Share Issue/Capital Change • Dec 20, 2012
Share Issue/Capital Change
Open in ViewerOpens in native device viewer
NASDAQ OMX Copenhagen A/S Skjern, 20. december 2012 Nikolaj Plads 6 1007 København K
MÅ IKKE OFFENTLIGGØRES, VIDERESENDES ELLER DISTRIBUERES, DIREKTE ELLER INDIREKTE, I USA, CANA-DA, AUSTRALIEN ELLER JAPAN ELLER I EN NOGEN SOM HELST ANDEN JURISDIKTION, HVOR OFENTLIGGØ-RELSE, VIDERESENDELSE ELLER DISTRIBUTION ER ULOVLIG
Skjern Bank A/S har i dag gennemført udbuddet af 8.512.000 stk. nye aktier i henhold til prospektet, der blev offentliggjort den 22. november 2012.
De udbudte aktier blev alle tegnet til kurs DKK 20 pr. ny aktie à nom. DKK 20, og udbuddet giver således Skjern Bank et bruttoprovenu på ca. DKK 170,2 mio., hvilket svarer til et nettoprovenu på ca. DKK 155 mio. efter fradrag af skønnede omkostninger i forbindelse med udbuddet.
Kapitaludvidelsen er i dag blevet registreret hos Erhvervsstyrelsen, og de nye aktier bærer herefter samme rettigheder som Skjern Banks eksisterende aktier, herunder vedrørende ret til udbytte samt stemmeret.
Efter registrering af de 8.512.000 nye aktier à nom. DKK 20 udgør Skjern Banks nominelle aktiekapital DKK 192.800.000 fordelt på 9.640.000 aktier à nom. DKK 20. I henhold til Vedtægternes § 9 har aktionærer 1 stemme for hvert aktiebeløb på til og med DKK 1.000 der ejes og derefter yderligere 1 stemme pr. påbegyndt aktiebeløb på DKK 1.000 der ejes. Ingen aktionær kan afgive stemme for mere end 5% af bankens til enhver tid værende nominelle aktiekapital. Denne fordeling vil tillige være gældende ved udgangen af december 2012.
Optagelse til handel og officiel notering af de Udbudte Aktier på NASDAQ OMX under den eksisterende ISIN-kode DK0010295922 forventes at ske den 27. december 2012.
Venlig hilsen Skjern Bank
Per Munck Direktør
[email protected] Telefon: 2173 3004 / 9682 1300
Denne meddelelse udgør hverken et tilbud eller en opfordring til at købe eller tegne værdipapirer i Skjern Bank. Skjern Bank foretager alene et offentligt udbud af værdipapirer i Danmark samt privatplaceringer i visse andre jurisdiktioner, dog ikke i USA, Canada, Australien eller Japan eller i nogen anden jurisdiktion, hvor udbud eller salg ikke ville være tilladt i henhold til gældende ret i den pågældende jurisdiktion. Det offentlige udbud vil udelukkende blive foretaget på grundlag af det offentliggjorte prospekt. Et prospekt udarbejdet i overensstemmelse med gældende danske regler er offentliggjort og er tilgængeligt, som beskrevet andetsteds i denne meddelelse. Enhver beslutning om at købe eller tegne værdipapirer i Skjern Bank i forbindelse med udbuddet sker udelukkende på baggrund af oplysningerne i prospektet og eventuelle tillæg hertil.
Udstedelse, udnyttelse og salg af værdipapirer i forbindelse med udbuddet er i nogle jurisdiktioner omfattet af visse juridiske og regulatoriske begrænsninger. Banken, dennes rådgivere og/eller repræsentanter påtager sig intet ansvar for en persons manglende overholdelse af disse begrænsninger.
Denne meddelelse må ikke offentliggøres, videresendes, distribueres eller på anden måde gøres tilgængelig i USA, Canada, Australien eller Japan anden nogen anden jurisdiktion uden for Danmark, hvor en sådan offentliggørelse, videresendelse eller distribution ikke er tilladt i henhold til gældende lovgivning i den pågældende jurisdiktion.
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.