Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

RTX AGM Information 2016

Feb 2, 2016

3413_iss_2016-02-02_f2cd6083-bce8-49ba-b46b-bca24c15e8f8.pdf

AGM Information

Open in viewer

Opens in your device viewer

Selskabsmeddelelse

Til Nasdaq Copenhagen A/S og pressen

Nørresundby, den 2. februar 2016 Selskabsmeddelelse nr. 10//2016 Antal sider: 4

RTX afholder ekstraordinær generalforsamling mandag den 29. februar 2016

Vedlagt fremsendes indkaldelse til RTX's ekstraordinære generalforsamling, som afholdes mandag den 29. februar 2016 kl. 14.00 på selskabets adresse Strømmen 6, Nørresundby. Den ekstraordinære generalforsamling afholdes til endelig vedtagelse af visse af de på selskabets ordinære generalforsamling den 26. januar 2016 vedtagne forslag.

Med venlig hilsen RTX A/S

Jacob Vittrup Konstitueret CEO

Spørgsmål og yderligere oplysninger: Jacob Vittrup, Konstitueret CEO, tlf. 96 32 23 00 RTX's hjemmeside: www.rtx.dk

RTX A/S Strømmen 6 DK-9400 Nørresundby, Danmark Tel : +45 96 32 23 00 Fax : +45 96 32 23 10 VAT# : DK 17 00 21 47 Web : www.rtx.dk E-mail : [email protected]

Ekstraordinær generalforsamling

afholdes mandag den 29. februar 2016 kl. 14.00 på selskabets adresse Strømmen 6, 9400 Nørresundby

Dagsorden for generalforsamlingen er følgende:

  1. Endelig vedtagelse af det på den ordinære generalforsamling den 26. januar 2016 vedtagne forslag om en række ændringer af selskabets vedtægter.

Bestyrelsen foreslår en række ændringer af selskabets vedtægter. Det væsentligste indhold af de foreslåede ændringer i vedtægterne er følgende:

  • a) Punkt 5.3 (ændring af navn på NASDAQ OMX Copenhagen A/S).
  • b) Punkt 6.5 (ændring af indkaldelsesregel til selskabets generalforsamlinger).
  • c) Punkt 8.1 (korrekturmæssig ændring samt sletning af tekst vedrørende formularer i papirformat).
  • d) Punkt 9.2 (præcisering af, at der tillige skal løses adgangskort til fuldmægtig).
  • e) Punkt 10.6 (ændring af navn på Erhvervs- og Selskabsstyrelsen).
  • f) Punkt 12 (ændring af overskrift).
  • g) Punkt 12.1 (korrekturmæssige ændringer som konsekvens af, at bemyndigelser til bestyrelsen til at udstede warrant er delvist udnyttet og udløbet).
  • h) Punkt 12.2, 12.3 og 12.4 udgår.
  • i) Punkt 12(A) (korrekturmæssige ændringer samt sletning af sidste afsnit).
  • j) Punkt 12(B) (korrekturmæssige ændringer samt sletning af sidste afsnit).
  • k) Punkt 12(C) (korrekturmæssige ændringer samt sletning af sidste afsnit).
  • l) Punkt 13.3 (korrekturmæssig ændring).
    1. Endelig vedtagelse af det på den ordinære generalforsamling den 26. januar 2016 vedtagne forslag om, at selskabets aktiekapital nedsættes med et beløb på nominelt DKK 1.105.000 fra DKK 47.491.690 til DKK 46.386.690 ved annullering af 221.000 egne aktier, som selskabet har opkøbt som led i sit aktietilbagekøbsprogram og at vedtægternes punkt 4.1 i konsekvens heraf ændres.

Bestyrelsen foreslår, at selskabets aktiekapital nedsættes med et beløb på nominelt DKK 1.105.000 fra DKK 47.491.690 til DKK 46.386.690 ved annullering af 221.000 egne aktier, som selskabet har opkøbt som led i sit aktietilbagekøbsprogram og at vedtægternes punkt 4.1 i konsekvens heraf ændres til følgende:

"Selskabets aktiekapital udgør DKK 46.386.690 fordelt på aktier à DKK 5 eller multipla heraf."

