AI assistant
RTX — AGM Information 2008
Jan 21, 2008
3413_iss_2008-01-21_bdf49831-25d3-48a1-9795-82f9904ed48c.pdf
AGM Information
Open in viewerOpens in your device viewer
Fondsbørsmeddelelse
Til OMX Den Nordiske Børs København og pressen
Nørresundby, den 21. januar 2008 Fondsbørsmeddelelse nr. 2/2008 Antal sider: 2
Ordinær generalforsamling i RTX Telecom
Der er i dag den 21. januar 2008 afholdt ordinær generalforsamling i RTX Telecom.
Det kan oplyses, at punkterne 1–3 på dagsordenen blev behandlet og godkendt i overensstemmelse med det fremlagte. Herunder vedtog generalforsamlingen bestyrelsens indstilling om, at der ikke udbetales udbytte for regnskabsåret 2006/07.
I sin mundtlige beretning meddelte bestyrelsens formand, at koncernens forventninger til nettoomsætningen for det igangværende regnskabsår 2007/08 fortsat svarer til omtalen i den trykte årsrapport for 2006/07, nemlig en nettoomsætning på DKK 240 - 300 mio. og et resultat af primær drift (EBIT) i intervallet fra DKK -30 mio. til DKK 0 mio.
Under dagsordenens punkt 4 genvalgte generalforsamlingen Poul Lind, Per Møller, Jørgen Elbæk, Jens Hansen, Christian Jørgensen og Jens Toftgaard Petersen som medlemmer af selskabets bestyrelse.
Bestyrelsen består endvidere af de to medarbejdervalgte medlemmer, civilingeniør Jørgen Dalby-Jakobsen og Finance Controller Else Baldvinsson Larsen.
Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab blev genvalgt som selskabets revisor, jævnfør punkt 5.
Under dagsordenens punkt 6 blev bestyrelsen bemyndiget til indtil næste ordinære generalforsamling at lade selskabet købe egne aktier inden for 10% af aktiekapitalen til den på købstidspunktet gældende børskurs "alle handler" med en afvigelse på indtil 10%.
RTX Telecom A/S Strømmen 6 DK-9400 Nørresundby, Danmark Tel : +45 96 32 23 00 Fax : +45 96 32 23 10 VAT# : DK 17 00 21 47 Web : www.rtx.dk E-mail : [email protected]
På det efterfølgende bestyrelsesmøde konstituerede bestyrelsen sig med administrerende direktør Poul Lind som formand og direktør Per Møller som næstformand.
Med venlig hilsen
Poul Lind Tage Rasmussen Formand for bestyrelsen Administrerende direktør
Spørgsmål og yderligere oplysninger: Administrerende direktør Tage Rasmussen, tlf. 96 32 23 00. RTX Telecoms hjemmeside: www.rtx.dk.