AI assistant
Schouw & Co. — Remuneration Information 2011
Mar 17, 2011
3383_iss_2011-03-17_f1d1d7e7-8365-4e43-af40-59d7df06ce1a.pdf
Remuneration Information
Open in viewerOpens in your device viewer
Til: Finanstilsynet og NASDAQ OMX Copenhagen Fondsørsmeddelelse nr. 4/11
2011.03.17. Side 1/1
Fortsættelse af incitamentsprogram
Schouw & Co. har siden 2003 løbende haft et aktiebaseret incitamentsprogram, og i fortsættelse heraf er det besluttet at udstede og tildele 239.000 stk. optioner på følgende vilkår.
Direktionen i Schouw & Co., omfattende adm. direktør Jens Bjerg Sørensen og direktør Peter Kjær, tildeles henholdsvis 40.000 og 15.000 stk. optioner.
Øvrige ledende medarbejdere, herunder direktører i dattervirksomheder, omfattende 13 personer, tildeles i alt 184.000 stk. optioner.
Optionerne kan udnyttes i en periode på 24 måneder efter offentliggørelsen af Schouw & Co. koncernens årsregnskabsmeddelelse for 2012.
Hver option giver ret til køb af 1 stk. Schouw & Co. aktie a nom. 10 kr. Udnyttelseskursen er et gennemsnit af den noterede slutkurs de første fem børsdage efter offentliggørelsen af Schouw & Co. koncernens årsrapport for 2010 (129,60 kr.) med tillæg af 4% p.a. regnet fra den 17. marts 2011.
De nye optioner har en samlet teoretisk markedsværdi på 6,2 mio. kr. beregnet efter Black & Scholes modellen med anvendelse af en 12 måneders historisk volatilitet baseret på daglige gennemsnitskurser (33,7%), en risikofri rente (3,0% p.a.) og aktiekursen på udstedelsestidspunktet (129,60 kr.).
Med venlig hilsen
Aktieselskabet Schouw & Co. p.s.v.
Jørn Ankær Thomsen Jens Bjerg Sørensen Bestyrelsesformand Adm. direktør
Eventuelle spørgsmål bedes rettet til adm. direktør Jens Bjerg Sørensen på tlf. 86 11 22 22