AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

SKAKO

Earnings Release May 25, 2022

3463_iss_2022-05-25_3e14ce5c-c46c-4fd5-b80a-1c5cb878b4aa.html

Earnings Release

Open in Viewer

Opens in native device viewer

Q1 interim report

Q1 interim report

Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S        

GlobeNewswire

Faaborg, den 25. maj 2022

Selskabsmeddelelse nr. 5/2022

SKAKO leverer vækst i ordreindgang, omsætning og EBIT i Q1 2022

SKAKO rapporterer en stigning i nettoomsætningen på 12% og en vækst i EBIT på 60%, sammenholdt med Q1 2021. Q1 viste en god ordreindgang med en stigning på 60% i forhold til samme perioden i 2021. Væksten kommer primært fra de europæiske markeder og især i recycling segmentet.

SKAKO oplever stigende priser på råvarer og logistik. Effekten af disse stigninger er dog begrænset som følge af indeksering af disse priser i de indgåede kundekontrakter.

”I Q1 fortsatte det høje aktivitetsniveau i de markeder, SKAKO betjener. Til trods for krigen i Ukraine og kraftigt stigende råvarepriser, mærker vi fortsat stor efterspørgsel fra alle segmenter i både Concrete og Vibration. Vi er glade for den tillid kunderne viser SKAKO, til trods for usikkerheden som følge af krigen i Ukraine. SKAKO leverer således et tilfredsstillende resultat i Q1 2022 på 5,6 mio. kr. Med den gode tilgang af nye ordrer i Q1, har vi øget vores ordrebeholdning med yderligere 25% siden udgangen af 2021. Denne udvikling giver et godt fundament for resten af 2022 og styrker troen på at vi kan realisere vores guidance på 22-27 mio. kr. for 2022 som blev kommunikeret ifm. årsrapporten for 2021” udtaler bestyrelsesformand, Jens Wittrup Willumsen.

Highlights for Q1

  • SKAKO oplever stigende efterspørgsel fra markedet. Dette er gældende i begge divisioner og især i de kundesegmenter, som bruger vores produkter i forbindelse med at styrke deres bæredygtighed. Dermed er ordreindgangen 61% større end samme periode året før.

  • SKAKO oplever stigende priser på stål og logistik. Påvirkningen af SKAKO’s indtjening har været begrænset som følge af indeksering af priser i kundekontrakter og korte tilbudsfrister ved indgåelse af kontrakter.

  • Der er god fremdrift i de igangsatte strategispor og indsatsen med at gøre SKAKO til en endnu stærkere spiller på de markeder, vi opererer i.

  • Q1 2022 afsluttes med en 81% større ordrebeholdning end på samme tidspunkt sidste år

Væsentlige hoved- og nøgletal for 2021 (1. januar - 31. marts 2022)
(DKK mio) 1. kvt. 2022 1. kvt. 2021 Ændring
Nettoomsætning 96.017 85.918 11,8%
Bruttofortjeneste 25.329 21.041 20,4%
Bruttomargin 26,4% 24,5% 1.9pp
Resultat af primær drift (EBIT) 5.555 3.461 60,5%
EBIT% 5,8% 4,0% 1,8pp
Resultat efter skat 3.616 2.290 57,9%
Pengestrømme fra driften 26 -6.779
Ordreindgang 126.693 78.526 61,3%
Ordrebeholdning 152.985 84.486 81,1%
Indtjening pr. aktie 1,17 0,74 58,1%

Forventninger til 2022

Baseret på resultatet af første kvartal 2022, ordrebeholdningen og den nuværende markedsaktivitet, fastholder vi vores forventninger for 2022 til et resultat af primær drift (EBIT) på DKK 22-27m.

Med venlig hilsen

SKAKO A/S

Jens Wittrup Willumsen

Bestyrelsesformand

Tlf.: 23 47 56 40

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.