Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Ørsted M&A Activity 2017

Aug 7, 2017

Preview isn't available for this file type.

Download source file
{# SEO P0-1: filing HTML is rendered server-side so Googlebot sees the full text without executing JS or following an iframe to a Disallow'd CDN path. The content has already been sanitized through filings.seo.sanitize_filing_html. #}

DONG Energy har indgået en aftale om at sælge af 50 % af Borkum Riffgrund 2,
som er et tysk havmølleprojekt på 450 megawatt (MW), til Global Infrastructure
Partners (GIP). Borkum Riffgrund 2 er under opførelse og forventes at være
fuldt idriftsat i 2019.

Den samlede salgspris (som er sammensat af købesummen for 50 % af projektet og
GIP's forpligtelse til at finansiere 50 % af betalingerne i henhold til en
EPC-kontrakt - ingeniørydelser, indkøb og konstruktion - med DONG Energy)
ligger på ca. EUR 1.170 mio. Beløbet skal betales over en periode fra 2017 til
2019.

GIP ejer også 50 % af en anden af DONG Energy's tyske havmølleparker, Gode Wind
1.

Transaktionen er betinget af godkendelse fra konkurrencemyndighederne og
forventes afsluttet inden udgangen af 2017.

"Vi er glade for at kunne bygge videre på det partnerskab, vi etablerede med
GIP i forbindelse med Gode Wind 1 i 2015. Partnerskabet har været en succes for
alle parter, og vi vil gøre vores bedste for at sikre, at samarbejdet om Borkum
Riffgrund 2 bliver lige så vellykket," siger Samuel Leupold, koncerndirektør og
CEO for Wind Power i DONG Energy.

DONG Energy vil være ansvarlig for alle dele af EPC-kontrakten i forbindelse
med opførelsen af vindmølleparken. Derudover kommer DONG Energy til at have
ansvaret for vindmølleparkens langsigtede drifts- og
vedligeholdelsesaktiviteter, som vil finde sted fra O&M-basen i Norddeich,
ligesom DONG Energy skal etablere en afsætningskanal til elproduktionen fra
GIP's andel af Borkum Riffgrund 2 på 50 %.

Som følge af aftalen om frasalg af 50 % af Borkum Riffgrund 2 opjusterer DONG
Energy forventningerne til EBITDA for 2017 fra DKK 15-17 mia. til DKK 17-19
mia. Virksomhedens bruttoinvesteringer forventes fortsat inden for det
tidligere udmeldte interval på DKK 18-20 mia.

Fakta om Borkum Riffgrund 2:

• Vindmølleparken vil blive placeret ca. 59 km fra havnen i Norddeich og 34 km
nord for øen Borkum i det nordvestlige Tyskland.
• Parken kommer til at bestå af 56 V164-8,0 MW vindmøller fra MHI Vestas.
• Parken får en kapacitet på 450 MW, og den vil årligt producere nok strøm til
at forsyne mere end 460.000 tyske husstande.
• Vindmølleparken forventes at være i fuld drift i 2019.
• Den daglige drift af vindmølleparken vil finde sted fra DONG Energy's base i
Norddeich.
• DONG Energy traf endelig investeringsbeslutning i juni 2016 om at opføre
havmølleparken.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Media Relations
Tom Lehn-Christiansen
99 55 95 52

Investor Relations
Henrik Brünniche Lund
99 55 97 22

DONG Energy (NASDAQ OMX: DENERG) er en af de førende energikoncerner i
Nordeuropa. Hovedsædet ligger i Danmark. Omkring 5.800 ambitiøse medarbejdere
udvikler, opfører og driver havmølleparker, producerer el og varme fra vores
kraftværker samt handler og leverer energi til engros-, erhvervs- og
privatkunder. Koncernen omsatte i 2016 for DKK 61 mia. (EUR 8,2 mia.). Læs mere
på www.dongenergy.com.