Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Solar Report Publication Announcement 2017

Feb 10, 2017

3414_rns_2017-02-10_56b803d2-d889-4dde-a9ae-2741023a1d8b.html

Report Publication Announcement

Open in viewer

Opens in your device viewer

Nr. 3 2017 Årsrapport 2016

Nr. 3 2017 Årsrapport 2016

LEI: 21380031XTLI9X5MTY9 

Omsætning og EBITA i 2016 var på niveau med forventningerne. Bestyrelsen vil indstille til generalforsamlingens godkendelse, at der udbetales udbytte for 2016 på DKK 12 pr. aktie, svarende til en udbytteprocent på 70. Audio webcast og telekonference i dag kl. 14.00.

CEO Anders Wilhjelm udtaler: "Vi er tilfredse med vores organiske vækst i Q4 og den fortsat positive udvikling i nettoarbejdskapitalen. EBITA var i 2016 som forventet påvirket af omkostninger til vækstinitiativer og engangsomkostninger, idet vi ønsker at investere i fremtidig vækst og driftsoptimering. I Solar har vi fortsat fokus på produktivitetsforbedringer og digitalisering - både i forhold til vores kunder og til Solar. Da over halvdelen af vores forretning foregår online, er digitalisering normen i Solar. Vi byder den velkommen og centrerer vores aktiviteter og løsninger omkring forbedrede kundeoplevelser, forenkling og facilitering af kundernes rutiner samt nedbringelse af spild og ineffektivitet."

Udvalgte hovedtal

(DKK mio.)*
Q4 2016 Q4 2015 2016 2015
Omsætning 3.010 2.819 11.072 10.587
EBITA 102 99 278 296
Resultat før skat 79 66 188 201
Pengestrømme fra driftsaktivitet 437 524 219 331
Udvalgte nøgletal (%)
Organisk vækst justeret for antal arbejdsdage 4,3 1,5 1,8 5,2
EBITA-margin 3,4 3,5 2,5 2,8
Nettoarbejdskapital ultimo / omsætning (LTM) 9,0 9,3 9,0 9,3
Nettoarbejdskapital gns. / omsætning (LTM)** 10,7 11,8 10,7 11,8
Gearing (NIBD/EBITDA),

antal gange
0,1 -0,5 0,1 -0,5
Afkast af investeret kapital (ROIC) 7,5 8,5 7,5 8,5
* Som følge af frasalget af aktiverne i Solar Deutschland GmbH vedrører de anførte tal for både 2015 og 2016 i denne meddelelse de fortsættende aktiviteter.

** Beregnet som et gennemsnit af de seneste fire kvartalers lager, debitorer og kreditorer.

Omsætning i 2016

  • Den organiske vækst faldt til 1,8% fra 5,2% i 2015 reguleret for antal arbejdsdage. Dog steg den organiske vækst i Q4 til 4,3% fra 1,5% i Q4 2015 reguleret for antal arbejdsdage.

EBITA i 2016

  • Operationel EBITA endte på DKK 302 mio.

  • Omkostninger til innovation og forretningsudvikling endte på ca. DKK 20 mio., strukturelle engangsomkostninger på ca. DKK 15 mio. og positive engangsbeløb på ca. DKK 11 mio.

  • EBITA efter disse omkostninger endte på DKK 278 mio., hvilket var på niveau med forventningerne.

  • Sammenlignet med 2015 var stigningen i både eksterne driftsomkostninger og personaleomkostninger hovedsageligt relateret til erhvervelserne af MAG45 og EBS, innovation og udvikling samt engangsomkostninger, hvoraf DKK 6 mio. i restruktureringsomkostninger er inkluderet i Q4.

  • Derudover blev MAG45s strategi for identificering af vækstmuligheder fremrykket, hvilket betød, at omkostninger i relation til nyansættelser og omstruktureringer også blev fremrykket.

  • Dog så vi også en positiv nettopåvirkning på DKK 5 mio. fra ændringen i pensionsforpligtelser i Q4. Til sammenligning var der en positiv nettopåvirkning på DKK 9 mio. i 2015.

Udbetaling af udbytte

  • Bestyrelsen vil indstille til generalforsamlingens godkendelse, at der udbetales udbytte på DKK 12,00 pr. aktie, mod de DKK 10,00, der blev udbetalt i 2016. 

Forventninger til 2017

  • Vi forventer en omsætning på ca. DKK 11,4 mia., svarende til en organisk vækst på ca. 3%.

  • Vi forventer operationel EBITA på ca. DKK 345 mio. men forventer at bruge ca. DKK 25 mio. på innovation og forretningsudvikling og ca. DKK 20 mio. på strukturelle ændringer.

  • EBITA netto disse omkostninger forventes derfor at blive i størrelsesordenen DKK 300 mio.

DKK million Guidance 2017 2016
Operationel EBITA 345 302
Innovation og forretningsudvikling -25 -20
Strukturelle engangsomkostninger -20 -15
Positive engangsbeløb 0 11
EBITA 300 278
  • Afkastet af investeringerne i BIMobject, Viva Labs, Minuba og GenieBelt vil blive rapporteret separat.

Audio webcast og telekonference Præsentation af Årsrapport 2016 foregår på engelsk den 10. februar 2016 kl. 14.00. Præsentationen bliver transmitteret som audio webcast og kan følges på www.solar.eu. Der er tilknyttet telekonference.

Indkaldsnumre til telekonferencen:

DK: tlf. +45 354 455 83

UK: tlf. +44 203 194 0544

US: tlf. +1 855 269 2604

Med venlig hilsen

Solar A/S

Anders Wilhjelm

Kontaktpersoner: CEO Anders Wilhjelm - tlf. 79 30 02 01

CFO Michael H. Jeppesen - tlf. 79 30 02 62

Director, Stakeholder Relations Charlotte Risskov Kræfting -  tlf. 40 34 29 08

Bilag: Årsrapport 2016 side 1-130 (engelsk) + Q4 2016 Kvartalsinformation side 1-10 (engelsk). For kommentarer til Q4 2016 henviser vi til Årsrapport 2016.

Fakta om Solar Solar-koncernen er en førende europæisk sourcing- og servicevirksomhed. Vores kerneforretning centrerer sig om sourcing af produkter, værdiskabende service og optimering af vores kunders forretning.

Som sourcing- og servicevirksomhed fokuserer vi på den enkelte kunde. Vi bestræber os altid på at forstå vores kunders unikke og reelle behov, så vi kan yde en vedkommende, personlig og værdiskabende service og dermed gøre vores kunder til vindere.

Solar-koncernen, der har hovedsæde i Danmark, havde i 2016 en omsætning på ca. 11,1 mia. kroner og beskæftiger omkring 3.000 medarbejdere. Solar er noteret på Nasdaq Copenhagen med kortnavn SOLAR B og har været børsnoteret siden 1953.

Flere oplysninger kan findes på: www.solar.eu.

Ansvarsfraskrivelse Denne meddelelse er offentliggjort dags dato på engelsk og dansk via Nasdaq Copenhagen. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem den engelske og danske version er det den engelske version, der er gældende.

Attachments: