AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

SKAKO

AGM Information Mar 22, 2016

3463_iss_2016-03-22_8c7dcf24-1f0b-4d3b-a0a0-bb9a1ba187b2.pdf

AGM Information

Open in Viewer

Opens in native device viewer

J.nr. 19216 om/emn

ORDINÆR GENERALFORSAMLING SKAKO A/S CVR-NR. 36440414

___________________________________________________________ ____

______________________________________________________________________________

Bestyrelsen for SKAKO A/S, Bygmestervej 2, 5600 Faaborg, (CVR-nr.: 36 44 04 14) indkalder herved til selskabets ordinære generalforsamling, der afholdes

Mandag den 18. april 2016 kl. 15.00

på selskabets adresse, Bygmestervej 2, 5600 Faaborg, med følgende

DAGSORDEN:

I henhold til vedtægternes § 13.1 har bestyrelsen udpeget advokat Ole Maare som dirigent.

    1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed.
    1. Fremlæggelse og godkendelse af årsrapport.
    1. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport.
    1. Forslag fra bestyrelsen eller aktionærer.

Forslag fra bestyrelsen:

a)

Vedtægternes § 6.6 ændres til § 6.5.

Bestyrelsen foreslår, at bemyndigelsen til ad en eller flere gange at forhøje selskabets aktiekapital med indtil nominelt kr. 1.000.000,00, svarende til 100.000 aktier à nominelt kr. 10,00 pr. aktie til medarbejderne i selskabet eller dettes datterselskaber, forlænges til 31. marts 2017.

Vedtægternes § 6.1, 6.2, 6.3 og 6.4 udgår og erstattes af nye, jfr. nedenfor.

b)

Bestyrelsen foreslår vedtagelsen og implementeringen af en opdateret vederlagspolitik, som fastlægger retningslinjerne for selskabets vederlagspolitik. Bestyrelsen har overordnet besluttet, at bestyrelsesmedlemmer i selskabet modtager et fast årligt honorar, der er baseret på karakteren og omfanget af bestyrelsesarbejdet samt niveauet i sammenlignelige børsnoterede virksomheder, og at bestyrelsen ikke kan deltage i incitamentsprogrammer. Endvidere fastsættes direktionens og ledende medarbejderes vederlag og vilkår under hensyntagen til ansvar og markedsniveau samt med fokus på direktionens historiske performance og udsigterne for selskabets udvikling det kommende år. Ledelsen får adgang til en samlet vederlagspakke bestående af et fast og et variabelt vederlag samt en aktiebaseret incitamentsaflønning.

Den foreslåede vederlagspolitik vedlægges som bilag 1 til denne indkaldelse.

c)

Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen godkender forslag til overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning af selskabets ledelse, jfr. Selskabslovens § 139. Det foreslås, at bestyrelsen ikke kan deltage i incitamentsprogrammer, samt at medlemmer af direktionen samt andre ledende nøglemedarbejdere efter bestyrelsens beslutning, kan deltage i et ikke-aktiebaseret incitamentsprogram og et aktiebaseret incitamentsprogram.

De foreslåede retningslinjer vedlægges som bilag 2 til denne indkaldelse.

Såfremt forslaget godkendes, vil § 6.4 i vedtægterne blive ændret således, at det fremgår, at selskabet på generalforsamlingen den 18. april 2016 har vedtaget overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning af selskabets ledelse. Retningslinjerne vil endvidere blive offentliggjort på selskabets hjemmeside.

"§ 6.4

Bestyrelsen har på den ordinære generalforsamling den 18. april 2016 vedtaget overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning af selskabets ledelse, jfr. Selskabslovens § 139. Bestyrelsen kan ikke deltage i incitamentsprogrammer. Medlemmer af direktionen samt andre ledende nøglemedarbejdere kan, efter bestyrelsens beslutning, deltage i et ikke-aktiebaseret incitamentsprogram. Disse retningslinjer er offentliggjort på selskabets hjemmeside."

d)

Bestyrelsen foreslår, at bemyndigelsen i vedtægternes § 6.1 til at forhøje selskabskapitalen udgår. Erstattes af det under punkt 4e) anførte.

e)

Bestyrelsen foreslår, at bestyrelsen bemyndiges til at udstede warrants.

