AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Scandinavian Brake Systems

Interim / Quarterly Report Aug 25, 2011

3460_ir_2011-08-25_2df16ffb-f6d8-4f3d-b74d-41b6a5c336b4.pdf

Interim / Quarterly Report

Open in Viewer

Opens in native device viewer

OMX Nordic Exchange Copenhagen A/S

Svendborg, den 25. august 2011

FONDSBØRSMEDDELELSE NR. 05-2011

DELÅRSRAPPORT FOR PERIODEN 01.01.-30.06.2011

Bestyrelsen for Scandinavian Brake Systems A/S (SBS) har i dag behandlet og godkendt regnskabet for perioden 1. januar – 30. juni 2011.

Resumé:

SBS-koncernen havde fremgang i første halvår af 2011, hvilket kan relateres til de fortsættende aktiviteter i SBS-divisionen, hvor der var vækst inden for alle forretningsområder (friktion, calipre og distribution af autoreservedele).

Koncernomsætningen steg fra DKK 506 mio. til DKK 550 mio. EBIT for de fortsættende aktiviteter blev DKK 45 mio. mod DKK 40 mio. året før, og resultat efter skat og ophørende aktiviteter (Notox-divisionen) blev DKK 9 mio. mod DKK 5 mio. i samme periode 2010.

Driften har som forventet bidraget til en forbedring af egenkapitalen i perioden. Egenkapitalen suppleres af den ansvarlige lånekapital på nom. DKK 175 mio., som der i foråret 2010 blev indgået aftale med virksomhedens banker om.

SBS forventer en koncernomsætning på niveau DKK 1,0 mia. mod tidligere udmeldt DKK 1,0-1,1 mia., EBIT på niveau DKK 65-75 mio. mod tidligere udmeldt DKK 70-80 mio. og et koncernresultat efter skat på DKK 0-10 mio. mod tidligere udmeldt DKK 5-15 mio. Ændringen af forventningen kan primært henføres til mangel på bremseskiver grundet reduktion af kvoten for el på de kinesiske fabrikker og deraf manglende produktionskapacitet.

De væsentligste begivenheder for SBS-koncernen i perioden er:

SBS-koncernen

  • Omsætningen for perioden blev på DKK 550 mio. mod DKK 506 mio. i tilsvarende periode i 2010, svarende til en stigning på 9%
  • EBITDA for de fortsættende aktiviteter (SBS-divisionen) blev på DKK 55 mio. mod DKK 49 mio. sidste år
  • EBIT for de fortsættende aktiviteter (SBS-divisionen) blev på DKK 45 mio. mod DKK 40 mio. sidste år
  • Overskud efter skat og ophørende aktiviteter (Notox-divisionen) blev på DKK 9 mio. mod DKK 5 mio. i tilsvarende periode 2010
  • Egenkapitalen udgør pr. 30. juni DKK -83 mio. mod DKK -91 mio. på samme tidspunkt i 2010. Egenkapitalen suppleres af den ansvarlige lånekapital, hvis regnskabsmæssige værdi udgør DKK 201 mio. (nom. DKK 175 mio.) pr. 30. juni 2011. Egenkapital og ansvarlig lånekapital udgør tilsammen godt 15% af balancesummen
  • SBS forventer en koncernomsætning på niveau DKK 1,0 mia. mod tidligere udmeldt DKK 1,0-1,1 mia., EBIT på niveau DKK 65- 75 mio. mod tidligere udmeldt DKK 70-80 mio. og et koncernresultat efter skat på DKK 0-10 mio. tidligere udmeldt DKK 5-15 mio.

