Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Ørsted Regulatory Filings 2014

Dec 19, 2014

Preview isn't available for this file type.

Download source file

DONG Energy har besluttet at opføre havmølleparken Burbo Bank Extension, der
ligger 8 km fra kysten i Liverpool Bay, Storbritannien.

Burbo Bank Extension vil bestå af 32 MHI Vestas Offshore Wind V164-8,0
MW-vindmøller med en samlet kapacitet på 258 MW, og havmølleparken forventes
idriftsat i 2017.

Burbo Bank Extension er det første af tre projekter, hvortil DONG Energy i
april fik tildelt en 'Contract for Difference' eller en såkaldt 'FID-enabling
contract' af den britiske regering. Denne 'Contract for Difference' betyder, at
DONG Energy vil få en fast pris pr. MWh elektricitet produceret i
vindmølleparkens første 15 år i drift og derefter markedsprisen.

"Jeg er meget tilfreds med, at vi nu har truffet endelig investeringsbeslutning
og kan begynde opførelsen af Burbo Bank Extension, som vil levere grøn strøm
til over 200.000 britiske husstande. Opførelsen og driften af denne
havmøllepark vil understøtte grøn vækst og beskæftigelse i Storbritannien,"
siger Samuel Leupold, der er Executive Vice President i DONG Energy.

Samuel Leupold fortsætter: "Beslutningen om at opføre Burbo Bank Extension med
en 8 MW-vindmølle er endnu et vigtigt skridt på vejen mod at reducere prisen på
energi fra havvind.

Indholdet af denne meddelelse ændrer ikke DONG Energys udmeldte finansielle
forventninger til regnskabsåret 2014 eller det forventede investeringsniveau
for 2014-2015.

For yderligere information, kontakt:

Media Relations
Rune Birk Nielsen
+45 99 55 65 43

Investor Relations
Allan Bødskov Andersen
+45 99 55 97 69

DONG Energy er en af de førende energivirksomheder i Nordeuropa. Vores
forretning er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere og handle med
energi og relaterede produkter i Nordeuropa. DONG Energy har omkring 6.500
ansatte og har hovedsæde i Danmark. I 2013 havde DONG Energy en omsætning på 73
milliarder danske kroner (9,8 milliarder euro). For yderligere information se
www.dongenergy.com.