AI assistant
RTX — Board/Management Information 2009
Oct 5, 2009
3413_iss_2009-10-05_b6cd39cd-d820-4607-b1df-836ba82dc6e8.pdf
Board/Management Information
Open in viewerOpens in your device viewer
Selskabsmeddelelse
Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S og pressen
Nørresundby, den 5. oktober 2009 Selskabsmeddelelse nr. 13/2009 Antal sider: 1
Bestyrelsen for RTX Telecom A/S udnævner ny administrerende direktør
Bestyrelsen for RTX Telecom A/S har i dag udnævnt Jesper Mailind som ny administrerende direktør. Jesper Mailind har været udnævnt som midlertidig administrerende direktør for RTX Telecom A/S siden udgangen af maj 2009, hvor selskabets hidtidige administrerende direktør Tage Rasmussen fratrådte. I forbindelse med udnævnelsen udtræder Jesper Mailind af selskabets bestyrelse.
Jesper Mailind har en bred erfaring fra ledelse af virksomheder med teknologibaggrund og innovation, ligesom han har solid baggrund i såvel turnaround ledelse som ledelse af virksomheder med et globalt marked. Jesper Mailind var igennem 10 år (indtil 2008) administrerende direktør for høreapparatvirksomheden GN Resound, og har tidligere haft lederstillinger i lægemiddelvirksomheden Nycomed samt en baggrund fra Mckinsey & Co. Jesper Mailind er i dag næstformand i bestyrelsen for Kompan A/S, en af verdens førende producenter af legepladsudstyr.
Jesper Mailind er 53 år og uddannet HD i 1982 samt MBA fra INSEAD i 1984.
Med venlig hilsen RTX Telecom A/S
Mogens Elsberg Formand for bestyrelsen
Spørgsmål og yderligere oplysninger: Bestyrelsesformand Mogens Elsberg, tlf. 20 56 15 25. RTX Telecoms hjemmeside: www.rtx.dk
RTX Telecom A/S Strømmen 6 DK-9400 Nørresundby, Danmark Tel : +45 96 32 23 00 Fax : +45 96 32 23 10 VAT# : DK 17 00 21 47 Web : www.rtx.dk E-mail : [email protected]