SBS-divisionen (fortsættende aktiviteter)

  • SBS-divisionen havde fremgang på alle forretningsområder: Friktion, bremsecalipre og distribution af autoreservedele
  • Omsætningen for perioden blev på DKK 550 mio. mod DKK 506 mio. i tilsvarende periode i 2010
  • EBITDA blev på DKK 55 mio. mod DKK 49 mio. året før
  • EBIT blev på DKK 45 mio. mod DKK 40 mio. året før
  • Resultat før skat blev på DKK 25 mio., hvilket er samme niveau som i tilsvarende periode i 2010

Notox-divisionen (ophørende aktiviteter)

  • Forretningsområdet er neddroslet, og der udføres underleverandørarbejde i mindre omfang. Der pågår fortsat bestræbelser på et helt eller delvist salg af Notox-divisionen
  • Resultat før skat blev på DKK –10 mio. mod DKK -18 mio. i perioden i 2010
Hovedtal
2011 2010 2011 2010 2010
DKK mio. 1. halvår 1. halvår Q2 Q2 Hele året
SBS-koncernen
Nettoomsætning 550 506 287 283 969
Resultat af primær drift (EBIT) 45 40 26 26 64
Finansielle poster, netto -20 -15 -10 -9 -33
Resultat af fortsættende aktiviteter før skat 25 25 16 17 31
Resultat af ophørende aktiviteter efter skat -8 -14 -3 -3 -21
Resultat efter skat 9 5 8 8 1
Egenkapital *) -83 -91 -83 -91 -93
Aktiver i alt 804 823 804 823 777
Pengestrøm fra driften (fortsættende aktiviteter) -9 -14 22 -32 31
Periodens samlede pengestrøm -31 78 6 -14 122
Investering i materielle anlægsaktiver 9 2 5 1 9

*) Den samlede ansvarlige kapital udgør DKK 118 mio. pr. 30. juni 2011, svarende til 15% i soliditetsgrad.

Nøgletal

2011 2010 2011 2010 2010
DKK mio. 1. halvår 1. halvår Q2 Q2 Hele året
EBIT-margin 8,3 7,9 9,1 9,3 6,6
Afkastningsgrad i pct. (ROIC ekskl. GW) 10,0 9,1 5,8 5,9 16,3
Egenkapitalandel i pct. -10,4 -11,0 -10,4 -11,0 -12,0
Resultat pr. aktie i DKK (EPS basic) 2,8 1,6 2,4 2,4 0,2
Indre værdi pr. aktie i DKK (BVPS) -26,0 -28,3 -26,0 -28,3 -29,1
Børskurs, ultimo 35,1 50,0 35,1 50,0 39,7

Resultat/udvandet resultat pr. aktie er beregnet i overensstemmelse med IAS 33 "Indtjening pr. aktie". Øvrige nøgletal er beregnet efter Finansanalytikerforeningens "Anbefalinger & Nøgletal 2010". Der henvises til definitioner og begreber under anvendt regnskabspraksis i SBS' årsrapport for 2010.

Ledelsesberetning

Den økonomiske og forretningsmæssige udvikling

SBS-koncernen:

Resultatudviklingen

SBS-koncernens omsætning blev for perioden på DKK 550 mio. mod DKK 506 mio. i samme periode året før, svarende til en fremgang på 9% for de fortsættende aktiviteter.

Fremgangen kan relateres til, at der på alle forretningsområder i SBS-divisionen (fortsættende aktiviteter) var tilfredsstillende afsætningskonjunkturer, ligesom udviklingen i lighed med de foregående perioder understregede, at SBS har succes med virksomhedens forretningskoncepter.

Resultat før renter og afskrivninger (EBITDA) for fortsættende aktiviteter udgjorde DKK 55 mio. mod DKK 49 mio. i første halvår 2010.

Resultat af primær drift (EBIT) for fortsættende aktiviteter udgjorde DKK 45 mio. mod DKK 40 mio. i samme periode 2010.

Resultat efter skat for fortsættende aktiviteter blev på DKK 17 mio. mod DKK 19 mio. i samme periode i 2010. Resultat efter skat for ophørende aktiviteter (Notox-divisionen) blev på DKK -8 mio. mod DKK -14 mio. i første halvår 2010.

SBS-koncernens samlede resultat efter skat blev på DKK 9 mio. mod DKK 5 mio. i samme periode sidste år.

Balanceudviklingen

Koncernens samlede aktiver udgjorde pr. 30.06.2011 DKK 804 mio. mod DKK 823 mio. pr. 30.06.2010.

Det forventes, at den positive driftsmæssige udvikling i såvel 2010 som første halvår af 2011 vil fortsætte i de kommende perioder. Prognosen er derfor, at selskabets drift bidrager til gradvis reetablering af selskabskapitalen.

