AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Skjern Bank

AGM Information Mar 4, 2008

3464_iss_2008-03-04_2b7e3394-cb40-4f67-a6bb-56e445a42f19.pdf

AGM Information

Open in Viewer

Opens in native device viewer

OMX Dato: 4. Marts 2008 Den Nordiske Børs Vor ref.: jpl Nikolaj Plads 6 1067 København K

Fondsbørsmeddelelse nr. 11/2008

Referat af den ordinære generalforsamling afholdt den 3. Marts 2008 i Skjern Kulturcenter

Formanden for bankens repræsentantskab, Jørgen Søndergaard Axelsen, bød velkommen til de fremmødte aktionærer.

Efter velkomsten gav formanden ordet til den af bankens repræsentantskab udpegede dirigent advokat Henrik Thorstholm.

Indledningsvis konstaterede dirigenten, at

  • generalforsamlingen var lovlig indkaldt i henhold til bankens vedtægter,
  • dagsorden, årsrapport har været lagt til gennemsyn i bankens hovedkontor og samtlige afdelinger mere end 8 dage før afholdelse af generalforsamlingen.

Dagsordenens punkt 1 og 2:

Bestyrelsens formand Carsten Thygesen aflagde bestyrelsens beretning om bankens virksomhed i det forløbne år.

Direktør Per Munck fremlagde årsrapporten til godkendelse.

Enkelte aktionærer havde spørgsmål til beretning, resultatopgørelse og status samt til bankens strategier, beholdningen af egne aktier samt til kursudviklingen på bankens aktier.

Bestyrelsesformand Carsten Thygesen og Bankdirektør Per Munck besvarede de stillede spørgsmål.

Bestyrelsens beretning blev her efter taget til efterregning og årsrapporten blev godkendt.

Dagsordenens punkt 3:

Det blev vedtaget at anvende årets overskud tkr. 43.251 således:

1000 kr.
Udbytte - 5 kr. pr. aktie 5.640
Overført fra lovpligte reserver -1
Overført til "overført overskud" 37.612
I alt 43.251

Dagsordenens punkt 4:

På valg til repræsentantskabet var

Dorthe Knudsen, Ribe, Christen Spangsberg Sørensen, Hanning, Helle Svenstrup Husted, Skjern, Elmo Flaskager Hansen, Skjern, Tommy Noer, Esbjerg, og Mike Jensen, Skjern.

Alle blev genvalgt.

Desuden nyvalgtes: Bogtrykker Ole Strandbygaard, Ringkøbing.

Dagsordenens punkt 5:

Der var genvalg til

Deloitte., Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, Silkeborg, og PricewaterhouseCoopers, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, Skjern.

Dagsordenens punkt 6:

Der var ingen stillede forslag.

Dagsordenens punkt 7:

Anmodningen fra bestyrelsen om,

  • at lade banken erhverve egne aktier inden for en samlet pålydende værdi af i alt 10 % af bankens aktiekapital, jvf. bestemmelserne i Aktieselskabslovens § 48. Vederlaget må ikke afvige fra den på erhvervelsestidspunktet på Københavns Fondsbørs noterede slutkøbekurs med mere end 10 % -

blev givet uden bemærkninger.

Dagsordenens punkt 8:

Ingen ønskede ordet under eventuelt.

Herefter takkede dirigenten for god ro og orden, og repræsentantskabets formand takkede for opbakningen fra de fremmødte aktionærer.

Såfremt der ved det konstituerende repræsentantskabsmøde sker ændringer i bestyrelsens sammensætning vil vi efterfølgende straks informere OMX, Den Nordiske Børs herom.

______________________________________________________________________

Venlig hilsen

Jens Peder Larsen

[email protected] Telefon: 96 82 13 03

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.