AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Sanistål

M&A Activity Dec 23, 2022

3459_tar_2022-12-23_a760805a-3b1a-48c9-bf6b-8fd6ddaf8202.PDF

M&A Activity

Open in Viewer

Opens in native device viewer

Ahlsell Danmark ApS offentliggør det endelige resultat og gennemførelsen af sit offentlige købstilbud på aktier i Sanistål A/S

  1. december 2022

Ahlsell Danmark ApS vil gennemføre købstilbuddet og vil eje 97,61% af den samlede aktiekapital og stemmerettigheder, når der er afviklet

I overensstemmelse med tilbudsdokumentet af 7. juni 2022, med tillæg, offentliggør Ahlsell Danmark ApS hermed det endelige resultat af sit anbefalede betingede, frivillige offentlige købstilbud til de almindelige aktionærer i Sanistål A/S på DKK 85 pr. aktie.

Den endelige optælling af accepter viser, at Ahlsell Danmark ApS har modtaget gyldige accepter af det frivillige offentlige købstilbud for i alt 17,22% af aktiekapitalen og stemmerettighederne i Sanistål A/S.

Som meddelt den 22. december 2022 har Ahlsell Danmark ApS allerede erhvervet 9.000.909 aktier, svarende til ca. 75,49% af aktiekapitalen og stemmerettighederne i Sanistål fra hver af Danske Bank A/S, Jyske Bank A/S, Nordea Bank Abp og Nykredit Bank A/S. Endvidere har Ahlsell Danmark ApS erhvervet 584.708 aktier, svarende til ca. 4,90% af aktiekapitalen og stemmerettighederne i Sanistål gennem køb på det åbne marked før og under tilbudsperioden.

Ahlsell Danmark ApS vil således efter afviklingen af det frivillige købstilbud eje i alt 11.639.388 aktier i Sanistål A/S, svarende til 97,61% af aktiekapitalen og stemmerettighederne i Sanistål A/S.

Alle betingelser i købstilbuddet er opfyldt, og Ahlsell Danmark ApS har derfor besluttet at gennemføre det frivillige købstilbud.

Afvikling og tvangsindløsning

Købstilbuddet forventes afviklet den 29. december 2022.

Ahlsell Danmark ApS vil snarest muligt efter afvikling iværksætte en tvangsindløsning af de aktier, der ejes af de tilbageværende minoritetsaktionærer i Sanistål A/S i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i selskabsloven og tilbudsdokumentet. I forbindelse med tvangsindløsningen forventes det, at Sanistål A/S vil anmode om afnotering af sine aktier fra Nasdaq Copenhagen.

Tvangsindløsningen vil ske til en pris på DKK 85 (svarende til prisen i det frivillige købstilbud) pr. aktie. Tvangsindløsningen vil blive gennemført efter en fire ugers periode, hvorefter Ahlsell Danmark ApS vil eje 100% af aktierne i Sanistål A/S.

Desuden har Ahlsell Danmark ApS anmodet bestyrelsen i Sanistål A/S om at indkalde til ekstraordinær generalforsamling, hvor der vil blive stillet forslag om, at der vælges nye medlemmer til bestyrelsen i Sanistål A/S. Den ekstraordinære generalforsamling afholdes den 13. januar 2023.

Pligtmæssigt købstilbud

Som tidligere meddelt resulterede gennemførelsen af aktiekøbsaftalerne i, at Ahlsell Danmark ApS erhvervede aktiemajoriteten i Sanistål A/S. I henhold til kapitalmarkedslovens § 45 og bekendtgørelse om overtagelsestilbud, er Ahlsell Danmark ApS som udgangspunkt forpligtet til at fremsætte et pligtmæssigt købstilbud på de resterende aktier i Sanistål A/S. Ahlsell Danmark ApS har dog søgt om dispensation fra tilbudspligten på grund af den forventede tvangsindløsning. Ansøgningen om dispensation behandles i øjeblikket af Finanstilsynet.

For spørgsmål til denne meddelelse, Ahlsell Danmark ApS eller Ahlsell Group, kontakt venligst Claes Seldeby, Group CEO, Ahlsell AB (publ), +46-8-685 70 00, [email protected].

Brøndby, Danmark, 23. december 2022

Ahlsell Danmark ApS

Ansvarsfraskrivelse

Købstilbuddet fremsættes hverken direkte eller indirekte i nogen jurisdiktion, hvor dette ville udgøre en overtrædelse af lovgivningen inden for den pågældende jurisdiktion. Denne meddelelse og andre dokumenter vedrørende købstilbuddet må ikke sendes, videresendes eller distribueres på nogen anden måde inden for en jurisdiktion, hvor dette ville udgøre en overtrædelse af lovgivningen inden for nævnte jurisdiktion, herunder især i Storbritannien, USA, Canada, Japan, Australien eller Sydafrika. Denne meddelelse udgør ikke et tilbud eller en opfordring til at sælge eller købe aktier i Sanistål A/S. Købstilbuddet fremsættes alene på grundlag af et tilbudsdokument udarbejdet og offentliggjort af Ahlsell Danmark ApS, som vil indeholde de fuldstændige vilkår og betingelser for tilbuddet. Aktionærer i Sanistål A/S opfordres til at læse tilbudsdokumentet og eventuelle tilhørende dokumenter, da disse vil indeholde vigtige oplysninger om købstilbuddet.

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.