AI assistant
Scandinavian Brake Systems — Earnings Release 2016
Nov 22, 2016
Preview isn't available for this file type.
Download source fileSBS' forventninger til 2016 og 2017
Svendborg, 2016-11-22 18:09 CET (GLOBE NEWSWIRE) --
Svendborg, den 22.
november 2016
SELSKABSMEDDELELSE NR. 12-2016
SBS’ forventninger til 2016 og 2017
Scandinavian Brake Systems A/S (SBS) nedjusterer hermed forventningerne til
2016 på baggrund af de faktiske resultater i 3. kvartal og et ajourført
forecast for 4. kvartal. Samtidig fremlægger SBS foreløbige forventninger til
regnskabsåret 2017 med en forbedring af omsætningen og indtjeningen.
Forventede resultater i 2016
Divisionen SBS Friction udvikler sig fortsat bedre end ventet og ventes i 2016
at opnå sin hidtil højeste omsætning og indtjening. Derimod har udviklingen i
SBS’ største division, SBS Automotive, i 2. halvår været lidt svagere end
forventet. Det skyldes især ændringer i divisionens salgsmix med et større salg
til kunder med lavere marginer. Desuden har divisionen haft en lavere omsætning
end ventet på et af divisionens store markeder, UK, i tomrummet efter
Brexit-afstemningen, hvor marginerne også er ramt af det fortsatte fald i
GBP/DKK kursen i 2. halvår.
På den baggrund nedjusterer SBS-koncernen sine forventninger til følgende:
-- Omsætningen forventes nu at blive DKK 760-770 mio. (tidligere: DKK 770-800
mio.)
-- EBITDA før særlige poster ventes nu at blive DKK 49-52 mio. (tidligere: DKK
55-62 mio.)
Særlige poster ventes i 2016 at være på niveau med 2015.
Forventede resultater i 2017
Efter de omfattende ændringer af koncernen i 2015-16 med restruktureringer og
frasalget af Notox divisionen ventes SBS at forbedre sin indtjening i begge
divisioner i 2017.
SBS Automotive ventes at forbedre indtjeningen, primært drevet af
effektiviseringer af produktstrategier og serviceydelser samt optimeringer af
supply chain, herunder vil tidligere års beslutning om overflytningen af
pakkeoperationen til Polen indgå med fuld effekt.
SBS Friction ventes igen at forbedre indtjeningen. Divisionen vil lancere både
nye bremseklodser til motorcykler og andre tohjulede køretøjer samt nye
friktionsteknologiske løsninger til f.eks. vindmøller.
Forventningerne til 2017 vil blive yderligere belyst i 2016 årsrapporten den
27. marts 2017.
Peter Eriksen Jensen Mads
Bonde
Bestyrelsesformand Adm.
direktør
Yderligere oplysninger: Adm. direktør Mads Bonde, [email protected], tel. +45 63 21 15
15. website: www.sbs.dk