Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

RTX Earnings Release 2015

Mar 9, 2015

3413_iss_2015-03-09_4ee9a383-e88c-4714-995f-be6824440ce7.pdf

Earnings Release

Open in viewer

Opens in your device viewer

Selskabsmeddelelse Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S og pressen

Nørresundby, den 9. marts 2015 Selskabsmeddelelse nr. 19/2015 Antal sider: 1

RTX opjusterer sine forventninger til årets resultat

"Vores internationale kunder har de seneste måneder afsat flere af vores produkter end vi oprindeligt havde forventet. Desuden oplever vi, at kundernes investeringslyst til nye produkter, og dermed efterspørgslen efter vores udviklingsydelser, er steget. Begge aspekter har dels forbedret vores resultater for de fem første måneder, dels givet os komfort på et forbedret helår. Derfor opjusterer vi i dag" siger adm. direktør Flemming Hynkemejer og tilføjer: "Begge dele skal ses i lyset af en generel positiv forventning til fremtiden i de segmenter og markeder, som vi og vore kunder opererer i."

RTX har i løbet af regnskabsårets første 5 måneder oplevet en stigende ordreindgang og stigende forecast fra virksomhedens store kunder. I perioden har RTX indgået nye kontrakter med nye kunder, herunder et væsentligt innovationsprojekt. I samme periode er kursen på USD steget til et højere niveau end tidligere forventet, og eftersom en væsentlig samhandel med såvel kunder som leverandører foregår i denne valuta, påvirker dette også RTX. På baggrund af den samlede udvikling opjusteres forventningerne derfor til regnskabsårets omsætning og resultat.

Omsætningen for 2014/15 forventes nu i intervallet DKK 330-345 millioner og EBIT forventes realiseret i intervallet DKK 45-52 millioner og EBITDA i intervallet DKK 52-59 millioner.

I forbindelse med offentliggørelsen af helårsrapporten for 2013/14 den 25. november 2014, blev forventningerne til regnskabsåret 2014/15 annonceret. Omsætningsforventningerne lå i intervallet DKK 305- 310 millioner og resultatforventningerne (EBIT) i intervallet DKK 38-42 millioner samt et EBITDA i intervallet DKK 46-50 millioner.

Spørgsmål og yderligere oplysninger

Administrerende direktør Flemming Hynkemejer, tlf: +45 96 32 23 00.

Med venlig hilsen

Peter Thostrup Flemming Hynkemejer Formand for bestyrelsen Administrerende direktør

RTX A/S Strømmen 6 DK-9400 Nørresundby, Danmark Tel : +45 96 32 23 00 Fax : +45 96 32 23 10 VAT# : DK 17 00 21 47 Web : www.rtx.dk E-mail : [email protected]