Som nødvendigt element til at fastholde og tiltrække et tilstrækkeligt antal kvalificerede direktionsmedlemmer og medarbejdere, ønsker Bestyrelsen at kunne tilbyde warrants som en del af ansættelsen i selskabet eller dets datterselskaber.

Bestyrelsen foreslår derfor, at bestyrelsen bemyndiges til i perioden frem til 18. april 2021 at udstede i alt 200.000 stk. warrants (aktietegningsretter) uden fortegningsret for de eksisterende aktionærer, som giver ret til at tegne aktier op til en nominel værdi af DKK 2.000.000 i selskabet til direktion og medarbejdere i selskabet og dets datterselskaber uden fortegningsret for selskabets aktionærer samt til at gennemføre de tilsvarende kapitalforhøjelser.

Bestyrelsen foreslår, at følgende optages som nyt pkt. 6 i selskabets vedtægter:

"§ 6.1

Bestyrelsen er i perioden frem til 18. april 2021 bemyndiget til ad én eller flere gange, at udstede op til i alt 200.000 stk. warrants, der hver giver ret til tegning af 1 aktie à nominelt kr. 10 i selskabet. Bestyrelsen er samtidig bemyndiget til at foretage de hertil hørende kapitalforhøjelser på indtil nominelt kr.2.000.000 eller et sådant beløb, som måtte følge af en eventuel regulering af antallet af udstedte warrants i henhold til vilkårene for de udstedte warrants ved ændringer i selskabets kapitalforhold. Warrants kan udstedes til direktion og nøglemedarbejdere i selskabet og dets datterselskaber uden fortegningsret for selskabets aktionærer. Udnyttelseskursen på warrants, som udstedes i henhold til bemyndigelsen, skal som minimum svare til markedskursen på selskabets aktier på tidspunktet for udstedelsen af warrants. De øvrige vilkår for warrants, der udstedes i henhold til bemyndigelsen, fastsættes af bestyrelsen.

§ 6.2

Bestyrelsen kan efter de til enhver tid gældende regler i selskabsloven genanvende eller genudstede eventuelle bortfaldne ikke uudnyttede warrants, forudsat at genanvendelsen eller genudstedelsen finder sted inden for de vilkår og tidsmæssige begrænsninger, der fremgår af den i stk. 1 nævnte bemyndigelse. Ved genanvendelse forstås adgangen for bestyrelsen til at lade en anden indtræde i en allerede tildelt warrant. Ved genudstedelse forstås bestyrelsens mulighed for inden for samme bemyndigelse at genudstede nye warrants, som substituering for udstedte, men bortfaldne warrants.

§ 6.3

Selskabets aktionærer skal ikke have fortegningsret til de på grundlag af warrants udstedte aktier. Aktier, der tegnes ved udnyttelse af warrants, skal have de samme rettigheder som selskabets eksisterende aktier herunder således at de nye aktier skal være omsætningspapirer og skal lyde på navn. Der skal ikke gælde indskrænkninger i de nye aktiers omsættelighed, og ingen aktionær skal være forpligtet til at lade sine aktier indløse helt eller delvist. For de nye aktier skal der ikke gælde indskrænkninger i fortegningsretten ved fremtidige kapitalforhøjelser."

f)

Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen bemyndiger dirigenten, med substitutionsret, til at anmelde det på generalforsamlingen vedtagne til Erhvervsstyrelsen og i forbindelse hermed at foretage sådanne ændringer og tilføjelser i det vedtagne, i vedtægter og øvrige forhold, som Erhvervsstyrelsen måtte forlange for at registrere det på generalforsamlingen vedtagne.

