AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Scandinavian Brake Systems

Legal Proceedings Report Mar 24, 2022

3460_iss_2022-03-24_e8d8dd5b-ac32-4eb9-99d4-83aca19689b7.pdf

Legal Proceedings Report

Open in Viewer

Opens in native device viewer

Svendborg, den 24. marts 2022

NASDAQ Copenhagen A/S

SELSKABSMEDDELELSE NR. 02-2022

SBS opdaterer estimater for salgspris for SBS Automotive og mulig nettoudlodning

Scandinavian Brake Systems A/S (SBS) oplyste den 14. marts (selskabsmeddelelse nr. 1), at de ændrede markedsforhold efter Ruslands invasion af Ukraine ventes at få en "væsentlig negativ påvirkning" på salgsprisen for SBS Automotive og aktionærernes mulige nettoprovenu efter salget. SBS skal hermed opdatere estimaterne for salgsprisen og den mulige nettoudlodning til aktionærerne:

• Estimatet for mulig nettoudlodning til aktionærerne nedjusteres til i niveauet DKK 0 til DKK 4,7 pr. aktie mod før "op til DKK 15,6 pr. aktie".

Nedjusteringen af estimatet skyldes de markant ændrede markedsforhold efter Ruslands invasion af Ukraine. Det russiske marked tegnede sig i 2021 for ca. 20% af SBS Automotives omsætning og driftsindtjening inklusive salg til Hviderusland og Ukraine, som gik via salgskontoret i Moskva. I de reviderede estimater er der lagt til grund, at SBS Automotive ikke vil have noget salg til Rusland, Hviderusland og Ukraine i resten af 2022. Der er også lagt til grund, at den tabte omsætning kun i mindre omfang kan erstattes af mersalg til andre markeder.

De ændrede værdiansættelser af tilgodehavendet fra salget af SBS Automotive og resultateffekten af salget vil blive indarbejdet i SBS' årsrapport for 2021, som offentliggøres den 4. april 2022.

SBS solgte den 1. juli 2021 SBS Automotive til Borg Automotive, et selskab ejet af Schouw & Co. Parterne aftalte, at salgsprisen fastsættes og afregnes senest i 2. kvartal 2023 ved en earn-out model baseret på 5 x SBS Automotives EBITDA-resultat i 2022 reguleret for nettorentebærende gæld og med sædvanlige reguleringer af arbejdskapitalen. Modellen gav SBS adgang til at få del i de forventede forbedringer af SBS Automotives indtjening og frie pengestrømme i 2022 under Borg Automotives ejerskab.

Ud af salgsprovenuet skal SBS indfri bank- og leasinggæld, dække transaktionsomkostninger og afholde omkostninger til drift og nedlukning, før nettoprovenuet kan besluttes udloddet til aktionærerne.

Det skal understreges, at de nye estimater for salgspris og mulig nettoudlodning er behæftet med væsentlige usikkerheder, relateret til markedsforholdene og konsekvenserne af krigen i Ukraine.

Yderligere oplysninger: Bestyrelsesformand Peter Eriksen Jensen og adm. direktør Mads Bonde, SBS Group.

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.