SBS' ledelse indgik i april 2010 en aftale med koncernens pengeinstitutter m.fl. om refinansiering af koncernen og underskrev en aftale vedr. konvertering af en del af bankgælden til ansvarlig lånekapital på nominelt DKK 175 mio., der træder tilbage for øvrige kreditorer, samt tilvejebringelse af det forventede finansieringsbehov frem til 31. december 2012.

Den ansvarlige lånekapital er stående indtil udløb 31. december 2012 og med en fast rente på 4% p.a. Afhængigt af koncernens finansielle udvikling vil der ved lånenes tilbagebetaling blive tale om en indfrielseskurs på mellem 100 og 140.

Koncernen kan afdrage DKK 30 mio. i december 2011 og DKK 30 mio. i december 2012. Leasinggæld hos primære finansielle kreditorer fortsætter uden afdrag i 3 år.

Udover normale lånebetingelser indeholder den ansvarlige lånekapital en obligatorisk førtidig hel eller delvis indfrielse samt en aktiekonverteringsret ved udløb.

Den obligatoriske, førtidige indfrielse finder anvendelse ved et eventuelt salg af en del af koncernens aktiviteter. Indfrielsesbeløbet er afhængig af den solgte aktivitets equity value.

Långiverne har ret til at konvertere en eventuel resterende del af den ansvarlige lånekapital til aktiekapital ved udløb, hvis selskabets egenkapital er negativ pr. 31. december 2012 før beregning af en indfrielseskurs over 100. Konverteringen vil ske 1:1 i forhold til den ansvarlige lånekapitals resterende nominelle værdi. Egenkapitalen opgjort efter låneaftalens bestemmelse udgør pr. 30. juni 2011 DKK - 57 mio., hvilket er en forbedring på DKK 24 mio. i forhold til 1. januar 2011.

Der henvises i øvrigt til note 26 i årsrapporten for 2010.

Det er ledelsens vurdering, at selskabet kan opfylde de aftalte lånebetingelser, og at koncernen har et tilstrækkeligt likviditetsberedskab til gennemførelse af aktiviteter og drift i henhold til det foreliggende koncernbudget for 2011.

SBS-divisionen (fortsættende aktiviteter):

Dette forretningsområde omfatter:

  • Friktion MC og specialområder: Udvikling og produktion af bremsebelægninger til motorcykler, scootere og specialområder
  • Bremsecalipre til biler: Udvikling, produktion og renovering af bremsecalipre til biler
  • Supply chain distribution af autoreservedele

Omsætningen for perioden blev på DKK 550 mio. mod DKK 506 mio. i tilsvarende periode i 2010 svarende til en stigning på 9%. EBIT blev på DKK 45 mio. mod DKK 40 mio. i fjor, og resultat før skat blev på DKK 25 mio. mod DKK 25 mio. i perioden i 2010.

Fremgangen kan relateres til, at der inden for alle tre områder var tilfredsstillende afsætningskonjunkturer, ligesom udviklingen i lighed med de foregående perioder understregede, at SBS har succes med virksomhedens forretningskoncepter.

Friktion – MC og specialområder

Eftermarkedet

Dette marked omfatter salg af bremseklodser til motorcykler, scootere og andre specialområder til det frie reservedelsmarked. SBS havde vækst i afsætningen i forhold til samme periode året før.

I forbindelse med strategiplanen er der endvidere igangsat en række salgsinitiativer uden for Europa. Der er i denne sammenhæng indgået en aftale med en stor amerikansk bremsevirksomhed om distribution på det amerikanske marked. De første leverancer vil blive afsendt medio året.

OE-markedet

Dette marked omfatter producenter af bremsesystemer til motorcykler, producenter af tohjulede køretøjer, samt virksomheder inden for industrielle applikationer, herunder primært vindmøller.

SBS leverer bremseklodser til flere af Europas førende producenter af bremsesystemer til tohjulede køretøjer samt til kendte motorcykelproducenter. Der arbejdes på yderligere udviklingsprojekter til denne målgruppe.

