Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

RTX AGM Information 2012

Feb 9, 2012

Preview isn't available for this file type.

Download source file

Den ekstraordinære generalforsamling afholdes på selskabets adresse Strømmen 6,
9400 Nørresundby.

På selskabets ordinære generalforsamling den 30. januar 2012 blev der truffet
beslutning om ændring af selskabets vedtægter punkt 1. Da der på den ordinære
generalforsamling ikke var repræsenteret 2/3 af selskabets aktiekapital, skal
ændringen af vedtægterne ifølge selskabets vedtægter pkt. 10.4 tillige vedtages
på en ekstraordinær generalforsamling. På den ekstraordinære generalforsamling
er der ikke krav om repræsentation af en bestemt del af aktiekapitalen.

Dagsordenen for den ekstraordinære generalforsamling er følgende:

  1. Forslag fra bestyrelsen om ændring af selskabets vedtægter:

I selskabets vedtægter punkt 1 ændres selskabets navn fra ”RTX Telecom A/S” til
”RTX A/S”.

  1. Eventuelt.

Selskabskapital

Selskabskapitalen er på DKK 47.170.255. Der består kun én aktieklasse.
Kapitalen er fordelt på aktier af DKK 5 og multipla heraf. Hvert aktiebeløb på
DKK 5 giver én stemme.

Dagsordenen og fuldstændige forslag på selskabets kontor

Indkaldelsen, dagsordenen og de fuldstændige forslag vil senest fredag den 10.
februar 2012 blive fremlagt på selskabets kontor samt udsendt til de
aktionærer, der har fremsat begæring herom. Der henvises til selskabets
hjemmeside www.rtx.dk, hvor de nødvendige oplysninger og dokumenter er
tilgængelige fra samme dato vedrørende den ekstraordinære generalforsamling.

Vedtagelseskrav

For vedtagelse af beslutning om ændring af selskabets vedtægter kræves et
simplet flertal på den ekstraordinære generalforsamling.

Aktionærernes ret til at give møde og afgive stemme på den ekstraordinære
generalforsamling

En aktionærs ret til at deltage i og afgive stemme på den ekstraordinære
generalforsamling fastsættes i forhold til de aktier, som aktionæren ejer på
registreringsdatoen, som er tirsdag den 28. februar 2012. Adgang til
generalforsamlingen er betinget af, at aktionæren senest fredag den 2. marts
2012 har løst adgangskort for sig selv og sin eventuelle rådgiver. Adgangskort
udstedes til den, som ifølge ejerbogen er noteret som aktionær på
registreringsdatoen eller som selskabet pr. registreringsdatoen har modtaget
behørig meddelelse fra med henblik på indførsel i ejerbogen.

Adgangskort med stemmesedler rekvireres hos VP Investor Services A/S på tlf. 43
58 88 91 senest fredag den 2. marts 2012 kl. 16.00. Adgangskort med
stemmesedler kan tillige rekvireres på VP Investor Services A/S’ hjemmeside
www.vp.dk/gf eller RTX Telecom’s hjemmeside www.rtx.dk/investor senest fredag
den 2. marts 2012 kl. 16.00.

Stemmeberettigede aktionærer, der er forhindret i at deltage i
generalforsamlingen, kan afgive fuldmagt. Fuldmagtsblanket findes på
www.rtx.dk/investor eller kan rekvireres ved henvendelse til VP Investor
Services A/S på tlf. 43 58 88 91. Afgivelse af fuldmagt skal være VP Investor
Services A/S, Weidekampsgade 14, postboks 4040, 2300 København S i hænde senest
fredag den 2. marts 2012.

Stemmeberettigede aktionærer, der er forhindret i at deltage i
generalforsamlingen, kan afgive brevstemme. Brevstemmeblanket findes på
www.rtx.dk/investor eller kan rekvireres ved henvendelse til VP Investor
Services A/S på tlf. 43 58 88 91. Brevstemme skal være RTX Telecom A/S,
Strømmen 6, 9400 Nørresundby i hænde senest mandag den 5. marts 2012.

Med venlig hilsen

RTX Telecom A/S

Jens Alder Jesper Mailind

Formand for bestyrelsen Administrerende direktør

Spørgsmål og yderligere oplysninger:

Administrerende direktør Jesper Mailind, tlf. 96 32 23 00

RTX Telecom’s hjemmeside: www.rtx.dk