AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

SimCorp

AGM Information Mar 22, 2010

3384_iss_2010-03-22_1814adc0-5248-45ba-8708-700a9133cd6c.pdf

AGM Information

Open in Viewer

Opens in native device viewer

SimCorp A/S Weidekampsgade 16 2300 København S Danmark Telefon: +45 35 44 88 00 Telefax: +45 35 44 88 11 E-mail: [email protected] www.simcorp.com

CVR-nummer: 15 50 52 81

Selskabsmeddelelse nr. 04/2010 22. marts 2010

Selskabsmeddelelse

Forløb af ordinær generalforsamling den 22. marts 2010

Resumé

SimCorps ordinære generalforsamling har godkendt selskabets årsrapport for 2009. Til bestyrelsen genvalgtes Jesper Brandgaard, Carl Christian Ægidius, Susan Hakki-Haroun og Hervé Couturier. Som selskabets revisorer genvalgte generalforsamlingen Grant Thornton og KPMG. Generalforsamlingen vedtog de af bestyrelsen fremsatte forslag, herunder forslag til ændring af selskabets vedtægter. Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Jesper Brandgaard som formand.


SimCorp A/S afholdt ordinær generalforsamling mandag den 22. marts 2010.

Beretning, regnskab og udbytte

Selskabets formand Jesper Brandgaard og administrerende direktør Peter L. Ravn aflagde beretning på bestyrelsens vegne. Generalforsamlingen tog bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed til efterretning og godkendte den reviderede årsrapport. Generalforsamlingen tiltrådte endvidere bestyrelsens forslag om, at der for regnskabsåret 2009 udbetales et udbytte på DKK 30,00 per aktie a DKK 10, og at resten af overskuddet overføres til næste år.

Valg af bestyrelse

Til bestyrelsen genvalgtes Jesper Brandgaard, Carl Christian Ægidius, Susan Hakki-Haroun og Hervé Couturier. Herudover består bestyrelsen af Jacob Goltermann og Raymond John, der er valgt af medarbejderne.

Valg af revision

Som revisorer genvalgte generalforsamlingen Grant Thornton, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab samt KPMG, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab.

Selskabsmeddelelse

Forløb af ordinær generalforsamling den 22. marts 2010

Forslag fra bestyrelsen

Generalforsamlingen vedtog samtlige forslag som fremsat af bestyrelsen, herunder ændring af selskabets vedtægter med det nødvendige quorum. Der var dog ikke tilstrækkelig kapital repræsenteret til at gennemføre ændring af vedtægternes §§ 2, 10, 12, 15, 17, 18 og 23 , hvorfor der til vedtagelsen af disse vil blive indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling. Bestyrelsens forslag var som følger:

A. Bestyrelsen foreslår følgende ændringer til selskabets vedtægter med henblik på at bringe disse i overensstemmelse med den nye selskabslov (Lov nr. 470 af 12/06/2009):

Enhver henvisning i vedtægterne til "aktieselskabsloven" erstattes med en henvisning til "selskabsloven".

I § 2 slettes "Selskabets hjemsted er Københavns Kommune" og erstattes med "Ophævet".

I § 10, 3. afsnit slettes "mindst 14 dages og højst 4 ugers varsel" og erstattes med "mindst 3 ugers og højst 5 ugers varsel".

§ 11, første sætning slettes og erstattes af "Enhver aktionær har ret til at møde og afgive stemme på generalforsamlingen, når han senest 3 dage forud for dennes afholdelse har anmodet om at få udleveret adgangskort på selskabets kontor."

§ 11, anden sætning slettes og erstattes med "Egenskab af aktionær godtgøres ved, at dennes adkomst senest 1 uge forud for generalforsamlingen er noteret i aktiebogen eller ved at selskabets aktiebogfører senest på dette tidspunkt har modtaget meddelelse om ejerforholdet, med henblik på indførsel i aktiebogen, men som endnu ikke er indført i aktiebogen."

§ 11, sidste sætning udgår og erstattes af "Fuldmagt til bestyrelsen kan dog ikke gives for længere tid end ét år og skal gives til en bestemt generalforsamling med en på forhånd kendt dagsorden."

§ 12, sidste sætning udgår og erstattes med "Forslag fra aktionærerne til behandling på den ordinære generalforsamling må være indgivet til selskabet senest 6 uger før afholdelsen af generalforsamlingen."

§ 13, "1/10" erstattes med "1/20".

§ 15 ændres til følgende: "På generalforsamlinger giver hvert aktiebeløb på DKK 1 en stemme. Aktionærer, der har erhvervet aktier ved overdragelse, kan ikke udøve stemmeret for de pågældende aktier medmindre aktierne senest en uge før generalforsamlingen er noteret i aktiebogen, eller aktionæren senest på dette tidspunkt har anmeldt og dokumenteret sin erhvervelse."