Produktionen af bremseklodser i Svendborg gennemgår store forandringer, der dels skal sikre høj konkurrenceevne under de skærpede globale udfordringer, dels geare fabrikken bedre til leverancer til OE-markedet . Der er i perioden indledt større layoutændringer, som skal sikre et mere strømlinet produktionsflow. Projektet inkluderer bl.a. en automatisering af lageret.

Lean er efter en fokuseret indsats godt indarbejdet i produktionsafdelingerne. Metoderne er blevet yderligere raffineret i perioden, ligesom der også er taget hul på implementering af Lean i de produktionsrelaterede servicefunktioner.

Bremsecalipre til biler

Forretningsområdet omfatter udvikling, renovering og nyproduktion af bremsecalipre til personbiler og varevogne.

SBS har inden for bremsecalipre fortsat sidste års afsætningsfremgang, og virksomheden har hermed cementeret positionen som en af Europas førende renoveringsvirksomheder for bremsecalipre. På et renoveringsmarked er leveringsevnen en central succesparameter som følge af ustabil råvaretilgang (cores). SBS har gennem et tostrenget produktionskoncept baseret på renovering i Støvring suppleret med nystøbte produkter fra Fjernøsten og kombineret med et godt netværk til opsamling af råvarer formået at sikre kunderne en høj og stabil varetilgang.

Med indgåelse af joint-venture med FTE Automotive GmbH i foråret og etablering af en caliper-renoveringsproduktion i Presov, Slovakiet, styrker SBS konceptet yderligere. Dels udvides den samlede kapacitet, dels sikres en højere konkurrenceevne. Etableringen af fabrikken i Presov blev igangsat i 2. kvartal i tæt samarbejde med FTE, og produktionen blev startet op i juli måned.

I maj modtog caliper-produktionen i Støvring TS 16949 certifikatet som bevis på, at virksomhedens kvalitetsstyring nu opfylder bilindustriens skrappeste krav på området.

Supply chain – distribution af autoreservedele

Området omfatter sourcing og distribution af et bredt program af bremsedele og relaterede sliddele til personbiler og varevogne. De vigtigste produktgrupper er bremseskiver, bremsecalipre, bremseklodser, bremsebakker og styretøjsdele.

Produkter

Inden for det største enkeltproduktområde, bremseskiver, fortsatte fremgangen, og SBS er i dag blandt de absolut førende europæiske udbydere på dette område. Stigningen kan relateres både til virksomhedens key accounts og til egendistributionen. I løbet af 2. kvartal 2011 oplevede SBS mangel på skiveleverancer fra virksomhedens leverandører som følge af reduktion af kvoten for el på de kinesiske fabrikker og deraf manglende produktionskapacitet. Dette betød, at SBS ikke fuldt ud har kunnet imødekomme efterspørgslen efter bremseskiver, hvorfor dette kommer til at påvirke resultatet for SBS-koncernen for 2011, jf. udmeldingen om forventningerne for 2011.

SBS introducerede i perioden et nyt koncept for coatede skiver, der i kraft af sin fleksibilitet er unikt på markedet. Coating har fordele i form af bedre rustbeskyttelse samt lettere montage uden affedtning. Det følger trenden på OE-markedet og retter sig især mod de store accounts.

Kunder og markeder

Inden for virksomhedens key accounts, der typisk aftager bremseskiver, calipre, bremsetromler, bremsebakker og bremseslanger har der generelt været tale om stigende omsætning gennem perioden.

Størsteparten af afsætningen til den østeuropæiske region leveres fortsat ud af Eisenach, Tyskland, i SBS' egne varemærker, men udviklingen peger i retning af, at flere distributører ønsker egne varemærker. SBS står med sine fleksible logistikkoncepter godt rustet til at varetage disse behov, efterhånden som de opstår.

På det danske hjemmemarked steg omsætningen også i første halvår i forhold til samme periode i 2010. Kundekredsen er som følge af gennemgribende strukturrationaliseringer blevet kraftigt reduceret op gennem 00'erne, og markedet domineres i dag af få kapitalkæder og indkøbsgrupper. SBS leverer til alle væsentlige spillere på markedet.

