AI assistant
RTX — AGM Information 2017
Jan 2, 2017
3413_iss_2017-01-02_c24e63db-f1ef-4958-a04c-da089d19aeed.pdf
AGM Information
Open in viewerOpens in your device viewer
Selskabsmeddelelse
Til Nasdaq Copenhagen A/S og pressen
Nørresundby, den 2. januar 2017 Selskabsmeddelelse nr. 01/2017 Antal sider: 4
RTX afholder ordinær generalforsamling den 26. januar 2017
Vedlagt fremsendes indkaldelse til RTX's ordinære generalforsamling, som afholdes torsdag den 26. januar 2017 kl. 15.00 på selskabets adresse Strømmen 6, Nørresundby.
Med venlig hilsen RTX A/S
Peter Røpke CEO
Spørgsmål og yderligere oplysninger: Peter Røpke, CEO, tlf. 96 32 23 00 RTX's hjemmeside: www.rtx.dk
RTX A/S Strømmen 6 DK-9400 Nørresundby, Danmark Tel : +45 96 32 23 00 Fax : +45 96 32 23 10 VAT# : DK 17 00 21 47 Web : www.rtx.dk E-mail : [email protected]
Ordinær generalforsamling
afholdes torsdag den 26. januar 2017 kl. 15.00 på selskabets adresse Strømmen 6, 9400 Nørresundby
Dagsorden for generalforsamlingen er i henhold til vedtægterne følgende:
-
- Bestyrelsens redegørelse for selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår.
-
- Fremlæggelse af årsrapport 2015/16 med revisionspåtegning samt beslutning om godkendelse af årsrapport samt beslutning om decharge for bestyrelse og direktion. Bestyrelsen indstiller, at årsrapporten godkendes, og at der meddeles decharge til bestyrelse og direktion.
-
- Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport. Bestyrelsen indstiller, at der udbetales DKK 2,00 per aktie i udbytte for regnskabsåret 2015/16.
-
- Valg af medlemmer til bestyrelsen.
Bestyrelsen foreslår genvalg af Peter Thostrup, Jesper Mailind og Jens Hansen. Bestyrelsesmedlemmerne Katrin Calderon og Thomas Sieber ønsker ikke genvalg. Bestyrelsen foreslår nyvalg af Christian Engsted og Lars Tofft.
- Valg af revisorer.
Bestyrelsen foreslår genvalg af selskabets nuværende revisor Deloitte, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab.
-
- Forslag fra bestyrelsen.
- 6.1 Bestyrelsen foreslår, at selskabets aktiekapital nedsættes med et beløb på nominelt DKK 1.450.000 fra DKK 47.164.190 til DKK 45.714.190 ved annullering af 290.000 egne aktier, som selskabet har opkøbt som led i sit aktietilbagekøbsprogram. Som en konsekvens af dette forelår bestyrelsen, at vedtægternes punkt 4.1 ændres til følgende:
"Selskabets aktiekapital udgør DKK 45.714.190 fordelt på aktier à DKK 5 eller multipla heraf."
- 6.2 Bestyrelsen foreslår, at bestyrelsen i perioden frem til selskabets ordinære generalforsamling i januar 2018 bemyndiges til at lade selskabet erhverve egne aktier svarende til en samlet nominel værdi på op til DKK 2.150.000. Vederlaget for aktierne må ikke afvige med mere end 10% af kursen noteret for selskabets aktier på Nasdaq Copenhagen A/S på tidspunktet for erhvervelsen.
- 6.3 Bestyrelsen foreslår, at advokat Henrik Møgelmose bemyndiges til at anmelde det på generalforsamlingen vedtagne til Erhvervsstyrelsen og til i forbindelse hermed at foretage sådanne ændringer i og tilføjelser til det vedtagne og selskabets vedtægter, som Erhvervsstyrelsen måtte kræve for at registrere det på generalforsamlingen vedtagne.
-
- Eventuelt.
Selskabskapital
Selskabskapitalen er på DKK 47.164.190 og består kun af én aktieklasse. Selskabskapitalen er fordelt på aktier à DKK 5. Hvert aktiebeløb på DKK 5 giver én stemme.