Selskabsmeddelelse

Forløb af ordinær generalforsamling den 22. marts 2010

  • B. Bestyrelsen foreslår, at selskabets koncernsprog fremover skal være engelsk. Bestyrelsen foreslår derfor, at vedtægterne tilføjes en ny § 23 med overskriften "KONCERNSPROG", med følgende ordlyd: "Koncernsproget i SimCorp-koncernen er engelsk."
  • C. Bestyrelsen foreslår, at indkaldelse til generalforsamlinger fremover sker på selskabets hjemmeside i stedet for i et førende dagblad. Bestyrelsen foreslår derfor at i § 10, 4. afsnit slettes "i et førende dagblad" og erstattes med "på selskabets hjemmeside". Vedtægternes § 10, 4. afsnit har herefter følgende ordlyd: "Indkaldelsen skal bekendtgøres på selskabets hjemmeside og i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem. Endvidere skal der ske skriftlig indkaldelse af alle i aktiebogen noterede aktionærer, som har fremsat begæring herom."
  • D. Bestyrelsen foreslår, at bestyrelsens formand og næstformand fremover vælges direkte af generalforsamlingen. Som en følge heraf foreslås følgende ændringer til vedtægterne:

I § 12 tilføjes dagsordenspunkt 4 efter "til bestyrelsen" følgende ordlyd: ", herunder valg af formand og næstformand til bestyrelsen."

I § 17 udgår første afsnit som erstattes med: "Selskabet ledes af en bestyrelse på 3-6 medlemmer, heraf en formand og næstformand, der vælges af generalforsamlingen for et år ad gangen, og som kan genvælges. Bestyrelsens formand og næstformand vælges direkte af generalforsamlingen. Såfremt bestyrelsens formand i løbet af en valgperiode må melde forfald indtræder næstformanden i hans sted. Såfremt næstformanden i løbet af en valgperiode må melde forfald eller indtræder i formandens sted, vælger bestyrelsen af sin midte en ny næstformand frem til næste ordinære generalforsamling."

I § 18 udgår punkt 1. "Bestyrelsen vælger selv sin formand og næstformand." Punkt 2 bliver herefter punkt 1 og punkt 3 bliver herefter punkt 2.

  • E. Bestyrelsen foreslår, at det samlede kontante vederlag til bestyrelsen for 2010 og frem til næste ordinære generalforsamling fastsættes til DKK 1.600.000; uændret i forhold til 2009. Herudover foreslår bestyrelsen, at bestyrelsen ligeledes for 2010 tildeles SimCorp-aktier med en kursværdi på tilsammen yderligere DKK 800.000. Antallet af SimCorp-aktier, der tildeles, fastsættes på basis af en kurs svarende til gennemsnitskursen for SimCorp-aktien i en periode på tre børsdage efter offentliggørelse af SimCorps årsrapport for 2009. Det beregnede antal SimCorp-aktier overføres til bestyrelsesmedlemmerne med en fjerdedel hvert kvartal, første gang ultimo juni 2010 og sidste gang ultimo marts 2011. Bestyrelsesmedlemmerne skal beholde aktierne i mindst et år, efter de er overført, dog under forudsætning af at de i hele denne periode er medlem af bestyrelsen for SimCorp.
  • F. Bestyrelsen anmoder om generalforsamlingens bemyndigelse til, at selskabet i tiden frem til næste ordinære generalforsamling kan erhverve egne aktier inden for en samlet pålydende værdi af i alt 10 % af selskabets aktiekapital, jf. selskabslovens § 198. Vederlaget må ikke afvige fra den på erhvervelsestidspunktet på NASDAQ OMX Copenhagen noterede køberkurs med mere end 10 %. Ved den på NASDAQ OMX Copenhagen noterede køberkurs forstås slutkurs - alle handler kl. 17.00.

Selskabsmeddelelse

Forløb af ordinær generalforsamling den 22. marts 2010

Konstituerende bestyrelsesmøde

På et bestyrelsesmøde i forlængelse af generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Jesper Brandgaard som formand og Carl Christian Ægidius som næstformand.


Henvendelse vedrørende denne meddelelse kan rettes til:

Peter L. Ravn, Chief Executive Officer, SimCorp A/S (+45 3544 8800, +45 4076 1841) eller Niels Beck, Senior Vice President, SimCorp A/S (+45 3544 8800, +45 2270 1433) eller Thomas Bry, Senior Vice President, SimCorp A/S (+45 3544 8800, +45 2092 7454).

SimCorp A/S

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.