Det tyske selskab i Eisenach har atter oplevet en betydelig stigning i salget til det tyske hjemmemarked. SBS henvender sig primært til mellemstore og mindre grossister og har positioneret sig meget stærkt i gruppen af udbydere lige under de store varemærker.

Det franske selskab har i første halvår haft en omsætning, der var lidt lavere end samme periode sidste år. Selskabet har været igennem en ledelsesmæssig og organisatorisk forandringsproces. Der er igangsat en række vækstfremmende initiativer, som forventes at slå igennem i 2. halvår.

Notox-divisionen (ophørende aktiviteter):

Notox-divisionen har i årets første seks måneder fortsat udført underleverandørarbejde. Herved holdes produktionen i Svendborg i gang på et lavt bemandingsniveau, indtil en endelig afklaring af forretningsområdets fremtid foreligger. SBS' ledelse arbejder fortsat på en helt eller delvis afhændelse af forretningsområdet.

Begivenheder efter delårsperiodens udløb

Der er ikke indtruffet væsentlige begivenheder efter periodens udløb.

Forventninger til udvikling og resultat

SBS forventer en koncernomsætning på niveau DKK 1,0 mia. mod tidligere udmeldt DKK 1,0-1,1 mia., EBIT på niveau DKK 65-75 mio. mod tidligere udmeldt DKK 70-80 mio. og et koncernresultat efter skat på DKK 0-10 mio. mod tidligere udmeldt DKK 5-15 mio. Etablering og drift af joint venture selskabet i Slovakiet forventes at være omkostningsneutralt for 2011.

Ledelsespåtegning

Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt delårsrapporten for perioden 1. januar – 30. juni 2011 for Scandinavian Brake Systems A/S.

Delårsregnskabet, der ikke er revideret eller reviewet af selskabets revisor, aflægges i overensstemmelse med IAS 34 "Præsentation af delårsregnskaber" som godkendt af EU og danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber.

Det er vores opfattelse, at delårsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 30. juni samt af resultatet af koncernens aktiviteter og pengestrømme for perioden 1. januar – 30. juni 2011.

Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i koncernens aktiviteter og økonomiske forhold, periodens resultat og af koncernens finansielle stilling som helhed og en beskrivelse af de væsentlige risici og usikkerhedsfaktorer, som koncernen står over for.

Svendborg 25. august 2011

Direktion: Hans Fuglgaard Carsten Schmidt

Adm. direktør/CEO Finansdirektør/CFO

Bestyrelse:

Tage Reinert Johannes Huus Bogh Hans Jørn Sørensen Formand Næstformand

Søren Jansen Anders Bach Jan B. Pedersen

Yderligere oplysninger: Kontakt venligst adm. dir. Hans Fuglgaard, tlf. 63 21 15 15.

Selskabets hjemmeside: www.sbs.dk

Note RESULTATOPGØRELSE

KONCERN KONCERN
DKK 1.000
2011
1. halvår
2010
1. halvår
2010
Året
2011
2. kvartal
2010
2. kvartal
Nettoomsætning 550.164 506.419 969.029 287.464 282.575
Omkostninger til rå- og hjælpematerialer -310.500 -281.277 -602.205 -161.807 -145.203
Ændring i lagre af færdigvarer og varer under fremstilling -16.873 -31.487 10.704 -7.135 -22.194
Andre eksterne omkostninger -64.906 -57.036 -110.358 -34.283 -38.515
Personaleomkostninger -103.259 -87.329 -184.897 -53.349 -45.826
Resultat af fortsættende aktiviteter før renter og afskrivninger
(EBITDA) 54.626 49.290 82.273 30.890 30.837
Af- og nedskrivninger -9.167 -9.163 -18.326 -4.592 -4.629
Resultat af primær drift (EBIT) 45.459 40.127 63.947 26.298 26.208
Finansielle indtægter 116 381 632 77 381
Finansielle omkostninger -20.405 -15.260 -33.421 -10.229 -9.446
Resultat af fortsættende aktiviteter før skat 25.170 25.248 31.158 16.146 17.143
Skat af årets resultat -8.665 -6.255 -9.486 -5.262 -7.027
Resultat af fortsættende aktiviteter 16.505 18.993 21.672 10.884 10.116
Årets resultat efter skat af ophørende aktiviteter -7.503 -13.717 -21.045 -3.236 -2.525
Årets resultat 9.002 5.276 627 7.648 7.591
Resultat pr. aktie (EPS) 2,81 1,64 0,20 2,38 2,37
Udvandet resultat pr. aktie (EPS-D) 2,81 1,64 0,20 2,38 2,37
Resultat af fortsættende aktiviteter pr. aktie (EPS) 5,14 5,92 6,75 3,39 3,15
Udvandet resultat af fortsættende aktiviteter pr. aktie (EPS-D) 5,14 5,92 6,75 3,39 3,15