3. Endelig vedtagelse af det på den ordinære generalforsamling den 26. januar 2016 vedtagne forslag om bemyndigelse til advokat Henrik Møgelmose.

Bestyrelsen foreslår, at advokat Henrik Møgelmose bemyndiges til at anmelde det på generalforsamlingen vedtagne til Erhvervsstyrelsen og til i forbindelse hermed at foretage sådanne ændringer i og tilføjelser til det vedtagne og selskabets vedtægter, som Erhvervsstyrelsen måtte kræve for at registrere det på generalforsamlingen vedtagne.

Selskabskapital

Selskabskapitalen er på DKK 47.491.690 og består kun af én aktieklasse. Selskabskapitalen er fordelt på aktier á DKK 5. Hvert aktiebeløb på DKK 5 giver én stemme.

Dagsorden og dokumenter

Indkaldelsen, dagsordenen og de fuldstændige forslag vil senest fredag den 5. februar 2016 være tilgængelig på selskabets hjemmeside www.rtx.dk samt tillige blive udsendt til de aktionærer, der har fremsat begæring herom. De for generalforsamlingen nødvendige oplysninger og dokumenter vil ligeledes fra samme dato være tilgængelige på selskabets hjemmeside www.rtx.dk.

Vedtagelseskrav

Vedtagelse af forslagene under dagsordenens punkterne 1, 2 og 3 kan uden hensyntagen til størrelsen af den repræsenterede selskabskapital vedtages af et sådant kvalificeret flertal, som kræves ifølge selskabsloven, jf. vedtægternes punkt 10.4.

Aktionærernes ret til at give møde og afgive stemme på generalforsamlingen

En aktionærs ret til at deltage i og afgive stemme på generalforsamlingen fastsættes i forhold til de aktier, som aktionæren ejer på registreringsdatoen, som er mandag den 22. februar 2016. Adgang til generalforsamlingen er betinget af, at aktionæren senest torsdag den 25. februar 2016 har løst adgangskort for sig selv og sin eventuelle rådgiver. Adgangskort udstedes til den, som ifølge ejerbogen er noteret som aktionær på registreringsdatoen eller som selskabet pr. registreringsdatoen har modtaget behørig meddelelse fra med henblik på indførsel i ejerbogen.

Adgangskort med stemmesedler rekvireres hos VP Investor Services A/S på tlf. 43 58 88 91 senest torsdag den 25. februar 2016 kl. 23.59. Adgangskort med stemmesedler kan tillige rekvireres på VP Investor Services A/S' hjemmeside www.vp.dk/gf eller RTX's hjemmeside www.rtx.dk/investor senest torsdag den 25. februar 2016 kl. 23.59.

Stemmeberettigede aktionærer, der er forhindret i at deltage i generalforsamlingen, kan afgive fuldmagt. Fuldmagtsblanket findes på www.rtx.dk/investor eller kan rekvireres ved henvendelse til VP Investor Services A/S på tlf. 43 58 88 91. Afgivelse af fuldmagt kan ske ved fremsendelse af fuldmagtsblanketten i udfyldt og underskrevet stand pr. e-mail til [email protected] eller til VP Investor Services A/S,

Weidekampsgade 14, postboks 4040, 2300 København S. Fuldmagten skal være RTX A/S eller VP Investor Services A/S i hænde senest torsdag den 25. februar 2016 kl. 23.59.

Stemmeberettigede aktionærer, der er forhindret i at deltage i generalforsamlingen, kan afgive brevstemme. Brevstemmeblanket findes på www.rtx.dk/investor eller kan rekvireres ved henvendelse til VP Investor Services A/S på tlf. 43 58 88 91. Brevstemmer skal være RTX A/S, Strømmen 6, 9400 Nørresundby i hænde senest søndag den 28. februar 2016 kl. 23.59.

På generalforsamlingen vil bestyrelsen besvare spørgsmål fra aktionærerne om forhold af betydning for bedømmelsen af spørgsmål til behandling på generalforsamlingen. Eventuelle spørgsmål kan forud for generalforsamlingen fremsendes til bestyrelsen via e-mail til [email protected] eller med post til RTX A/S, Att. "Investor Relations", Strømmen 6, 9400 Nørresundby.

Nørresundby, den 2. februar 2016

Bestyrelsen RTX A/S