Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Scandinavian Brake Systems Audit Report / Information 2017

Mar 20, 2018

3460_10-k_2018-03-20_7915eea7-d2d9-48b5-ad23-7d696fcc504c.html

Audit Report / Information

Open in viewer

Opens in your device viewer

SELSKABSMEDDELELSE NR. 01-2018

SELSKABSMEDDELELSE NR. 01-2018

Scandinavian Brake Systems A/S

Kuopiovej 11

5700 Svendborg

NASDAQ OMX Copenhagen A/S                                                                                                            Denmark

Tel +45 63 21 15 15

Fax +45 63 21 15 95

E-mail [email protected]

Website www.sbs.dk

CVR-nr. DK 32 77 42 10

LEI-kode 529900DY2V39LC8FJ309

Svendborg, den 20. marts 2018                  

SELSKABSMEDDELELSE NR. 01-2018

*Årsregnskabsmeddelelse, Scandinavian Brake Systems (resumé)*

Bestyrelsen indstiller årsrapporten for 2017 til godkendelse på selskabets generalforsamling mandag den 30. april 2018 kl. 14.00 på selskabets kontor i Svendborg.

Koncernens samlede omsætning blev på DKK 735 mio. mod DKK 770 mio. i 2016, hvilket afspejler udviklingen i divisionerne som beskrevet nedenfor.

Koncernens driftsresultat før af- og nedskrivninger og særlige poster (EBITDA recurring) blev på DKK 61 mio. mod DKK 50 mio. i 2016.

Årets resultat udgør DKK 20 mio. mod DKK 6 mio. i 2016.

Resultaterne er i overensstemmelse med selskabets udmelding 4. december 2017.

SBS Group indgik i marts 2017 en 3-årig finansieringsaftale med koncernens pengeinstitutter. Denne kombineret med et forbedret resultat samt kontinuerlig nedbringelse af selskabets gæld har bidraget til et mere stabilt grundlag for koncernens forretningsaktiviteter, SBS Automotive og SBS Friction, hvor fokus har været på optimering og forretningsudvikling:

SBS AUTOMOTIVE

  • Fokus på indtjening, EBITDA recurring +27%
  • Nye NK salgskoncepter
  • NK distributionsaftaler i Storbritannien og Polen
  • Effektiviseringer i supply chain,
    • Udvidelse og optimering af distributionscenter i Tyskland
    • Flytning af pakkeoperation for bremsebakker til Tyskland
    • Flytning af pakkeoperation for bremseskiver og –tromler til Polen afsluttet med ISO-certificering

Omsætning på DKK 605 mio. mod DKK 647 mio. i 2016. Udviklingen afspejler, at der er gennemført tilpasninger i kundeporteføljen ud fra såvel indtjening som et geografisk perspektiv. Dog har det skandinaviske marked udviklet sig positivt.

Trods omsætningsudviklingen har SBS Automotive tjent flere penge end året før. EBITDA recurring er øget fra DKK 33 mio. til DKK 41 mio. Forbedringen kan især tilskrives effektiviseringer i supply chain og prisoptimeringer i markedet inden for særlige kundesegmenter.

SBS FRICTION

  • Rekordhøj omsætning og EBITDA
  • Godkendelse til projekter på OEM-markedet
  • Udvidelse af produktportefølje med bremseskiver mv.
  • Udviklingsprojekter for ”grønne” produkter
  • Implementering af ny brand platform

For tredje år i træk satte SBS Friction omsætningsrekord med DKK 130 mio. mod DKK 123 mio. i 2016. Også EBITDA recurring var rekordstort: DKK 24 mio. mod DKK 22 mio. i 2016. Fremgangen kan især tilskrives en positiv udvikling på virksomhedens kernemarkeder i Europa.

Egenkapital, likviditetsberedskab og finansiering

Nedbringelse af koncernens nettorentebærende gæld er fortsat i 2017 – fra DKK 469 mio. pr. 31.12.2016 til DKK 429 mio. pr. 31.12.2017.

Egenkapitalen udviklede sig fra DKK -184 mio. pr. 31.12.2016 til DKK -166 mio. pr. 31.12.2017.

Forventninger til 2018

Koncernen forventer for 2018 en omsætning på niveau DKK 740-765 mio. og EBITDA recurring på DKK 65-75 mio.

Dette resumé er et uddrag af Scandinavian Brake Systems årsrapport 2017 og kan ikke erstatte denne.

Scandinavian Brake Systems A/S

Mads Bonde

Adm. direktør

Bilag: Årsrapport 2017

For yderligere oplysninger kontakt adm. direktør Mads Bonde, tlf. 63 21 15 15, mail: [email protected]                

01-2018 årsregnskabsmeddelelse 2017

SBS Årsrapport 2017