Totalindkomstopgørelse

DKK 1000 1. halvår
2011
1. halvår
2010
2010
Året
2. kvartal
2011
2. kvartal
2010
Periodens resultat 9.002 5.276 627 7.648 7.591
Anden totalindkomst
Valutakursreguleringer dattervirksomheder 39 1.389 -446 39 2.519
Kursregulering af værdipapirer - -7 14 - -9
Sikringsinstrumenter:
Periodens værdiregulering 2.784 -6.871 -4.749 1.875 -4.158
Værdiregulering overført til vareforbrug -1.408 - -895 -9 -
Værdireguleringer overført til finansielle poster - - 3.102 - -
Skat af anden totalindkomst -347 1.374 743 466 -412
Anden totalindkomst efter skat 1.068 -4.115 -2.231 2.371 -2.060
Totalindkomst i alt 10.070 1.161 -1.604 10.019 5.531
Note KONCERN
DKK 1.000
30.06.2011 30.06.2010 31.12.2010
LANGFRISTEDE AKTIVER
Immaterielle aktiver
Goodwill 12.492 12.488 12.490
Patenter og rettigheder og varemærker 1.492 1.490 1.491
Software 8.389 9.650 8.982
22.373 23.628 22.963
Materielle aktiver
Grunde og bygninger 130.127 132.536 131.257
Produktionsanlæg og maskiner 24.074 22.160 22.309
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 15.351 16.223 15.548
Materielle aktiver under opførelse - -
169.552 170.919 169.114
Andre langfristede aktiver
Værdipapirer 112 100 112
Udskudt skat 61.514 54.371 67.968
61.626 54.471 68.080
Langfristede aktiver i alt 253.551 249.018 260.157
Kortfristede aktiver
Varebeholdninger 234.829 200.984 254.576
Tilgodehavender 198.747 236.539 133.811
Likvide beholdninger 207 4.435 4.529
433.783 441.958 392.916
4 Aktiver bestemt for salg 116.914 131.935 124.123
Kortfristede aktiver i alt 550.697 573.893 517.039
AKTIVER I ALT 804.248 822.911 777.196
KONCERN
Note DKK 1.000
30.06.2011 30.06.2010 31.12.2010
EGENKAPITAL
Aktiekapital 32.085 32.085 32.085
Reserve for sikringstransaktioner -7.182 -11.457 -8.211
Reserve for valutakursregulering 1.538 3.706 1.499
Reserve for opskrivninger 16.364 16.364 16.364
Reserve for egenkapitalinstrumenter knyttet til ansvarlig lånekapital samt
øvrige dagsværdireguleringer 4.317 4.294 4.317
Overført resultat -130.487 -135.662 -139.489
Foreslået udbytte - -
Egenkapital i alt -83.365 -90.670 -93.435
Forpligtelser
Langfristede forpligtelser
Ansvarlig lånekapital 201.230 176.331 187.880
Kreditinstitutter m.v. 333.410 358.923 311.627
534.640 535.254 499.507
Kortfristede forpligtelser
Kreditinstitutter 4.417 3.850 4.595
Bankgæld 20.069 19.761 17.443
Leverandørgæld og andre gældsforpligtelser 158.796 178.763 174.637
Skyldig selskabsskat og sambeskatningsbidrag 13.910 7.574 13.910
197.192 209.948 210.585
4 Forpligtelser vedrørende aktiver bestemt for salg 155.781 168.379 160.539
352.973 378.327 371.124
Forpligtelser i alt 887.613 913.581 870.361
PASSIVER I ALT 804.248 822.911 777.196
DKK 1.000 Aktie
kapital
Reserve for
sikrings
transaktioner
Reserve for
valutakurs
regulering
Reserve for
opskrivninger
Reserve for
egenkapital
instrumenter
knyttet til
ansvarlig
lånekapital
Overført
resultat
Foreslået
udbytte
I alt
Egenkapital 1. januar 2010 32.085 -6.304 2.663 16.364 21 -141.200 - -96.371
Totalindkomst for perioden
Periodens resultat 5.276 5.276
Anden totalindkomst
Valutakursregul. dattervirk
somheder
Kursregulering af værdi
1.389 1.389
Papirer
Værdiregulering sikringsin
strumenter:
Periodens værdiregulering
-6.871 -7 -7
-6.871
Værdireguleringer overført
til vareforbrug
Værdireguleringer overført
til finansielle poster
-
-
-
-
Skat af anden totalindkomst 1.718 -346 2 1.374
Anden totalindkomst i alt - -5.153 1.043 - -5 - -4.115
Totalindkomst i alt for
Perioden
- -5.153 1.043 - -5 5.276 1.161
Transaktioner med ejere
Køb af egne aktier
Dagsværdi af egenkapitalin
strumenter knyttet til an
- -
svarlig lånekapital 4.278 4.278
Aktiebaseret vederlag 262 262
Transaktioner med ejere i alt - - - - 4.278 262 - 4.540
Egenkapital 30. juni 2010 32.085 -11.457 3.706 16.364 4.294 -135.662 - -90.670

