AI assistant
RTX — Share Issue/Capital Change 2016
Aug 25, 2016
Preview isn't available for this file type.
Download source fileI forbindelse med ansættelsen af Peter Røpke som administrerende direktør har
bestyrelsen i RTX besluttet at tilbyde direktion og ledende medarbejdere i RTX
muligheden for at deltage i et Matching Shares Program.
Matching Shares Programmet betyder, at Peter Røpke tilbydes at erhverve aktier
(investeringsaktier) i RTX A/S for egen regning i det først kommende åbne
handelsvindue efter sin tiltræden.
Efter 3 års ejerskab og modningsperiode giver det deltagerne ret til at modtage
1,5 aktier i RTX A/S per investeret aktie.
Bestyrelsen tilbyder dette Matching Shares Program for at sikre fokus på den
langsigtede værdiskabelse.
Deltagelse i Matching Shares programmet er betinget af, at Peter Røpke
erhverver aktier i selskabet inden 22. september 2016.
Tre år efter erhvervelsen af investeringsaktierne vil selskabet vederlagsfrit
tildele Peter Røpke Matching Shares i selskabet. Betingelserne for at tildele
Matching Shares er:
- det antal investeringsaktier, der er forudsat i aftalen er erhvervet
- at investeringskravet er opfyldt i hele modningsperioden
- at Peter Røpke er ansat i virksomheden eller fratrådt som ”good leaver”
Virksomheden har mulighed for at give et kontant beløb svarende til de
pågældende Matching Shares.
Markedsværdien af de ledende medarbejderes deltagelse i Matching Shares
Programmet er estimeret til at udgøre en værdi på DKK 1.500.000 ved
tildelingen.
Henvendelse vedrørende denne meddelelse kan rettes til:
Konstitueret direktør Jacob Vittrup tlf. +45 96 32 23 00