Forslag fra aktionærer:

Der er ikke indkommet forslag fra selskabets aktionærer

5. Valg af medlemmer til bestyrelsen.

Den samlede bestyrelse bestående af følgende personer er på valg:

  • Kaare Vagner Jensen (formand)
  • Christian Herskind Jørgensen (næstformand)
  • Henrik Østenbjerg Lind
  • Jens Wittrup Willumsen

For oversigt over bestyrelsens ledelseshverv henvises til bilag 3 til indkaldelsen.

Bestyrelsen foreslår genvalg af alle bestyrelsesmedlemmer.

6. Valg af revisor.

7. Bemyndigelse til opkøb af egne aktier.

(a) Det foreslås, at selskabets bestyrelse bemyndiges til, i tiden indtil 18. april 2017 og inden for 10 % af aktiekapitalen på erhvervelsestidspunktet at erhverve aktier udstedt af selskabet til den på erhvervelsestidspunktet gældende børskurs med en afvigelse på indtil 10 %.

8. Eventuelt.

---oo0oo---

Særlige vedtagelseskrav:

Til vedtagelse af det under dagsordenens pkt. 4a), 4c), 4d) og 4e) forslag om ændring af selskabets vedtægter - § 6 kræves, at beslutningen vedtages med mindst 2/3 af såvel de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital.

De øvrige forslag på dagsordenen kan vedtages med simpelt stemmeflertal.

Selskabets kapital, stemmerettigheder og deltagelse i generalforsamlingen:

Selskabets aktiekapital er kr. 31.064.180 fordelt i aktier á kr. 10 eller multipla heraf.

Enhver aktie på DKK 10,00 giver én stemme.

Enhver aktionær kan deltage i generalforsamlingen og afgive stemme der, for de aktier, som aktionæren besidder på registreringsdatoen. Registreringsdatoen er mandag den 11. april 2016 kl. 23:59.

Aktionærens ret til at deltage i generalforsamlingen og afgive stemme i tilknytning til aktionærens aktier er endvidere betinget af, at aktionæren anmoder selskabet om udstedelse af adgangskort til generalforsamlingen. Adgangskort udstedes til den i ejerbogen noterede aktionær. Henvendelse skal ske til SKAKO A/S på telefon 63 11 38 60, telefax 63 11 38 70, pr. brev til SKAKO A/S, Bygmestervej 2, 5600 Faaborg eller via e-mail: [email protected], således, at henvendelsen er SKAKO A/S i hænde senest fredag den 15. april 2016 kl. 23:59.

Fuldmagt og brevstemme:

Aktionærer har ret til at møde på generalforsamlingen ved fuldmægtig og aktionærer eller fuldmægtige kan møde på generalforsamlingen sammen med en rådgiver.

Selskabets aktionærer kan afgive fuldmagt til bestyrelsen eller tredjemand til at stemme på aktionærens vegne eller afgive skriftlig stemme forud for generalforsamlingen.

Brevstemme skal være selskabet i hænde senest fredag den 15. april 2016 og afgivne skriftlige stemmer kan ikke tilbagekaldes.

Fuldmagts-/brevstemmeblanket kan hentes på selskabets hjemmeside www.skako.com under punktet generalforsamlinger.

Adgang til information:

Dagsorden, indkaldelse med de fuldstændige forslag inklusive bilag 1 (vederlagspolitik), bilag 2 (incitamentsprogram og bilag 3 (Beskrivelse af bestyrelsens ledelseshverv), årsrapport med revisionspåtegning og årsberetning, oplysning om det samlede antal aktier og stemmerettigheder vil være tilgængelig på selskabets hjemmeside www.skako.com under punktet generalforsamlinger senest fra mandag den 28. marts 2016.

Skriftlige spørgsmål:

Selskabets aktionærer kan forud for generalforsamlingen stille spørgsmål til dagsordenen eller til dokumenter mv. til brug for generalforsamlingen. Spørgsmål skal stilles skriftligt pr. brev til SKAKO A/S, Bygmestervej 2, 5600 Faaborg eller via e-mail til: [email protected] og være bestyrelsen i hænde senest mandag den 11. april 2016.

Bestyrelsen for SKAKO A/S

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.