EGENKAPITALOPGØRELSE

DKK 1.000 Aktie
kapital
Reserve for
sikrings
transaktioner
Reserve for
valutakurs
regulering
Reserve for
opskrivninger
Reserve for
egenkapital
instrumenter
knyttet til
ansvarlig
lånekapital
Overført
resultat
Foreslået
udbytte
I alt
Egenkapital 1. januar 2011 32.085 -8.211 1.499 16.364 4.317 -139.489 - -93.435
Totalindkomst for perioden
Periodens resultat 9.002 9.002
Anden totalindkomst
Valutakursregul. dattervirk
somheder
Værdiregulering sikringsin
strumenter:
39 39
Periodens regulering
Værdireguleringer overført
til vareforbrug
Værdireguleringer overført
til finansielle poster
2.784
-1.408
-
2.784
-1.408
-
Skat af anden totalindkomst -347 -347
Anden totalindkomst i alt - 1.029 39 - - - - 1.068
Totalindkomst i alt for perio
den
- 1.029 39 - - 9.002 - 10.070
Egenkapital 30. juni 2011 32.085 -7.182 1.538 16.364 4.317 -130.487 - -83.365

PENGESTRØMSOPGØRELSE

DKK 1.000 1. halvår 1. halvår
2011 2010
Resultat af fortsættende aktiviteter før skat 25.170 25.248
Af- og nedskrivninger 9.167 9.163
Reguleringer 20.289 -14.879
Ændring i driftskapital -55.245 -47.760
Pengestrøm fra primær drift -619 1.530
Modtaget finansielle indtægter 116 381
Betalt finansielle omkostninger -8.942 -15.260
Betalt selskabsskat - -823
Pengestrøm fra driften -9.445 -14.172
Køb af materielle anlægsaktiver -9.272 -2.337
Salg af materielle anlægsaktiver 270 97
Pengestrøm til investeringer -9.002 -2.240
Provenu ved optagelse af langfristede gældsforpligtelser - 108.600
Afdrag på langfristede gældsforpligtelser -3.983 -2.392
Pengestrøm fra finansiering -3.983 106.208
Periodens pengestrøm fra fortsættende aktiviteter -22.430 89.896
Pengestrøm fra ophørende aktiviteter -8.769 -11.322
Periodens pengestrøm -31.199 78.474
Likvide midler og bankgæld (netto), primo -359.801 -481.920
Likvide midler og bankgæld (netto), ultimo -391.000 -403.446
Likvide beholdninger 207 4.435
Bankgæld (lang) -257.589 -272.462
Bankgæld (kort) -20.069 -19.761
-113.549 -115.658

DKK 1.000

Note 1 – ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS

Delårsrapporten aflægges i overensstemmelse med IAS 34 "Præsentation af delårsrapporter" som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav til delårsrapporter for børsnoterede virksomheder.

