Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Ørsted M&A Activity 2017

Aug 7, 2017

3378_iss_2017-08-07_21ca8b94-1ba6-4568-864e-63d2bf14b393.pdf

M&A Activity

Open in viewer

Opens in your device viewer

{# SEO P0-1: filing HTML is rendered server-side so Googlebot sees the full text without executing JS or following an iframe to a Disallow'd CDN path. The content has already been sanitized through filings.seo.sanitize_filing_html. #}

DONG Energy frasælger 50 % af Borkum Riffgrund 2 til Global Infrastructure Partners og opjusterer forventninger til EBITDA for 2017

DONG Energy har indgået en aftale om at sælge af 50 % af Borkum Riffgrund 2, som er et tysk havmølleprojekt på 450 megawatt (MW), til Global Infrastructure Partners (GIP). Borkum Riffgrund 2 er under opførelse og forventes at være fuldt idriftsat i 2019.

Den samlede salgspris (som er sammensat af købesummen for 50 % af projektet og GIP's forpligtelse til at finansiere 50 % af betalingerne i henhold til en EPC-kontrakt - ingeniørydelser, indkøb og konstruktion - med DONG Energy) ligger på ca. EUR 1.170 mio. Beløbet skal betales over en periode fra 2017 til 2019.

GIP ejer også 50 % af en anden af DONG Energy's tyske havmølleparker, Gode Wind 1.

Transaktionen er betinget af godkendelse fra konkurrencemyndighederne og forventes afsluttet inden udgangen af 2017.

"Vi er glade for at kunne bygge videre på det partnerskab, vi etablerede med GIP i forbindelse med Gode Wind 1 i 2015. Partnerskabet har været en succes for alle parter, og vi vil gøre vores bedste for at sikre, at samarbejdet om Borkum Riffgrund 2 bliver lige så vellykket," siger Samuel Leupold, koncerndirektør og CEO for Wind Power i DONG Energy.

DONG Energy vil være ansvarlig for alle dele af EPC-kontrakten i forbindelse med opførelsen af vindmølleparken. Derudover kommer DONG Energy til at have ansvaret for vindmølleparkens langsigtede drifts- og vedligeholdelsesaktiviteter, som vil finde sted fra O&M-basen i Norddeich, ligesom DONG Energy skal etablere en afsætningskanal til elproduktionen fra GIP's andel af Borkum Riffgrund 2 på 50 %.

Som følge af aftalen om frasalg af 50 % af Borkum Riffgrund 2 opjusterer DONG Energy forventningerne til EBITDA for 2017 fra DKK 15-17 mia. til DKK 17-19 mia. Virksomhedens bruttoinvesteringer forventes fortsat inden for det tidligere udmeldte interval på DKK 18-20 mia.

DONG Energy A/S Kraftværksvej 53 Skærbæk 7000 Fredericia

www.dongenergy.com CVR-nr. 36 21 37 28

  1. august 2017

Fakta om Borkum Riffgrund 2:

  • Vindmølleparken vil blive placeret ca. 59 km fra havnen i Norddeich og 34 km nord for øen Borkum i det nordvestlige Tyskland.
  • Parken kommer til at bestå af 56 V164-8,0 MW vindmøller fra MHI Vestas.
  • Parken får en kapacitet på 450 MW, og den vil årligt producere nok strøm til at forsyne mere end 460.000 tyske husstande.
  • Vindmølleparken forventes at være i fuld drift i 2019.
  • Den daglige drift af vindmølleparken vil finde sted fra DONG Energy's base i Norddeich.
  • DONG Energy traf endelig investeringsbeslutning i juni 2016 om at opføre havmølleparken.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Media Relations

Tom Lehn-Christiansen 99 55 95 52

Investor Relations

Henrik Brünniche Lund 99 55 97 22

DONG Energy (NASDAQ OMX: DENERG) er en af de førende energikoncerner i Nordeuropa. Hovedsædet ligger i Danmark. Omkring 5.800 ambitiøse medarbejdere udvikler, opfører og driver havmølleparker, producerer el og varme fra vores kraftværker samt handler og leverer energi til engros-, erhvervs- og privatkunder. Koncernen omsatte i 2016 for DKK 61 mia. (EUR 8,2 mia.). Læs mere på www.dongenergy.com.