AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Sanistål

Earnings Release Aug 22, 2013

Preview not available for this file type.

Download Source File

ØGET MARKEDSANDEL PÅ VVS OG INDUSTRI - FORTSAT PRES PÅ STÅLMARKEDET

Aktiviteten i Sanistål har i 1. halvår 2013 været påvirket af et generelt pres
på alle markeder.

Stålpriserne har været markant faldende henover årets første seks måneder -
specielt i 2. kvartal. Udviklingen i stålpriserne og det pressede stålmarked
har betydet, at omsætning på stål blev realiseret 116,5 mio. kr. under den
tilsvarende periode sidste år.

Til trods for et presset marked har igangsatte vækstinitiativer betydet, at
omsætningen på VVS og på industriprodukter blev øget i forhold til 1. halvår
2012. Omsætningen på det danske VVS-marked blev øget med 3,4%, hvorimod
markedet gik tilbage med 4,8% i 1. halvår 2013. Saniståls markedsandel på det
danske VVS-marked blev således øget med 1,5% i forhold til 1. halvår 2012. Især
aktiviteten i Østdanmark udviklede sig flot.

Der blev i 1. halvår 2013 gennemført en række rationaliseringstiltag, som
sammen med fortsatte effektiviseringer i logistikydelserne understøtter den
fremadrettede udvikling i forretningen. Som led i fortsat fokus på at optimere
rentabiliteten blev der gennem 1. halvår 2013 afholdt omkostninger til et
sourcingprojekt, som forventes at give de første effekter i 2. halvår 2013.

De faldende stålpriser og det pressede stålmarked samt den vigende aktivitet på
markederne medfører, at markedsvilkårene i 2013 vil blive vanskeligere end
hidtil forudsat i Saniståls forventninger til 2013. Igangsatte vækst- og
optimeringstiltag understøttet af en velmotiveret medarbejderstab vil afbøde
effekten af de vanskeligere markedsvilkår.

På det grundlag fastholdes forventningerne til 2013, men som følge af det
markante fald i stålpriserne forventes dog et resultat i den nederste del af
det udmeldte interval.

FINANSIELLE HOVEDPUNKTER

2013 – 2. KVARTAL

-- Resultat af Saniståls primære drift (EBIT) eksklusive ejendomsavancer for
2. kvartal 2013 udgjorde 19,2 mio. kr. (1,7%) mod 33,3 mio. kr. (3,0%) i
samme periode sidste år.

-- Saniståls omsætning blev på trods af markedstilbagegang og faldende
stålpriser øget med 8,5 mio. kr. svarende til 0,8% i forhold til samme
periode sidste år.

-- Omkostningerne blev i kvartalet realiseret over sidste års niveau som følge
af en engangsindtægt på 8,0 mio. kr. i 2. kvartal 2012. Herudover har der i
2. kvartal 2013 været afholdt engangsomkostninger på 5,4 mio. kr. med
henblik på fremadrettet effektivisering.

-- Periodens resultat af finansielle poster blev forringet med 9,8 mio. kr.,
idet resultatandelen af det associerede selskab Brødrene A & O Johansen
A/S for 2. kvartal 2013 ikke er indregnet.

2013 – 1. HALVÅR

-- Resultat af Saniståls primære drift (EBIT) eksklusive ejendomsavancer for
1. halvår 2013 udgjorde 30,6 mio. kr. (1,5%) mod 69,7 mio. kr. (3,2%) i
samme periode sidste år.

-- Egenkapitalen blev forøget med 14,1 mio. kr. i perioden og udgjorde 712,6
mio. kr. pr. 30. juni 2013 svarende til en soliditetsgrad på 25,3%.

-- De frie pengestrømme udgjorde 15,7 mio. kr. mod 158,7 mio. kr. sidste år.
1. halvår 2012 var påvirket af forskydning af kreditorbetaling samt
likviditetseffekt af ejendomsekspropriation i Silkeborg. Korrigeret herfor
blev periodens pengestrømme forbedret med 32,5 mio. kr. i forhold til samme
periode sidste år.

2013 – FORVENTNINGER

-- Saniståls forventninger til årets resultat af primær drift (EBIT)
fastholdes mellem 110 mio. kr. og 150 mio. kr. før eventuelle
ejendomsavancer. Som følge af det markante fald i stålpriserne, som
Sanistål ikke kan påvirke, forventes dog et resultat i den nederste del af
intervallet. Forventningerne baseres på, at stålpriserne har nået bunden.

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.