Notox-divisionen samt Luxurytime Ltd. og SBS UK Ltd. fra SBS-divisionen er behandlet som ophørende aktiviteter og aktiver sat til salg i regnskabet for perioden 1. januar - 30. juni 2011 i lighed med koncernregnskabet og årsregnskabet for 2010.

Anvendt regnskabspraksis er bortset fra nedenstående uændret i forhold til koncernregnskabet og årsregnskabet for 2010, hvortil der henvises.

Koncernregnskabet og årsregnskabet for 2010 indeholder den fulde beskrivelse af anvendt regnskabspraksis.

Ændring af anvendt regnskabspraksis

Scandinavian Brake Systems A/S har med virkning fra 1. januar 2011 implementeret IAS 24 "Oplysning om nærtstående parter" (ajourført 2009), IFRIC 19, amendments to IFRIC 14 og improvements to IFRS May 2010.

De nye regnskabsstandarder og fortolkningsbidrag har ikke påvirket indregning og måling.

Note 2 – SKØN OG ESTIMATER

Udarbejdelse af delårsrapporter kræver, at ledelsen foretager regnskabsmæssige skøn og estimater, som påvirker anvendelsen af regnskabspraksis og indregnede aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger. Faktiske resultater kan afvige fra disse skøn.

De væsentlige skøn og skønsmæssige usikkerheder forbundet hermed omfatter hovedsageligt covenants vedrørende finansiering, den regnskabsmæssige værdi af aktiver vedrørende Notox-divisionen, herunder udskudte skatteaktiver, nedskrivningstest for goodwill, varebeholdninger samt tilgodehavender fra salg. De væsentlige skøn og skønsmæssige usikkerheder forbundet hermed er de samme ved udarbejdelsen af delårsregnskabet som ved udarbejdelsen af koncernregnskabet og årsregnskabet for 2010, hvorfor der henvises til note 2 i koncernregnskabet og årsregnskabet for 2010. Ledelsen vurderer, at der ikke er sket væsentlige ændringer i forudsætninger, skøn mv.

Note 3 - SEGMENTOPLYSNINGER

SBS Ophørende aktiviteter Koncern i alt
DKK 1000 1.halvår 1.halvår 1.halvår 1.halvår 1.halvår 1.halvår
2011 2010 2011 2010 2011 2010
Omsætning til eksterne kunder 550.164 506.419 2.504 7.836 552.668 514.255
Resultat før skat 25.170 25.248 -10.003 -18.290 15.167 6.958
Segmentaktiver 687.334 690.976 116.914 131.935 804.248 822.911

Transaktioner mellem segmenter gennemføres på markedsmæssige vilkår. Der er ingen intern omsætning mellem segmenter.

Note 4 – OPHØRENDE AKTIVITETER OG AKTIVER BESTEMT FOR SALG

Hovedtal for ophørende aktiviteter 1. halvår 1. halvår 31.12.
DKK 1000 2011 2010 2010
Nettoomsætning 2.504 7.836 13.594
Omkostninger -12.507 -26.126 -42.001
Resultat før skat -10.003 -18.290 -28.407
Skat af resultat 2.500 4.573 7.362
Resultat efter skat af ophørende aktiviteter -7.503 -13.717 -21.045
Pengestrømme fra driften -7.422 -13.877 -4.535
Pengestrømme fra investeringsaktivitet - 2.555 3.018
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet -1.347 - 923
Pengestrømme i alt -8.769 -11.322 -594
Balance:
Immaterielle aktiver - - -
Materielle aktiver 94.814 102.469 98.172
Varebeholdninger 12.904 15.989 13.546
Tilgodehavender 9.196 13.477 12.405
Aktiver bestemt for salg i alt 116.914 131.935 124.123
Langfristede forpligtelser 153.267 156.474 154.167
Kortfristede forpligtelser 2.514 11.905 6.372

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.