AI assistant
RTX — Regulatory Filings 2015
Dec 23, 2015
Preview isn't available for this file type.
Download source fileDet er tidligere kommunikeret, at RTX har undersøgt mulighederne for at afhænde
domicilejendommen i Nørresundby. Formålet med tiltaget er at øge selskabets
strategiske frihedsgrader og samtidig fokusere selskabets finansielle
ressourcer omkring den internationale forretningsudvikling inden for trådløse
teknologiske løsninger (jf. selskabsmeddelelse nr. 65).
Colliers International A/S har bistået og rådgivet RTX i processen med at
afdække mulighederne for at overdrage domicilejendommen bedst muligt.
På den baggrund har RTX indgået aftale om salg af ejendommen til et selskab,
der overvejende ejes af en institutionel investor, og forvaltes af Kristensen
Properties A/S. Kristensen Properties forvalter ejendomsinvesteringer på vegne
af institutionelle, finansielle og private investorer til en værdi af mere end
DKK 10 mia.
Aftalen medfører, at RTX afhænder ejendommen pr. 1. januar 2016, og RTX indgår
en aftale om leje i en del af ejendommen i 10 år. Transaktionen forventes at
indbringe en værdi svarende til den bogførte værdi på DKK 71,5 mio. Ejendommen
i Nørresundby udnyttes i dag som Business Park for en række eksterne lejere.
Denne aktivitet fortsættes af den nye ejer af ejendommen.
Konsekvenserne af den indgåede aftale omkring ejendommen er indeholdt i de
udmeldte forventninger til 2015/16 (jf. selskabsmeddelelse nr. 65).
Med venlig hilsen
RTX A/S
Jacob Vittrup, CFO
Spørgsmål og yderligere oplysninger:
CFO Jacob Vittrup, tlf. 96 32 23 00