025 og svare på spørgsmål.

Tilmelding til den danske præsentation den 20. august kl. 13:00:

https://www.inderes.dk/videos/sp-group-praesentation-af-regnskabet-for-2-kvartal-2025

Tilmelding til den engelske præsentation den 20. august kl. 15:00:

https://hca.videosync.fi/2025-08-20-sp-group/register

HOVED- OG NØGLETAL

DKK mio. undtagen nøgletal 2. kvartal

2025

(urev.)
2. kvartal

2024


(urev.)
Akk.

2. kvartal 2025

(urev.)
Akk.

2. kvartal 2024

(urev.)
Fuldt år

2024


(rev.)
Resultatopgørelse
Nettoomsætning 680,6 762,2 1.466,9 1.485,1 2.921,7
Resultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) 124,8 153,7 291,1 302,1 588,6
Af- og nedskrivninger -49,6 -49,9 -98,7 -99,7 -203,1
Resultat før finansielle poster (EBIT) 75,2 103,9 192,3 202,5 385,5
Resultat af finansielle poster -11,6 -12,2 -27,7 -26,1 -40,8
Resultat før skat (EBT) 63,6 91,6 164,7 176,4 344,8
Periodens resultat 49,8 71,4 129,1 137,9 262,4
Resultat pr. aktie, DKK pr. styk 10,66 11,34 21,59
Resultat pr. aktie, udvandet, DKK pr. styk 10,63 11,33 21,56
Balance
Langfristede aktiver 1.840,9 1.847,8 1.877,0
Samlede aktiver 3.117,5 3.157,5 3.161,8
Egenkapital inkl. minoriteter 1.701,2 1.576,0 1.696,8
Investeringer i materielle anlægsaktiver

(ekskl. akkvisitioner)
28,9 66,0 86,7 95,5 212,0
Arbejdskapital (NWC) 741,3 792.3 738.9
Nettorentebærende gæld (NIBD) 756,9 923.8 821.1
NIBD/EBITDA (seneste 12 måneder) 1,3 1,8 1,4
Pengestrømme
Pengestrømme fra:
- driftsaktivitet 98,2 135,3 228,7 256,6 509,9
- investeringsaktivitet -26,4 -66,0 -84,3 -95,2 -197,4
- finansieringsaktivitet -61,7 -52,5 -169,1 -136,6 -212,3
Ændring i likvider 10,0 16,8 -24,7 24,8 100,1
Nøgletal
Driftsindtjeningsgrad (EBITDA) (%) 18,3 20,2 19,8 20,3 20,1
Overskudsgrad (EBIT) (%) 11,1 13,6 13,1 13,6 13,2
Resultat før skat i % af omsætning (EBT) 9,4 12,0 11,2 11,9 11,8
Afkast af investeret kapital inkl. goodwill (%) 14,8
Afkast af investeret kapital ekskl. goodwill (%) 16,9
Egenkapitalens forrentning (ROE), ekskl. minoriteter (%) 16,6
Egenkapitalandel ekskl. minoriteter (%) 54,4 49,8 53,5
Egenkapitalandel inkl. minoriteter (%) 54,6 49,9 53,7
Finansiel gearing 0,4 0,6 0,5
Cash flow pr. aktie, DKK 19,0 21,2 42,1
Årets samlede udbytte pr. aktie, DKK 4,00
Børskurs, ultimo (DKK pr. aktie) 314,00 258,00 307,50
Indre værdi pr. aktie, ultimo (DKK) 141,7 129,7 140,3
Børskurs/indre værdi, ultimo 2,2 2,0 2,2
Antal aktier, ultimo 12.490.000 12.490.000 12.490.000
Heraf egne aktier, ultimo 529.133 377.561 431.838
Gennemsnitligt antal medarbejdere 2.366 2.331 2.360

Attachments

SP Groups del�rsrapport for 1. halv�r 2025 - 19 08 2025.pdf

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.