AI assistant
SKAKO — Earnings Release 2008
Feb 20, 2009
3463_iss_2009-02-20_5dc160cd-b583-452c-bff0-778c6eb1ed3a.pdf
Earnings Release
Open in viewerOpens in your device viewer
Til NASDAQ OMX Nordic Copenhagen GlobeNewswire
Faaborg, den 20. februar 2009 Fondsbørsmeddelelse nr. 01/2009
SKAKO Industries A/S – nedjustering af forventninger til 2008
SKAKO Industries A/S vil i 2008 realisere en koncernomsætning på ca. 730 mio. kr., hvilket er på niveau med den forventede omsætning på 700 mio. kr.
I regnskabsåret 2007 udgjorde omsætningen 634 mio. kr., og koncernen har således øget sin markedsandel.
På trods af omsætningsfremgangen har koncernen ikke kunne fastholde indtjeningen i det nuværende vanskelige marked, hvilket især har gjort sig gældende i 4. kvartal af 2008 og særligt for WorldLift Industries A/S.
Desuden er der, af hensyn til den fremtidige markedssituation og indtjening, foretaget en revurdering af koncernens varebeholdninger, med deraf følgende nedskrivning i størrelsesordenen 10 mio. kr. med virkning for 2008. Der er herudover i 2009 foretaget en reducering af medarbejderstaben, som vil have driftsmæssig effekt fra regnskabsåret 2009.
Som følge af ovenstående forudser koncernen nu et 0-resultat før skat, mod tidligere meddelt 15 – 20 mio. kr.
Med venlig hilsen SKAKO Industries A/S
Vagn Rosenkilde Bestyrelsesformand