Earnings Release • Apr 30, 2012
Preview not available for this file type.
Download Source FileTil NASDAQ OMX Copenhagen A/S
GlobeNewswire
Faaborg, den 30. april 2012
Selskabsmeddelelse nr. 8/2012
Stor ordre til SKAKO i Australien
-- SKAKO-koncernen skal i divisionen SKAKO Concrete levere et større
betonblandeanlæg til en værdi af 25 mio. kr. til Humes, en af de største
australske producenter af betonprodukter.
-- Ordren er et gennembrud på det australske marked og den anden ordre på blot
to måneder efter at SKAKO Concrete i marts sikrede sig en ordre på 5 mio.
kr. til en konkurrerende producent af betonrør.
-- Ud over Australien har SKAKO-gruppen de senere år arbejdet strategisk på at
udvide feltet af markeder, og har hentet ordrer i en række lande som bl.a.
Rusland, Malaysia, Zimbabwe, Oman, Qatar, de Forenede Arabiske Emirater og
Canada.
-- Den australske ordre ændrer ikke på forventningerne til 2012-regnskabet.
SKAKO-koncernen forventer i 2012 en videreudvikling af den positive
udvikling i både omsætning og driftsresultat for de fortsættende
forretninger. Der forventes derfor både et positivt resultat og en positiv
pengestrøm.
SKAKO's adm. direktør Lars Bugge udtaler om ordren i Australien:
”Vi satser massivt på at øge vores salg udenfor de etablerede markeder i
Vesteuropa, USA og Nordafrika. Det australske gennembrud er kulminationen på
vedholdende salgsarbejde, og ordrerne har været ventet i flere måneder,"
udtaler Lars Bugge, adm. direktør for SKAKO A/S. Han tilføjer, at selskabet
venter flere ordrer fra de nye markeder i løbet af 2012.
For yderligere oplysninger kontakt adm. direktør Lars Bugge 6311 3860.
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.