AI assistant
Schouw & Co. — AGM Information 2013
Mar 14, 2013
Preview isn't available for this file type.
Download source fileBestyrelsen indkalder herved til ordinær
generalforsamling torsdag den 11. april 2013 kl. 11:30 på Helnan Marselis Hotel, Strandvejen 25, DK-8000
Aarhus C.
Dagsorden:
-
Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne
regnskabsår. -
Fremlæggelse og godkendelse af den reviderede årsrapport samt
meddelelse af decharge for bestyrelse og direktion. -
Beslutning om anvendelse af overskud i henhold til den godkendte
årsrapport. -
Eventuelle forslag fra bestyrelsen eller aktionærer.
Der er ikke indkommet forslag fra bestyrelsen eller aktionærer.
- Valg til bestyrelsen.
Bestyrelsen foreslår genvalg af bestyrelsesmedlem Jørgen Wisborg.
Jørgen Wisborg er født i 1962, cand. merc. fra Handelshøjskolen i Aarhus og
adm. direktør i OK a.m.b.a. Medlem af bestyrelsen i Schouw & Co. siden 2009 og
medlem af selskabets revisionsudvalg siden 2012. Særlige kompetencer inden for
ledelse og afsætning samt inden for strategi, forretningsudvikling, regnskab,
økonomi og finans.
Jørgen Wisborg er formand for Danoil Exploration A/S, DK-Benzin A/S, Energidata
ApS, Kamstrup A/S, OK Plus A/S og Samfinans A/S, næstformand for Energi- og
olieforum, bestyrelsesmedlem i Miljøforeningen af 1992 og direktør i Rotensia
ApS.
- Valg af revisor.
Bestyrelsen foreslår genvalg af KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab.
- Eventuelt.
--o0o--
Aktiekapitalens størrelse og aktionærernes
stemmeret
Selskabets aktiekapital på nominelt DKK 255.000.000 er fordelt på 25.500.000
aktier a DKK 10. Hvert aktiebeløb på DKK 10 giver én stemme.
Registreringsdatoen er den 4. april 2013.
Aktionærer, der besidder aktier i selskabet på registreringsdatoen, har ret til
at deltage i og stemme på generalforsamlingen. De aktier, aktionæren besidder,
opgøres på registreringsdatoen på baggrund af notering af aktionærens aktier i
ejerbogen samt meddelelser om ejerforhold, som selskabet har modtaget med
henblik på indførsel i ejerbogen. Deltagelse er endvidere betinget af, at
aktionæren rettidigt har løst adgangskort som beskrevet nedenfor.
Adgangskort
Aktionærer, der ønsker at deltage i generalforsamlingen, skal anmode om
adgangskort senest mandag den 8. april 2013. Adgangskort kan rekvireres ved
returnering af den til aktionærerne udsendte tilmeldingsblanket til
Computershare A/S, Kongevejen 418, DK-2840 Holte eller ved henvendelse til
Computershare A/S pr. fax 45 46 09 98. Adgangskort kan yderligere rekvireres
via Aktieselskabet Schouw & Co.’s hjemmeside, www.schouw.dk/gf, ved anvendelse
af tilmeldingsblankettens internet adgangskode. Gives fuldmagt til andre end
bestyrelsen, skal fuldmægtigen rekvirere adgangskort på samme vilkår som en
aktionær.
Fuldmagt og brevstemme
Aktionærer kan afgive fuldmagt og kan stemme skriftligt ved brev. Fuldmagten
eller brevstemmen kan afgives skriftligt ved returnering af den til
aktionærerne udsendte fuldmagts-/brevstemmeblanket i underskrevet stand til
Computershare A/S, Kongevejen 418, DK-2840 Holte, evt. pr. fax 45 46 09 98, og
kan endvidere afgives elektronisk via Aktieselskabet Schouw & Co.’s hjemmeside,
www.schouw.dk/gf, ved anvendelse af internet adgangskoden på den til
aktionærerne udsendte tilmeldingsblanket.
Fuldmagt skal være Computershare A/S i hænde senest mandag den 8. april 2013.
Brevstemme skal være Computershare A/S i hænde senest onsdag den 10. april 2013.
Yderligere oplysninger
På selskabets hjemmeside www.schouw.dk/gf findes yderligere oplysninger om
generalforsamlingen, herunder årsrapporten for 2012, indkaldelsen med
dagsorden, det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for
indkaldelsen, de fuldstændige forslag samt link til aktionærportal for
tilmelding hhv. afgivelse af fuldmagt og brevstemme.
Spørgsmål fra aktionærerne
Aktionærer kan stille spørgsmål til dagsordenen eller til dokumenter m.v. til
brug for generalforsamlingen ved skriftlig henvendelse til Aktieselskabet
Schouw & Co., Chr. Filtenborgs Plads 1, DK-8000 Aarhus C eller på e-mail:
[email protected].
Aarhus den 14. marts 2013
Aktieselskabet Schouw & Co.
Jørn Ankær Thomsen
Jens Bjerg Sørensen
Bestyrelsesformand
Adm. direktør
Eventuelle spørgsmål bedes rettet til adm. direktør Jens Bjerg Sørensen på
telefon +45 86 11 22 22.