AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Silkeborg IF Invest

AGM Information Apr 27, 2016

Preview not available for this file type.

Download Source File

Nasdaq Copenhagen

Silkeborg, den 27. april 2016
Fondsbørsmeddelelse nr. 3 / 2016

Vedr.: Forløb ordinær generalforsamling.

Silkeborg IF Invest A/S har onsdag den 27. april 2016 afholdt ordinær
generalforsamling.
Dagsordenen var følgende:

  1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år.
  2. Fremlæggelse af årsrapport med årsberetning og revisionspåtegning.
  3. Godkendelse af årsrapporten, herunder beslutning om anvendelse af overskud
    eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport samt decharge for
    direktion og bestyrelse.
  4. Behandling af forslag fra kapitalejere eller bestyrelse.
  5. Valg af bestyrelse.
  6. Valg af 1 revisor, som skal være statsautoriseret.
  7. Eventuelt.

Bestyrelsens formand Henrik Lyhne bød velkommen og oplyste, at bestyrelsen som
dirigent havde udpeget advokat Tage Svendsen.

Dirigenten takkede for udpegningen og konstaterede, at generalforsamlingen var
lovligt indkaldt og beslutningsdygtig. Der var fremmødt 147 stemmeberettigede
aktionærer på generalforsamlingen, som samlet, inklusive fuldmagter og
brevstemmer, repræsenterede 53,21% af stemmerne svarende til 52.529.350 kr. af
selskabskapitalen.

Ad 1.
Bestyrelsesformand for Silkeborg IF Invest A/S, Henrik Lyhne, gennemgik
bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år.

Bestyrelsen i Silkeborg IF Invest A/S undersøger muligheden for at overdrage
fodboldforretningen til det 100% ejede datterselskab Investeringsselskabet af
21. december 2001 A/S. En sådan ændring i selskabsstrukturen vil ikke
umiddelbart medføre ændringer hverken i forhold til aktionærerne eller i
forhold til driften af fodboldforretningen, der placeres i et 100% ejet
datterselskab. Når bestyrelsen alligevel arbejder på at ændre
selskabsstrukturen er det for det første med baggrund i at få en mere
gennemskuelig selskabsstruktur, og for det andet for at åbne mulighed for, at
eksterne investorer kan investere direkte i fodboldforretningen.

Der fremkom ingen spørgsmål til bestyrelsens beretning, og beretningen blev
taget til efterretning.

Ad 2.
Økonomidirektør i Silkeborg IF Invest A/S, Claus Christensen, gennemgik
årsrapporten, herunder årsberetning og revisionspåtegning.

Ad 3.
Generalforsamlingen godkendte årsrapporten for 2015 og meddelte decharge for
direktion og bestyrelse.

Ad 4.
Der var ingen forslag fra kapitalejere eller bestyrelse.

Ad 5.
Som medlemmer af bestyrelsen valgtes:

Henrik Lyhne
Jesper Svenningsen
Søren Lysholt Hansen
Poul Konrad Beck
Liselotte Nis-Hanssen

Herudover havde Silkeborg Idrætsforening af 1917 udpeget hovedformand Erik
Isager til bestyrelsen.

Ad 6.
Som revisor valgtes:

Deloitte, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab.

Ad 7.
Bestyrelsesformand Henrik Lyhne takkede afgående bestyrelsesmedlem Jan Skytte
Pedersen for dennes store indsats for selskabet.

Eventuelle henvendelser vedr. nærværende fondsbørsmeddelelse bedes venligst
rettet til økonomidirektør Claus Christensen.

Med venlig hilsen
Silkeborg IF Invest A/S

Kent Madsen Claus Christensen
Adm. direktør Økonomidirektør

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.