Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

SKAKO Earnings Release 2020

Aug 17, 2020

3463_iss_2020-08-17_805bb23a-61a7-4b65-ac77-293f4a31617f.html

Earnings Release

Open in viewer

Opens in your device viewer

Opdatering af foreløbige resultater for 1. halvår 2020 og forventninger til 2020

Opdatering af foreløbige resultater for 1. halvår 2020 og forventninger til 2020

Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S                                                          

GlobeNewswire

Faaborg, den 17. august 2020

Selskabsmeddelelse nr. 9/2020

Opdatering af foreløbige resultater for 1. halvår 2020 og forventninger til 2020

Til trods for Covid-19 pandemiens negative indvirkning på SKAKO’s omsætning har vi formået at øge profitabiliteten, og dermed er indvirkningen ikke så negativ som tidligere forventet. På baggrund af de foreløbige resultater for 1. halvår 2020 og en forventet lavere usikkerhed vedrørende Covid-19’s påvirkning af SKAKO’s forretning, opdaterer SKAKO derfor nu forventningerne til 2020.

Det foreløbige regnskab for 1. halvår 2020 viser en omsætning på 172,7 mio. kr., svarende til et fald på 5,8% i forhold 1. halvår 2019. Resultatet af den primære drift (EBIT) blev på 11,1 mio. kr. mod 5,6 mio. kr. i samme periode sidste år. Denne forbedring skyldes en væsentlig forbedring af resultatet i SKAKO Concrete, hvor profitabilitetsprogrammet for SKAKO Concrete (S2020) har haft en positiv effekt, samt øgede dækningsgrader på anlægsprojekter i begge divisioner. Besparelser igangsat som følge af nedlukningen af samfundet i forbindelse med Covid-19 samt modtaget lønkompensation har til en vis grad kompenseret for den negative indvirkning fra Covid-19 pandemien.  

Forventninger til 2020

På baggrund af de foreløbige resultater for 1. halvår 2020 og forventningerne til omsætning i resten af 2020, forventes nu et resultat af primær drift (EBIT) på 13-18 mio. kr. for 2020 (tidligere 10-15 mio. kr.).

Som følge af Covid-19’s uforudsigelige og dynamiske udvikling samt indvirkning på økonomier verden over, er denne forventning også behæftet med større usikkerhed end normalt. Forventningen er baseret på en gradvis forbedring af forretningssituationen i 2. halvår 2020 uden begivenheder med væsentlig negativ betydning for den globale økonomi. 

SKAKO offentliggør regnskabet for 1. halvår 2020 mandag d. 31. august.

Med venlig hilsen

SKAKO A/S

Jens Wittrup Willumsen

Bestyrelsesformand

Tlf.: 23 47 56 40