AI assistant
RTX — Interim / Quarterly Report 2017
May 2, 2017
Preview isn't available for this file type.
Download source file(Perioden 01.01.2017 - 31.03.2017)
FORVENTNINGER TIL ÅRET FASTHOLDES - UDFORDRINGER I LEVERANDØRKÆDEN PÅVIRKER
OMSÆTNING OG RESULTAT NEGATIVT I Q2
Bestyrelsen for RTX A/S har i dag behandlet og godkendt koncernens
delårsrapport for 2. kvartal af regnskabsåret 2016/17 (perioden 01.01.2017 –
31.03.2017).
HOVEDPUNKTER I DELÅRSRAPPORTEN FOR 2. KVARTAL FOR RTX-KONCERNEN
-- RTX realiserede i 2. kvartal af regnskabsåret 2016/17 en nettoomsætning på
DKK 84,1 mio., hvilket er DKK 18,5 mio. mindre end sidste års
nettoomsætning på DKK 102,6 mio. Omsætningsnedgangen var således 18,0%.
Korrigeret for kursudviklingen i USD er nettoomsætningen i 2. kvartal
2016/17 i forhold til 2. kvartal 2015/16 faldet med 20,1%. Omsætningen
fordelte sig i forretningsenhederne i RTX som følger:
-- Business Communications faldt med DKK 21,1 mio. svarende til et fald på
29,8%. Efter valutakurseffekten svarer faldet til 31,8%.
Omsætningsfaldet skyldes omlægninger i forsyningskæden, hvilket har
forskudt omsætningen fra Q2 til Q3 2016/17.
-- Design Services øgede omsætningen med DKK 2,5 mio. svarende til en
fremgang på 8,0%.Efter valutakurseffekten svarer fremgangen til 6,4%.
-- Koncernens bruttoresultat blev DKK 46,8 mio. i 2016/17, hvilket svarer til
et fald på DKK 14,9 mio. i forhold til DKK 61,6 mio. i 2015/16, og som en
konsekvens af omsætningssammensætningen faldt bruttoavanceprocenten til
55,6% fra 60,1% i 2015/16.
-- Kapacitetsomkostningerne er steget med DKK 7,2 mio. i kvartalet. De primære
årsager er væsentlige egenfinansierede investeringer i udviklingsprojekter
(headset platforme samt platform til ”gaming” headset som angivet i
årsrapporten 2015/16). Det høje aktivitetsniveau på såvel drift og
udviklingsprojekter for egen regning har medført, at der i 2. kvartal er 41
flere ansatte sammenlignet med året før.
-- Som annonceret i selskabsmeddelelse nr. 18/2017 har RTX i 2. kvartal
præsenteret en ny produktserie, som komplementerer de nuværende
kommunikationsløsninger. Den nye produktserie består af forskellige
varianter af headsets målrettet til kontormiljøer. Produktserien blev
præsenteret på RTX’s stand på CeBIT messen i Hannover, og er blevet pænt
modtaget af målgruppen. I kvartalet er der ligeledes indgået en større
aftale med et af de førende brands inden for gaming headset, hvor RTX skal
levere den trådløse teknologi. Ledelsen forventer, at dette vil medvirke
til omsætningsfremgang i det kommende regnskabsår. Investeringerne har
medført, at RTX har aktiveret DKK 4,8 mio. i 2. kvartal af 2016/17.
-- Resultat af primær drift (EBIT) udgjorde DKK 4,7 mio. sammenlignet med DKK
21,8 mio. året før.
-- Koncernens pengestrømme fra driftsaktiviteterne blev i 2. kvartal på DKK
26,4 mio. sammenlignet med DKK 17,2 mio. i samme periode året før.
HOVEDPUNKTER I DELÅRSRAPPORTEN FOR 2. KVARTAL ÅR TIL DATO 2016/17 FOR
RTX-KONCERNEN
-- RTX realiserede i 1. halvår af regnskabsåret 2016/17 en nettoomsætning på
DKK 195,4 mio. hvilket var på niveau med sidste års nettoomsætning.
Korrigeret for valutaeffekten og manglende huslejeindtægter var
omsætningsnedgangen på 0,7%. Omsætningen fordelte sig i
forretningsenhederne i RTX som følger:
-- Business Communications faldt med DKK 4,8 mio. svarende til en nedgang
på 3,6%. Efter valutakurs effekt svarede nedgangen til 5,4%.
-- Design Services øgede omsætningen med DKK 6,6 mio. svarende til en
fremgang på 10,7%. Efter valutakurs effekt svarede fremgangen til 9,3%.
-- Koncernens bruttoresultat blev DKK 106,9 mio. i forhold til DKK 115,8 mio.
i 2015/16, og som en konsekvens af omsætningssammensætningen faldt
bruttoavanceprocenten til 54,7% i forhold til 59,6% i 2015/16.
-- Kapacitetsomkostningerne er steget med DKK 12,1 mio. i forhold til 1.
halvår 2015/16. De primære årsager er væsentlige egenfinansierede
investeringer i udviklingsprojekter (headset platforme samt platform til
”gaming” headset). Det høje aktivitetsniveau på såvel drift- og
udviklingsprojekter for egen regning har medført, at der i 1. halvår er 41
flere ansatte end sammenlignet med året før. Dertil kommer, at
kapacitetsomkostningerne i Q1 2016/17 indeholdt eksterne
huslejeomkostninger sammenlignet med året før.
-- Resultat af primær drift (EBIT) udgjorde DKK 19,7 mio. sammenlignet med DKK
33,9 mio. i 2015/16.
-- Koncernens pengestrømme fra driftsaktiviteterne blev i 1. halvår DKK 13,8
mio. sammenlignet med DKK 19,9 mio. i samme periode året før.
-- På trods af en utilfredsstillende udvikling i 2. kvartal forventer ledelsen
fortsat at kunne indfri de offentliggjorte forventninger for regnskabsåret
2016/17. RTX forventer en omsætning i intervallet DKK 420-435 mio. og EBIT
forventes realiseret i intervallet DKK 68-75 mio. samt et EBITDA i
intervallet DKK 73-80 mio.
RTX A/S
Peter Thostrup
Formand for bestyrelsen
Peter Røpke
Administrerende direktør