Dagsorden og dokumenter
Indkaldelsen, dagsordenen og de fuldstændige forslag vil senest onsdag den 4. januar 2017 være tilgængelig på selskabets hjemmeside www.rtx.dk samt tillige blive udsendt til de aktionærer, der har fremsat begæring herom. De for generalforsamlingen nødvendige oplysninger og dokumenter vil ligeledes fra samme dato være tilgængelige på selskabets hjemmeside www.rtx.dk.
Vedtagelseskrav
For vedtagelse af forslagene under dagsordenens punkt 6.1 og punkt 6.3 kræves, at mindst 2/3 af den stemmeberettigede selskabskapital er repræsenteret på generalforsamlingen, og at beslutningen tiltrædes af et sådant kvalificeret flertal, som kræves ifølge selskabsloven, jf. vedtægternes punkt 10.3. Såfremt mindre end 2/3 af den stemmeberettigede kapital er repræsenteret på generalforsamlingen, men forslagene tiltrædes af et sådant kvalificeret flertal som kræves ifølge selskabsloven, indkalder bestyrelsen inden 2 uger til en ekstraordinær generalforsamling, hvor forslagene uden hensyntagen til størrelsen af den repræsenterede selskabskapital kan vedtages af et sådant kvalificeret flertal, som kræves ifølge selskabsloven, jf. vedtægternes punkt 10.4.
For vedtagelse af dagsordenens øvrige punkter kræves alene simpel majoritet, jf. vedtægternes punkt 10.2.
Aktionærernes ret til at give møde og afgive stemme på generalforsamlingen
En aktionærs ret til at deltage i og afgive stemme på generalforsamlingen fastsættes i forhold til de aktier, som aktionæren ejer på registreringsdatoen, som er torsdag den 19. januar 2017. Adgang til generalforsamlingen er betinget af, at aktionæren senest fredag den 20. januar 2017 har løst adgangskort for sig selv og sin eventuelle rådgiver. Adgangskort udstedes til den, som ifølge ejerbogen er noteret som aktionær på registreringsdatoen eller som selskabet pr. registreringsdatoen har modtaget behørig meddelelse fra med henblik på indførsel i ejerbogen.
Adgangskort med stemmesedler rekvireres hos VP Investor Services A/S på tlf. 43 58 88 91 senest fredag den 20. januar 2017 kl. 23.59. Adgangskort med stemmesedler kan tillige rekvireres på VP Investor Services A/S' hjemmeside www.vp.dk/gf eller RTX's hjemmeside www.rtx.dk/investor senest fredag den 20. januar 2017 kl. 23.59.
Stemmeberettigede aktionærer, der er forhindret i at deltage i generalforsamlingen, kan afgive fuldmagt. Fuldmagtsblanket findes på www.rtx.dk/investor eller kan rekvireres ved henvendelse til VP Investor Services A/S på tlf. 43 58 88 91. Afgivelse af fuldmagt kan ske ved fremsendelse af fuldmagtsblanketten i udfyldt og underskrevet stand pr. e-mail til [email protected] eller til VP Investor Services A/S, Weidekampsgade 14, postboks 4040, 2300 København S. Fuldmagten skal være RTX A/S eller VP Investor Services A/S i hænde senest fredag den 20. januar 2017 kl. 23.59.
Stemmeberettigede aktionærer, der er forhindret i at deltage i generalforsamlingen, kan afgive brevstemme. Brevstemmeblanket findes på www.rtx.dk/investor eller kan rekvireres ved henvendelse til VP Investor Services A/S på tlf. 43 58 88 91. Brevstemmer skal være RTX A/S, Strømmen 6, 9400 Nørresundby i hænde senest onsdag den 25. januar 2017 kl. 23.59.
På generalforsamlingen vil bestyrelsen besvare spørgsmål fra aktionærerne om forhold af betydning for bedømmelsen af spørgsmål til behandling på generalforsamlingen. Eventuelle spørgsmål kan forud for generalforsamlingen fremsendes til bestyrelsen via e-mail til [email protected] eller med post til RTX A/S, Att. "Investor Relations", Strømmen 6, 9400 Nørresundby.
Nørresundby, den 2. januar 2017
Bestyrelsen RTX A/S