AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Silkeborg IF Invest

AGM Information Apr 17, 2012

Preview not available for this file type.

Download Source File

NASDAQ OMX

Silkeborg, den 17. april 2012
Fondsbørsmeddelelse nr. 8 / 2012

Vedr.: Forløb ordinær generalforsamling.

Silkeborg IF Invest A/S har tirsdag den 17. april 2012 afholdt ordinær
generalforsamling.
Dagsordenen var følgende:

  1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år.

  2. Fremlæggelse af årsrapport med årsberetning og revisionspåtegning.

  3. Godkendelse af årsrapporten, herunder beslutning om anvendelse af overskud
    eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport samt decharge for
    direktion og bestyrelse.

  4. Behandling af forslag fra kapitalejere eller bestyrelse.

  5. Valg af bestyrelse.

  6. Valg af suppleanter for de af kapitalklasse A valgte bestyrelsesmedlemmer.

  7. Valg af 1 revisor, som skal være statsautoriseret.

  8. Eventuelt.

Ad 1.
Adm. direktør for Silkeborg IF Invest A/S, Kent Madsen, gennemgik bestyrelsens
beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år. Generalforsamlingen tog
bestyrelsens beretning til efterretning.

Ad 2.
Økonomidirektør i Silkeborg IF Invest A/S, Claus Christensen, gennemgik
årsrapport, herunder årsberetning og revisionspåtegning.

Ad 3.
Generalforsamlingen godkendte årsrapporten for 2011 og meddelte decharge for
direktion og bestyrelse.

Ad 4.
Behandling af forslag fra kapitalejere eller bestyrelse.
Bestyrelsen havde stillet forslag om at vedtægternes § 12 ændres således, at
antallet af bestyrelsesmedlemmer kan variere fra 7-9 medlemmer, således:

"Bestyrelse.
Selskabets bestyrelse består af 7-9 medlemmer, der vælges af
generalforsamlingen for 1 år ad gangen, og som kan genvælges. Af bestyrelsens
medlemmer vælges 2 af den på generalforsamlingen repræsenterede
stemmeberettigede A-kapital, medens 5-7 medlemmer vælges af den på
generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede B-kapital.

Der vælges samtidig af A-kapitalen personlige suppleanter for de 2
bestyrelsesmedlemmer, som A-kapitalen vælger på generalforsamlingen. Den / de
personlige suppleanter indtræder alene i bestyrelsen ved varigt forfald af det
bestyrelsesmedlem, som suppleanten er valgt for. Bestyrelsen, der forestår
ledelsen af selskabets anliggender, træder sammen umiddelbart efter afholdelsen
af den ordinære generalforsamling og vælger sin formand blandt de af
B-kapitalejerne valgte bestyrelsesmedlemmer.

Bestyrelsen fastsætter i en forretningsorden nærmere bestemmelser om udøvelsen
af sit hverv. Over det på bestyrelsesmøderne passerede føres en protokol, der
underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer af bestyrelsen.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen af dens medlemmer er til
stede. Bestyrelsen træffer sine beslutninger ved stemmeflerhed.

Ekstraordinære dispositioner samt væsentlige dispositioner, som for eksempel
køb, salg eller pantsætning af fast ejendom eller driftsmidler udover den
sædvanlige drift, nyansættelse af direktører eller ændringer i direktørers
ansættelsesvilkår, herunder
afskedigelse, bortset fra tilfælde af væsentlig misligholdelse, kræver
tilslutning fra mindst 5 bestyrelsesmedlemmer."

Forslaget blev godkendt.

Ad 5.
Som medlemmer af bestyrelsen valgtes:
Ole Hansen Orla Madsen
Leif Nygård
Jesper Svenningsen Jan Skytte Pedersen Frederik
Lysholt Hansen
Poul Konrad Beck Erik Isager Jan
Beck-Nielsen

Ad 6.
Som suppleanter for de af kapitalklasse A valgte bestyrelsesmedlemmer valgtes:

For Erik Isager valgtes Henrik Thyboe-Thomsen
For Jan Beck-Nielsen valgtes Mads Halkier.

Ad 7.
Som revisor valgtes:
Deloitte, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab.

Ad 8.
Ingen bemærkninger.

Bestyrelsen har i umiddelbar forlængelse af generalforsamlingen konstitueret
sig med Ole Hansen som formand og Orla Madsen som næstformand.

Eventuelle henvendelser vedr. nærværende fondsbørsmeddelelse bedes venligst
rettet til adm. direktør Kent Madsen.

Med venlig hilsen
Silkeborg IF Invest A/S

Kent Madsen Claus Christensen
Adm. direktør Økonomidirektør

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.