Major Shareholding Notification • Dec 19, 2025
Major Shareholding Notification
Open in ViewerOpens in native device viewer
{0}------------------------------------------------
DENNE MEDDELELSE UDGØR EN MEDDELELSE UDSTEDT I HENHOLD TIL § 3, STK. 1, I BEKENDTGØRELSE NR. 614 af 2. JUNI 2025 OM OVERTAGELSESTILBUD.
Frederik2 ApS har d. 19. December 2025 erhvervet 313.197 aktier á nominelt DKK 10 i Skako A/S ("Selskabet") fra Danica Pension, Livsforsikringsaktieselskab til en pris på DKK 49,80 pr. aktie, svarende til ca. 9,9% af aktiekapitalen og stemmerettighederne i Selskabet. Den samlede købspris for aktiebeholdningen, som Frederik2 ApS har erhvervet fra Danica Pension, Livsforsikringsaktieselskab udgør ca. DKK 15.597.211.
Forud for købet ejede Frederik2 ApS allerede 800.000 aktier á nominelt DKK 10 i Selskabet, svarende til ca. 25,4% af den samlede udstedte aktiekapital og stemmerettigheder i Selskabet. Derudover ejer Christian Herskind Jørgensen, Nete Herskind Ramlau-Hansen og Jens Wittrup Willumsen, som anses for at handle i forståelse med Frederik2 ApS, allerede 131.226 aktier á nominelt DKK 10 i Selskabet, svarende til ca. 4,2% af den samlede udstedte aktiekapital og stemmerettigheder i Selskabet. Frederik2 ApS, Christian Herskind Jørgensen, Nete Herskind Ramlau-Hansen og Jens Wittrup Willumsen ejer herefter i alt 1.244.423 aktier á nominelt 10 kr. i Selskabet, svarende til ca. 39,5% af aktiekapitalen og stemmerettighederne i Selskabet.
Erhvervelsen af aktierne i Selskabet medfører, at Frederik2 ApS nu er forpligtet til at fremsætte et pligtmæssigt tilbud til aktionærerne i Selskabet i henhold til § 45 i lovbekendtgørelse nr. 652 af 10. juni 2025 om kapitalmarkeder, som ændret, og § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 614 af 2. juni 2025 om overtagelsestilbud ("Bekendtgørelse om Overtagelsestilbud").
I overensstemmelse med Bekendtgørelse om Overtagelsestilbud § 3, stk. 2, har Frederik2 ApS meddelt Selskabet, at Frederik2 ApS senest fire (4) uger efter datoen for denne meddelelse vil foranledige offentliggørelse af et tilbudsdokument vedrørende det pligtmæssige tilbud, der er godkendt af Finanstilsynet. Tilbudsdokumentet vil indeholde yderligere oplysninger vedrørende det pligtmæssige tilbud, som vil være åbent for accept i mindst fire (4) uger, som påkrævet i Bekendtgørelse om Overtagelsestilbud.
I overensstemmelse med Bekendtgørelse om Overtagelsestilbud vil det pligtmæssige tilbud ikke være underlagt nogen betingelser og tilbudsprisen vil blive betalt kontant
Frederik2 ApS oplyser, at den højeste pris til hvilken Frederik2 ApS, Christian Herskind Jørgensen, Nete Herskind Ramlau-Hansen og Jens Wittrup Willumsen har erhvervet aktier i selskabet inden for de seneste seks måneder er DKK 49,80 pr. aktie, hvilket, i overensstemmelse med § 13 i Bekendtgørelse om Overtagelsestilbud, vil udgøre tilbudsprisen i tilbudsdokumentet.
{1}------------------------------------------------
Eventuelle spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til selskabets administrerende direktør, Christian Herskind, på mailadressen [email protected] Med venlig hilsen,
Frederik2 ApS
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.